L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

København, 19-08-2022

Jr. Nr. 2021-15965

Brintbranchens høringssvar til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning

m.m.

Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedr. ovenstående. Brintbranchens

høringssvar knytter sig kun til de elementer, der vedrører regulering af brint. Dog mener vi også at det er

vigtigt, at yderligere regler til etablering af CO2-rør udvikles hurtigst muligt, i tillæg til de foreslåede regler

om CO2 lagring.

Brint spiller en afgørende rolle i dekarboniseringen af især industri og den tunge transport, og muligheden

for udvikling af brintinfrastruktur er afgørende for opskaleringen af elektrolyseprojekter: en

brintinfrastruktur reducerer ikke kun brint transportomkostninger, men også andre

infrastrukturomkostninger (især ifm. eltariffer) ved at muliggøre, at elektrolyseanlæg placerer sig mere

hensigtsmæssigt i (el-)systemet. Derfor hilser Brintbranchen meget velkomment, at der nu introduceres

en lovramme for regulering af brint. Vi hilser især velkomment at Danmark hermed går forrest, frem for at

afvente færdiggørelse af EUs nye regler på gas- og brintmarkedet. Vi vil gerne understrege vigtigheden af,

at brintinfrastruktur etableres så hurtigt som muligt.

Generelt mener Brintbranchen at det er en hensigtsmæssig tilgang at udvide lovens anvendelsesområde til

at omfatte ren brint, så brint principielt dækkes at de samme regler som naturgas. Vi er også enig i behovet

for at bemyndige ministeren med hjemmel til at indrømme undtagelser fra lovens bestemmelser. Især i

startfasen i Danmarks brinteventyr vil der sikkert være nødvendig at implementere nogen fleksibilitet i

reglerne. På linje med dette hilser vi også velkomment forslaget om at introducere en definition for

”klynger”,

som delvis kan undtages fra lovens bestemmelser. Det er særligt vigtigt for branchen, at disse

undtagelser kan gives både som følge af en forespørgsel fra Evida og Energinet, såvel som følge af et politisk

initiativ.

Brintbranchen ser frem til udviklingen af de konkrete bekendtgørelser og rammevilkår for udvikling af en

brintinfrastruktur i Danmark, og vi står naturligvis gerne til rådighed for videre dialog om ovennævnte, såvel

som om koncepter for infrastrukturudvikling.

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C., 2. sal

1620 København K

www.brintbranchen.dk

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Att.: Maria Lundgren Jacobsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2021-15965

Den 19. august 2022

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende ændring af lov om lov om gasforsy-

ning, lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorgani-

sering af Energinet og CO

-lagring m.v.)

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ændring af lov om lov

om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af

Energinet og CO

-lagring m.v.).

Overordnet set bakker Dansk Erhverv op om, at der skabes de nødvendige rammer for en etable-

ring af brintinfrastruktur som en vigtig del af den grønne omstilling og ikke mindst udviklingen af

en dansk PtX-industri med global konkurrencekraft.

Dog er det vigtigt, at lovændringen skaber gode rammevilkår for danske virksomheder, så langsig-

tede investeringsbeslutninger kan træffes uden risiko for, at undtagelser eller ændrede regler un-

dergraver investeringen med tilbagevirkende kraft. Derfor foreslår Dansk Erhverv at præcisere en

række punkter i lovforslaget.

Konkret foreslår Dansk Erhverv:

Vedr. klynger:

•

At det tydeligt defineres, hvornår der i forbindelse med

indførelse af begrebet ’klynger’

tale om et sammenkoblet system, f.eks. i tilfælde af en sammenkobling af to klynger.

•

At en ændring i

klassificering fra ‘klynge’ til ‘sammenkoblet del af systemet’

ikke medfører

ændrede vilkår for produktionsanlæg, som allerede er tilkoblet systemet.

•

At alle virksomheder efter ønske kan tilkobles en klynge, dog under forudsætning af, at

eksisterende klyngemedlemmers vilkår ikke forringes.

Vedr. klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at indrømme undtagelser:

•

At der fastsættes krav og regler til eventuelle bevilligede undtagelser, hvor det samtidig

sikres, at disse, sammen med IPCEI-klassificerede projekter, ikke konkurrenceforvrider

udviklingen af det fremtidige danske brintmarked.

•

At der for bevillingsperioden af undtagelsen udarbejdes retningslinjer, så denne kan ind-

drages i investeringsbeslutninger, og ikke først afgrænses på baggrund af en ansøgning.

Side 1/2

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

DANSK ERHVERV

•

At der defineres en klar tidsafgræsning for det

’passende varsel’,

som gives, hvis ministe-

ren som følge af ændrede EU-regler er nødt til at ophæve undtagelsen, samt at der fast-

sættes en implementeringsperiode. Ligeledes bør der fastsættes klare rammer for kom-

pensation, såfremt der for virksomhederne opstår uforudsete omkostninger og/eller æn-

dringer i afskrivningsmuligheder for den gældende investering.

Vedr. brintkvalitet:

•

At der differentieres mellem den brintkvalitet, som et tilkoblet anlæg leverer til et

(brint)transmissionssystem, og den brintkvalitet, som et fremtidigt (brint)transmissions-

selskab skal kunne garantere i dennes infrastruktur.

•

At reglerne klarlægger afholdelse af udgifter forbundet med at kvalitetssikring.

Dansk Erhverv står naturligvis gerne til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående

bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Kristian Lund Kofoed

Fagchef for Energi, Dansk Erhverv

Side 2/2

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

ATT.:

[email protected]

DATO:

19. august 2022

PROJEKTNR.:

4012

jpl/HKA

Høringssvar på forslag til Lov om ændring af lov om

gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning

(regulering af brint, omorganisering af Energinet og

CO2-lagring m.v.) – jeres j. nr. 2021-15965

DANVA mener, det er en mangel i lovforslaget, at der ikke er tilføjet en hjemmel til, at spil-

devandsselskaber må opgradere biogas til afsætning f.eks. i naturgasnettet eller til trans-

portsektoren.

Der har i et tidligere lovforslag fra november 2020 været lagt op til, at kommunale selska-

ber (herunder spildevandsselskaber) skulle kunne deltage i opgradering af biogas. Det blev

ikke indført i lovgivningen på daværende tidspunkt, idet ministeriet ville arbejde videre

med en god, konkret model for sikring af udnyttelse af så mange vedvarende energikilder

som muligt.

Spildevandsslam opstår som et uundgåeligt restprodukt som følge af spildevandsselskaber-

nes rensning af spildevand, som er meget vigtig både i forhold til miljø og sundhed. Det er

oplagt at nyttiggøre slammet ift. en mere klimavenlig energiproduktion.

