L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
L 78 Bilag 1
Offentligt

KM Styrelse ([email protected])

Mette Buur ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Sv: Til høringsparterne vedr. høring over lov om ændring af lov af valg til menighedsråd

(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer) (BM Id nr.: 341071)

E-mailtitel:

Sv: Til høringsparterne vedr. høring over lov om ændring af lov af valg til menighedsråd

(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer) (KM F2.: 275118) (BM Id nr.: 341071)

10-03-2023 11:24

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære Anette

Beskæftigelsesministeriet har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.

Venlig hilsen

Anders Levy

Chefkonsulent, Beskæftigelsesministeriets Center for Arbejdsret, Internationale forhold og Jura

Landsforeningen af Menighedsråd ([email protected]), DANMARKS KIRKETJENERFORENING

([email protected]), DANMARKS KORDEGNEFORENING ([email protected]), Dansk kirkemusikerforening

([email protected]), Dansk Organist og Kantor Samfund ([email protected]), Forbundet af kirke- og

Kirkegårdsansatte ([email protected]), FORENINGEN AF DANSKE KIRKEGÅRDSLEDERE KLUBKONTINGENT

([email protected]), Kirkekultur.nu ([email protected]), Organistforeningen

([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), Fyens Stift ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Helsingør Stiftsadministration ([email protected]), Københavns Stift ([email protected]), Lolland-

Falsters Stift ([email protected]), Ribe Stift ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Viborg Stift

([email protected]), Aalborg Stift ([email protected]), Aarhus Stift ([email protected]), Faglig Fælles Forbund 3F

([email protected]), hkstat ([email protected])

Anders Levy ([email protected]), Mette Buur ([email protected])

Cc:

KM Styrelse ([email protected])

Fra:

Titel:

Til høringsparterne vedr. høring over lov om ændring af lov af valg til menighedsråd (Valgbarhedskriterier for

kirkefunktionærer) (KM F2.: 275118)

Sendt:

27-02-2023 11:36

Til:

Til høringsparterne

Se vedhæftede høring med frist den 13. marts 2023 kl. 12.

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Til Kirkeministeriet

Den 13/3-2023

Sagsnr. 2023 - 8348

Akt. nr. 2316885

Samlet høringssvar fra stifterne vedr. ændring af lov om valg til menighedsråd

(valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)

Stifterne har modtaget høring over ændring af lov om valg til menighedsråd

(valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer).

På vegne af samtlige stifter afgives hermed høringssvar.

Stifterne finder det positivt, at der med ændringen sker en tydeliggørelse af, hvornår

en kirkefunktionær er valgbar til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de

har tjenestested.

Haderslev og Ribe stifter foreslår endvidere følgende ændring af valgloven:

Det tyske mindretal har rettet henvendelse til biskoppen over Haderslev Stift vedr.

stedfortrædere til menighedsrådet i de sogne i Sønderjylland, hvor der i henhold til

ansættelseslovens § 6 forefindes tyske præster for de tyske menigheder (Haderslev,

Aabenraa, Tønder og Sønderborg).

Det tyske mindretal finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke længere er muligt at

vælge personlige stedfortrædere for medlemmer af menighedsrådet.

Det tyske mindretal frygter at miste væsentlig indflydelse, hvis de medlemmer, som

de har fået valgt ind i menighedsrådet udtræder, og der ikke er sikkerhed for, at en

evt. stedfortræder vil være fra det tyske mindretal.

Biskopperne i Haderslev og Ribe stifter er enige i dette synspunkt og tilføjer, at det af

hensyn til den tyske præst ligeledes er vigtigt for dennes arbejde med og for den

tyske menighed, at der sidder en repræsentant for den tyske del af menigheden i

menighedsrådet.

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Haderslev og Ribe stifter foreslår derfor indføjet følgende bestemmelse til lov om valg

til menighedsråd.

