L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)

Lovforslag nr.

L 12344

Folketinget 2022-23

Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om el-

forsyning

(regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO

-lagring m.v.)

§1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.

februar 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466 af 18.

maj 2011, § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, § 3 i lov

nr. 883 af 12. maj 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18.

maj 2021, foretages følgende ændringer:

I § 1, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »gasforsyning«: »,

herunder brintforsyning,«.

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »oplagring af gas«: », herun-

der brint,«, og efter »transporteres i systemet« indsættes: »,

jf. dog stk. 2, 5 og 7«.

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »opstrømsanlæg«: »,

klynger«.

§ 2, stk. 4,

ændres »transmissionssystem« til: »transmis-

sionssystemer«.

§ 2, stk. 5,

indsættes efter »at«: »klynger,«.

§ 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4

§ 35 a, stk. 2,

3. pkt.

stk. 3,

indsættes efter »transmissionsselskaber,«:

» eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

§ 2, stk. 7,

ændres »transmissionsselskaber med anlæg,

der har tilslutning til det danske transmissionssystem« til:

»transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske

gassystem«.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens be-

stemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har til-

slutning til det danske gassystem, når anlægget primært er

etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og

øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager-

og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsynin-

gen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Dan-

mark, herunder om forholdet mellem juridiske personer om-

fattet af denne lov.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om etablering og udbygning af brintforsynin-

gen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur

til brintforsyning.«

10.

§ 6

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Brint af behørig kvalitet: Brint i behørig kvalitet, som

injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system

eller i klynger.«

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.

11.

§ 6, nr. 9,

ophæves.

12.

§ 6

indsættes efter nr. 12, som nye numre:

»13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas

til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsfor-

brug.

14) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssyste-

mer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af

denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af

et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke

væsentlig grad«.

Nr. 13-26 bliver herefter nr. 15-28.

DokumentId

Journalnummer

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

13.

§ 6, nr. 25,

der bliver nr. 27, udgår »for et transmissi-

onsselskab«.

14.

§ 6

indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt

nummer:

»29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person,

der varetager dele af et transmissionsselskabs opga-

ver.«

Nr. 27-29 bliver herefter nr. 30-32.

15.

§ 6

indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt

nummer:

»33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk

person, der ejer et transmissionssystem.«

Nr. 30 bliver herefter nr. 34.

16.

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »Transmissionsselska-

bernes«: », eller transmissionssystemejernes og systemope-

ratørernes,«.

17.

§ 9, stk. 2,

ændres »Transmissions-,« til: »Transmis-

sionsselskabers, eller transmissionssystemejeres og system-

operatørers,«.

18.

§ 9, stk. 3,

ophæves.

19.

Efter § 9 indsættes

i kapitel 2:

»§ 9 a.

Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser

skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge:

1) Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssy-

stemejernes og systemoperatørernes, nødvendige om-

kostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt

efter regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver

vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkost-

ninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat

efter § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed

efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat

efter § 2, stk. 5.

3) Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dæk-

ning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i

medfør af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat efter

§ 2, stk. 5.

Stk. 2.

Transmissionsselskabernes, herunder transmissi-

onssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions-

og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger på-

hviler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser,

og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.

§ 9 b.

Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for

gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem

forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer,

andelshaver eller ejer.«

20.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »LNG-virksom-

hed«: », herunder virksomhed i klynger,« og efter »§ 28«

indsættes: », jf. dog stk. 3«.

21.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

22.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »område«: », eller

for en klynge«.

23.

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »år«: », dog ikke for

klynger«.

24.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Virksomhed, der varetages af Energinet, eller

Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2

og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

25.

§ 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk.

2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1

3, 1. pkt.,

ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller

transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

26.

§ 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1,

§ 40, stk. 2,

indsættes ef-

ter »Transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører,«.

27.

§ 10 b, stk. 2,

indsættes efter »transmissionsselskab«:

», eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

28.

§ 10 b, stk. 3,

indsættes efter »transmissionsselskab,«:

»eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.

29.

§ 10 b, stk. 4,

stk. 5,

§ 12, stk. 1,

indsættes efter

»transmissionsselskab«: », eller en transmissionssystemejer

og en systemoperatør,«.

30.

§ 10 b, stk. 4,

§ 35 a, stk. 2, 1. pkt.

2. pkt.,

indsættes efter »transmissionsselskabet«: », eller transmissi-

onssystemejeren og systemoperatøren,«.

31.

§ 10 b, stk. 6,

§ 23, stk. 3,

indsættes efter »trans-

missionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og sy-

stemoperatører«.

32.

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

§ 38, stk. 1-2,

ændres »trans-

missions-« til: »transmissionsselskaber, eller transmissions-

systemejere og systemoperatører,«.

33.

§ 11, stk. 4,

ophæves.

34.

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ændres »distributionssystem« til:

»distributionssystemer«.

35.

§ 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3

§ 20 a, stk. 1 og 2, § 35 a, stk. 1

5, § 35 b

§ 35 d, stk.

§ 45 b, stk. 1,

indsættes efter »transmissionsselskaber«:

», eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

36.

§ 12, stk. 4,

ophæves.

37.

§ 12, a, stk. 1,

udgår »ved udførelsen af sine opgaver

som transmissionsselskab«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

38.

To steder i

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »transmissionssy-

stem« til: »transmissionssystemer«.

39.

§14 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk.

1.«

40.

§ 15, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »transmissionsselska-

bers«: », eller systemoperatørers,«.

41.

To steder i

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »transmissions-,«

til: »transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og

systemoperatøren,«.

42.

§ 20, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »flere distributionssystem«

til: »flere distributionssystemer«.

43.

§ 20, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »distributionssystem« til:

»distributionssystemer«.

44.

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »transmissionssel-

skabernes«: », eller transmissionssystemejernes og system-

operatørernes,«.

45.

§ 22 a, stk. 1,

indsættes efter »periode«: », jf. dog stk.

4«.

46.

§ 22 a, stk. 2,

indsættes efter »indgå«: », jf. dog stk. 4«.

47.

§ 22 a, stk. 3,

indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk.

4«.

48.

§ 22 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfra-

struktur.«

49.

§ 28 b, stk. 3,

ændres »transmissions-,« til: »transmis-

sionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en system-

operatør,«.

50.

§ 30 a, stk. 1,

ændres »transmissionsvirksomhed,

samt« til: »transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægs-

virksomhed, samt«, og »transmissionsvirksomhed efter«

ændres til: »transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed ef-

ter«.

51.

§ 30 a, stk. 2,

ændres »§ 30 c« til: »stk. 5«.

52.

§ 30 a, stk. 3,

ændres »0,26 mio. kr.« til: »0,46 mio.

kr.«, og »0,03 mio. kr.« ændres til: »0,08 mio. kr.«.

53.

§ 30 a, stk. 4,

indsættes efter »selskabernes«: »net og«.

54.

§ 30 a

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

Energinet og denne virksomheds helejede datter-

selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet,

der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distri-

butionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb

til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af

omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i

medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af

omkostningerne på kategorier af selskaber.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

55.

§ 30 a, stk. 5,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:

»stk. 1, 2, 5 og 6«.

56.

§§ 30 b

30 c,

ophæves.

57.

§ 34, stk. 8,

ændres »distributionssystem« til: »et distri-

butionssystem«.

58.

§ 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr.

1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6,

stk. 7, nr. 1,

indsættes efter »transmissionsselskabet,«: »eller

transmissionssystemejeren og systemoperatøren,«.

59.

§ 35 a, stk. 7,

indsættes efter »transmissionsselskabet«:

», eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

60.

Overskriften

til kapitel 6 b affattes således:

»Kapitel 6 b

Udbud af pristillæg«

61.

Efter § 35 j indsættes:

»§ 35 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-

læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende

energikilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-

de udbud i perioden 2022-2030.«

62.

Overskriften før § 36

ophæves.

63.

Før § 36 a indsættes som overskrift i

kapitel 7:

»Gasselskabernes priser og betingelser«

64.

§ 36 a, stk. 1,

ændres »transmissions-,« til: »transmissi-

onsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemope-

ratører,«.

65.

§ 36 a, stk. 4,

ændres »distributionsnet« til: »distributi-

onssystemer«.

66.

§ 37 d, stk. 1, 1.

2. pkt.,

stk. 4, nr. 4,

ændres

»transmissionsselskaber«

til:

»transmissionssystemejer

eller

systemoperatør«.

67.

§ 37 d, stk. 3,

ændres

»transmissionsselskabets«

til:

»transmissionssystemejerens

eller systemoperatørens«.

68.

§ 37 d, stk. 5,

ophæves.

69.

§ 37 e, stk. 1,

ændres

»Transmissionsselskaber

kan i

forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virk-

somhed« til:

»Systemoperatøren

kan«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

70.

§ 37 f, stk. 1,

ændres

»Transmissionsselskaber«

til:

»Transmissionssystemejer

eller systemoperatør«, »sel-

skabets aktiviteter« ændres til:

»den

pågældendes opgaver,

der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelate-

rede opgaver,«.

71.

Før overskriften før § 40 indsættes:

»§ 39 a.

En gasleverandør skal udføre informationsaktivi-

teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene

for alle forbrugergrupper, herunder informere om hushold-

ningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten

efter § 7 c.

Stk. 2.

En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid

findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran-

dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran-

dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette

disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3.

En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve-

randørens forbrugere.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran-

dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele

påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om

hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.

1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører-

nes generelle informationspligt over for markedet og oplys-

ningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.

§ 39 b.

Afbryder distributionsselskabet eller transmissi-

onsselskabet, eller transmissionssystemejeren og systemope-

ratøren, sin ydelse til en gasleverandør på grund af mang-

lende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser

for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet,

overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas-

leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro-

ceduren i § 39 c.

Stk. 2.

Bliver en gasleverandør taget under rekonstruk-

tions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller

kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributi-

onsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres,

overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas-

leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro-

ceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den

manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Stk. 3.

Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt

og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind-

ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren

fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c.

Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til-

kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at

overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,

der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even-

tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,

som de pågældende gasleverandører er parate til at overtage,

og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et

forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000

m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende

for et kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres

tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel-

se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er

indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2.

Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et

forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi-

ceres.

Stk. 3.

Ophører en gasleverandør med at levere gas som

følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller

2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold

gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på

de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse

efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte

aftagenumre.

Stk. 4.

Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op-

hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at

der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5.

Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med-

delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre

gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen

skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en

begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne

gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til

regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris

fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6.

Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren

i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan

opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en

måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden

forbrugerens accept.

Stk. 7.

Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift

inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve-

ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte

leverandørskift.

Stk. 8.

Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er

givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op-

hold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby-

de den eller de største gasleverandører regnet efter antal

aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår

et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt

i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har

modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til

at dække behovet.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder

fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældig-

hedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mel-

lem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleve-

randørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d.

For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.

6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest

den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et

relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.

3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen-

de kalenderår.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1

offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i

§ 42 d.

Stk. 3.

Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt

skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de til-

læg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det

relevante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes,

så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkost-

ninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1,

gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas

m.v. og moms i henhold til momsloven.«

72.

§ 44

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Distributionsselskaberne og handelsselskaberne

betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dæk-

ning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter

§ 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvde-

len af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne

og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den

mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net

til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over mål-

inger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det

foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede

beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos han-

delsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handels-

selskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund

af opgørelser over målinger af forbrug afgas i det foregåen-

de kalenderår.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

73.

§ 44, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes

efter »stk. 1«: »og 2«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog

stk. 4«

74.

§ 49, stk. 1, nr. 2,

ændres »transmissionssystem« til:

»transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter »§§

13« indsættes: », 14 a«.

75.

§ 55, stk. 1,

ændres »transmissionsanlæg« til: »trans-

missionssystemer, herunder klynger,«.

76.

§ 55, stk. 3,

ændres »distributionsanlæg« til: »distribu-

tionssystemer, herunder klynger,«.

§2

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5.

august 2022, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Energinet varetager en sammenhængende og helheds-

orienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om

elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov

om gasforsyning, og driver systemansvarlig virksomhed,

eltransmissionsvirksomhed samt gastransmissionsvirksom-

hed.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »gastransmissionssy-

stemet«: », herunder for klynger,«.

§ 8, stk. 1,

ændres

»udpeger«

til:

»nedsætter«.

§ 8, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger for-

manden og fastsætter formandens vederlag.«

§ 8

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om interessentforummets udpegning,

sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder af-

holdelse af udgifter i forbindelse dermed.«

§ 12, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »gasopstrømsanlægs-

virksomhed,«: »for CO

-transportnet og CO

-lagringslokali-

teter«.

§ 12, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »gasopstrømsanlæg«:

», CO

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter«.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »gasopstrømsanlægs-

virksomhed«: », CO

-transportnet og CO

-lagringslokalite-

ter«.

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.

maj 2021, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 883 af 12. maj

2021, § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 1 i lov nr. 2605

af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 71 b, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Regnskabet skal være opdelt i forhold til elektricitetsrelate-

rede og gasrelaterede aktiviteter.«

§4

I lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov

om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra

vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet

biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder,

udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre

produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den

økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og

reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner

med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet

ved selskabsudskillelse m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 13,

ophæves.

§ 1, nr. 76,

ophæves

§ 1, nr. 90,

ophæves.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

§ 10, stk. 4,

affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.«

§5

I lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring

af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om

naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for

Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer

og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter

regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76,

stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov

om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestem-

melserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil

gældende regler finder anvendelse indtil klima-, energi og

forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen

efter 1. pkt.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 11, og § 1, nr. 71 træder i kraft den 1. april

2023.

Stk. 3.

§ 6, nr. 13 i lov om gasforsyning, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 60 og 61.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 5, § 30 b og §

30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 30 a, stk.

6 og 7 i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs §

1, nr. 54.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Brint

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3 Ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. CO

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Justering af gebyrreglerne

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Kommunal modregning

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Rådgivende interessentforum for Energinet

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er bl.a. at skabe rammer

for etablering af en brintinfrastruktur, der skal understøtte

en grøn omstilling og fremme udviklingen af Power-to-X

(PtX). Den økonomiske regulering af Energinet justeres,

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

for at Energinet kan samle systemansvar for gas og el, og

for at der kan fastsættes indtægtsrammer for transmissions-

systemejeren og systemoperatøren. Derudover gives mulig-

hed for at ændre virkningstidspunktet for Energinets over-

gang fra hvile-i-sig-selv-regulering til indtægtsrammeregu-

lering. Derudover vil forslaget bl.a. give Energinet hjemmel

til at etablere et CO

-lager for at få mere viden om CO

-lag-

ring i dansk undergrund.

Lovforslagets del om at etablere rammerne for regulering

af brint påbegynder udmøntningen af dele af aftalen om Ud-

vikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-af-

talen) mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Alternativet af 15. marts 2022.

For det første foreslås det, at reguleringen af brint overord-

net følger Europa-Kommissionens forslag til fælles regler

for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint

(COM(2021) 803 final), hvor brint tager udgangspunkt i

den gældende regulering af metangasmarkedet (gasdirekti-

vet). Der lægges derfor op til at brint reguleres i lov om

gasforsyning, men også at der vil være behov for eventu-

elle opdateringer, når EU-reglerne om brintinfrastruktur er

på plads. Reguleringen af brint vil dog også som udgangs-

punkt bygge på kommende politiske aftaler om brint. For

at igangsætte brint foreslås en smidig regulatorisk ramme

for udviklingen af brintinfrastruktur i Danmark, ved at gøre

brug af den eksisterende regulering i lov om gasforsyning

kombineret med mulighed for undtagelser.

For det andet foreslås det, at omorganiseringen inden for

Energinets koncern indarbejdes i lov om gasforsyning. Om-

organiseringen betyder, at systemansvarlig virksomhed for

gas og el bliver samlet i ét selskab, hvorfor der er behov for

en teknisk opdeling af Energinets opgaver efter lov om gas-

forsyning gennem indførelse af begreber, som kan rumme

omorganiseringen. Baggrunden for den del af lovforslaget,

som omhandler omorganisering af Energinet, er, at Energi-

net i 2021 har foretaget en selskabsretlig omorganisering,

som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren

under forudsætning af, at de nødvendige lovændringer træ-

der i kraft.

For det tredje foreslås det at ændre den økonomiske regule-

ring af Energinet. Baggrunden er for det første Energinets

seneste omorganisering, hvor transmissions- og systeman-

svarsopgaver på gasområdet, som hidtil har været samlet i et

fælles selskab, blev opdelt, således at systemansvarlig virk-

somhed på gas- og elområdet blev samlet i ét selskab. Der

foreslås derfor en opdeling af transmissions- og systeman-

svarsopgaver på gasområdet i lov om gasforsyning, således

at transmissionssystemejeren og systemoperatøren kan regu-

leres med hver sin indtægtsramme. Det forudsættes tillige,

at systemoperatøren på gasområdet og den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed på elområdet, reguleres med hver

sin indtægtsramme. For det andet er der behov for at ændre

virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-

selv-regulering til en indtægtsrammeregulering for at sikre

tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af

reguleringen, blandt andet som følge af Energinets omorga-

nisering.

Lovforslagets del om CO

-lagring følger op på klimaaftalen

for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (Socialdemokra-

tiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet), hvor det blev besluttet,

at fangst og lagring af CO

skal være en vigtig brik i ind-

frielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes danner

principaftalen om En køreplan for lagring af CO

af 30.

juni 2021 og aftale om En køreplan for fangst, transport

og lagring af CO

af 14. december 2021 baggrund for

lovforslagets del om CO

-lagring. Lovforslaget påbegynder

udmøntningen af dele af aftalen om Rammevilkår for CO

lagring i Danmark af 21. juni 2022.

For det fjerde foreslås det, at lov om Energinet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, ændres, således at

Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel

til at varetage lagring af CO

i Danmark på lige fod med an-

dre CO

-lageraktører. Området omkring Stenlille, hvor Gas

Storage Denmark ejer et gaslager, er et oplagt sted at starte

med at undersøge potentielle lagringslokaliteter i den danske

undergrund på land. Der er godt kendskab til undergrunden,

og der er kommunikation med kommunen og borgerne i

området grundet Gas Storage Denmarks næsten 30 år lange

erfaring med at drive gaslager i området. Det forudsætter

imidlertid, at lov om Energinet ændres, således at Energinet

og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at

varetage disse aktiviteter. Med løsningen vil der ikke blive

åbnet generelt for, at Energinet kan varetage transport af

. Det er forventningen, at der kan blive behov for yder-

ligere regulering af CO

-transport i Danmark.

For det femte foreslås det, at bestemmelserne om geby-

rer for myndighedsbehandling justeres. Det drejer sig om

myndighedsbetaling som Energinet og selskaber, der driver

transmissionsvirksomhed, LNG-virksomhed, lagervirksom-

hed eller distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler til

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstil-

synet til dækning af omkostninger til blandt andet tilsyn

og tilladelser. Endvidere foreslås justering af gebyrsatser-

ne i gebyrbestemmelserne. Justeringerne bygger på balance-

ring, ensretning og nye tilsynsopgaver med for eksempel

opstrømsanlæg i forbindelse med Baltic Pipe-projektet og

brint.

For det sjette foreslås det, at tidspunktet for ophævelsen af

bestemmelsen om kommunal modregning i lov om gasfor-

syning udsættes, da der udestår udlodning til de tidligere

ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet

P/S. Det foreslås endvidere, at genindføre gebyrbetalingen

for tilsynet med kommunal modregning, da Forsyningstilsy-

net ikke har haft mulighed for at afslutte opgaven, som

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

tilsynet forudså, da gebyrbestemmelsen blev ophævet med

den seneste ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 om

ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi og forskellige andre love af 18. maj 2021

med virkning fra 1. januar 2022 (herefter kaldet lov nr. 923

af 18. maj 2021).

For det syvende foreslås det at ændre reglerne for det råd-

givende interessentforum for Energinet (herefter benævnt

interessentforum), hvorefter udpegningsgrundlaget for med-

lemmer i interessentforummet ændres, og at de nærmere

regler for interessentforummets udpegning, sammensætning,

virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter

i forbindelse dermed fastsættes i en bekendtgørelse.

2. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for hovedformålet med lovforslaget er målsæt-

ning om 70 pct. reduktion af CO

-udledningen i lov om

klima, hensynet til at skabe de overordnede rammer for

etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, og at give

Energinet hjemmel til at etablere et CO

-lager for at få mere

viden om CO

-lagring i dansk undergrund.

Den 15. marts 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet PtX-aftalen. Vejen mod et grønt

samfund skal bl.a. ske gennem direkte elektrificering og

indirekte elektrificering via PtX. PtX kan bidrage til et in-

tegreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i

energisystemet på en måde, der understøtter og supplerer

eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvar-

me. PtX-teknologi gør det muligt at producere brændstoffer

og kemikalier, der kan erstatte fossile produkter i en række

svært omstillelige sektorer som bl.a. søfart, luftfart, landbru-

get, dele af industrien og dele af den tunge vejtransport. Af-

talepartierne er bl.a. enige om, at der skal skabes de nødven-

dige rammer for, at det i Danmark er muligt at etablere en

brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring

i undergrunden. De er også enige om, at det er en vigtig

prioritering, at de to gasinfrastrukturselskaber, Energinet og

Evida, gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur.

Danmark har i dag ikke en dedikeret rørbunden brintinfra-

struktur til transport og lagring af brint. Lovforslaget er med

til at skabe de overordnede rammer for etablering af rørbun-

den brintinfrastruktur på et tidspunkt, hvor EU-reglerne ikke

er på plads endnu, men samtidig også sådan at reguleringen

ikke står i vejen for hurtig udvikling af brintinfrastruktur.

Lovforslagets del om ændring af den økonomiske regulering

af Energinet følger op på Energinets omorganisering og for-

slag til ændring af virkningstidspunktet. Energinet har siden

sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regule-

ring. Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211

af 29. december 2020, til en indtægtsrammeregulering. Bag-

grunden for lovforslagets del om ændring af den økonomi-

ske regulering af Energinet er at etablere hjemmel til, at der

efter den selskabsmæssige spaltning af transmissionsselska-

bet kan fastsættes indtægtsrammer for henholdsvis transmis-

sionssystemejeren eller systemoperatøren, og at ministeren

kan fastsætte virkningstidspunktet for overgangen til en ind-

tægtsrammeregulering i en bekendtgørelse.

Baggrunden for lovforslagets del om CO

-lagring er kli-

maaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (So-

cialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-

re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet), hvor det blev

besluttet, at fangst og lagring af CO

skal være en vigtig

brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes

danner principaftalen om En køreplan for lagring af CO

af 30. juni 2021 og aftale om En køreplan for fangst, trans-

port og lagring af CO

af 14. december 2021 baggrund for

lovforslagets del om CO

-lagring. Lovforslaget påbegynder

udmøntningen af dele af aftalen om Rammevilkår for CO

lagring i Danmark af 21. juni 2022, hvor aftalepartierne

er enige om, at Gas Storage Denmark (GSD) får lov til

at arbejde med forberedelserne af et pilotlager for CO

Stenlille. Det foreslås derfor, at Energinet og derigennem

Gas Storage Denmark får hjemmel hertil, og til at etablere

nye rørledninger til CO

-transport nødvendigt herfor. Pilot-

projektet forventes at bibringe viden om lagring af CO

i undergrunden, der stilles til rådighed for andre CO

-aktø-

rer. Pilotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markeds-

mæssige vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i

et åbent udbud, som også private aktører kan deltage i. Der

vil ikke blive åbnet generelt for, at Energinet kan varetage

transport af CO

For så vidt angår lovforslagets del om ændring af reglerne

for interessentforummet har der siden Energinets etablering

ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 været udpeget et

interessentforum. Interessentforummet har til formål at un-

derstøtte driften og afgive udtalelser til ledelsen af Energi-

net om virksomhedens overordnede strategier og planer. I

henhold til Energinets vedtægter varetager de sekretaria-

tsfunktionen for interessentforummet. Interessentforummet

skal repræsentere de relevante aktører i el- og gassektoren,

herunder for eksempel netvirksomheder, el- og varmeprodu-

center, handelsselskaber og forbrugere. Interessentforummet

skal give indsigt i forbruger- og samfundsmæssige forhold,

energiplanlægning, forskning og udvikling samt miljø- og

klimaspørgsmål.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Brint

3.1.1. Gældende ret

Lov om gasforsynings overordnede formål er at regulere

det danske gassystem og den metanbaserede gas, der flyder

herigennem.

Foruden direkte regulering af infrastrukturen reguleres i

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

nogle tilfælde også forhold på gasmarkedet. Det vil sige, at

loven også regulerer visse forhold uden for selve infrastruk-

turen i gassystemet, og dermed den bestemte kvalitet, som

gassen i infrastrukturen skal leve op til for at være omfattet

af lovens kerneanvendelsesområde i § 2, stk. 1. I andre til-

fælde regulerer loven også forhold helt uden for det danske

gassystem med tilsvarende andre gaskvaliteter, jf. lovens §

2, stk. 2. Der er tale om enkelte forhold i tilstødende typer

infrastruktur med anden gaskvalitet eller enkelte forhold for

brint, der end ikke injiceres i infrastruktur, men i stedet

transporteres på eksempelvis lastbil.

Det afgørende er imidlertid, at lov om gasforsyning er ud-

tryk for en regulering af metanbaseret brændbar gas i en

rørført infrastruktur i én bestemt kvalitet. Denne kvalitets-

standard kan i princippet i dag omfatte brint, men gør det på

nuværende tidspunkt ikke.

Lovens overordnede politiske formål fremgår af § 1, stk. 1,

hvor det angives, at formålet er at sikre, at landets gasforsy-

ning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med

hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø,

forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtel-

ser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal in-

den for denne målsætning give forbrugere adgang til billig

gas.

Inden for denne ramme fremgår det af § 1, stk. 2, at loven

særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse, herun-

der ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse

af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på marke-

der for handel med gas.

Disse overordnede formål med reguleringen af det danske

gassystem og den type gas, der transporteres gennem det,

kan udvides jf. de foreslåede ændringer nedenfor, sådan at

andre typer gas også omfattes.

Lov om gasforsyning regulerer konkret i dag metanbaseret

gas i behørig kvalitet. Det betyder, at noget gas falder uden

for lovens kerneanvendelsesområde – det er blandt andet by-

gas og ikkeopgraderet biogas. Begge gaskvaliteter matcher

ikke den kvalitet, der kræves for, at lov om gasforsyning

regulerer forholdene. I stedet indeholder lov om gasforsy-

ning for disse gaskvaliteter alene enkelte bestemmelser, og

lov om gasforsyning regulerer dermed som hovedregel ikke

disse gasarter og deres tilhørende infrastruktur.

Lovens hovedregel og hovedanvendelsesområde fremgår af

§ 2, stk. 1 i lov om gasforsyning, hvorefter loven finder

anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas

i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering

af flydende gas (LNG) i systemet, og på vedvarende ener-

gikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i

systemet.

Aktiviteterne inden for loven skal varetages i henhold til

lovens bevillingssystem, som fremgår af § 10 i lov om

gasforsyning. Det fremgår således af § 10, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan

gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Dette er det danske gassystem med tilhørende bevillingssy-

stem, og der er tale om én bestemt type gaskvalitet.

Ved gas inde i gassystemet forstås en blanding af brændbare

gasser i overvejende grad metan, mindre dele propan, butan,

etan med videre. Dette kaldes for gaskvaliteten, men beteg-

nes af historiske årsager regulatorisk i regi af gassikkerheds-

loven som naturgaskvaliteten. Naturgaskvaliteten defineres

ved, at lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer

(gassikkerhedsloven) fastsætter den tekniske kvalitet for

gassen i gassystemet, jf. de almindelige bemærkninger til

punkt 3.1.1., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som

fremsat, side 13-14. Gaskvaliteten omfatter ikke på nuvæ-

rende tidspunkt en procentvis iblanding af brint, men kan i

princippet komme til det.

Undtagelsen til hovedanvendelsesområdet fremgår af § 2,

stk. 2. Ifølge bemærkningerne til punkt 3.5.1. supplerer §

2, stk. 2, lovens udgangspunkt i § 2, stk. 1, ved på enkel-

te områder også at regulere andet og mere end kun infra-

strukturen og infrastrukturselskaberne inden for det danske

gassystem, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som

fremsat, 35-37. Det vil sige blandt andet mindre forhold i

forhold til bygasnettet, visse forhold på markedet for gas

og endda visse forhold om brint, der ikke injiceres eller på

anden måde er relevant for gassystemet.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven også

finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med

gas og visse kundeforhold. Det vil sige markedet for den

gas, der transporteres gennem det danske gassystem, og som

lever op til den kvalitet, som gassikkerhedsloven fastsætter.

Det fremgår også af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven

endvidere finder anvendelse på opstrømsanlæg og visse for-

hold vedrørende bygasnet. Det vil sige på tilstødende infra-

struktur, hvor gaskvaliteten ikke svarer til den kvalitet, som

gassikkerhedsloven fastsætter, og dermed infrastruktur, som

i udgangspunktet ellers ikke er omfattet af lov om gasforsy-

ning – men alligevel i enkelte tilfælde alligevel reguleres af

loven.

Endelig fremgår det af lovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven

derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende

energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet,

for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Det vil sige,

at loven på ét enkelt konkret punkt regulerer rene brintfor-

hold, når eller hvis der skal udstedes oprindelsesgarantier

for vedvarende brint, der dog ikke bliver injiceret eller trans-

porteret i gassystemet.

Selvom lovens klare udgangspunkt er regulering af det dan-

ske gassystem med den dertilhørende standard for gaskvali-

tet, der ikke omfatter brint, ville lovens regler kunne omfatte

brint, hvis standarden for gaskvaliteten blev ændret.

For det første vil transport af brint være reguleret gennem de

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

eksisterende bestemmelserne i lov om gasforsyning, såfremt

standarden for gaskvaliteten ændres til accept af en procent-

vis andel brint.

For det andet fremgår det som nævnt af § 36, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning, at med henblik på at garantere oprin-

delsen af gas fra vedvarende energikilder udsteder klima-,

energi- og forsyningsministeren efter anmodning oprindel-

sesgarantier. Det vil sige, at hvis en ændring af gaskvalite-

ten medfører en procentdel brint i gassystemet, vil reglerne

om udstedelse af oprindelsesgarantier for vedvarende ener-

gikilder, der transporteres i gassystemet, også omfatte denne

brint – såfremt den pågældende brint vil være kategoriseret

som vedvarende energi.

For det tredje fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om

gasforsyning, at loven også finder anvendelse på brint fra

vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporte-

res i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter

lovens § 36. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.2.1.-3.2.3,

jf. Folketingstidende 2020-21, A, L148 som fremsat, side

17-21, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter an-

modning udstede oprindelsesgarantier for brint, der produ-

ceres, men som ikke injiceres i gassystemet. Det vil sige

oprindelsesgarantier for brint, der eksempelvis transporteres

på lastbil eller på anden vis transporteres uden for gassyste-

met.

Lov om gasforsyning regulerer dermed brint i visse sam-

menhænge i dag. Der er dog tale om undtagelser til lovens

udgangspunkt i § 2, stk. 1. Transport af ren brint i rør er

derimod entydigt ikke omfattet af lov om gasforsyning. Ale-

ne ovenstående gældende regler om regulering af brint ved

iblanding i gassen i infrastrukturen som følge af tilpasnin-

ger i standarden for gaskvalitet, herunder følgevirkningen af

reglerne om oprindelsesgarantier i loven, samt reglerne om

oprindelsesgarantier for brint, der ikke injiceres og transpor-

teres i infrastruktur, omfatter brint.

Foruden gældende ret om lov om gasforsynings formål og

anvendelsesområde og undtagelsesvis regulering af brint

ovenfor indeholder loven også en række bestemmelser om

undtagelse for hele eller dele af loven i § 2, stk. 3-7, jf.

straks om stk. 5 og stk. 7 nedenfor.

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre

anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af

loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmel-

ser. Ifølge bemærkningerne til § 2 har undtagelsen været til-

tænkt til mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i lo-

ven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige

over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte

6558. Bestemmelsen er således alene i praksis anvendt i

forhold til Energistyrelsens undtagelse af transmissionsfor-

bindelsen over Dragør af 20. december 2002.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 7, i lov om gasforsyning,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at

transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det

danske transmissionssystem, helt eller delvis kan undtages

fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret

med henblik på transport af gas til andre lande. Ifølge be-

mærkningerne er en eventuel dispensation betinget af, at

gastransmissionsselskabets anlæg drives i overensstemmel-

se med bestemmelserne i gasdirektivet, gasforordningen og

gasforsyningssikkerhedsforordningen for den del af infra-

strukturen, der er omfattet af det geografiske anvendelses-

område for lov om naturgasforsyning, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L38 som fremsat, side 11. Bestemmelsen er ale-

ne i praksis anvendt i forhold til Energistyrelsens undtagelse

for polske Gaz-System i forhold til deres ejerskab og drift

af Baltic Pipe-projektet på dansk område, og iagttager hen-

synet til at undgå unødig dobbeltregulering, når selskabet i

forvejen er underlagt enslydende bestemmelser i Polen af

28. november 2018.

Endelig fremgår det af § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsy-

ning, at større nye anlæg i gasinfrastrukturen efter ansøg-

ning til Forsyningstilsynet helt eller delvis kan undtages

fra bestemmelserne i §§ 10 b (ejermæssig adskillelse for

transmissionsselskaber), 18-21 (tredjepartsadgang, gennem-

sigtighed i priser, forhandlet adgang til lagerfaciliteter og

linepack, samt forhandlet adgang til opstrømsanlæg), 36 a

(prisgennemsigtighed) og 41 (Forsyningstilsynets mulighed

for påbud om ændring af priser og betingelser) for en be-

stemt periode.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Brint som ny energiform nyder stor interesse. Der er således

både på EU-niveau og nationalt en interesse i at fremme an-

vendelsen af brint. Enten som selvstændig energiforsyning

og/eller som byggesten i forædlede produkter som syntetisk

brændstof. Det fremgår eksempelvis af PtX-aftalen, at par-

tierne er enige om, at Danmark skal sigte efter at bygge

4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. I relation til denne

målsætning lægger partierne vægt på, at brint skal dokumen-

teres som vedvarende ved at være produceret med strøm

fra vedvarende energikilder og efterleve EU-regler på områ-

det. Partierne er enige i, at tydelige og fælles europæiske

regler er nødvendige for et velfungerende marked for PtX

i Danmark og EU, hvilket forventes at være til fordel for

danske PtX-aktører.

Det fremgår af PtX-aftalen, at aftalepartierne er enige om, at

der skal skabes de nødvendige rammer for, at det i Danmark

er muligt at etablere en brintinfrastruktur til transport af

brint i rør og til lagring i undergrunden. Partierne noterer

sig, at en brintinfrastruktur kan gøre det lettere for danske

og internationale virksomheder at producere og anvende

PtX lokalt, regionalt og nationalt samt eventuelt eksportere

brint til udlandet, hvis der viser sig et marked for det. Afta-

lepartierne er enige om, at brintinfrastruktur til vores nabo-

lande, herunder Tyskland, kan understøtte Danmarks mulig-

heder for at bidrage til dekarbonisering på europæisk plan,

og at det i den forbindelse er en vigtig prioritering, at de to

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

statslige gasinfrastrukturselskaber, Energinet og Evida, gives

mulighed for at eje og drive sådan brintinfrastruktur.

Som opfølgning på PtX-aftalen skal der således først og

fremmest skabes de nødvendige rammer for etablering af

brintinfrastruktur i Danmark. Samtidig har Europa-Kom-

missionen fremlagt forslag til nye regler til at dekarboni-

sere gasmarkederne, fremme brint og reducere metanlæka-

ger. Europa-Kommissionens forslag indeholder forslag til

regler om brintinfrastruktur, der dels vil blive indarbejdet

i det eksisterende gasdirektiv, og dels i høj grad vil være

inspireret af og/eller afspejle reglerne fra det eksisterende

gasmarked (også dele fra elmarkedet). Ved implementering,

engang efter vedtagelse, vil der dermed blive skabt faste

rammer for en dansk brintsektor gennem regulering af brint-

infrastrukturen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der imidlertid er en tidsmæssig udfordring i at forhandle

og sikre fælleseuropæiske regler samtidig med at fremme

den nationale dagsorden om en dansk brintsektor. EU-lov-

givning vurderes alt andet lige at komme for sent i tid i

forhold til behovet for regulering af et dansk brintmarked

under udvikling. Det vil sige, at der er tale om en afvejning

af hensynet til klar og utvetydelig implementeringsarbejde,

når EU-reglerne engang er på plads, over for hensynet til

her og nu at fastlægge rammer for en fremspirende dansk

brintsektor – og dermed fjerne i hvert fald nogle usikker-

hedselementer. Der lægges dermed op til, at brint reguleres

i lov om gasforsyning, men det anerkendes også, at der vil

være behov for eventuelle opdateringer, når EU-reglerne om

brintinfrastruktur er på plads.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at andre medlemssta-

ter i EU, i nogle tilfælde allerede i dag, har en væsentlig

brintproduktion og brintforbrug og dermed brintregulering

i én eller anden grad. Det stiller alt andet lige Danmark i

en ugunstig position, hvis en mulig dansk brintsektor skal

afvente EU-regulering. Dette parallelt med at andre med-

lemsstater i henhold til deres nationale regler kan fortsætte

og udbygge førerpositionen i brintsektoren.

Når Europa-Kommissionen i sit forslag i høj grad vil tage

afsæt i de eksisterende gasregler, er det også Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering, at det er mest naturligt

at lade lov om gasforsyning udvide til også at omfatte brint-

infrastruktur. Lovens overordnede formål og systematik med

regulering af transport i rør og lagring af brændbar gas

vurderes at ville være det samme overordnede behov, som

en dansk brintsektor har brug for.

Som PtX-aftalen tilsiger, vil lovens bevillingssystem kunne

sikre, at blandt andet de to statslige aktører Energinet og

Evida eller tredjeparter, kan eje og drive dele af den forven-

tede brintinfrastruktur. Dette forhold forventes behandlet i

kommende politiske forhandlinger om brintområdet.

Særligt for Energinets forhold bemærkes, at hjemmelsfor-

holdene skal sikres eksplicit gennem hjemmelsangivelse i

lov om Energinet, men håndteres også gennem Energinets

undtagelse i forhold til krav om bevilling (en del af bevil-

lingssystemet i lov om gasforsyning).

Begge selskaber, eller tredjeparter, vil i forhold til at fremme

brintsektoren i Danmark gennem eksempelvis markedsdia-

log have brug for rammer til at beregne mulige projekters

forretningsgrundlag. Sådanne rammer yder sektorregulering

som eksempelvis lov om gasforsyning og lov om elforsy-

ning. Det vil der også være brug for i en dansk brintsektor,

som PtX-aftalen tilsiger i forhold til at efterleve (kommen-

de) EU-regler på området. Med andre ord har infrastruktur-

selskaber brug for spilleregler at agere efter, og de potenti-

elle brintproducenter og brintkunder har også brug for at

kende til rammerne for deres kommende investeringer. Det

er dog også væsentligt at fremhæve, at indarbejdelsen af

brint i lov om gasforsyning ikke vil foruddiskontere eventu-

elle politiske ønsker til eksempelvis de statslige selskaber,

Energinet og Evida. Deres interne rollefordeling i forhold

til brintinfrastruktur vil kunne implementeres dels gennem

lovens bevillingssystem og/eller dels gennem den foreslåede

bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til

at fastsætte regler om forholdet mellem juridiske personer

og deres forpligtelser omfattet af loven, jf. straks nedenfor

om smidighed.

Lov om gasforsyning er en veludviklet og moden regule-

ring af infrastruktur og en (metanbaseret) gasbranche, som

er og har været etableret gennem lang tid. Regulering af

rørbunden brint vil derimod være et nyt fænomen i dansk

sammenhæng – og vil kunne støde på udfordringer ved fuld-

stændig anvendelse af lov om gasforsynings regler. Der er

dog ikke på nuværende tidspunkt overblik over eller klarhed

om, hvilke regler der vil optræde som regulatoriske barrie-

rer. Det må også formodes, at når de forventede kommende

EU-regler om brint er trådt i kraft, vil brintreglerne skulle

følge de hidtidige gasregler, også selvom der ganske givet

vil være særlige brintforhold, der skal tages højde for på

EU-niveau. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriets samlede vurdering, at dansk brintregulering mest

hensigtsmæssigt gennemføres ved en generel udvidelse af

lov om gasforsyning til også at omfatte ren brint.

Det vurderes dog også nødvendigt med smidighed i lovgiv-

ningen, da lov om gasforsyning netop er udtryk for en meget

moden regulering af et veletableret gasmarked.

Det er således også Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets vurdering, at hensynet mellem på den ene side at sikre

dansk brintregulering, men samtidig ikke at lægge unødige

barrierer i vejen sikres ved at betragte lovens anvendelse på

ren brint som en rammeregulering.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets op-

fattelse, at det vil være hensigtsmæssigt med dels en række

konkrete undtagelser fra lovens regler og dels mulighed for

at fastsætte nærmere regler for sådanne undtagelser. Gen-

nem en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at undtage for hele eller dele af lovens regler vil

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

brintinfrastrukturselskaberne kunne finde og påvise eventu-

elle regulatoriske barrierer sammen med blandt andet brint-

producenter og -kunder. Det bør være op til en konkret vur-

dering, om hensynet til lempeligere regulering modsvares af

det eller de tungtvejende hensyn, som en given regel i lov

om gasforsyning er udtryk for. Det vil sige, om undtagelsen

er nødvendig af hensyn til at fremme brintprojekterne.

Det er også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-

dering, at der med tiden vil kunne fastsættes mere generelle

regler om sådanne undtagelser. Det gælder alene, hvis der

skulle tegne sig et mønster i forhold til kommende ønsker

om undtagelser fra lovens regler. Det vil dog være op til

brintinfrastrukturselskaberne i samarbejde med den fremti-

dige brintsektor at belyse og søge om undtagelse for de reg-

ler i lov om gasforsyning, der vil optræde som regulatoriske

barrierer.