I dag bliver meget af slammet nyttiggjort til el- og varmeproduktion via afbrænding af bio-

gas fra udrådnet slam i en gasmotor. Transportsektoren – herunder tung transport og fly-

trafik – kan ikke anvende biogas direkte, men først når gassen er opgraderet. Hvis spilde-

vandsselskaberne får lov til at opgradere biogas, vil dette alt andet lige gøre en meget kli-

mavenlig energikilde mere tilgængelig for transportsektoren og naturgasnettet samt være

et mere klimavenligt alternativ end el- og varmeproduktion på en gasmotor.

Vi gør også opmærksomhed på, at det vil være ret enkelt at indføre hjemmel til spilde-

vandsselskabers opgradering af biogas, idet den gældende lovgivning for vandsektoren al-

lerede hjemler en sådan aktivitet, jævnfør retningslinjerne i Vejledning om vandselskabers

deltagelse i tilknyttet virksomhed m.v. Så der er alene behov for at få hjemmelen på plads

i Lov om gasforsyning.

Vi er i øvrigt enige i høringssvaret fra Intelligent Energi, som vi henviser til.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 1

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

18. august 2022

SUNT/KRNI

DI-2022-12689

Deres sagsnr.: 2021-15965

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sendt på e-mail til

[email protected]

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om

Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af

Energinet og CO2-lagring m.v.) - journalnummer 2021-15965

DI takker for muligheden for at kommentere på høringen høring over forslag til Lov om

ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af

brint, omorganisering af Energinet og CO2-lagring m.v.).

Ad a) regulering af brint

En velfungerende brintinfrastruktur er afgørende for at virksomheder, der producerer

eller forbruger brint eller grønne brændstoffer baseret på brint, og en infrastruktur er af-

gørende for at udvikle et velfungerende marked for grøn brint i Danmark og det kan

samtidig bidrage til bedre samhandel mellem EU-lande og 3. lande, og det bidrager end-

videre til at Danmark kan udvikle en styrkeposition med produktion af grøn brint og an-

dre grønne brintbaserede produkter.

I den politiske aftale lægges der op til, at Energinet og Evida skal have mulighed for at

eje og drive brintinfrastruktur, men andre ejerskabsmodeller kan også være relevante, så

længe der tages højde for, at det kan være kritisk infrastruktur og hensynet til investe-

ringsscreening loven og forsyningssikkerheden til forbrugere opretholdes.

Det vurderes at være muligt med en model med henholdsvis offentlig, privat eller en

kombination af offentlig og privat ejerskab. Energinet og Evida har stærke kompetencer

med drift og udvikling af infrastruktur, og de vil derfor være godt positioneret til at etab-

lere og drifte rørbaseret infrastruktur, såfremt de kan udvikle infrastrukturen så den

tidsmæssigt imødekommer de behov, der er hos andre aktører i markedet. Kommercielle

aktører kan imidlertid have behov for at investeringsbeslutningerne træffes hurtigere og

regulering af brint infrastrukturen bør rumme at andre kommercielle aktører under hen-

syn til gældende regulering i Danmark og EU kan udvikle og drifte infrastruktur såfremt,

at der er behov for det. Flere printproducenter ser således behov for en rørbaseret infra-

struktur er etableret visse steder 2026 og 2027. Tempo i udviklingen af en brintinfra-

struktur kan endvidere bidrage til at styrke energiforsyningssikkerheden i Danmark.

*SAG*

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

På side 91 i bemærkninger til lovforslaget defineres klynger. Der vil være virksomheder,

der er en del af en klynge eller tilkoblet en klynge med en bevilliget undtagelse og efter-

følgende tilsluttes et ”system”.

DI finder, at der er behov for, at der udarbejdes en mere tydelig definition af hvornår, at

der er tale om et

”sammenkoblet

system”. Såfremt den bevilligede undtagelse ophører

bør det ikke medføre ændrede vilkår for produktionsanlæg tilkoblet systemet, da det kan

resultere i en øget investeringsrisiko eller straf for anlæg. DI finder endvidere, at der ved

etableringen af klynger bør være lige vilkår for alle aktører. DI finder endvidere, at alle

aktører, der ønsker det, skal kunne tilkobles en klynge, uden øvrige selskaber i klyngen

opnår dårligere driftsvilkår herved.

I lovforslagets bemærkninger på side 93 er der en bemærkning om varigheden af klima-,

energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at indrømme undtagelser for hele el-

ler dele af lovens bestemmelser samt og vilkår for denne undtagelse. DI vil den sammen-

hæng gerne pointere at det er vigtigt, at der er ensartede konkurrencevilkår for alle virk-

somheder. Der bør, så hurtigt som muligt, fastsættes nærmere krav og regler for disse

undtagelser, ligesom det skal sikres at eventuelle undtagelser i samspil med IPCEI klas-

sificerede projekter, ikke udgør en konkurrenceforvridende tilgang til udviklingen af et

fremtidigt dansk brintmarked. Uklarhed om bevillingsperioden og øvrige regler kan på-

føre virksomheder, der arbejder med at udvikle brintmarkedet i Danmark, en unødven-

dig investeringsrisiko.

I lovforslagets bemærkninger er der endvidere en beskrivelse af regler om brintkvalitet

for produktions- og forbrugsanlæg, der er tilsluttet et rørsystem. DI vil i den sammen-

hæng gerne pointere, at der bør være klarhed om brintkvaliteten i rørsystemet. Der bør

være klare regler for den brintkvalitet, hvilken brintkvalitet et tilkoblet anlæg leverer til

et transmissionssystem for brint, og den brintkvalitet som et fremtidigt transmissions-

selskab for brint har i deres infrastruktur. Dette gælder også hvem der skal afholde om-

kostningerne for udgifter forbundet med at sikre kvaliteten gennem systemet.

Såfremt andre selskaber end Evida og Energinet gives mulighed for at udvikle brintinfra-

struktur, så skal disse selskaber gives mulighed for at anvende ekspropriation med afsæt

i tilladelse fra klima,- energi- og forsyningsministeren på linje med andre infrastruktur-

selskaber, der udvikler infrastruktur. Lovforslaget §55 foreslås derfor udvidet således at

kommercielle selskaber der vil udvikle infrastruktur gives samme mulighed for ekspro-

priation og indgå rettighedsaftaler som Energinet. Dette kan bidrage til at fremme pro-

jekter som accelerer den grønne omstilling, øger forsyningssikkerheden og samtidig vil

det forventes at øge risikovilligheden hos private aktører ift. udvikling af offentlig infra-

struktur.

