Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Læsevejledning
Lovforslaget har været delt i to, hhv. hovedparten af lovforslaget og gebyrdelen af lovforslaget. De to
dele var i høring fra hhv. den 8. juli 2022 til den 19. august 2022 og fra den 2. september 2022 til den
11.
september 2022. Dokumentet indeholder således
to
separate høringsnotater:
1.
Høringsnotat – eksternt
2.
Høringsnotat – eksternt (gebyrdelen af LF)
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0002.png
HØRINGSNOTAT
- eksternt
Kontor/afdeling
Center for Forsyning og
Center for Undergrund og
Beredskab
Dato
27-09-2022
J nr.
2021-15965
MALJ/LNAG/CNO/TSA/ANWL
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om
Energinet og om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-
lagring m.v.)
Lovforslag om lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og om elforsyning
(regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.) blev sendt i ekstern
høring den 8. juli 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 19. august 2022.
Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 11 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
Brintbranchen
-
Dansk Erhverv
-
DANVA
-
Dansk Industri (DI)
-
Evida
-
Forsyningstilsynet
-
Green Power Denmark
-
H2 Energy Esbjerg
-
Horsens kommune
-
Intelligent Energi
-
Landbrug og Fødevarer
Følgende 1 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar efterfulgt af
ministeriets bemærkninger til hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer, som ligeledes præsenteres i
notatet. En række tekniske bemærkninger i høringen gav ikke anledning til justeringer i
lovforslaget. Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der
/HBSJ/TDGJ
Side 1/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i
lovforslagets bemærkninger.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Indhold
1.
Regulering af brint .......................................................................................................... 3
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1.6.
2.
Generelt positiv tilkendegivelse over for lovforslaget ............................................. 3
Regionale ønsker .................................................................................................. 3
Klarhed og sikkerhed for investeringer .................................................................. 4
Energinet og Evidas rolle....................................................................................... 6
Brintkvalitet ............................................................................................................ 6
Ekspropriation ....................................................................................................... 7
Omorganisering af Energinet ......................................................................................... 7
2.1.
2.2.
2.3.
Krydssubsidiering og gennemsigtighed ................................................................. 7
Undtagelsesbestemmelser .................................................................................... 8
Reguleringsperioden ............................................................................................. 8
3.
CO
2
-lagring .................................................................................................................... 9
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
Benævnelsen CO
2
-lagring ..................................................................................... 9
CO
2
-lagringsmuligheder i Stenlille som pilotprojekt ............................................... 9
Transport, herunder med lastbiler ......................................................................... 9
Spørgsmål om ekspropriation.............................................................................. 10
Pilotprojekt på markedsvilkår............................................................................... 11
Gas Storage Denmarks stilling på markedet ....................................................... 11
4.
Justering af reglerne for kommunal modregning på gasområdet ................................. 12
4.1.
4.2.
Gebyrfinansiering af opgaven.............................................................................. 12
Lovteknisk bemærkning....................................................................................... 12
5.
6.
Justering af reglerne om udpegningsgrundlaget mv. for Energinets interessentforum. 13
Andet - opgradering af biogas for kommunale selskaber ............................................. 13
Under hvert emne angives de væsentligste punkter fra høringsparternes svar. Afslutningsvist
angives ministeriets opsummerende bemærkninger.
Side 2/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0004.png
1. Regulering af brint
1.1.
Generelt positiv tilkendegivelse over for lovforslaget
Brintbranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsyningstilsynet, Green Power Denmark,
H2-Energy, Horsens Kommune og Landbrug og Fødevarer er generelt positive over for
lovforslaget og den foreslåede rammeregulering for brint, der overordnet har til formål at
muliggøre etablering af brintinfrastruktur i Danmark. Flere af høringsparterne har imidlertid
samtidig konkrete, tekstnære bemærkninger, opklarende spørgsmål og/eller ønsker til
nærmere præciseringer i lovforslagets bemærkninger samt den overordnede model med
rammeregulering kombineret med fleksibilitet i form af mulighed for at blive undtaget fra
gasreguleringen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig de positive tilbagemeldinger fra
høringsparterne og kvitterer for parternes engagement i forhold til en kommende dansk
brintsektor, hvor infrastruktur kan spille en afgørende rolle brintinfrastruktur ved gøre det
lettere for danske og internationale virksomheder at producere og anvende PtX lokalt,
regionalt og nationalt samt eventuelt eksportere brint til udlandet, hvis der viser sig et
marked for det. Ministeriet noterer sig samtidig parternes konkrete bemærkninger,
opklarende spørgsmål og/eller ønsker til nærmere præciseringer i lovforslaget samt den
foreslåede model med rammeregulering kombineret med fleksibilitet. Ministeriet forventer, at
på den korte bane kan der være behov for fleksibilitet i form af enkelte undtagelser fra
gasregulering for at imødekomme usikkerhed i et opstartsmarkedet og før EU-reguleringen
for brint er fastlagt samtidig med, at den overordnede ramme og vilkår fastlægges, da
udgangspunktet er velkendt gasregulering. Overordnet er det ministeriets vurdering, at langt
de fleste konkrete spørgsmål i høringssvarene kan begrundes i den foreslåede model med
introduktion af rammeregulering, kombineret med en høj grad af fleksibilitet. Ministeriet vil for
så vidt muligt imødekomme evt. uklarheder i lovforslaget, som er blevet rejst i forbindelse
med høringen. For nuværende vil det imidlertid ikke være muligt at beskrive det endelige
regulatoriske regime for brint fuldt ud. Det skal ses i lyset af, at ministeriet vurderer et behov
for, at brintmarkedet modnes yderligere og der er kommende EU-regulering på vej.