Den del af PtX-aftalen, som har fokus på at prioritere ek-

sport af brint, vil der også kunne blive indrømmet undtagel-

ser for. Det kan navnlig være nødvendigt rent økonomisk

eller for at facilitere ensartede regler for den grænseover-

skridende handel med brint med nabolande – igen inden

EU-lovgivningen vil være på plads til at håndtere særligt de

grænseoverskridende forhold på det indre marked.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Overordnet set foreslås brint indarbejdet i lov om gasforsy-

ning ved, at dér hvor der i dag står ordet gas, skal der

læses både metanbaseret gas og brintgas. Dermed vil lovens

formål, systematik og bestemmelser finde anvendelse på

transport og lagring af ren brint. Ved indarbejdelse af brint

i lov om gasforsyning vil der med andre ord ske genbrug

af eksisterende regler – men nu også for ren brint. Det gør

sig blandt andet gældende for lovens regler om energiplan-

lægning for infrastruktur, energifaglig godkendelse af infra-

strukturprojekter og lovens bevillingssystem. Med sådanne

regler vil den til enhver tid siddende klima-, energi- og for-

syningsminister kunne sikre en hensigtsmæssig planlægning

af, hvor (brint)infrastruktur udrulles i Danmark, og hvordan

sådanne projekter fremmes gennem eksempelvis adgang til

ekspropriation. Lovens bevillingssystem vil derudover også

sikre, at alene parter med den fornødne sagkundskab og

økonomiske baggrund vil kunne få bevilling til at drive

brintinfrastruktur i Danmark, blandt andet så der ikke søges

gennemført konkurrerende rørføring til unødig gene af bor-

gerne.

Det foreslås konkret i forhold til lovens formålsbestemmel-

se, at der i § 1, i lov om gasforsyning, indsættes sætningen

herunder brint, hvorefter det vil fremgå, at lovens formål

også er at sikre, at brintforsyning etableres, tilrettelægges og

gennemføres i Danmark.

Den foreslåede ændring af lovens formålsbestemmelse vil

medføre, at lovens formål udvides til også at omhandle

brintforsyning. Dermed vil hensynet bag reguleringen af

(metan)gasmarkedet også overordnet skulle finde anvendel-

se på (brint)gasmarkedet, jf. dog forslag til undtagelser ne-

denfor om ændringer til lovens § 2, stk. 2, stk. 5 og stk. 7.

Det foreslås konkret, at lovens hovedregel i forhold til an-

vendelsesområdet i § 2, stk. 1, tilsvarende udvides til også

at omfatte ren brint. Det foreslås konkret gennemført i § 2,

stk. 1, i lov om gasforsyning, ved at der efter sætningen

oplagring af gas, indsættes sætningen herunder brint.

Den foreslåede ændring af lovens bestemmelse om anven-

delsesområdet vil medføre, at ved betegnelsen »gas« frem-

adrettet skal forstås som metanbaseret- og ren brintgas. Der-

med vil lovens bestemmelser også i udgangspunktet finde

anvendelse på rene brintforhold – og ikke alene metanbase-

ret infrastruktur.

I forhold til lovens bevillingssystem i § 10, bemærkes at den

foreslåede indarbejdelse af brint i loven ikke vil ændre på

omfanget af de gældende bevillinger, der dermed ikke auto-

matisk udvides med nærværende lovforslag. Der vil skulle

søges om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk kan

begrænse sig til det foreslåede nye begreb, en klynge, frem

for mere generelle områder.

Udvidelsen af anvendelsesområdet i § 2, stk. 1, har også

betydning for undtagelserne i § 2, stk. 2. Det foreslåede vil

således også medføre, at undtagelsesbestemmelsen i lovens

§ 2, stk. 2, i lov om gasforsyning, også vil omfatte ren

brint. Det vil sige, at lovens anvendelsesområde ud over

hovedreglen i § 2, stk. 1, også på visse områder vil omfatte

regler om blandt andet handel og kundeforhold vedrørende

brint. Dette vil være ligesom § 2, stk. 2, i dag angiver, at

loven på visse områder for metanbaseret gas i dag regulerer

andre forhold end for infrastrukturen alene.

Der foreslås indført hjemmel til, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan træffe afgørelse om undtagelse i for-

hold til lovens veludviklede og modne regler, når de skal

anvendes på et opstartsmarked for brint. Der vil være tale

om konkret afgørelsesvirksomhed i de enkelte tilfælde. Und-

tagelser til den generelle regulering vil særligt skulle sik-

re, at der i første omgang kan etableres brintprojekter og

brintinfrastruktur. Disse kan sidenhen blive forbundet enten

direkte med hinanden eller gennem mere overordnet infra-

struktur. Sådanne projekter vil blive omtalt som klynger,

uden der dermed foruddiskonteres en bestemt udvikling i

den danske brintsektor.

Konkret foreslås brintopstartsprojekter at kunne søge om

undtagelse ud fra en begrundelse om, at der er tale om

klynger – som er et nyt begreb i lov om gasforsyning. Be-

grebet, klynger, er et nyt begreb, som skal anvendes til af-

grænsning af adgangen til undtagelser, og foruddiskonterer

ikke i sig selv, hvordan den kommende danske brintsektor

skal udvikles. Ved begrebet klynger forstås enten transmissi-

onssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller la-

gerfaciliteter, der ikke er et sammenkoblet system. Status

som klynge ophører ikke nødvendigvis ved, at der eksem-

pelvis sammenkobles to klynger. Der er med andre ord ikke

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

nødvendigvis tale om et sammenkoblet system i et sådan

tilfælde. Hvornår der er tale om et sammenkoblet system

vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden

at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede

klynger.

Opstartsforhold vedrørende transport og lagring af ren brint

skal forstås som situationer, hvor brintproducenter og brint-

kunder eksempelvis har brug for at indgå indbyrdes aftale

om køb og salg af brint samt aftaler om fast prissætning. Ef-

tersom det foreslås at udvide lov om gasforsynings anven-

delsesområde til også at omfatte rene brintrør, vil transpor-

ten af brinten mellem producent og kunde være omfattet af

loven. Det kan i den forbindelse vise sig at være en væsent-

lig hindring at stille krav om eksempelvis tredjepartsadgang,

reservation af kapacitet til korte kontrakter, ikkebindende

aftaler om prissætningen af brinten med videre - i hvert

fald i en indledende, tidsbegrænset fase. Hensynet forventes

derfor først og fremmest at være på at få etableret infra-

strukturen og få igangsat opskaleringen af brintforsyningen i

Danmark.

Det anerkendes dermed, at de eksisterende regler funderet

på konkurrenceforhold om for eksempelvis tredjepartsad-

gang, tarifregulering med mere kan vise sig at være en

regulatorisk barriere, som i sig selv principielt vil kunne

modarbejde det foreslåede nye hensyn i loven § 1, om at

brintforsyning søges etableret i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for undta-

gelse vil skulle anvendes indskrænkende således, at det ale-

ne i nødvendigt begrundede tilfælde vil være relevant med

en undtagelse for lovens bestemmelser, sådan som det ek-

sempelvis er tilfældet med undtagelser efter lovens § 22 a og

bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019 om undtagel-

se for større nye anlæg i (natur)gasinfrastrukturen. Idet der

med PtX-aftalen grundlæggende er ønske om at efterleve

(kommende) EU-regler på området, hvor aftalepartierne er

enige i, at tydelige og fælles europæiske regler er nødvendig

for et velfungerende marked for PtX i Danmark og EU, hvil-

ket forventes at være til fordel for danske PtX-aktører. Der

ønskes med andre ord en liberaliseret sektor, hvilket Euro-

pa-Kommissionens forslag til en fjerde gaspakke er udtryk

for. Hovedreglen for en dansk brintsektor bør derfor fra

start være lovens fulde reguleringsmæssige pakke. Undta-

gelsesmulighederne vil automatisk udløbe tidsmæssigt, og

den ikkesammenkoblede brintinfrastruktur bør forbindes na-

tionalt og internationalt, hvis der skal etableres en egentlig

brintsektor i Danmark. Når sådanne forhold indtræder, vil

der umiddelbart ikke længere kunne opretholdes undtagelser

fra de grundlæggende konkurrenceretlige regler, som lov om

gasforsyning ellers er udtryk for. Det bemærkes dog også, at

den endelige udformning af Europa-Kommissionens fjerde

gaspakke udestår.

Ovenstående foreslås gennemført ved, at der i § 2, stk.

2, i lov om gasforsyning, indsættes det nye begreb, klyn-

ger. Dermed vil der i tiden, inden der vil være et egentlig

sammenkoblet dansk (brint)gassystem også være regulering

af de såkaldte brintklynger. Smidigheden sikres ved, at § 2,

stk. 5, i lov om gasforsyning, foreslås udvidet ved også her

at indsætte det nye begreb, klynger. Det foreslås, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at indrømme

undtagelser for hele eller dele af lovens bestemmelser, når

der er tale om en såkaldt brintklynge.

Principielt vil den udvidede undtagelsesbestemmelse også

kunne finde anvendelse på eksisterende forhold inden for

(metan)gassektoren. Men udvidelsen af undtagelsesmulighe-

den med brug af begrebet, klynger, er særlig tiltænkt op-

startsforhold vedrørende rene brintrør. Dette vil sikre de

nødvendige rammer for brintinfrastruktur i Danmark uden at

skabe regulatoriske barrierer.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 2, stk. 5,

i lov om gasforsyning, vil være rettet mod infrastruktursel-

skaberne. Det vil sige, at ansøgninger efter § 2, stk. 5, i

lov om gasforsyning vil skulle indsendes af ejeren af brint-

infrastrukturen, der binder kunder, producenter m.v. sam-

men. Det vil være op til infrastrukturejeren af dokumentere,

påvise og begrunde, hvorfor der skal indrømmes undtagelse

fra lovens hovedregler. Det vil også være op til infrastruk-

turejeren at redegøre for, hvilke bestemmelser der søges

undtagelse fra. En sådan undtageles vil påvirke kunder og

producenter m.v. i det konkrete projekt – men også potenti-

elt fremtidige producenter og kunder m.v., som måtte ønske

at koble sig på brintklyngen.

Ikke alle typer brintrør vil dog nødvendigvis kunne klassi-

ficeres som klynger – og disse vil derfor kunne risikere

ikke at modtage den nødvendige smidighed, som der ellers

lægges op til i det foreslåede. Eksempelvis vurderes det

usandsynligt, at grænseoverskridende rør til primært eksport

vil kunne klassificeres som klynger. Derfor foreslås det og-

så for at sidestille alle opstartsprojekter, at den gældende

bemyndigelse til at træffe afgørelse om hel eller delvis und-

tagelse for lovens regler i § 2, stk. 7, udvides. Konkret

foreslås en sproglig forenkling samtidig med en udvidelse

af undtagelsesmuligheden. Dette sker ved i § 2, stk. 7, at

ændre sætningen transmissionsselskaber med anlæg, der har

tilslutning til det danske transmissionssystem til transmissi-

onssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der om

nødvendigt også kan indrømmes undtagelse for transmissi-

onssystemer, der anlægges (eller konverteres til brint) med

henblik på primært at transportere brint til andre lande – det

vil sige i praksis rør til hovedsageligt eksport.

Da der ikke findes EU-regler om transport af ren brint end-

nu, og overholdelse af EU-regler er en betingelse for undta-

geles efter den gældende § 2, stk. 7, indbefatter det foreslåe-

de også, at den gældende undtagelsesmulighed i § 2, stk. 7,

vil blive udvidet ved, at undtagelser efter bestemmelsen ikke

længere udelukkende betinges af overholdelse af EU-regule-

ring. Det vurderes, at udvidelsen vil finde anvendelse for

brint, så længe der ikke eksisterer EU-regulering herom. Når

der findes EU-regler for et givent forhold omfattet af § 2,

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

stk. 7, er overholdelse af disse fortsat en forudsætning for

eventuelle undtagelser.

Den foreslåede ændring supplerer dermed den foreslåede

undtagelsesmulighed i § 2, stk. 5, men for brintinfrastruktur

som ikke kan betegnes som klynger. Det vil tilsvarende også

her være op til infrastrukturejeren at dokumentere, påvise og

begrunde, hvorfor der skal indrømmes undtagelse fra lovens

hovedregler. Det vil også være op til infrastrukturejeren at

redegøre for, hvilke bestemmelser der søges om undtagelse

fra. En sådan undtagelse vil påvirke kunder og producenter

m.v. i det konkrete projekt – men også potentielt fremtidige

producenter og kunder m.v., som måtte ønske at koble sig på

det pågældende transmissionssystem.

Endelig foreslås der indsat en ny generel bemyndigelse til

klima-, energi- og forsyningsministeren i § 2 a, i lov om

gasforsyning. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, skal

således hovedsageligt kunne anvendes til at fastsætte gene-

relle regler om hel eller delvis undtagelse for brintforsynin-

gen. Bemyndigelsen forventes udnyttet, såfremt der eksem-

pelvis gennem afgørelse om undtagelse efter § 2, stk. 5

og stk. 7, opstår en mere fast praksis. Bemyndigelsen skal

også herudover også kunne implementere eventuelt aftale-

indhold fra kommende politiske aftaler om brint i Danmark

om rollefordelingen i den danske brintsektor samt sikre, at

energiplanlægningen kan gennemføres for brint.

Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 1, i lov om gasforsyning,

vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte

regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmel-

ser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning

til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret

med henblik på transport af gas til andre lande, og øvri-

ge transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og

LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om generelle undtagel-

ser fra lovens regler for såvel klynger og transmissionssyste-

mer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre

lande. Det foreslåede vil således supplere de foreslåede be-

myndigelser om mulighed for undtagelse for henholdsvis

klynger efter § 2, stk. 5, og transmissionssystemer anlagt

primært med henblik på transport af gas til andre lande efter

§ 2, stk. 7.

Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ge-

nerelle undtagelser for lovens regler for eventuel brintinfra-

struktur, der ikke ellers vil kunne blive indrømmet undtagel-

se efter § 2, stk. 5 og stk. 7. Det foreslåede vil således

supplere de foreslåede bemyndigelser ved at medtage even-

tuel brintinfrastruktur, som ikke måtte være klynger, eller

transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gas-

system, og som er anlagt primært med henblik på transport

af gas til andre lande. Denne del af bemyndigelsen forventes

at blive udnyttet ved eventuel implementering af mulige

kommende politiske aftaler på brintområdet.

Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 2, i lov om gasforsyning,

vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte

regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark,

herunder om forholdet mellem juridiske personer og deres

forpligtelser omfattet af denne lov.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om infrastruk-

turselskabers indbyrdes forhold og opgavevaretagelse for

brint efter denne lov. Bemyndigelsen forventes at kunne

blive udnyttet ved eventuel implementering af mulige kom-

mende politiske aftaler på brintområdet, herunder hvilke el-

ler hvilket selskab der vil drive systemansvarlig virksomhed

i Danmark for brintsektoren. Bemyndigelsen vil ikke kunne

anvendes til at erstatte lovens bevillingssystem i forhold

til eksempelvis vilkår og designtryk og trykgrænser, men

er tiltænkt en mere generel fastlæggelse af organiseringen

af brintsektoren i Danmark, skulle der vise sig behov for

fastsættelse af regler herfor.

Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 3, i lov om gasforsyning,

vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte

regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, her-

under konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brint-

forsyning.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiplan-

lægningen for brint. Det foreslåede vil således supplere be-

stemmelser som §§ 13 og 14 a i lov om gasforsyning og

§ 4 i lov om Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren netop har til opgave at påse den generelle

energifaglige udvikling af og planlægning for gassektoren.

Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kon-

vertering af hidtidig gasinfrastruktur til brint. Det foreslåede

vil således supplere bestemmelser som §§ 13 og 14 a i lov

om gasforsyning og § 4 i lov om Energinet for så vidt angår

væsentlige ændringer af infrastrukturen. Eventuel konverte-

ring af den eksisterende gasinfrastruktur til brint vil være en

væsentlig ændring, som kræver godkendelse efter de respek-

tive bestemmelser.

3.2. Introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at loven

finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring

af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder hånd-

tering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra

vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og

transporteres i systemet.

Lov om gasforsyning finder med andre ord anvendelse på

blandt andet aktiviteten transmission af gas inden for lovens

anvendelsesområde.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det fremgår af § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning, at et

transmissionsselskab er enhver fysisk eller juridisk person,

der varetager transmission og er ansvarlig for driften, ved-

ligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af

selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet

på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter

transmission af gas.

Bestemmelsen er en næsten ordret implementering af den

tilsvarende bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for

det indre marked for naturgas og om ophævelse af direk-

tiv 2003/55/EF (herefter gasdirektivet) art. 2, nr. 4, om de-

finitionen af en transmissionssystemoperatør (TSO i popu-

lær omtale/transmissionsselskab i den danske gennemførte

form).

Dermed indeholder lov om gasforsyning på samme måde

som EU-reguleringen én samlet opgaveportefølje for én ju-

ridisk person, der varetager transmission af gas – transmissi-

onsselskaber - der i gasdirektivet hedder en transmissionssy-

stemoperatør.

Herudover indeholder lov om gasforsyning en række kon-

krete detailforpligtelser for selskaber omfattet af loven, her-

under for transmissionsselskaber.

Det fremgår eksempelvis af § 11, stk. 1, i lov om gasfor-

syning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber

skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med

tilhørende ydelser i egne systemer, herunder 1) opretholde

den fysiske balance i systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 6 og

7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, 2) stille fornøden transportka-

pacitet til rådighed, 3) sikre måling af levering og aftag af

gas i systemet og 4) give systembrugerne og sammenkoble-

de selskaber de nødvendige oplysninger om måling af gas,

der transporteres gennem systemet.

Det fremgår eksempelvis endvidere af § 12, stk. 1, i lov om

gasforsyning, at et transmissionsselskab skal 1) i fornødent

omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgrade-

ringsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystemer

og forbrugere, 2) sikre kvaliteten af den gas, der leveres

fra transmissionssystemet, 3) varetage opgaver vedrørende

forsyningssikkerheden i Danmark, 4) samarbejde med andre

transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med hen-

blik på en effektiv udveksling af gas, 5) udarbejde planer

for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, 6) sikre

den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selska-

bets transmissionssystem, 7) sikre, at der er økonomiske

incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i

selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf.

§§ 20 og 36 a, og 8) anvende gennemsigtige, ikkediskrimi-

nerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den

nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Indholdet af §§ 11, stk. 1 og 12, stk. 1, i lov om gasforsy-

ning, er med andre ord udtryk for eksempler på konkretise-

ring af indholdet og omfanget af opgaverne for et transmis-

sionsselskab med én samlet opgaveportefølje, jf. definitio-

nen heraf i § 6, nr. 28 (og art. 2, nr. 4, i gasdirektivet),

bortset fra § 12, stk. 1, nr. 3, jf. straks nedenfor.

Herudover indeholder lov om gasforsyning også en defini-

tion af systemansvarlig virksomhed.

Det fremgår af § 6, nr. 25, i lov om gasforsyning, at syste-

mansvarlig virksomhed defineres som opgaver for et trans-

missionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for

at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en

effektiv udnyttelse af et sammenhængende system. Ifølge

de almindelige bemærkninger til pkt. 3.1.3.1. er systeman-

svarlig virksomhed i lov om gasforsyning andet og mere

end dét, et transmissionsselskab foretager sig, navnlig dét

der handler om at sikre det sammenhængende system og

opgaver vedrørende det samlede gasmarked, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 19-20.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal ved ud-

førelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage

til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for

følgende: 1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk.

2. 2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Systemansvarlig virksomhed er med andre ord opgavevare-

tagelsen i forhold til en helhedsorienteret og samlet planlæg-

gende tilgang for gasmarkedet, som konkret varetages af

landets transmissionsselskab.

Begrebet systemoperatør findes også i lov om gasforsyning,

og begrebet er til en vis grad synonym med systemansvarlig

virksomhed.

Det fremgår således af den gældende bestemmelse i § 11,

stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingsha-

vere er pålagt efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel

overføres til en systemoperatør.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i §

12, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingsha-

veren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst et års varsel

overføres til en systemoperatør.

Ifølge bemærkningerne til § 11, stk. 4 og § 12, stk. 4 har

bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemope-

ratør til formål at varetage det overordnede systemansvar

blandt andet i forhold til balancering (sikre de nødvendige

gasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systemba-

lancen), sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsynings-

sikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveks-

ling af gas, udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg

A, spalte 6563-6565. Imidlertid bemærkes det, at den dan-

ske gassektor ikke var liberaliseret på det tidspunkt, hvor

bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemope-

ratør blev udfærdiget – og der var ikke gennemført ejermæs-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

sig adskillelse mellem på den ene side transmission af gas

og på den anden side handel og produktion af energi. På

daværende tidspunkt blev den overordnede danske gasinfra-

struktur, transmissionssystemet, gaslagrene og opstrømsrør-

ledningsnettet ejet og drevet af det daværende statslige sel-

skab, DONG. Selskabet har altid været engageret i handel

med og produktion af energi. Først med oprettelsen af Ener-

ginet med lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet

Danmark, blev der faciliteret mulighed for, at ejerskabet

over den overordnede gasinfrastruktur, transmissionssyste-

met, kunne adskilles fra produktion og handel med ener-

gi. Dermed har baggrunden for bestemmelserne i § 11, stk.

4 og § 12, stk. 4, været, at der kunne opstå behov for udpeg-

ning af en uafhængig systemoperatør, når eller hvis der ikke

ville blive gennemført ejermæssig adskillelse mellem trans-

mission af gas og handel og produktion af energi. Dette blev

der blev brug for, da ejermæssig adskillelse blev gennemført

med oprettelsen af Energinet. Ifølge bemærkningerne til § 1,

nr. 44, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat,

side 73-75, har transmissionsselskabet kontinuerligt vareta-

get opgaver af systemansvarlignende karaktér, men uden der

har været tale om eller brug for udpegning af en uafhængig

systemoperatør, forstået i relation til reglerne i gasdirektivets

kapitel 4 om uafhængige systemoperatører.

Det fremgår af § 30, stk. 2, i lov om gasforsyning, at

bevillingshavere til distributions-, transmissions-, lager- og

LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gen-

nemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Hvilket vil

sige, at selskaber omfattet af loven, også Energinet på trods

af at Energinet ikke er bevillingspligtigt, jf. § 10, stk. 1, 2.

pkt., i lov om gasforsyning, skal eje og drive den relevante

infrastruktur – transmissions-, distributions-, lager- og/eller

LNG-systemer.

Det fremgår af § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan

give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2. Ifølge de almin-

delige bemærkningerne pkt. 3.1.3.1., jf. Folketingstidende

2020-21, A, L171 som fremsat, side 19, er anvendelsesom-

rådet for § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, fortsat begræn-

set til særlige tilfælde med operatørmodeller som eksempel-

vis situationer, hvor et stykke transmissionsinfrastruktur af

hensyn til driftsøkonomi bør drives som distributionsinfra-

struktur. Her vil der i givet fald være tale om brug af den

såkaldte operatørmodel, selvom der ikke findes formelle

lovfæstede betegnelser for henholdsvis operatøren eller den

tilbageværende infrastrukturejer og dens eventuelle residua-

le opgaver.

Det bemærkes, at en operatørmodel generelt omfatter fle-

re forskellige forhold, forskellige selskabskonstruktioner og

forskellige bagvedliggende hensyn.

Fra gasdirektivet kendes udpegning af en uafhængig system-

operatør for transmissionsselskaber, der ikke er ejermæssigt

adskilt. Det vil sige at situationen i §§ 11, stk. 4 og 12, stk.

4, har været tiltænkt. Reglerne i gasdirektivet findes i kapitel

4, i art. 14 om uafhængige systemoperatører og reglerne om

ejermæssig adskillelse findes i art. 9. Hensynet er hér at

sikre, at interesserne fra selskaber, der er engageret i handel

med og produktion af energi, ikke påvirker driften og be-

slutningerne vedrørende monopolinfrastrukturen – transmis-

sionsselskabernes almindelige virksomhedsførelse. I stedet

for at gennemføre en ejermæssig adskillelse kan der således

udpeges en uafhængig systemoperatør under en række nær-

mere omstændigheder. § 30, stk. 3, ville i sådanne tilfælde

kunne anvendes, selvom det ikke er relevant i Danmark

længere, da der er gennemført fuld ejermæssig adskillelse

for landets transmissionsselskab, Energinet.

Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1., jf. Folke-

tingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat, side 19, er en

operatørmodel dog også de tilfælde, hvor der udpeges en

anden operatør end ejeren af infrastrukturen.

En sådan model kan være hensigtsmæssig, hvis der eksem-

pelvis af hensyn til driftsoptimering af gassystemet bør ske

en nedskalering af noget transmissionsinfrastruktur til drift

som distributionsinfrastruktur – men uden at ændre på ejer-

skabet. Der vil således være tale om forskellige selskaber

i forskellige koncerner, der henholdsvis driver og ejer samt

eventuelt udfører mindre ikkevæsentlige opgaver som vedli-

gehold. Her er hensynet bag en sådan operatørmodel ikke et

spørgsmål om ejermæssig adskillelse, men et spørgsmål om

optimering af driften af gassystemet i henhold til de grænser,

der er mellem transmission og distribution.

3.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

Energinet har foretaget en omstrukturering, som er godkendt

af klima-, energi- og forsyningsministeren under forudsæt-

ning af, at de nødvendige lovændringer træder i kraft.

Omstruktureringen af Energinet sammenlægger grundlæg-

gende det, som Energinet betegner som det fælles systeman-

svar for gas og el i ét selskab, og udskiller ejerskabet og

mindre dele af driften af gastransmissionsinfrastrukturen i ét

andet selskab inden for Energinet-koncernen.

Opgaverne i Energinets selskab, Energinet Systemansvar

A/S, indeholder for så vidt angår gasdelen, dele af transmis-

sionsselskabers opgaver (blandt andet dele af §§ 11 og 12

i lov om gasforsyning) kombineret med de opgaver, som

betegnes som systemansvarlig virksomhed (§ 12 a i lov om

gasforsyning).

Ejerskabet over aktiverne (infrastrukturen m.v.) og de tilba-

geværende dele af transmissionsselskabers opgaver (blandt

andet resterende dele af §§ 11 og 12 i lov om gasforsyning)

varetages i Energinets selskab, Energinet Gastransmission

A/S.

Grundlæggende foretager Energinet således en opdeling af

transmissionsselskabet, der ifølge lov om gasforsyning (i

EU-retten transmissionssystemoperatøren) er ét selskab med

én opgaveportefølje i to selskabsdele (Energinet System-

ansvar A/S og Energinet Gastransmission A/S). Selskabet

Energinet Systemansvar A/S kombineres herudover med de

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ekstraopgaver som i gassektoren betegnes som systeman-

svarlig virksomhed (dét der ligger ud over det, som et trans-

missionsselskab foretager sig inden for egen transmissions-

infrastruktur).

En sådan model genfindes ikke i lov om gasforsyning i dag,

hvorfor det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering er nødvendigt med ændringer i lov om gasforsy-

ning.

Af hensyn til at sikre en robust og fremtidssikret regule-

ring har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet derfor

overvejet, om lov om gasforsyning skulle tilpasses til at

stemme overens med Energinets aktuelle selskabsstruktur

og interne opgavefordeling. Den tilgang vil minde om lov

om elforsynings opbygning, der generelt er søsterlov til lov

om gasforsyning. Det er dog Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at en gasspecifik løsning vil være

bedre. Dette er af hensyn til to forhold. Først og fremmest er

der et hensyn at tage til andre landes transmissionsselskaber

(transmissionssystemoperatører). Der er principielt to andre

transmissionsselskaber, som er omfattet af lov om gasforsy-

ning. Selvom der er indrømmet konkrete undtagelser for sel-

skaberne, ville en ophævelse af undtagelserne efterlade disse

transmissionsselskaber med en dansk, national regulering,

som ikke ville afspejle den grundlæggende fælles EU-retli-

ge opbygning, systematik og opgaveomfang. For det andet

vurderes det mindre sikkert, om en sådan grundlæggende

omskrivning af lov om gasforsyning i forhold til Energinets

konkrete, aktuelle koncernorganisering ville være tilstræk-

kelig robust og fremtidssikret. Ud fra disse hensyn er det

samlet set fundet mest hensigtsmæssigt at fremsætte forslag

om en model, der på den ene side kan rumme Energinets ak-

tuelle og fremtidige omstruktureringer og på den anden side

ihukommer systematikken og den tekstnære gennemførsel af

EU-reglerne på gasområdet, sådan som det er tilfældet med

gældende ret.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 6 i lov om gasforsyning, indsættes to

nye definitioner.

Først og fremmest foreslås indsat en definition af en system-

operatør, som er virksomhed, der omfatter dele transmissi-

onsselskabers opgaver. En systemoperatør kan også udøve

systemansvarlig virksomhed. Herudover foreslås en defini-

tion af en transmissionssystemejer, som omfatter ejerskab

over transmissionssystemer. Transmissionssystemejeren kan

også varetage ikkevæsentlige dele af et transmissionssel-

skabs opgaver.

Samtidig foreslås de to nye begreber generelt indsat de ste-

der i loven, hvor der i dag anvendes betegnelsen transmissi-

onsselskaber. Det gældende princip om, at loven indeholder

regler om og forpligtelser for transmissionsselskaber ændres

dermed ikke. I stedet foreslås netop indsat muligheden for

opdeling i henholdsvis transmissionssystemejer og system-

operatør som en undtagelse til én juridisk person, transmis-

sionsselskabet. Dermed åbnes der mere eksplicit op for, at et

transmissionsselskabs opgaver kan varetages af to juridiske

personer i stedet for én juridisk person. Dette vil også være

tilfældet, når der er tale om koncernforbundne selskaber,

og ikke alene når der er tale om ejermæssig adskillelse

– som ellers har været det traditionelle fokus for brug af

systemoperatør- og systemejerbegreberne i gasdirektivet og

ved §§ 11, stk. 4 og 12, stk. 4, i loven. Det foreslåede vil

således medføre, at opgaver, som i loven fortsat samlet vare-

tages af ét transmissionsselskab, principielt som en afvigelse

fra udgangspunktet, kan deles op og varetages af henholds-

vis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det

foreslåede vil således medføre, at omstruktureringer inden

for en koncern får en lovfæstet begrebsbetegnelse i lov om

gasforsyning, hvilket ikke har været tilfældet før. Herved

bliver koncerninterne operatørmodeller således reguleret af

loven. Denne anvendelse af begrebet systemoperatør er der-

med anderledes end den hidtidige på trods af de umiddelbart

enslydende begreber systemoperatør for så vidt angår §§

11, stk. 4, og 12, stk. 4. Disse bestemmelser foreslås også

ophævet, da bestemmelserne dels ikke længere er relevante

på grund af en gennemført ejermæssig adskillelse af landets

transmissionsselskab, og dels indholdsmæssigt er anderledes

end den foreslåede brug af begrebet systemoperatør.

De foreslåede nye definitioner vil ikke i sig selv medføre

ændringer i forhold til kravet om ejermæssig adskillelse,

og de vil således ikke i sig selv åbne op for sammenblan-

ding af ejerskabsformer mellem ellers ejermæssigt adskilte

transmissionsselskaber og handels- og produktionsvirksom-

heder. Det vil sige, at der ikke åbnes yderligere op for ek-

sempelvis samejerskab over infrastruktur mellem koncerner

som eksempelvis Energinet og tredjeparter. Dette da kravet,

om at selskaber skal eje og drive infrastrukturen, jf. § 30,

stk. 2, i lov om gasforsyning, fortsat består. Undtagelsen

hertil, jf. § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fortsat alene

i særlige tilfælde finde anvendelse. Vægtningen mellem ho-

vedreglen i § 30, stk. 2, og undtagelsen i § 30, stk. 3, ændres

med andre ord ikke.

De foreslåede nye definitioner vil endvidere ikke i sig selv

medføre ændrede krav om bevilling i henhold til lovens be-

villingssystem, da der i forhold til udfordringerne med Ener-

ginets omstrukturering og gældende ret inden for lov om

gasforsyning, alene er tale om en koncernintern omstruktu-

rering.

3.3 Ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 37 d, i lov gasforsyning, at priser for

ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstem-

melse med en indtægtsramme i stedet for at være underlagt

hvile-i-sig-selv-regulering.

Bestemmelsen regulerer den økonomiske regulering for

transmissionsselskaber, med mindre den konkrete virksom-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

hed er undtaget i § 37 d, stk. 5, i lov om gasforsyning, hvori

det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksom-

hed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil

være undtaget fra stk. 1, eller er konkret undtaget efter § 2,

stk. 4–7. Det vil sige henholdsvis opgaver for transmissions-

selskaber efter lovens § 12, og systemansvarlig virksomhed

efter lovens § 12 a. Den økonomiske regulering på gasområ-

det fastsættes med en indtægtsramme, der rummer alle disse

opgaver.

En indtægtsramme består overordnet set af en omkostnings-

ramme og en forrentningsramme. Dertil kommer justeringer

af indtægtsrammen, eksempelvis i form af effektiviserings-

krav.

Begrebet transmissionsselskaber er defineret i § 6, nr. 28, i

lov om gasforsyning. Efter denne bestemmelse kan det ikke

udelukkes, at transmissionsselskaber kan varetage andre op-

gaver, end hvad der omfattet § 6, nr. 28, hvilket bl.a. er kom-

met til udtryk ved, at det nationale transmissionsselskab,

Energinet Gas TSO A/S, også varetager systemansvarlig

virksomhed på gasområdet, jf. lovens § 12 a, og definitionen

i § 2, nr. 25.

Transmissionsforbindelser til og fra udlandet eller infra-

struktur, som i medfør af § 2, stk. 5 og 7, konkret er

undtaget af lov om gasforsyning, vil ikke være omfattet af

den økonomiske regulering efter § 37 d, i lov om gasforsy-

ning. Det drejer sig om transmissionsforbindelser på dansk

område, som ejes eller drives af et udenlandsk transmissi-

onsselskab, og som primært er etableret med henblik på

transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er

det helejede transmissionsselskab under Energinet, som er

omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at det alene er den

danskejede transmissionsdel af Baltic Pipe-projektet, som

omfattes af den økonomiske regulering af Energinet.

§ 37 d fastslår, at det er Forsyningstilsynet, som årligt fast-

sætter indtægtsrammen for transmissionsselskaber med hen-

blik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af

aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital. De

omkostninger, som omfattes af bestemmelsen, er omkostnin-

ger til drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber

har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der

omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme

måde som indregning af nødvendige omkostninger. Det

vil sige, at med omkostninger ved en effektiv drift forstås

omkostninger, som transmissionsselskaber afholder ud fra

driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde

en effektiv drift. Omkostninger, der indeholder et identifice-

ret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet,

er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkost-

ninger fremgår af omkostningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4,

nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift

kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale,

skal ses i sammenhæng med § 37 d, stk. 4, nr. 4 og

5, hvorefter effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsram-

men. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes

derfor gradvist via effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde

et beløb til forrentning af den investerede kapital for de om-

fattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme fremgår

af afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 37 d, stk. 2.

Efter bestemmelsen udgør indtægtsrammen, jf. stk. 1, det

højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved ind-

tægter fra drift af aktiviteterne. Bestemmelsen medfører, at

indtægtsrammen udgør et loft over de indtægter, som trans-

missionsselskaber kan oppebære. I forhold til indtægter om-

fatter begrebet, drift af aktiviteterne, alle de aktiviteter, som

transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke

indtægter der omfattes af indtægtsrammen. Transmissions-

selskaber er således underlagt en samlet indtægtsramme,

hvor såvel indtægter vedrørende opgaver for transmissions-

selskaber i henhold til § 12, og opgaver i relation til syste-

mansvarlig virksomhed efter § 12 a, indgår i den samlede

indtægtsramme.

Indtægtsrammen fastsættes endvidere med udgangspunkt i

en reguleringsperiode. Med reguleringsperiode menes en af-

grænset periode, hvor de overordnede rammer for det øko-

nomiske råderum for transmissionsselskaber i vidt omfang

er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.

Efter bestemmelsen skal en indtægtsramme fastsættes på

baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsram-

me, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4,

nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4,

nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2. Omkostningsrammen fastsætter

et samlet beløb for de omkostninger, som transmissionssel-

skaber får dækket som en del af indtægtsrammen, og rum-

mer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af

driftsmæssige afskrivninger. Forrentningsrammen sikrer, at

transmissionsselskabet, får mulighed for at opkræve en risi-

kobaseret forrentning, og forrentningsrammen består af et

forrentningsgrundlag multipliceret med en forrentningssats.

Bestemmelsen i 37 d, stk. 4, medfører, at Forsyningstilsy-

net har bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om

beregning og justering af indtægtsrammen og om længden

af reguleringsperioden.

Bestemmelsen er ikke udtømmende og medfører bl.a., at

Forsyningstilsynet efter stk. 4, nr. 1 - 6, skal fastsætte regler

om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af ind-

tægtsrammen, og hvordan de indgår heri, om pristalsregule-

ring og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæs-

sigt indgår og bogføres i andre selskaber. Forsyningstilsynet

skal ligeledes fastsætte regler om, hvad omkostningsram-

men indeholder, under hvilke forudsætninger den fastsættes,

hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen,

og at justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ansøgning til Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat

i bekendtgørelse. Yderligere fastsætter Forsyningstilsynet

regler om, hvilke aktiver der er omfattet af forrentningsram-

men, og hvordan forrentningsrammen skal udformes. For-

rentningsrammen sikrer, at transmissionsselskabet får mulig-

hed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Hertil kom-

mer, at Forsyningstilsynet skal fastsætte effektiviseringskrav

for transmissionsselskaber. Med effektiviseringskrav menes

det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af

et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle

effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav

forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes

ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet

eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effekti-

viseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af

effektiviseringspotentialerne i transmissionsselskabet.

Bestemmelsen medfører endvidere, at Forsyningstilsynet

skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der er omfattet af

forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal

udformes, ligesom Forsyningstilsynet fastsætter regler om,

hvordan differencer håndteres i indtægtsrammen, hvad der

skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Efter bestemmelsens stk. 5, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler om, at gasopstrømsrørled-

ningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt

eller delvis vil være undtaget fra stk. 1.

Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december

2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning

og lov om naturgasforsyning, at § 37 d, som trådte i kraft 1.

januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.

Det fremgår af § 37 e, i lov om gasforsyning, at transmissi-

onsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til syste-

mansvarlig virksomhed kan ansøge Forsyningstilsynet om

tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markeds-

udvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvik-

ling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologi-

udvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikil-

der. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for

ansøgning til Forsyningstilsynet, og det er Forsyningstilsy-

net, som fastsætter regler om, hvordan meromkostninger vil

indgå i indtægtsrammen, herunder om frister for ansøgning.

Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december

2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning

og lov om natur-gasforsyning, at § 37 e, som trådte i kraft 1.

januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.

Det fremgår af § 37 f, i lov gasforsyning, at transmissions-

selskaber omfattet af indtægtsrammereguleringen i § 37 d

skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregn-

skaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet, som

herefter offentliggør reguleringsregnskaberne. Offentliggø-

relse af reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget

der kan opkræves hos forbrugerne og giver derudover øget

transparens. Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nær-

mere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad

der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan re-

guleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frister

for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december

2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning

og lov om natur-gasforsyning, at § 37 f, som trådte i kraft 1.

januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

er nødvendigt med lovændringer for, at reguleringen kan

rumme omorganiseringen af Energinet, hvor der etableres

et datterselskab, hvor systemansvar på gas- og elområdet

er samlet i et selskab. I modsat fald vurderes det, at system-

operatøren for gas ikke er omfattet af indtægtsrammeregule-

ringen, hvilket vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil

være hensigtsmæssigt med indtægtsrammer for henholdsvis

transmissionssystemejer eller systemoperatør på gasområ-

det, hvilket de foreslåede ændringer vil kunne rumme.

Samtidig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

at der er behov for at ændre i reglerne om regnskab for at

undgå krydssubsidiering, når bl.a. systemansvar er samlet i

et selskab for gas og el.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, om

der var behov for en forretningsplan for systemoperatøren i

lov om gasforsyning i tråd med gældende § 71 a i lov om

elforsyning, hvoraf det fremgår, at forretningsplanen skal

beskrive systemansvarlig virksomheds aktiviteter og skal

sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine

opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, mens

der samtidig er en større gennemsigtighed om selskabets

aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført. Det er dog

vurderet, at systemoperatørens opgaver på gasområdet er

væsentligt mindre end på elområdet, hvorfor det ikke er fun-

det hensigtsmæssigt at indføre krav om en forretningsplan

på gasområdet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der

er behov for at ophæve § 37 d, stk. 5, hvori det fremgår,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed om gasop-

strømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være undtaget

fra stk. 1. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at gas-

opstrømsrørledningsnetvirksomhed om gasopstrømsanlægs-

virksomhed helt eller delvis kan undtages fra stk. 1, vurde-

res at være overflødig, da § 37 d regulerer transmissionssel-

skabers økonomiske forhold. Ifølge bemærkningerne til § 6,

nr. 19, jf. Folketingstidende 2020-21, L, L171 som fremsat,

side 35-39, er opstrømsrørledningsanlæg ikke en del af sy-

stemet, og derfor falder reguleringen af økonomiske forhold

herom helt uden for anvendelsesområdet for § 37 d.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Efter gældende § 37 e i lov om gasforsyning kan transmis-

sionsselskaber i forbindelse med opgaver relateret til syste-

mansvarlig virksomhed ansøge Forsyningstilsynet om tillæg

til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvik-

ling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling

af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvik-

ling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Der

skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsy-

ningstilsynet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har

vurderet, at denne mulighed er tilstrækkelig på gasområdet,

når henses til omfanget af systemoperatørens opgaver på

gasområdet. Det vil dog være nødvendigt med en begrebs-

ændring, således at bestemmelsen vil stemme overens med

forslaget om en ny definition for systemoperatør, se nærme-

re herom i afsnit 3.2.

Endelig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

at der er behov for at kunne give mulighed for at ændre virk-

ningstidspunktet, således at det er ministeren, som fastsætter

tidspunktet for virkningstidspunktet for indtægtsrammeregu-

leringen. Der er behov for at udskyde virkningstidspunktet

for systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig

virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Baggrunden

for dette er, at det som følge af Energinets omorganisering er

nødvendigt for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæs-

sig implementering af indtægtsrammereguleringen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 37 d i lov om gasforsyning, etableres

hjemmel til, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte reg-

ler om, at transmissionssystemejeren eller systemoperatøren

kan reguleres med hver sin indtægtsramme.

Det foreslåede vil medføre en begrebsændring i § 37 d,

stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 4, nr. 4, hvorefter begrebet trans-

missionsselskaber ændres til transmissionssystemejer eller

systemoperatør. Ligeledes ændres begrebet i § 37 d, stk. 3,

så transmissionsselskabets ændres til begreberne transmissi-

onssystemejerens eller systemoperatørens.

Det foreslås ligeledes, at § 37 d, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede ophævelse, vil ikke medføre materielle æn-

dringer, idet aktiviteter knyttet til opstrømsrørledningsanlæg

allerede falder uden for økonomisk regulering af transmissi-

onsselskabers forhold, og da sådanne aktiviteter måtte blive

varetaget af transmissionsselskaber, der i forvejen er for-

pligtede til at holde aktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt,

jf. § 12 i lov om Energinet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 37 e, stk. 1, ændrer

»trans-

missionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret

til systemansvarlig virksomhed« til

»systemoperatøren

kan«.