Princippet kendes fra bekendtgørelse nr. 47 af 15/1-2019 af lov om kommuners

styrelse (Kommunestyrelsesloven

(retsinformation.dk))

§ 5, stk. 3 og stk. 4, vedr. de

sønderjyske kommuner, samt bekendtgørelse nr. 869 af 16/9-2005 om fremme af det

tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg,

Tønder og Aabenraa kommuner (Bekendtgørelse

om fremme af det tyske mindretal i

Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa

Kommuner (retsinformation.dk)):

Forslag til ny § 5 a i lov om valg til menighedsråd:

§ 5 a.

Ved valg til menighedsråd i sogne beliggende i Haderslev, Aabenraa,

Sønderborg og Tønder provsti vælger det tyske mindretal en tilforordnet, som

deltager i menighedsrådets møder uden stemmeret.

Stk. 2.

Valget af den tilforordnede gælder for den samme periode, som de øvrige

menighedsrådsmedlemmer.

Stk. 3.

Den tilforordnede indtræder i menighedsrådet hvis

Der ved valget ikke vælges en repræsentant for det tyske mindretal

Hvis repræsentanten for det tyske mindretal udtræder i løbet af

funktionsperioden.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Kjærgaard

Stiftskontorchef

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Landsforeningen af Menighedsråd

Damvej 17-19

8471 Sabro

Kirkeministeriet

[email protected]

Tlf.: 8732 2133

CVR: 1393 7516

www.menighedsraad.dk

[email protected]

10. marts 2023

Høring over ændring af lov om valg til menighedsråd

(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)

Landsforeningen af Menighedsråd støtter, at de kriterier og den timetalsgrænse, der i dag gælder for,

hvornår kirkefunktionærer er valgbar til menighedsrådet, fastholdes.

Vi har ingen bemærkninger til forslagets udformning.

Når det er sagt, ser vi fortsat frem til en egentlig ajourføring af reglerne for den nye valgform, som for

første gang blev anvendt ved valget af de ca. 1650 menighedsråd i 2020.

Landsforeningen af Menighedsråds evaluering af valget er meget positiv. Valget blev – trods betyde-

lige udfordringer på grund af coronarestriktioner – en stor succes, hvor det nu er tydeligt lokalt og for

den generelle offentlighed, hvornår valget finder sted, og hvordan man som folkekirkemedlem opnår

indflydelse.

Et så markant skifte fra listevalg til personvalg kan imidlertid ikke forventes at ske uden enkelte uhen-

sigtsmæssigheder. Det var der, og de bør udbedres inden det næste valg i 2024. Valget afvikles i ef-

teråret 2024, men den lokale optakt sker i foråret 2024.

Vi støtter fuldt ud hovedindholdet i det gældende regelsæt, men vi ser frem til en ajourføring af lov om

valg til menighedsråd med virkning inden valget næste år.

Vi opfordrer stærkt til, at de følgende justeringer af valgformen enten indarbejdes i nærværende lov-

forslag eller at kirkeministeren fremsætter et nyt lovforslag, som kan træde i kraft, inden de lokale for-

beredelser af valget sker i foråret 2024.

Behov for ajourføring af valgreglerne inden valget i 2024:

•

Undgå dobbeltafstemninger

Valget afgøres på en valgforsamling, men der er mulighed for at fremtvinge et traditionelt liste-

valg ved at indlevere en kandidatliste. Det skete i 21 sogne i 2020. Enkelte steder er det kendt

på forhånd, at det vil ske.

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Vi ønsker overvejet, om der kan findes en model for, at afstemningen på valgforsamlingen

disse steder kan udgå, da den opleves som et uhensigtsmæssigt ’forvalg’ som kan præge det

egentlige valg uhensigtsmæssigt.

•

Undgå unødvendig afstemning

Efter reglerne skal der gennemføres skriftlig afstemning på valgforsamlingen, selvom der

alene er det antal kandidater, som skal vælges. Det opleves både unødvendigt og uhensigts-

mæssigt.

Vi foreslår, at afstemningen på valgforsamlingen bortfalder, hvis der kun er det antal kandida-

ter opstillet, der skal vælges.

