L 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor det er så nødvendigt at hastebehandle hver af de syv overordnede dele i dette lovforslag, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 8
Offentligt

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-

anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-

syning, lov om Energinet og lov om elforsyning

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

21. december 2022

J nr.

2022 - 3973

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-

anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-

syning, lov om Energinet og lov om elforsyning har i brev af den 20. december

2022 stillet mig følgende L 8 spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).

Spørgsmål 1

Vil ministeren uddybende redegøre for, hvorfor det er så nødvendigt at hastebe-

handle hver af de 7 overordnede dele i dette lovforslag, og herunder oplyse hvilke

konkrete konsekvenser det ville have haft, hvis Folketinget fik mulighed for at be-

handle lovforslaget i en almindelig proces og loven kunne træde i kraft f.eks. den 1.

februar 2023?

Svar

Jeg er enig i, at hastebehandling af et omfattende og komplekst lovforslag som

dette ikke er hensigtsmæssigt. Dette vurderes imidlertid nødvendigt, da lovforsla-

gets elementer fsva. CO

-lagring, økonomisk regulering og kommunal modregning

er kritiske at få vedtaget med ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

Lovforslaget er et samlelovforslag, som herudover indeholder regulering af brint,

omorganisering af Energinet, gebyrregler og Energinets interessentforum. Det ville

ikke have været hensigtsmæssigt at splitte lovforslaget op, hvorfor hele lovforslaget

er fremsat samlet.

Jeg er glad for, at lovforslaget har været i offentlig høring ad to omgange, fra 8. juli

til 19. august 2022 og fra 2.-11. september 2022, hvilket har muliggjort en grundig

inddragelse af interessenter og offentlighed.

Jeg vil nedenfor redegøre for de enkelte elementer af lovforslaget:

-lagring

Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023, vil det kunne medføre for-

sinkelse af pilotprojektet for lagring af CO

i Stenlille. Lagringskapaciteten i Stenlille

er en af de mest modne lagringskapaciteter for CO

i Danmark. I værste fald kan en

forsinkelse betyde, at pilotprojektet ikke kan indgå i bud på CCUS-puljen, hvor der

skal afgives endelige bud den 10. februar 2023. Det kan potentielt hindre opnåel-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

Side 1/3

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor det er så nødvendigt at hastebehandle hver af de syv overordnede dele i dette lovforslag, til klima-, energi- og forsyningsministeren

sen af klimamålet for 2025, forsinke udviklingen af et dansk marked for CCUS og

bremse udrulningen af danske værdikæder for lagring af CO

Det ville være teknisk muligt for Gas Storage Denmark at indgå i bud på CCUS-

puljen, såfremt der var hjemmel dertil den 1. februar 2023. Imidlertid er der større

usikkerhed omkring, at Gas Storage Denmark vil være i stand til at indgå de nød-

vendige kommercielle aftaler og foretage de nødvendige investeringsbeslutninger,

såfremt de først har sikkerhed om disse beslutninger den 1. februar 2023 – en dato

der må anses for et optimistisk skøn, såfremt lovforslaget skulle fremsættes gen-

nem en almindelig lovbehandlingsproces.

Omorganisering og økonomisk regulering af Energinet

Omorganisering af Energinet skyldes, at Energinet i 2021 har foretaget en sel-

skabsretlig omorganisering, som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsmini-

steren under forudsætning af, at de nødvendige lovændringer træder i kraft.

Omorganiseringen betyder, at systemansvarlig virksomhed for gas og el bliver

samlet i ét selskab. Det giver behov for en teknisk opdeling af Energinets opgaver i

lov om gasforsyning ved at indføre begreber, som kan rumme omorganiseringen og

lovændringen skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om den økonomi-

ske regulering af Energinet.

Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023, vil det bl.a. betyde, at ind-

tægtsrammereguleringen af Energinet træder fuldt ud i kraft ved årsskiftet. Dette

kan være en udfordring for den optimale drift af Energinets systemansvarlige virk-

somhed. Derudover understøtter lovforslaget den tidligere regerings udmeldinger til

Folketingets partier og Energinets bestyrelse om at udskyde dele af indtægtsram-

mereguleringen for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af

reguleringen, blandt andet som følge af Energinets omorganisering.

Kommunal modregning

Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023, vil der ikke ske en udsky-

delse af ophævelsen af reglen om kommunal modregning, og kommunerne vil ikke

skulle modregnes af deres indtægter fra salg af de fælles kommunale gasdistributi-

onsselskaber. Der vil således opstå et hul i lovgivningen, hvor kommuner, som ikke

har færdiggjort deres indberetninger, ikke vil blive modregnet. Dette hul i lovgivnin-

gen vil også opstå, såfremt lovforslaget trådte i kraft f.eks. den 1. februar 2023.

Gebyrregler

Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023 vil det betyde, at Energisty-

relsen skal føre et tilsyn, der ikke kan kræves gebyrbetaling for. Derudover vil

manglende genindførelse af Forsyningstilsynets hjemmel til at opkræve gebyrer for

opgaven med kommunal modregning, ifølge tilsynet betyde, at opgaven i praksis

ikke kan udføres. Forsyningstilsynet bemærker i sit høringssvar, at det er en lov-

bunden opgave at behandle sagerne efter lov om gasforsyning og give Idenrigs- og

Side

2/3

Boligministeriet meddelelse om indtægterne, som kommunerne har fået udloddet.

Forsyningstilsynet har ikke hjemmel til at opkræve gebyrer for en sådan opgave

uden genindførsel af gebyrreglen, hvorfor tilsynet i praksis ikke vil kunne varetage

opgaven.

Regulering af brint

Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023 kan det forsinke udrulningen

af brintinfrastrukturen i en tid, hvor flere aktører skal træffe endelige investerings-

beslutninger om Power-to-X (PtX). Flere PtX-aktører har påpeget, at det er nød-

vendigt, at rammerne for brintinfrastruktur er tilvejebragt i primo 2023. Endvidere

har infrastrukturselskaberne Evida og Energinet fremhævet, at det er en nødven-

dighed, hvis der skal realiseres en sammenkoblet brintinfrastruktur i 2030.

Energinets interessentforum

Justeringerne af udpegningsgrundlaget for Energinets interessentforum er medta-

get i lovforslaget og dermed hastebehandlingen, da det ikke har været hensigts-

mæssigt, at opdele lovforslaget. Denne del af lovforslaget er er derfor ikke hasten-

de i sig selv. Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023 vil det overord-

net set betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fortsætte med at

udpege de enkelte medlemmer i det rådgivende interessentforum i stedet for orga-

nisationerne.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3