Den foreslåede ændring i § 37 e, stk. 1, hænger sammen

med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre

ændringer i det materielle indhold, men vil alene sikre en

ensartet begrebsanvendelse.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 37 f, stk. 1,

i lov om gasforsyning, ændrer

»Transmissionsselskaber«

til:

»Transmissionssystemejer

eller systemoperatør«, »sel-

skabets aktiviteter« ændres til:

»den

pågældendes opgaver,

der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelate-

rede opgaver,«.

De foreslåede ændringer i § 37 f, stk. 1, hænger sammen

med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre

ændringer i det materielle indhold, men vil alene sikre en

ensartet begrebsanvendelse.

Endelig foreslås, at der i § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29.

december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om

elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af for-

målsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for

Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regule-

ring af Energinet m.v.) foretages en ændring, hvorefter det

vil være ministeren, som vil fastsætte tidspunktet for virk-

ningstidspunktet for overgangen fra hvile-i-sig-regulering til

en indtægtsrammeregulering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der sikres tilstræk-

kelig tid til en hensigtsmæssig implementering af den nye

økonomiske regulering.

3.4. CO

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet

varetager gastransmissionsvirksomhed på gasområdet. Ener-

ginet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager-, og

gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed

og kan varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyt-

tet separationsvirksomhed. Energinet har dertil opgaver på

elområdet, herunder eltransmissionsvirksomhed, og opgaven

som systemansvarlig virksomhed.

-lagring er ikke omfattet af Energinets opgaver i dag,

og der er derfor ikke hjemmel til, at Energinet kan varetage

-lagringsopgaver.

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som senest

ændret ved lov nr. 803 af 7. juni 2022, er visse regler for

tilladelse til etablering af CO

-lagre fastsat, herunder hjem-

mel til at fastsætte vilkår for tilladelser, jf. kapitel 6, 6 a

og 6 b. Hermed er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid og om æn-

dring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, herefter CCS-

direktivet, implementeret. CCS står for carbon capture and

storage. Dertil gælder regler om statslig deltagelse i CO

lagringstilladelser i kapitel 6 c i lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser over for

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Energinet fremgår bl.a. af § 5 i lov om Energinet. Det

fremgår af § 5, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrøren-

de Energinets anliggender. Det fremgår videre af § 5, stk.

3, at Energinet fastsætter vedtægter for Energinets heleje-

de datterselskaber, og at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede

datterselskaber og ændringer heraf. Det fremgår yderligere

af § 5, stk. 5, at Energinet skal orientere klima-, energi-

og forsyningsministeren om væsentlige forhold vedrørende

Energinets virksomhed.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Der eksisterer ikke danske CO

-lagre, men private aktører

har annonceret planer om etablering af CO

-lagre fra 2025

og frem. Som teknologi anses carbon capture and storage

(CCS) for at have stort potentiale til at imødekomme kli-

maudfordringerne. Med aftalerne bag CCS-strategien fra

2021, Finansloven 2022 og Grøn skattereform for industri

mv. fra 2022 skønnes det, at der kan realiseres 3,2 millioner

ton CO

-reduktioner i 2030. Energistyrelsen vil derfor i år

udbyde de første CCS-lagringstilladelser samt gennemføre

første udbud af puljen til fangst, anvendelse og lagring af

(CCUS-puljen), der skal støtte fangst, transport og lag-

ring af CO

. Disse udbud er en opfølgning på aftalen om

En køreplan for fangst, transport og lagring af CO

af 14.

december 2021.

Som følge af politisk aftale om Rammevilkår for CO

-lag-

ring i Danmark af 21. juni 2022 skal Energinet kunne enga-

gere sig i et pilotprojekt vedrørende CO

-lagring i Stenlil-

le. Energinets datterselskab Gas Storage Denmark (GSD)

har i samarbejde med GEUS påbegyndt analyser af under-

grunden i området ved Stenlille med henblik på at tilve-

jebringe viden, som kan anvendes ved fremtidige danske

lagringsprojekter. Det forventes, at der kan etableres et pilot-

projekt for CO

-lagring ved Stenlille, der kan bidrage med

viden om CO

-lagring i den danske undergrund og samtidig

understøtte, at der tidligt kan lagres CO

i den danske under-

grund. Det følger af den politiske aftale, at aftalepartierne

er enige om, at Gas Storage Denmark får lov til at arbejde

med forberedelserne af et pilotlager for CO

i Stenlille. Pi-

lotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige

vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent

udbud, som også private aktører kan deltage i.

Da lov om Energinet ikke indeholder hjemmel til, at Ener-

ginet kan varetage CO

-lagringsopgaver, er det nødvendigt

at ændre loven for, at Energinets datterselskab, Gas Storage

Denmark, kan gå videre med at etablere et pilotprojekt for et

-lager på land og for at kunne indgå i de aktiviteter, der

med rimelighed kan forventes af en lageroperatør.

Det er forventningen, at der kan blive behov for yderligere

regulering af CO

-transport i Danmark.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 2, stk. 2, i lov om

Energinet, hvorefter Energinet kan varetage opgaver vedrø-

rende CO

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter ud over

de opgaver, der i øvrigt følger af loven. CO

-transportnet

dækker alene over transport af CO

hen til CO

-lagringslo-

kaliteten.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet vil kunne varetage

opgaver vedrørende CO

-transportnet og CO

-lagringsloka-

liteter.

Det foreslåede vil ikke medføre, at Energinet vil kunne va-

retage rørført transport af CO

ud over den transport, der

kan ske til lagringslokaliteten ifølge lov om anvendelse af

Danmarks undergrund.

Det forudsættes i første omgang, at Energinet alene iværk-

sætter projektet vedrørende CO

-lagring ved Stenlille, der

er aftalt i den politiske aftale af 21. juni 2022. Dette pro-

jekt involverer korte rørledninger til at transportere CO₂

fra et anlæg, der modtager CO

fra forventeligt lastbiler,

til injektionsbrønden. Der vil være mulighed for, at selska-

bet på sigt kan udvikle eller deltage i andre projekter om

-transportnet og CO

-lagring, men det vil i så fald

skulle ske efter forudgående dialog med klima-, energi-

og forsyningsministeren. Det forudsættes, at alle Energinets

projekter om CO

-transportnet og CO₂-lagring, herunder

også pilotprojektet i Stenlille, er væsentlige forhold, som

Energinet skal orientere ministeren om i medfør af § 5,

stk. 5, i lov om Energinet, hvilket betyder, at ministeren

vil kunne træffe beslutning om, at projekterne kræver mi-

nistergodkendelse. Eventuelle større ændringer af pilotpro-

jektet vedrørende CO

-lagring ved Stenlille, f.eks. i form

af mere omfattende rørledninger rørledninger eller markant

øgede lagringsmængder og driftsperiode end beskrevet i den

nuværende projektbeskrivelse, vil ligeledes skulle ske efter

forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsmini-

steren. Samtidig forudsættes det, at ministeren i medfør af §

5, stk. 1, vil anmode Energinet om at ændre sine vedtægter

for Gas Storage Denmark i overensstemmelse hermed. Det

bemærkes, at vedtægterne tillige skal godkendes af ministe-

ren, jf. § 5, stk. 3 i lov om Energinet.

Med ændringen får Energinet hjemmel til at varetage opga-

ver vedrørende CO₂-lagre, som er underlagt de gældende

regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det vil

sige, at Energinets opgavevaretagelse vedrørende CO₂-lagre

ikke reguleres i lov om gasforsyning.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke tager stilling

til om Gas Storage Denmark på sigt skal drive eller indgå i

samarbejder om yderligere CO₂-lagre.

Det foreslås herudover at ændre reglerne om regnskabsfø-

ring og konsolidering i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og i § 13, stk.

1, 2. pkt., i lov om Energinet, således at CO

-transportnet og

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

-lagringslokaliteter vil indgå på linje med de gældende

regler om olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet sepa-

rationsvirksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at disse regler vil gælde for

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter, herunder at der

skal ske regnskabsadskillelse, at indtægterne vil skulle spe-

cificeres, og at overskud alene vil kunne anvendes til konso-

lidering.

3.5 Justering af gebyrbestemmelser

3.5.1. Gældende ret

§§ 30 a, 30 b og 30 c i lov om gasforsyning vedrører

gebyrbetaling for tilsyn i henhold til loven. § 14 a i lov

om gasforsyning vedrører tilladelse til etablering af nye dis-

tributionssystemer og væsentlige ændringer i eksisterende

distributionssystemer. §§ 13, stk. 2, 16, stk. 2 og 17, stk.

4 i lov om gasforsyning vedrører betaling for myndigheds-

behandling af tilladelse i henhold til transmissionssystemet,

LNG-faciliteter og direkte linjer for etablering og for trans-

missionssystemets vedkommende også væsentlige ændrin-

ger. De relevante bestemmelser uddybes nedenfor.

Det fremgår af § 30 a i lov om gasforsyning, at Energinet og

denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2,

stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirk-

somhed samt selskaber der driver transmissionsvirksomhed

efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-,

energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostnin-

ger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. Det samme

gør sig gældende for Energinet og denne virksomheds hel-

ejede selskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt

selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling,

jf. § 30 a stk. 2. I lov om gasforsyning § 30 a, stk. 3, er

fastsat de beløb som opkræves efter § 30 a, stk. 1 og 2,

til henholdsvis 0,26 mio. kr. for stk. 1 og 0,03 mio. kr.

for stk. 2. Gebyrbetaling efter § 30 a dækker, udover Energi-

styrelsens almindelige sektortilsyn, også tilsyn i forbindelse

med Energistyrelsens tilsyn med det almene beredskab og

it-beredskab på transmissionsniveau.

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning,

at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det frem-

tidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling,

som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til

udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmis-

sionsselskaber i Danmark. Klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens behandling af planen efter § 14, stk. 1, nr. 5, be-

tragtes som tilsyn efter § 30, stk. 1, og dermed omfattet af

gebyrreglerne i § 30 a, stk. 2.

Det fremgår af § 30 b i lov om gasforsyning, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling

til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med

ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med be-

villing til lager- og LNG-virksomhed samt med virksomhed,

som Energinet og denne virksomheds helejede datterselska-

ber i medfør af § 2 og 3, i lov om Energinet, udøver efter

lov om gasforsyning udover gastransmissions- og distributi-

onsvirksomhed.

Der fremgår af § 30 c i lov om gasforsyning, et krav om,

at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber

i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver

distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der dri-

ver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal

betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter

regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6,

i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det almene

beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder. Endvi-

dere følger det af § 30 c, stk. 2, at klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndiges til at fastsætte størrelsen af

beløb efter stk. 1, herunder fordelingen af omkostningerne

på kategorier af selskaber.

Det fremgår af § 14 a i lov om gasforsyning, at etablering

af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i be-

stående distributionssystemer, der falder uden for forhold

omfattet af lov om varmeforsyning, kun kan foretages efter

forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren. Der er ikke fastsat nogen regler om betaling for

myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af

tilladelse.

Det fremgår af § 13, stk. 2 i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbe-

handling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 13, stk. 1,

vedrører tilladelse til etablering af nye transmissionssystem

og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystem.

Det fremgår af § 16, stk. 2 i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbe-

handling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 16, stk. 1,

vedrører tilladelse til etablering af LNG-faciliteter.

Det fremgår af § 17, stk. 4 i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbe-

handling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 17, stk. 1,

vedrører tilladelse til anlæg af direkte ledninger.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Over tid har gebyrbestemmelserne vedrørende tilsyn i hen-

hold til lov om gasforsyning § 30, stk. 1, udviklet sig til

§§ 30 a, 30 b og 30 c. Der er således tale om en sammen-

sat regulering i tre forskellige bestemmelser, hvilket gør, at

reglerne fremstår uigennemsigtige og unødvendigt komplek-

se. Ud fra en betragtning om gennemsigthed af reglerne

vil det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-

dering være hensigtsmæssigt at samle disse bestemmelser i

én bestemmelse.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

I forbindelse med Baltic Pipe-projeketet har Energinet fået

opstrømsanlægsaktiviteter på land. Nærmere bestemt iland-

føringen af opstrømsrørledningsnettet ved Houstrup Strand

i Vestjylland, hvor den norske gas fra Europipe II føres

til Nybro Gasbehandlingsanlæg, hvor gassen endelig kan be-

handles og sidenhen injiceres i det danske gassystem. Ener-

gistyrelsen skal i medfør af lov om gasforsynings § 30,

stk. 1, føre tilsyn med Energinets aktiviteter. Det er derfor

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der

er behov for hjemmel til, at der kan kræves gebyrbetaling

for disse aktiviteter. Samtidig vurderer Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at det også er nødvendigt at opregule-

re gebyrsatsen i § 30 a, stk. 3, for at sikre betaling for de nye

tilsynsopgaver med opstrømsanlægsaktiviteter på land.

Kravet om, at et distributionsselskab skal udarbejde planer

for det fremtidige behov for distributionskapacitet og sy-

stemudvikling, blev tilføjet med lov L 171, lov om ændring

af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi og forskellige andre love, der blev vedtaget i første

halvår af 2021. Evida har for først gang i foråret 2022

fremsendt sin plan i henhold til lov om gasforsynings § 14,

stk. 1, nr. 5 til udtalelse hos Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet. Det bemærkes. at den myndighedsbehandling,

der foretages i forbindelse med planen, har karakter af sek-

tortilsyn. Med dette lovforslag vurderer Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet, at gebyrsatserne i § 30 a, stk. 3 bør

tilpasses så det sikres, at der også kan opkræves betaling

for tilsyn med planen efter § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om

gasforsyning, herunder myndighedens udtalelse om indhol-

det, Evidas offentliggørelse og at Evida stiller planen til

rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.

For § 14 a, der vedrører myndighedsgodkendelse af etable-

ring og væsentlige ændringer af distributionssystemer, eksi-

sterer der ikke i dag hjemmel til, at der kan opkræves ge-

byrbetaling for myndighedsbehandlingen. Der eksisterer dog

gebyrbetalingsbestemmelser i andre lignende bestemmelser

i lov om gasforsyning, herunder § 13, stk. 2 vedrørende

transmissionssystemer, § 16, stk. 2 vedrørende LNG-facili-

teter og § 17, stk. 4 vedrørende direkte ledninger. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det er

hensigtsmæssigt at ensrette gebyrreglerne, således at der

også kan kræves gebyrbetaling for myndighedsbehandling

i forbindelse med tilladelse i henhold til § 14 a. Dermed sik-

res en ligebehandling mellem de forskellige bestemmelser.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at §§ 30 b og 30 c ophæves. Det bemærkes

hertil, at det materielle indhold af de to bestemmelser vide-

reføres med de foreslåede ændringer af § 30 a, der dog

foreslås forsimplet.

Det foreslås, at det indskrives i loven, at der kan kræves ge-

byrbetaling for Energinets opstrømsanlægsaktiviter på land,

jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 50.

Det foreslås, at gebyrsatserne i § 30 a, stk. 3 tilpasses dels

for at udligne ubalance i gebyrsatserne, som efter budget-

vejledningen skal tilstræbes udlignet inden for maksimalt

4 år og dels for at tage højde for nye tilsynsopgaver med

brint. Det foreslås, at beløbet, der kan opkræves efter § 30,

stk. 1, ændres fra 0,26 mio. kr. årligt til 0,46 mio. kr. årligt

til dækning af sektortilsyn med Energinet, og at beløbet, der

kan opkræves efter § 30, stk. 2, ændres fra 0,03 mio. kr.

årligt til 0,08 mio. kr. årligt til dækning af sektortilsyn med

gasdistribution.

Det foreslås, at der i § 14 a, indsættes et nyt stk. 4, der vil

indeholde hjemmel til, at der kan opkræves gebyrbetaling

for myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse

af tilladelse til etablering og væsentlige ændringer af gasdi-

stributionssystemet, som også forventes at omfatte det frem-

tidig brintområde.

3.6. Kommunal modregning

3.6.1. Gældende ret

Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-

mokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stem-

meaftalen om Fremtidig organisering af gasdistribution, der

handlede om konsolidering af gasdistributionssektoren. I

forlængelse af stemmeaftalen blev de to fælleskommunale

gasdistributionsselskaber købt af Energinet. Sammen med

det tidligere DONG gasdistributionsselskab, der blev købt

af Energinet i 2016, er de tre selskaber samlet under det

fælles moderselskab, Evida. Energinet overdrog ultimo 2020

Evida inklusiv distributionsselskaberne til Finansministeri-

et, jf. Finansudvalgets godkendelse heraf den 3. december

2020, aktstykke 23 i Folketingstidende, Tillæg E, samlingen

2020-2021.

Efter først Energinets og siden Finansministeriets overtagel-

se af Evida ultimo 2020 er der ikke længere kommunal

eje af gasdistributionsselskaberne. Bestemmelsen om kom-

munal modregning blev derfor ophævet med den seneste

ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Ifølge den ophævede bestemmelse i lov om gasforsyning

skulle en kommune i forbindelse med modtagelse af udde-

linger fra og vederlag ved afståelse af gasselskaber opgøre

størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og

nettoprovenuet ved uddeling eller afståelsen. Dette skulle

indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsy-

ningstilsynet, som herefter traf afgørelse om, hvorvidt opgø-

relsen og rådighedsdatoen kunne godkendes med henblik på,

at Forsyningstilsynet senest den 1. maj hvert år gav Inden-

rigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det

beløb, som en kommune havde opnået i nettoprovenu ved

uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen. Indenrigs-

og Boligministeriet reducerede herefter kommunens statstil-

skud med forrentning efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Efter aftale med Forsyningstilsynet og af hensyn til even-

tuelle klagesager fik ophævelsen først virkning fra den 1.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

januar 2023 med den seneste ændring af gasforsyningslo-

ven, og den tilhørende gebyrbestemmelse til dækning af

Forsyningstilsynets omkostninger ved opgaven ophævedes

samtidig med virkning fra den 1. januar 2022. Det har

imidlertid vist sig, at likvidationen af NGF Nature Energy

og HMN Gasnet P/S har taget længere tid end, det var

forudsat ved denne lovændring. Forsyningstilsynet oplyser i

den henseende, at sagerne vedrørende NGF Nature Energy

er endelig afsluttet. Derimod oplyser Forsyningstilsynet, at

de tidligere ejerkommuner i HMN Gasnet P/S i sommeren

2021 modtog en fælles udlodning på knap 500 mio. kr. Det

er kun en lille procentdel af de enkelte kommuner, der har

indberettet deres andel af denne udlodning til Forsyningstil-

synet. Forsyningstilsynet har herudover ikke kendskab til,

hvornår likvidationen af HMN Gasnet P/S vil finde sted,

som kan danne grundlag for de sidste udlodninger til de

tidligere ejerkommuner.

3.6.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommu-

nal modregning skal udsættes, og den tilhørende gebyrbe-

stemmelse til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger

ved opgaven skal genindføres, da der ifølge Forsyningstilsy-

net er forsinkelser i kommunernes indberetninger som følge

af overdragelsen af distributionsselskaberne.

Forsyningstilsynet oplyser, at tilsynet i 2021 har truffet af-

gørelse om udlodninger til 8 kommuner i forbindelse med

salget af NGF Nature Energy og om udlodninger til 57 kom-

muner i forbindelse med salget af HMN Gasnet P/S med et

samlet nettoprovenu på ca. 1,25 mia. kr.

Ydermere tilføjer Forsyningstilsynet, at der er et behov for,

at reglerne i § 44, stk. 2 om gebyrbetaling til Forsyningstil-

synet, bliver genindført, da de tidligere ejerkommuner af

HMN Gasnet P/S i løbet af 2022 er forpligtet til at foreta-

ge en indberetning af udlodningerne modtaget i sommeren

2021 på knap 500 mio. kr. jf. § 35. Der er tillige brug for

at genindføre hjemlen, fordi at der udestår udlodning til de

tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN

Gasnet P/S.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 44, stk. 2, i lov om gasforsyning

indsætte bestemmelse om, at distributionsselskaberne og

handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsynings-

tilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til

opgaver efter § 35 om kommunal modregning. Det samlede

beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvdelen af det samlede

beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos

distributionsselskaberne i forhold til den mængde gas, som

er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Dan-

mark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug

af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående

kalenderår. Den anden halvdel af det samlede beløb betales

af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne

i forhold til den mængde gas, som handelsselskaberne har

leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser

over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaberne og

handelsselskaberne vil komme til at betale for Forsyningstil-

synets omkostninger til opgaver efter § 35 om kommunal

modregning. Bestemmelsen i § 35 om kommunal modreg-

ning blev ophævet med den seneste ændring af gasforsy-

ningsloven i lov nr. 923 af 18. maj 2021 med virkning fra 1.

januar 2023.

Det foreslås i § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring

af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi og forskellige andre love, at ændre tidspunktet for

ophævelse af § 35 i lov om gasforsyning ændres, således

at tidspunktet herfor fastsættes af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Det foreslåede vil medføre, at sagerne vedrørende NGF Na-

ture Energy og HMN Gasnet P/S kan afsluttes inden en

ophævelse af bestemmelsen vil ske. Det forudsættes, at For-

syningstilsynet meddeler Energistyrelsen og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, når sagerne er afsluttede i Forsynings-

tilsynet.

3.7. Rådgivende interessentforum for Energinet

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om Energinet, at klima-,

energi- og forsyningsministeren udpeger et rådgivende in-

teressentforum. De enkelte medlemmer af interessentforum-

met udpeges efter indstilling fra en række organisationer

fastsat som indstillingsberettigede af ministeren.

Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af

interessenter i Energinets virksomhed, holde møde mindst

en gang årligt og afgive udtalelser til ledelsen af Energinet

om virksomhedens overordnede strategier og planer med

henblik på at understøtte driften af Energinet, jf. § 8, stk.

2-4.

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

væsentligste er, hvilke organisationer der kan udpege med-

lemmer af interessentforummet. Derfor vurderes det, at det

vil være hensigtsmæssigt, at det ikke er klima-, energi-

og forsyningsministeren, som udpeger interessentforummet,

men at ministeren alene nedsætter det ved at udpege repræ-

senterede organisationer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

er tilstrækkeligt, at det er ministeren, som beslutter hvilke

organisationer, der er udpegningsberettigede igennem den

foreslåede bemyndigelse i § 8, stk. 5, i lov om Energinet, og

ikke hvilke individuelle medlemmer, der deltager i interes-

sentforummet. Dog vurderer Klima-, Energi- og Forsynings-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at det fortsat

er ministeren, som udpeger formanden og fastsætter forman-

dens vederlag. Da der er tale om et interessentforum for

Energinet, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, at det vil være hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres, at

Energinet afholder udgifterne til interessentforummet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudo-

ver, at det er mest hensigtsmæssigt, at de overordnede

rammer for interessentforummet fastsættes i lovgivningen,

mens de mere detaljerede regler fastsættes i en bekendtgø-

relse. Dette muliggør en mere fleksibel og dynamisk lovgiv-

ning ved, at de nærmere regler fastsættes i en bekendtgørel-

se.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre ordet »udpeger« til »nedsætter« i §

8, stk. 1, i lov om Energinet. Baggrunden for dette er, at

der ønskes en ændring i udpegningsgrundlaget. Det foreslås

endvidere, at indsætte et 2. pkt., hvoraf det vil fremgå, at det

er ministeren, som udpeger formanden og fastsætter forman-

dens vederlag.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil udpege formanden og fastsætte for-

mandens vederlag. Baggrunden for dette er, at det vurdere-

res hensigtsmæssigt, at ministeren har styringen i forhold til,

hvem der skal være formand for interessentforummet.

For at sikre et reduceret ressourceforbrug, en mere smidig

procedure og et mere dynamisk interessentforum med flek-

sibilitet er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at udpegningsgrundlaget bør ændres, så ministe-

ren ikke udpeger de enkelte medlemmer af interessentfor-

ummet. Derfor foreslås at indsætte et stk. 5, hvorefter kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler om interessentforummets udpegning, sam-

mensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdel-

se af udgifter i forbindelse dermed.

Ministeren vil ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndi-

gelse bl.a. kunne fastsætte, hvilke organisationer der skal

udpege medlemmer og suppleanter til interessentforrummet,

samt at det er Energinet, som afholder udgifterne til interes-

sentforummet.

Ministeren vil med det foreslåede ikke udpege de enkel-

te medlemmer. De foreslåede ændringer er en afbureau-

kratisering af processen for udpegning af interessentforum-

met. Samtidig er det hensigten, at modellen skal sikre en

vis armslængde i forhold til ministeren, som derved ikke har

nogen indflydelse på de konkrete udpegninger af medlem-

merne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for Energistyrel-

sen og Forsyningstilsynet som følge af forventet øget myn-

dighedsbehandling i Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet og Forsyningstilsynet.

Både lovforslagets del om regulering af brint og delen om

kommunal modregning medfører nye eller genindsættelse af

opgaver for myndighederne; Energistyrelsen og Forsynings-

tilsynet. De relevante myndigheders sagsbehandling foreslås

finansieret enten gennem gebyrfinansiering eller gennem

rammebevillingerne.

Lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasfor-

syning medfører økonomiske konsekvenser for det offentli-

ge. Der vil være tale om regulering af rørbunden brint, som

ikke tidligere har været reguleret. Da reglerne om rørbun-

den brint foreslås indarbejdet i lov om gasforsyning, vil de

samme myndigheder som på gasområdet i dag være forplig-

tet efter reglerne.

Det vil sige først og fremmest Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet (Energistyrelsen for så vidt angår lov om

gasforsyning), Forsyningstilsynet, som uafhængig national

regulerende myndighed, og Energiklagenævnet.

For så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

vil ministeriets budgetramme blive belastet af, at gassekto-

ren udvides til også at omfatte brintrør. Det betyder bl.a., at

Energistyrelsen på vegne af klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren forventes at ville varetage sektortilsynet for dansk

brintinfrastruktur. Dette på linje med sektortilsynet for den

eksisterende gassektor.

Omfanget af tilsynet er ukendt, da der ikke findes brintinfra-

struktur i dag. Reglerne foreslås dog i forventning om, at der

vil blive etableret dansk brintinfrastruktur i én eller anden

grad.

Energistyrelsens tilsyn med en fremvoksende brint(gas)sek-

tor finansieres til at starte med i gennem grundbeløbsop-

krævning fra sektoren, ligesom det forholder sig for den

eksisterende gassektor. Det vil sige med den foreslåede

forhøjelse af gebyrsatsterme i § 30 a, er der indregnet min-

dre omkostninger til Energistyrelsens tilsyn med brintakti-

viteter. Efterfølgende forventes det, at Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet vil foretage en evaluering af, om om-

kostninger, gebyrsatser og ressourcebehov vedrørende den

foreslåede forhøjelse af gebyrsatsen for brintaktiviteterne er

dækkende.

Derudover forventes det, at Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets budgetramme belastes af myndighedsopgaver

som følge af, at der indføres en hjemmel til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

undtagelser og regler om infrastrukturselskabers indbyrdes

forhold og opgavevaretagelse for brint efter lov om gasfor-

syning samt planlægningen af brintinfrastruktur. Det samme

gælder mulig myndighedsbehandling forbundet med tilla-

delser til ny etablering eller væsentlige ændringer af dis-

tributionssystemet i henhold til § 14 a i lov om gasforsy-

ning. Betalingen for myndighedsbehandlingen forudsættes

at ske ved opkrævning af et nyt timebaseret gebyr på bag-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

grund af timer benyttet til myndighedsbehandlingen. Med

betydelig usikkerhed forventes få ansøgninger og dermed

en mindre timebaseret finansiering på ca. 0,1 mio. kr. til

disser myndighedsbehandlinger. Gebyrbetalingen vil ramme

en kommende brintsektor.

Energiklagenævnet er generel klageinstans for afgørelser

truffet efter lov om gasforsyning. Med lovforslagets del om

indarbejdelse af brint i lov om gasforsyning vil Energikla-

genævnet også blive klageinstans på samme måde som i

dag for (metan)gasområdet. Energiklagenævnets eventuelle

omkostninger vedrørende brintklager finansieres ved over-

førsler pr. sag fra Energistyrelsen på baggrund af mængden

af klagesager vedrørende brintsager i 2023-2024, da der

er usikkerhed om mængden af klagesager som følge af lov-

forslaget. Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsy-

ningsministeriet forventes i 2024 at gennemføre en evalue-

ring af omkostninger og ressourcebehov til behandling af

brintsager med henblik på permanent fastsættelse af overfør-

sel fra Energistyrelsen til Energiklagenævnet.

For så vidt angår Forsyningstilsynet gebyrfinansieres alle

opgaver, jf. § 11 i lov om Forsyningstilsynet, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 690 af d. 8 juni 2018, jf. § 44, stk. 1, i medfør

af lov om gasforsyning. Gebyret opkræves i første omgang

hos de relevante infrastrukturselskaber, men opkrævningen

påvirker ultimativt erhvervslivet gennem øget tarifbetaling.

Lovforslaget indeholder begrænsede merforpligtelser for

Forsyningstilsynet. For så vidt der vil være tale om metode-

godkendelse for infrastrukturselskabernes tarifprincipper, vil

der være tale om en belastning af Forsyningstilsynets bud-

get. Imidlertid forventes der i høj grad at blive tale om brug

af ansøgning om undtagelse fra reglerne i lov om gasforsy-

ning, hvilket formentlig også vil sige undtagelse for krav

om metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet. Dette forventes

dog ikke umiddelbart for Energinet på (brint)transmissions-

niveau.

Tilsvarende vil der også være begrænsede merforpligtelser

for en række andre opgaver for Forsyningstilsynet om ek-

sempelvis certificering af ejermæssig adskillelse, tilsyn med

de vilkår og betingelser infrastrukturselskaberne fastlægger

for brug af deres infrastruktur. Forsyningstilsynets omkost-

ninger til tilsyn med brint forventes til at starte med afholdt

inden for gældende ramme ved at tilsyn kan opkræve geby-

rindtægter for fremtidige brintaktiviteter og har mulighed

for at fordele det på brint ligesom det fordeles på el-, varme-

og gasområdet.

Forsyningstilsynet omkostninger og ressourcebehov til til-

syn med brint forventes tillige at blive evalueret i 2024

i forhold til, om de tildelte midler vurderes tilstrækkelige

samt som forventet opfølgning på de kommende politiske

aftaler om brint, der vil tage udgangspunkt i et oplæg fra

regeringen i 2022 om ejerskab, drift og finansiering m.v.,

jf. aftalen om Udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer (Power-to-X-aftalen) mellem regeringen (So-

cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra marts 2022.

Lovforslagets del om justering af gebyrer medfører økono-

miske konsekvenser for det offentlige på grund af de nævnte

nye opgaver vedrørende tilsyn og myndighedsbehandling.

På grund af balancering af omkostninger og indtægter for

gebyrsatserne henover en årrække, tilvækst af nye opgaver

med lovforslaget og ensretning af gebyrordningerne i gas-

forsyningsloven, foreslås Energistyrelsens grundbeløb § 30

a forhøjet til 0,46 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til dæk-

ning af sektortilsyn med Energinet og helejede datterselska-

ber.

På grund af balancering af omkostninger og indtægter for

gebyrsatserne henover en årrække, nye opgaver og ensret-

ning Energistyrelsens grundbeløb § 30 a forhøjet til 0,08

mio. kr. årligt fra 2023 og frem til dækning af sektortilsyn

med gasdistribution (Evida).

I lovforslagets del om kommunal modregning foreslås det,

at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommu-

nal modregning i lov om gasforsyning udsættes. Det med-

fører, at Forsyningstilsynet forsat har myndighedsopgaver i

relation til kommunal modregning.

I lovforslagets del om kommunal modregning foreslås det

at genindføre et gebyr på 0,2 mio. kr. til dækning af For-

syningstilsynets opgaver i relation til kommunal modreg-

ning. Den tidligere gældende bestemmelse herom blev op-

hævet med den seneste ændring af lov om gasforsyning i lov

nr. 923 af 18. maj 2021, med virkning fra 1. januar 2022.

Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være

0,6 mio. kr. i 2023, 0,6 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. i 2025

og frem.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes

grundlæggende iagttaget med de gældende § 44 b i lov om

gasforsyning, § 92 b i lov om elforsyning og § 19 a i lov

om energinet. Det følger heraf, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation

om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser

fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold

omfattet af loven, skal ske digitalt.

Lovforslagets del om brintregulering vurderes at tilgodese,

at de eksisterende gasmyndigheder også får til opgave at

føre tilsyn med et opstartsmarked af brint.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre

økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører positive konsekvenser for erhvervsli-

vet og forventes at medføre begrænsede negative økonomi-

ske konsekvenser for erhvervslivet.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

De negative erhvervsøkonomiske konsekvenser relaterer sig

til de foreslåede øgede myndighedsbetalinger i afsnit 4 om

økonomiske konsekvenser for det offentlige. De øgede om-

kostninger forventes overvæltet til gaskunderne og fremtidi-

ge brintkunder.

De positive effekter forventes at komme fra lovforslagets

del om regulering af brint som giver mulighed for etable-

ring af brintinfrastruktur i Danmark. Det forventes at påvir-

ke potentielle brintaktører, som er involveret i etablering

og udviklingen af brintinfrastruktur. Det kunne være entre-

prenører, leverandører af udstyr og rådgivere, der leverer

ydelser i forbindelse med opstart af brintmarkedet, samt for

elproducenter i forbindelse med drift af produktion af brint

ved elektrolyse. Etablering af brintinfrastruktur forventes at

være en primær drivende faktor for, at der etableres elektro-

lyseanlæg i Danmark i stor skala, og at dansk erhvervsliv

kan producere grønt brint til afsætning til markeder, der

efterspørger grønt brint i mængder langt over, hvad der kan

produceres i Danmark.

Der forventes også positive konsekvenser for potentielle

fremtidige brintkunder, som får mulighed for at købe, benyt-

te og få transporteret brint.

Lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasfor-

syning giver de overordnede regulatoriske rammer og en

ramme for at undersøge og opstarte udviklingen af et fremti-

digt brintmarked inkl. at foretage markedsundersøgelser for

at blive klogere på et fremtidigt brintmarked. På baggrund

af lovforslaget vil fremtidige brintinfrastrukturselskaber i

en udviklings- og undersøgelsesperiode kunne anvende res-

sourcer på brint. Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske

konsekvenser ift. selve etableringen af brintinfrastrukturen,

idet det vil skulle ske som følge af politisk stillingtagen i

politisk aftale samt bevillings og tilladelsessystemet i lov

om gasforsyning.

Lovforslagets del om omorganisering af Energinet forventes

ikke at medføre et merforbrug for Energinet til at imple-

mentere og administrere lovforslagets del om økonomisk

regulering af Energinet. De foreslåede ændringer skyldes

alene en omorganisering af Energinet og behovet for en

delvis udskydelse af virkningstidspunktet for indtægtsram-

mereguleringen. Det vil sige, at der foreslås en udskydel-

se af virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen

for systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig

virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Frem til virk-

ningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen vil system-

operatøren på gasområdet og systemansvarlig virksomhed,

herunder Datahub, på elområdet, være omfattet af hvile-i-

sig-reguleringen. Idet hvile-i-sig-selv-reguleringen fasthol-

des, og virkningstidspunktet derved forventes udskydes for

indtægtsrammereguleringen til 1. januar 2024, for så vidt

angår systemoperatøren på gasområdet og for systemansvar-

lig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet, vil det

derfor ikke have nogle økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets del om interessentforummet for Energinet vil

medføre, at erhvervslivet vil have en større indflydelse på

sammensætningen af interessentforummet. Dog er det vur-

deret, at det er alene vil have en begrænset positiv effekt,

hvorfor de administrative konsekvenser ikke er kvantificeret

nærmere, da det vurderes at være under en bagatelgrænse.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at udgifter

til interessentforummet afholdes af Energinet. Med lovfor-

slaget tydeliggøres, at udgifterne til det rådgivende interes-

sentforum afholdes af Energinet. Det vurderes, at udgifterne

er marginale.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering

er det vurderet, at lovforslagets del om regulering af brint

vurderes at være relevant for flere af principperne om agil

erhvervsrettet regulering. Muligheden for at søge om tilla-

delse til etablering af brintinfrastruktur vurderes at under-

støtte muligheden for at igangsatte overvejelser om nye for-

retningsmodeller og projekter vedrørende rene brintrør (ny

forsyningssektor). Brintreguleringen forventes at indeholde

mulighed for at søge om undtagelser fra reglerne i lov om

gasforsyning. Det giver mulighed for at blive undtaget for

regler, som kan være begrænsende i et opstartsmarked.

Den foreslåede brintregulering vil give mulighed for at følge

med i den teknologiske udvikling, da lovforslaget påbegyn-

der implementering af PtX-aftalen, hvor det er besluttet,

at der skal etableres brintinfrastruktur i Danmark. En under-

støttende infrastruktur vil muliggøre, at X’et (brinten) kan

transporteres til betalingsvillige kunder, uagtet deres behov

(kemiske produkter, elproduktion m.v.). Derudover tager

brintreguleringen udgangspunkt i EU’s forslag til gas- og

brintpakke. Det giver erhvervslivet bedre mulighed for at

kende rammevilkårene og evt. færre lovmæssige justeringer

som følge af implementering af vedtaget europæisk lovgiv-

ning.

Lovforslagets del om omorganisering af Energinet tager høj-

de for Energinets nye organisering, som bl.a. har fokus på

samspil mellem el- og gasområdet. Det giver mulighed for

en helhedstænkning og synergi for gas og el, og kan give

Energinet nye forretningsmuligheder i forbindelse med den

grønne omstilling.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering

er det vurderet i forhold til lovforslagets del om gebyrbe-

stemmelser, at princippet om helhedstænkende regulering er

begrænset relevant.

Lovforslagets del om justering af gebyrbestemmelser har

bl.a. til formål at forenkle og samle de eksisterende gebyr-

bestemmelser i færre bestemmelser. Endvidere ensrettes og-

så, hvornår der kan kræves gebyrbetaling for myndigheds-

behandling til tilladelse af etablering af nye systemer og

væsentlige ændringer i eksisterende systemer på henholdsvis

transmissions- og distributionsniveau.

Lovforslaget giver hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan udstede bekendtgørelser, som indebæ-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

rer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovfor-

slaget vurderes alene vil medføre administrative og øvrige

efterlevelseskonsekvenser på under 4 mio. kr. årligt, og der

vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til, dels at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan godkende etablering af

brintinfrastrukturprojekter, og til dels at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan tillade igangsættelsen af ekspro-

priation for så vidt angår disse godkendte infrastrukturpro-

jekter.

Principielt indeholder lovforslaget dermed en mulighed for,

at borgere vil kunne blive berørt af nye ekspropriationsfor-

hold i forbindelse med evt. udførelse af disse nye brintinfra-

strukturprojekter, hvilket vil medføre øgede administrative

konsekvenser for borgerne.

Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke har admini-

strative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes dog at være medvirkende til at opfyl-

de dele af klimaaftalen af 22. juni 2020 om regeringens

mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sam-

menlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet i senest

2050, da lovforslaget åbner op for muligheden for at etable-

re brintinfrastruktur.

Vejen mod et grønt samfund skal bl.a. ske gennem direkte

elektrificering og indirekte elektrificering via PtX. PtX kan

bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX

integreres i energisystemet på en måde, der understøtter

og supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas

og fjernvarme. Brinten kan transporteres over lange afstan-

de. Herved vil en dansk brintproduktion, såfremt der viser

sig et marked herfor, kunne eksporteres til f.eks. Tyskland,

der forventes at blive nettoimportører af brint, og Benelux-

landene.

Lovforslaget forventes endvidere at være medvirkende til

opfyldelse af dele af klimaaftalen af 22. juni 2020 om re-

geringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i

2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet

i senest 2050 ved at understøtte udviklingen af CCS i Dan-

mark.

Energinets datterselskab Gas Storage Denmark vil efter det

foreslåede kunne etablere et pilotprojekt for et CO

-lager på

land ved selskabets eksisterende gaslager ved Stenlille på

Sjælland og dermed bidrage til udvikling af CCS i Danmark

ved at bibringe viden om lagring af CO

i undergrunden,

der stilles til rådighed for andre CO

-aktører. Pilotprojektet

i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige vilkår, og

der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent udbud, som

også private aktører kan deltage i.

Det vurderes, at de øvrige dele af lovforslaget ikke har di-

rekte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser. Lovforslaget indebærer i sig selv ikke etablering

af ny brintinfrastruktur eller ændring af reglerne om vurde-

ring af miljø- eller naturmæssige konsekvenser ved etable-

ring af ny brintinfrastruktur. Eventuelle tilladelser til kon-

krete projekter truffet med hjemmel i lovforslaget vil kunne

medføre negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremlagt

forslag til en lovgivningspakke vedrørende i særlig grad

et revideret direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det

indre marked for naturgas (gasdirektiv), og en revideret for-

ordning 2009/715/EF om betingelserne for adgang til natur-

gastransmissionsnet (gasforordningen) om adgang til natur-

gastransmissionsnet. Lovgivningspakken indeholder blandt

andet forslag til regler om brintinfrastruktur. De foreslåede

regler om brintinfrastruktur foreslås indarbejdet i det eksi-

sterende gasdirektiv og lader sig i høj grad inspirere af

disse regler. Imidlertid er EU-retsakterne ikke vedtaget end-

sige forhandlet endnu. Nærværende lovforslag gennemfører

derfor ikke EU-regulering, men omvendt har indholdet af

dette lovforslag en så tæt sammenhæng med de kommende

EU-regler på brintområdet, at forholdet bør fremhæves.

Når Europa-Kommissionens forslag til reviderede regler på

gasområdet, inklusive brint, er vedtaget, vil de skulle imple-

menteres i dansk ret. Det forventes, at implementeringen vil

blive væsentligt forenklet efter vedtagelsen af nærværende

lovforslag. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan blive

behov for nye eller ændrede regler.

Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke indeholder

EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets del om regulering af brint, om-

organisering af Energinet, økonomiske regulering af Energi-

net, CO

-lagring, dele af kommunal modregning og rådgi-

vende interessentforum for Energinet har i perioden fra den

8. juli 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos

nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Et udkast

til lovforslagets del om justering af gebyrbestemmelserne

og dele af kommunal modregning har i perioden fra den 2.

september til den 11. september været sendt i kortere høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, Affald Var-

me Aarhus, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Better Energy, Bio-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brintbranchen, Brunata, Bygningssagkyndi-

ge & Energikonsulenter, C4 – Carbon Capture Cluster Co-

penhagen, Center for Electric Power and Energy (DTU),

Center for Electric Power and Energy (DTU), CO-indu-

stri, Concito, Crossbridge Energy Fredericia, Dana Petrole-

um, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affalds-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byg-

geri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),

Dansk Industri (DI), Dansk Methanolforening, Dansk Orni-

tologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Transport og

Logistik (DLTL), Dansk Transport og Logistik (DLTL),

Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Dan-

ske Regioner, Danske Tegl, DCC Energi Naturgas, De frie

Energiselskaber, DENFO, Danske Energiforbrugere, Driv-

kraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, Energi Dan-

mark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energi-

forum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-

gen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster,

11. Sammenfattende skema

European Energy, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Slut-

brugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederiksberg Forsy-

ning, FSE, GAFSAM, Gaz-system, Green Power Denmark,

Greenpeace, Havarikommissionen for Offshore Olie- og

Gasaktiviteter, HOFOR A/S, Ineos Danmark, Ingeniørfor-

eningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, KlimaEnergi

A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Nationalt

Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Na-

ture Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Ener-

girådgivning ApS, Nordsøenheden, Noreco, Norlys, NRGi

Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Ra-

dius Elnet A/S, Rambøll, Ren Energi Oplysning (REO),

Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE, Siemens Gamesa,

SMVdanmark, Spirit Energy, TEKNIQ Arbejdsgiverne, To-

tal S. A., TREFOR/EWII, Vattenfall A/S, Vedvarende Ener-

gi, Verdens Skove, Vestforbrænding, WWF Verdensnatur-

fonden, Ældre Sagen, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aal-

borg Universitet og 92-Gruppen.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Ingen

0,4 mio. kr. i 2023, 0,4 mio. kr. i 2024 og

fremover på grund af balancering og nye

myndighedsopgaver for Energistyrelsen, som

vil blive gebyrfinansieret.

0,2 mio. kr. i 2023, 0,2 mio. kr. i 2024 og

fremover pga. genindførelse af gebyr til For-

syningstilsynets opgave vedrørende kommu-

nal modregning.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslaget forventes at fremme mulighe- Forsyningstilsynet og Energistyrelsen vil få

hvervslivet

derne for at etablere brintproduktionsanlæg øgede omkostninger, som vil blive dækket af

og efter tilladelse enten nyetablering eller de gebyrer, som opkræves på gasområdet og

konvertering af metangasinfrastruktur til det fremtidige brintområde til finansiering af

brintinfrastruktur. Dette forventes at med- Forsyningstilsynets og Energistyrelsens myn-

føre positive økonomiske konsekvenser for dighedsaktivitet.

erhvervslivet.

De øgede omkostninger forventes overvæltet

til gaskunderne og fremtidige brintkunder.

Administrative konsekvenser for Gebyrreglerne og regler om betaling for Under 4 mio. kr.

erhvervslivet

visse former for myndighedsbehandling

bliver ensrettet og forsimplet, hvilket frem-

mer en mere gennemsigtig regulering.

Administrative konsekvenser for Ingen

Lovforslaget indeholder mulighed for klima-,

borgerne

energi- og forsyningsministeren til at tillade

igangsættelse af ekspropriation vedrørende

brintinfrastruktur, som vil kunne påvirke bor-

gerne.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv eta-

blering af ny brintinfrastruktur eller ændring

af reglerne om vurdering af miljø- eller na-

turmæssige konsekvenser ved etablering af

ny brintinfrastruktur. Eventuelle tilladelser til

konkrete projekter truffet med hjemmel i lov-

forslaget vil kunne medføre miljø- og natur-

mæssige konsekvenser.

Nærværende lovforslag gennemfører ikke EU-regulering, men har en tæt sammenhæng

med kommende EU-regler på brintområdet.

Nej

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets gas-

forsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse

med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,

miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige for-

pligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven

skal inden for denne målsætning give forbrugere adgang

til billig gas. Ifølge de almindelige bemærkninger skal bil-

lig gas sikres ved gradvist at indføre konkurrence på mar-

kedet for handel med gas og effektivitetsfremmende pris-

regulering, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte

6548. Der er gennemført fri konkurrence på gasmarkedet

i Danmark jf. blandt andet frit leverandørvalg i henhold

til § 7, og ejermæssig adskillelse mellem på den ene side

transmissionsselskaber og på den anden side handels- og

produktionsselskaber for energi i medfør af § 10 b.

Det foreslås, at

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om gasforsyning,

ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at det ikke længere vil fremgå

af lovens formål, at loven inden for målsætningerne i §

1, stk. 1, 1. pkt., skal sikre forbrugere adgang til billig

gas. Det foreslåede vil således medføre, at lovens formål

ikke længere vil være at sikre lavest mulig pris for gassek-

torens kunder. § 1, stk. 1, 2. pkt. vurderes ikke længere at

kunne opretholdes blandt andet som følge af, at dels er be-

stemmelsens materielle, oprindelige formål: fri konkurrence

(liberalisering), gennemført, og dels som følge af, at der

blandt andet med Energiaftalen 2020 er taget væsentlige

fordyrende politiske skridt for de resterende gaskunder, når

eller hvis landets husholdninger ikke længere vil forbruge

gas. Dermed vil det foreslåede på en mere retvisende måde

gengive, at lovens formål ikke i sig selv er at sikre billig gas

til gaskunderne (gasforbrugerne).

Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere i sig selv

skal tages hensyn til at sikre billigst mulig gas, da dette

vanskeligt længere er foreneligt med de aktuelle politiske

tiltag, der i væsentlig grad medfører øgede omkostninger for

gassystemet.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet Ja

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets

gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstem-

melse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøko-

nomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retli-

ge forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning,

at indsætte »herunder brintforsyning« efter ordet »gasforsy-

ning«.

Det foreslåede vil medføre, at brintforsyning vil fremgå af

lovens formålsbestemmelse. Det foreslåede vil medføre, at

lovens formål fremadrettet generelt også vil finde anvendel-

se på brintforsyning, som er en brændbar gasart, og som

dermed på linje med lovens hidtidige formål i forhold til

metanbaseret gas vil blive omfattet af samme formål. Det

foreslåede vil således understøtte den foreslåede udvidelse

af lovens anvendelsesområde ved at udvide lovens formål til

også at omfatte brint.

Det foreslåede vil medføre, at betegnelsen brintforsyning

vil blive anvendt på samme måde som betegnelsen gasforsy-

ning. Det vil sige forsyningsbetegnelsen vil blive anvendt

på samme måde for brint, som ved det, der hidtil har været

forstået som gasforsyning. Det bemærkes i den forbindelse,

at begrebet forsyning i loven anvendes på linje med den al-

mindelige sproglige forståelse, hvor forsyning blandt andet

omfatter ydelser i form af at overdrage, levere, føre eller

på anden vis transportere - her - brændbar gas. Dette står

i modsætning til definitionen af forsyning i lovens § 6, nr.

8, som er implementeringen af en EU-retlig definition for

handel med energi.

Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger til punkt

3.1 om brint.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at loven finder anvendelse på transmis-

sion, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt

i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i

systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk

og sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1.

pkt., at loven også finder anvendelse på visse forhold ved-

rørende handel med gas og visse kundeforhold. Endvidere

fremgår det af § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven også finder

anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende

bygasnet. Endelig fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven

derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende

energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet,

for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Ifølge de

almindelige bemærkningerne angiver § 2, stk. 2, således

områder, hvor loven også finder anvendelse, selvom aktivi-

teterne ikke fuldt ud er underlagt reguleringen i henhold til

udgangspunktet i § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21,

A, L 171 som fremsat, side 35-37.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at

mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er om-

fattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens

bestemmelser. Ifølge de specielle bemærkninger har undta-

gelsen været tænkt til at undtage mindre eller atypiske anlæg

fra bestemmelser i loven samt transmissionsforbindelsen

fra Danmark til Sverige over Dragør, jf. Folketingstidende

1999-00, tillæg A, spalte 6558. Bestemmelsen er alene an-

vendt i forhold til transmissionsforbindelsen over Dragør, jf.

Energistyrelsens afgørelse om dispensation fra den danske

lov om naturgasforsyning af 20. december 2002.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at der efter

sætningen »oplagring af gas« indsættes »herunder brint«, og

at der efter sætningen »transporteres i systemet« indsættes

henvisningen »jf. dog stk. 2 og 5«.

Den foreslåede tilføjelse af brint i § 2, stk. 1, vil medføre, at

brint fremgår af bestemmelsen om lovens anvendelsesområ-

de. Ændringen vil således udvide lovens anvendelsesområde

til også at omhandle transmission, distribution og oplagring

(transport gennem infrastruktur) af brint. Brint betragtes i

den forbindelse som en brændbar gas på linje med den me-

tanbaseret gas, der hidtil har været omfattet af loven som

den eneste gasart. Ændringen vil medføre, at hvor loven in-

deholder regler om transport af gas og andre regler om gas-

forhold, så vil disse regler også gælde for brint. Det betyder

også, at lovens gældende bestemmelser om transmissions-,

distributions-, lager- og LNG-selskaber også vil gælde for

brint. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

punkt 3.1 om brint.

Den foreslåede henvisning i § 2, stk. 1, til bestemmelsens

stk. 2, 5 og 7 vil medføre, at lovens hovedbestemmelse

om anvendelsesområdet vil indeholde en henvisning til de

væsentligste undtagelser, der er reguleret i § 2, stk. 2-7. Det

foreslåede er af ordensmæssig karaktér.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at loven finder anvendelse på trans-

mission, distribution og oplagring af gas i systemet som

nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas

(LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der

teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet. Ved

systemet forstås det sammenkoblede danske gassystem.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt.,

at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende

handel med gas og visse kundeforhold. Endvidere fremgår

det af § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven også finder anvendelse på

opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet. Ende-

lig fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven derudover

også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder,

som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt

angår oprindelsesgarantier efter § 36. Ifølge de almindelige

bemærkninger angiver § 2, stk. 2, således områder, hvor lo-

ven også finder anvendelse, selvom aktiviteterne ikke fuldt

ud er underlagt reguleringen i henhold til udgangspunktet

i § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som

fremsat, side 35-37.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om gasforsyning, at

efter ordet »opstrømsanlæg« indsættes »klynger«.

Det foreslåede vil medføre brug af et nyt begreb inden for

lov om gasforsyning, klynger som defineres i § 6 nr. 14, jf.

nærværende § 1, nr. 12. Klynger skal forstås som transmis-

sionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller

lagerfaciliteter omfattet af lov om gasforsyning, men som

ikke er en sammenkoblet del af systemet. Ændringen vil

medføre, at de forhold, der er omfattet af lovens § 2, stk.

2, det vil sige det supplerende anvendelsesområde til § 2,

stk. 1, også vil finde anvendelse på klynger. Det vil med

andre ord sige, at lovens regler om visse forhold vedrørende

handel med gas og visse kundeforhold samt lovens § 36 om

oprindelsesgarantier for brint fra vedvarende energikilder,

som ikke injiceres og transporteres i systemet, også vil fin-

de anvendelse, hvis sådanne forhold vil gøre sig gældende

inden for klynger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, i lov

om gasforsyning, at loven ikke finder anvendelse på trans-

missionssystem på søterritoriet, i den eksklusive økonomi-

ske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har

tilslutning til det danske gassystem.

Det foreslås i

§ 2, stk. 4,

i lov om gasforsyning, at ordet

»transmissionssystem« ændres til »transmissionssystemer«.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-

tal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov

nr. 923 af 18. maj 2021, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, i

lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfatten-

de aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis

skal undtages fra lovens bestemmelser. Ifølge de specielle

bemærkninger til § 2 har undtagelsen været tiltænkt til at

undtage mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i lo-

ven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige

over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spal-

te 6558. Bestemmelsen er således alene anvendt i forhold

til undtagelse af transmissionsforbindelsen over Dragør, jf.

Energistyrelsens afgørelse om dispensation fra den danske

lov om naturgasforsyning af 20. december 2002. I henhold

til gældende praksis kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren opstille en række betingelser og vilkår for undtagel-

sen, hvilket dog ikke fremgår eksplicit.

Det foreslås i

§ 2, stk. 5,

i lov om gasforsyning, at der efter

ordet »anlæg« indsættes ordet »klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen i § 2, stk. 5,

udvides til at omfatte klynger. Klynger skal forstås som

transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-facilite-

ter eller lagerfaciliteter omfattet af lov om gasforsyning,

men som ikke er en sammenkoblet del af systemet. Klima-,

energi- og forsyningsministeren vil med det foreslåede kun-

ne undtage klynger helt eller delvist fra lovens bestemmel-

ser. Det vil sige, at undtagelsen rettes mod transmissions-,

distributions-, og lagerselskaber, som er de infrastruktursel-

skaber, der kan etablere klynger. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil således principielt kunne undtage klyn-

ger fra alle lovens bestemmelser. Relevante selskaber vil

i ansøgningen skulle begrunde behovet for undtagelse fra

dele af lovens regler. Det forventes, at der primært vil blive

tale om undtagelse fra for eksempel bestemmelserne om

ejermæssig adskillelse (§§ 10 b-c), infrastrukturforpligtelser

(§§ 11, 12, 14 og 15), beredskabsforhold (§§ 15 a-b), tredje-

partsadgang (§ 18), offentliggørelse af priser og tariffer (§

20 og § 20 a), bestemmelser for bevillinger (§§ 28, 28 a-c),

metodegodkendelse af tariffer (§ 36 a) og bestemmerne om

prisforhold (§§ 37-41).

Undtagelsesmuligheden vil skulle anvendes indskrænkende

således, at det alene i nødvendigt begrundede tilfælde vil

være relevant med en undtagelse for lovens bestemmelser,

sådan som det eksempelvis er tilfældet med undtagelser

efter lovens § 22 a og bekendtgørelse nr. 1411 af 16. decem-

ber 2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gas-

infrastrukturen. Det forventes, at særligt klynger, der har

til formål at transportere brint, vil blive helt eller delvist

undtaget fra lovens bestemmelser, da klyngerne vil være i

en økonomisk sårbar opstartsfase. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil således med bestemmelsen kunne træffe

afgørelse om undtagelse for hele eller dele af lovens bestem-

melser. En sådan afgørelse vil skulle være begrænset i tid og

eventuelt af overholdelse af en række vilkår. Eksempelvis

som ved afvejningen mellem hovedreglen i lovens § 18, stk.

1, om tredjepartsadgang over for tilfælde, hvor der alligevel

kan nægtes tredjepartsadgang i lovens § 18, stk. 3. Det kan

endvidere være vilkår om ændrede forhold, hvis klyngen

forbindes med gassystemet eller andre brintklynger og der-

ved vil blive betragtet som et sammenkoblet system, hvis

det mindre anlæg forøger sin kapacitet i en sådan grad, at

der er tale om ændrede forhold, eller hvis tredjeparter ønsker

tilslutning, men nægtes adgang, selvom der ville kunne væ-

re sket fysisk, rentabel udvidelse af kapaciteten. I sådanne

tilfælde vil afgørelsen om undtagelse kunne tilbagekaldes ud

fra en konkret vurdering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1 om brint.

Til nr. 7

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-

melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse

med mulighed for undtagelse for transmissionsselskaber og

i relationen mellem distributionsselskaber og transmissions-

selskaber, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke

har direkte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller

delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1,

nr. 4, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal

samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre in-

frastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv

udveksling af gas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 6,

i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab i samarbej-

de med transmissionsselskaber, herunder den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, skal sikre den sikkerhedsmæs-

sigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssy-

stem.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsyning fra

det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis-

sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings-

anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas i behørig

kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne el-

ler transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2,

3. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller trans-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

missionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af

tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissi-

onsselskaber, før der træffes afgørelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at forvaltningsloven gælder for distri-

butions- og transmissionsselskaber, i det omfang de træffer

afgørelse efter stk. 2.

Det foreslås i

§ 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4

§ 35 a,

stk. 2, 3. pkt.

stk. 3,

at der efter ordet »transmissionssel-

skaber,« indsættes sætningen »eller transmissionssystemeje-

re og systemoperatører,«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 2, stk. 6, § 14, stk.

1, nr. 4 og 6, § 35 a, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 2, stk. 6,

om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestem-

me, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte

indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis skal

undtages fra lovens bestemmelser, også vil gælde for trans-

missionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr.

4, om at et distributionsselskab skal samarbejde med trans-

missionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i

Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas, også

vil gælde i forhold til transmissionssystemejere og system-

operatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 6,

om at et distributionsselskab i samarbejde med transmissi-

onsselskaber, herunder den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, skal sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige

fysiske balance i selskabets distributionssystem, også vil

gælde i forhold til transmissionssystemejere og systemope-

ratører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 3.

pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet skal i

fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med an-

dre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes

afgørelse, også vil gælde for transmissionssystemejere og

systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 3, om at

forvaltningsloven gælder for distributions- og transmissions-

selskaber, i det omfang de træffer afgørelse efter stk. 2, også

vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 7, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan bestemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der

har tilslutning til det danske transmissionssystem, helt eller

delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget

primært er etableret med henblik på transport af gas til andre

lande. Ifølge bemærkningerne er en eventuel dispensation

betinget af, at gastransmissionsselskabets anlæg drives i

overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet, gas-

forordningen og gasforsyningssikkerhedsforordningen for

den del af ledningen, der er omfattet af det geografiske

anvendelsesområde for lov om naturgasforsyning, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, A, L38 som fremsat, side 11. Det

vil sige, at det er en betingelse for anvendelse af undtagel-

sesordningen, at EU-reglerne overholdes. Bestemmelsen er

således alene anvendt i forhold til Energistyrelsens undta-

gelse for polske Gaz-System i forhold til ejerskab og drift

af Baltic Pipe-projektet på dansk område, jf. Energistyrel-

sens afgørelse af 28. november 2018 om afgørelse vedrøren-

de undtagelse fra naturgasforsyningsloven. Afgørelsen blev

truffet under blandt andet hensyntagen til at undgå unødig

dobbeltregulering, når selskabet i forvejen er underlagt ens-

lydende bestemmelser i Polen.

Det foreslås i

§ 2, stk. 7,

i lov om gasforsyning, at sætningen

»transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til

det danske transmissionssystem« ændres til »transmissions-

systemer, der har tilslutning til det danske gassystem«.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig anderledes

udformning, men samtidig vil ordningen om undtagelse og-

så blive udvidet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne bestemme, at transmissionssystemer, der har tilslut-

ning til det danske gassystem, helt eller delvis kan undtages

fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret

med henblik på transport af gas til andre lande. Det vil sige

i praksis rør til hovedsageligt eksport. Som følge af den

foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at

omfatte brint, vil relevante (brint)transmissionssystemer og-

så kunne undtages helt eller delvist fra lovens bestemmelser,

når anlægget primært er etableret med henblik på transport

af gas (brint) til andre lande. Den foreslåede udvidelse af

anvendelsesområdet vil dermed medføre, at den gældende

undtagelsesmulighed efter § 2, stk. 7, udvides til også at om-

fatte brint. I forhold til det gældende krav om overholdelse

af EU-regulering for opnåelse af undtagelse, vil der imidler-

tid ikke nødvendigvis være EU-regler at overholde, fordi der

endnu ikke findes EU-regler om brintinfrastruktur. Dermed

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

vil der ikke kunne stilles vilkår om, at EU-reglerne skal

overholdes for at få indrømmet undtagelse fra hele eller dele

af loven. Den foreslåede ændring vil medføre, at så længe

der ikke eksisterer EU-regulering herom, vil dette ikke kun-

ne stilles som et vilkår i forbindelse med indrømmelse af

undtagelse. Der vil med andre ord alene kunne stilles krav

om overholdelse af EU-regler, hvis der måtte findes sådanne

for den relevante infrastruktur. Hvis der ikke findes sådanne,

vil brinttransmissionsforbindelser, der er anlagt primært med

henblik på transport af gas til andre lande også kunne opnå

hel eller delvis undtagelse fra lovens regler.

Når eller hvis der gennemføres EU-regulering, som vil regu-

lere sådanne brintforbindelser, som der ellers er indrømmet

undtagelse for, vil der skulle tages stilling til retsstillingen

for så vidt angår eventuelt indrømmede undtagelser. Hertil

vil ministerens vilkår i forbindelse med indrømmelse af und-

tagelse være relevante. I sådanne tilfælde vil afgørelsen om

undtagelse kunne tilbagekaldes ud fra en konkret vurdering.

Den foreslåede ændring supplerer den foreslåede undtagel-

sesmulighed i § 2, stk. 5, og gælder for større transmissions-

forbindelser, som ikke vil kunne betegnes som klynger. Der

henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1

om brint.

Til nr. 9

Der fremgår ikke af lov om gasforsyning en bemyndigelse

til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

generelle regler om undtagelse for lovens regler.

Imidlertid indeholder lov om gasforsyning en række bemyn-

digelser til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastætte regler om infrastrukturselskabers indbyrdes opgaver

og forhold.

Det følger således af § 11, stk. 2, i lov om gasforsyning, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder

regler om afgrænsning af opgaverne. Det vil sige en bemyn-

digelse for ministeren til at fastætte regler om transmissions-

og distributionsselskabers fællesopgaver efter § 11, stk. 1.

Det følger af § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder

regler om afgrænsning af opgaverne, jf. dog § 23 a. Det vil

sige en bemyndigelse i forhold til transmissionsselskabers

opgaver efter § 12, stk. 1.

Det følger af § 12 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter

stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer

og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til

systemet. Det vil sige en bemyndigelse til ministeren til at

fastsætte regler om sammenhængen mellem den, der vareta-

ger systemansvarlig virksomhed efter § 12 a, stk. 1-3, og

forholdet til andre infrastrukturselskaber i gassektoren.

Det følger af § 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder

regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne

flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves

særskilt gebyr, regler om virksomhedernes opgaver og mål

for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller

enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation,

indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af

nærmere angivne fællesomkostninger. Det vil sige en be-

myndigelse i forhold til distributionsselskabers opgaver efter

§ 14, stk. 1.

Tilsvarende indeholder lov om gasforsyning også bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte regler om infrastrukturselskabernes energiplanlægning

ud fra den nuværende rollefordeling mellem infrastruktur-

selskaberne i gassektoren i dag.

Det følger således af § 14 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om bestemmelser i stk. 1 og 2, herunder hvilke

distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse

efter stk. 1, og samspillet med forhold omfattet af § 13 i lov

om gasforsyning eller § 4 i lov om Energinet.

Det følger af § 4, stk. 9, i lov om Energinet, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godken-

delse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:

1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udvik-

lingsplan. 2) Inddragelse af offentligheden i forbindelse med

udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan. 3) Hvilke

projekter og indmeldelser af projekter til EU der kræver

godkendelse efter stk. 3. 4) Krav til ansøgning om godken-

delse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og

indhold.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 2 a.

Det foreslås i § 2 a,

stk. 1,

at »klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis und-

tagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissions-

systemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når

anlægget primært er etableret med henblik på transport af

gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distri-

butionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som

en del af brintforsyningen.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om generelle undta-

gelser for lovens regler for såvel klynger, mindre anlæg

og mindre omfattende aktiviteter og transmissionssystemer

anlagt primært med henblik på transport af gas til andre

lande. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, vil eksempelvis

kunne anvendes til at fastsætte generelle regler om eventuel-

le undtagelser, såfremt der med § 2, stk. 5 og stk. 7, opstår

en mere fast praksis for undtagelser, eller eksempelvis hvis

der ved eventuelt politisk aftaleindhold vil blive fastsæt

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

nærmere krav og regler til eventuelle undtagelser. Det vil

sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive

bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til

undtagelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis i forhold

til hvis klynger forbindes med hinanden, og derved måske

bliver et sammenkoblet system, hvis den relevante infra-

struktur forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale

om ændrede forhold i forhold til det forudsatte ved status

som klynge, hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes

adgang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel

udvidelse af kapaciteten, eller hvis der indføres EU-regler,

som med passende varsel medfører behov for tilbagekaldel-

se af undtagelsen.

Det foreslåede vil således supplere de foreslåede bemyndi-

gelser om mulighed for undtagelse for henholdsvis klynger

efter § 2, stk. 5, og transmissionssystemer anlagt primært

med henblik på transport af gas til andre lande efter § 2, stk.

Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gene-

relle undtagelser for lovens regler for øvrige transmissions-

systemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter,

der indgår som en del af brintforsyningen. Det vil sige,

hvis brintinfrastruktur ikke kan betegnes som mindre an-

læg og mindre omfattende aktiviteter, eller som klynger, el-

ler som (brint)transmissionssystemer, der anlægges primært

med henblik på transport af gas til andre lande, så vil klima-,

energi- og forsyningsministeren også hér kunne fastsætte

tilsvarende generelle regler om undtagelse fra lovens reg-

ler. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der

er ret til undtagelse, og hvornår der ikke er. Det vil sige,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyn-

diget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til undta-

gelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis i forhold til hvis

klynger forbindes med hinanden, og derved måske bliver

et sammenkoblet system, hvis den relevante infrastruktur

forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale om

ændrede forhold i forhold til det forudsatte ved status som

klynge, hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes ad-

gang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel ud-

videlse af kapaciteten, eller hvis der indføres EU-regler, som

med passende varsel medfører behov for tilbagekaldelse af

undtagelsen.

Det foreslås i § 2 a,

stk. 2,

at »klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om organiseringen af

brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem

juridiske personer omfattet af denne lov.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om infrastruk-

turselskabers organisering, deres indbyrdes forhold og opga-

vevaretagelse for brint efter denne lov. Det foreslåede vil

kunne finde anvendelse ved udmøntning af kommende po-

litiske forhandlinger om organiseringen af den kommende

brintsektor, herunder hvilket selskab der vil varetage syste-

mansvarlig virksomhed i Danmark for brintsektoren.

Det foreslås i § 2 a,

stk. 3,

at »klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning

af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende

gasinfrastruktur til brintforsyning.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiplan-

lægningen for brint. Det vil sige, at som udgangspunkt vil

lovens eksisterende bemyndigelser i § 14 a, stk. 3, i lov

om gasforsyning, og § 4, stk. 9, i lov om Energinet, blive

anvendt. Bemyndigelsen er tiltænkt anvendt, hvis eksempel-

vis regler fastsat i medfør af § 4, stk. 9, i lov om Energinet

om den langsigtede udviklingsplan skal gælde for andre end

Energinet. Særligt forventes ministeren at kunne anvende

bemyndigelsen, hvis ministeren efter de bestemmelser om

energiplanlægning i henholdsvis § 14 a, stk. 3, i lov om gas-

forsyning, og § 4, stk. 9, i lov om Energinet, ikke kan sikre

planlægningen tilstrækkeligt. Eksempelvis hvis kommende

politiske aftaler enten indbefatter en anden rollefordeling

mellem Energinet og Evida end den gældende i gassektoren

i dag, eller hvis der vil blive tale om (brint)transmissionssel-

skaber, som ikke er Energinet, og derfor vil skulle planlægge

(brint)transmissionsinfrastrukturen efter § 13 i lov om gas-

forsyning. Det foreslåede vil derfor være et supplement til §

13 og § 14 a, i lov om gasforsyning, og § 4 i lov om Energi-

net, i forhold til at klima-, energi- og forsyningsministeren

har til opgave at påse den generelle energifaglige udvikling

af energisektoren på gassiden.

Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i § 13, stk.

1, og 14 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, og § 4, stk. 1, i

lov om Energinet, anvender begrebet væsentlige ændringer,

hvilket i forhold til brintinfrastruktur indbefatter krav om

godkendelse af en konvertering (væsentlig ændring). Det

foreslåede vil således også medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

sådanne forhold vedrørende væsentlige ændringer, konverte-

ring, af hidtidig gasinfrastruktur til brint. Det foreslåede vil

således også hér supplere bestemmelser som §§ 13 og 14

a og § 4 i lov om Energinet for så vidt angår væsentlige

ændringer af infrastrukturen, som konvertering af den meta-

nbaseret infrastruktur til brintbaseret vil være.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1 om brint for formål og baggrund.

Til nr. 10

Begrebet brint fremgår ikke af lov om gasforsyning og regu-

leres derfor som udgangspunkt ikke, andet end hvis brinten

injiceres og sammenblandes med gassen i det eksisterende

gassystem, hvilket alene er muligt, hvis reglerne for gaskva-

litet i medfør af lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstal-

lationer ændres. Herudover reguleres brint også af loven,

hvis der er behov for udstedelse af oprindelsesgarantier for

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

brint, der ikke injiceres og transporteres i gassystemet, jf. §

36, i lov om gasforsyning.

Det foreslås i

§ 6, nr. 3,

i lov om gasforsyning, at indsætte

en ny definition, hvorefter brint i behørig kvalitet defineres

som »gas i behørig kvalitet, som injiceres og transporteres

teknisk og sikkert i systemet eller i klynger«.

Baggrunden for det foreslåede er, at lovens generelle anven-

delsesområde foreslås udvidet til også at omfatte transport

af ren brint. Det vil sige brint, der i ren form transporteres

gennem et system eller i klynger. Der henvises i øvrigt til

de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for en

nærmere gennemgang af formål og baggrund.

Det foreslåede vil medføre, at det af definitionerne i lov

om gasforsyning vil fremgå, at brint i en bestemt kvalitet

vil være defineret og vil blive omtalt som gas. Ved behørig

kvalitet forstås den brintkvalitet, der fastsættes i regler, der

forventes udstedt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 5, i lov nr. 62

af 30. januar 2018 om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallati-

oner og gasmateriel. Den behørige kvalitet vil således på til-

svarende vis som ved spørgsmålet om behørig kvalitet af de

hidtil metanbaserede brændbare gasarter reguleret af loven

følge anvisningerne og reglerne fastsat af Sikkerhedsstyrel-

sen, som er kompetent myndighed på forhold vedrørende

gaskvaliteter. Det bemærkes, at der forventes fastsat regler

om brintkvalitet af en høj renhed, så der ikke vil opstå usik-

kerheder om grænseoverskridende handel på et kommende

brintmarked.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 9, i lov

om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab defineres

som et forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere

og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varme-

forsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre,

som er eller bliver tilsluttet distributionssystemerne eller

transmissionssystemet.

Det foreslås, at definitionen i

§ 6, nr. 9,

i lov om gasforsy-

ning, ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4

om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18.

maj 2021.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 5, i lov

om naturgasforsyning, at en forbruger er defineret som en

kunde, som køber naturgas til eget forbrug. Kunde er selv-

stændigt defineret som enhver fysisk eller juridisk person,

som køber naturgas med henblik på videresalg eller eget

forbrug, jf. § 6, nr. 9, i lov om gasforsyning. Det gældende

forbrugerbegreb i loven dækker således både private forbru-

gere (fysiske personer) og erhvervsvirksomheder (juridiske

personer), som køber gas til at dække deres forbrug i hjem-

met eller i virksomheden.

Der er ikke i gældende ret en definition, som dækker den

kategori af forbrugere, som leveringspligten i § 7 c, i medfør

af § 1, nr. 18 i lov n. 923 af 18. maj 2021, vil skulle gælde

for.

Det foreslås i

§ 6, nr. 13,

i lov om gasforsyning, at en

husholdningsforbruger defineres som »en forbruger, der kø-

ber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsfor-

brug«.

Formålet med at indføre definitionen er at få en forbrugerde-

finition, som er dækkende for den kategori af forbrugere,

som den foreslåede leveringspligt for detailmarkedet for gas

vil skulle gælde for. Den foreslåede definition vil supplere

den gældende definition af forbruger i § 6, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den

vedtagne indførsel af en leveringspligt, jf. § 1, nr. 18, i

lov nr. 923 af 18. maj 2021, vil komme til at gælde for

forbrugere, som bruger gas til beboelsesformål, og for min-

dre forbrug af gas til erhvervsmæssig virksomhed, men hvor

det erhvervsmæssige forbrug ikke er adskilt fra forbruget til

beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Der

tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjem-

me, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.

Det bemærkes, at begrebet husholdningsforbruger allerede

er indført i lov om elforsyning i forbindelse med indførelsen

af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye

definition er således også at harmonisere forbrugerbegrebet

for el og gas.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4

om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18.

maj 2021.

Til § 6, nr. 14

Begrebet klynger fremgår ikke af lov om gasforsyning.

Det foreslås, at der efter

§ 6, nr. 14,

i lov om gasforsyning,

indsættes en ny definition, hvorefter klynger defineres som

»transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-facili-

teter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som

ikke er en sammenkoblet del af systemet«.

Det foreslåede vil medføre, at der i loven fremgår en defini-

tion af, hvad der skal forstås ved det generelle nye begreb,

klynger. Ved begrebet klynger forstås transmissionssyste-

mer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfacili-

teter, der ikke er et sammenkoblet system. Den foreslåede

definition betyder ikke, at der ved eksempelvis sammenkob-

ling af to klynger automatisk er tale om et sammenkoblet

system. Hvornår der er tale om et sammenkoblet system

vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden

at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede

klynger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

3.1 om brint for en nærmere forklaring om formål og bag-

grund.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 25, i lov

om gasforsyning, at systemansvarlig virksomhed defineres

som opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det

overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende for-

syningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammen-

hængende system. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.1.3. og

til § 1, nr. 44 om § 12 a i lov om gasforsyning, fremgår

det, at systemansvarlig virksomhed varetages af Energinet

Gas TSO A/S, som er landets gastransmissionsselskab, jf.

Folketingstidende 2020-21, L171 som fremsat, side 16-20

og 73-75.

Det foreslås i

§ 6, nr. 25,

i lov om gasforsyning, at sætnin-

gen »for et transmissionsselskab« udgår.

Det foreslåede ændring har til formål at tilpasse loven til den

gennemførte omorganisering af Energinet, hvor transmissi-

onsselskabers opgaver efter § 12 i lov om gasforsyning,

er blevet opdelt og håndteret af forskellige koncerninterne

selskaber, herunder at et af disse selskaber også forestår

opgaverne som systemansvarlig virksomhed i henhold til §

12 a.

Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med lovfor-

slagets indhold om Energinets omorganisering. Der henvises

i øvrigt de almindelige bemærkninger til punkt 3.2. om in-

troduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør for

en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Det foreslåede vil medføre, at dels at den eksplicitte be-

nævnelse af et transmissionsselskab ikke længere vil frem-

gå af definitionen, og dels at systemansvarlig virksomhed

principielt ikke er begrænset til varetagelse hos transmissi-

onsselskaber. Det foreslåede vil ikke medføre materielle æn-

dringer, da det fortsat vil være datterselskaber til Energinet

Selvstændig Offentlig Virksomhed, der forestår opgaverne

om systemansvarlig virksomhed.

I forhold til lovforslagets del om brintregulering, herunder

betydningen af systemansvarlig virksomhed for brint, henvi-

ses der til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint

for en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan beslutte, at opgaver, som bevillingshavere er pålagt efter

stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en system-

operatør.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt

efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst 1 års varsel overføres til en

systemoperatør.

Der er ikke i gældende ret en bestemmelse, der definerer be-

grebet systemoperatør. Begrebet anvendes indforstået i lov

om gasforsyning. Ifølge bemærkningerne til §§ 11 og 12 har

bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemope-

ratør til formål at varetage det overordnede systemansvar,

blandt andet i forhold til balancering (sikre at de nødvendige

gasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systemba-

lancen), sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsynings-

sikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveks-

ling af gas og udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg

A, spalte 6563-6565.

Det foreslås i

§ 6, nr. 30,

i lov om gasforsyning, at definere

systemoperatør som virksomhed, der omfatter dele af trans-

missionsselskabers opgaver.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet systemoperatør

fremadrettet i lov om gasforsyning skal forstås som en

betegnelse for opdeling af dele af transmissionsselskabers

opgaver, der ellers fremgår som én samlet opgaveporteføl-

je. Det vil sige eksempelvis opgaver i henhold til § 11, stk.

1 og § 12, stk. 1, hvor opgaverne fremadrettet kan varetages

af selskaber, der ikke kan betegnes som transmissionsselska-

ber, men som henholdsvis en systemoperatør og en trans-

missionssystemejer. Systemoperatøren kan herudover også

udøve systemansvarlig virksomhed, jf. § 6, nr. 25, jf. § 12 a,

i lov om gasforsyning.

Det forudsættes, at opgaver i relation til disponering over

behov for ændringer i transmissionssystemer er at betragte

som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Det vil si-

ge opgaven med eksempelvis at stille fornøden transportka-

pacitet til rådighed, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i praksis besluttes,

begrundes og disponeres over og af en systemoperatør, men

anlægges og drives af en transmissionssystemejer.

Det forudsættes, at opgaver i relation til nødforsyning, jf.

§ 12 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, er at betragte

som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Med nød-

forsyning menes som udgangspunkt opgaver i relation til en

nødforsyningssituation, hvor det ikke er muligt at tilfreds-

stille efterspørgslen på gas med forsyninger fra Nordsøen,

markedsaktørers lagrede gas og/eller forsyningerne fra ud-

landet. En sådan situation kan opstå, hvis der er brud på

opstrømsrørledningsanlæg, transmissionssystemer til og fra

udlandet, udfald fra gaslagrene, eller hvis produktionen fra

de danske felter i Nordsøen falder ud. En gaskrise i udlandet

vil også kunne føre til en nødsituation i Danmark.

Med hensyn til opgaver i forbindelse med balancering, jf. §

11, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, er disse tillige

at betragte som opgaver, som varetages af systemoperatø-

ren. Ifølge de almindelige bemærkninger til punkt 2.2., skal

der ved gasbalancering forstås, opgaven som udgangspunkt

påhviler systembrugerne, der dermed er ansvarlige for at

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

opretholde gasbalancen, jf. Folketingstidende 2019-20, A,

L 17 som fremsat, side 5-7. Dette gør de ved at balancere

mængden af gas, som de tager ud af systemet, med, hvor

meget de fører ind. Når gasdøgnet er slut, skal systembru-

gerne, som er i ubalance, købe eller sælge sig tilbage i

balance. Transmissionsselskabers opgaver i forhold til gas-

balancering er at skabe balance ved anvendelse af en balan-

cemodel. Denne opgave forudsættes varetaget af en system-

operatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør for en nærmere forklaring om modellen.

Det bemærkes afslutningsvist, at begrebet har en tæt relation

til den bagvedliggende EU-regulering, selvom begrebet ind-

holdsmæssigt dækker over mere end alene situationen med

behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør. Det

følger af gasdirektivets art. 14, at der kan udpeges uafhæn-

gige systemoperatører i visse tilfælde, når transmissionssy-

stemoperatøren (transmissionsselskabet) er vertikalt integre-

ret med produktion af og handel med energi. Transmissions-

selskabernes (TSO’ernes) opgaver i henhold til direktivet vil

hér blive håndteret af den uafhængige systemoperatør, mens

systemejeren vil være tilbage uden mulighed for påvirkning

af den uafhængige systemoperatør. Denne model i gasdirek-

tivet omtaler transmissionsniveau, men forudsættes at kunne

finde generel anvendelse for blandt andet fremtidige krav

om ejermæssig adskillelse på distributionsniveau. Det fore-

slåede begreb, transmissionssystemejer, har således sprog-

ligt en forbindelse til gasdirektivet, men dækker indholds-

mæssigt over en generel operatørmodel på transmissionsni-

veau uden et selvstændigt ophæng til spørgsmålet om ejer-

mæssig adskillelse eller ej.

Til nr. 15

Transmissionssystemejer fremgår ikke i dag af lov om gas-

forsyning.

Det foreslås i

§ 6, nr. 35,

i lov om gasforsyning, at define-

re transmissionssystemejer som enhver fysisk eller juridisk

person, der ejer et transmissionssystem.

Det foreslåede vil medføre, at transmissionssystemejer

fremadrettet indarbejdes og vil fremgå af lov om gasforsy-

ning som et nyt begreb til brug for opdeling af transmissi-

onsselskabers opgaver, der ellers fremgår som én samlet op-

gaveportefølje. Det vil sige, at ejerskabet over infrastruktu-

ren tilfalder transmissionssystemejeren, men denne kan også

varetage ikkevæsentlige dele af et transmissionsselskabs op-

gaver. Det vil sige eksempelvis opgaver i henhold til § 11,

stk. 1 og § 12, stk. 1, hvor opgaverne fremadrettet kan vare-

tages af selskaber, der ikke kan betegnes som transmissions-

selskaber, men som henholdsvis en transmissionssystemejer

og en systemoperatør. Det foreslåede vil materielt skulle un-

derstøtte det foreslåede om indarbejdelsen og ændringen af

systemoperatørbegrebet. Med det foreslåede vil en transmis-

sionssystemejer være betegnelsen for en juridisk person, der

har ejerskabet over transmissionssystemet samt eventuelt

den residuale ikkevæsentlige opgavemængde fra transmissi-

onsselskabers opgaver som eksempelvis vedligeholdelsesar-

bejder. Begrebet vil alene kunne finde anvendelse, hvis der

samtidig også er en systemoperatør, der varetager de rester-

ende opgaver for et transmissionsselskab.

Det forudsættes, at opgaver i relation til drift og vedligehold

er at betragte som opgaver, som varetages af transmissions-

systemejeren. Det vil sige, at opgaven med eksempelvis at

stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. § 11, stk.

1, nr. 2, i praksis anlægges og drives af en transmissions-

systemejer, mens disponeringen over, om der er brug for

yderligere transportkapacitet, forudsættes varetaget af en sy-

stemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion til transmissionssystemejer og system-

operatør for en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Det bemærkes afslutningsvist, at begrebet har en tæt relation

til den bagvedliggende EU-regulering, selvom begrebet ind-

holdsmæssigt dækker over mere end alene situationen med

behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør. Det

følger af gasdirektivets art. 14, at der kan udpeges uafhæn-

gige systemoperatører i visse tilfælde, når transmissionssy-

stemoperatøren (transmissionsselskabet) er vertikalt integre-

ret med produktion af og handel med energi. Transmissions-

selskabernes (TSO’ernes) opgaver i henhold til direktivet vil

hér blive håndteret af den uafhængige systemoperatør, mens

systemejeren vil være tilbage uden mulighed for påvirkning

af den uafhængige systemoperatør. Denne model i gasdirek-

tivet omtaler transmissionsniveau, men forudsættes at kunne

finde generel anvendelse for blandt andet fremtidige krav

om ejermæssig adskillelse på distributionsniveau. Det fore-

slåede begreb, transmissionssystemejer, har således sprog-

ligt en forbindelse til gasdirektivet, men dækker indholds-

mæssigt over en generel operatørmodel på transmissionsni-

veau uden et selvstændigt ophæng til spørgsmålet om ejer-

mæssig adskillelse eller ej.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr.