Ad c) CO2-lagring

Fangst, lagring og anvendelse af CO2 er helt afgørende for den grønne omstilling og mu-

lighederne for at realisere Paris-målsætningen. DI finder det derfor positivt, at rammerne

for etablering af CO2-lager i den danske undergrund styrkes både onshore såvel som off-

shore, da en ny regulering og mere velfungerende regulering vil medvirke til at fremme

erhvervspotentialet med CCUS. I forhold til at fremme det videre arbejde med CCUS i

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Danmark vil DI gerne foreslå at

formuleringen ’CO2-lager’ anvendes i stedet for ’CO2-

lagringslokaliteter’. Formuleringen ’CO2-lager’ er mere præcis og vil skabe større klarhed

vedrørende de muligheder, som lovforslaget beskriver.

I afsnit 3.4 i lovforslaget om CO2 refereres der til projektet vedrørende CO2-lagring i Sten-

lille som et ’pilotprojekt’.

DI finder det positivt at Gas Storage Denmark arbejder med at

udvikle potentialet for onshore lagring, da det medvirke til at accelerere udviklingen CCS

og ny teknologi i Danmark. DI finder at betegnelsen

’pilotprojekt’ i lovforslaget

kan virke

begrænsende i forhold til den videre udvikling af CO2-lagring i Stenlille. DI foreslår, at

teksten omskrives og at pilotprojekt udelades, så CO2-lagring i Stenlille generelt bliver

omfattet.

I afsnit 3.4.3 i bemærkningerne til lovforslaget

kan benævnelsen ’lastbiler’ om transport

af CO2 vise sig at blive begrænsende, da man hermed implicit antager en særlig infra-

strukturløsning og flere virksomheder arbejder med både vejtransport, skibstransport

og/eller rørtransport. DI forslår derfor, at der i lovforslaget benyttes en formulering, der

mere bredt giver hjemmel til at etablere den lokale infrastruktur, der er nødvendig og hen-

sigtsmæssig i forhold til at sikre den optimale løsning for aflevering af CO2 til lageranlæg-

get.

Som nævnt ovenfor arbejder flere aktører i CCS-værdikæden med konkrete løsninger i

forhold til transport af CO2 til lagerfaciliteten. Transporten af transport af CO2 fra mod-

tagelse til selve lageret er endnu ikke endeligt fast. Der kan meget vel blive brug for ek-

spropriation for at sikre mulighed for transport fra modtagelsen til lageret, og DI foreslår

der for at der er mulighed for dette på linje med andre infrastrukturløsninger inden for

gas og el. Undergrundsloven (lovbekg. Nr. 1533 af 16.12.19) rummer også en bestemmelse

som giver mulighed for ekspropriation og denne lovhjemmel vil også kunne anvendes.

Med venlig hilsen

Kristian Nielsen og Sune Thorvildsen

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Fremsendt til [email protected] med kopi til [email protected]

19. august 2022

Sagsnr.: EMN-2022-00895

Tlf. direkte: 6225 9295

[email protected]

Evidas høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 8. juli 2022 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint,

omorganisering af Energinet, CO

-lagring m.v.) i høring med svarfrist den 19. august 2022.

Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast.

Det bemærkes, at Evidas høringssvar alene knytter sig til de elementer, der vedrører regule-

ringen af brint. De øvrige elementer i udkastet giver ikke anledning til bemærkninger fra Evidas

side.

Generelt om reguleringen af brint

Evida hilser velkomment, at der nu indføres en regulering af brint i dansk lovgivning fremfor at

afvente færdiggørelse af EU-regulering på området.

Evida finder desuden, at det er en hensigtsmæssig metode at udvide Gasforsyningslovens an-

vendelsesområde i § 2, stk. 1, der udvides til også at omfatte ren brint, således at brint princi-

pielt er omfattet af den samme regulering som naturgas/metan.

Evida har noteret, at lovforslaget inkluderer den politiske aftale af 22. marts 2022, hvoraf det

fremgår, at Evida og Energinet skal have mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur, samt

at det fremgår, at der ikke med lovforslaget foruddiskonteres eventuelle politiske ønsker til

Evidas og Energinets roller og opgaver vedrørende brint, idet dette afventer yderligere politi-

ske forhandlinger.

Forslaget til ny § 2a

Evida er enig i behovet for at etablere de i § 2 a foreslåede bemyndigelser for ministeren til at

fastsætte regler om undtagelser fra lovens bestemmelser samt om brintinfrastruktur.

Forslaget til § 2 a, stk. 1, indeholder efter Evidas opfattelse reelt to selvstændige bemyndigel-

ser til at fastsætte regler om henholdsvis

•

hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser efter § 2, stk. 5 og stk. 7, og

om infrastruktur til transport af brint, der ikke konkret kan undtages efter § 2, stk. 5

og 7.

Bestemmelsen i § 2 a, stk. 1, er dog lidt svær at læse med den nuværende formulering. Evida

opfordrer derfor til, at det overvejes at udskille de to bemyndigelser i to selvstændige bestem-

melser.

Evida ser desuden frem til at blive inddraget i en dialog om, hvordan bemyndigelserne i en ny

§ 2 a mest hensigtsmæssigt kan udmøntes.

Side

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Introduktion til og definition af "klynger" som nyt begreb

Udkastet til lovforslaget introducerer de såkaldte "klynger", som helt eller delvist skal kunne

undtages fra lovens bestemmelser. Det fremgår af lovbemærkningerne, at undtagelsesmulig-

heden først og fremmest er tiltænkt brintprojekter, selvom definitionen af klynger i princippet

omfatter al gasinfrastruktur.

Evida er enig i, at der kan være et behov for at undtage mindre brintsystemer, som ikke er en

del at et sammenkoblet system, fra visse af lovens bestemmelser i en fase, hvor brintsektoren

er under udvikling.

Evida er samtidig enig i, at undtagelsesmuligheden for sådanne klynger bør anvendes ind-

skrænkende og være tidsmæssigt begrænset.

Henvisninger til § 2, stk. 5 og 7

Udkastet til lovforslag indeholder en række forslag om at indsætte en henvisning til undtagel-

sesbestemmelserne i § 2, stk. 5 og 7, i forskellige andre bestemmelser. Henvisningen lyder

f.eks. flere steder som følger:

"stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der er indrømmet konkret

undtagelse herfor efter § 2, stk. 5 eller 7".

Henvisningerne til disse undtagelsesbestemmelser i § 2, stk. 5 eller 7, er efter Evidas opfattelse

unødvendige og kan risikere at skabe usikkerhed om, hvorvidt det kun er muligt at foretage

undtagelse fra de af lovens bestemmelser, som indeholder den pågældende henvisning til § 2,

stk. 5 og 7. Evida opfordrer derfor til, at det overvejes at udelade de pågældende henvisninger.

Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål.

Med venlig hilsen

Anne Møller Nielsen

Juridisk konsulent

2/2

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til [email protected] med kopi til [email protected]

ENS. jour. nr. 2022 - 781

Høringssvar til lovforslag til ændring af lov om gasforsyning,

lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, om-

organisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)

19. august 2022

J.nr.: : 22/01073

SSTE

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt lovforslag til ændring af lov om gas-

forsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af

Energinet, CO2-lagring m.v.) i høring.

Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur,

der skal understøtte en grøn omstilling og fremme udviklingen af Power-to-X.

Forsyningstilsynet har som et hovedformål at bidrage til en omkostningseffektiv grøn

omstilling, og Forsyningstilsynet bidrager gerne til det fremtidige arbejde med regulerin-

gen af Power-to-X og CCUS.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

a) Regulering af brint

b) Omorganisering af Energinet, herunder ændring af økonomisk regulering

c) CO₂.-lagring

d) Justering af reglerne for kommunal modregning på gasområdet

e) Justering af reglerne om udpegningsgrundlaget mv. for Energinets interessent-

forum

Nedenfor gennemgås bemærkninger til A, C og D.

AD A: REGULERING AF BRINT

Forsyningstilsynet forstår, at reguleringen af brint skal følge Europa-Kommissionens for-

slag til fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.

Forsyningstilsynet har noteret sig ønsket om en smidig og effektiv regulering, og har

forståelse for ønsket om at sikre en rammeregulering med mulighed for at fjerne regula-

toriske barrierer.

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Side 2/3

Forsyningstilsynet finder dog, at der bør sikres en hensigtsmæssig og klar adskillelse

(unbundling) af produktion, transport og handel af/med brint, sådan som det også er sket

for el- og gassektorerne i EU. Det sikrer især mod monopoldannelse i fremtidens brint-

sektor og vil bidrage til at sikre det mest effektive marked med de lavest mulige priser til

følge. Forsyningstilsynet finder ligeledes at det bør sikres, at eventuelle undtagelsesbe-

stemmelser, f.eks. for kravet om tredjepartsadgang, ikke begrænser konkurrencen i

fremtidens brintsektor.

Forsyningstilsynet finder endelig, at adskillelse (unbundling) af eksempelvis el- og brint-

aktiviteter kan være nødvendige som følge af den fremtidige sektorintegration mellem el

og brint, således at der ikke skabes ulige konkurrencevilkår mellem markedsaktører på

tværs af energisektorer.

AD C: CO₂-LAGRING

Forsyningstilsynet forstår, at Gas Storage Denmark vil få mulighed for at udnytte alle-

rede eksisterende aktiver i og viden om undergrunden til brug for lagring af CO₂.

Angående pilotprojektet i Stenlille, så fremgår det af høringsmaterialet, at projektet skal

gennemføres på markedsmæssige vilkår, hvilket kan medføre uforudsete omkostninger

og evt. direkte underskud i forbindelse med projektet. Forsyningstilsynet understreger,

at det bør sikres, at sådanne omkostninger og evt. underskud ikke overvæltes på gasla-

gerkunderne og dermed danske forbrugere.

Forsyningstilsynet ser risikomomenter i Gas Storage Denmarks fremtidige CO₂-lagring.

Tilsynet mener, at det er vigtigt, at Gas Storage Denmarks fremtidige lagring af CO₂ ikke

fører til negative konsekvenser for Gas Storage Denmark’s gaslageraktivitet. Det kan

f.eks. ske ved uhensigtsmæssig omdannelse af Stenlille fra gaslager til CO₂-lager. Det

vil markant formindske udbuddet af gaslagerkapacitet i Danmark med forventeligt højere

lagerpriser til følge. Det bør forventes, at højere lagerpriser vil have en direkte effekt på

den samlede gaspris i Danmark med dertil højere omkostninger for både danske forbru-

gere og virksomheder.

Forsyningstilsynet vurderer ligeledes, at det bør undersøges, om Gas Storage Denmark

vil besidde en monopolstilling på lagring af CO₂, såfremt Gas Storage Denmark overgår

fra et pilotprojekt til egentlig markedsdrift af CO₂-lager. I så fald bør adgangen til denne

lageraktivitet reguleres.

Forsyningstilsynet vurderer i øvrigt, at det bør undersøges, hvorvidt reguleret adgang

skal indføres for gaslagrene i Danmark. Dette særligt som følge af den nuværende for-

syningssituation på gasmarkedet samt gaslagrenes nye status som særlig kritisk infra-

struktur for forsyning af gas til forbrugere og virksomheder.

AD D: JUSTERING AF REGLERNE FOR KOMMUNAL MODREGNING PÅ GAS-

OMRÅDET

Forsyningstilsynet er positive over for en ikke-ophævelse af gasforsyningslovens § 35,

da det er korrekt, at likvidationen af HMN Gasnet P/S endnu ikke er afsluttet.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Side 3/3

Forsyningstilsynet skal dog bemærke, at der ikke på nuværende tidspunkt er ge-

byrmæssig hjemmel for Forsyningstilsynet til at behandle de indberetninger, som er

omfattet af gasforsyningslovens § 35, da gasforsyningslovens § 44, stk. 2, er ophævet

og ikke fremgår af dette udkast.

Det er en lovbunden opgave for Forsyningstilsynet at behandle sagerne efter gasforsy-

ningslovens § 35 og give Indenrigs- og Boligministeriet meddelelse om indtægterne,

som kommunerne har fået udloddet. Forsyningstilsynet har ikke hjemmel til at op-

kræve gebyrer for en sådan opgave uden en genindførsel af § 44, stk. 2, hvorfor tilsy-

net i praksis ikke vil kunne varetage opgaven.

Energistyrelsen har oplyst over for Forsyningstilsynet den 8. juli 2022, at styrelsen pt.

arbejder på en genindførsel af gasforsyningsloven § 44, stk. 2. Ydermere, at det for-

ventes, at denne ændring sendes i særskilt høring, som et særskilt lovforslag, hvor det

forventes at blive samlet forinden fremlæggelsen af et lovforslag til Folketinget.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at dette er positivt, og bemærker samtidig at der

ikke vil ske behandling af de allerede nu modtagne gasindberetninger for 2021, før der

igen vil være hjemmel til, at tilsynet kan opkræve gebyrer for en sådan opgave.

Forsyningstilsynet vil i øvrigt bemærke, at der i lovforslagets henvises til

§ 1, nr. 66 og

106, og § 8,

selvom forslaget indeholder ikke en § 1, nr. 106 eller en § 8.

Med venlig hilsen

Søren Asbjørn Christensen Stenbøg

Specialkonsulent

+45 29488110

[email protected]

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Att:

Maria Lundgren Jacobsen

Dok. ansvarlig: MMA

Sekretær:

Sagsnr.: s2022-803

Doknr: d2022-375917-10.0

16-08-2022

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om

Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af

Energinet og CO2-largring m.v)

Green Power Denmark vil først og fremmest gerne takke Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

A) Regulering af brintinfrastruktur

Green Power Denmark anerkender og bifalder, at der fremsættes et lovforslag, der skal

muliggøre etablering af brintinfrastruktur i Danmark, der er på forkant i forhold til den

europæiske regulering af brintinfrastruktur. En hurtig etablering af brintinfrastruktur i Danmark

er et meget vigtigt bidrag til at indfri målsætningerne i PtX-aftalen og skabe storskala produktion

og distribution af grøn brint og grønne PtX-brændstoffer, der skal sikre danske PtX-

styrkepositioner og sikre den danske konkurrenceevne i den regionale og internationale

konkurrence.