1.2.
Regionale ønsker
Horsens Kommune anfører, at der er et stort potentiale for brint og PtX i Østjylland.
Kommunen anfører, at det bør være en væsentlig prioritet at udrulle brintinfrastruktur til
regionen ligesom tidlige indikative brintkort har anvist brintinfrastruktur ved Storkøbenhavn.
Kommunen fremhæver, at der bør tilføjes et krav om, at visse stedsspecifikke områder
forsynes først med brinthovedledninger sådan, at udrulningen af brintinfrastruktur i Danmark
ikke alene beror på udbud og efterspørgsel.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Horsens Kommunes prioriteter og ser
positivt på kommunens engagement i forhold til et kommende brintmarked. Imidlertid
bemærker ministeriet, at formålet med lovforslaget ikke er at udpege bestemte steder, der
skal have brintinfrastruktur. Planer om brintinfrastruktur til bestemte områder, og
Side 3/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0005.png
anlæggelsen af disse, vil afhænge af de potentielle brintinfrastrukturselskabers
undersøgelser af behovet i et kommende brintmarked. Således indeholder lovforslaget en
generel regulering af brint, herunder konkrete udvidelser af § 4 i lov om Energinet og §§ 14,
stk. 1, nr. 5 og 14 a i lov om gasforsyning, som betyder, at der vil skulle udarbejdes og
offentliggøres planer for potentialer af kommende brintinfrastruktur. Sådanne planer er ikke
begrænset eller snævret alene til udbud og efterspørgsel, men vil dog have en vis betydning.
Det er med andre ord ikke afgørende for planerne for infrastruktur, at der er tale om
bindende, endelige aftaler om brug af infrastrukturen. Tilsvarende er det ligeledes ikke
sikkert, at planer med infrastruktur til bestemte områder, dels gennemføres som skitseret, og
dels i det hele taget gennemføres. Ministeriet bemærker, at der til realiseringen af indholdet i
sådanne planer allerede findes planværktøjer i eksempelvis planloven, som vil kunne
anvendes.
1.3.
Klarhed og sikkerhed for investeringer
Dansk Erhverv fremhæver, at det er vigtigt, at lovændringerne skaber gode rammevilkår for
danske virksomheder, så der kan træffes langsigtede investeringsbeslutninger uden risiko
for, at undtagelser eller ændrede regler undergraver investeringen med tilbagevirkende kraft.
Dansk Erhverv og Dansk Industri fremhæver samstemmigt, at overgangen fra de omtalte
klynger i lovforslaget til et sammenkoblet system ikke må føre til ændrede vilkår for
produktionsanlæg, som allerede er tilkoblet. Det fremhæves herudover, at alle virksomheder
efter ønske bør kunne tilkobles en klynge, såfremt de eksisterende klyngemedlemmers vilkår
ikke forringes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Erhvervs og Dansk Industris
positioner. Ministeriet bemærker imidlertid, at en række af de ønskede klarheder fastlægges
på EU-niveau, hvor der fortsat pågår forhandlingerne om den europæiske regulering af
brintsektoren. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at sikre afklaring herom. Det
er dog ministeriets intention, at der, ligesom det fremgår af bemærkningerne, vil skulle
lægges vægt på investeringssikkerheden og afskrivningerne i forhold til undtagelser og den
mulighed for fleksibilitet, lovforslaget indeholder jf. afsnit 1.1. Fleksibilitet og
hensigtsmæssige overgangsordninger er med andre ord et væsentligt hensyn, som
ministeriet vil forsøge at bringe med videre ind i EU-reglerne. Det er ministeriets forventning,
at der ikke vil opstå situationer, hvor brintproducenter, -kunder eller -infrastrukturselskaber vil
komme i klemme mellem national og europæisk regulering, men der arbejdes aktivt for
sikring af danske interesser på EU-niveau. Herudover bemærker ministeriet, at der nationalt
vil skulle indgås opfølgende politiske aftaler ift. PtX-aftalen, som forventes at berøre emner
som bl.a. finansieringsspørgsmålet.