1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskabernes nød-

vendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er

pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1,

nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed,

skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede

system.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasforsyning, at der

efter ordet transmissionsselskabernes indsættes sætningen

»eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes«.

Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssysteme-

jernes og systemoperatørernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne

i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

opgaver vedrørende gassikkerhed, vil skulle afholdes af alle

forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system.

Det bemærkes, at ændringen er en nødvendighed som føl-

ge af Energinets omorganisering, og at ændringen således

skal sikre, at de nødvendige omkostninger vil blive dækket

af forbrugerne, selv om transmissionsselskabet er opdelt i

en transmissionssystemejer og systemoperatør. En transmis-

sionssystemejer og en systemoperatør vil således kunne op-

kræve de samme omkostninger efter § 9, stk. 1, nr. 1, som et

transmissionsselskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager-

og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de sy-

stembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves

gennem det enkelte selskabs tariffer.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2,

i lov om gasforsyning, at ændre or-

det »transmissions-« til sætningen »transmissionsselskaber,

eller transmissionssystemejeres og systemoperatørers,«.

Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejer-

nes og systemoperatørernes øvrige omkostninger påhviler de

systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræ-

vers gennem det enkelte selskabs tariffer.

Det bemærkes, at ændringen er en nødvendighed som følge

af Energinets omorganisering, og at ændringen således skal

sikre, at de nødvendige omkostninger vil blive dækket af

forbrugerne, selv om transmissionsselskabet er opdelt i en

transmissionssystemejer og systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 18

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov

om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal

betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kunde-

forhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om

forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslås at ophæve

§ 9, stk. 3,

i lov om gasforsyning.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt at lade rettigheder for

kunder som forbrugere fremgå selvstændigt af loven frem

for som et stykke i relation til en bestemmelse om omkost-

ninger for offentlige forpligtelser, som kunderne i gassyste-

met generelt skal afholde. Dermed lægges der vægt på, at

rettigheden for et direkte kundeforhold omfatter andet og

mere end alene omkostninger for offentlige forpligtelser,

navnlig generelt omkostninger til transport af den købte gas

og selve de købte gasmængder.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det foreslås

at indsætte en selvstændig bestemmelse, § 9 b, der indholds-

mæssigt er svarerende til § 9, stk. 3.

Til nr. 19

Der findes ikke regler om kunders afholdelse af offentlige

forpligtelser, når der er tale om systemer, der ikke er sam-

menkoblet, som eksempelvis klynger.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov

om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal

betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kunde-

forhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om

forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Ifølge bemærk-

ningerne er § 9, er stk. 3, en videreførelse af § 20, stk. 6, i

den dagældende lov om varmeforsyning, jf. Folketingstiden-

de 1999-00, tillæg A, spalte 6562.

Det følger af § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2066 af 16. november 2021, at hvor

det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug

af varmt vand, damp eller gas, bortset fra naturgas ske i et

direkte kundeforhold mellem forbrugere og det kollektive

forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelsha-

ver eller ejer.

Den foreslåede

§ 9 a

er ny.

Det foreslås i § 9 a,

stk. 1, nr. 1,

at »følgende omkostninger

til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere til-

sluttet en klynge: transmissionsselskabernes, transmissions-

systemejernes eller systemoperatørnes nødvendige omkost-

ninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler

fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassik-

kerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat

efter § 2, stk. 5.«

Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge

eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik på

transport af gas til andre lande vil skulle afholde en række

omkostninger. Omkostningerne omfatter på linje med den

gældende § 9, stk. 1, nr. 1, der gælder for kunder tilsluttet

gassystemet, forhold på transmissionsniveau for gassikker-

hed, men som er afholdt af kunder, som er tilsluttet infra-

struktur, der har opnået undtagelse efter den foreslåede §

2, stk. 5 eller § 2, stk. 7. Herudover vil omkostningerne

kunne omfatte en række konkrete forpligtelser, som måtte

være nødvendige, og som følger af, at der er tale om en

klynge. Her vil der særligt være tale om balanceringsfor-

pligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastrukturejer

aktivt sørger for balancering. Inden for gassystemet håndte-

res balancering mere passivt af infrastrukturselskabet ved

at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre, at system-

brugerne opretholder balancen uden nødvendige indgreb, jf.

§ 12, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses, at der

kan blive behov for at pålægge et mere aktivt balancerings-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser efter § 2,

stk. 5, hvilket de pågældende kunder vil skulle afholde som

offentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte

systemydelser. Endelig vil den foreslåede henvisning til den

foreslåede bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter

mere generelle regler om eksempelvis balancering for klyn-

ger, så vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de

pågældende relevante systembrugere i en klynge.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1,

nr. 2,

at »følgende omkostninger

til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere til-

sluttet en klynge: distributionsselskabernes nødvendige om-

kostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter

regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende

gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår

fastsat efter § 2, stk. 5.«

Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge

eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik

på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en

række omkostninger. Omkostningerne omfatter på linje med

den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, der gælder for kunder

tilsluttet gassystemet, forhold på distributionsniveau for gas-

sikkerhed, men som er afholdt af kunder, som er tilsluttet

infrastruktur, der har opnået undtagelse efter den foreslåede

§ 2, stk. 5. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en

række, konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige,

og som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der

særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan

være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balan-

cering. Inden for gassystemet håndteres balancering mere

passivt af infrastrukturselskabet ved at fastlægge økonomi-

ske incitamenter til at sikre, at systembrugerne opretholder

balancen uden nødvendige indgreb, jf. § 14, stk. 1, nr. 6 og

7. Det vil sige, at det forudses, at der kan blive behov for at

pålægge et mere aktivt balanceringsansvar hos infrastruktur-

selskaber ved undtagelser efter § 2, stk. 5, hvilket de pågæl-

dende kunder vil skulle afholde som offentlige forpligtelser,

også undertiden kendt som såkaldte systemydelser. Endelig

vil den foreslåede henvisning til den foreslåede bemyndigel-

se i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren i medfør af § 2 a fastsætter mere generelle regler

om eksempelvis balancering for klynger, så vil også sådanne

omkostninger skulle afholdes af de pågældende, relevante

systembruger i en klynge.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1,

nr. 3,

at »følgende omkostninger

til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere

tilsluttet en klynge: lagerselskabernes nødvendige omkost-

ninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler

fastsat i medfør af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat

efter § 2, stk. 5.«

Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge

eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik

på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en

række omkostninger på linje med kunder tilsluttet gassyste-

met. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en ræk-

ke, konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige, og

som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der

særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan

være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balance-

ring. Endelig vil den foreslåede henvisning til den foreslåe-

de bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi-

og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter mere

generelle regler om eksempelvis balancering for klynger, så

vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de pågæl-

dende, relevante systembruger i en klynge.

Det foreslås i § 9 a,

stk. 2,

at »transmissionsselskabernes,

herunder transmissionssystemejernes og systemoperatører-

nes, og distributions- og lagerselskabernes øvrige omkost-

ninger for klynger påhviler de systembrugere, der modtager

selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte sel-

skabs tariffer.«

Det foreslåede vil medføre, at omkostninger transmissions-

selskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatø-

rer, og distributionsselskaber og lagerselskabers øvrige om-

kostninger relateret til klynger, vil påhvile de systembruge-

re, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem

det enkelte selskabs tariffer. Øvrige omkostninger vil kunne

omfatte en række konkrete forpligtelser, som måtte være

nødvendige, og som vil følge af, at der er tale om en

klynge. Her forventes det særligt at være tale om balancer-

ingsforpligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastruk-

turejer aktivt sørger for balanceringen. Inden for gassyste-

met håndteres balancering mere passivt af infrastruktursel-

skabet ved at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre,

at systembrugerne opretholder balancen uden nødvendige

indgreb, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7,

og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses,

at der kan blive behov for at indrømme et mere aktivt ba-

lanceringsansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser

efter § 2, stk. 5, til hvilke de pågældende, relevante kunder

(systembrugere) vil skulle afholde omkostningerne som of-

fentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte

systemydelser.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med også den fore-

slåede bemyndigelse i § 2 a, som indbefatter, at skulle kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætte mere generel-

le regler om eksempelvis balancering for klynger eller andet

omfattet af bemyndigelsen, vil også sådanne eventuelle af-

ledte, nødvendige omkostninger skulle afholdes af de pågæl-

dende, relevante systembruger i en klynge, jf. den foreslåede

§ 9 a, stk. 2.

Til § 9 b

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov

om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal

betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kunde-

forhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om

forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 9 b,

er ny.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det foreslås, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal be-

talingen for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundefor-

hold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbruge-

ren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslåede vil medføre, at hvor det er teknisk gennem-

førligt, skal betalingen for gas ske efter målt forbrug i et

direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uan-

set om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslåede vil medføre, at gaskunden, forbrugeren, for

så vidt muligt vil have ret til et direkte kundeforhold med

gasselskabet, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver

eller ejer. Rettigheden vil ikke være ubetinget, da eksempel-

vis værelser inde i én lejlighed kan lejes ud, hvorved det

ikke vil være teknisk muligt at have et direkte kundeforhold

mellem forbrugeren og gasselskabet. En lejer af én lejlighed

vil derimod have ret til et direkte kundeforhold med det rele-

vante gasselskab og vil dermed ikke skulle være afhængig

af ejers kundeforhold til et relevant gasselskab. Dermed er

det en forudsætning, at det er muligt at afbryde forsyningen

til den enkelte enhed, uden at afbrydelsen berører andre

forbrugere lokalt.

Den foreslåede bestemmelse er en følge af, at § 9, stk. 3,

foreslås ophævet på grund af, det vurderes mest hensigts-

mæssigt at lade rettigheder for kunder som forbrugere frem-

gå selvstændigt af loven frem for som et stykke i relation

til en bestemmelse om omkostninger for offentlige forplig-

telser, som kunderne i gassystemet generelt skal afholde

(§ 9). Dermed lægges der vægt på, at rettigheden for et

direkte kundeforhold omfatter andet og mere end alene om-

kostninger for offentlige forpligtelser, navnlig generelt om-

kostninger til transport af den købte gas og selve de købte

gasmængder.

Det foreslåede vil indholdsmæssigt svare til § 9, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 20

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1.

pkt. i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-,

lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling,

der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning,

at efter ordet »LNG-virksomhed« indsættes sætningen »her-

under virksomhed i klynger«, og efter »§ 28« indsættes

henvisningen »jf. dog stk. 3«.

Det foreslåede vil medføre, at lovens bevillingskrav til at

drive transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksom-

hed også vil finde anvendelse i forhold til klynger. Som

det fremgår af den foreslåede definition af klynger, skal

der ved begrebet klynger forstås enten transmissionssyste-

mer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfacili-

teter, der ikke er et sammenkoblet system. Den foreslåede

definition betyder ikke, at der ved eksempelvis sammenkob-

ling af to klynger automatisk er tale om et sammenkoblet

system. Hvornår, der er tale om et sammenkoblet system,

vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden

at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede

klynger.

Det foreslåede om klynger vil medføre, at der også kan

udstedes bevilling til klynger. Den foreslåede indarbejdelse

af det nye begreb, klynger, samt indarbejdelsen af brint i lo-

ven vil ikke ændre på omfanget af de gældende bevillinger,

der dermed ikke automatisk udvides med nærværende lov-

forslag. Der vil skulle søges om bevilling til brintaktiviteter,

hvilket geografisk kan begrænse sig til en klynge frem for

mere generelle områder - hvilket er formålet med den fore-

slåede indsættelse af sætningen herunder klynger. Det fore-

slåede vil således have til formål at klargøre, at kravet om

bevilling også finder anvendelse ved klynger, uagtet om en

klynge måtte udspringe af virksomhed over transmissions-,

distributions-, lager- eller LNG-infrastruktur. Hvorvidt der

vil blive udstedt bevillinger til klynger, eller der i stedet vil

blive udstedt mere generelle bevillingsområder til eksempel-

vis at drive brintdistribution, vil afhænge af den kommende

udvikling på brintmarkedet i Danmark, herunder eventuelle

politiske aftaler herom.

Den foreslåede henvisning til stk. 3, vil medføre, at der i §

10, stk. 1, vil fremgå en henvisning til bestemmelsens stk.

3. Det foreslåede er en følge af, at § 10, stk. 1, 2. pkt.,

om Energinets undtagelse fra kravet om bevilling, foreslås

ophævet, men dog samtidig indsat som et selvstændigt nyt

stykke.

Til nr. 21

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1,

1.pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributi-

ons-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevil-

ling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i §

28.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2.

pkt., i lov om gasforsyning, at virksomhed, der varetages

af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i

medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøves dog

uden bevilling.

Det foreslås, at

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om gasforsyning,

ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at undtagelsen for Energinet

til bevillingskrav i § 10, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., ophæ-

ves. Det foreslåede vil dog ikke medføre, at der indføres

krav om bevilling for Energinets aktiviteter, men skal ses i

sammenhæng med det foreslåede om indarbejdelse af Ener-

ginets undtagelse herfor i bestemmelsens § 10, stk. 3. Det

foreslåede er dermed af hensyn til en anden strukturering af

bestemmelsen om bevillinger i lov om gasforsyning, hvoref-

ter der fremadrettet vil være et klart udgangspunkt om krav

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

om bevilling, men med efterfølgende nærmere angivelser og

eventuelle undtagelser i de følgende stykker.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2,

1. pkt., i lov om gasforsyning, at bevilling meddeles af

klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere af-

grænset område. Ved et nærmere afgrænset område forstås,

at de tidligere kommunale og regionale distributionsselska-

ber havde bevilling til bestemte områder i Danmark, mens

Evida, der er opstået som følge af statsligt opkøb af den tid-

ligere kommunale distributionsinfrastruktur (konsolidering

af gasdistributionssektoren), har en konkret bevilling til gas-

distributionsvirksomhed i Danmark, hvor der i dag er gas-

distributionsinfrastruktur. Bevillingsområdet er blevet udvi-

det i forbindelse med projektet om Gas til Lolland og Fals-

ter. Formuleringen om et nærmere afgrænset område skal

med andre ord forstås som vejledende, hvorved eventuel

områdeafgrænsning afhænger af de konkrete omstændighe-

der i forhold til eksempelvis infrastrukturens udstrækning.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning, at

der efter ordet »område« indsættes »eller for en klynge«.

Det foreslåede vil medføre, at et nærmere afgrænset område,

som anført i § 10, stk. 2, 1. pkt., også vil omfatte det nye

begreb, klynger. Det foreslåede vil ikke medføre materielle

ændringer, da krav om bevilling til brintaktivitet følger af

den gældende § 10 inklusive den dertilhørende mulighed

for områdeafgrænsning. Det foreslåede vil med andre ord

ikke medføre materielle ændringer i forhold til kravet om

bevilling, der fortsat er lovens udgangspunkt. Det vil sige, at

den foreslåede indarbejdelse af det nye begreb, klynger, ikke

vil ændre på, at gældende bevillinger ikke automatisk udvi-

des med nærværende lovforslag, men der vil skulle søges

om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk vil kunne

begrænse sig til en klynge frem for mere generelle områder.

Til nr. 23

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov

om gasforsyning, at bevilling meddeles af klima-, energi-

og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område,

og at bevilling gives for mindst 20 år. Ifølge bemærkninger-

ne til § 10 gives bevillingerne for mindst 20 år, således

at bevillingshaveren vil kunne påregne at have bevilling

for en periode, der er tilstrækkelig til, at investeringerne

afholdt i begyndelsen af bevillingsperioden som minimum

kan afskrives, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte

6562-6563.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om gasforsyning, at

der efter ordet »år« indsættes, »dog ikke for klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke vil gælde en mini-

mumsperiode på 20 år for bevilling til klynger. Bevillings-

perioden for klynger vil skulle fastsættes efter almindelige

offentligretlige regler mellem ansøger og myndighed om

proportionaliteten mellem bevillingstilladelse og den fore-

tagne investerings afskrivningsmuligheder. Det vil sige, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle give mu-

lighed for, at bevillingshaveren kan foretage afskrivninger

for foretagne investeringer og også tage højde for den mu-

lige EU-retlige begrænsning i, at der med Europa-Kommis-

sionens forslag til en gas- og brintmarkedspakke af 15. de-

cember 2022, hvor der for indeværende er udsigt til stop i år

2030 for generelle undtagelser til eksempelvis klynger. Det

vil sige, at uden der i øvrigt vil kunne støttes ret på forslag

fra Europa-Kommissionen, vil formålet med den foreslåede

tidsmæssige undtagelse for klynger være at sikre, at der

ikke indrettes forretningsgrundlag, som forlader sig på en

20-årig bevillingsperiode, fordi der i forbindelse med even-

tuelle undtagelser for sådanne klynger vil blive stillet vilkår

og betingelser, som vil kunne brydes af modtageren af en

sådan undtagelse. Det lægges dermed til grund, at der i for-

bindelse med ansøgning om undtagelse efter § 2, stk. 5, og

dertilhørende stillede vilkår og betingelser, ikke automatisk

vil være en garanti for en bevillingsperiode på 20 år, hvis

eksempelvis betingelserne for den udstedte undtagelse vil

blive brudt, og der ikke som følge af eksempelvis senere

gennemførte EU-regler om brintmarkedet kan indrømmes

fornyede generelle undtagelser for hele eller dele af lovens

regler.

Herudover bemærkes det, at det foreslåede med andre ord

ikke vil medføre materielle ændringer i forhold til kravet om

særskilt bevilling for brintaktiviteter, der fortsat er lovens

udgangspunkt. Det vil sige, at den foreslåede indarbejdelse

af det nye begreb, klynger, ikke vil ændre på, at gældende

bevillinger ikke automatisk udvides med nærværende lov-

forslag, men der vil skulle søges om bevilling til brintaktivi-

teter. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

punkt. 3.1 om undtagelsesmuligheder og punkt 9 om forhol-

det til EU-retten.

Til nr. 25

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan

gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28. Virksom-

hed, der varetages af Energinet eller virksomhedens helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energi-

net udøves dog uden bevilling.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om Energinet, at Energinet varetager efter reglerne

i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning

og med baggrund i en sammenhængende og helhedsoriente-

ret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmis-

sionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 3.

pkt., i lov om Energinet, at endvidere kan Energinet varetage

gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og

gasopstrømsanlægsvirksomhed.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i

lov om Energinet, at Energinet efter godkendelse fra klima-,

energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede datter-

selskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre

selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler

og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at »virk-

somhed, der varetages af Energinet, eller Energinets heleje-

de datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet, udøves uden bevilling«.

Det foreslåede vil medføre, at virksomhed i henhold til lov

om gasforsyning, der varetages af Energinet, Energinets hel-

ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov

om Energinet, udøves uden bevilling. Det vil sige, at Energi-

net uden bevilling vil kunne drive gastransmissionsvirksom-

hed, gasdistributions-, gaslager-, gasoprstrømsrørlednings-

og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Det foreslåede vil såle-

des fortsætte princippet om, at Energinet ikke skal have be-

villing til at drive virksomhed efter de respektive sektorlove,

idet vilkårene for virksomheden mest hensigtsmæssigt fast-

lægges via mere specifikke styringsmidler over for virksom-

heden i lov om Energinet, jf. de specielle bemærkninger til

§ 1, nr. 2, om § 2 i lov om Energinet, jf. Folketingstidende

2004-05, tillæg A, side 2397-2398.

Det foreslåede vil også medføre, at Energinet uden bevilling

og efter godkendelse kan oprette helejede datterselskaber,

eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og

indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udø-

velsen af sin virksomhed.

Det bemærkes i forbindelse med hjemmelsangivelserne i lov

om Energinet, at Energinets anvendelse og dermed udnyttel-

se af hjemmelsbeføjelser i henhold til lov om Energinet, er

betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens godken-

delse i henhold til § 2, stk. 3 og 4 i lov om Energinet. Til-

svarende gælder i forhold til Energinets mulighed for at

organisere selskabets aktiviteter mest hensigtsmæssigt, der

tilsvarende også kræver godkendelse af ministeren, jf. de

almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2., jf. Folketingstidende

2018-19, A, L 178 som fremsat, side 9.

Det foreslåede vil med andre ord medføre, at det tidligere

indhold i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., der foreslås ophæ-

vet, i stedet indholdsmæssigt vil fremgå af et selvstændigt

stykke til bestemmelsen om bevillinger i § 10, i lov om

gasforsyning. Det foreslåede ophævelse af § 10, stk. 1, 2.

pkt. sammenholdt med nærværende, er af hensyn til en

anden strukturering af bestemmelsen om bevillinger i lov

om gasforsyning, hvorefter der fremadrettet vil være et klart

udgangspunkt om krav om bevilling, men med efterfølgende

nærmere angivelser og eventuelle undtagelser i de følgende

stykker. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer, da Energinet fortsat vil være undtaget fra krav

om bevilling i lov om gasforsyning. Den foreslåede lettere

ændret ordlyd i forhold til § 10, stk. 1, 2. pkt., vil heller ikke

medføre materielle ændringer, men er af sprogligs karaktér.

Til nr. 25

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-

melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med

opremsning, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., i

lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager-

og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger syste-

met i forsyningsområdet i fornødent omfang.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 3, i lov

om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til

stk. 1, i en række tilfælde omfattet af nr. 1-3.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 2.

pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-

og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser

for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssy-

stemer samt LNG-faciliteter efter § 18.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 2, i lov

om gasforsyning, at transmissions-, distributions- og LNG-

selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissions-

systemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter

§ 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, LNG-

og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og

23, og Energinet eller denne virksomheds helejede datter-

virksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal

til Forsyningstilsynet anmelde en række forhold omfattet af

nr. 1-5.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, la-

ger- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-,

distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplys-

ninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå

på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift

af det sammenkoblede system.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager-

og LNG-selskaber skal give brugerne af systemet de oplys-

ninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og

sikre effektiv udnyttelse af systemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme

oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres

virksomhed, fortroligt og forhindre at oplysninger om egne

aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige,

bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 3,

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

1. pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributi-

ons-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med

det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede

selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som

de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller

forhandling om adgang til systemet.

Det foreslås i

§ 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2.

pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1

3, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning, at ordet »transmissions-,«

ændres til sætningen »transmissionsselskaber, eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører,«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 a, 1. pkt., § 18,

stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk.

1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil

fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæs-

sigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en

systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og sy-

stemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmis-

sionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fy-

sisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem,

og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opga-

ver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk

person, der varetager dele af transmissionsselskabers opga-

ver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virk-

somhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der

ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionssel-

skaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissi-

onssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 10 a, 1. pkt., om

at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber

vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsom-

rådet i fornødent omfang, også vil gælde for transmissions-

systemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 18, stk. 3, om at

transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber kan

nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, i en række

tilfælde omfattet af nr. 1-3, også vil gælde for transmissions-

systemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 20, stk. 1, 2. pkt.,

om at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal

offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af trans-

missionssystemer og distributionssystemer samt LNG-facili-

teter efter § 18, også vil gælde for transmissionssystemejere

og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 20, stk. 2, om at

transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal give

ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distri-

butionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til

benyttelse af disse hurtigst muligt, også vil gælde for trans-

missionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 40, stk. 1, om at

transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige

selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 23, og Energinet eller

denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der vareta-

ger distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet an-

melde en række forhold omfattet af nr. 1-5, også vil gælde

for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 45 a, stk. 1, om

at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber

skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at

transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der

er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammen-

koblede system, også vil gælde for transmissionssystemejere

og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 45 a, stk. 2, om at

transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal

give brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige

for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af

systemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og

systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 46, stk. 1, om at

transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal

behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de

modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt

og forhindre at oplysninger om egne aktiviteter, som kan

være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på

en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2, også vil gælde for

transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 46, stk. 3, 1. pkt.,

om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selska-

ber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs

eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af

gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i

forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang

til systemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og

systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 26

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-

melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forhold til en

række konkrete opgaveangivelser, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber skal efter

reglerne i stk. 2-6 være ejermæssigt adskilt fra produktions-

og handelsaktiviteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber og distributi-

onsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport

af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder en

række nærmere forhold omfattet af nr. 1-4.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber skal til For-

syningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger

efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved

fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 1, § 11,

stk. 1, og § 40, stk. 2, i lov om gasforsyning, vil fremgå,

at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt

i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemope-

ratør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemopera-

tør optræde som alternativ til ét samlet transmissionssel-

skab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk el-

ler juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som

kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved

systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person,

der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og

som herudover også kan udøve systemansvarlig virksom-

hed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der

ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionssel-

skaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissi-

onssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 1, om

at transmissionsselskaber skal efter reglerne i stk. 2-6 være

ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter,

også vil gælde for transmissionssystemejere og systemope-

ratører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 11, stk. 1, om at

transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre

en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende

ydelser i egne systemer, herunder en række nærmere forhold

omfattet af nr. 1-4, også vil gælde for transmissionssystem-

ejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 40, stk. 2, om at

transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde

regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets

nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet

med indtægtsrammer nævnt i § 37 d, også vil gælde for

transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 27

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 2,

i lov om gasforsyning, at den, der direkte eller indirekte,

alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et gas-

produktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandels-

selskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller

sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et

transmissionsselskab.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 2,

i lov om gasforsyning, at

der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen

»eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 2, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 2 om, at

den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med an-

dre, udøver kontrol over et gasproduktions-, gasforsynings-,

elproduktions- eller elhandelsselskab, må ikke samtidig di-

rekte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve

kontrol eller rettigheder over et transmissionsselskab, også

vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemopera-

tør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 28

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at den, der direkte eller indirekte,

alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et trans-

missionsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte,

alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettighe-

der over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions-

eller elhandelsselskab.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at

der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen

»eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 3, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 3 om,

at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med

andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab, må ikke

samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med

andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasprodukti-

ons-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab,

også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og

en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille en

transmissionssystemejer og en systemoperatør med et trans-

missionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 29

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-

melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med

regler for transmissionsselskabers organisering og opgaver

for samme, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 4,

i lov om gasforsyning, at den, der har ret til at udpege

medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for

et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsente-

rer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte

eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol

eller rettigheder over et gasproduktions- eller gasforsynings-

selskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk.

5, i lov om gasforsyning, at et medlem af tilsynsrådet, be-

styrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab må

ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktio-

nen for et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab. Det

samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere

selskaberne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal i fornødent

omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgrade-

ringsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystem og

forbrugere, sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres

fra eller til transmissionssystemet, varetage opgaver vedrø-

rende forsyningssikkerheden i Danmark, samarbejde med

andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande

med henblik på en effektiv udveksling af gas, udarbejde

planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,

sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i

selskabets transmissionssystem, sikre, at der er økonomiske

incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen

i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6,

jf. §§ 20 og 36 a, og anvende gennemsigtige, ikkediskrimi-

nerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den

nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 4

og 5, og

§ 12, stk. 1,

i lov

om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskab«

indsættes sætningen »eller en transmissionssystemejer og en

systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 4 og 5, og

§ 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissi-

onsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis

en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed

vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som

alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmis-

sionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person,

der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele

af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør for-

stås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele

af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også

kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil

således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning

varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af

henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 4 om,

at den der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet,

bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab, el-

ler en transmissionssystemejer og en systemoperatør, eller

andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet ju-

ridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte alene eller

sammen med andre, udøve kontrol over rettigheder over

et gasproduktions- er gasforsyningsselskab, også vil gælde

i forhold til ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet,

bestyrelsen eller direktionen for en transmissionssystemejer

og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille

en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et

transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 5 om, at

et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et

transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en

systemoperatør, må ikke være medlem af tilsynsrådet, besty-

relsen eller direktionen for et gasproduktions- eller gasforsy-

ningsselskab, og at det samme gælder for andre organer,

som måtte repræsentere selskaberne, som er nævnt i 1. pkt.,

juridisk, også gælder i forhold til en transmissionssystemejer

og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille

en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et

transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at også en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør er forpligtet til samlet at va-

retage de samme opgaver, som et transmissionsselskab er

forpligtet til efter § 12, stk. 1. Det foreslåede vil således

sidestille en transmissionssystemejer og en systemoperatør

med et transmissionsselskab i henhold til § 12, stk. 1. Den

nærmere fordeling af opgaverne mellem transmissionssyste-

mejer og systemoperatør afhænger af den opdeling, som et

transmissionsselskab har gennemgået.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 30

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-

melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med

opremsning, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 4,

i lov om gasforsyning, at den, der har ret til at udpege

medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for

et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsente-

rer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte

eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kon-

trol eller rettigheder over et gasproduktions-, eller gasforsy-

ningsselskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsynet fra

det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis-

sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings-

anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig

kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne el-

ler transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 1.

pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmis-

sionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse

med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk

vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og

de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgrade-

rede biogas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2,

2. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller trans-

missionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af

tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissi-

onsselskaber, før der træffes afgørelse.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 4,

§ 35 a, stk. 2, 1. pkt.

2. pkt.,

i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmis-

sionsselskabet« indsættes sætningen »eller transmissionssy-

stemejeren og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 4, og §

35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om gasforsyning, vil

fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæs-

sigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en

systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og sy-

stemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmis-

sionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fy-

sisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem,

og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opga-

ver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk

person, der varetager dele af transmissionsselskabers opga-

ver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virk-

somhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der

ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionssel-

skaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissi-

onssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 4, om

at den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet,

bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab el-

ler andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet

juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller

sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et

gasproduktions-, eller gasforsyningsselskab, også vil gælde

for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 1.

pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet fast-

lægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af op-

graderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af

de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende

driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas,

også vil gælde for en transmissionssystemejer og en system-

operatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 2.

pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet skal i

fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med an-

dre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes

afgørelse, også vil gælde for en transmissionssystemejer og

en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 31

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-

melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse

med regler om ejermæssig adskillelse og bemyndigelse til at

pålægge transmissionsselskaber at fastsætte tekniske krav og

standarder for tilslutning, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 6, i

lov om gasforsyning, at selskaber, der varetager gasproduk-

tions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller

indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder

over ejermæssigt adskilte transmissionsselskaber.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 23, stk. 3, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte

forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav og stan-

darder for tilslutning samt krav for benytteles af systemet

skal fastsættes af transmissionsselskaber.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 6,

§ 23, stk. 3,

i lov om

gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskaber«

indsættes sætningen »herunder transmissionssystemejere og

systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 6, og §

23, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissi-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

onsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis

en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed

vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som

alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmis-

sionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person,

der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele

af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør for-

stås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele

af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også

kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil

således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning

varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af

henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 6 om, at

selskaber, der varetager gasproduktions- eller gasforsynings-

virksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kon-

trollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte

transmissionsselskaber, også vil gælde for en transmissions-

systemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 23, stk. 3

om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder

bestemme, at visse tekniske krav og standarder for tilslut-

ning til samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes

af transmissionsselskaber, også vil gælde i forhold til en

transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 32

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3,

1. pkt., i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan beslutte, at transmissions- og distribu-

tionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og

udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljø-

forbedringer og sikkerhed ved gasanvendelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at priser og betingelser for ydelser fra

transmissions- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at

der ikke diskrimineres mellem systembrugere.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i lov

om gasforsyning, at ved fastsættelse af priser for ydelser fra

transmissions- og LNG-selskaber skal der tages hensyn til

selskabernes omkostninger og til, at der skal kunne opnås

et rimeligt afkast af den i selskaberne investerede kapital,

jf. dog § 37 d, for så vidt angår transmissionsvirksomhed

udført af Energinet.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

§ 38, stk. 1-2,

at ordet

»transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselska-

ber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 11, stk. 3, og § 38,

stk. 1-2, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissions-

selskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis

en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed

vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som

alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmis-

sionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person,

der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele

af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør for-

stås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele

af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også

kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil

således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning

varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af

henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 11, stk. 3 om,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at

transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal

iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv

energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved gas-

anvendelse, også vil gælde for en transmissionssystemejer

og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 38, stk. 1 om, at

priser og betingelser for ydelser fra transmissions- og LNG-

selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres

mellem systembrugere, også vil gælde i forhold til en trans-

missionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 38, stk. 2 om, at

ved fastsættelse af priser for ydelser fra transmissions- og

LNG-selskaber skal der tages hensyn til selskabernes om-

kostninger og til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast

af den i selskaberne investerede kapital, jf. dog § 37 d, for

så vidt angår transmissionsvirksomhed udført af Energinet,

også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en

systemoperatør, der måtte være en anden end Energinet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 33

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt

efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til

en systemoperatør. Opgaver efter § 11, stk. 1, vedrører trans-

missionsselskaber og distributionsselskabers forpligtelse til

at opretholde den fysiske balance i systemet.

Det foreslås, at

§ 11, stk. 4,

i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere vil være

mulighed for med et års varsel at overføre opgaver fra

transmissionsselskaber og distributionsselskaber til en uaf-

hængig systemoperatør. Det foreslåede er en konsekvens af,

at dels er bestemmelserne ikke længere relevante, og dels

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

foreslås systemoperatørbegrebet generelt anvendt anderledes

fremadrettet i loven.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. om

introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 34

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab i fornødent

omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgra-

deringsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystem og

forbrugere.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasforsyning, at

distributionssystem ændres til distributionssystemer.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-

stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-

tal. Distributionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 3, i lov

nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasfor-

syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige

andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 35

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr.

4, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal

samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og

i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 b, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at Energinet eller denne virksomheds

helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med an-

dre landes transmissionsselskaber efter klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer

af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at

medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene

som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr.

3, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal bistå

transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsynings-

sikkerheden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 5,

i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal udar-

bejde planer for det fremtidige behov for distributionskapa-

citet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi-

og forsyningsministeren til udtalelse, offentliggøres og stil-

les til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 1,

1. pkt., i lov om gasforsyning, at adgang til lagerfaciliteter,

linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og

transmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved

auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskri-

minerende kriterier.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2,

1. pkt., i lov om gasforsyning, at lager- og transmissions-

selskaber offentliggør en gang om året deres kommercielle

hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre

hjælpefunktioner.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsyning fra

det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis-

sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings-

anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig

kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne el-

ler transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 5,

i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionssel-

skaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslut-

ning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger,

herunder em rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og

behandling af ansøgningen om tilslutning, et detaljeret skøn

over de samlede omkostninger for tilslutningen og de løben-

de driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede bio-

gas, og en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 b, i lov

om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber

kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der

ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet,

leveres ved et givet gastryk og en given brændværdi.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 d, stk. 6, 1.

pkt., i lov om gasforsyning, at for så vidt angår tillæg, der

ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og

transmissionsselskaber mængden af den opgraderede biogas,

der leveres til det sammenkoblede system til klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 b, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at gasleverandører skal sørge for,

at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrak-

ter med engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og

LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsy-

ningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Euro-

pa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen

af deres opgaver.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1,

nr. 3

5, § 20 a, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt., § 35 a,

stk. 1

5, § 35 b

§ 35 d, stk. 6, 1. pkt.,

§ 45 b, stk. 1,

at der efter ordet »transmissionsselskaber« indsættes sætnin-

gen »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b,

stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

1. pkt., § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6, 1. pkt., og

§ 45 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmis-

sionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholds-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

vis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Der-

med vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde

som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved trans-

missionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk per-

son, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage

dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør

forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele

af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også

kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil

således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning

varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af

henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 12, stk. 1, nr. 4,

om at et transmissionsselskab skal samarbejde med andre

transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med hen-

blik på en effektiv udveksling af gas, også vil gælde for

transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 12 b, stk. 1, om

at Energinet eller denne virksomheds helejede datterselska-

ber kan som led i samarbejdet med andre landes transmissi-

onsselskaber efter klima-, energi- og forsyningsministerens

godkendelse indtræde som medejer af selskaber med be-

grænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv

udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk.

1, nr. 4, også vil gælde for transmissionssystemejere og

systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 3, om

at et distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber

med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, også vil

gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 5, om

at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det frem-

tidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling,

som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til

udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmis-

sionsselskaber i Danmark, også vil gælde for transmissions-

systemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20 a, stk. 1, 1. pkt.,

om at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpe-

funktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber ved

forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objekti-

ve, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, også vil

gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20 a, stk. 2, 1.

pkt., om at lager- og transmissionsselskaber offentliggør en

gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til

lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner, også vil

gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 1, om at

i områder, som er forsyning fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmod-

ning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til

opgradering af biogas til behørig kvaltiet (opgraderingsan-

læg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet,

også vil gælde for transmissionssystemejere og systemope-

ratører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 5, om at

distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give

enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg,

alle nødvendige oplysninger, herunder em rimelig og nøjag-

tig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen

om tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkost-

ninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger

ved tilførslen af den opgraderede biogas, og en rimelig

og vejledende tidsplan for tilslutningen, også vil gælde for

transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 b, om at dis-

tributions- og transmissionsselskaber kan fastsætte nødven-

dige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret

i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et

givet gastryk og en given brændværdi, også vil gælde for

transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 d, stk. 6, 1.

pkt., om at for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35

g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og transmissionssel-

skaber mængden af den opgraderede biogas, der leveres til

det sammenkoblede system til klima-, energi- og forsynings-

ministeren, også vil gælde for transmissionssystemejere og

systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 45 b, stk. 1, om

at gasleverandører skal sørge for, at relevante data om al-

le transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder,

transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om le-

vering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i

mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver,

også vil gælde for transmissionssystemejere og systemope-

ratører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 36

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov

om gasforsyning, klima-, energi- og forsyningsministeren

kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt

efter stk. 1, nr. 2-7, med mindst 1 års varsel overføres til en

systemoperatør. Opgaver i § 12, stk. 1, vedrører transmissi-

onsselskabers opgaver.

Det foreslås, at

§ 12, stk. 4,

i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere vil være

mulighed for med et års varsel at overføre opgaver fra

transmissionsselskaber og distributionsselskaber til en uaf-

hængig systemoperatør. Det foreslåede er en konsekvens af,

at dels er bestemmelserne ikke længere relevante, og dels

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

foreslås systemoperatørbegrebet generelt anvendt anderledes

fremadrettet i loven.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. om

introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 37

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, ved udførelsen af sine opgaver som transmissi-

onsselskab skal bidrage til at sikre, at der skabes bedst mu-

lige betingelser for følgende: 1) Konkurrence på markeder

for gas, jf. § 1, stk. 2. 2) Forsyningssikkerhed i Danmark,

jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.1.3.

og til § 1, nr. 44, om § 12 a i lov om gasforsyning, vareta-

ges systemansvarlig virksomhed af Energinet Gas TSO A/S,

som er landets gastransmissionsselskab, jf. Folketingstiden-

de 2020-21, L171 som fremsat, side 16-20 og 73-75.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at

sætningen »ved udførelsen af sine opgaver som transmissi-

onsselskab« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af den af Energinet gen-

nemførte omorganisering, hvor transmissionsselskabers op-

gaver efter § 12 i lov om gasforsyning, er blevet opdelt og

håndteret af forskellige koncerninterne selskaber, herunder

at et af disse selskaber også forestår opgaverne som syste-

mansvarlig virksomhed i henhold til § 12 a.

Det foreslåede vil medføre, at sætningen med henvisning til

opgavevaretagelse af transmissionsselskaber udgår i § 12 a,

stk. 1. Det vil medføre, at varetagelsen af systemansvarlig

virksomhed ikke længere er bundet til en juridisk person

benævnt som transmissionsselskab. Det foreslåede vil ikke

medføre materielle ændringer, da det fortsat vil være datter-

selskaber til Energinet Selvstændig Offentlig Virksomhed,

der forestår opgaverne om systemansvarlig virksomhed. Det

vil sige, at det i stedet for datterselskabet gastransmissions-

selskabet vil være det relevante datterselskab, som er gassy-

stemoperatør, der vil varetage opgaverne om systemansvar-

lig virksomhed for gassektoren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør for formål og baggrund.

Det bemærkes i forhold til lovforslagets del om brintregule-

ring, at der også forventes at skulle være en systemansvarlig

virksomhed. Da der ikke eksisterer en brintsektor endnu,

vil det foreslåede ikke i sig selv tage stilling til hvem og

hvilke selskaber, der skal være systemansvarlig virksomhed

for brintsektoren, der navnlig også foreslås reguleret af lov

om gasforsyning. Det vil sige, at der ikke med nærværende

ordlydsændring af § 12 a, stk. 1, tages stilling eksplicit

eller implicit til, hvem der skal varetage systemansvarlig

virksomhed på (brint)gas. Der henvises i øvrigt til de almin-

delige bemærkninger punkt 3.1. om brint for en nærmere

forklaring om formål og baggrund herom.

Til nr. 38

Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, 1.

pkt., i lov om gasforsyning, at etablering af nye transmissi-

onssystem og væsentlige ændringer i bestående transmissi-

onssystem kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi-og forsyningsministeren.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning, at

ordet »transmissionssystem« to steder ændres til »transmis-

sionssystemer«.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-

stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-

tal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov

nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasfor-

syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige

andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 39

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14 a i lov om

gasforsyning, at etablering af nye distributionssystemer og

væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der

falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning,

kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Der findes ikke regler om betaling i forbindelse med myn-

dighedsbehandling efter § 14 a

Den foreslåede bestemmelse i

§ 14 a, stk. 4

er ny.

Det foreslås i § 14 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af

omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med

tilladelse efter § 14 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger punkt 3.5 om justering af gebyr-

reglerne for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets over-

vejelser angående den foreslåede model, herunder spejling

af reglerne for gebyrbetaling af myndighedsbehandling på

andre områder.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil kunne fastsæt-

te regler om, at der kan kræves gebyrbetaling for myndig-

hedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse

til etablering af nye distributionssystemer og væsentlige æn-

dringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for

forhold omfattet af varmeforsyningsloven efter § 14 a.

De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne fastsætte efter den foreslåede § 14 a, stk. 4, vil bl.a.

kunne angå beregningen af gebyrets størrelse. Gebyret vil

alene skulle dække de faktiske omkostninger i forbindelse

med behandling af tilladelser. Det vil sige antallet af timer,

som myndigheden vil bruge på sagsbehandling i forbindelse

med meddelelse af tilladelser i henhold til lov om gasforsy-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ning § 14, samt eventuelle omkostninger til indhentning af

ekspertbistand eller af mere teknisk karakter. Reglerne vil

dermed også kunne fastsætte en konkret timetakst.

Til nr. 40

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 3,

i lov om gasforsyning, at et lagerselskab skal stille nødven-

dig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers

varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver.

Det foreslås i

§ 15, stk. 1, nr. 3,

i lov om gasforsyning,

at der efter ordet »transmissionsselskabers« indsættes »eller

systemoperatørers«.

Det foreslåede vil medføre, at lagerselskaber også skal stille

nødvendig lagerkapacitet til rådighed for systemoperatørers

varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver, når

transmissionsselskaber er opdelt i henholdsvis en transmissi-

onssystemejer og systemoperatør. Det forudsættes, at opga-

ver om forsyningssikkerhed alene vil være en opgave, som

kan varetages af en systemoperatør.

Det bemærkes, at ændringen er en følge af Energinets omor-

ganisering og skal således sikre, at den nødvendige lagerka-

pacitet vil være til rådighed, selvom transmissionsselskabet

er opdelt i en transmissionssystemejer og systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 41

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1,

1.pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for be-

nyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer

samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmis-

sions-, distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af trans-

missions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.

Det foreslås to steder i

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre ordet

»transmissions-« til sætningen »transmissionsselskabet, eller

transmissionsselskabet og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 20, stk. 1, 1. pkt., i

lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber

kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmis-

sionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ

til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssyste-

mejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et

transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmis-

sionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver

fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmis-

sionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udø-

ve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således

medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning vare-

tages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af

henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20, stk. 1 om, at

priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer

og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der

udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-selskabet,

fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selska-

bet, jf. kapitel 7, også vil gælde i forhold til en transmissi-

onssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 42 og 43

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1.

pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for be-

nyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer

samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissi-

ons-, distributions-, og LNG-selskabet, fastsættes af trans-

missions-, distributions-, eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at ved transport af gas gennem

flere distributionssystem med henblik på forsyning af en

forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne

for transport i det distributionssystem, som forbrugeren er

tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes

aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionssy-

stem gassen transporteres igennem.

Det foreslås i

§ 20, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om gasforsyning,

at sætningen »flere distributionssystem« ændres til »flere

distributionssystemer«, og i

§ 20, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om

gasforsyning, ændres ordet »distributionssystem« til »distri-

butionssystemer«.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-

stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-

tal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov

nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasfor-

syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige

andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 44

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at lager- og transmissionsselskaber en

gang om året offentliggør deres kommercielle hovedvilkår

for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunk-

tioner. Inden fastsættelse af hovedvilkårene høres lager- og

transmissionsselskabernes brugere herom.

Det foreslås at ændre i

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om

gasforsyning, således at der efter ordet »transmissionssel-

skabernes« indsættes »eller transmissionssystemejernes og

systemoperatørernes«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejer-

nes og systemoperatørernes brugere skal høres inden fast-

sættelse af hovedvilkårene for adgang til lagerfaciliteter,

linepack og andre hjælpefunktioner.

Det bemærkes, at ændringen er en følge af Energinets om-

organisering og skal således sikre, at de relevante brugere

fortsat høres inden fastsættelse af hovedvilkår, selvom trans-

missionsselskabet er opdelt i en transmissionssystemejer og

systemoperatør. En transmissionssystemejer og systemope-

ratør vil således være forpligtet på samme måde som et

transmissionsselskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 45

Det følger af den gældende bestemmelse I § 22 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastruk-

turen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller

delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og

41 for en bestemt periode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte forhold, som

er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december

2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfra-

strukturen

Det foreslås i

§ 22 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at der

efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk.

4.«

Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 1, i lov

om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det

foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk.

4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 1, ikke vil finde

anvendelse for brintinfrastruktur.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1 om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 46

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal

være selskabsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system

infrastrukturen vil indgå.

Det foreslås i

§ 22 a, stk. 2,

i lov om gasforsyning, at der

efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk.

4.«

Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 2, i lov

om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det

foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk.

4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 2, ikke vil finde

anvendelse for brintinfrastruktur.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 47

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastruk-

turen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller

delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og

41 for en bestemt periode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte forhold, som

er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december

2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfra-

strukturen

Det foreslås i

§ 22 a, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at der

efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk.

4.«

Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 3, i lov

om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det

foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk.

4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 3, ikke vil finde

anvendelse for brintinfrastruktur.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 48

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastruktu-

ren efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis

kan undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og

41 for en bestem periode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber efter regler-

ne i stk. 2-6 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions-

og handelsaktiviteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at få

adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk

nødvendigt for at yde en effektiv systemadgang, lagre, line-

pack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at priser og betingelser for benyttelse af

transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-

faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distribu-

tions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distri-

butions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-,

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer

og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og

distributionssystemer samt LNG-faciliteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at adgang til lagerfaciliteter, linepack

og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissi-

onsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved auktion,

baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende

kriterer. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Dan-

mark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissi-

onssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 21, i lov

om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg

fastsætter regler for adgang til opstrømsrørledningsnet og

opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som yder tekniske tje-

nester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele

af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produkti-

onsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, i lov

om gasforsyning, at priser og betingelser for anvendelse af

transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-

faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions-, og

LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er god-

kendt af Forsyningstilsynet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 41, stk. 1, i lov

om gasforsyning, at hvis Forsyningstilsynet finder, at priser

og betingelser må anses for at være i strid med bestemmel-

serne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af

priser og betingelser.

Det foreslås, at indsætte et nyt stykke i

§ 22 a

i lov om

gasforsyning, hvorefter »stk. 1-3 ikke finder anvendelse for

brintinfrastruktur«.

Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet i § 22 a, stk.

4, vil fremgå, at bestemmelsen og fastsatte regler i medfør af

bestemmelsen ikke vil finde anvendelse for brintinfrastruk-

tur. Det foreslåede vil således medføre, at brintinfrastruktur

ikke kan opnå undtagelse for de pågældende regler i medfør

af § 22 a, stk. 1, og efter regler fastsat i medfør af bemyn-

digelsen i § 22 a, stk. 3, hvorfor der heller ikke gælder

et krav om selskabsmæssig adskillelse efter § 22 a, stk.

2. Derimod er sådan potentiel undtagelse for samme regler

omfattet af den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi-

og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om undtagelse

for hele eller dele af lovens regler for klynger efter § 2, stk.

5, og for transmissionssystemer anlagt primært med henblik

på transport af gas til andre lande efter § 2, stk. 7.

Det foreslåede vil ikke i sig selv medføre materielle æn-

dringer, da der ikke findes regler om Forsyningstilsynets

mulighed for a træffe afgørelse om undtagelse for brintinfra-

struktur i forhold til bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36

a og 41. Det foreslåede vil medføre, at selvom det foreslås

generelt at indarbejde brint i lov om gasforsyning, vil Forsy-

ningstilsynets mulighed for at træffe afgørelse om undtagel-

se efter § 22 a, ikke blive gennemført for brintinfrastruktur,

da muligheden herfor vil være omfattet af bemyndigelserne

for klima-, energi- og forsyningsministeren i § 2, stk. 5 og 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1 om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 49

Det følger af den gældende bestemmelse i § 28 b, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre,

at ledelsen i et transmissions-, distributions- eller lagersel-

skab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser.

Det foreslås i

§ 28 b, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at

ordet »transmissions-« ændres til sætningen »transmissions-

selskab, eller en transmissionssystemejer og en systemope-

ratør«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 28 b, stk. 3, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 28 b, stk. 3

om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et

transmissions-, distributions- eller lagerselskab kan handle

uafhængigt af kommercielle interesser, også vil gælde for en

transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 50

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds

helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov

om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed, samt sel-

skaber, der driver transmissionsvirksomhed efter bevilling,

halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med

selskaberne efter § 30, stk. 1.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Der er på nuværende tidspunkt ikke andre end Energinet,

der driver gastransmission i Danmark.

Tilsynsopgavens karakter kan omfatte tilsyn med en ræk-

ke forhold, herunder tilsyn med varetagelse af forsynings-

sikkerhed, vurdering af behov for transportkapacitet og

behandling og vurdering af nødvendige planer, rapporter,

mødevirksomhed mv, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

40 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Ener-

ginet.dk og lov om varmeforsyning som fremsat, s. 22.

Tilsynsopgaven vedrører endvidere Energistyrelsens tilsyn

med Energinets almene beredskab og it-beredskab, jf. Folke-

tingstidende 2018-2019, A, L 178 om ændring af lov om

Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

som fremsat, s. 35.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 b, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-

taling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet

med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med

bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virksom-

hed, som Energinet og denne virksomheds helejede datter-

selskaber i medfør af § 2 og 3, i lov om Energinet, udøver

efter lov om gasforsyning ud over gastransmissions- og dis-

tributionsvirksomhed.

Efter gældende ret er gebyrbetaling for tilsyn med LNG- og

lagervirksomhed omfattet af 30 b.

Det foreslås at ændre

§ 30 a, stk. 1,

således at transmissi-

onsvirksomhed ændres til transmissionsvirksomhed eller op-

strømsanlægsvirksomhed, og transmissionsvirksomhed efter

bevilling ændres til transmissions- LNG- eller lagervirksom-

hed.

Det foreslåede vil medføre, at finansiering for tilsyn med

Energinets opstrømsanlægsvirksomhed samt selskaber, der

efter bevilling driver LNG- og lagervirksomhed vil blive

omfattet af gebyrfinansieringen i § 30 a, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at finansieringen af tilsyn med Ener-

ginet opstrømsaktiviteter på land blliver omfattet af § 30 a,

stk. 1.

Til nr. 51

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2,

i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds

helejede selskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt

selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling,

halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn efter

lovens § 30, stk. 1, med den virksomhed, som Energinet

og Energinets helejede datterselskaber udfører i henhold til

loven, og med de øvrige selskabers overholdelse af vikårene

i deres bevillinger, jf. dog § 30 c.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.5 om justering af gebyrreglerne for en beskrivelse af den

gældende § 30 c i lov om gasforsyning.

Det foreslås, at

§ 30 a, stk. 2,

ændres således, at der i stedet

for henvisningen til § 30 c indsættes en henvisning til stk. 5.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåe-

de ophævelse af § 30 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, og at

denne bestemmelses materielle indehold foreslås videreført i

§ 30 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 og 55.

Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændrin-

ger.

Til nr. 52

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 3, i

lov om gasforsyning, at de beløb, som opkræves efter stk. 1

og 2, fastsættes til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr.

Beløbene opkræves hos Energinet og denne virksomheds

helejede datterselskaber, der driver transmissionsvirksom-

hed og distributionsvirksomhed og andre selskaber med be-

villing hertil. Beløbet betales halvårligt til Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til

tilsyn med selskaberne.

Det foreslås at ændre beløbene i

§ 30 a, stk. 3,

fra 0,26 mio.

kr. til 0,46 mio. kr. årligt og fra 0,03 mio. kr. til 0,08 mio. kr.

årligt.

Det foreslåede vil medføre, at de fastsatte beløb i § 30 a, stk.

3, fastsættes til henholdsvis 0,46 mio. kr. og 0,08 mio. kr.

for at tilstræbe balance mellem omkostninger og indtægter

for gebyrerne henover en årrække, jf. lovforslagets alminde-

lige bemærkninger punkt 3.5, og at disse gebyrsatser nu

også kan omfatte betaling for nye tilsyn, der ikke tidligere

var omfattet af gebyrsatsen. Der er tale om klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsyn med Energinets opstrømsan-

lægsaktiviteter på land, og der er tale om tilsyn med gas-

distributionsselskabers planer i henhold til lov om gasforsy-

nings § 14, stk. 1, nr. 5. Endelig er der tale om klima-,

energi- og forsyningsministerens nye sektortilsyn med brint,

jf. bestemmelsen i § 30, stk. 1, i lov om gasforsyning. Et

sektor tilsyn som i lyset af den foreslåede ordning med udvi-

delsen af loven til også at omfatte brint, tilsvarende vil blive

udvidet. Der henvises øvrigt til de almindelige bemærknin-

ger punkt 3.5 om justering af gebyrreglerne.

De foreslåede ændringer af gebyrsatserne vil medføre, at de

omkostninger, som Energinet og bevillingspligtige selskaber

skal betale til myndighederne, vil stige.

Til nr. 53

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4,

i lov om gasforsyning, at det samlede beløb efter stk. 1

og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og

fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde af

gas, som er transporteret gennem selskabernes systemer til

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger

af forbrug af gas i det foregående kalenderår.

Gas, som distributionsselskaberne transporterer til andre dis-

tributionsselskaber, eller som eksporteres ud af landet, med-

regnes ikke i opgørelsen over transporteret gas til forbrug i

Danmark. Formålet med denne fordeling er, at det sikres, at

distributionstarifferne belastes ens i alle dele af landet. For-

delingen baseres på det foregående års forbrug, idet det er

det senest kendte forbrug på tidspunktet for beregning af

fordelingen ved indmeldingen til finansloven. Ved en even-

tuel konsolidering af distributionsselskaber anvendes selska-

bernes sammenlagte forbrug, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 40 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme

af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om

Energinet.dk og lov om varmeforsyning som fremsat, side

22 som ændret ved betænkning ved L40, B, S. 2-3.

Det foreslås, at der i

§ 30 a, stk. 4,

efter ordet selskabernes

indsættes ordene »net og«.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen vil omhandle

gas, der transporteres igennem både selskabernes net og

systemer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, stk. 1, nr. 50, hvor det foreslås, at opstrøms-

anlægsvirksomhed vil skulle være omfattet af § 30 a. Op-

strømsanlægsvirksomhed er omfattet af begrebet opstrøms-

rørledningsnet, jf. lov om gasforsyning § 6, stk. 1, nr. 21

og 22. Opstrømsanlægsvirksomhed er dermed omfattet af

begrebet net og ikke system, hvilket nødvendiggør den fore-

slåede ændring. Om den terminologiske sondring mellem

net og system i gasforsyningsloven se Folketingstidende

2020-21, A, L171 om ændring af lov om naturgasforsyning,

lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre

love.

Til nr. 54

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 1, at

Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i

medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver

distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der dri-

ver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal

betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter

regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk.

6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det al-

mene beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder,

jf. Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om

Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,

side 35.

Lagervirksomhed drives i dag i et datterselskab til Energi-

net. Energinet driver ikke i dag distributionsvirksomhed på

gasområdet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 2, 1.

pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges

til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om

fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.

Der følger af § 10 i bekendtgørelse om betaling for

myndighedsbehandling i Energistyrelsen, BEK nr. 1460 af

25/06/2021, udstedt i medfør af den gældende § 30 c, stk.

2, en fastsættelse af gebyrkategorierne, herunder gebyrernes

størrelse og fordelingen af omkostningerne på kategorier af

selskaber.

Det foreslås, at der i

§ 30 a

indsættes, efter stk. 4, som nyt

stk. 5, hvoraf det fremgår, at Energinet og denne virksom-

heds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3,

i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirk-

somhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed

efter bevilling, betaler et halvårligt beløb til Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til

tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15

a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Det foreslås endvidere, at der i

§ 30 a

indsættes, efter det

foreslåede stk. 5, som nyt stk. 6, hvoraf det fremgår, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætter størrelsen af

beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af omkostningerne

på kategorier af selskaber.

Det foreslåede vil medføre, at indholdet af § 30 c, stk. 1

rykkes op i den foreslåede § 30 a, stk. 5. Det skyldes et

ønske om at samle og forsimple gebyrbestemmelserne og at

gøre dem mere overskuelige. Der foreslås ingen materielle

ændringer i omhandlende gebyrbestemmelse og den foreslå-

ede § 30 a, stk. 5 skal derfor forstås som den gældende § 30

c, stk. 1.

Det foreslåede i § 30 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, vil

dermed medføre at der, som i den gældende § 30 c, fastsæt-

tes krav om, at Energinet og denne virksomheds helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Ener-

ginet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, samt

selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling,

halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med

selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og

§ 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet

med det almene beredskab og it-beredskabet hos disse virk-

somheder, som i dag udføres i henhold til bekendtgørelse

om naturgasberedskab og bekendtgørelse om it-beredskab.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at indholdet af § 30

c, stk. 2, 1. pkt. rykkes op i den foreslåede § 30 a, stk. 6,

1. pkt. Det skyldes et ønske om at samle og forsimple ge-

byrbestemmelserne og at gøre dem mere overskuelige. Der

foreslås ingen materielle ændringer i omhandlende gebyrbe-

stemmelse og den foreslåede § 30 a, stk. 6 skal derfor for-

stås som den gældende § 30 c, stk. 2, 1. pkt. Den gældende §

30 c, stk. 2, 2. pkt. vil være omfattet af den foreslåede § 30

a, stk. 7.

Energistyrelsen vil, som med den gældende § 30 c, stk.

2, kunne justere gebyrerne, så de afspejler antallet og stør-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

relsen af de virksomheder i sektorerne, der føres tilsyn

med. Der vil således være en fuld omkostningsdækning

for Energistyrelsen, hvilket betyder, at udgifterne forbundet

med tilsynet modsvares af de samlede opkrævninger. Ord-

ningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil også sikre, at

princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virk-

somheden får, og det gebyr der opkræves herfor, overholdes,

jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 178 om ændring af

lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgas-

forsyning som fremsat, s. 35-36.

Til nr. 55

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a stk. 5, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkost-

ningerne efter stk. 1 og 2. Den gældende bestemmelse i § 30

a, stk. 1 vedrører gebyrbetaling for tilsyn på transmissions-

niveau. Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2 vedrører

gebyrbetaling for tilsyn på distributionsniveau.

Den gældende § 30 c, stk. 2, 2. pkt., vedrører klima-, energi-

og forsyningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere

regler om betaling og opkrævning af beløb, efter den gæl-

dende § 30 c, stk. 1.

Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede stk.

5 og 6 i

stk. 5,

der bliver stk. 7.

Det foreslåede skal ses i henhold til den foreslåede ændring

i lov om gasforsyning, således at det materielle indehold af

den gældende § 30 c indarbejdes i § 30 a. Ændringen er

udelukkende et udtryk for en forenkling af gebyrreglerne i

lov om gasforsyning, og forslaget medfører ingen materiel

ændring af retstillingen i forhold til den gældende § 30 c,

stk. 2, 2. pkt. Således vil bemyndigelsen i den gældende

§ 30 c, stk. 2, 2. pkt. med forslaget blive indeholdt i den

foreslåede § 30 a, stk. 7.

Til nr. 56

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 b, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-

taling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet

med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber

med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virk-

somhed, som Energinet og denne virksomheds helejede dat-

terselskaber i medfør af §§ 2 og 3, i lov om Energinet,

udøver efter lov om gasforsyning udover gastransmissions-

og distributionsvirksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 1,

at der fastsættes et krav om, at Energinet og denne virksom-

heds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3,

i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirk-

somhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed

efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostnin-

ger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af

§ 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det

vil sige tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet

hos disse virksomheder, jf. Folketingstidende 2018-19, A,

L78 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og

lov om naturgasforsyning, side 35.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 30

c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyn-

diges til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder

fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber, jf.

Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om

Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,

side 35.

Det foreslås, at

§§ 30 b

30 c

ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i lovfor-

slagets § 1, nr. 54, foreslås at indføre det materielle indhold

af den gældende §§ 30 b og 30 c i § 30 a.

Til nr. 57

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at et distributionssystem, som ejes

af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber,

der ejer sådanne systemer (distributionsandele), udelukken-

de kan afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståel-

ser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig

underretning herom til Energinet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 8, i

lov om gasforsyning, at i mangel af enighed fastsættes pris-

og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til distributi-

onssystem efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter

reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspro-

priation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af

kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksations-

kommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at

kendelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås i

§ 34, stk. 8,

i lov om gasforsyning, at ordet

»distributionssystem« ændres til »et distributionssystem«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring af ordet distribu-

tionssystem fra ubestemt til bestemt form. Distributionssy-

stem er indsat i ubestemt form ved § 1, nr. 3, i lov nr. 923 af

18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love,

ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 58

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, 2.

pkt., i lov om gasforsyning, at øvrige omkostninger, herun-

der til etablering og ændringer, afholdes af distributionssel-

skabet, hvis omkostningerne vedrører distributionssystemet,

eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrø-

rer transmissionssystemet.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 6,

3. pkt., i lov om gasforsyning, at klage indgives til distribu-

tions- eller transmissionsselskabet, der inden 4 uger efter

modtagelsen videresender klagen til tilsynet med en udtalel-

se og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 7,

nr. 1, i lov om gasforsyning, at for opgraderet biogas, som

leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes

et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet

biogas til et sammenkoblet system efter d. 1. januar 2020,

kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn

om pristillæg efter stk. 1 og 2, når der senest den 8. febru-

ar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget

til opgradering af biogas i form af investering i etablering

af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslut-

ning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne el-

ler transmissionssystemet med distributions- eller transmis-

sionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 2,

nr. 1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af §

35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, og

hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system

senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte

kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af

tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale

om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet

system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem

ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans-

missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 3, nr.

1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g,

stk. 5, der ikke er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor

der ikke er påbegyndt levering til et sammenkoblet system

senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegyn-

der levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar

2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den

mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et

sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning

af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er

indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgrade-

ringsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,

jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 4, nr.

1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g,

stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, hvor der er

påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den

8. februar 2019, og hvor der senest den 8. februar 2019 er

foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget

til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte

kapacitet som den mindste af følgende værdier, jf. dog stk.

5: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som

fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg

til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8.

februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-

tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 7,

nr. 1, i lov om gasforsyning, at For anlæg omfattet af §

35 g, stk. 7, som idriftsættes og påbegynder levering til et

sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, fastlægges

den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende

værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system,

som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg

til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8.

februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-

tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det foreslås i

§ 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk.

7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk.

stk. 7, nr. 1,

at der efter ordet »transmissionsselskabet«

indsættes sætningen »eller transmissionssystemejeren og sy-

stemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 35 a, stk. 4, 2. pkt.,

stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1,

stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og stk. 7, nr. 1, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 4, 2.

pkt., om at øvrige omkostninger, herunder til etablering og

ændringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkost-

ningerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissi-

onsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissions-

systemet, også vil gælde for en transmissionssystemejer og

en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 6, 3. pkt.,

om at klage indgives til distributions- eller transmissions-

selskabet, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender

klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der

har ligget til grund for afgørelsen, også vil gælde for en

transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 g, stk. 7, nr. 1,

om at for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkob-

let system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system

og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkob-

let system efter d. 1. januar 2020, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk.

1 og 2, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en

irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i

form af investering i etablering af opgraderingsanlægget el-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ler indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlæg-

get til distributionssystemerne eller transmissionssystemet

med distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a,

stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en

systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 2, nr. 1,

om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat

til opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering

til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fast-

lægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af

følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkob-

let system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgra-

deringsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået

senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsan-

lægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35

a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og

en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 3, nr.

1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er

idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbe-

gyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. fe-

bruar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et

sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges

den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende

værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system,

som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg

til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1.

januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-

tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2,

også vil gælde for en transmissionssystemejer og en system-

operatør

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 35 h, stk. 4, nr.

1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er

idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbe-

gyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. fe-

bruar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et

sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges

den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende

værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system,

som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg

til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1.

januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-

tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2,

også vil gælde for en transmissionssystemejer og en system-

operatør

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 35 h, stk. 6, om

at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til

opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til

et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og

hvor der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irrever-

sibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af

biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den

mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5: Kapacitet af

tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale

om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet

system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem

ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans-

missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en

transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 7, nr.

1, om at For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 7, som idrift-

sættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system

efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte

kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af

tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale

om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet

system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem

ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans-

missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en

transmissionssystemejer og en systemoperatør

Til nr. 59

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 7,

i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderings-

anlægs tilslutning til distributionssystemerne eller transmis-

sionssystemet, herunder nærmere regler om fordelingen af

omkostninger ved tilslutning og ved at være tilsluttet distri-

butionssystemerne eller transmissionssystemet mellem eje-

ren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmis-

sionsselskabet.

Det foreslås i

§ 35 a, stk. 7,

i lov om gasforsyning, at

der efter ordet »transmissionsselskabet« indsættes sætningen

»eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 35 a, stk. 7, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 35 a, stk. 7

om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til dis-

tributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder

nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslut-

ning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller

transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlæg-

get og distributions- eller transmissionsselskabet, også vil

gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en system-

operatør.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 60 og 61

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 6 b, i lov

om gasforsyning, at kapitlet omhandler midlertidig fravigel-

se af frister og betingelser som følge af covid-19. Kapitlet er

ophævet pr. 1. marts 2021, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 546 af 28.

april 2020.

Lov om gasforsyning indeholder regler om udbud af pristil-

læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende

energikilder i kapitel 6 c i § 35 k, jf. § 1. nr. 76 i lov nr. 923

af 18. maj 2021, med ikrafttrædelse ved klima-, energi- og

forsyningsministerens fastsættelse, jf. § 10, stk. 6 i samme

lov. Imidlertid følger det også af § 3, nr. 7 i lov nr. 883 af 12.

maj 2021 blev der indsat et nyt kapitel 6 c med genoptagelse

af § 36 om oprindelsesgaranti for gas for vedvarende energi-

kilder, med ikrafttrædelse den 30. juni 2021. Dermed vil der

være tale om en fejl i kapitelnummereringen, når reglerne

om pristillæg i henhold til § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj

2021 bliver sat i kraft.

Det foreslås at nyaffatte overskriften til kapitel 6 b ændres

til udbud af pristillæg

Det foreslåede vil ændre overskriften til det ophævede kapi-

tel 6 b i loven, sådan der ikke vil opstå fejl med kapitelnum-

mereringen. Det foreslåede vil således genoptage kapitel 6

b, dog med andet materielt indhold.

Det foreslås at indsætte

§ 35 k

i kapitel 6 b, hvorefter det

fremgår, at denne bestemmelse vil omhandle udbud af pris-

tillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende

energikilder, der leveres til gassystemet. Ligeledes vil det

med det foreslåede

stk. 2

fremgå, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, så-

fremt ministeren afholder udbud i perioden, vil fastsætte

betingelser for pristillæg i kommende udbudsmateriale, ind-

gå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere

kontrakterne og udbetale pristillæg i overensstemmelse med

disse. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil afholde ét eller flere

udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra

vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.

Andre gasser fra vedvarende energikilder omfatter eksem-

pelvis metanisering af rå biogas eller kuldioxid fra et opgra-

deringsanlæg, hvor der tilføres brint produceret ved elektro-

lyse eller katalyse. Nærmere krav til gaskvalitet og teknolo-

gier til produktion af andre gasser fra vedvarende energikil‐

der vil fremgå af udbudsvilkårene, som tilrettelægges ud fra

forligskredsens beslutning om udmøntning af midlerne fra

Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bestemme, hvor

mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2022-2030,

samt hvornår disse afholdes inden for den angivne perio-

de. Ministeren vil ikke være forpligtet til at holde udbud

i hele perioden, og vil have mulighed for at afholde et

eller flere udbud i ét år og ikke at holde udbud i et andet

år. På baggrund af de modtagne tilbud vil klima-, energi-

og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende

tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristil-

læg på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder

således også hjemmel til accept af indkomne tilbud i den ud-

strækning disse efterlever vilkårene i udbudsmaterialet samt

til den efterfølgende udbetaling af pristillæg til de vindende

projekter.

Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020,

at der er afsat en økonomisk ramme til udbud af pristillæg

til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐

kilder, som er stigende fra 200 mio. kr. i 2024 til 678 mio.

kr. i 2030 (2020-priser), hvor der er fuld indfasning. Støtten

gives i 20 år til de enkelte anlæg.

Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser

fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak-

tatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene af pristillæg for op-

graderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikil‐

der forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til mil-

jøbeskyttelse og energi 2014-2020. Udbuddene skal stats‐

støtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før

ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har

forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode til udgangen

af 2021. Når og i det omfang Europa-Kommissionen god-

kender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter

blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de

vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal

ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-

dende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og

Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet vil gælde

for etablering af nye anlæg i form af kapacitetsudvidelser

i tilknytning til eksisterende anlæg eller på fabriksnye an‐

læg. Der stilles blandt andet krav om, at støtten har tilskyn-

delsesvirkning. Det betyder, at projekter, der deltager i ud‐

buddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser

fra vedvarende energikilder, ikke må være påbegyndt. Det

indebærer, at arbejdet med fysisk etablering på anlægspro-

jektet må ikke være påbegyndt, eller der må ikke være ind-

gået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investerin-

gen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år

regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget har påbegyndt leve-

ring til gassystemet. Det forventes, at udbudsbetingelserne

vil indeholde regler om, at de anlæg, der producerer opgra-

deret biogas eller andre gasser fra vedvarende energikilder,

og som er omfattet af et vindende tilbud, skal have påbe-

gyndt levering inden for en nærmere fastsat periode regnet

fra tidspunktet for underskrivelse af kontrakten. Desuden vil

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et

vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte. Denne

betingelse skal være med til at sikre en ikkediskriminerende

udbudsprocedure.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil

fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for

afholdelse af udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas

og andre gasser fra vedvarende energikilder.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4

om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18.

maj 2021.

Til nr. 62

Det følger af den gældende overskrift før § 36, i lov om

gasforsyning, at bestemmelsen omhandler gasselskabernes

priser og betingelser. Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 79,

blev overskriften ændret med henblik på opdatering af ord-

lyden for så vidt angår den generelle ændring fra naturgas

til gas, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat,

side 92. Materielt omhandler § 36 dog oprindelsesgarantier

for gas fra vedvarende energikilder.

Det foreslås at ophæve

overskriften

før § 36, i lov om gas-

forsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at § 36, i lov om gasforsy-

ning, med § 3, nr. 7 i L 883 af 12. maj 2021, blev genoptaget

og indarbejdet i et nyt kapitel med andet materielt indhold

end gasselskabernes priser og betingelser. Herved fik den

ændrede ordlyd af overskriften før § 36 en lovteknisk for-

kert placering, hvilket er en klar lovteknisk fejl.

Det foreslåede vil således ophæve den misvisende og lov-

teknisk forkert placerede overskrift før § 36. Det foreslåede

vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 63

Der er ingen overskrift før § 36 a, i lov om gasforsyning.

Det foreslås, at der før § 36 a, i lov om gasforsyning, som

overskrift

indsættes »gasselskabernes priser og betingelser«.

Baggrunden for det foreslåede er, at § 36, i lov om gasforsy-

ning, med § 3, nr. 7 i L 883 af 12. maj 2021, blev genoptaget

og indarbejdet i et nyt kapitel med andet materielt indhold

end gasselskabernes priser og betingelser. Herved fik den

ændrede ordlyd af overskriften før § 36 en lovteknisk for-

kert placering, som burde være før § 36 a, når § 36 blev

genoptaget og indarbejdet i et nyt kapitel, hvilket er en klar

lovteknisk fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der for så vidt angår bestem-

melserne i §§ 36 a – 39 vil fremgå en overskrift, som angi-

ver det materielle indhold af bestemmelserne, gasselskaber-

nes priser og betingelser. Det foreslåede vil ikke medføre

materielle ændringer.

Til nr. 64

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for anvendel-

se af transmissionssystemer og distributionssystemer samt

LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions-

og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er god-

kendt af Forsyningstilsynet.

Det foreslås i

§ 36 a, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at ordet

»transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselska-

ber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 36 a, stk. 1, i lov om

gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være

selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-

mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet

transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-

system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers

opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers

opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig

virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,

der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-

selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-

sionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 36 a, stk. 1, om,

at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssyste-

mer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsæt-

tes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter

offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsy-

net, også vil gælde for transmissionssystemejere og system-

operatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 65

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, stk. 4, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdra-

gelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

Det foreslås i

§ 36 a, stk. 4,

i lov om gasforsyning, at ordet

»distributionsnet« ændres til »distributionssystemer«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring af ordet distribu-

tionsnet til distributionssystemer. § 36, stk. 4, er indsat med

brug af begrebet distributionsnet ved § 1, nr. 79 i lov nr. 923

af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning,

lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre

love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 66

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at priser for ydelser fra transmissions-

selskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægts-

ramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen

for transmissionsselskaber med henblik på dækning af om-

kostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrent-

ning af den investerede kapital.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 4,

nr. 4, i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om beregning og justering af indtægtsram-

men og om længden af reguleringsperioden, herunder regler

om fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssel-

skaber.

Det foreslås, at §

37 d, stk. 1, 1.

2. pkt.,

stk. 4, nr. 4,

ændrer

»transmissionsselskaber«

til:

»transmissionssysteme-

jer eller systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet

»transmissionssel-

skaber« tre steder ændres til: »transmissionssystemejer el-

ler systemoperatør«, således at der gives mulighed for at

fastsætte indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og

systemoperatøren.

Gældende ret giver alene hjemmel til én indtægtsramme

for transmissionsselskaber og med den foreslåede ændring

sikres således en adskillelse af opgaverne i indtægtsramme-

reguleringen.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at Forsy-

ningstilsynet vil kunne fastsætte regler om beregning og

justering af indtægtsrammer for henholdsvis transmissions-

systemejeren eller systemoperatøren, og fastsætte regler om,

hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder

for indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt ind-

går og bogføres i andre selskaber.

Det forventes, at udgangspunktet for reguleringsperioden

vil være fire år for transmissionssystemejeren og to år for

systemoperatøren. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsy-

net ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter reg-

ler om, at reguleringsperiodens længde også for transmis-

sionssystemejeren kan fastsættes til to år. På denne måde

sikres, at der tages hensyn til den forventede udvikling i

omkostningerne i forbindelse med midlertidig nedlukning af

Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projektet, som finder

sted samtidig med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstil-

synet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved at

udnytte bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning,

eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige

effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivi-

tetsniveau. Årsagen til, at systemoperatøren vil have en kor-

tere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år, er, at

systemoperatøren, inden for nærmeste årrække forventes at

opleve en betydelig udvikling i omkostningsbasen som følge

af den grønne omstilling. En reguleringsperiode på fire år

vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige

omkostninger for systemoperatøren. Derudover er det hen-

sigtsmæssigt, at der er samme reguleringsperioder for gas og

el i systemansvar, dvs. at begge aktiviteter reguleres ved to-

årige reguleringsperioder. Generelt reduceres den økonomi-

ske risiko ved to-årige reguleringsperioder og finansierings-

omkostningerne indtil rekalibrering. Systemoperatøren har

en begrænset egenkapital, hvilket også taler for en kortere

reguleringsperiode.

Det forudsættes, at indtægtsrammerne som udgangspunkt

vil omfatte alle indtægter fra opgaver for henholdsvis trans-

missionssystemejeren og systemoperatøren. Eksempelvis

vil gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrøms-

anlægsvirksomhed ikke være en del af indtægtsrammeregu-

leringen, da det ikke er at betragte som en opgave for hver-

ken transmissionssystemejeren eller systemoperatøren.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere

regler om, hvilke opgaver, som er omfattet af definitioner-

ne transmissionssystemejer og systemoperatør. Ved opgaver

som varetages af transmissionssystemejeren, vil der som

udgangspunkt primært forstås tekniske og anlægsmæssige

aktiviteter og dertil hørende design og sikkerhed, herunder

indkøb og kontraktstyring. Ved opgaver som varetages af

systemoperatør, vil der som udgangspunkt forstås system-

planlægning, gasmarkedsudvikling, driftsudvikling og kon-

trolcenter.

Ovennævnte er ikke udtømmende og er alene eksemp-

ler. Reglerne skal fastsættes i overensstemmelse med defini-

tionerne af transmissionssystemejer og systemoperatør, som

foreslået i § 6 nr. 29 og § 6 nr. 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 14

og 15 og ovennævnte skal fortolkes i overensstemmelse med

disse definitioner. Det er i sidste instans Forsyningstilsynet,

som træffer afgørelse omkring den rette fordeling mellem

indtægtsrammerne i forhold til opgaverne.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

systemoperatøren i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om

en begrænsning af opnået underskud ved tillæg til omkost-

ningsrammen.

Underskuddet kan begrænses, såfremt Forsyningstilsynet

vurderer, at underskuddet vil have væsentlige samfundsøko-

nomiske konsekvenser, eksempelvis hvis systemoperatøren

har brugt ressourcer i en sådan grad, at systemoperatøren

efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine op-

gaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den

endelige model for håndtering af underskud.

Endelig forudsættes det, at Energinet fastsætter en forde-

lingsnøgle i forhold til eventuelle fælles udgifter og indtæg-

ter for henholdsvis transmissionssystemejer og systemopera-

tør og for henholdsvis gas og el. Denne fordelingsnøgle

vurderer Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelsen

af de konkrete indtægtsrammer.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsy-

ningstilsynet vil fastsætte nærmere regler om fastsættelse af

effektiviseringskrav for transmissionssystemejeren eller sy-

stemoperatøren. Med effektiviseringskrav menes det beløb,

som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af For-

syningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,

hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektivise-

ringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være und-

taget for effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirke-

lige omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ikke fastsætter nær-

mere krav om effektivisering for så vidt angår opgaver i

relation til nødforsyning og balancering. Det forudsættes,

at udgifter i relation til opgaver i forbindelse med nødforsy-

ning og balancering vil være ikke påvirkelige omkostninger.

Vedrørende øvrige opgaver for systemydelser, eksempelvis

nødforsyning, og balancering, som varetages af systemope-

ratøren, forudsættes Forsyningstilsynet ved fastsættelse af

effektiviseringskrav, at tage særligt hensyn til den samfunds-

økonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig afvejning mel-

lem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus over

for systemoperatøren.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,

at transmissionssystemejeren, kan opnå overskud via eks-

traordinære effektiviseringsgevinster, såfremt transmissions-

systemejeren er mere effektiv end forudsat i indtægtsram-

men. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive

forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsoli-

dering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet. Det forudsæt-

tes videre, at systemoperatøren, ikke kan opnå et overskud

ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering.

Til nr. 67

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet kan indhente

uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af ind-

tægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Det foreslås, at

§ 37 d, stk. 3,

ændres således, at

»transmissi-

onsselskabets« ændres til:

»transmissionssystemejerens

eller

systemoperatørens«.

Det foreslåede, hænger sammen med den foreslåede æn-

dring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i praksis,

idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er

tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet

begrebsanvendelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering.

Til nr. 68

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 5,

i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørlednings-

netvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller

delvis vil være undtaget fra stk. 1. Baggrunden for bestem-

melsen er, at kunne undtage gasopstrømsrørledningsnetvirk-

somhed og gasopstrømsanlægsvirksomheds indtægtsramme-

regulering i tilfælde af at transmissionsselskaber i fremti-

den vil have gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrøms-

anlægsvirksomhed, herunder bl.a. pga. Baltic Pipe-projetet.

Det foreslås, at

§ 37 d, stk. 5,

ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen ophæves. Op-

hævelse af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at

det tillige foreslås, at ændre

»transmissionsselskaber«

til:

»transmissionssystemejer eller systemoperatør« i § 37 d, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. § 37 d, stk. 5, vil herefter ik-

ke længere være relevant, da begreberne gasopstrømsrørled-

ningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed ikke

vil være omfattet af de foreslåede begreber transmissionssy-

stemejer og systemoperatør i § 37 d. Det vil sige, at der

ikke er behov for at fastsætte nærmere regler om undtagelse

fra stk. 1, da gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gas-

opstrømsanlægsvirksomhed ikke er omfattet af stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering.

Til nr. 69

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 e, stk. 1, i

lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse

med aktiviteter relateret til systemoperatøren, kan ansøge

Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for merom-

kostninger til markedsudvikling, systemudvikling, system-

driftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i for-

bindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra

vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offent-

ligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Det foreslås, at

§ 37 e, stk. 1,

ændres fra

»Transmissions-

selskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til syste-

mansvarlig virksomhed« til:

»Systemoperatøren

kan«.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet transmissionsselska-

ber vil blive ændret til systemoperatøren, og hænger således

sammen med den foreslåede ændring i § 37 d. Ændringen

vil ikke medføre ændringer i praksis, idet det stadig er

samme aktiviteter i Energinet, som der er tale om. Bestem-

melsen medfører således alene en ensartet begrebsanvendel-

se.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

det foreslås, at ændre

»transmissionsselskaber«

til: »trans-

missionssystemejer eller systemoperatør« i § 37 d, stk. 1,

jf. lovforslagets § 1, nr. 66. På baggrund deraf foreslås en

tilsvarende ændring, således at det fremgår, at det alene vil

være systemoperatøren, som skal kunne søge om tillæg til

indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 e.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering.

Til nr. 70

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 f, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber omfattet

af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige re-

guleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsynings-

tilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnska-

berne.

Det foreslås, at

§ 37 f, stk. 1,

ændrer

»Transmissionsselska-

ber« til:

»Transmissionssystemejer

eller systemoperatør«,

»selskabets aktiviteter« ændres til:

»den

pågældendes opga-

ver, der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gas-

relaterede opgaver,«.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet transmissionsselska-

ber vil blive ændret til transmissionssystemejer eller system-

operatør, at begrebet aktivitet vil blive ændret til opgaver, og

at reguleringsregnskaberne vil skulle være opdelt i forhold

til aktiviteter, som er henholdsvis elektricitetsrelaterede og

gasrelaterede aktiviteter.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med baggrunden

for den foreslåede ændring, hvorefter Energinet vil samle

systemansvar for gas og el i ét samlet datterselskab. Efter

omorganiseringen vil der for det første være behov for at

begrebet transmissionsselskaber ændres til transmissionssy-

stemejer eller systemoperatør og for det andet behov for,

at der i reguleringsregnskaber holdes aktiviteter adskilt i

forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter

for at undgå krydssubsidiering. Med den foreslåede ændring

vil disse behov blive tilgodeset.

Det foreslåede, hænger sammen med den foreslåede æn-

dring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i praksis,

idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er

tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet

begrebsanvendelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

i 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering.

Til nr. 71

Til § 39 a

I den gældende lov om gasforsyning er der ikke selvstændi-

ge bestemmelser, der pålægger gasleverandører en generel

pligt til at sikre gennemsigtighed om markedsforhold eller

andre informationspligter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 a i lov

om gasforsyning, at klima-, energi, og forsyningsministe-

ren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasle-

verandører og distributionsselskaber til at sikre en række

grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med afta-

ler mellem forbrugere og disse virksomheder. Med hjemmel

i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om gasforsyning

i er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005

om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer,

rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 1,

at gasselskaber som minimum skal offentliggøre priser og

vilkår på egne hjemmesider på en tydelige, sammenlignelig

og tilgængelig måde.

Pligten til at bidrage til fuld gennemsigtighed i detailmarke-

det for gas vil være en central forpligtelse for gasleverandø-

rerne i et frit gasmarked, som lovforslaget foreslår indført

med den foreslåede ophævelse af forsyningspligt-regulerin-

gen og indførelsen af en leveringspligt for gasleverandører-

ne. Det foreslås derfor, at lov om gasforsyning får bestem-

melser, der fastlægger centrale informationsforpligtelser og

forpligtelser til at offentliggøre og indberette relevante pro-

duktinformationer til prisportalen for gasmarkedet.