Selvom hastigheden i etableringen af dansk infrastruktur er vigtig, er det dog væsentligt for

aktørerne, at rammerne for investeringsbeslutninger ikke er for uklare, og at der skabes lige

vilkår for alle aktører. Dels for at sikre, at investeringerne reelt bliver foretaget til opfyldelse af

PtX-aftalen, og dels for at sikre, at der ikke skabes uens konkurrence.

Begrebet klynger

Det er positivt, at klynger kan bevilliges undtagelser for visse af lovens bestemmelser, så

etablering af brintinfrastruktur kan etableres hurtigt og på eget initiativ. Det er afgørende for

udviklingen af PtX, at private aktører skal kunne eje og drive brintinfrastruktur i en klynge, og at

en klynge defineres, så den både kan omfatte en enkelt forbindelse mellem brintproducent og

brintforbruger, eller en flerhed af forbindelser mellem flere brintaktører.

Brintinfrastruktur kan forventes at blive etableret trinvist, hvilket betyder, at en klynge kan være

udgangspunktet i et givent område, som senere kan kobles til enten øvrige klynger, eller til det

sammenkoblede brintsystem (kollektive brintinfrastruktur).

Det bør allerede nu indtænkes, hvorvidt de bevilligede undtagelser i en klynge ophæves ved

sammenkobling med enten øvrige klynger eller den kollektive sammenkoblede

brintinfrastruktur, eller hvorvidt der kan eksistere brintklynger ”bag måleren”, der samtidig er

koblet til den kollektive sammenkoblede brintinfrastruktur.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det er vigtigt, at der skabes klarhed over, hvordan denne trinvise kobling, fra en klynge til en del

af den kollektive sammenkoblede brintinfrastruktur, håndteres regulatorisk, så der er så

transparente investeringsvilkår som muligt for brintaktørerne.

Varigheden af en bevilling

Det anføres i lovforslaget, at

”… der ikke vil gælde en minimumsperiode på 20 år for bevilling til

klynger”

samt at ”klima-,

energi- og forsyningsministeren vil skulle give mulighed for, at

bevillingshaveren kan foretage afskrivninger for foretagne investeringer, og også tage højde for

den mulige EU-retlige begrænsning i, at der med Europa-Kommissionens forslag til en gas- og

brintmarkedspakke af 15. december 2022, hvor, der for indeværende er udsigt til stop i år 2030

for generelle undtagelser til eksempelvis klynger.”

Der bør hurtigst muligt udarbejdes regler for, hvordan eventuelle ændringer af vilkår samt

ændringer i bevilligede undtagelser håndteres ved ændringer som følge af EU-reguleringen eller

ændringer i øvrigt, herunder ift. længden af bevillingsperioden, konkrete muligheder for

afskrivning af allerede foretagne investeringer. Der bør i den forbindelse arbejdes for en

overgangsperiode eller anden metode, der kompenserer for eventuelle tab ved allerede

foretagne investeringer, der er foretaget før endelig vedtagelse af EU-reguleringen.

Klarhed om forventet bevillingsperiode, afskrivningsmuligheder, overgangsperioder samt evt.

kompensation er vigtige elementer for at skabe transparens og minimere risici, og dermed skabe

så stor investeringssikkerhed som muligt.

Brintkvalitet

Af lovforslaget fremgår det, at ”brint defineres som »gas i behørig kvalitet, som injiceres og

transporteres teknisk og sikkert i systemet eller i klynger«.” samt at ”… der forventes fastsat

regler om brintkvalitet af en høj renhed, så der ikke vil opstå usikkerheder om

grænseoverskridende handel på et kommende brintmarked.”

Der kan være behov for forskellig brintkvalitet eller renhed af brint alt efter hvilken anvendelse

af brinten, der er tale om. I det kollektive brintsystem er det afgørende, at kvaliteten/renheden

af brinten er kompatibel med eksportmarkederne. For brintklynger, der ikke er forbundet til det

kollektive brintsystem, bør der ikke nødvendigvis stilles lige så restriktive krav til

brintkvalitet/renhed, da dette kan fordyre brintprojekter uden at give en yderligere værdi.

Der kan derfor være et behov for at differentiere kravene til brintkvalitet/brintrenhed i hhv.

klynger eller i det kollektive brintsystem.

I begge tilfælde bør brintaktørerne involveres tæt i udarbejdelsen af de specifikke krav til

brintkvalitet/brintrenhed.

Ekspropriation ved etablering af brintinfrastruktur

Det er endvidere afgørende, at private udviklere får de samme rettigheder som Energinet til

etablering af en brintinfrastruktur i en klynge, f.eks. gennem en utvetydig

ekspropriationshjemmel i lovens § 55. I langt de fleste tilfælde, vil et projekt kunne gennemføres

uden anvendelse af ekspropriation, men muligheden alene vil kunne fremskynde projekter, sikre

større villighed hos udviklerne til at påtage sig risici og mindske arbejdsbyrden hos Energinet

og/eller Evida. Efter almindeligt gældende retsprincipper kræves der en klar lovhjemmel, når

der skal gennemføres ekspropriationsforretninger og det bør derfor fremgå utvetydigt, at klima-

energi- og forsyningsministeren også har mulighed for at give private aktører, som ejer og driver

klynger, en ekspropriationstilladelse efter § 55.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Green Power Denmark anerkender, at det i denne tidlige

fase kan være vanskeligt at fastsætte nøjagtige regler for et

endnu umodent marked og en umoden infrastruktur, og at

det i første omgang er klima-, energi

–

forsyningsministeren, der konkret skal tage stilling til de enkelte projekter før der opnås en viden

med henblik på at fastsætte regler.

Med det afsæt er det dog væsentligt at understrege, at der skal sikres transparens,

ligebehandling og forudsigelighed for investeringsrammen i den fremadrettede proces og at

rammerne skal fastsættes og udvikles i tæt samarbejde med branchens aktører.

B) Omorganisering af Energinet, herunder ændring af økonomisk regulering

Green Power Denmark mener som udgangspunkt, at det er positivt, at der sker en

omorganiseringen af Energinet. Green Power Denmark vurderer, at der kan skabes nogle

positive elementer ved at sammenlægge systemansvaret. Dette vil med overvejende

sandsynlighed give stordriftsfordele, som er til gavn for el

–

og gasforbrugerne.