Green Power Denmark fremhæver, at det er vigtigt med fremdrift i etablering af
brintinfrastrukturen, men at rammerne for investeringsbeslutningerne ikke må blive for
uklare, og at der skabes lige vilkår for alle aktører. Ift. lovforslagets klyngebegreb, anfører
Green Power Denmark, at det allerede nu bør indtænkes, hvorvidt evt. undtagelser ophæves
ved sammenkobling med enten øvrige klynger eller et sammenhængende brintsystem samt
Side 4/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0006.png
om der kan eksistere klynger »bag måleren«, der samtidig er koblet op til det
sammenkoblede brintsystem. Herudover fremhæver Green Power Denmark, at det er
afgørende for udviklingen af PtX, at private aktører skal kunne eje og drive en klynge, og at
en klynge defineres, så den både kan omfatte en enkelt forbindelse mellem brintproducent
og brintforbruger eller flere forbindelser mellem flere brintaktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i forhold til et kommende
brintmarked er en afvejning i forhold til på den ene side at muliggøre en hurtig udrulning af
brintinfrastruktur og på den anden side at få skabt endelige, gennemsigtige vilkår for
brintaktører uden undtagelser. For så vidt angår privat ejerskab, bemærker ministeriet, at lov
om gasforsyning er en generisk sektorlov, som ikke begrænser sig til bestemte
ejerskabsformer. Lovforslaget tager ikke stilling til ejerskabsformer, da der skal tages
udgangspunkt i den forventede opfølgning på PtX-aftalen af 15. marts 2022 i form af et
oplæg fra regeringen i 2022 om ejerskab, drift og finansiering m.v. For så vidt angår
klyngebegrebet bemærker ministeriet, at det ikke nærmere er begrænset eller indskrænket i
lovforslaget, da opbygningen af det danske brintmarked i Danmark endnu ikke kendes. Der
er således potentiale for et rent nationalt system, et eksportsystem og/eller en kombination
af begge. Hertil bemærker ministeriet, at udkastet til EU-reglerne for brint pt. anvender
begreberne »eksisterende brintinfrastruktur« og »geografisk afgrænsede brintsystemer«.
Formålet med klyngebegrebet er at gøre etablering af brintinfrastruktur i Danmark mulig og
samtidigt fremme investeringssikkerheden gennem undtagelser, men samtidig at kunne
rumme og samtænke kommende EU-regulering. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår
en undtagelse ophæves vil der blive lagt vægt på to afgørende forhold: dels hvorvidt de
betingelser en undtagelse er indrømmet på måtte blive brudt af infrastrukturselskabet, og
dels et spørgsmål om den tidsmæssige udstrækning. Uagtet dette, vil almindelig
forvaltningsret bestemme, hvorvidt og i hvilken grad, det vil være rimeligt at varsle en
undtagelses ophør.
Landbrug og Fødevarer ønsker en præcisering af henholdsvis rammerne for undtagelser og
hvilke konkrete tilfælde, der tænkes på ift. undtagelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Landbrug og Fødevarers ønske, men
bemærker, at der i forhold til et kommende brintmarked er en afvejning i forhold til på den
ene side at muliggøre en hurtig udrulning af brintinfrastruktur og på den anden side at få
skabt endelige, gennemsigtige vilkår for brintaktører uden undtagelser.
H2 Energy anfører, at selskabet forudser en finansieringsmodel for brintinfrastrukturen, hvor
der opkræves tariffer blandt private aktører. I den forbindelse håber H2 Energy på en meget
lav tarif de første fem år med henblik på at holde omkostningerne for brint på et minimum.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig H2 Energy’s ønske i forhold til tariffer.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det bliver brintinfrastrukturselskabernes opgave at
udforme tariffer og få dem metodegodkendt hos Forsyningstilsynet som følge af
armslængdeprincippet og hensynet til afstand mellem politikere og detailstyring af
Side 5/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0007.png
økonomiske midler. Ministeriet bemærkes desuden, at undtagelsesmulighederne i
lovforslaget også vil kunne rumme en eventuel fleksibilitet i forhold til tariffer - eksempelvis
undtagelse for kravet om metodegodkendelse af tariffer – som det vil være op til
infrastrukturselskaberne at søge om.
