L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)

NOTAT

Dato

15. december 2022

J nr.

2022-230

Hastebehandling af forslag om lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af CCUS-puljer og

mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser)

Formål

Lovforslaget implementerer dele af en række politiske aftaler vedrørende fangst,

transport, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS). Det drejer sig om ”Klimaaftalen for

Energi og Industri m.v.” af 22. juni 2020, ”Principaftalen om en køreplan for lagring

af CO2. Første del af en samlet CCS-strategi” af 30. juni 2021, Aftalen om en køre-

plan for fangst, transport og lagring af CO2, Anden del af en samlet CCS-strategi” af

14. december 2021 samt ”Aftalen om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark, Op-

følgning på Danmarks CCS-strategi” af 21. juni 2022. Samtlige aftaler er indgået

mellem daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance og Alternativet.

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til udmøntning af statslig økonomisk

støtte til CCUS. Med lovforslaget muliggøres udmøntningen af beslutningen fra Kli-

maaftalen 2020 om at oprette en teknologineutral, markedsbaseret pulje til økono-

misk støtte af CCUS (CCUS-puljen). Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar

2023 for at sikre en planmæssig udmøntning af CCUS-puljen, herunder at Energi-

styrelsen får hjemmel til at indgå kontrakt med dem, der giver tilbud på at fange,

transportere, anvende og lagre CO2, og klarhed omkring rammevilkår for byderne

på puljen.

Indhold

Det foreslås med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmønt-

ning af CCUS-puljen og eventuelle fremtidige puljer, der støtter fangst, transport, an-

vendelse og lagring af CO2.

Det foreslås endvidere, at kommuner kan påtage sig økonomiske forpligtelser i for-

bindelse med, at kommunale forsyningsvirksomheder deltager i udbud af statslig

støtte til CCUS. Det følger op på Anden del af CCS-strategien af 2021 og Aftale om

rammevilkår for CO2-lagring af 2022 om, at også kommunalt ejede affaldsforbræn-

dings- og biomasseanlæg skal kunne søge første udmøntning af CCUS-puljen, samt

at de kommunale affaldsforbrændings- og biomasseanlæg skal have mulighed for at

forpligte sig over for alle led i værdikæden i forbindelse med udbud af statslig støtte

til CCUS. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen altid vil skulle godkende en sådan

Side 1/2

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

kommunal forpligtelse, hvorfor lovforslaget indeholder et forbud mod, at kommunal-

bestyrelsen kan delegere kompetencen til at godkende en sådan forpligtelse.

Proces

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles for at sikre en planmæssig udmøntning

af CCUS-puljen, herunder at Energistyrelsen får hjemmel til at indgå kontrakt med

tilbudsgivere, samt sikre klarhed om rammevilkår for tilbudsgiverne. Hvis CCUS-pul-

jen ikke udmøntes som planlagt, vil det således forsinke de CO2-reduktioner, som

det er skønnet, at puljen skal levere fra 2025 samt potentielt forsinke udviklingen af

et dansk marked for CCUS.

Det følger af udbudsprocessen for CCUS-puljen, at de forhåndsgodkendte tilbudsgi-

vere afgiver endeligt bud i starten af 2023, hvorefter kontrakten indgås med vinderen

af udbuddet kort tid derefter. Ikrafttrædelse af lovforslaget den 1. januar 2023 skal

sikre klarhed om rammevilkår for tilbudsgiverne inden afgivelsen af det endelige bud,

herunder særligt i forhold til de regulatoriske rammer for de økonomiske forpligtelser,

som kommuner kan blive pålagt i forbindelse med kommunale affaldsforbrændings-

og biomasseanlægs deltagelse i CCUS-udbuddet.

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles uden en solnedgangsbestemmelse af

hensyn til dets formål med at sikre klare langsigtede rammevilkår for sektoren. En

solnedgangsbestemmelse vil være modstridende med formålet med lovforslaget,

som er at konsolidere rammevilkårene for byderne forud for endeligt bud i februar og

vil således skabe en betydelig investeringsrisiko for byderne.

Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden 7. juli - 18. august 2022. Forslaget

om, at kommunens beslutning om at påtage sig økonomiske forpligtelser skal træffes

af kommunalbestyrelsen, har ikke været i høring.

Side 2/2

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Hastebehandling af lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om

Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Ener-

ginet og CO2-lagring mv.)

Formål

Lovforslaget har for det første til formål at skabe rammer for etablering af en brintin-

frastruktur, der skal understøtte grøn omstilling og fremme udviklingen af Power-to-

X ved at tilvejebringe de regulatoriske rammer for brintinfrastruktur til rørbunden

transport og lagring af brint. Lovforslaget har for det andet til formål, at omorganise-

ringen inden for Energinets koncern indarbejdes i lov om gasforsyning, herunder at

ændre regler om den økonomiske regulering for at den kan rumme den organisato-

riske ændring i Energinet. Samtidig har lovforslaget til formål at ændre virknings-

tidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til en indtægts-

rammeregulering. For det tredje vil lovforslaget give Energinet hjemmel til at etab-

lere et CO

-lager i Stenlille samt CO

-transport i relation til lageret. Endelig forlæn-

ges reglerne for kommunal modregning på gasområdet, og gebyrreglerne for myn-

dighedsbetaling på gasområdet samt reglerne om udpegningsgrundlaget for Ener-

ginets interessentforum tilpasses.

Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på

Aftale om udvikling og fremme af brint og

grønne brændstoffer

(power-to-x strategi) af 15. marts 2022,

Aftale om rammevilkår

for CO2-lagring i Danmark

af 21. juni 2022 samt

Klimaaftalen for energi og industri

m.v.

fra juni 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Indhold

Lovforslagets del om regulering af brint er en udvidelse af anvendelsesområdet for

lov om gasforsyning med henblik på at tilvejebringe rammeregulering af brintinfra-

struktur ved at indskrive brint i lov om gasforsyning. Rammereguleringen for brintin-

frastruktur vil sammen med en politisk aftale om ejerskab, drift og finansiering af

brintinfrastruktur muliggøre, at kommende brintinfrastrukturselskaber kan etablere

en dansk brintinfrastruktur. Ved ikrafttrædelse af lovforslaget den 1. januar 2023 vil

energisektoren således kunne påbegynde arbejdet med at forberede udrulning af

brintinfrastrukturen, som dog effektueres gennem en politisk aftale om fremtidens

brintinfrastruktur. I det omfang lovforslaget forsinkes, kan det tilsvarende forsinke

udrulningen af brintinfrastrukturen i Danmark.

Lovforslagets del om økonomisk regulering af Energinet vil give mulighed for at

ændre virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til

en indtægtsrammeregulering for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig im-

plementering af reguleringen, blandt andet som følge af Energinets omorganise-

ring. Det er hensigten, at udskyde virkningstidspunktet for overgangen til en ind-

tægtsrammeregulering for Energinet Systemansvar og Datahub til den 1. januar

Dato

15. december 2022

J nr.

2022 - 3973

Side 1/3

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

2024. Det er hensigten, at overgangen til en indtægtsrammeregulering for Energi-

net eltransmission og gastransmission fortsat får virkning fra 1. januar 2023. Hvis

lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023 betyder det, at indtægtsrammere-

gulering træder fuldt ud i kraft 1. januar 2023. En fuld ikrafttrædelse af indtægts-

rammereguleringen vil være i modstrid med politiske udmeldinger til Folketingets

partier og Energinets bestyrelse, om at udskyde overgangen fra hvile-i-sig-selv til

en indtægtsrammeregulering for systemansvarlig virksomhed på el og gas, herun-

der Datahub samt udgøre en udfordring for den optimale drift af disse virksomhe-

der, da der dermed ikke er den tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implemente-

ring af indtægtsrammereguleringen.

Dertil har den tidligere minister betinget Energinets omorganisering af, at der kom-

mer tilpassede regler i bl.a. lov om gasforsyning. Lovforslaget indeholder de for for-

udsatte ændringer af lov om gasforsyning.

Med lovforslaget får Energinet, og derigennem Gas Storage Denmark, hjemmel til

at varetage lagring af CO

i Danmark samt CO

-transport i relation til lageret. Lov-

forslaget sikrer dermed, at Gas Storage Denmark kan etablere et pilotprojekt for

CO₂-lagring ved Stenlille. Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023, vil

det medføre forsinkelse af dette pilotprojekt, der er en af de mest modne lagrings-

kapaciteter i Danmark. Det kan betyde, at Stenlille-lagringskapaciteten ikke kan

indgå i bud på CCUS-puljen. Fordi Stenlille-kapaciteten forventes at spille en afgø-

rende rolle i udrulningen af værdikæden for fangst og lagring af CO

(CCS) i Dan-

mark, er det afgørende, at denne proces ikke forsinkes. En forsinkelse kan enten

betyde, at klimamålet i 2025 ikke nås, eller at det vil blive dyrere at nå målet, fordi

alternative midler må tages i brug.

Lovforslagets del om kommunal modregning i bloktilskuddet udskyder ophævelse

af reglen om indberetning og modregning af indtægter fra udlodning, herunder salg

af de fælles kommunale gasdistributionsselskaber. Indberetningsreglerne står el-

lers til at blive ophævet den 1. januar 2023, da det oprindeligt var forventningen, at

indberetningerne var afsluttet senest i 2022. Der udestår dog stadig udlodning til de

tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet P/S. Hvis ophæ-

velsen ikke udskydes, vil kommunerne ikke skulle modregnes af deres indtægter

fra salg af de fælles kommunale gasdistributionsselskaber. Der vil således opstå et

hul i lovgivningen, som potentielt kan udnyttes. Det er uklart, hvad der vil ske med

eventuelle udlodninger, som måtte ske i en periode uden lovgivning på området.

Lovforslaget indeholder justeringer af reglerne for myndigheders gebyrer på gas-

området bl.a. som følge af nye opgaver. Ikrafttrædelse senere end 1. januar 2023

vil betyde, at Energistyrelsen skal føre et tilsyn, der ikke kan kræves gebyrbetaling

for. Forsyningstilsynet bemærker i sit høringssvar, at det er en lovbunden opgave

for tilsynet at behandle sagerne efter lov om gasforsyning og give Indenrigs- og Bo-

ligministeriet meddelelse om indtægterne, som kommunerne har fået udloddet. For-

syningstilsynet har ikke hjemmel til at opkræve gebyrer for en sådan opgave uden

Side 2/3

L 8 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

genindførsel af gebyrreglen. Det kan være uhensigtsmæssigt at finde en ny finan-

sieringsmodel, før opgaven skal udføres i 2023.

Proces

Lovforslaget har i forbindelse med den eksterne høring været delt i to og var i hø-

ring fra hhv. den 8. juli 2022 til den 19. august 2022 og fra den 2. september 2022

til den 11. september 2022.

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles uden en solnedgangsbestemmelse af

hensyn til dets formål med at sikre klare langsigtede rammevilkår for sektoren. En

solnedgangsbestemmelse vil være modstridende med formålet med lovforslaget,

som bl.a. er at konsolidere de langsigtede rammevilkår for brintinfrastruktur og

-lagring samt hensigtsmæssige rammer for Energinet.

Side 3/3