•

Mulighed for at opstille personlige stedfortrædere

Den nye valgform med valgforsamlinger er baseret på personvalg frem for listevalg. I nogle

sogne findes stadig grupperinger baseret på fx de gamle kirkelige retninger uden, at der af

den grund udløses listevalg. Men man ved, hvilken gruppe de enkelte kandidater tilhører. I

disse situationer er det uhensigtsmæssigt, at den næste stedfortræder i rækkefølgen kan

være fra en anden gruppe, end den hvor behovet er opstået.

Vi foreslår, at der gives mulighed for at opstille personlige stedfortrædere.

•

”Listevalg” frem for ”afstemningsvalg”.

Muligheden for at fremtvinge et listevalg (svarende til kommunalvalg), hvor alle folkekirkemed-

lemmer får tilsendt et valgkort, bliver i loven betegnet afstemningsvalg. Valget bliver nu i 99 %

af tilfældene afgjort på valgforsamlinger, hvor der også sker skriftlige afstemninger. Derfor op-

leves det diskvalificerende, at det efterfølgende valg betegnes afstemningsvalg.

Vi foreslår, at afstemningsvalg fremover betegnes ”listevalg” som en anerkendelse af, at der

også sker afstemning ved valgforsamlingerne.

•

Sognebånd skal løses tidligere for at give stemmeret

Den nye valgform betyder, at det er meget tydeligt, hvornår valget finder sted. Ved valget i

2020 sås eksempler på en uhensigtsmæssig mobilisering af sognebåndsløsere umiddelbart

op til valget. I 2020 kunne sognebånd løses frem til 15 dage før valget, for at opnå stemmeret i

det sogn, hvor den søgte præst var medlem af menighedsrådet. Valget bør afgøres, at de fol-

kekirkemedlemmer, som reelt er bosiddende eller tilknyttet det pågældende sogn.

Vi foreslår, at sognebåndsløsning skal ske længere tid før valgforsamlingen.

Landsforeningen af Menighedsråd har tidligere indgivet en liste til Kirkeministeriet med yderligere for-

slag til forbedringer, som forventes at kunne ske ved ændringer af cirkulærer.

Med venlig hilsen

Søren Abildgaard

Formand

2/2

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

KM hovedpostkasse ([email protected])

Ministeren ([email protected])

VS: Kommentar til ændring af lov om valg til menighedsråd

06-03-2023 23:12

_____________________________________________

Fra:

Laura Cæcilie Engell Jessen <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2023 12:32

Til:

Ministeren <[email protected]>

Emne:

Kommentar til ændring af lov om valg til menighedsråd

Kære kirkeminister Louise Schack Elholm

Forud for arbejdet med ændring af lov om valg til menighedsråd ønsker jeg at gøre opmærksom på en problematik i

forhold til menighedsråd i flersognspastorater med én præst og flere menighedsråd.

Det er nemlig ikke muligt inden for den nuværende lovgivning at løse sognebånd til det andet sogn, hvis man bor i et

flersognspastorat med én præst, fordi sognebåndet følger præsten. Dermed er det altså ikke muligt at stille op til

menighedsrådsvalg i det andet sogn, som præsten i flersognspastoratet betjener, selv om man måtte føle sig mere

knyttet til den anden kirke/menighed/sogn, fx på grund af geografisk nærhed og tradition.

En mulig løsning på det kunne være, at det blev muligt at flytte tilknytning fra én kirke til en anden inden for

flersognspastoratet. For nuværende er det kun muligt inden for en kort periode efter tilflytning til sognet – hvor

menighedsrådsvalg måske ikke er det første, man har i tankerne.

Jf. Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd

§5, stk. 6-7.

I flersognspastorater, som det jeg selv er præst i, risikerer vi at miste potentielle menighedsrådsmedlemmer på den

bekostning – og de er i forvejen ikke nemme at finde.

En anden løsning kunne være at kigge på, hvordan sognebåndsløsning fungerer. Det er min påstand, at

sognebåndsløsere meget ofte løser sognebånd, fordi de føler sig knyttet til en kirke eller et geografisk sted, snarere

end en præst. Ofte fungerer sognebåndsløsning som en sikring af retten til kirkelig betjening ved en ønsket kirke,

særligt med henblik på begravelse. Det er i hvert fald tilfældet her på landet.

Jeg håber, du vil se nærmere på problemet og tage det med i arbejdet med ændring af loven om valg til

menighedsråd.

Venlig hilsen

Laura Cæcilie Jessen

Sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat

Bornholms Provsti / Københavns Stift

[email protected]

/ 56 99 90 03

Vedhæftet er læserbrev bragt i Kristeligt Dagblad februar 2020.

Der er hul i menighedsrådsvalgloven

Cæcilie Jessen, sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat

Hvis man er menighedsråd i et landligt, knap så tæt befolket flersognspastorat, hvor én præst betjener flere sogne, er

man måske bekendt med vanskelighederne med at få nok folk til pladserne i menighedsrådet. Problemet melder sig

nu igen, når der er menighedsrådsvalg i efteråret.

Skulle det ske, at man finder en villig kandidat til menighedsrådet inden for flersognspastoratet, men i det andet sogn,

skal man dog ikke glæde sig for tidligt, for vedkommende kan slet ikke få lov at stille op – valgretten kan ikke flyttes til

det andet sogn inden for flersognspastoratet, for der kan ikke løses sognebånd, så længe præsten er den samme.

L 78 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Der er kun én mulighed for at flytte sin valgret fra ét sogn til et andet inden for et flersognspastorat med én præst: Når

man flytter til sognet, kan man ifølge loven indtil fire uger efter flytningen meddele sognepræsten, at man ønsker at

udøve sin valgret i nabosognet – hvilket mildest talt kræver rettidig omhu, hvis man flytter til sognet som 30-årig, og

så som 50-årig bliver opfordret til at stille op til menighedsrådet.

Eller man kan selvfølgelig bare flytte – om det så blot er 500 meter hen over sognegrænsen. Så er menighedsrådet

også sikker på at få et medlem, der vil det med hud og hår.

Det er et problem, og det må betegnes som et hul i loven – et hul, der er opstået mellem bekendtgørelsen om

sognebåndsløsning, menighedsrådsloven og bevægelsen mod dannelse af flere og flere flersognspastorater.

For sognebåndsløsning er historisk set muligheden for at knytte sognebånd til en anden præst end den, der er kaldet

til det sogn, man bor i. Men sognebåndsløsning knytter sig samtidig historisk til en tid, hvor der var én præst (eller

flere) per sogn – ikke ét sogn (eller flere) per præst. Det er en tavs præmis for ordningen med sognebåndsløsning, at

nabosognet har en anden præst – det er derfor, det kaldes ”sognebånd” og ikke ”præstebånd” – for det sagde jo sig

selv.

Inden for flersognspastorater med én præst er det gængs praksis, at folkekirkemedlemmer kan få betjening i den

kirke, de har tilknytning til, uanset bopæl – fordi præsten er den samme. Man kan altså opleve at blive døbt,

konfirmeret, viet og få sine slægtninge begravet i den samme sognekirke uden problemer – men blive afvist ved døren,

hvis man også ønsker at bidrage til kirkelivet i det pågældende sogn ved at tage menighedsrådsansvaret på sig.

Her kunne man indvende, at den hypotetiske vedkommende blot kunne stille op til menighedsrådsvalget i

bopælssognet for derved dog at få nogen indflydelse på det lokale kirkeliv. Men mennesker fungerer ikke lige så

firkantet som love, og ligesom vi knytter os til steder og hjem, knytter vi os også til kirker – ja, kirkebygninger – selv

om præsten er den samme fra sted til sted.

Der er behov for en ændring et sted, allerhelst inden det forestående menighedsrådsvalg – en ændring enten af loven

om valg til menighedsrådslov eller ordningen om sognebåndsløsning – for løbet er nok kørt med hensyn til dannelsen

af flersognspastorater. Der er behov for, at vi genindfører den frihed, som var intentionen bag ordningen om

sognebåndsløsning: At ethvert folkekirkemedlem frit kan vælge, hvilken menighed de vil høre til i. Den frihed er noget

hullet for tiden.

Cæcilie Jessen

sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat

[email protected]

tlf. 56 99 90 03

Vestermarie Kirkekontor

Vestermarievej 41

3700 Rønne