1.4.
Energinet og Evidas rolle
H2 Energy anfører, at hvis staten kan levere brintinfrastruktur rettidigt, vil den være bedre
positioneret til at udrulle brintrør sammenlignet med private ejere. H2 Energy fremhæver
samtidig, at det væsentligste i forhold til brintinfrastruktur er fremdrift og at undgå forsinkelser
med henblik på at understøtte PtX-potentialet i Danmark. H2 Energy er således positivt
stemt over for Energinet og Evidas muligheder for at eje og drive brintinfrastruktur og
fremhæver særligt Evidas engagement.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med H2 Energy i, at det er en væsentlig
prioritet at sikre fremdrift på brintområdet, som lovforslaget netop har til formål at bidrage til.
Ministeriet bemærker desuden, at det følger af PtX-aftalen af 15. marts 2022, at Energinet
og Evida skal gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur samt den forventede
opfølgning på PtX-aftalen i form af et regeringsoplæg til ejerskab, drift og finansiering i 2022
Dansk Industri anfører, at der kan være andre ejerskabsmodeller end de klassiske som
kendes fra Energinet og Evida, der ejer og driver metangasinfrastrukturen i dag. Herudover
anføres det, at brintreguleringen bør tage højde for, at andre kommercielle aktører kan
udvikle og drifte infrastruktur, såfremt der er behov for det – blandt andet af hensyn til
behovet for hurtige investeringsbeslutninger på brintområdet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Industris bemærkninger og er
enig i behovet for fremdrift på brintområdet. Samtidig bemærker ministeriet, at lov om
gasforsyning generisk er udformet således, at loven ikke ordlydsmæssigt retter sig mod
hverken Energinet, Evida eller private selskaber. Dertil kommer den nævnte opfølgning på
PtX-aftalen i form af et regeringsoplæg til ejerskab, drift og finansiering i 2022.
1.5.
Brintkvalitet
Green Power Denmark anfører, der kan være behov for forskellige brintkvaliteter afhængigt
af brintens konkrete formål – eksport over for lokalt forbrug. Green Power Denmark
fremhæver, at der bør udvikles standarder for brintkvalitet i tæt dialog med brintaktørerne.
Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at der bør sondres mellem, eller skabes klarhed
over, den brintkvalitet et tilkoblet anlæg leverer til brintinfrastrukturen over for den
brintkvalitet et brintselskab skal kunne garantere i infrastrukturen. Herudover anfører
parterne, at det bør klarlægges i lovforsalget, hvem der skal afholde omkostningerne til at
sikre kvaliteten.
Side 6/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0008.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke tages
stilling til brintkvalitet. Formuleringen om behørig brintkvalitet bør netop tage højde for den
kvalitetsstandard, som Sikkerhedsstyrelsen er myndighed i forhold til at fastsætte. Dette
uagtet om der bliver tale om en uniform eller differentieret kvalitet. Ministeriet vurderer det
samtidig usikkert at tage stilling til, hvorvidt de bliver infrastrukturselskabers forpligtelse at
sikre kvaliteten. Afhængigt af udviklingen af et kommende marked for brint, vil det også være
en mulighed, at visse forpligtelser påhviler infrastrukturselskaberne som systemydelser på
vegne af brintsystemet(/erne), mens andre krav stilles i forbindelse med selskabernes
fastlæggelse af vilkår og betingelser for brug af infrastrukturen – med det dertilhørende
myndighedstilsyn.
1.6.
Ekspropriation
Green Power Denmark anfører, at der er behov for en utvetydig ekspropriationsadgang også
for klynger og samtidig også for private aktører.
Dansk Industri anfører, at såfremt andre selskaber end Energinet og Evida gives mulighed
for at eje og drive brintinfrastruktur, så skal disse selskaber gives mulighed for at anvende
ekspropriation med afsæt i en tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Green Power Denmarks og Dansk
Industris opmærksomhedspunkter, men finder ikke anledning til at foretage justeringer i
lovforslaget. Ministeriet bemærkes, at klyngebegrebet i lovforslaget defineres som
infrastruktur, der er omfattet af lov om gasforsyning, men som ikke er en del af et
sammenkoblet system. § 55 i lov om gasforsyning omhandler ekspropriation for infrastruktur
omfattet af loven, herunder klynger. Lov om gasforsyning er generisk i sin ordlyd, hvormed
ekspropriationsadgangen ikke er begrænset til bestemte ejerskabsformer. § 55 er således
ikke en eksklusiv ekspropriationsadgang for henholdsvis Energinet og Evida, men angår
infrastruktur omfattet af loven – uagtet ejerskabsform.