Dog er det meget vigtigt, at elforbrugerne får sikkerhed for, at tarifferne, de betaler til Energinets

systemydelser, kun bliver brugt på Energinets elsystemansvar, og omvendt, at gaskundernes

systemtarif ikke bliver brugt på opgaver vedrørende elsystemansvar. I en konstellation, hvor

systemansvar for gas og el ligger i samme selskab, kan transparensen eksempelvis sikres ved, at

selskabet udarbejder to reviderede regnskaber

–

ét for elsystemansvar og ét for

gassystemansvar.

C) CO

-lagring

Green Power Denmark finder ingen udfordringer ved, at Energinet undersøger mulighederne for

at etablere CO

-lagring ved gaslageret i Stenlille. Pilotforsøget skal bidrage til at indsamle viden

om lagring af CO

. Dog skal pilotforsøget drives på markedsvilkår, således at omkostningerne

ved pilotforsøget ikke overstiger gevinsten.

Gevinsten Energinet opnår ved dette pilotprojekt bør deles med de private aktører, der har

planer om at etablere et kommercielt drevet CO

-lager, da CCS ses som et tiltag, der vil

imødekomme klimaudfordringerne.

Green Power Denmark vil dog pointere, at pilotprojektet skal gennemføres på markedsvilkår,

hvor alle private aktører har lige adgang til lageret, som der også bliver lagt op til i lovforslaget.

Ligeledes skal CO

-lageret drives på markedsvilkår, når det kommer i drift, så dette CO

-lager

kommer til at være i fuld konkurrence med lignende CO

-lagre i fremtiden.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

E) Justering af reglerne om udpegningsgrundlaget mv. for Energinets Interessentforum

Green Power Denmark er positive over for, at Energinets Interessentforum fortsætter, da det

med klimaomstillingen er meget aktuelt, at energibranchens interessenter bliver inddraget i

Energinets overordnede planlægningsarbejde.

Green Power Denmark kan bakke op om, at ministeren udpeger, hvilke organisationer, der er

udpegningsberettigede til Interessentforum. Det vil være hensigtsmæssigt, at Green Power

Denmark beholder det samme antal pladser, som det daværende Dansk Energi havde (fire).

På den måde sikres det, at de forskellige led i den elektriske værdikæde har sin egen

repræsentant, herunder at den funktionelle adskillelse mellem netselskaber og kommercielle

aktører håndhæves.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står Green Power Denmark til rådighed for

evt. uddybning og dialog om de afgivne kommentarer.

Med venlig hilsen

Michael Madsen

[email protected]

Tlf: +45 25 80 00 05

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

H2 Energy Esbjerg, Amerika Plads 37, 2100 København Ø

Open Grid Europe (OGE) forbereder brint-rørledningsnettet i Europa ved at definere, hvilke

gasrørledninger, der kan genbruges til brint, og hvad er den forventede kapacitet er. Når dette

er sagt, vil en rørføring fra Esbjerg/Lemvig til Fredericia, der krydser sporskiftet i Egtved,

give Danmark mulighed for at deltage i disse europæiske aktiviteter og tage føringen i

Europa.

Det er væsentligt, at first movers får gunstige vilkår for at hele brinteventyret kan blive til en

realitet i Danmark før konkurrerende lande opsnapper arbejdskraft, samt elektrolysekapacitet.

Dette indebærer økonomiske fordele, samt klarhed omkring den langsigtede transport af

brint. Her taler vi om et tidsperspektiv på 10-15 år. Det er first movers, der gør, at

rørledningerne kan blive produceret hurtigt, og derfor også dem, der giver Danmark en

mulighed i det globalt ophedede PtX-kapløb, der defineres lige nu. Når et PtX-anlæg til EUR

1bln+ skal finansieres, skal alle finansielle omkostninger til brint på plads, så first movers

med sikkerhed ved, at deres brint kan blive transporteret via rørinfrastrukturen.

Næste skridt for brintinfrastrukturen

For at hjælpe brintsektoren i gang, er det efter vores vurdering essentielt, at en rørledning fra

Esbjerg til Fredericia står klar i 2026, dog gerne i 2025. Ikke lang tid herefter anbefaler vi at

have en rørledning til Tyskland klar. Denne kunne etableres via konvertering af den

eksisterende rørinfrastruktur.

Brintproduktion skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer og gas. Der

skal gives støtte i forhold til at udligne omkostningerne ved CO2-fri energi vs.

kulstofbrændstof. Det giver mulighed for at accelerere væksten hurtigt. Danmark kan blive

førende indenfor PtX, hvilket vil tilføre landet en ubeskrivelig værdi. Dette kan ske via capex

støtte, CfD eller ved bøder som det ses i Tyskland. En eventuel capex støtte vil kunne

tilbagebetales efter en kort årrække, da både konkurrencen og efterspørgslen vil stige. Vi

vurderer også, at det kan være en god ide at implementere en CfD struktur, som vi kender fra

elmarkedet.

Med venlig hilsen

Clifford Zur Nieden, Director of H2 Energy Esbjerg

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

H2 Energy Esbjerg, Amerika Plads 37, 2100 København Ø

Energistyrelsen, en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Carsten Niebuhrs Gade

43, 1577 København V

Sendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected] samt angivelse af journalnummer

2021-15965.

Høringssvar fra H2 Energy Esbjerg om lovforslag om ændring af lov om gasforsyning,

og lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af

Energinet, CO2-lagring m.v.).

Indledning

H2 Energy Esbjerg takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte

lovforslag og fremsender hermed høringssvar.

H2 Energy Esbjerg ser mange positive initiativer i lovforslaget, der indeholder vigtige

ændringer, der kan etablere det nødvendige brintmarked og hjælpe med at gøre Danmark til

en førende nation på området.

Energinet som ejer

Ifølge naturgasanlægsvejledning fra Arbejdstilsynet må producenter ikke eje rørledninger.

H2 Energy Esbjerg støtter kraftigt op om dette. Hvis staten kan levere til tiden, vil de være

bedre positioneret til at udrulle brintrør sammenlignet med private ejere grundet et mindre

incitament til at inddrage andre aktørers brint i markedet samt at undgå monopoldannelse.

Samtidig vil en statsejet brintinfrastruktur også være at foretrække set med

sikkerhedspolitiske øjne. Det kræver dog, at rørene er klar hurtigt og til tiden, da det ellers vil

forsinke Danmarks PtX-produktion.

H2 Energy Esbjerg er generelt positivt stemt overfor, at Energinet sammen med Evida skal

have mulighed for at eje og drive brintinfrastrukturen. H2 Energy Esbjerg har oplevet en

enorm interesse, viden og dedikation fra særligt Evida side, der gør, at H2 Energy Esbjerg ser

Energinet sammen med Evida som det oplagte valg.