Det foreslås i

§ 39 a, stk. 1,

at en gasleverandør skal udfø-

re informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om

markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder in-

formere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold

til leveringspligten efter § 7 c, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af

18. maj 2021.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-

rerne vil få et generelt ansvar for at sikre gennemsigtighed

om markedsforholdene for alle grupper af forbrugere. Gasle-

verandørerne får ansvar for at sikre, at leverandørernes egne

hjemmesider, prisportalen for gasmarkedet og evt. andre in-

formationskilder til enhver tid er opdaterede med korrekte

og relevante oplysninger, herunder oplysninger om forbru-

gernes rettigheder i forhold til leveringspligten efter § 7 c, jf.

§ 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Det foreslås i § 39 a,

stk. 2, 1. pkt.,

at en gasleverandør

skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte

oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder

priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kommer

til at fremgå eksplicit af hovedloven, at gasleverandører vil

skulle oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på

virksomhedens egen hjemmeside. Under begrebet relevante

oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale

om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigel-

sesperiode, information om rabatter, særlige introduktions-

tilbud og andre vilkår for forbrugerne, herunder oplysning

om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller

en rabat ophører. Det vil efter omstændighederne også være

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

relevant at oplyse, om der er tale om produkter, som er

baseret på gas fra vedvarende energikilder.

Det foreslås i § 39 a, stk. 2,

2. pkt.,

at gasleverandøren tillige

skal indberette disse oplysninger til den prisportal, som er

nævnt i § 42 d, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-

rerne også skal indberette alle relevante oplysninger til pris-

portalen for gasmarkedet. Alt efter den konkrete udformning

af prisportalen for gas vil gasleverandører evt. skulle levere

yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrø-

rende et gasprodukts miljøkategori, gasproduktets risikopro-

fil eller evt. supplerende ydelser til gasproduktet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er indsat en bestem-

melse i lovens § 42 d, stk. 4, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af

18. maj 2021, hvorefter Forsyningstilsynet vil blive bemyn-

diget til at fastsætte nærmere regler om bl.a. gasleverandø-

rernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.

Det foreslås i § 39 a,

stk. 3,

at en gasleverandør skal behand-

le klager fra leverandørens forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver frem-

hævet på lovs niveau, at en gasleverandør har pligt til at

behandle klager fra leverandørens kunder. Bestemmelsen

skal bl.a. forstås i lyset af, at en privat forbruger kun kan

få behandlet en civilretlig klage over sin energivirksomhed

(gasleverandør) hos det uafhængige klagenævn på energio-

mrådet, Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugeren

først har klaget skriftligt til sin energivirksomhed (gasleve-

randør) uden at få sit påståede krav opfyldt. Hvis energivirk-

somheden (gasleverandøren) ikke har svaret på forbrugerens

skriftlige henvendelse inden 30 kalenderdage, anses denne

klagebetingelse for opfyldt. Dette fremgår af § 12, stk. 1, nr.

1, i Ankenævnets vedtægter.

Det foreslås i § 39 a,

stk. 4, 1. pkt.,

at Forsyningstilsynet

fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det vil blive kon-

trolleret, om gasleverandører tilbyder gasprodukter uden at

offentliggøre dem eller indberette dem til prisportalen for

gasmarkedet – f.eks. for at omgå leveringspligten i § 7 c,

stk. 1, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Desuden

vil det kunne skade konkurrencen og troværdigheden til gas-

markedet, hvis forbrugerne ikke har mulighed for at se og

forstå alle de gasprodukter, der tilbydes, eller hvis offentlig-

gjorte og indberettede priser og vilkår er mangelfulde eller

ukorrekte.

Det foreslås i § 39 a, stk. 4,

2. pkt.,

at Forsyningstilsynet kan

meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder

stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstil-

synet skal føre tilsyn med, at gasleverandører overholder

kravene i stk. 1-3. Kravene er væsentlige for et velfungeren-

de gasmarked, og de skal derfor til enhver tid overholdes

af gasleverandørerne. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en

gasleverandør ikke overholder kravene, vil Forsyningstilsy-

net kunne give et meddele til leverandøren om at bringe

forholdet i orden hurtigst muligt. Hvis en gasleverandør ikke

efterkommer et påbud, kan forholdet straffes med bøde efter

§ 49, stk. 1, nr. 6 i lov om gasforsyning, hvorefter undladel-

se af at efterkomme et påbud efter loven om at bringe et

forhold i orden straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39,

stk. 5,

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk.

1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil

blive bemyndiget til at sætte mere specifikke krav til, hvor-

dan gasleverandører skal leve op de centrale krav om at

sikre gennemsigtighed og offentliggøre oplysninger om gas-

produkter på prisportalen for gasmarkedet. Der kunne f.eks.

blive tale om at stille nye krav i forbindelse med, at det

danske gasmarked skal omstille sig til en fremtid baseret

på gasser fra vedvarende energikilder og en øget integration

med elmarkedet.

Til § 39 b

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal

i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbru-

gere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden

leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om

et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Det vil sige, at forbrugere automatisk bliver overført til

forsyningspligtproduktet, hvis deres aftale med en anden

gasleverandør (end den forsyningspligtige leverandør) eller

aftale om et andet gasprodukt ophører. Dette gælder uanset

årsagen til, at leveringsaftalen ophører.

Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder

foreslås ophævet, vil der være behov for at sikre gasforsy-

ningen til de forbrugere, som mister deres gasleverandør

uden egen skyld. Dette vil typisk kunne ske, hvis en gasle-

verandør går konkurs.

Det foreslås i § 39 b,

stk. 1,

at hvis et distributionsselskab

eller et transmissionsselskab, eller en transmissionssysteme-

jer og en systemoperatør, afbryder sin ydelse til en gasleve-

randør på grund af manglende overholdelse af selskabets

offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions-

eller distributionssystemet, så overfører distributionsselska-

bet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til

andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Med bestemmelsen foreslås det, som en konsekvens af den

foreslåede afskaffelse af forsyningspligten, at ændre proce-

duren for at overflytte forbrugere, hvis deres gasleverandør

misligholder sine forpligtelser over for transmissionsselska-

bet eller distributionsselskabet i en så kvalificeret grad, at

gasleverandøren mister retten til at transportere gas gennem

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

gassystemet. Forpligtelserne følger af offentliggjorte betin-

gelser for anvendelse af hhv. transmissionssystemet (Reg-

ler for Gastransport) og distributionssystemet (Regler for

Gasdistribution), som er baseret på metoder og vilkår for

adgang, som Forsyningstilsynet har godkendt efter § 36 a i

lov om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle gasleverandø-

rens kunder. Når ordningen med særlige forsyningspligtige

virksomheder ophæves, vil der være behov for at sikre leve-

ring af gas til forbrugerne, hvis deres gasleverandør mislig-

holder sine forpligtelser over for distributionsselskabet eller

transmissionsselskabet og mister retten til at levere gas til

sine gaskunder. Bestemmelsen vil medføre, at gasforbruger-

ne automatisk blive overført til et produkt hos en anden

kommerciel gasleverandør, som bliver reguleret i en over-

gangsperiode efter proceduren i den foreslåede § 39 c.

Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af forsla-

get. De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske

efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og

vilkårene for produktet vil blive reguleret i en overgangspe-

riode på 3 måneder, jf. forslagene til § 39 c, stk. 6, og § 39

Det foreslås i § 39 b,

stk. 2,

at hvis en gasleverandør bli-

ver taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling,

og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge

derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens

virksomhed videreføres, så overfører distributionsselskabet

uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre

gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det

først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes

en undskyldelig fejl.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en

gasleverandørs forbrugere fortsat vil få leveret gas i tilfælde

af gasleverandørens rekonstruktions- eller konkursbehand-

ling – i et marked, hvor der ikke længere er nogen forsy-

ningspligtig gasleverandør, som de berørte forbrugere auto-

matisk kan blive overført til. Bestemmelsen vil fastsætte en

ny procedure, som finder anvendelse, når en gasleverandør

går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne i en

overgangsperiode automatisk vil blive overført til et regule-

ret produkt hos en anden kommerciel gasleverandør efter

proceduren i forslaget til § 39 d. Forbrugernes forsynings-

sikkerhed berøres således ikke af forslaget. De vil fortsat

modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for

det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for

produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måne-

der, jf. forslaget til § 39 c, stk. 6, og § 39 d. Med »uden

forsinkelse« menes, at distributionsselskabet skal fremskyn-

de opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende

afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem

gasforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der

skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante afta-

genumre, gennemføre fordelingen og give meddelelse til de

berørte gasleverandører om de gennemførte leverandørskift

efter proceduren i forslaget til § 39 c. For at undgå, at

forbrugere bliver overført fejlagtigt, skal distributionsselska-

bet dog først sikre sig, at den manglende meddelelse ikke

skyldes en undskyldelig fejl hos rekonstruktør eller kurator.

Det foreslås i § 39 b,

stk. 3,

at rekonstruktør eller kurator

hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbe-

handlingens indledning skal meddele distributionsselskabet,

om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rekonstruktør

eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvens-

behandlingens indledning skal meddele distributionsselska-

bet, om gasleverandørens virksomhed videreføres. Formålet

hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos distri-

butionsselskabet samtidig med, at rekonstruktør eller kurator

gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal

drives videre.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke fratage rekonstruktør

eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre

eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver. Be-

stemmelsen forpligter således rekonstruktør eller kurator til

inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt

bebyrdende aftaler (eller visse aftaler) med forbrugerne skal

videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om boet skal

indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes,

at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til distributi-

onsselskabet straks efter det er besluttet, om virksomheden

skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.

Til § 39 c

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal

i bevillingsområdet mod betaling skal levere naturgas til

forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge

en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis

leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gas-

leverandør er ophørt. Forsyningspligten kan således også

indtræde i situationer, hvor gasleverandøren f.eks. ophører

med at levere gas til forbrugere på grund af gasleverandø-

rens konkurs.

Der er indført en generel leveringspligt for alle gasleveran-

dører, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Den

ordningen vil skulle erstatte den nuværende ordning med

forsyningspligt, således at der ikke i fremtiden vil være gas-

leverandører med forsyningspligt, som vil kunne overtage

leveringen af gas til de forbrugere, som mister deres hidtidi-

ge gasleverandør - f.eks. hvis gasleverandøren går konkurs.

Den foreslåede § 39 c har således til formål at sikre fortsat

forsyning til forbrugere, som pludseligt mister deres gasle-

verandør, og at sikre, hvem der skal modtage betalingen for

gasforbruget i situationer, hvor en gasleverandør pludseligt

ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne

forventes, at forbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om

levering af gas, inden den aftalemæssige levering af gas

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

fra deres hidtidige gasleverandør ophører. Derfor tildeles

forbrugerne efter forslaget automatisk et gasprodukt hos

en anden gasleverandør. Med bestemmelsen foreslås det, at

forbrugere, som mister deres gasleverandør, bliver overført

til andre gasleverandører via en fordelingsnøgle, som Ener-

gistyrelsen udvikler, og som distributionsselskabet admini-

strerer. Ved fordelingsnøglen fordeles forbrugerne ligeligt

mellem de gasleverandører, som har tilkendegivet deres in-

teresse for at overtage leveringen til de berørte forbrugere.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 1, 1. pkt.,

at distributionsselskabet

en gang om året indhenter tilkendegivelser fra gasleverandø-

rerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre

ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk.

1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det

maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleve-

randører er parat til at overtage til, og med angivelse af, om

der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000

gas om året eller på 300.000 m

gas om året og derover.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-

rerne én gang årligt på distributionsselskabets anmodning

vil skulle tilkendegive, om de er parat til at overtage et antal

forbrugere, og i så fald det maksimale antal aftagenumre,

de ønsker at overtage. Hermed giver forslaget også mindre

gasleverandører mulighed for at melde sig til fordelingsord-

ningen. Gasleverandørerne vil endvidere skulle oplyse, om

de vil overtage alle kategorier af forbrugere eller kun for-

brugere med et årligt forbrug på op til 300.000 m

eller

forbrug på 300.000 m

og derover. Dette vil skulle sikre,

at gasleverandører, som har specialiseret sig i enten store

eller små kunder, ikke bliver udelukket fra at tilmelde sig

fordelingsordningen.

Gasleverandørerne vil skulle komme med deres tilkendegi-

velser i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres,

at gasleverandørerne vil kende prisen på det produkt, som

de skal tilbyde forbrugerne efter den foreslåede§ 39 d om

fastsættelse af pris.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1,

2. pkt.,

at tilkendegivelsen er

gældende for et kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleveran-

dørs tilkendegivelse vil gælde for det følgende kalender-

år. Med en ordning, der gælder for et kalenderår ad gangen,

vil gasleverandørerne regelmæssigt få mulighed for at vur-

dere, om de kan overtage et antal forbrugere og hvor mange

forbrugere, de i givet fald kan overtage.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1,

3. pkt.,

at gasleverandørerne

dog kan trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke

er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller

2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en

anden gasleverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilkendegivel-

sen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre gasle-

verandøren trækker den tilbage. Gasleverandøren kan efter

forslaget ikke trække tilkendegivelsen tilbage, hvis der er

indtrådt en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk.

1-2. Endvidere kan en gasleverandører ikke trække sin til-

melding tilbage, hvis en anden gasleverandør har indgivet

konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en

stor sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs

inden for den nærmeste fremtid. Når der indtræder en hæn-

delse, som igangsætter fordelingen af forbrugerne, er der

behov for at kunne være sikker på, at distributionsselskabet

uden forsinkelse kan fordele kunderne til gasleverandørerne.

Derfor bør virksomheder ikke kunne framelde sig forde-

lingsordningen efter indtræden af en hændelse, der er nævnt

i § 39 b, stk. 1-2.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 2,

at distributionsselskabet sikrer,

at forbrugere med et forbrug på 300.000 m

gas om året og

derover kan identificeres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel-

skabet umiddelbart skal kunne identificere forbrugere med

et gasforbrug på 300.000 m

eller derover. Formålet med

bestemmelsen er at sikre, at fordelingen af forbrugere med

at årligt forbrug på henholdsvis over/under 300.000 m

vil

kunne gennemføres hurtigt af distributionsselskabet, hvis en

hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, indtræder. Det

bemærkes, at grænsen på 300.000 m

udgør grænsen mel-

lem timeaflæste målersteder og ikketimeaflæste målersteder

i det danske distributionssystem.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 3, 1. pkt.,

at ophører en gasleve-

randør med at levere gas som følge af en hændelse, der er

nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, så identificerer distributionssel-

skabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere

og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er

kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte en

procedure for de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og

2. Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil

skulle identificere de relevante forbrugere og fordele dem

efter fordelingsnøglen til de gasleverandører, der et tilmeldt

ordningen. De aftagenumre, som tilhører samme forbruger,

skal således tildeles samme gasleverandør og ikke fordeles

på flere. Herefter giver distributionsselskabet meddelelse

til de enkelte gasleverandører om de aftagenumre, de skal

overtage.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3.

2. pkt.,

at gasleverandørerne

ikke kan afvise de tildelte aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-

rerne hverken helt eller delvist kan afvise de forbruger, som

de får tildelt. Det må forventes, at nogle af de berørte forbru-

gere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil

skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af

fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold

for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 4,

at distributionsselskabet uden

ugrundet ophold meddeler de gasleverandører, der skal over-

tage aftagenumre, at der er gennemført et leverandørskift

efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel-

skabet uden ugrundet ophold vil skulle informere gasleve-

randørerne om de leverandørskift, der er foretaget. Formålet

med bestemmelsen er således at sikre gasleverandørernes

mulighed for at reagere hurtigt over for forbrugerne

Det foreslås i § 39 c,

stk. 5, 1. pkt.,

at gasleverandøren

uden ugrundet ophold giver meddelelse til hver enkelt af de

forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt

efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-

rerne skal informere de forbrugere, som de overtager gen-

nem fordelingsordningen, om leverandørskiftet. Meddelel-

sen skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet

ophold.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5,

2. pkt.,

at meddelelsen skal

indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en be-

grundelse for at leveringen af gas er overdraget til denne

gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til

regler udstedt efter § 7 a i lov om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren vil

skulle oplyses om navnet på den gasleverandør, som vil

skulle levere gassen i fremtiden, og begrundelsen for, at

forbrugeren er overført til denne gasleverandør. forbrugeren

vil samtidig skulle oplyses om, hvilken af de situationer, der

er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, som

har udløst flytningen. Gasleverandøren vil samtidig skulle

fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter

§ 7 a i lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5,

3. pkt.,

at aftalens bindingsperio-

de og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperio-

den vil skulle fastsættes i medfør af stk. 6, og prisen vil

skulle fastsættes efter § 39 d. Det bemærkes, at varslingsreg-

lerne i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om

forbrugeraftaler om levering af naturgas indebærer, at det

vil skulle fremgå af kommunikationen, hvis gasleverandøren

ønsker at ændre prisen eller øvrige vilkår efter udløbet af

den bindingsperiode på 3 måneder, som fremgår af forslaget

til stk. 6.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 6, 1. pkt.,

at leveringsaftalen

er bindende for gasleverandøren i tre måneder fra overtagel-

sestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1

måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperio-

den for gasleverandørerne vil være tre måneder fra overta-

gelsestidspunktet, mens den for forbrugerne vil være løben-

de måned plus en måned. Efter udløbet af de tre måneder vil

gasleverandørernes leveringspligt skulle fortsætte i forhold

til husholdningsforbrugerne. Hvis gasleverandøren skulle

ønske at lade produkterne fortsætte ud over perioden på

tre måneder, vil de være at betragte som standardprodukter,

der vil skulle fremgå af leverandørens hjemmeside og den

prisportal, som er nævnt den foreslåede § 42 d, jf. § 1, nr. 94

i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Hvis gasleverandøren vælger, at produkterne alene skal gæl-

de i de nævnte tre måneder, indebærer varslingsreglerne i

bekendtgørelsen om forbrugeraftaler, jf. ovenfor, at dette

vil skulle fremgå af kommunikationen. Det vil også skulle

fremgå af kommunikationen, hvad pris og vilkår ændres til

efter udløbet af de tre måneder. For at sikre, at proceduren

kan gennemføres uden forsinkelse og uden afbrud af forsy-

ningen, vil leveringsaftalen være bindende uden forbruge-

rens accept. Endvidere skal gasleverandøren have sikkerhed

for at få betaling for den gas, leverandøren leverer.

Det foreslås i § 39 c, stk. 6,

2. pkt.,

at leveringsaftalen er

bindende uden forbrugerens accept.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er tale

om en aftale, som indgås mellem forbrugeren og gasleveran-

døren, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for gas-

leverandøren til at forsyne forbrugeren. Det vurderes derfor,

at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag

i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven

således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbin-

delse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der

vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for

forbrugere, der overføres til et nyt gasprodukt. For at give

forbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet gaspro-

dukt eller en anden gasleverandør, foreslås det, at produktet

højst må have et opsigelsesvarsel for forbrugerne på løbende

måned plus en måned.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 7,

at er der for et aftagenummer

aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter

stk. 3, så udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tids-

punktet for det aftalte leverandørskift.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge,

hvordan forbrugerne og gasleverandørerne vil være stillet

i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk.

3, er indgået aftale mellem en forbruger og en anden gasle-

verandør om leverandørskift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den aftale,

forbrugeren har indgået med en anden gasleverandør, re-

spekteres, således at leverandørskiftet sker på det aftalte

tidspunkt. Det vil kunne indebære, at forbrugeren vil være

bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve

fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn

til evt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt længe

før leverandørskiftet skal ske. Der vil derfor være indbygget

en mindre usikkerhed for de deltagende gasleverandører om

bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 8,

at når meddelelse om leveran-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

dørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselska-

bet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagen-

umre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel-

skabet vil skulle indhente måledata fra de berørte aftagen-

umre uden ugrundet ophold, således at der kan laves en

slutafregning for aftagenumrene. Det er som udgangspunkt

forbrugeren, som skal aflæse og indberette målerdata til dis-

tributionsselskabet - evt. efter anmodning herom. Distributi-

onsselskabet kan foretage aflæsning i tilfælde af manglende

indberetning.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 9,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører

regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører,

hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse,

der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet

ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter

stk. 1 til at dække behovet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der

vil kunne tages højde for den situation, hvor gasleverandø-

rerne i en konkret fordelingssituation ikke kommer med

tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage

aftagenumre. Det forventes ikke, at situationen vil indtræde i

praksis, men teoretisk vil den kunne indtræde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan påbyde konkrete gasleverandø-

rer at indtræde som leverandør, således at forsyningssikker-

heden opretholdes for alle berørte forbrugere, hvis gasleve-

randørerne ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkende-

givelser om at ville overtage aftagenumre. Påbuddet vil ske

til den eller de største af de gasleverandører, som ikke er

tilmeldt ordningen. Hvis det heller ikke dækker behovet,

vil den største af de tilbageværende gasleverandører blive

pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. I

disse tilfælde vil stk. 3-7 og § 39 d finde anvendelse, således

at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som

de øvrige produkter, som forbrugere kan blive overført til

efter § 39 d.

Det foreslås i § 39 c,

stk. 10,

at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen

af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle,

der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling

af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under

hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere

regler om fordeling af aftagenumre efter § 39 c i en bekendt-

gørelse, herunder en fordelingsnøgle, der sikrer, at aftagen-

umre fordeles ligeligt ud fra et tilfældighedsprincip under

hensyn til gasleverandørernes ønsker til tildelingen, jf. stk.

Til § 39 d

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i

lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal

i bevillingsområdet mod betaling levere gas til forbrugere,

som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gas-

leverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale

om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er

ophørt.

Forsyningspligten er udtryk for forbrugerbeskyttelse, idet

forsyningspligtig gas leveres til en reguleret pris, som For-

syningstilsynet løbende kontrollerer.

Da forsyningspligten er ophævet, jf. jf. § 1, nr. 18 i lov nr.

923 af 18. maj 2021., er det klima-, energi- og forsynings-

ministerens vurdering, at der stadig vil være behov for at

beskytte forbrugerne, hvis de uden egen skyld mister deres

gasleverandør. Beskyttelsen vil bestå i, at den pris, som for-

brugeren vil skulle betale for det gasprodukt, de i så fald vil

modtage fra en alternativ leverandør, jf. forslaget til § 39 c,

vil være en pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte

med udgangspunkt i markedsprisen – og ikke en pris, som

gasleverandørerne selv fastsætter.

Det foreslås i

§ 39 d, stk. 1,

at for aftagenumre, der afta-

ger gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter

Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris,

som svarer til prisen på et relevant gasprodukt og et tillæg,

som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er

gældende for det følgende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at prisen

på det gasprodukt, som forbrugere vil få tildelt efter den

foreslåede procedure i § 39 c, bliver fastsat så markedsnært

som muligt.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net vil få til opgave at fastsætte prisen og et tillæg til prisen

på et gasprodukt, som Forsyningstilsynet vil skulle vælge

på baggrund af tilsynets indgående kendskab til gasmarke-

det. Det relevante gasprodukt kunne eksempelvis være et

relevant spotprodukt fra en likvid gasbørs.

Den pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte for det

gasprodukt, som er omtalt i § 39 c, vil blive fastsat én gang

årligt og senest den 1. december, således at tillægget er

kendt når gasleverandørerne skal tilkendegive deres interes-

se for at deltage i fordelingsordningen efter den foreslåede §

39 c. Prisen og tillægget vil skulle gælde for det efterfølgen-

de kalenderår.

Tillægget skal være et bruttotillæg, som også skal dække ek-

sempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostnin-

ger. Tillægget omfatter efter forslaget endvidere distributi-

onstariffer, omkostninger til offentlige serviceforpligtelser

(PSO-betalinger) efter § 9 i lov om gasforsyning, diverse

gasafgifter og moms. Dermed viderefaktureres gasleveran-

dørens omkostninger til disse poster uændret til forbrugerne

som en del af den samlede pris for gasproduktet.

Det foreslås i § 39 d,

stk. 2,

at Forsyningstilsynet skal sikre,

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

at prisen og til efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal

for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle

sikre, at den samlede gaspris offentliggøres på den prisportal

for gaspriser, som er nævnt i den foreslåede § 42 d, jf. § 1,

nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Dette er bl.a. afgørende

for, at forbrugerne kan få kendskab til disse priser.

Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad forbrugerens

samlede pris bliver inklusiv distributionstariffer, betalinger

til offentlige serviceforpligtelser, gasafgifter og moms.

Det foreslås i § 39 d,

stk. 3, 1. pkt.,

at tillægget til prisen på

det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse

med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gas-

markedet i forhold til det relevante gasprodukt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at til-

lægget vil være rimeligt for både gasleverandørerne og de

berørte forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tillægget vil

skulle fastsættes, således at det er udtryk for niveauet for de

tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes

på gasmarkedet i forhold til det valgte gasprodukt. Dette

kan eksempelvis ske ved, at Forsyningstilsynet estimerer

et tillæg, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem

den gennemsnitlige pris på prisportalen for gas og den gen-

nemsnitlige spotpris på en relevant gasbørs over en given

periode.

Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 2.

pkt.,

at tillægget endvidere

skal fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, beta-

ling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af

§ 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas

og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.

Bestemmelsen vil medføre, at tillægget også vil skulle inde-

holde forskellige omkostninger, som skal afholdes uanset

hvad. Det er f.eks. omkostninger til distribution, offentlige

serviceforpligtelser og energiafgifter.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.4.2. i Folketingstidende

2020-21, A, L 171 som fremsat, side 32-33.

Til nr. 72

Efter gældende ret kan Forsyningstilsynet ikke få dækket

sine omkostninger til opgaver udført efter lovens § 35.

Det foreslås, at der i

§ 44

indsættes et

stk. 2,

hvorefter dis-

tributionsselskaberne, som kommunerne har overdraget til

staten (Finansministeret), og handelsselskaberne halvårligt

skal betale et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af

Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Med den gældende § 10, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj

2021, blev § 44, stk. 2 ophævet. Det foreslåede stk. 2 er

enslydende med det ophævede stk. 2, jf. dog nedenfor. Der

er ikke hermed tiltænkt ændringer i anvendelsen heraf. Det

foreslåede er en konsekvens af, at det med lovforslagets

§ 4, nr. 4 foreslås, at tidspunktet for ophævelsen af § 35

fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det samlede beløb, som distributionsselskaberne og han-

delsselskaberne halvårligt skal betale, fastsættes til 0,2 mio.

kr. Beløbet reguleres ikke årligt i forhold til det generelle

pris- og lønindeks, som det var tilfældet tidligere for denne

opgave. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at der er en række faktorer, der kan drive æn-

dringer i omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte

områder, og at udviklingen i priser og lønninger ikke er

en enestående eller afgørende faktor i forhold til gebyrets

størrelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at gebyrer-

ne fremadrettet tilstræbes balanceret ud fra de generelle

retningslinjer beskrevet i Finansministeriets budgetvejled-

ning. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributi-

onsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i

forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem

selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af op-

gørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevil-

lingsområder i det foregående kalenderår. Halvdelen af det

samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves

hos handelsselskaberne i forhold til den mængde gas, som

handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på

baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det

foregående kalenderår.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber og han-

delsselskaber skal betale et halvårligt beløb til Forsyningstil-

synet, indtil Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter den

gældende § 35 er ophørt. Betalingen vil kunne opkræves

fra alle distributions- og handelsselskaber i branchen. De

tidligere kommunalt ejede selskaber skal såleds ikke betale

højere omkostninger end de øvrige distributionsselskaber el-

ler konkurrerende handelsselskaber. Opgavens omfang for-

ventes at falde sideløbende med, at de sidste sager afsluttes i

Forsyningstilsynet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.6 om kommunal modregning.

Til nr. 73

Det følger af § 44, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkræv-

ning af beløb til dækning af omkostningerne efter § 44, stk.

1, jf. dog stk. 3.

Det foreslås, at der til henvisningen i

§ 44, stk. 2, 1. pkt.,

der

bliver til § 44, stk. 3, 1. pkt., tilføjes en henvisning til stk. 2,

jf. lovforslagets § 1, nr. 72.

Det foreslås endvidere, at »jf. dog stk. 3« i

§ 44, stk. 2, 1.

pkt.,

der bliver til § 44, stk. 3, 1. pkt., ændres til »jf. dog stk.

4«

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede indsættel-

se af et nyt stk. 2 i § 44, jf. lovforslagets § 1, nr. 72 og den

deraf følgende rykning af det gældende stk. 2 og 3.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet tillige vil

skulle fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb

til dækning af omkostningerne efter § 44, stk. 2, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 72.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

punkt 3.6 om kommunal modregning.

Til nr. 74

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1,

nr. 2, i lov om gasforsyning, at medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,

der etablerer transmissionssystem, LNG-facilitet eller direk-

te ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse.

Det foreslås i

§ 49, stk. 1, nr. 2,

at ændre ordet »transmis-

sionssystem« til »transmissionssystemer, distributionssyste-

mer«, og efter henvisningen til §§ 13« indsættes en henvis-

ning til § »14 a«.

Der er tale om en lovteknisk ændring af ordet transmissions-

system fra ental til flertal. Transmissionssystem er indsat i

ental ved § 1, nr. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-

ne fejl. Det foreslåede vil således ikke i denne sammenhæng

medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet også vil være

mulighed for straf for etablering af distributionssystemer

efter § 14 a, i lov om gasforsyning, på linje med straf for

etablering af henholdsvis transmissionssystemer, LNG-faci-

liteter eller direkte ledninger uden forudgående tilladelse.

Til nr. 75

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at til etablering og drift af de nød-

vendige transmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der

iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ifølge

bemærkningerne til punkt 2.3 omfatter ekspropriation efter

bestemmelsen både erhvervelse af ejendomsret, endelige el-

ler midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller

midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettighe-

der, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejen-

dom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anven-

delse for ekspropriation efter § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5, jf.

Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 17.

Det foreslås i

§ 55, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at ordet

»transmissionsanlæg« ændres til sætningen »transmissions-

systemer, herunder klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at terminologien i lov om gas-

forsyning vil blive mere ensartet ved at transmissionsanlæg

ændres til transmissionssystemer. Den foreslåede ændring

vil ikke medføre materielle ændringer for eksisterende me-

tan(transmissionssystemer) omfattet af bestemmelsen, da

der i relation til bestemmelsen i § 55, stk. 1, skal forstås

det samme ved transmissionsanlæg som ved transmissions-

systemer.

Herudover vil den foreslåede ændring også give anledning

til, når brint foreslås indarbejdet på linje med anden gas

omfattet af loven, at der også herved vil ske en udvidelse

af adgangen til ekspropriation efter § 55, stk. 1. Det fore-

slåede vil således fremadrettet også kunne anvendes til eks-

propriation for (brint)transmissionssystemer. For så vidt an-

går omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede

udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendoms-

ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger

og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser

i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder

over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,

som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 1,

jf. § 55, stk. 5.

Endelig bemærkes det, at den foreslåede tilføjelse af ordet,

klynger, vil betyde, at klynger på transmissionsniveau vil

kunne opnå tilladelse til iværksættelse af ekspropriation. For

så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen, vil

den foreslåede udvidelse som hidtil omfatte både erhver-

velse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådigheds-

indskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser

eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og

andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår

af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter

§ 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5.

Til nr. 76

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3, i

lov om gasforsyning, at til etablering og drift af de nødven-

dige distributionsanlæg i henhold til § 14 a, kan klima-,

energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det,

tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast

ejendom. Ifølge bemærkningerne er anvendelsesområdet be-

grænset til tilfælde omfattet af § 14 a, og ekspropriation

efter bestemmelsen omfatter både erhvervelse af ejendoms-

ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger

og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser

i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder

over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,

jf. Folketingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat side

112-113.

Det foreslås i

§ 55, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at ordet

»distributionsanlæg« ændres til sætningen »distributionssy-

stemer, herunder klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at terminologien i lov om gas-

forsyning vil blive mere ensartet ved at distributionsanlæg

ændres til distributionssystemer. Den foreslåede ændring

vil ikke medføre materielle ændringer for eksisterende me-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

tan(distributionssystemer) omfattet af bestemmelsen, da der

i relation til bestemmelsen i § 55, stk. 3, skal forstås det

samme ved distributionssystemer som ved distributionsan-

læg, herunder i forhold til etableringen af de distributionssy-

stemer eller ændringer heraf, der falder uden for lov om

varmeforsynings anvendelse, og dermed har skulle godken-

des efter lov om gasforsynings § 14 a, såfremt ændringerne

har været væsentlige.

Herudover vil den foreslåede ændring også give anledning

til, når brint foreslås indarbejdet på linje med anden gas

omfattet af loven, at der også herved vil ske en udvidelse

af adgangen til ekspropriation efter § 55, stk. 3. Det foreslå-

ede vil således fremadrettet også kunne anvendes til ekspro-

priation for (brint)distributionssystemer. For så vidt angår

omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede

udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendoms-

ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger

og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser

i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder

over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,

som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 3,

jf. § 55, stk. 5.

Endelig vil den foreslåede tilføjelse af ordet, klynger, med-

føre, at klynger på distributionsniveau vil kunne opnå tilla-

delse til iværksættelse af ekspropriation. For så vidt angår

omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede

udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendoms-

ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger

og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser

i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder

over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,

som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 3,

jf. § 55, stk. 5.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1.

pkt., i lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i lov

om Energinet samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og

med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret

planlægning varetager systemansvarlig virksomhed, eltrans-

missionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.

Det foreslås at nyaffatte

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om Ener-

ginet, sådan at »Energinet varetager en sammenhængende

og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov,

i lov om elforsyning, lov om femme af vedvarende energi

og lov om gasforsyning, og driver systemansvarlig virksom-

hed, eltransmissionsvirksomhed samt gastransmissionsvirk-

somhed.«

Det foreslåede vil medføre en lettere sproglig læsning af be-

stemmelsen og dens indhold, og at Energinets overordnede

formål rykkes frem i bestemmelsen, sådan det tydeliggøres,

at Energinets primære formål er at varetage en sammenhæn-

gende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i lov

om Energinet, lov om elforsyning, lov om fremme af vedva-

rende energi og lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det tydeliggøres,

at Energinet i henhold til relevant sektorlovgivning i hen-

holdsvis lov om elforsyning og lov om gasforsyning, driver

systemansvarlig virksomhed inden for begge sektorer og og-

så henholdsvis eltransmissionsvirksomhed og gastransmissi-

onsvirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at syste-

mansvarlig virksomhed og transmissionsvirksomhed inden

for henholdsvis lov om elforsyning, jf. § 28, jf. § 5, nr. 17

og nr. 20, og inden for lov om gasforsyning, jf. § 12 a, jf.

§ 12, jf. § 11, jf. § 6, nr. 25 og 28, fremgår nærmere af

sektorloven.

Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammen-

hæng med, at eftersom brint foreslås indarbejdet i lov om

gasforsyning på linje med metanbaseret gas, vil Energinet

også kunne forestå transmission af brint og systemansvarlig

virksomhed for så vidt angår brint. For så vidt angår sy-

stemansvarlig virksomhed for det kommende brintmarked,

gælder dog, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem

der skal varetage denne opgave, hvorfor det foreslåede og-

så vil medføre, at der i medfør af den foreslåede bemyndi-

gelse i § 2 a, i lov om gasforsyning, vil kunne fastsættes

regler herom. Energinet vil således alene kunne varetage

systemansvarlig virksomhed for brint, såfremt eventuelle

kommende politiske forhandlinger designerer Energinet som

systemansvarlig virksomhed på også brintområdet som på

henholdsvis el- og gasområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1 om brint for formål og baggrund.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i

lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i denne lov

samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund

i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning

varetager systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirk-

somhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere vareta-

ger Energinet administrative opgaver vedrørende miljøven-

lig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administra-

tive opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i

medfør af lov om gasforsyning, administrative opgaver ved-

rørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme

af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af

lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet

på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-

stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-

strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg

fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-

ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil

knyttet separationsvirksomhed.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at der efter 3. pkt. som nyt punktum

indsættes, at Energinet endvidere kan varetage opgaver ved-

rørende CO

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet vil kunne varetage

opgaver vedrørende CO

-transportnet og CO

-lagringsloka-

liteter. CO

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter skal for-

stås på samme måde, som de er defineret i undergrundslo-

vens § 23 e. Bestemmelserne vedrørende CO

-transportnet

og CO

-lagringslokaliteter følger af de særlige bestemmel-

ser om lagring af CO

på 100 kt eller derover, lagring af

på under 100 kt til andre formål end forskning, udvik-

ling eller afprøvning af nye produkter og processer, anden

lagring end lagring af CO

og anvendelse af undergrunden

til andre formål end indvinding af råstoffer i kapitel 6, de

særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO

og rør-

ført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring af

på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling

eller afprøvning af nye produkter og processer i kapitel 6

a, de særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller

afprøvning af nye produkter og processer i kapitel 6 b og de

særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO

-lagrings-

tilladelser i kapitel 6 c i undergrundsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1533 af 16. december 2019 om anvendelse af

Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov nr. 803 af

7. juni 2022.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.4 om CO

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i

lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsig-

tet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over ud-

viklingsbehovene for eltransmissionsnettet og gastransmissi-

onssystemet på både kort og lang sigt samt planlagte og

mulige løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen

af den langsigtede udviklingsplan ske inddragelse af offent-

ligheden. Energinet skal offentliggøre den langsigtede ud-

viklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi-

og forsyningsministeren til orientering.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om Energinet, at der

efter ordet »gastransmissionssystemet« indsættes »herunder

for klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet som udgangspunkt

vil være ansvarlig for at forestå den samlede langsigtede ud-

viklingsplan for el- og gasområdet som hidtil, men vil også

kunne være det for så vidt angår brint. Begrebet klynger

referer til den foreslåede definition heraf i lov om gasforsy-

ning.

Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammen-

hæng med, at eftersom brint foreslås indarbejdet i lov om

gasforsyning på linje med metanbaseret gas, vil Energinet

også kunne forestå transmission af brint og systemansvarlig

virksomhed for så vidt angår brint. For så vidt angår sy-

stemansvarlig virksomhed for det kommende brintmarked,

gælder dog, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem

der skal varetage denne opgave, hvorfor det foreslåede og-

så vil medføre, at der i medfør af den foreslåede bemyndi-

gelse i § 2 a, i lov om gasforsyning, vil kunne fastsættes

regler herom. Energinet vil således alene kunne varetage

systemansvarlig virksomhed for brint, såfremt eventuelle

kommende politiske forhandlinger designerer Energinet som

systemansvarlig virksomhed på også brintområdet som på

henholdsvis el- og gasområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.1 om brint for formål og baggrund.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i

lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren

udpeger et rådgivende interessentforum.

Det foreslås at ændre i

§ 8, stk. 1,

i lov om Energinet,

hvorefter

»udpeger«

ændres til:

»nedsætter«.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil nedsætte et rådgivende interessentforum. Ved

den foreslåede ændring af stk. 1, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren vil nedsætte et interessentforum,

vil der ikke fremover være krav omkring, at det er mini-

steren, som skal udpege alle medlemmer i interessentforum-

met. Baggrunden for dette er, at der foreslås en ændring

af udpegningsgrundlaget ved udnyttelsen af den foreslåede

bemyndigelse i § 8, stk. 5, hvorefter det er de enkelte orga-

nisationer, som udpeger medlemmerne for interessentforum-

met. Det vil sige, at med den foreslåede ændring i § 8,

stk. 1, i lov om Energinet, vil ministeren ved lov nedsætte

interessentforummet.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre yderligere ændrin-

ger af det materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.

Til nr. 5

Der findes ikke i gældende ret regler om udpegning af

formanden for interessentforummet eller fastsættelse af for-

mandens vederlag. Retningslinjer for udpegningen af for-

manden og fastlæggelse af vederlag til formanden er fastlagt

i Energinets vedtægter.

Det foreslås at indsætte i § 8, stk. 1, et nyt

2. pkt.,

i lov om

Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren kan udpege for-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

manden. Ministerens udpegning af formanden vil ske frit og

ikke kun i forhold til de personer, som er udpeget som med-

lemmer af organisationer ved udnyttelsen af den foreslåede

bemyndigelse i § 8, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Vederlagets størrelse vil blive fastsat under hensyn til hver-

vets art og arbejdets omfang.

Det bemærkes, at øvrige medlemmer ikke modtager veder-

lag, men er berettiget til godtgørelse for afholdte rejseom-

kostninger efter statens til enhver tid gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.

Til nr. 6

Der findes ikke i gældende ret regler om, at Energinet er

sekretariat for interessentforummet eller at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om in-

teressentforummet. Retningslinjer for interessentforummets

sammensætning er fastlagt i Energinets vedtægter.

Det foreslås at indsætte i 8 et nyt

stk. 5,

i lov om Energinet,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om interessentforummets udpegning, sam-

mensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdel-

se af udgifter i forbindelse dermed.

Den foreslåede nye bestemmelse vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil få en generel bemyn-

digelse til at fastsætte nærmere regler om interessentfor-

ummets udpegning, sammensætning, virke og sekretaria-

tsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse der-

med. Denne bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der vur-

deres at være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om i

relation til interessentforummet.

Det forventes, at ministeren ved udmøntning af bemyndigel-

sen vil fastlægge, hvilke organisationer, som er del af inte-

ressentforummet, og som derved kan udpege medlemmer til

interessentforummet.

Det forventes ved udmøntning af bemyndigelsen, at med-

lemmerne udpeges for en 4-årig periode, dog første gang

frem til 2025. Det forventes, at der ved første udmøntning

af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om mulighed

for indtræden og udtræden af medlemmer inden for udpeg-

ningsperioden samt genudpegning.

Det forventes, at ministeren ved første udmøntning af be-

myndigelsen vil fastsætte nærmere regler om interessentfor-

ummets sammensætning, herunder at interessentforummet

vil repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets

virksomhed. De enkelte organisationer udpeger selv med-

lemmer til interessentforummet. Interessentforummet vil be-

stå af en formand og 20-30 medlemmer og suppleanter.

Det forventes, at ministeren ved første udmøntning af be-

myndigelsen vil fastsætte nærmere regler om sekretariatsbi-

stand, hvorefter Energinet vil varetage sekretariatet. Det

forventes videre, at ministeren ved første udmøntning af be-

myndigelsen vil fastsætte nærmere regler om interessentfor-

ummets udgifter, hvorefter Energinet afholder udgifterne,

herunder vederlag til formanden, medlemmers godtgørelse

for afholdte rejseomkostninger, udgifter til sekretariat efter

den foreslåede nye § 8, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, jf.

lovforslagets § 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr.

1, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber

i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå for-

skelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvrid-

ning skal føre separate regnskaber for hver af deres elektrici-

tetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af

systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-,

lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirk-

somhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktivi-

teter.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1, nr. 1,

at indsætte »for CO

-trans-

portnet og CO

-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsan-

lægsvirksomhed,«.

Det foreslåede vil medføre, at der vil skulle føres separa-

te regnskaber for CO

-transportnet og CO

-lagringslokalite-

ter. CO

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter skal forstås

på samme måde, som de er defineret i undergrundslovens

§ 23 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Energinet

efter lovforslagets § 2, nr. 2, vil få hjemmel til at varetage

opgaver vedrørende CO

-transportnet og CO

-lagringsloka-

liteter. Den foreslåede ændring har til formål at udvide kra-

vet til regnskabsmæssig adskillelse således, at også disse

aktiviteter, der hverken er elektricitets- eller gasrelaterede,

vil blive underlagt kravet om regnskabsmæssig adskillelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.4 om CO

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1,

nr. 2, at Energinet og virksomhedens helejede dattersel-

skaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at

undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-

ceforvridning skal specificere indtægter fra ejerskab af el-

transmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssyste-

mer, gasdistributionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrøms-

rørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og

separationsfaciliteter.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1, nr. 2,

at indsætte », CO

-transport-

net og CO

-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsanlæg«.

Det foreslåede vil medføre, at indtægter fra ejerskab af CO

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

transportnet og CO

-lagringslokaliteter vil skulle specifice-

res i Energinets og virksomhedens helejede datterselskabers

interne regnskabsføring. CO

-transportnet og CO

-lagrings-

lokaliteter skal forstås på samme måde, som de er defineret

i undergrundslovens § 23 e. Ændringen skal ses i sammen-

hæng med, at Energinet med lovforslagets § 2, nr. 2, får

hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO

-transport-

net og CO

-lagringslokaliteter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.4 om CO

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1,

2. pkt., at Energinets overskud fra lager-, gasopstrømsrør-

lednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørled-

nings- og separationsvirksomhed alene kan anvendes til

konsolidering, jf. dog stk. 4. Det følger af § 13, stk. 4, at

klima-, energi- og forsyningsministeren efter forelæggelse

for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte særlige

regler om anvendelse af overskud fra virksomhed, der er

nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

at indsætte », CO

-trans-

portnet og CO

-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsan-

lægsvirksomhed«.

Det foreslåede vil medføre, at Energinets overskud vedrø-

rende CO

-transportnet og CO

-lagringslokalitetet alene vil

kunne anvendes til konsolidering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.4 om CO

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 71 b, stk. 1, i lov om elforsyning, at den,

der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar-

lig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årli-

ge reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter

til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør regu-

leringsregnskaberne.

Det foreslås at der i

§ 71 b, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum: »Regnskabet skal være opdelt i forhold til

elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.«

Det foreslåede vil medføre, at reguleringsregnskaberne vil

skulle være opdelt i forhold til aktiviteter, som er henholds-

vis elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at Energinet

har samlet systemansvar for gas og el i ét samlet dattersel-

skab. For at undgå krydssubsidiering mellem gas og el er

der behov for, at der i reguleringsregnskaber holdes aktivite-

ter adskilt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelatere-

de aktiviteter. Med den foreslåede ændring vil dette behov

blive imødekommet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund

af Energinets omorganisering.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 6, i lov om gasforsyning, at loven indeholder

en række definitioner. § 6 i lov om gasforsyning er dog

samlet nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. april 2023, jf.

§ 1, nr. 13, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 923 af 18. maj 2021,

hvilket ikke lovteknisk vil kunne omfatte de foreslåede nye

definitioner med nærværende lovforslag, der til dels foreslås

ikraftsat den 1. januar 2023.

Det foreslås derfor at

§ 1, nr. 13,

i lov nr. 923 af 18. maj

2021, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 13, i lov nr. 923 af

18. maj 2021, ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt

angår vedtagne definitioner i medfør af lov nr. 923 af 18.

maj 2021 til ikrafttrædelse 1. april 2023, foreslås disse ind-

sat med nærværende lovforslag samtidig med nærværende

lovforslags forslag om indsættelsen af nye definitioner her-

udover til ikrafttrædelse den 1. januar 2023, jf. nærværende

§ 1, nr. 10-15, jf. § 6, stk. 1, 2 og 3.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 76. i lov

nr. 923 af 18. maj 2021, at der efter kapitel 6 b i lov om

gasforsyning, indsættes et nyt kapitel 6 c inklusive en ny §

35 k. § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, træder i

kraft, når klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 923 af 18.

maj 2021.

Imidlertid følger dog allerede af gældende ret i lov om gas-

forsyning, at der findes et kapitel 6 c, hvorfor der vil være

tale om en fejl i kapitelnummereringen, når reglerne om

pristillæg i henhold til § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj

2021 bliver sat i kraft.

Det foreslås derfor at

§ 1, nr. 76,

i lov nr. 923 af 18. maj

2021, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18.

maj 2021 ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt angår

de allerede vedtagne bestemmelser, foreslås disse genindsat

med nærværende lovforslag, dog i en kapitelnummerisk kor-

rekt rækkefølge, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 60 og

61, og med ikrafttrædelse når klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter tidspunktet, jf. § 6, stk. 4.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 90, i

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

lov nr. 923 af 18. maj 2021, at der indsættes en række nye

bestemmelser i forbindelse med ophævelse af forsynings-

pligten og indførslen af en leveringspligt med ikrafttrædelse

den 1. april 2023. Imidlertid foreslås med nærværende lov-

forslag indarbejdet begreberne systemoperatør og transmis-

sionssystemejer, hvilket påvirker udformningen af § 39 b,

som affattet ved § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Det foreslås at

§ 1, nr. 90,

i lov nr. 923 af 18. maj 2021,

ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af

18. maj 2021 ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt

angår nærværende lovforslags del om indarbejdelse af sy-

stemoperatør og transmissionssystemejer, foreslås ordlyden

indarbejdet i § 39 b, som affattet ved § 1, nr. 90, i lov nr. 923

af 18. maj 2021, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 71. jf. §

6, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-

operatør.

Til nr. 4

Det følger af § 10, stk. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at

§ 1, nr. 66 og 106, og § 8 vil blive ophævet den 1. januar

2023. Nævnte bestemmelser i § 1, nr. 66 og 106, fastlægger

ifølge gasforsyningsloven en pligt for kommunerne til at

indberette uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele

i gasselskaber samt bøde for overtrædelse heraf. Bestemmel-

sen i nævnte § 8 henviser til hjemmelen i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner, hvorefter sta-

tens årlige tilskud til kommunerne kan reduceres som fælge

af nævnte uddelinger og vederlag.

Det foreslås at affatte

§ 10, stk. 4,

således, at tidspunktet

for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8 fastsættes af

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 35 og § 49,

stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, samt § 15, stk. 6, i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,

ikke vil blive ophævet den 1. januar 2023, og at tidspunktet

for ophævelse vil blive fastsat af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren. De kommuner, der mangler at indberette

deres andel i udlodningen fra HMN Gasnet P/S, vil således

fortsat være omfattet af § 35 og § 49, stk. 1, nr. 5, i lov

om gasforsyning, samt af § 15, stk. 6, i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte tidspunktet for ophævelsen af § 35 i lov om

gasforsyning, når de tidligere ejerkommuner i HMN Gasnet

P/S har indberettet deres modtagne udlodninger fra HMN

Gasnet P/S til Forsyningstilsynet. Det forudsættes, at For-

syningstilsynet vil give Energistyrelsen og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet meddelelse om udlodningerne, når de

tidligere ejerkommuner har indberettet dette. Det bemærkes,

at den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, jf. lovforslagets

§ 1 nr. 72, hvorefter distributionsselskaberne og handelssel-

skaberne halvårligt betaler et beløb til Forsyningstilsynet

til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver

efter § 35 i lov om gasforsyning, fortsat vil gælde, uanset

om ministeren måtte fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen

af § 1, nr. 66 og 106 og § 8. Der vil skulle tages nærme-

re stilling hertil i forbindelse med klima-, energi- og forsy-

ningsministerens fastsættelse af tidspunktet for ophævelse af

§ 1, nr. 66 og 106, og § 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

punkt 3.6 om kommunal modregning.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020

om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov

om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for

Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer

og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.), at

§§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og §

40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 9-12, har virkning for indtægtsrammer

fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1,

nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af

6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18.

maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov

nr. 738 af 30. maj 2020, samt i §§ 37 d og 40 i lov om

naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar

2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og §

2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med

2022. Det følger således af gældende ret, at den økonomiske

regulering af Energinet har virkning for indtægtsrammer fra

2023.

Det foreslås at affatte

§ 4, stk. 6,

således at det er klima-,

energi og forsyningsministeren, som vil fastsætte regler om

tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76, stk. 1,

nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs §

2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov

om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

10-13. Ministeren vil herunder kunne fastsætte, at dele af

bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. De

hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virk-

ningen efter 1. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi og forsynings-

ministeren vil fastsætte regler om tidspunktet for virkningen

af den økonomiske regulering af Energinet.

Det forudsættes, at klima-, energi og forsyningsministeren

fastsætter regler om tidspunktet for virkningen for transmis-

sionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet, og

for den der varetager transmissionsvirksomhed og systeman-

svarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Det

forventes endvidere, at klima-, energi og forsyningsmini-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

steren fastsætter regler om, at indtægtsrammereguleringen

skal have virkning for transmissionssystemejer på gasom-

rådet, og for den der varetager transmissionsvirksomhed

på elområdet fra 1. januar 2023, og for den der varetager

systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområ-

det og for systemoperatøren på gasområdet, fra 1. januar

2024. Med hensyn til virkningstidspunktet for overgangen

til en indtægtsrammeregulering for den der varetager syste-

mansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og

for systemoperatøren på gasområdet kan det dog ikke ude-

lukkes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1. januar

2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig im-

plementering af indtægtsrammereguleringen.

Indtil ikrafttrædelsen af virkningstidspunktet vil Energinet

være underlagt hvile i sig-selv-princippet.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6 stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1.

januar 2023.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at § 1, nr. 11, og § 1, nr. 71 træder i

kraft den 1. april 2023.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelserne om ophævel-

se af definitionen af forsyningspligt, indsættelsen af en ny

definitionen af husholdningsforbruger som § 6, nr. 13 i lov

om gasforsyning, og indsættelsen af en række forbrugerbe-

stemmelser (§§ 39 a-d i lov om gasforsyning), træder i kraft

den 1. april 2023.

Det foreslåede vil således medføre, at bestemmelsernes

ikrafttræden vil følge datoen for ikrafttrædelse den 1. april

2023 for den vedtagne ordning om ophævelse af forsynings-

pligten og indførelsen af en leveringspligt, som vedtaget ved

§ 1, nr. 13 og 16 og §§ 7 c og 7 d i lov om gasforsyning som

affattet ved § 1, nr. 18 og § 1, nr. 26, 56, 80, 88, 90-92, 100

og 105 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvor dog § 1, nr. 13,

16 og 90 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 foreslås ophævet med

dette lovforslags § 4, nr. 1-2 og 4.

Det foreslås i

§ 6, stk. 3,

at § 6, nr. 13 i lov om gasforsyning,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1.

april 2023.

Bestemmelsen vil medføre, at § 6, nr. 13, i lov om gasforsy-

ning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, vil træde i kraft

den 1. april 2023.

Det foreslås i

§ 6, stk. 4,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 60

og 61.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den

foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 6 b og fore-

slåede indsættelse af § 35 k. Det foreslåede vil medføre,

at lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, vil kunne sættes i kraft

samtidig med § 2, nr. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Det foreslåede vil således medføre, at bestemmelserne om

udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser

fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, der er be-

tinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissionen,

kan fastsættes af ministeren, og indholdsmæssigt vil blive

indsat i lov om gasforsyning med korrekt kapitelnummere-

ring. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer

i forhold til den allerede vedtagne ordning i § 1, nr. 76 og

§ 2, nr. 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvor dog § 1, nr.

76 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 foreslås ophævet med dette

lovforslags § 4, nr. 3.

Det foreslås i

§ 6, stk. 5,

at regler fastsat i medfør af § 30 a,

stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft

indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i

medfør af § 30 a, stk. 6 og 7 i lov om gasforsyning som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 54.

Bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for

myndighedsbetaling i Energistyrelsen, er udstedt i bl.a. § 30

a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning.

Bestemmelsen vil medføre, at det sikres at bekendtgørelsen

udstedt i medfør af den gældende § 30 a, stk. 5, § 30 b og

§ 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, der foreslås ophævet

og, for så vidt angår § 30 a, stk. 5, rykker til stk. 7, ikke

bortfalder, men er gældende indtil de ophæves eller afløses

af forskrifter udstedt i medfør af andre regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hoved-

lovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.

februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj

2011, § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, § 3 i lov nr.

883 af 12. maj 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18.

maj 2021, foretages følgende ændringer

§ 1.

Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning

tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hen-

synet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, for-

brugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser

vedrørende forsyningsikkerheden i EU.

Stk. 2.

---

§ 1.

Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning

tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hen-

synet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, for-

brugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser

vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal inden

for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig gas.

Stk. 2.

---

§ 2.

Loven finder anvendelse på transmission, distribution

og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24,

herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og

på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert

injiceres og transporteres i systemet.

Stk. 2-7.

---

§ 2.

---

Stk. 2. Loven finder også anvendelse på visse forhold ved-

rørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven finder

endvidere anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold

vedrørende bygasnet. Loven finder derudover også anven-

delse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres

og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesga-

rantier efter § 36.

Stk. 3-7.

---

§ 2.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på transmissionssy-

stem på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og

på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning

til det danske gassystem.

Stk. 5-7.

---

§ 2.

---

Stk. 3-4.

---

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

stemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter,

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »gasforsyning«: »,

herunder brintforsyning,«.

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »oplagring af gas«: », herun-

der brint,«, og efter »transporteres i systemet« indsættes: »,

jf. dog stk. 2, 5 og 7«.

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »opstrømsanlæg«: »,

klynger«.

§ 2, stk. 4,

ændres »transmissionssystem« til: »transmis-

sionssystemer«.

§ 2, stk. 5,

indsættes efter »at«: »klynger,«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra

lovens bestemmelser.

Stk. 6-7.

---

§ 2.

---

Stk. 3-4.

---

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

stemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har di-

rekte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis

skal undtages fra lovens bestemmelser.

Stk. 7.

---

§ 2.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

stemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der har til-

slutning til det danske transmissionssystem, helt eller delvis

kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært

er etableret med henblik på transport af gas til andre lande.

§ 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4

§ 35 a, stk. 2,

3. pkt.

stk. 3,

indsættes efter »transmissionsselskaber,«:

» eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

§ 2, stk. 7,

ændres »transmissionsselskaber med anlæg,

der har tilslutning til det danske transmissionssystem« til:

»transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske

gassystem«.

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens be-

stemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har til-

slutning til det danske gassystem, når anlægget primært er

etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og

øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager-

og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsynin-

gen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Dan-

mark, herunder om forholdet mellem juridiske personer om-

fattet af denne lov.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen,

herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til

brintforsyning.«

10.

§ 6

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Brint af behørig kvalitet: Brint i behørig kvalitet, som

injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system

eller i klynger.«

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende:

1) -8) ---

9) Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt

til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områ-

der, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til

naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet

distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

10)-30) ---

11.

§ 6, nr. 9,

ophæves.

12.

§ 6

indsættes efter nr. 12, som nye numre:

»13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til

eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

14) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer,

LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne

lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et sy-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

stem. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsent-

lig grad«.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende:

1)-24) ---

25) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissi-

onsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at

varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og

en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

26)-30) ---

13.

§ 6, nr. 25,

der bliver nr. 27, udgår »for et transmissi-

onsselskab«.

14.

§ 6

indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt

nummer:

»29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person,

der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.«

15.

§ 6

indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt

nummer:

»33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk

person, der ejer et transmissionssystem.«

§ 9.

Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal

afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy-

stem:

1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmel-

serne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt

pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed.

2) ---

Stk. 2-3. ---

§ 9.

---

Stk. 2.

Transmissions-, distributions-, lager- og forsynings-

selskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere,

der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det

enkelte selskabs tariffer.

Stk. 3.

---

§ 9.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 3.

Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for

gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem

forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er

lejer, andelshaver eller ejer.

16.

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »Transmissionsselska-

bernes«: », eller transmissionssystemejernes og systemope-

ratørernes,«.

17.

§ 9, stk. 2,

ændres »Transmissions-,« til: »Transmis-

sionsselskabers, eller transmissionssystemejeres og system-

operatørers,«.

18.

§ 9, stk. 3,

ophæves.

19.

Efter § 9 indsættes i

kapitel 2:

»§ 9 a.

Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser

skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge:

1) Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssyste-

mejernes og systemoperatørernes, nødvendige omkost-

ninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter

regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrø-

rende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til

dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat

efter § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat efter

§ 2, stk. 5.

3) Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dækning

af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør

af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk.

Stk. 2.

Transmissionsselskabernes, herunder transmissi-

onssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions-

og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger påhvi-

ler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og

opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.

§ 9 b.

Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for

gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem

forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, an-

delshaver eller ejer.«

§ 10.

Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virk-

somhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til

selskaber, som opfylder kravene i § 28. Virksomhed, der

varetages af Energinet eller virksomhedens helejede datter-

selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet

udøves dog uden bevilling.

Stk. 2-3.

---

§ 10.

---

Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed

kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber,

som opfylder kravene i § 28. Virksomhed, der varetages

af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i

medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøves dog

uden bevilling.

Stk. 2-3.

---

§ 10.

---

Stk. 2.

Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling

gives for mindst 20 år.

Stk. 3.

---

§ 10.

…

Stk. 2.

Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling

gives for mindst 20 år.

Stk. 3. ---

20.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »LNG-virksomhed«:

», herunder virksomhed i klynger,« og efter »§ 28« indsæt-

tes: », jf. dog stk. 3«.

21.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

22.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »område«: », eller

for en klynge«.

23.

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »år«: », dog ikke for

klynger«.

24.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Virksomhed, der varetages af Energinet, eller

Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2

og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling.«

§ 10 a.

Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-sel-

skaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsy-

ningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

25.

§ 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk.

2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1

3, 1. pkt.,

ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller

transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

25.

§ 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk.

2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1

3, 1. pkt.,

ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller

transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

Stk. 2-6.

---

§ 10 b.

---

Stk. 2.

Den, der direkte eller indirekte, alene eller sam-

men med andre, udøver kontrol over et gasproduktions-,

gasforsynings, elproduktions- eller elhandelsselskab, må ik-

ke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med

andre, udøve kontrol eller rettigheder over et transmissions-

selskab.

Stk. 3-6.

---

§ 10 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen

med andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab, må

ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen

med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gaspro-

duktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelssel-

skab.

Stk. 4-6.

---

§ 10 b.

---

Stk. 2 -3.

---

Stk. 4.

Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsyns-

rådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionssel-

skab eller andre organer, som repræsenterer transmissions-

selskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte,

alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettighe-

der over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab.

Stk. 5 -6.

---

§ 10 b.

---

Stk. 2 -3.

---

Stk. 4.

Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsyns-

rådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionssel-

skab eller andre organer, som repræsenterer transmissions-

selskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte,

alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettighe-

der over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab.

Stk. 5 -6.

---

§ 10 b.

---

Stk. 2 -5.

---

Stk. 6.

Selskaber, der varetager gasproduktions- eller gas-

forsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte over-

tage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt

adskilte transmissionsselskaber

§ 11.

Transmissionsselskaber og distributionsselskaber

skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med

tilhørende ydelser i egne systemer, herunder

26.

§ 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1,

§ 40, stk. 2,

indsættes efter

»Transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere

og systemoperatører,«.

27.

§ 10 b, stk. 2,

indsættes efter »transmissionsselskab«:

», eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

28.

§ 10 b, stk. 3,

indsættes efter »transmissionsselskab,«:

»eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.

29.

§ 10 b, stk. 4,

stk. 5,

§ 12, stk. 1,

indsættes efter

»transmissionsselskab«: », eller en transmissionssystemejer

og en systemoperatør,«.

30.

§ 10 b, stk. 4,

§ 35 a, stk. 2, 1. pkt.

2. pkt.,

indsættes efter »transmissionsselskabet«: », eller transmissi-

onssystemejeren og systemoperatøren,«.

31.

§ 10 b, stk. 6,

§ 23, stk. 3,

indsættes efter »trans-

missionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og sy-

stemoperatører«.

32.

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

§ 38, stk. 1-2,

ændres »trans-

missions-« til: »transmissionsselskaber, eller transmissions-

systemejere og systemoperatører,«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

1) opretholde den fysiske balance i systemet, jf. dog § 12,

stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7,

2) stille fornøden transportkapacitet til rådighed,

3) sikre måling af levering og aftag af gas i systemet og

4) give systembrugerne og sammenkoblede selskaber nød-

vendige oplysninger om måling af gas, der transporteres

gennem systemet.

Stk. 2-4.

---

§ 11.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslut-

te, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1,

nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en systemopera-

tør.

Stk. 5.

---

§ 12.

Et transmissionsselskab skal

1) I fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio-

gas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distribu-

tionssystem og forbrugere

2)-8) ---

Stk. 2-4.

---

§ 12.

Et transmissionsselskab skal

1)-3) ---

4) samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark

og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling

af gas,

5)-8) ---

Stk. 2-4.

---

§ 12.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslut-

te, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1,

nr. 2-7, med mindst 1 års varsel overføres til en systemope-

ratør.

§ 12 a.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionssel-

skab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betin-

gelser for følgende:

1)-2) ---

Stk. 2-4.

---

§ 13.

Etablering af nye transmissionssystem og væsentlige

ændringer i bestående transmissionssystem kan kun foreta-

ges efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Stk. 2-3.

---

§ 13.

Etablering af nye transmissionssystem og væsentlige

ændringer i bestående transmissionssystem kan kun foreta-

ges efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Stk. 2-3.

---

33.

§ 11, stk. 4,

ophæves.

34.

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ændres »distributionssystem« til:

»distributionssystemer«.

35.

§ 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3

§ 20 a, stk. 1

2, § 35 a, stk. 1

5, § 35 b

§ 35 d, stk. 6

§ 45 b, stk. 1,

indsættes efter »transmissionsselskaber«: »,

eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

36.

§ 12, stk. 4,

ophæves.

37.

§ 12, a, stk. 1,

udgår »ved udførelsen af sine opgaver

som transmissionsselskab«.

38.

To steder i

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »transmissionssy-

stem« til: »transmissionssystemer«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

39.

§14 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk.

1.«

§ 15.

Et lagerselskab skal

1) -2) ---

3) stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for trans-

missionsselskabers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr.

3, nævnte opgaver.

Stk. 2.

---

§ 20.

Priser og betingelser for benyttelse af transmissions-

systemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter

§ 18, der udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-

selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller

LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-, distributions-

og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser

for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssy-

stemer samt LNG-faciliteter efter § 18.

Stk. 2-4.

---

§ 20.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved transport af gas gennem flere distributionssy-

stem med henblik på forsyning af en forbruger betales alene

for transport svarende til tarifferne for transport i det distri-

butionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra

transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distri-

butionsselskaber, hvis distributionssystem gassen transporte-

res igennem.

Stk. 4.

---

§ 20.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved transport af gas gennem flere distributionssy-

stem med henblik på forsyning af en forbruger betales alene

for transport svarende til tarifferne for transport i det distri-

butionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra

transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distri-

butionsselskaber, hvis distributionssystem gassen transporte-

res igennem.

Stk. 4.

---

§ 20 a.

Adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjæl-

pefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber

ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på ob-

jektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Be-

stemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al

linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet.

Stk.2-3.

---

§ 22 a.

Større nye anlæg i gasinfrastrukturen kan efter

ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis undtages

40.

§ 15, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »transmissionsselska-

bers«: », eller systemoperatørers,«.

41.

To steder i

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »transmissions-,«

til: »transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og

systemoperatøren,«.

42.

§ 20, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »flere distributionssystem«

til: »flere distributionssystemer«.

43.

§ 20, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »distributionssystem« til:

»distributionssystemer«.

44.

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »transmissionssel-

skabernes«: », eller transmissionssystemejernes og system-

operatørernes,«.

45.

§ 22 a, stk. 1,

indsættes efter »periode«: », jf. dog stk.

4«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en

bestemt periode.

§ 22 a.

---

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal være selska-

bsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system infrastruktu-

ren vil indgå.

Stk. 3.

---

§ 22 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

46.

§ 22 a, stk. 2,

indsættes efter »indgå«: », jf. dog stk. 4«.

47.

§ 22 a, stk. 3,

indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk.

4«.

48.

§ 22 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfrastruk-

tur.«

§ 28 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et

transmissions-, distributions- eller lagerselskab kan handle

uafhængigt af kommercielle interesser.

§ 30 a.

Energinet og denne virksomheds helejede datter-

selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der

driver transmissionsvirksomhed, samt selskaber, der driver

transmissionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt

et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dæk-

ning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30,

stk. 1.

Stk. 2-5.

---

§ 30 a.

---

Stk. 2.

Energinet og denne virksomheds helejede dattersel-

skaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der

driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver

distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et

beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dæk-

ning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30,

stk. 1, jf. dog § 30 c.

Stk. 3-5.

---

§ 30 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,26

mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til

0,03 mio. kr.

Stk. 4-5.

---

§ 30 a.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos

de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selska-

berne i forhold til den mængde gas, som er transporteret

49.

§ 28 b, stk. 3,

ændres »transmissions-,« til: »transmis-

sionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en system-

operatør,«.

50.

§ 30 a, stk. 1,

ændres »transmissionsvirksomhed, samt«

til: »transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksom-

hed, samt«, og »transmissionsvirksomhed efter« ændres til:

»transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter«.

51.

§ 30 a, stk. 2,

ændres »§ 30 c« til: »stk. 5«.

52.

§ 30 a, stk. 3,

ændres »0,26 mio. kr.« til: »0,46 mio.

kr.«, og »0,03 mio. kr.« ændres til: »0,08 mio. kr.«.

53.

§ 30 a, stk. 4,

indsættes efter »selskabernes«: »net og«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

gennem selskabernes systemer til forbrug i Danmark, på

baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det

foregående kalenderår.

Stk. 5.

---

54.

§ 30 a

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

Energinet og denne virksomheds helejede datter-

selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet,

der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distribu-

tionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb

til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af

omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i

medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af

omkostningerne på kategorier af selskaber.«

§ 30 a.

---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning

af omkostningerne efter stk. 1 og 2.

§ 30 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved

opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk.

1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksom-

hed samt med den virksomhed, som Energinet og denne

virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk.

2 og 3, i lov om Energinet udøver efter denne lov ud over

transmissions- og distributionsvirksomhed, jf. dog § 30 c.

§ 30 c.

Energinet og denne virksomheds helejede datter-

selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der

driver distributions- eller lagervirksomhed, og selskaber, der

driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halv-

årligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter

regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af

omkostningerne på kategorier af selskaber. Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.

§ 34.

---

Stk. 1-7.

---

Stk. 8.

I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvil-

kår for overtagelse af ejerskab til distributionssystem efter

stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapi-

tel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-

de fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris-

og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal

være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 9.

---

55.

§ 30 a, stk. 5,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:

»stk. 1, 2, 5 og 6«.

56.

§§ 30 b

30 c,

ophæves.

57.

§ 34, stk. 8,

ændres »distributionssystem« til: »et distri-

butionssystem«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

§ 35 a.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de di-

rekte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen

til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterføl-

gende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede

biogas. Øvrige omkostninger, herunder til etablering og æn-

dringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostnin-

gerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissions-

selskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssyste-

met.

Stk. 5-7.

---

§ 35 a.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning

til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, her-

under nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved

tilslutning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne

eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderings-

anlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.

58.

§ 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr.

1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6,

stk. 7, nr. 1,

indsættes efter »transmissionsselskabet,«: »eller

transmissionssystemejeren og systemoperatøren,«.

59.

§ 35 a, stk. 7,

indsættes efter »transmissionsselskabet«:

», eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

60.

Overskriften

til kapitel 6 b affattes således:

»Kapitel 6 b

Udbud af pristillæg«

61.

Efter § 35 j indsættes:

»§ 35 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-

læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende

energikilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-

de udbud i perioden 2022-2030.«.

Gasselskabernes priser og betingelser

62.

Overskriften før § 36

ophæves.

63.

Før § 36 a indsættes som overskrift i

kapitel 7:

»Gasselskabernes priser og betingelser«.

64.

§ 36 a, stk. 1,

ændres »transmissions-,« til: »transmissi-

onsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemope-

ratører,«.

§ 36 a.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser

ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

§ 37 d.

Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fast-

sættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsy-

ningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmis-

sionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger

ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den

investerede kapital.

65.

§ 36 a, stk. 4,

ændres »distributionsnet« til: »distributi-

onssystemer«.

66.

I §

37 d, stk. 1, 1.

2. pkt.,

stk. 4, nr. 4,

ændres

»transmissionsselskaber«

til:

»transmissionssystemejer

eller

systemoperatør«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,

der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af

aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt

i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag-

grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,

som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,

og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og §

37 e, stk. 2.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern

bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for trans-

missionsselskabets regning.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af

reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder

regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og

hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herun-

der om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæs-

sigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herun-

der om frist for ansøgning om justering og konsekvens af

fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herun-

der om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om bereg-

ning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for

ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskri-

delse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssel-

skaber.

Stk. 5.

---

§ 37 d.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern

bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for trans-

missionsselskabets regning.

Stk. 4-5.

---

§ 37 d.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed

om gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være

undtaget fra stk. 1.

§ 37 e.

Transmissionsselskaber kan i forbindelse med

aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed ansøge

Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for merom-

kostninger til markedsudvikling, systemudvikling, system-

driftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i for-

bindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra

vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offent-

ligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Stk. 2.

---

§ 37 f.

Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal ud-

arbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber

67.

§ 37 d, stk. 3,

ændres

»transmissionsselskabets«

til:

»transmissionssystemejerens

eller systemoperatørens«.

68.

§ 37 d, stk. 5,

ophæves.

69.

§ 37 e, stk. 1,

ændres

»Transmissionsselskaber

kan i

forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virk-

somhed« til:

»Systemoperatøren

kan«.

70.

§ 37 f, stk. 1,

ændres

»Transmissionsselskaber«

til:

»Transmissionssystemejer

eller systemoperatør«, »sel-

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsynings-

tilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2.

---

skabets aktiviteter« ændres til:

»den

pågældendes opgaver,

der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelate-

rede opgaver,«.

71.

Før overskriften før § 40 indsættes:

»§ 39 a.

En gasleverandør skal udføre informationsaktivi-

teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for

alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdnings-

forbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter §

7 c.

Stk. 2.

En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid

findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran-

dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran-

dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette

disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3.

En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve-

randørens forbrugere.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran-

dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele

påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om

hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.

1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører-

nes generelle informationspligt over for markedet og oplys-

ningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.

§ 39 b.

Afbryder distributionsselskabet eller transmissi-

onsselskabet, eller transmissionssystemejeren og systemope-

ratøren, sin ydelse til en gasleverandør på grund af mang-

lende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser

for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet,

overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas-

leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro-

ceduren i § 39 c.

Stk. 2.

Bliver en gasleverandør taget under rekonstrukti-

ons- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller ku-

rator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionssel-

skabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfø-

rer distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleveran-

dørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren

i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglen-

de meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Stk. 3.

Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt

og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind-

ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren

fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c.

Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til-

kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at

overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,

der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even-

tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,

som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage,

og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et

forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000

m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres

tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel-

se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er

indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2.

Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et

forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi-

ceres.

Stk. 3.

Ophører en gasleverandør med at levere gas som

følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller

2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold

gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på

de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse

efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte

aftagenumre.

Stk. 4.

Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op-

hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at

der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5.

Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med-

delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre

gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen

skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en

begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne

gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til

regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris

fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6.

Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i

3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan

opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en

måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden

forbrugerens accept.

Stk. 7.

Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift

inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve-

ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte

leverandørskift.

Stk. 8.

Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er

givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op-

hold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby-

de den eller de største gasleverandører regnet efter antal

aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår

et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt

i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har

modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til

at dække behovet.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fast-

læggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældigheds-

princip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de

tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandører-

nes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d.

For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.

6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest

den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et

relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.

3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen-

de kalenderår.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1

offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i

§ 42 d.

Stk. 3.

Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal

fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg,

som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det rele-

vante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det

kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til

offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i

henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms

i henhold til momsloven.«

§ 44.

---

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og

opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter

stk. 1, jf. dog stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til regler

fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden admi-

nistrativ myndighed.

Stk. 3.

---

72.

§ 44

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Distributionsselskaberne og handelsselskaberne

betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dæk-

ning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter

§ 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvde-

len af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne

og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den

mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net

til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over mål-

inger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i

det foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede

beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos han-

delsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handels-

selskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund

af opgørelser over målinger af forbrug afgas i det foregåen-

de kalenderår.«

73.

§ 44, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes

efter »stk. 1«: »og 2«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog

stk. 4«.

§ 44.

---

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og

opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter

stk. 1, jf. dog stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til regler

fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden admi-

nistrativ myndighed.

Stk. 3.

---

§ 49.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-

givning, straffes med bøde den, der

1) . ---

2) etablerer transmissionssystem, LNG-faciliteter eller di-

rekte ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse,

3)-8). ---

Stk. 2-3.

---

§ 55.

Til etablering og drift af de nødvendige transmissi-

onsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når

almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-

ation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2-6.

---

74.

§ 49, stk. 1, nr. 2,

ændres »transmissionssystem« til:

»transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter »§§

13« indsættes: », 14 a«.

75.

§ 55, stk. 1,

ændres »transmissionsanlæg« til: »trans-

missionssystemer, herunder klynger,«.

§2

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5.

august 2022 foretages følgende ændringer:

§ 2.

---

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Stk. 2.

Energinet varetager efter reglerne i denne lov

samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme

af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med bag-

grund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlæg-

ning systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksom-

hed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager

Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig

elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative

opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i med-

før af lov om gasforsyning, administrative opgaver vedrø-

rende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme

af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af

lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet

på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-

stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-

strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg

fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-

ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig

kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil

knyttet separationsvirksomhed.

Stk. 3-6.

---

§ 2.

---

Stk. 2.

Energinet varetager efter reglerne i denne lov

samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme

af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med bag-

grund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlæg-

ning systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksom-

hed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager

Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig

elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative

opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i med-

før af lov om gasforsyning, administrative opgaver vedrø-

rende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme

af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af

lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet

på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-

stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-

strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg

fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-

ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig

kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil

knyttet separationsvirksomhed.

Stk. 3-6.

---

§ 4.

---

Stk. 2.

Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklings-

plan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene

for eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet på bå-

de kort og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger. …

Stk. 3-9.

---

§ 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et

rådgivende interessentforum.

Stk. 2-4.

---

»Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorien-

teret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om elforsy-

ning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gas-

forsyning, herunder driver systemansvarlig virksomhed, el-

transmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »gastransmissionssy-

stemet«: », herunder for klynger,«.

§ 8, stk. 1,

ændres

»udpeger«

til:

»nedsætter«.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

§ 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et

rådgivende interessentforum.

Stk. 2-4.

---

§ 8, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger forman-

den og fastsætter formandens vederlag.«

§ 8

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om interessentforummets udpegning, sam-

mensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdel-

se af udgifter i forbindelse dermed.«

§ 12.

Energinet og virksomhedens helejede datterselska-

ber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at

undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-

ceforvridning

1) føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsre-

laterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af sy-

stemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-,

lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægs-

virksomhed, og for deres olierørlednings- og separations-

aktiviteter, og

2)---

Stk. 2-4.

---

§ 12.

Energinet og virksomhedens helejede datterselska-

ber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at

undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-

ceforvridning

1) ---

2) specificere indtægter fra ejerskab af eltransmissionsnet,

eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistribu-

tionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørlednings-

net og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separa-

tionsfaciliteter.

Stk. 2-4.

---

§ 13.

Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1 og

3, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og

gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive

forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konso-

lidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og

gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og se-

parationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering,

jf. dog stk. 4. Overskud fra gasdistributionsvirksomhed kan

anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om

gasforsyning.

Stk. 2-4.

---

I §

12, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »gasopstrømsanlægs-

virksomhed,«: »for CO

-transportnet og CO

-lagringslokali-

teter«.

§ 12, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »gasopstrømsanlæg«:

», CO

-transportnet og CO

-lagringslokaliteter«.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »gasopstrømsanlægs-

virksomhed«: », CO

-transportnet og CO

-lagringslokalite-

ter«.

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.

maj 2021, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 2605 af 28.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 71 b.

Den, der varetager transmissionsvirksomhed el-

ler systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og

indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes

§ 71 b, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Regnskabet skal være opdelt i forhold til elektricitetsrelate-

rede og gasrelaterede aktiviteter.«

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offent-

liggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2.

---

§4

I lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om

naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og

forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende

energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og

andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til

produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektri-

citet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering

af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarke-

det og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til

egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)

foretages føl-gende ændring:

13.

§ 6 affattes således:

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende:

1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomas-

se. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der

dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale

under iltfrie forhold.

2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald

og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug,

herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug

og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur

og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder indu-

striaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

3) Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det sam-

menkoblede system.

4) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i

distributionssystemer med lavt tryk.

5) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person,

der varetager distribution og er ansvarlig for driften og

vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og æn-

dring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distribu-

tionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig

efterspørgsel efter distribution af gas.

6) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende

nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gas-

kvalitet, men ikke bygasnet.

7) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug.

8) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af

flydende gas (LNG), til kunder.

9) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved

anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i

lov om fremme af vedvarende energi.

10) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager forsyning med gas.

11) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der va-

retager mindst én af følgende funktioner: Produktion,

transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring

af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kom-

mercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opga-

§ 1, nr. 13,

ophæves

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er for-

bruger.

12) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for

adgang til og drift af et transmissions- eller distributions-

system, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdeba-

lancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering

af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende

er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan

udføre deres hverv.

13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til

eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

14) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber

gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

15) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og

som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del

af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra

den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra

faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissions-

selskaber, således at de kan udføre deres hverv.

16) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager oplagringsfunktionen.

17) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gastrans-

missions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter,

der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de

kan udføre deres hverv.

18) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydende-

gørelse af gas eller import, losning og forgasning af

LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige

lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsproces-

sen og den efterfølgende levering til transmissionssyste-

met, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes

til oplagring.

19) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med

at importere, losse og forgasse LNG.

20) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende

krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og trans-

porteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.

21) Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet

behandlingsanlæg på land, der drives samlet.

22) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert

net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del

af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til

at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et be-

handlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig

kystlandingsterminal.

23) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes

forbundne.

24) System: Alle transmissionssystemer, distributionssyste-

mer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller

drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets

eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som le-

verer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give

adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte

dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af

balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

25) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissi-

onsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at

varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og

en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

26) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der

forsyner eller forsynes fra et system.

27) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssy-

stemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger,

bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højt-

ryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindel-

se med lokal distribution af gas, med henblik på levering

af gas til kunder, men ikke forsyning.

28) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk per-

son, der varetager transmission og er ansvarlig for drif-

ten, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og

ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at trans-

missionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig

efterspørgsel efter transmission af gas.

29) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhø-

rende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig

gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.

30) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget op-

graderet biogas.«

76.

Efter kapitel 6 b indsættes:

»Kapitel 6 c

Udbud af pristillæg

§ 35 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg

for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi-

kilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-

de udbud i perioden 2022-2030.«

90.

Før overskriften før § 40 indsættes:

»§

39 a.

En gasleverandør skal udføre informationsaktivi-

teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for

alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdnings-

forbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter §

7 c.

Stk. 2.

En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid

findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran-

dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran-

dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette

disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3.

En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve-

randørens forbrugere.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran-

dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele

påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om

hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.

1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører-

nes generelle informationspligt over for markedet og oplys-

ningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.

§ 1, nr. 90,

ophæves.

§ 1, nr. 76,

ophæves

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

§ 39 b.

Afbryder distributionsselskabet eller transmissi-

onsselskabet sin ydelse til en gasleverandør på grund af

manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betin-

gelser for anvendelse af transmissions- eller distributions-

systemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse

denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører

efter proceduren i § 39 c.

Stk. 2.

Bliver en gasleverandør taget under rekonstrukti-

ons- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller ku-

rator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionssel-

skabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfø-

rer distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleveran-

dørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren

i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglen-

de meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Stk. 3.

Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt

og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind-

ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren

fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c.

Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til-

kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at

overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,

der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even-

tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,

som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage,

og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et

forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000

m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende

for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres

tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel-

se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er

indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2.

Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et

forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi-

ceres.

Stk. 3.

Ophører en gasleverandør med at levere gas som

følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller

2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold

gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på

de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse

efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte

aftagenumre.

Stk. 4.

Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op-

hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at

der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5.

Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med-

delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre

gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen

skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en

begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne

gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til

regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris

fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6.

Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i

3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan

opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden

forbrugerens accept.

Stk. 7.

Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift

inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve-

ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte

leverandørskift.

Stk. 8.

Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er

givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op-

hold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby-

de den eller de største gasleverandører regnet efter antal

aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår

et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt

i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har

modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til

at dække behovet.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fast-

læggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældigheds-

princip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de

tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandører-

nes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d.

For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.

6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest

den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et

relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.

3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen-

de kalenderår.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1

offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i

§ 42 d.

Stk. 3.

Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal

fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg,

som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det rele-

vante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det

kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til

offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i

henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms

i henhold til momsloven.«

§ 10.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

§ 1, nr. 66 og 106, og § 8 træder i kraft den 1.

januar 2023.

Stk. 5-8.

---

§ 10, stk. 4,

affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.«

§5

I lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om

Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

(Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transpa-

rent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet

økonomisk regulering af Energinet m.v.) foretages følgende

ændring:

§ 4.

---

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

100

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

§§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elfor-

syning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37

d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13, har virkning for ind-

tægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og §

76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 119 af 6. februar 2020, og i §§ 37 d og 40 i lov om

naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar

2020, finder anvendelse til og med 2022.

Stk. 7.

---

§ 4, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6. Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter

regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76,

stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov

om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestem-

melserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil

gældende regler finder anvendelse indtil klima-, energi og

forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen

efter 1. pkt.«