2. Omorganisering af Energinet
2.1.
Krydssubsidiering og gennemsigtighed
Landbrug og Fødevarer og Green Power Denmark påpeger, at der bør være klare regler,
som sikrer, at der ikke sker en krydssubsidiering mellem systemsansvaret for el og gas.
Dertil fremhæver de, at der bør sikres gennemsigtighed for eksempel at stille krav om, at der
udarbejdes separate reviderede regnskaber for hhv. systemansvar for el og gas.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at Landbrug og Fødevarer og Green
Power Denmark påpeger, at der skal være klare regler, som sikrer, at der ikke sker
krydssubsidiering mellem systemansvar for hhv. el og gas, og der samtidig efterspørges
gennemsigtighed. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i dette hensyn, som også
har dannet afsæt for regelgrundlaget. Det fremgår således af lovforslaget, at der skal
udarbejdes separate regnskaber for hhv. den som varetager systemansvarlig virksomhed på
Side 7/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0009.png
el og systemoperatøren på gas. Samtidig fremgår det, at begrebet transmissionsselskaber
vil blive ændret til transmissionssystemejer eller systemoperatør, at begrebet aktivitet vil
blive ændret til opgaver, og at reguleringsregnskaberne vil skulle være opdelt i forhold til
aktiviteter, som er henholdsvis elektricitetsrelaterede og gasrelaterede.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med, at Energinet ønsker at samle
systemansvar for henholdsvis gas og el i ét samlet datterselskab. Efter denne
omorganisering vil der for det første være behov for, at begrebet transmissionsselskab
ændres til transmissionssystemejer eller systemoperatør og for det andet, at Energinets
aktiviteter i reguleringsregnskaber holdes adskilt i forhold til henholdsvis
elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter med henblik på at undgå
krydssubsidiering. Med den foreslåede ændring vil høringsparterne ønsker blive tilgodeset.
2.2.
Undtagelsesbestemmelser
Landbrug og Fødevarer efterlyser en mere grundig beskrivelse og argumentation af de
foreslåede undtagelsesbestemmelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Landbrug og Fødevarers ønske, men
bemærker, at der for brint er en iboende udfordring med afvejningen mellem at få etableret
brintinfrastruktur hurtigt over for at skabe endeligt gennemsigtige vilkår uden undtagelser.
For så vidt angår klyngebegrebet bemærker ministeriet, at det ikke nærmere er begrænset
eller indskrænket, da konstellationerne på brintmarkedet i Danmark endnu ikke kendes. For
så vidt angår lovforslagets model om, at organiseringen af transmissionsselskaber i
koncerninterne selskaber, henholdsvis systemoperatør og transmissionssystemejer, er der i
relation til undtagelser blot tale om en fravigelse fra hovedreglen: ét samlet
transmissionsselskab.
2.3.
Reguleringsperioden
Landbrug og Fødevarer ser gerne en uddybning af reguleringsperioden. Både længden af
perioden og den periode der vælges, vil i sagens natur kunne få meget stor betydning for
indtægtsrammerne og hermed også de omkostninger, der væltes over på forbrugerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at Landbrug og Fødevarer gerne ser en
uddybning af reguleringsperioden, herunder længden af perioden.
I lovforslaget er der gjort rede for, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år
for transmissionssystemejeren og to år for systemoperatøren. Dog forudsættes det, at
Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at
reguleringsperiodens længde også for transmissionssystemejeren kan fastsættes til to år.
Baggrunden for dette er, at der derved tages hensyn til den forventede udvikling i
omkostningerne i forbindelse med midlertidig nedlukning af Tyrafeltet og etablering af Baltic
Pipe-projektet, som finder sted samtidig med reguleringens ikrafttræden.
Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved at udnytte
bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå
væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivitetsniveau.
