L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
L 78 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 78

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 29. marts 2023 af kirkeministeren (Louise Schack Elholm)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd

(Videreførelse af valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)

§1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.

12 af 8. januar 2020, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en

varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, er ikke valgbare til

menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tje-

nestested.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

CD000249

Kirkemin., j.nr. 2022-4684

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Af lov om valg til menighedsråd § 3, stk. 3, fremgår

det, at kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1,

i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtage-

ren om vilkårene for ansættelsesforholdet, ikke er valgbare

til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har

tjenestested. Bestemmelsen indebærer, at kirkefunktionærer,

hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 må-

ned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger

8 timer, ikke er valgbare i den menighedsrådskreds, hvor de

har tjenestested.

Den 20. juni 2019 blev Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige

arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (Arbejdsdirektivet)

vedtaget.

På baggrund af Beskæftigelsesministeriets implemente-

ring af arbejdsdirektivet med lov om ansættelsesbeviser og

visse arbejdsvilkår er der behov for at ændre lov om valg

til menighedsråd således, at der ikke i lov om valg til me-

nighedsråd henvises til lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-

holdet, da denne ophæves i forbindelse med implementerin-

gen. Der er endvidere behov for at ændre bestemmelsen,

således at valgbarhedskriterierne for kirkefunktionærer i for-

hold til den gennemsnitlige maksimale arbejdstid forbliver

uændret.

Arbejdsdirektivet fastsætter bl.a. minimumskrav til oplys-

ninger om de væsentlige punkter i ansættelsesforholdet for

at sikre alle arbejdstagere i Den Europæiske Union passende

grad af gennemsigtighed og at tilvejebringe større forudsige-

lighed, for så vidt angår deres arbejdsvilkår.

I den gældende ansættelsesbevislov er det bl.a. fastsat, at

loven gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold

har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnit-

lige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Med implemen-

teringen af arbejdsdirektivet fastsættes det bl.a., at lov om

ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår finder anvendelse

på alle lønmodtagere med et ansættelsesforhold, hvor den

forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gen-

nemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire

på hinanden følgende uger. Der er derfor behov for at tage

stilling til, om kirkefunktionærer, der i dag har en gennem-

snitlig ugentlig arbejdstid på mellem 3-8 timer, fremover

skal være udelukket fra muligheden for at blive valgt til

menighedsrådet i det sogn, hvor de er ansat.

Fratagelse af valgbarheden er et væsentligt indgreb i det

pågældende folkekirkemedlems adgang til medindflydelse

på det kirkelige liv i sognet. Det vurderes derfor, at den på-

gældende kirkefunktionærs ansættelsesmæssige tilknytning

til sognet bør være af en vis længde, før valgbarheden

påvirkes. Med lovforslaget foreslås det derfor at fasthol-

de kriterierne om, at kirkefunktionærer, hvis ansættelses-

forhold har en varighed på mere end en måned, og hvis

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 8 timer,

er valgbar til menighedsrådet i den menighedsrådskreds,

hvor vedkommende har tjenestested. Er den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid på mere end 8 timer, er det pågældende

folkekirkemedlem således ikke valgbar til menighedsrådet i

det sogn, hvor vedkommende har tjenestested.

2. Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer

2.1. Gældende ret

Valgrets- og valgbarhedsbetingelserne for valg til menig-

hedsråd er reguleret i lov om valg til menighedsråd §§ 2 og

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd,

at enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for valgret, er

valgbar.

I § 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd fremgår

det, at kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1, i

lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren

om vilkårene for ansættelsesforholdet, ikke er valgbare til

menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tje-

nestested.

Begrebet kirkefunktionærer omfatter bl.a. kordegne, orga-

nister, gravere, kirketjenere og kirkekorsangere, og fælles

for disse er, at de er ansat af menighedsrådet.

§ 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd henviser til

§ 1, stk. 1, i lov om arbejdsgivers pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, hvor-

af det fremgår, at loven gælder for alle lønmodtagere, hvis

ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned,

og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 ti-

mer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af

sømandsloven.

Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om valg til menigheds-

råd blev indført ved en lovændring i 2007. Det følger af

bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om

menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om fol-

kekirkens økonomi, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,

side 23, at kirkefunktionærers valgbarhed med indførelsen

af bestemmelsen blev indskrænket, således at kirkefunktio-

nærer, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiveres

pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansæt-

telsesforholdet, ikke længere, ville være valgbare til menig-

hedsrådet ved den kirke, hvor de har deres tjenestested.

§ 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd omfatter således

kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed

på 1 måned eller mere, og hvis gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid overstiger 8 timer.