Med Energinet sammen med Evida som forventede ejere, så forudsiger vi, at den indledende

finansiering af brintsektoren vil foregå ved hjælp af en tarif for private aktører. Vi håber og

anbefaler, at man laver en meget lav tarif de første fem år for at holde omkostningerne på

brint på et minimum. Herefter forventer vi også, at der betales for at få brinten transporteret i

Energinets rørinfrastruktur.

PtX potentialet er stort i Danmark

H2 Energy Esbjerg anbefaler, at rørene bliver produceret og udbygget, så der er plads til den

signifikante PtX vækst, vi forventer, der kommer. Den kommer hurtigere end de fleste er klar

over. Resten af Europa og verden er også i gang med hurtigt at eskalere brintproduktions

incitamenter for at udkonkurrere, blandt andet, Danmark. Derfor vil vi hvert kvartal kunne

opskrive det fremtidige brintbehov.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

BORGMESTEREN I HORSENS

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Telefon: 76292929

www.horsens.dk

Dato: 19.8.2022

Høringssvar fra Horsens Kommune vedr. Lov om ændring af lov om

gasforsyning, og lov om Energinet og lov om elforsyning

I Horsens Kommune ser vi rigtigt positivt på regeringens og aftalepartiernes aftale

om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, som øger tempoet for den

grønne omstilling og afsøgningen af fremtidige alternative energikilder.

Det er en helt central ambition i skyggen af den alvorlige situation i Europa, hvor

udfasningen af fossil energi, forsyningssikkerhed og acceleration af grønne

energialternativer er mere aktuel end nogensinde.

Vi ser ligeledes positivt på lovforslaget, som har til formål at skabe rammerne for

etablering af en national brintinfrastruktur, der skal understøtte en grøn omstilling

og fremme udviklingen af PtX.

Fra vores perspektiv er det imidlertid helt afgørende, at der meget tidligt

udbygningen af en brintinfrastruktur, sikres en direkte rørledning eller klynge langs

med E45 i Østjylland.

Østjylland er landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet med mere

end en million indbyggere, godt en halv million arbejdspladser og flere

toneangivende virksomheder inden for særligt industrisektoren og den tunge

transportsektor. Østjylland er derfor en væsentlig bidragsyder til dansk vækst og

udvikling, og har behov for adgang til ren grøn energi for at kunne fastholde og

udvikle eksporten.

Uden en grøn omstilling af det østjyske erhvervsliv vil Østjylland og Danmark ikke

kunne nå de ambitiøse mål om klimaneutralitet i 2050, og derfor skal Østjylland

tidligt sikres en brintforsyning, ligesom der i Energistyrelsens publikationer er

anvist en brintforsyning af Storkøbenhavn.

I Energistyrelsens publikation af 14. december 2021 beskrives forskellige scenarier

for etablering af ny brintinfrastruktur i Danmark, hvoraf ingen af scenarierne

skitserer en direkte rørledning i Østjylland

. Vi mener i stedet, at der allerede nu

bør igangsættes en detaljeret planlægning for nedgravning af en national

rørbunden brintinfrastruktur til ren grøn brint til Østjylland, som er færdigetableret,

når brintproduktionen kan forsyne det det nationale marked.

Denne nationale rørbundne brintinfrastruktur kan med fordel nedgraves langs med

motorvejene til alle de store danske energiforbrugsområder, herunder

erhvervsområderne i Østjylland, så vi får skabt et solidt og bæredygtigt

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/ptx/transport_af_gasformige_produkter_i_ny_og_eksisterende_gasinfr

astruktur.pdf

(Side 42, figur 27).

Find os

www.horsens.dk

Kontakt os

76292929

Følg os

facebook.com/endelafflokken

linkedin.com/company/horsens-kommune

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

brinthjemmemarked – sideløbende med et brinteksportmarked til Tyskland og

øvrige europæiske lande.

Hvis det ikke er muligt at etablere en samlet national rørbunden brintinfrastruktur i

første omgang, er det afgørende, at der prioriteres en østjysk klynge, som kan

forsyne hele den Østjyske vækstregion.

Vi mener derfor, at der til loven bør tilføjes et krav om, at visse stedsspecifikke

områder forsynes først med hovedledninger, så hele etableringen af

brintinfrastrukturen ikke alene beror på udbud og efterspørgsel.

Med venlig hilsen

Peter Sørensen

Borgmester

Side 2

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Dok. ansvarlig: NHA

Sekretær:

Sagsnr: s2021-1551

Doknr: d2022-374956-4.1

18-08-2022

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om

elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Energinet og CO2-lagring m.v.)

Intelligent Energi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar til dette lovforslag. Vi

vil med vores høringssvar gøre opmærksom på én mangel i lovforslaget, der slet ikke berøres,

nemlig en hjemmel til at kommunale (spildevands-) selskaber kan opgradere biogas til

afsætning i gassystemet. Intelligent Energi har konstant fokus på fremme af sektorkobling, da

det er den billigste vej til indfrielse af klimamålsætningerne. Den nuværende situation, med

høje naturgaspriser, understreger behovet for at opsamle og nyttiggøre biogassen. Værdien af

biogas er størst, hvis biogassen opgraderes, så den kan injiceres i naturgasnettet og således

reducere behovet for (fossil) naturgas.

I november 2020 publiceredes et lovforslag om ændring af lov om naturgasforsyning, der

netop indeholdt en hjemmel til at kommunale selskaber kunne deltage i opgradering af biogas.

Men i høringsnotatet (J nr. 2020-366) vælger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at fjerne

den foreslåede hjemmel fra den videre behandling af lovforslaget. Det skete på trods af

opbakning fra høringspartnerne til forslaget, der gav mulighed for de kommunale selskaber til

opgradering af biogassen. Begrundelsen kan vel nærmest karakteriseres som teknikaliteter i

forhold til hjemlens sammenhæng med den øvrige lovgivning. Ministeriet lover i

høringsnotatet at arbejde videre med at finde en model. Vi synes det er på høje tide.

Som Intelligent Energi i december 2020 skrev i sit høringssvar, så er det en betragtelig mængde

af opgraderet biogas som spildevandsselskaberne skønnes i stand til at kunne levere. Det er for

den grønne omstilling en lavthængende frugt at plukke og vi opfordrer til at inkludere

muligheden for kommunale selskabers adgang til opgradering af biogas i det nuværende

lovforslag. Såvel klimamålsætninger generelt, samt naturgaskrisen specifikt, understreger

nødvendigheden heraf.

I øvrigt er det ulogisk, at kommunale spildevandsselskaber er hjemlet en ret til med ikke-

opgraderet biogas at producere fjernvarme og el til nettet, men ikke må opgradere biogas til

afsætning i naturgasnettet. El fra vind er ofte et langt billigere alternativ end biogas, når der er

behov for el og fjernvarme. Derfor vil der oftest være en samfundsøkonomisk gevinst ved i

stedet at understøtte opgradering af biogassen. Derved kan vandselskaberne agere fleksibelt

og optimere anvendelsen af deres biogas.