Side 8/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0010.png
Årsagen til, at systemoperatøren vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet
på fire år er, at systemoperatøren, inden for nærmeste årrække, forventes at opleve en
betydelig udvikling i omkostningsbasen som følge af den grønne omstilling. En
reguleringsperiode på fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige
omkostninger for systemoperatøren. Derudover er det hensigtsmæssigt, at der er samme
reguleringsperioder for gas og el i systemansvar, dvs. at begge aktiviteter reguleres ved to-
årige reguleringsperioder. Generelt reduceres den økonomiske risiko ved to-årige
reguleringsperioder og finansieringsomkostningerne indtil rekalibrering. Systemoperatøren
har en begrænset egenkapital, hvilket også taler for en kortere reguleringsperiode.
3. CO
2
-lagring
3.1.
Benævnelsen CO
2
-lagring
Dansk Industri finder det positivt, at rammerne for etablering af CO
2
-lager i den danske
undergrund styrkes, og opfordrer til, at formuleringen ’CO
2
-lager’ anvendes i stedet for ’CO
2
-
lagringslokaliteter’. Formuleringen ’CO
2
-lager’ er mere præcis og vil skabe større klarhed
vedrørende de muligheder, som lovforslaget beskriver.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ’CO
2
-lagringslokaliteter’ er den
benævnelse, der anvendes i lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(undergrundsloven). Det findes uhensigtsmæssigt at indføre en ny benævnelse i lov om
Energinet, når aktiviteten skal udføres i henhold til undergrundsloven.
Dansk Industri finder, at projektet vedrørende CO
2
-lagring i Stenlille ikke bør refereres til
af CO
2
-lagring i Stenlille. Dansk Industri foreslår, at teksten omskrives, og at pilotprojekt
udelades, så CO
2
-lagring i Stenlille generelt bliver omfattet.
3.2.
CO
2
-lagringsmuligheder i Stenlille som pilotprojekt
som et ”pilotprojekt”, da betegnelsen kan virke begrænsende i forhold til den videre udvikling
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslagets del om at give Energinet
hjemmel til at varetage CO
2
-lagring udmønter dele af den politiske aftale ”Rammevilkår for
CO
2
-lagring i Danmark af 21. juni 2022”, hvoraf det fremgår, at aftalepartierne er enige om,
at Gas Storage Denmark får lov til at arbejde med forberedelserne af et pilotlager for CO
2
i
Stenlille. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der vil være mulighed for, at
Energinet på sigt kan udvikle eller deltage i andre CO
2
-lagringsprojekter, men det vil i så fald
skulle ske efter forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Dansk Industri finder, at benævnelsen ”lastbiler” om transport af CO
2
kan vise sig at blive
begrænsende, da der hermed antages en særlig infrastrukturløsning. Flere virksomheder
arbejder med både vej-, skibs og/eller rørtransport. Dansk Industri foreslår, at der gives en
bredere hjemmel til at etablere den nødvendige og hensigtsmæssige lokale infrastruktur.
3.3.
Transport, herunder med lastbiler
Side 9/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0011.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lastbiler er nævnt i forslagets
lovbemærkninger, hvor beskrivelsen af pilotprojektet ved Stenlille gengives i
omtaler korte rørledninger til at transportere CO
₂
fra et anlæg, der modtager CO
₂
fra
overensstemmelse med den af Gas Storage Denmark fremlagte projektbeskrivelse, der
lastbiler, til injektionsbrønden. Det er ikke hensigten hermed at foruddiskontere hvilken
infrastrukturløsning, der skal anvendes til at transportere CO
2
til et modtageanlæg ved
lageret. For at undgå misforståelser indføjes i lovbemærkningernes gengivelse heraf
”forventeligt” foran ”lastbiler”.
Videre står der i forslagets lovbemærkninger: ”Der vil være mulighed for, at selskabet på sigt
kan udvikle eller deltage i andre CO
2
-lagringsprojekter, men det vil i så fald skulle ske efter
forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsministeren. Det forudsættes, at
Energinets projekter om CO
2
-lagring er et væsentligt forhold, som Energinet skal orientere
ministeren om i medfør af § 5, stk. 5, i lov om Energinet, hvilket betyder, at ministeren vil
kunne træffe beslutning om, at projektet kræver ministergodkendelse”. Med den politiske
aftale af 21. juni 2022 blev det besluttet at give Gas Storage Denmark mulighed for at
arbejde videre med et pilotlager ved Stenlille. Dette pilotprojekt involverer som nævnt i
projektbeskrivelsen korte rørledninger fra modtageanlæg til selve lageret. Der er ikke med
den politiske aftale truffet beslutning om at give Gas Storage Denmark lov til at etablere
længere rørledninger. For yderligere at undgå misforståelser tilføjes i lovbemærkningerne:
”Eventuelle større ændringer af pilotprojektet vedrørende CO
2
-lagring ved Stenlille, f.eks. i
form af mere omfattende rørledninger end beskrevet i den nuværende projektbeskrivelse, vil
ligeledes skulle ske efter forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsministeren.”
Dansk Industri foreslår, at der er mulighed for ekspropriation på linje med andre
infrastrukturløsninger inden for gas og el, og tilføjer, at undergrundsloven også rummer en
bestemmelse som giver mulighed for ekspropriation, og at denne lovhjemmel også vil kunne
anvendes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan bekræfte, at undergrundslovens § 36
indeholder en ekspropriationsbestemmelse ifølge hvilken, klima-, energi- og
forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af
hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO
₂
-transportnet til CO
2
-lagringslokaliteten efter
fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov. Med lovændringen får Energinet
de gældende regler i undergrundsloven. Denne opgave vil derfor være ”virksomhed efter
denne lov” og omfattet af §36 i undergrundsloven.
3.4.
Spørgsmål om ekspropriation
Side 10/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0012.png
Det vil være op til en konkret vurdering, om en anmodning om ekspropriation kan
imødekommes.
3.5.
Pilotprojekt på markedsvilkår
Green Power Denmark finder ingen udfordringer ved, at Energinet undersøger mulighederne
for at etablere CO₂-lagring ved gaslageret i Stenlille, men at pilotforsøget bør drives på
markedsvilkår, således at omkostningerne ved pilotforsøget ikke overstiger gevinsten, og
pointerer videre, at alle private aktører bør have lige adgang til lageret, som der også bliver
lagt op til i lovforslaget. Ligeledes skal CO₂-lageret drives på markedsvilkår, når det kommer
i drift, så dette CO₂-lager kommer til at være i fuld konkurrence med lignende CO₂-lagre i
fremtiden.
Forsyningstilsynet vurderer ligeledes, at det bør undersøges, om Gas Storage Denmark vil
besidde en monopolstilling på lagring af CO₂, såfremt Gas Storage Denmark overgår fra et
pilotprojekt til egentlig markedsdrift af CO₂-lager. I så fald bør adgangen til denne
lageraktivitet reguleres, og det bør undersøges, hvorvidt reguleret adgang skal indføres for
gaslagrene i Danmark. Dette særligt som følge af den nuværende forsyningssituation på
gasmarkedet samt gaslagrenes nye status som særlig kritisk infrastruktur for forsyning af
gas til forbrugere og virksomheder.
hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO
₂
-lagre på lige fod med andre aktører efter
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Energinet med ændringen får
undergrundsloven. Ifølge undergrundsloven har potentielle brugere ret til at benytte CO
2
-
transportnet og CO
2
-lagringslokaliteter mod betaling, og priser og betingelser herfor
fastsættes af henholdsvis CO
2
-transportnetselskabet og lagringsselskabet, som skal
offentliggøre tarifferne og betingelserne. Hvis parterne ikke kan blive enige om betingelser
for adgang, kan sagen ifølge CCS-bekendtgørelsen indbringes for klima-, energi- og
forsyningsministeren til afgørelse. Det følger også af CCS-bekendtgørelsen, at
Energistyrelsen påser, at der er fair og åben adgang til CO
2
-transportnet eller CO
2
-
lagringslokaliteter.
I første omgang drejer det sig alene om et pilotprojekt. Det forventes, at pilotprojektet kan
bidrage med viden om CO
2
-lagring i den danske undergrund og samtidig understøtte, at der
tidligt kan lagres CO
2
i den danske undergrund. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget
ikke tager stilling til om Gas Storage Denmark på sigt skal drive eller indgå i samarbejder om
yderligere CO
2
-lagre, og at det er forventningen, at der kan blive behov for yderligere
regulering af CO
2
-transport i Danmark.
Forsyningstilsynet understreger, at det bør sikres, at Gas Storage Denmarks omkostninger
og evt. underskud ikke overvæltes på gaslagerkunderne og dermed danske forbrugere, og
3.6.
Gas Storage Denmarks stilling på markedet
Side 11/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0013.png
mener, at det er vigtigt, at Gas Storage Denmarks fremtidige lagring af CO₂ ikke fører til
negative konsekvenser for Gas Storage Denmarks gaslageraktivitet f.eks. ved
uhensigtsmæssig omdannelse af Stenlille fra gaslager til CO₂-lager.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke følger af den politiske aftale
om rammevilkår for CO
2
-lagring i Danmark af 21. juni 2022, at Stenlille lageret skal
omdannes fra gaslager til CO
2
-lager, men giver derimod Gas Storage Denmark mulighed for
at igangsætte et pilotprojekt for CO2-lagring parallelt med gaslagerforretningen. Gas Storage
Denmark har oplyst, at CO
2
-lagringsprojektet kan gennemføres uden at påvirke driften af
naturgaslageret. Gas Storage Denmark skal ifølge forslaget føre separate regnskaber for
CO
2
-transportnet og CO
2
-lagringslokaliteter og skal lade disse revidere på samme måde,
som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Overskud kan alene
anvendes til konsolidering, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse
for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte særlige regler herom.
4. Justering af reglerne for kommunal modregning på
gasområdet
4.1.
Gebyrfinansiering af opgaven
Forsyningstilsynet er positive over for en ikke-ophævelse af bestemmelsen om kommunal
modregning, da det er korrekt, at likvidationen af HMN Gasnet P/S endnu ikke er afsluttet.
Forsyningstilsynet bemærker videre, at de er bekendt med, at styrelsen pt. arbejder på en
genindførsel af en hjemmel til at opkræve gebyrer, og at denne ændring sendes i særskilt
høring, som et særskilt lovforslag, Forsyningstilsynet bemærker hertil, at dette er positivt, og
tilføjer, at der ikke, før der igen er hjemmel hertil, vil ske behandling af de allerede nu
modtagne gasindberetninger for 2021, selvom det er en lovbunden opgave.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en genindførsel af hjemmelen til at
opkræve gebyrer nu indgår i nærværende forslag, således at bestemmelsen om kommunal
modregning og den tilhørende gebyrfinansiering af opgaven følges ad. Det vil imidlertid være
forkert, hvis Forsyningstilsynet undlader at behandle de allerede nu modtagne
gasindberetninger for 2021, da dette er en lovbunden opgave. Særligt bemærkes, at
Forsyningstilsynet ifølge loven senest den 1. maj hvert år skal give Indenrigs- og
Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune har opnået i
nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen af et gasdistributionsselskab, og at tilsynet har
hjemmel i gasforsyningsloven til at fastsætte regler med frist for indberetningerne til
Forsyningstilsynet.
4.2.
Lovteknisk bemærkning
Forsyningstilsynet bemærker i øvrigt, at der i lovforslaget henvises til § 1, nr. 66 og 106, og §
8, selvom forslaget ikke indeholder en § 1, nr. 106 eller en § 8.
Side 12/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0014.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at § 1, nr. 66 og 106, og § 8 ikke findes i
forslaget. Henvisningen står i den gældende gasforsyningslov, som nærværende forslag
ændrer i. Henvisningen til § 1, nr. 66 og 106, og § 8 står i den gældende gasforsyningslovs §
10, stk. 4, der ophæver § 1, nr. 66 og 106, og § 8, dvs. ophæver bestemmelserne om
henholdsvis kommunal modregning (§ 35), om bøde ved manglende indberetning (§ 49) og
om udligningslovens § 15 (§ 8). Det er denne bestemmelse, som nærværende forslag
udsætter virkningstidspunktet for, således at ophævelsen i medfør af § 10, stk. 4, i den
gældende lov udsættes.
5. Justering af reglerne om udpegningsgrundlaget mv.
for Energinets interessentforum
Landbrug og Fødevarer og Green Power Denmark er overordnet positive overfor, at
organisationerne selv udpeger deres respektive medlemmer til interessentforum.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig den positive opbakning til
organisationernes udpegning til Energinets interessentforum.
6. Andet - opgradering af biogas for kommunale
selskaber
DANVA og Intelligent Energi anfører, at lovforslaget bør indeholde en hjemmel til at
spildevandsselskaber må opgradere biogas til afsætning i f.eks. gassystemet eller transport.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets noterer sig høringsparternes forslag, der dog
ligger uden for dette lovforslag og dermed denne hørings område. Der er fokus på området,
og den viden vil indgå i det videre arbejde.
Side 13/13
 L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2641008_0015.png
HØRINGSNOTAT
- eksternt
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
19-09-2022
J nr.
2021-15965
/malj
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning (justering af reglerne for
myndighedsbetaling)
Lovforslag om ændring af lov om gasforsyning (justering af reglerne for myndighedsbetaling)
blev sendt i interministeriel høring den 2. september 2022 med frist for afgivelse af
høringssvar den 11. september 2022.
Der er modtaget i alt 2 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
Dansk industri (DI)
-
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Side 1/1