Ifølge bemærkningerne til lov om ændring af lov om

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om

folkekirkens økonomi, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 24, er baggrunden for § 3, stk. 3, i lov om valg til

menighedsråd bl.a., at en kirkefunktionær, der har tjeneste

i sognet, vil være inhabil i forhold til en meget stor del

af de sager, der behandles i menighedsrådet, herunder i

forbindelse med tilsynet med egne eller andre ved kirken

ansatte funktionærers tjenstlige forhold. De samme hensyn

ligger til grund for bestemmelsen i lov om menighedsråd §

9, stk. 1, 2. pkt., om, at kirkefunktionærer ikke kan vælges

til kirkeværge.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at kirkefunktio-

nærer, særligt i forbindelse med spørgsmål om sammenlæg-

ning af sogne, ud fra ønsket om at sikre egen stilling, kan

have en egeninteresse, som kan stride mod, hvad der tjener

det lokale kirkelige liv bedst.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at bestemmelsen

ikke ville indebære en forringelse af kirkefunktionærernes

mulighed for at følge med i rådets arbejde og være orien-

terede om menighedsrådets drøftelser af forhold, der har

betydning for deres ansættelses- og arbejdsforhold, idet der

ikke med bestemmelsen ændres ved, at en repræsentant for

sognets kirkefunktionærer har ret til uden stemmeret at del-

tage i rådets møder.

Det fremgår endelig af bemærkningerne, at kirkefunktio-

nærer fortsat vil kunne indvælges i menighedsrådet dér, hvor

vedkommende bor, hvis det er et andet sogn end tjeneste-

stedet. Kirkefunktionærer, der

ikke

er omfattet af § 1, stk.

1, i lov om arbejdsgiveres pligt til at underrette lønmodtage-

ren om vilkårene for ansættelsesforholdet, vil fortsat være

valgbare også til menighedsrådet i den menighedsrådskreds,

hvor de har deres tjenestested. F.eks. vil en kirkekorsan-

ger, som kun synger ved gudstjenester og enkelte kirkelige

handlinger nogle få timer om ugen, fortsat være valgbar til

menighedsrådet i det sogn, hvor vedkommende virker som

kirkekorsanger.

I forbindelse med valg til menighedsråd er det valgbesty-

relsen, der påser, at valgbarhedsbetingelserne er opfyldt.

Får et valgt medlem af menighedsrådet senere en ansæt-

telse hos menighedsrådet, der vil medføre fortabelse af valg-

barheden, vil medlemmet skulle udtræde efter reglerne her-

om i lov om menighedsråd.

Lov om valg til menighedsråd indeholder i § 15 bestem-

melser, som gør det muligt for medlemmer af menighedsråd

i en række situationer at opretholde medlemskabet af menig-

hedsrådet i resten af funktionsperioden, uanset at de formelt

har mistet valgbarheden. Ingen af disse bestemmelser giver

dog mulighed for, at kirkefunktionærer, der allerede er valgt

og indtrådt som medlem af menighedsrådet efter de nugæl-

dende regler, kan bevare valgbarheden i resten af funktions-

perioden, hvis de mister valgbarheden pga. den nye timetals-

grænse for, hvornår der skal udstedes ansættelsesbevis.

2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Medlemmer til et menighedsråd vælges som udgangs-

punkt for en 4-årig funktionsperiode, medmindre den loka-

le biskop på baggrund af en begrundet ansøgning har god-

kendt, at et menighedsråd vælges med en funktionsperiode

på 2 år.

De nuværende menighedsråd er valgt for en 4-årig periode

i 2020, og deres mandat udløber således ved de ordinære

valg i efteråret 2024. Herudover har der i september 2022

været gennemført et mindre antal menighedsrådsvalg til de

menighedsråd som har fået godkendt en 2-årig funktionspe-

riode. Disse menighedsråd trådte i funktion ved kirkeårets

start, den 27. november 2022.

Med det kommende lovforslag vedrørende ansættelsesbe-

viser og visse arbejdsvilkår som medfører ændrede krav til,

hvornår der skal udstedes ansættelsesbevis, får dette betyd-

ning for en række kirkefunktionærer, som vil miste deres

valgbarhed, fordi valgbarheden er knyttet til kravet om an-

sættelsesbevis, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

ændres fra 8 timer til 3 timer.

De pågældende kirkefunktionærer vil derfor skulle udtræ-

de af menighedsrådet, når lov om ansættelsesbeviser og vis-

se arbejdsvilkår træder i kraft og lov om arbejdsgiverens

pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansæt-

telsesforholdene ophæves. Kirkeministeriet vurderer, at der

er behov for en tilpasning af bestemmelsen i § 3, stk. 3, i

lov om valg til menighedsråd vedrørende kirkefunktioneres

valgbarhed til et menighedsråd således, at valgbarhedskrite-

rierne for disse forbliver uændret.

Det er således Kirkeministeriets vurdering, at de hidtidi-

ge kriterier bør fastholdes således, at kirkefunktionærer,

der er valgt i indeværende funktionsperiode, ikke mister

deres valgbarhed og således skulle udtræde af menighedsrå-

det, samt at valgbarhedskriterierne fastholdes for fremtidige

menighedsrådsvalg. Med den foreslåede ordning forbliver

kredsen af kirkefunktionærer, som er valgbare, den samme.

Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at et krav

om, at en arbejdstid på gennemsnitligt 3 timer om ugen

fremadrettet skulle udelukke kirkefunktionærer, som ønsker

at være en del af et menighedsråd ved siden af deres hverv

som kirkefunktionær, vil være en unødvendig skærpelse af

valgbarhedskriterierne i forhold til den gældende regel i § 3,

stk. 3, i lov om valg til menighedsråd.

Kirkeministeriet foreslår derfor at ændre bestemmelsen

i § 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd, således at

kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed

på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare til menigheds-

rådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested.

Samtidig foreslår Kirkeministeriet, at bestemmelsen i § 3,

stk. 3, i lov om valg til menighedsråd ikke indeholder en

henvisning til § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgivers pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-

holdet. Med ændringen foreslås det, at der fremadrettet ale-

ne henvises til, at kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold

har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnit-

lige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har

tjenestested.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Sammenfattende skema

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. febru-

ar 2023 til den 13. marts 2023 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.: Alle biskop-

per, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks, Kirketje-

nerforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kir-

kemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund,

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af

Danske Kirkegårdsledere, Kirkekultur.nu, Organistforenin-

gen, 3F Fagligt Fælles Forbund og HK.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd,

at valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18

år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget

uafbrudt i et år forud for valgdagen.

Det følger videre af § 2, stk. 2, i lov om valg til menig-

hedsråd, at valgmenighedsmedlemmer ikke har valgret til

menighedsråd.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd,

at enhver er valgbar, som opfylder betingelserne i § 2 for

valgret.

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Det følger videre af § 3, stk. 2, at præster ansat i folkekir-

ken ikke er valgbare.

Videre følger det af § 3, stk. 3, at kirkefunktionærer, der

er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-

holdet, ikke er valgbare til menighedsrådet i den menigheds-

rådskreds, hvor de har tjenestested.

Det foreslås at nyaffatte

§ 3, stk. 3,

i lov om valg til

menighedsråd således, at kirkefunktionærer, hvis ansættel-

sesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke

er valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds,

hvor de har tjenestested.

Lovforslaget vil medføre, at valgbarhedskriterierne for

kirkefunktionærer videreføres således, at kriterierne tilføjes

i bestemmelsen, hvor disse hidtil blot har fulgt af en henvis-

ning til § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-

holdet.

Med lovforslaget fastholdes kriterierne om, at kirkefunkti-

onærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end

en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over-

stiger 8 timer, ikke er valgbar til menighedsrådet i den me-

nighedsrådskreds, hvor vedkommende har tjenestested. Er

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på mindre end 8 ti-

mer, er det pågældende folkekirkemedlem valgbar til menig-

hedsrådet i det sogn, hvor vedkommende har tjenestested.

Med forslaget er det vigtigt, at valgbestyrelsen fortsat i

forbindelse med valg til menighedsråd kontrollerer, at den

faktiske arbejdstid lever op til kravene fastsat i den foreslåe-

de § 3, stk. 3.

Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at en kirkefunktio-

nær, der har tjeneste i sognet, vil være inhabil i forhold til en

meget stor del af de sager, der behandles i menighedsrådet,

herunder i forbindelse med tilsynet med egne eller andre ved

kirken ansatte funktionærers tjenstlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en forrin-

gelse af kirkefunktionærernes mulighed for at følge med

i rådets arbejde og være orienterede om menighedsrådets

drøftelser af forhold, der har betydning for deres ansættel-

ses- og arbejdsforhold, idet der ikke med bestemmelsen æn-

dres ved, at en repræsentant for sognets kirkefunktionærer

har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder.

Kirkefunktionærer kan fortsat vælges til menighedsrådet

dér, hvor vedkommende bor, hvis det er et andet sogn end

tjenestestedet.

Den foreslåede ændring, skal fastholde de krav, der har

været gældende siden 2007, således at kirkefunktionærer

med et ansættelsesforhold med en varighed på mere end en

måned og gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer,

ikke er valgbar i det sogn, hvor vedkommende har tjeneste-

sted. Dermed vil kirkefunktionærers mulighed for at stille

op og blive valgt til menighedsråd være uændret, uanset

at kravene for, hvornår man skal have et ansættelsesbevis,

ændres.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli

2023.

Loven gælder ikke for Grønland, fordi den lov, der fore-

slås ændret, ikke gælder for Grønland og ikke indeholder en

hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.

Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrøren-

de sagsområdet »Folkekirken« og har dermed også overta-

get kompetencen til at fastsætte regler for menighedsråd.

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.

12 af 8. januar 2020, foretages følgende ændring:

§ 3. ---

Stk. 3.

Kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1,

i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtage-

ren om vilkårene for ansættelsesforholdet, er ikke valgbare

til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har

tjenestested.

§ 3, stk. 3

affattes således:

»Stk.

Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en

varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, er ikke valgbare til

menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tje-

nestested.«