Green Power Denmark – Intelligent Energi

Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Vi stiller os til rådighed for en eventuel uddybning af vores synspunkter.

Med venlig hilsen

Niels Hansen

Intelligent Energi

[email protected]

Green Power Denmark – Intelligent Energi

Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Dato

Side

18. august 2022

1 af 2

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Center for Forsyning

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om

elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Energinet og CO2-lagring m.v.)

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 8. juli med j. nr. 2022 -781. Vi har

følgende bemærkninger:

Regulering af brint

Landbrug & Fødevarer støtter, at der skabes rammer for etablering af en brintinfrastruktur. Vi ser

brint som en potentielt vigtig brik i den grønne omstilling og fremme af udvikling af PtX. Vi kan også

støtte, at den danske regulering af brint overordnet kommer til at følge EU-Kommissionens forslag

til fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint. Det er helt afgørende

for os, at vi også på dette energiområde har fælles EU-regler.

Det er fornuftigt at skrive reguleringen af brint ind i loven om gasforsyning. Med udfasningen af gas

i mange husholdninger, må det forventes at den etablerede gasinfrastruktur fremadrettet kan

udnyttes til transport af brint og andre nye PtX-brændsler, hvorfor det giver mening at

sammentænke reguleringen. Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter

ansøgning og en konkret vurdering kan give dispensationer fra gasforsyningslovens bestemmelser.

Det er vigtigt at have sådan en regel, men vi kunne godt tænke os, at det bliver præciseret

nærmere, hvad henholdsvis rammerne for sådanne dispensationer vil være og hvilke konkrete

tilfælde, der tænkes på.

Vi ser frem til at være med i den fortsatte dialog om brint regulering i forhold til ejerskab, drift,

finansiering m.v., som der lægges op til.

Omorganisering af Energinet, herunder ændring af økonomisk regulering

Som følge af den selskabsretlige omorganisering af Energinet er det logisk, at denne

omorganisering indarbejdes i lov om gasforsyning.

Vi har på det foreliggende grundlag svært ved at vurdere konsekvenserne, herunder fordele, ved at

samle systemansvaret for el og gas. Det er efter vores vurdering helt afgørende, at der er klare

regler for, at der ikke sker krydssubsidiering mellem de to områder. Det finder vi ikke er beskrevet

tilstrækkeligt i høringsmaterialet. Vi efterlyser også en mere grundig beskrivelse og argumentation

af de foreslåede undtagelsesbestemmelser.

Endeligt ser vi gerne en uddybning af reguleringsperioden. Både længden af perioden og den

periode der vælges, vil i sagens natur kunne få meget stor betydning for indtægtsrammerne og

hermed også de omkostninger, der væltes over på forbrugerne.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Side 2 af 2

CO2 lagring

Landbrug & Fødevarer har ikke kommentarer til dette punkt.

Justering af reglerne for kommunal modregning på gasområdet

Landbrug & Fødevarer har ikke kommentarer til dette punkt.

Justering af reglerne om udpegningsgrundlaget mv. for Energinets Interessentforum

Landbrug & Fødevarer finder det meget vigtigt, at der er et Interessentforum tilknyttet Energinets

arbejde. Vi har med glæde og med stort udbytte deltaget i Interessentforummet siden, at det blev

etableret. Gennem en løbende dialog med Energinet har medlemmer af Interessentforummet

mulighed for at afgive udtalelser til Energinets arbejde og dermed understøtte planlægningsarbejdet

og driften i Energinet. Endvidere kan medlemmer af Interessentforummet komme med vigtigt input

til Energinet.

Vi finder, det tillige vigtigt, at Interessentforummet er bredt sammensat, så både erhvervs- og

husholdningsforbrugere, energiorganisationer, universiteter og andre relevante offentlige

organisationer er repræsenteret.

Vi kan støtte forslaget om, at ministeren ikke længere skal udpege de enkelte medlemmer af

Interessentforummet, men blot de udpegningsberettigede organisationer. Det kan også medvirke til

en vis armslængde mellem ministeriet og Energinet.

Landbrug & Fødevarer håber og ser frem til at deltage i udarbejdelse af de nærmere regler for

sammensætning, udpegning og Interessentforummets virke i en ny bekendtgørelse.

Vi vil gerne forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer og

spørgsmål, hvis vi får behov for dette.

Med venlig hilsen

Jens Astrup Madsen

Klima & Energi

M +45 2724 5722

[email protected]

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Sascha Høegh Christiansen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kristian Nielsen <[email protected]>

9. september 2022 08:17

Maria Lundgren Jacobsen; Energistyrelsens officielle postkasse

Høringssvar til Lov om ændring af lov om gasforsyning (justering af reglerne for

myndighedsbetaling), journalnummer 2021-15965.

Energistyrelsen

Att:

Maria Lundgren Jacobsen

Dansk Industri har ingen bemærkninger til ovenstående lovforslag i høring.

Med venlig hilsen

Kristian Nielsen

Seniorchefkonsulent / Leading Senior Advisor

(+45) 3377 3345

(+45) 5213 2375 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Sascha Høegh Christiansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>

6. september 2022 11:13

Energistyrelsens officielle postkasse

Maria Lundgren Jacobsen

SV: Høring over lovforslag om lov om ændring af lov om gasforsyning (justering af

reglerne for myndighedsbetaling) - journalnummer 2021-15965

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Maria Lundgren Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

2. september 2022 14:28

Cc:

Chris Nowak <[email protected]>; Linda Aaberg <[email protected]>; Nikolaj Kirkegaard Knudsen <[email protected]>; Maria

Bach Engelhard Nielsen <[email protected]>; Jonas Vang Hansen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om lov om ændring af lov om gasforsyning (justering af reglerne for

myndighedsbetaling)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Kære høringsparter

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning (justering af reglerne for

myndighedsbetaling) i offentlig høring.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med udkastet til lovforslag om lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om

Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Energinet og CO

-lagring m.v.), som

Energistyrelsen sendte i høring fra den 8. juli til den 19. august 2022. Det betyder, at tekst markeret med gult i

lovforslaget allerede har været i høring som del af lovforslaget om lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om

Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Energinet og CO

-lagring m.v.)

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt

fra

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66742

Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse

[email protected]

med kopi til

[email protected]

med angivelse af

journalnummer 2021-15965 i emnefeltet.

Fristen for høringssvar er den 11. september 2022.

Udkastet til lovforslag om lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning (regulering

af brint, omorganisering af Energinet og CO

-lagring m.v.) kan ses på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66652

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Med venlig hilsen / Best regards

Maria Lundgren Jacobsen

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 67 01

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger