Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 77 Bilag 1
Offentligt
2683145_0001.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Teknisk analyse, kommentarer og
forslag til godkendelsesmodel, for
fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter.
Svar på den tværministerielle arbejdsgruppes rapports
konklusioner og anbefalinger omkring regulering og
myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter, samt
præsentation af en konkret national godkendelsesmodel.
Udarbejdet af Copenhagen Suborbitals.
Jacob Skov Larsen, Jens Woeste, Peter Vesborg
Refshalevej 183A, DK-1432 Kbh K.
Senest revideret 19-09-22
1/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0002.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Sammenfatning og hovedpunkter:
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet en rapport
1
anbefaler et forbud mod opsendelse af
større ikke-statslige raketter (tophøjde over 4km) fra:
o
Den danske stat
o
Danske fartøjer eller indretninger (uafhængigt af geografisk placering i verden)
o
Af danske operatører (uafhængigt af geografisk placering i verden)
o
Det eneste lovlige opsendelsessted vil være store kommercielle opsendelsesfaciliteter
(Esrange, Andøya, Kourou, etc.), hvilket medfører meget store udgifter
(Henvisningsmodellen).
•
Denne rapport går i rette med mange af den statslige rapports konklusioner:
o
Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefaling af et forbud mod større ikke-
statslige raketopsendelser er
ikke
velbegrundet.
o
Kortmaterialet præsenteret i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport er direkte
vildledende i forhold til de reelle ”trafikforhold” under CS’ opsendelser.
o
Danmark har kompetencerne til risikovurdering og godkendelse, både blandt
universiteter og branche-specialister.
o
En national Dansk godkendelsesmodel er absolut mulig og resulterer i den
nødvendige regulering af disse aktiviteter, samt tillader fortsat dansk vækst i viden,
STEM og kommerciel udvikling.
o
Med udgangspunkt i tidligere CS-opsendelser, risikoanalyse, statistik og
beregningsmodeller underbygges det at Danmark har mindst ét område velegnet til
opsendelse af større ikke-statslige raketter.
o
Portugal har med stor succes indført en national godkendelsesmodel siden 2020.
o
Der opfordres til at genoverveje en national Dansk godkendelsesmodel, med afsæt
regelsættet og godkendelsesprocedurerne i den portugisiske nationale
godkendelsesmodel og NFPA 1127 standarden.
1
Civile raketaktiviteter - Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og myndighedsorganisering af
civile raketaktiviteter, UFM, april 2019.
2/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0003.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Forord
...................................................................................................................................................
4
Opsummering af forslag til en godkendelsesmodel.
............................................................................
7
Kort om sikkerhedszoner ifølge NFPA 1127 og den nationale Portugisiske godkendelsesmodel.
......
9
Kommentarer til Arbejdsgruppens rapport, konklusioner og anbefalinger
........................................
11
Raketudvikling og statiske motortest
.............................................................................................
11
Større civile opsendelsesaktiviteter fra dansk territorium og danske fartøjer.
...............................
11
Kommentarer til ”Godkendelsesmodellen” (Opsendelse)
.............................................................
12
CS’ etablering af maritimt fare-område i ESD139 i forbindelse med opsendelsesaktiviteter.
...
16
Scenariet ”Til gene og fare for sø-trafikken”
.............................................................................
18
Risiko for raketnedfald – Et konkret eksempel
......................................................................
21
Arbejdsgruppens kritik af CS’ sikkerhedsorganisation i forbindelse med opsendelsen af
Nexø 1.
...................................................................................................................................
24
Forsikring af raketopsendelse, samt dækning af person- og/eller materielskader.
................
24
Scenariet ”Til gene og fare for lufttrafikken”
............................................................................
25
Konklusion for ”Godkendelsesmodellen” (Specifikt omkring opsendelser)
.................................
31
Kommentarer til ”Godkendelsesmodellen” (Specifikt omkring godkendelser)
............................
33
Kommentarer til ”Henvisningsmodellen”
......................................................................................
35
Om foreningen Copenhagen Suborbitals
...........................................................................................
38
Copenhagen Suborbitals industrielle partnere og andre relevante organisationer og virksomheder: 40
3/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0004.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Forord
Denne rapport er udarbejdet af Copenhagen Suborbitals (herefter ”CS”) som en reaktion på
rapporten ”Civile raketaktiviteter - Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og
myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter”, publiceret 24. april 2019. Den tværministerielle
arbejdsgruppe finder at opsendelse af ”større civile raketter” fra dansk territorium, danske fartøjer og
danske operatører bør forbydes.
Lovforslaget omhandlende et forbud mod opsendelser af store ikke-statslige raketter fra dansk
territorium, danske fartøjer og af danske aktører er genfremsat og sendt i ny høring i september 2022
og denne rapport i denne forbindelse opdateret med blandt andet erfaringer fra den portugisiske
nationale godkendelsesmodel indført i 2020.
Den tværministerielle arbejdsgruppes konklusion anfægtes og påstanden om at dansk geografi
og befolkningstæthed ikke egner sig til store ikke-statslige raketopsendelser kan tilbagevises
med bare et enkelt eksempel på et allerede eksisterende velegnet dansk opsendelsesområde.
CS forstår at regeringen tager udgangspunkt i ovennævnte rapport i forbindelse med det tidligere
fremsatte lovforslag:
Ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum. (begrænsning af ikke-statslige
større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande), samt den i 2022 varslede genfremsættelse.
Copenhagen Suborbitals finder på baggrund af en detaljeret analyse, at der ikke er belæg for
rapportens konklusioner angående manglende geografisk sikre opsendelseslokaliteter i Danmark.
Portugal har i 2020 indført en national godkendelsesmodel af større ikke-statslige raketter. Der er i
2022 femogtyve planlagte opsendelser af store ikke-statslige raketter (i forbindelse med Europas
største raketkonkurrence), der afholdes 110 kilometer øst for Lissabon.
Portugal er på mange måder sammenlignelig med Danmark, både geografisk og befolkningsmæssigt,
så det foreslås at genoverveje muligheden for en national Dansk godkendelsesmodel, med afsæt i
regelsættet og godkendelsesprocedurerne fra Portugal.
4/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0005.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 1: Omkring 20 store ikke-statslige raketter opsendes 110km øst for Lissabon hvert år, med
baggrund i den portugisiske nationale godkendelsesmodel. Den gule prik i den hvide cirkel er
sikkerhedszonen med en radius på 2500 meter, hvor raketter opsendes til 10.000 meter.
Copenhagen Suborbitals vil som følge deraf gerne præsentere et konkret forslag til en national
godkendelsesmodel, med baggrund i den NFPA 1127
2
baserede portugisiske nationale
godkendelsesmodel, der både tager højde for myndighedernes reguleringsbehov, såvel som tillader
en fortsættelse af i hvert fald en undergruppe af større civile danske raket- og opsendelsesaktiviteter
i Danmark.
CS opfordrer hermed politikerne til at genoverveje en national dansk godkendelsesmodel,
med baggrund i det veletablerede NFPA 1127 regelsæt og den nationale Portugisiske
godkendelsesmodel. Erfaringerne fra opsendelse af over tyve af disse raketter i Portugal viser
at en national godkendelsesmodel sikrer at opsendelser af store ikke-statslige raketter kan
foregå på en reguleret, sikker og forsvarlig vis. Yderligere 25 (store ikke-statslige) raketter
planlægges opsendt i oktober 2022, hvilket vil bringe det samlede antal raketter opsendt
under den nationale Portugisiske godkendelsesmodel op på omkring 45 raketter i alt.
Det underbygges også at der er mindst ét dansk maritimt opsendelsesområde der er velegnet
til ret store civile raketopsendelser.
2
Code for High Power Rocketry;
This code provides requirements for safe operation of high power rockets to protect the user and the public from
associated hazards that could cause deaths and injuries. (www.nfpa.org)
5/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0006.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Det foreslås at kategorierne ”mindre” og ”større” ikke-statslige raketter fjernes og at alle
raketter med en tophøjde over 100 meter behandles under samme NFPA 1127 inspirerede
regelsæt.
6/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0007.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Opsummering af forslag til en
godkendelsesmodel.
Den tværministerielle arbejdsgruppe foreslår i sin rapport at opdele ikke-statslige
raketopsendelser i små-, mindre- og større raketopsendelser. Med baggrund i den NFPA 1127
baserede nationale portugisiske godkendelsesmodel foreslås indførelse af en lignende dansk
godkendelsesmodel.
Den tværministerielle arbejdsgruppe hævder at staten ikke har de kompetencer der er nødvendige i
forbindelse med evaluering og godkendelse af større ikke-statslige raketopsendelser. Det er ikke
ensbetydende med at kompetencerne ikke allerede er til stede i Danmark i anden kontekst.
Det portugisiske rumfartsagentur benytter sig af en Teknisk Evalueringsgruppe i forbindelse med en
grundig teknisk- og sikkerhedsmæssig gennemgang af både designdokumentation, sikkerheds- og
risikovurderinger, samt den fysiske raket, inden der udstedes tilladelse til opsendelse. Den Tekniske
Evalueringsgruppe er sammensat af nationale og internationale Europæisk netværk af eksperter med
branche- og opsendelseserfaring.
Dansk ekspertise indenfor området for teknisk- og sikkerhedsmæssig godkendelse af større ikke-
statslige raketter er anerkendt af det portugisiske rumfartsagentur, med tre danske medlemmer. For
en dansk national godkendelsesmodel kan der allerede trækkes på denne erfarne internationale
gruppe af eksperter, mens ambitionen er at udbygge og forstærke de allerede eksisterende
kompetencer blandt dansk erhverv, danske universiteter og danske organisationer.
Det foreslås at indføre en national dansk godkendelsesmodel, hvor et evalueringsråd (bestående af
danske og internationale eksperter) på baggrund af indsendt opsendelsesansøgning og
dokumentationspakke foretager en analyse og evaluering af den foreslåede opsendelsesaktiviet.
Rådet foreslås besat med blandt andet allerede eksisterende kompetencer fra universitetsverdenen
indenfor rumfart (DTU Space, internationale eksperter, m.fl.), der er i stand til at evaluere både de
tekniske og operationelle aspekter i en foreslået opsendelsesaktivitets dokumentationsmateriale.
Tillige besættes rådet med relevante statslige kompetencer indenfor de berørte områder
(Søfartsstyrelsen, Forsvaret, Undervisnings- og Forskningsministeriet m.fl.), der blandt andet sikrer
sig at alle relevante tilladelser er indhentet fra styrelser og at alle procedurer er overholdt.
Da rådets medlemmers kompetencer er en del af deres normale virke, så behøves rådet kun at træde
sammen ved de meget lejlighedsvise opsendelser. Derfor forventes der heller ikke at være nogen
yderligere udgifter forbundet med etablering eller vedligehold af rådets kompetencer.
På baggrund af dokumentationen for den missionsmålet, de tekniske løsninger, risikovurderinger og
sikkerhedsanalyser, fastsættes nærmere begrænsninger for hvor højt civile raketter må flyve i
øvelsesområdet, samt andre foranstaltninger eller begrænsninger.
7/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0008.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Ved den tekniske evaluering medtages også overvejelser af organisationers tidligere
opsendelseshistorik, samt effekten af eventuelt supplerende sikkerhedssystemer, i form af rakettens
styre- og abortsystemer, således at risiko for skader minimeres yderligere.
CS bifalder at civile rakettest og opsendelser skal underlægges en samlet reguleringsmæssig ramme.
Der skal stilles krav om at aktører, der vil opsende raketter, udarbejder den fornødne dokumentation
og ansøgning, samt overholder de af det nedsatte råd nærmere specificerede restriktioner og
sikkerhedskrav for opsendelsesområdet. Kvalitetskravene til denne dokumentation er allerede
velbeskrevet i den nationale portugisiske godkendelsesmodel og udarbejdes i 2022 af omkring 600
universitetsstuderende i forbindelse med den europæiske EuRoC raketkonkurrence for
universitetsstuderende.
Copenhagen Suborbitals søger alene en tilføjelse til den foreslåede lovgivning, hvorved det
muliggøres at undervisnings- og forskningsministeren kan meddele tilladelse til opsendelse af større
civile raketter fra dansk område. Ovenstående beskrevne godkendelsesmodel kan formaliseres via
en eller flere bekendtgørelser.
8/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0009.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Kort om sikkerhedszoner ifølge NFPA 1127 og
den nationale Portugisiske godkendelsesmodel.
NFPA 1127 er det amerikanske regelsæt og rammerne for en procentvis høj andel af alle suborbitale
ikke-statslige raketter i verden (både i USA og andre lande). Det er et regelsæt med omkring 40 års
aktivt virke, der har dannet præcedens for statslige og ikke-statslige opsendelser af kraftige raketter
overalt i verden.
Figure 2: NFPA 1127 - Code for High Power rocketry
NFPA 1127 beskriver sikkerhedstiltag, størrelser af sikkerhedszoner, sikkerhedsafstande for
publikum, samt mange andre foranstaltninger i forbindelse med opsendelse af raketter, der er vel
over den foreslåede grænse for ”store ikke-statslige raketter”.
Den danske stat påtænker at lave en opdeling mellem mindre og større ikke-statslige raketter ved en
skillelinje defineret ved en tophøjde på 4000 meter. Ikke mindst er en skarp adskillelse af to
forskellige klassificering (og dermed medfølgende forskellige regelsæt) ved noget så arbitrært som
forventet tophøjde, usagligt. En så skarp opdeling og de resulterende to forskellige regelsæt
risikerer endda at udgøre en sikkerhedsrisiko.
NFPA 1127 beskriver alle nødvendige sikkerhedstiltag og opsendelsesforanstaltninger i en glidende
overgang fra de mindste, til de største raketter. Standardens mentalitet er klar og den kan derfor
udvides til alle tophøjder. Den nationale danske godkendelsesmodel bør anlægge den samme
tilgang, ligeledes inspireret af den portugisiske nationale godkendelsesmodel.
9/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0010.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 3: NFPA 1127 - Minimum Spectator and Participant Distance Table
Eksempelvis viser Figure 3 hvad sikkerhedsafstanden skal være for deltagere og publikummer ved
de forskellige størrelser raketter. Tabellen kan umiddelbart ekstrapoleres til endnu kraftigere raketter.
For lidt nærmere forklaring af Figure 3 kan det nævnes at:
•
•
•
•
Motor type A-D er ækvivalent til ”nytårsraketter”
”Mindre ikke-statslige raketter” starter omkring motorstørrelse ”H”.
”Større ikke-statslige raketter” starter omtrent fra motorstørrelse ”M”.
I øjeblikket flyves der kun raketter med motorer op til størrelse ”O” i Portugal, medmindre
dispensation gives. I det henseende kan tabellen umiddelbart ekstrapolere yderligere opad.
For sikkerhedszonens størrelse i forbindelse med en raketopsendelse, så defineres en cirkulær
sikkerhedszones diameter som det halvdelen af den forventede tophøjde:
Underforstået, hvis en raket forventes opsendt til en højde på 10 kilometer, så skal radius på
sikkerhedszonen mindst være 2500 meter.
Som eksempel på hvordan NFPA 1127 modsiger den tværministerielle arbejdsgruppes teknisk
ikke-funderede konklusion om at der i Danmark ikke findes egnede områder til opsendelse af
store ikke-statslige raketter, så ville den beskrevne sikkerhedszone i næste kapitel, ud fra
ovenstående NFPA 1127 uddrag, umiddelbart fordre opsendelseshøjder til 56 kilometer, for
store ”komplekse” raketter, ud fra princippet om empirisk ekstrapolering.
Der er naturligvis mange andre faktorer (tekniske og ikke-tekniske) der relevante for
vurderingen af hvert enkelte opsendelsesområde – i disse dage endda geopolitiske. Det følgende
kapitel går i rette med den tværministerielle arbejdsgruppes principielle beslutning om at der
ikke findes egnede opsendelsesområder for større danske ikke-statslige raketter.
10/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0011.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Kommentarer til Arbejdsgruppens rapport,
konklusioner og anbefalinger
Raketudvikling og statiske motortest
CS er glad for at læse arbejdsgruppens tanker og konklusioner om at eksempelvis konstruktion af
raketteknologi og statiske motortests allerede på nuværende tidspunkt er dækket af gældende
lovgivning og myndighedsansvar.
Da CS i 2008-2010 opbyggede kompetencer omkring statiske test af raketmotorer, blev relevante
myndigheder kontaktet for at finde en måde til varsling og godkendelse af motortest-aktiviteter. Det
resulterede i at politi og beredskab/brandvæsen blev varslet og inviteret med til statiske motortests.
Denne praksis blev dog skrinlagt, da meldingen fra de relevante aktører, efter nogle motortests var,
at ”det ikke var nødvendigt at ringe igen næste gang”.
CS har aldrig modtaget én eneste klage eller henvendelse i forbindelse med talrige statiske
motortests frem til i dag.
Såfremt det fra myndighedernes side ønskes, vil CS fremadrettet genoptage kontakt til, og varsling
af relevante politi-, kommunale, beredskabs- og brandbekæmpelsesmyndigheder. CS vil i en sådan
forbindelse også søge egne testplaner, risikovurderinger, sikkerhedsprocedurer og
brandbekæmpelsesprocedurer godkendt hos de relevante aktører, så der opbygges officiel tillid til
CS som organisation.
Større civile opsendelsesaktiviteter fra dansk territorium og danske
fartøjer.
Arbejdsgruppens anbefalinger om et forbud mod “opsendelse af større civile raketter fra dansk
territorium og danske fartøjer” baserer sig (simplificeret) primært på to argumenter, som
efterfølgende behandles i større detaljer:
1.
Der findes ikke noget geografisk sted i Danmark, der er velegnet opsendelsesaktiviteter for
større civile raketter.
2.
”Der er ikke i dag en dansk myndighed med ansvar eller kompetencer til at foretage en
sådan samlet sikkerhedsvurdering” (i henhold til Godkendelsesmodellen).
Arbejdsgruppen lægger til grund, at opsendelse af større civile raketter i dag ikke finder sted på et
sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag.
11/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0012.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Kommentarer til ”Godkendelsesmodellen” (Opsendelse)
CS stiller sig uforstående overfor
at den tværministerielle arbejdsgruppe, i forbindelse med
overvejelserne omkring Godkendelsesmodellen, i to punkter i rapporten finder at:
1.
”Arbejdsgruppen kan endvidere ikke pege på noget sted i Danmark, hvor større
opsendelsesaktiviteter kan ske uden at være til gene (og/eller potentiel fare) for sø-trafikken
og trafikken i luftrummet over Danmark, jf. rapportens kortbilag. Befolkningstætheden i
Danmark taler generelt imod at udføre sådanne større raketopsendelser i Danmark.”
Og
2.
”Henvisningsmodellen vil medføre et forbud mod opsendelse af større raketter fra dansk
territorium samt fra danske fartøjer. Dette stemmer overens med de begrænsninger, som den
danske geografi og befolkningstæthed indebærer.”
CS kan med et enkelt eksempel vise at Danmark har områder eller adgang til områder, hvor der på
sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan foretages opsendelse af endda forholdsvis store ikke-statslige
raketter.
Det bemærkes at følgende opsendelsesområde er udeladt i den tværministerielle
arbejdsgruppes rapport og rapportens kortmateriale, til trods for at den tværministerielle
arbejdsgruppe i 2018 var blevet briefet om at CS har brugt dette område til seks opsendelser
siden 2011.
CS har siden første opsendelse af store raketter i 2011 brugt det maritime øvelsesområde
ESD138/139, øst for Bornholm. Hvis det kombinerede ESD138/139 område tages i brug, så er
arealet næsten fire gange større end hele Bornholm.
12/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0013.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 4: Det allerede etablerede 2500 km2 maritime øvelsesområde ESD138/139 øst for
Bornholm, hvor CS har opsendt alle foreningens raketter fra. Det bemærkes at området er udeladt i
rapportens kortmateriale.
Områderne ESD 138 og ESD 139 er indtegnet på søkort som øvelsesområder. I forbindelse med
øvelser i området udsender Søfartsstyrelsen varsler i efterretning for søfarende, med advarsel om at
holde sig ude af området. Sådanne efterretninger, sammen med NOTAM varsler (behandles senere),
på CS-foranledning også blevet udsendt hver gang CS har opsendt raketter og dermed advaret
skibstrafikken om aktiviteterne i området.
13/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0014.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 5: Efterretning for søfarende, udsendt af Søfartsstyrelsen i forbindelse med CS
raketopsendelse i 2018.
CS har også ved hver opsendelse i ESD138/139 forfattet et HCOC (Hague Code of Conduct against
Ballistic Missile Defense) varsel, som via Udenrigsministeriet og HCOC’s kontor i Wien er blevet
udsendt til landene i Østersøregionen.
Således har alle nationalstater i Østersøregionen været informeret på statsligt niveau om at der
foregik en fredelig raketopsendelse i Østersøen. CS’ HCOC fra 2017 er illustreret i Figure 6.
14/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0015.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 6: Et eksempel på et HCOC varsel sendt til landene i Østersøregionen via det danske
Udenrigsministerium i 2017. (HCOC: Hague Code of Conduct against Ballistic Missile Defense)
15/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0016.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
CS’ etablering af maritimt fare-område i ESD139 i forbindelse med
opsendelsesaktiviteter.
Etablering af fareområdet, varslet i Efterretninger for Søfarende, har under alle opsendelser taget
form som et cirkulært område i ESD139, med en diameter på 16 sømil (ca. 30 km). Dette er sket på
samme måde hver gang, uagtet at der er opsendt raketter med meget vidt spænd af størrelse,
flyvehøjde og tekniske systemer.
Formålet
har været at etablere en genkendelighed hos myndigheder i, at det samme udlagte
fareområde er stort nok til at understøtte opsendelse af store civile raketter (i den større ende af
skalaen).
Resultatet
har været at det etablerede fare-/sikkerhedsområde har været
væsentligt
større end
strengt nødvendigt, i forhold til de sikkerhedsafstande den konkrete risikovurdering (i forhold til
hver enkelte konkrete raket) har dikteret.
Figure 7: Det igennem årene tilbagevendende etablerede fareområde (den største cirkel der kan
etableres i ESD139, 16 sømil i diameter), uagtet at CS-risikovurderinger dikterer meget mindre
sikkerhedsafstande, for foreningens mindre raketter. Afstand til den bornholmske kystlinje: >45km
Det bemærkes at NFPA 1127 dikterede maksimalhøje ud fra en sikkerhedszone med en radius på
14km er en tophøje på 56 kilometer.
Hvis man i et tankeeksperiment tilføjer den ekstra sikkerhedsafstand ind til den bornholmske
kystlinje, så er der en radius på over 45 kilometer, så er den (med alle reservationer) ”tilladte
tophøjde” 180 kilometer over havets overflade. ”Befolkningstætheden” i Østersøen er derudover
16/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0017.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
nul, så længe der er vished for at alle uvedkommende skibe og fly (selvstændigt kapitel) er ude af
sikkerhedszonen.
17/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0018.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Scenariet ”Til gene og fare for sø-trafikken”
Dette afsnit forholder sig til hvor vidt maritime raketopsendelser fra ESD138/139 er til gene eller
fare for den maritime trafik i området.
Rapportens kortmateriale (Bilag 8, Forsvarets/Søfartsstyrelsens Navicon sø-overvågningssystem)
illustrerer ”trafiktætheden” omkring ESD139 godt en time før opsendelsen af Nexø 2 (lørdag den 4.
august 2018, 07:33 UTC).
CS bemærker, at selvom kortet er fyldt godt op med data for forskellige skibe, så finder CS det
eksempelvis unødvendigt forvirrende at anføre skibsdata for to skibe på kortet (MHV 903 Hjortø og
Poul Anker), mens deres status er ”opankrede i Rønne”. Hvis man ignorerer al teksten på kortet, så
er der kun ganske få skibe i hele området øst for Bornholm, repræsenteret ved de små trekanter med
stiplet vektor-linje.
Figure 8: Arbejdsgruppens rapport bilag 8, illustrerende "trafiktætheden" omkring Nexø 2
opsendelsen 4. august 2018 omkring en time før opsendelsen. Den røde cirkel angiver nærmeste
tredjeparts-fartøjer, hvor to CS-fartøjer er at finde i centrum (SPUTNIK og BOLETTE
MUNKHOLM).
Udover CS’ egne fartøjer (Sputnik og Bolette Munkholm), så er nærmeste fartøj (en time før
opsendelsen) over 14 kilometer fra opsendelsespunktet og en nærmere granskning af
øjebliksbilledet viser fire fartøjer indenfor en radius af 30 kilometer, svarende til 2800
kvadratkilometer.
En time senere, i opsendelsesøjeblikket for Nexø 2, illustrerer figur 5 de klasse-A og klasse-B AIS
3
transpondere, der blev registret indenfor en afstand af ikke mindre end 10 sømil fra
3
Automatic Identification System (AIS) er et maritimt transponder-system til aktiv identifikations- og
positionsannoncering af skibe. Systemet er ganske sammenligneligt med et lignende transpondersystem for
flyvemaskiner, T-CAS (Traffic Collision Avoidance System).
18/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0019.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
opsendelsespunktet. Det tilstedeværende CS-overvågningsfly, samt radarer og AIS meldte 8-sømil
sikkerhedszonen fri for skibe, inden der blev givet tilladelse til at iværksætte den endelige
nedtælling.
Figure 9: Den aktuelle sø-trafik, med udelukkende CS-fartøjer inde i sikkerhedszonen, i
opsendelsesøjeblikket for Nexø 2 opsendelsen. De maritime øvelsesområder ESD138 og ESD139 og
den cirkulære 8-sømil sikkerhedszone varslet i forbindelse med opsendelsen, er indtegnet på kortet.
Datagrundlaget i denne figur er loggede data fra CS egne AIS modtagere.
Søfartsstyrelsen har tidligere understreget overfor CS, at CS ikke har ”afvisnings-hjemmel”, men
udelukkende kan forestå ”vejledning” af andre fartøjer og henvise til meddelelsen om
fareområde/opsendelse udsendt i ”Efterretninger for Søfarende”.
Under iagttagelse af at CS ikke kan gøre andet end at vejlede andre fartøjer, der sejler ind i
fareområdet, så kan en opsendelse ikke ske, hvis udefrakommende fartøjer insisterer på at sejle ind i
det etablerede fareområde.
I forbindelse med opsendelsen af Nexø 2 i 2018, tog CS kontakt til
ét enkelt
polsk fiskerfartøj
(KOL-61, på Figure 8), der på anmodning velvilligt flyttede deres fiskeaktiviteter mod syd, udenfor
det varslede fareområde.
19/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0020.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
CS fastholder derfor,
specielt i betragtning af at foreningen i gennemsnit sender en raket op hvert
andet år, at et fareområde ”håndhævet” i få timer, på en enkelt dag,
ikke
udgør nogen
reel gene
for
skibstrafikken, i et allerede sparsomt besejlet område af Østersøen.
CS’ risikovurderinger af opsendelser (udført efter retningslinjer fra Wallops Island og Esrange i
Kiruna) har med margin dokumenteret, at det maritime skydeområde ESD138/139
er velegnet
til
maritimt baserede opsendelser af de større civile raketter,
for så vidt angår risiko for
raketnedslag,
der kolliderer med CS personel, tredjemand og tredjemands ejendom.
Det bemærkes også at Søfartsstyrelsen fik udleveret CS’ risikovurderinger i forbindelse med Nexø 1
og Nexø 2 opsendelserne (2016 og 2018) og at
disse risikovurderinger har været til den
tværministerielle arbejdsgruppes rådighed og kendskab,
da de skrev deres egen rapport.
De sidst nye tilføjelser omkring NFPA 1127 og den implementerede portugisiske nationale
godkendelsesmodel understøtter denne konklusion yderligere.
Uagtet den geopolitiske situation i Østersøen i september 2022, så eksemplificerer ovenstående
hvordan lignende opsendelseszoner ville kunne etableres midlertidigt i Nordsøen eller andre
omkringliggende farvande.
CS har benyttet sig af alle officielle og etablerede varslingsredskaber (efterretninger for
søfarende, NOTAM og HCOC), så alle relevante nationale og internationale myndigheder har
været fuldt orienteret om opsendelserne.
20/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0021.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Risiko for raketnedfald – Et konkret eksempel
Følgende eksempel, fra
Nexø 2
opsendelsens risikovurdering
4
, illustrerer i Figure 10 hvorfor det til
opsendelseslejligheden oprettede cirkulære fareområde, som CS traditionelt har defineret til at være
16 sømil i diameter, er væsentligt større end strengt nødvendigt, for at overholde de definerede
grænseværdier for skader
i forbindelse med raketnedfald.
En Monte-Carlo simulering (som er en alment anerkendt metode til risiko-evalueringer) af 10.000
Nexø 2 opsendelser, med de i risikovurderingen nærmere fastsatte kriterier, resulterer i følgende
oversigt over raketnedslag.
Figure 10: 10.000 simulerede opsendelser af Nexø 2, efter forudsætningerne defineret for Monte-
Carlo simuleringerne. Farverne koder for forskellige nominelle eller fejlende nedslag i det
definerede og varslede fareområde.
CS påpeger
at Nexø 2 raketten
under ingen omstændigheder
kunne nå land, hvorfor eventuelle
diskussioner omkring personsikkerhed og befolkningstæthed på Bornholms østvendte kyster og
øvrige byer betragtes som useriøse, for så vidt angår større civile raketter, med ydelse som Nexø 2
eller derunder. Den tværministerielle arbejdsgruppe havde hele CS’ risikovurdering til rådighed da
de skrev deres rapport.
Monte-Carlo simuleringerne udregner herved risikovurderingens
resulterende sikkerhedsafstand,
i dette konkrete eksempel under forudsætning af at:
•
•
•
4
Nexø 2 rakettens areal ved nedslag er 10m
2
(raketten kommer ned i flere stykker)
At hver persons ”kollisionsareal” udgør et areal på 1m
2
(raketdele kommer ned ovenfra)
At 50 personer deltager i opsendelsen i ESD139 (der deltog i praksis 27 personer)
CS_svar_pkt_1_Risikovurdering ved raketopsendelse.pdf
21/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0022.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
•
At chancen for at en af de 50 deltagende personer bliver ramt af dele fra raketnedfald er
mindre end 1:100.000 (Wallops Island grænseværdi, sektion 6.2.2.1: 10 ppm)
Figure 11: Den beregnede sandsynlighed for kollision med en af 50 tilstedeværende personer i
ESD139 som funktion af afstand til opsendelsespunktet. (bemærk at y-aksens enhed er [ppm], parts
per million).
Som det fremgår af Figure 11, så dykker risikoen for at ramme en person under grænseværdien på
10 ppm, allerede når sikkerhedsafstanden er
blot 400 meter.
I en afstand af eksempelvis 4
kilometer chancen reduceret til omkring 100 gange mindre end den opstillede grænseværdi
(Wallops Island, sektion 6.2.2.1: 10 ppm).
Perspektivering af risikoen 1*10
-8
(4 kilometer fra opsendelsespunktet):
Chancen for at vinde førstepræmien i Lotto, ved brug af
kun én enkelt
talrække, er cirka 12
gange større, end chancen for at bare én af de 50 tilstedeværende CS-medlemmer, indenfor en
radius af 4 kilometer, bliver ramt af nedfaldsdele. Dette er så yderligere et konservativt estimat.
Lottochancen er 1 til 8.347.860 (kilde, Danske Spil)
I yderligere betragtning af at CS til overvågning af det etablerede maritime fareområde under
opsendelser, medbringer (eller kræver CS opsendelser):
•
•
•
Betydelig og tilstrækkelig radarkapacitet (elektronisk sø-overvågning)
Små hurtigtgående både (visuel overvågning)
Maritime AIS systemer (elektronisk sø-overvågning)
22/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0023.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
•
•
Mindst ét overvågningsfly (visuel overvågning)
God sigtbarhed og roligt vand
så fastholder CS,
at opsendelsen af både Nexø 1 og Nexø 2 raketterne (med stor margin)
ikke
udgjorde nogen reel fare
for sø-trafikken i området (hverken CS-personel, tredjemand eller
tredjemands ejendom), i henhold til raketnedslag og de i branchen accepterede grænseværdier.
Hvis den omtalte sejlbåd (gul cirkel, Figure 8, afstand 14km) antages at have et areal på 25
kvadratmeter, hvilket er halvdelen af det areal de 50 tilstedeværende CS-medlemmer i området
udgør, så er den astronomisk lille chance yderligere halveret i forhold til at ramme sejlbåden ude på
14.000 meters afstand.
Etablering af den uforholdsmæssigt store cirkulære farezone (16 sømil diameter), resulterer derfor i
yderligere væsentligt reducerede chancer for skader
som følge af raketnedfald, selv i forhold til
grænseværdierne etableret for de autoriserede opsendelsesfaciliteter Wallops Island og Esrange.
CS
bemærker
endvidere, at fremtidige raketter opsendt i ESD138/139, med en flyvehøjde på op
mod det dobbelte af Nexø 1 og Nexø 2’s nominelle flyvehøjde (svarende til omkring 25 kilometer)
stadig er mulige, hvis man eksempelvis fastholder et kriterie om at en given raket, i det absolut
værst tænkelige scenarie, stadig ikke må kunne nå Bornholms østkyst.
23/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0024.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Arbejdsgruppens kritik af CS’ sikkerhedsorganisation i forbindelse med
opsendelsen af Nexø 1.
CS modtog,
i forbindelse med et ”kaffemøde” med den tværministerielle arbejdsgruppe,
konkret
kritik
af foreningens sikkerhedsorganisation, for at have opsendt Nexø 1 raketten i 2016, til trods
for at et udefrakommende skib kort forinden havde overskredet det traditionelt etablerede cirkulære
(16 sømil i diameter) fareområdes grænse.
CS henholder sig (på mødet dengang, som nu) til at chancerne for at Nexø 1 kunne forårsage
personskade på det indtrængende skib, dikteret af Figure 11, fra den konkrete Nexø 1
risikovurdering, var mindre end
1*10
-11
, til trods for at skibet kort forinden havde overskredet det
traditionelt etablerede fareområdes grænse.
Perspektivering af risikoen 1*10
-11
(10 kilometer fra opsendelsespunktet):
Chancen for at vinde førstepræmien i Lotto, ved brug af
kun én enkelt
talrække, er cirka
12.000
gange større, end chancen for at bare én af de 50 tilstedeværende CS-medlemmer,
indenfor en radius af 10 kilometer, bliver ramt af nedfaldsdele.
Chancen bliver herefter endnu mindre ud mod kanten af sikkerhedsområdet (14 km), hvor den
indtrængende sejlbåd befandt sig.
CS påpeger endnu en gang, at det traditionelt etablerede fareområde (illustreret i Figure 7) i praksis
resulterer i en sikkerhedsrisiko for raketnedslag, der er over
10.000 gange lavere
end den af
Wallops Island acceptable risiko. CS valgte på baggrund af denne risikovurdering at opsende Nexø
1 raketten til trods for det indtrængende skibs tilstedeværelse i udkanten af det etablerede
sikkerhedsområde.
Den mindre succesfulde opsendelse af Nexø 1 resulterede som bekendt i at raketten slog lodret ned i
Østersøen med omtalte 530 kilometer i timen. Raketten slog (harmløst) ned omkring 280 meter fra
opsendelsespunktet, i centrum af det etablerede fareområde, fuldstændigt i henhold til den
udarbejdede risikovurdering. Der skete ingen eller materiel- eller person-skade (med undtagelse af
raketten selv).
Forsikring af raketopsendelse, samt dækning af person- og/eller
materielskader.
CS’ erhvervsansvarsforsikring dækker person- og materielskader for tredjemand, forårsaget af
foreningens aktiviteter, inklusive skader opstået i forbindelse med foreningens
opsendelsesaktiviteter.
24/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0025.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Scenariet ”Til gene og fare for lufttrafikken”
Dette afsnit forholder sig til hvorvidt maritime raketopsendelser fra ESD138/139
er til gene
eller
til
fare
for lufttrafikken i området.
Det konstateres at den europæiske studenterraketkonkurrence EuRoC afholdes på et militærterræn
110 kilometer øst for Lissabon, som tilfældigvis ligger lige midt i en nord-syd gående luftkorridor,
uden at dette tilsyneladende skaber nævneværdig gene eller fare.
For en opsendelseskampagne med en varighed på en uge, så lukkes luftrummet 2-3 gange dagligt, i
perioder af op til en time, da mange raketter har en tophøjde over den kommercielle lufttrafik. For
raketter med en forventet tophøjde under tre kilometer, så omdirigeres lufttrafikken ikke engang.
Lufttrafikken instrueres bare i at holde sig over 10.000 meters høje, mens der skydes raketter af syv
kilometer under dem.
Flytrafikken i luftrummet over området ESD 139, kontrolleres og styres af den svenske Transport
styrelsen via AMC Sweden. CS har i forbindelse med foreningens raketopsendelser i området derfor
ansøgt og fået tilladelse fra Transportstyrelsen til lukning af luftrummet.
I tilladelsen til opsendelsen af Nexø 2 raketten og lukning af luftrummet over ESD139 (4. august
2018) bemærker den svenske Transportstyrelse følgende (uddrag af den udstedte tilladelse).
Det farliga området har inrättats för militär verksamhet och allmän ordning och säkerhet. En
tillfällig ändring av användningsområdet och en utökning i höjd kan i det aktuella fallet göras för
att skydda allmän ordning och säkerhet. Detta då det endast rör sig om en raket, begränsad tid
samt att det sker i ett redan existerande farligt område. Även om området upprättas med
utökad höjd så kommer påverkan på den civila luftfarten att vara begränsad då endast cirka ett
halvtimmesfönster under lördagar och söndagar kommer att utnyttjas under perioden med aktiverat
område
5
.
Endvidere gav den svenske transportstyrelse tilladelse til opsendelse i weekender i tidsrummet
06:.00 UTC (eller tidligere), frem til senest 11.00 UTC, af hensyn til den civile lufttrafik:
Remiss
Transportstyrelsen har samrått med AMC Sweden. AMC kan endast acceptera en sluttid på 11.00
UTC, men har inga problem med att verksamheten påbörjas tidigare än 06.00 UTC.
5
Beslut om tillstånd för uppskjutning av obemannad raket samt ändrad användning och utökning i höjd av ES D139,
TSL 2018-4971
25/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0026.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Argumentet är att den civila trafiken ökar kraftigt efter 11.00 UTC och ett aktivt ES D139 påverkar
den civila trafiken.
Den svenske Transportstyrelse bemærker at et aktivt ESD139 påvirker den civile lufttrafik, men at
påvirkningen er begrænset til et vindue på omkring en halv time, samt at påvirkningen reduceres
yderligere, hvis opsendelsen finder sted på bestemte tidspunkter af døgnet.
CS bemærker,
at opsendelsesaktiviteter i ESD138/139 påvirker den civile lufttrafik, men også at et
fornuftigt tilrettelagt opsendelsestidspunkt, fastsat i samarbejde med den svenske Transportstyrelse,
minimerer generne for lufttrafikken til et absolut minimum. Dette er fuldstændigt analogt med den
strategi den portugisiske luftfartsmyndighed ANAC bruger.
CS har en betydelig interesse i at være til så begrænset gene for lufttrafikken, som muligt, hvilket i
2018 konkret betød at de første CS-fartøjer gik ud fra Nexø havn kl. 02 om natten for at nå en tidlig
morgenopsendelse.
I forbindelse med ansøgningen til den svenske Transportstyrelse, om at få luftrummet lukket over
ESD138/139,
fastslår
Transportstyrelsen følgende:
D-1 senast kl 11.00 UTC ska anmälan ske till AMC Sweden som utfärdar NOTAM.
Samverkan ska ske med WS ATCC Malmö för att anpassas till tider så det påverkar övrig
flygtrafik så lite som möjligt.
Senast 30 min före uppskjutning ska WS Malmö ATCC kontaktas för koordinering och aktivering
av området (tel + 46 406132400)
Avaktivering ska ske till WS ATCC Malmö så snart verksamheten genomförts.
Copenhagen Suborbital ska under uppskjutningen ha kontinuerlig kontakt med WS ATCC Malmö
för att i händelse av nöd kunna avbryta verksamheten
6
.
Udover at stille krav om at CS varsler opsendelsen dagen i forvejen (senest kl 11:00), og igen 30
minutter før lukningen af luftrummet aktiveres, så skal CS også være i konstant kontakt med de
svenske flyveledere, så en opsendelse uden varsel kan sættes i bero eller en flyvning afbrydes.
Hvor det igen bemærkes at opsendelsen skal tilrettelægges, så den påvirker den øvrige flytrafik så
lidt som muligt, så er den
vigtigste oplysning
at AMC Sweden
udfærdiger og udsender
den
obligatoriske
NOTAM
(NOtice To AirMen).
Enhver pilot har under sin ruteplanlægning
pligt
til at holde sig orienteret om eventuelle NOTAMs i
flyveruten. Dette gælder for civil kommerciel luftfart, såvel som for privat og fritidsmæssig
flyvning.
6
Beslut om tillstånd för uppskjutning av obemannad raket samt ändrad användning och utökning i höjd av ES D139,
TSL 2018-4971
26/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0027.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 12: Relevant eksempel på en NOTAM, som udsendes af AMC Sweden under eksempelvis CS
raketopsendelser. (https://notaminfo.com/swedenmap)
Specifikt for opsendelsen af Nexø 2 udsendtes følgende NOTAM:
27/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0028.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
De svenske flyvelederes aktivering og deaktivering af ESD139 foregår i praksis over flyradio, i
henhold til ovenstående varsel, mens CS holder kontakt med flyvelederne over en
satellittelefonforbindelse.
CS bemærker
også med undren arbejdsgruppens bilag 10, der optræder under den stærkt
misvisende overskrift ”Kort over intensiteten af lufttrafikken i luftrummet over/omkring Danmark –
eksemplet er et øjebliksbillede fra den 10. august 2018”.
”Et øjebliksbillede”
kan ikke være korrekt, da kortet viser den kurs fly
allerede har taget turen
hen
over Danmark, efter alt at dømme i løbet af et helt døgn. Hvis bilaget skulle udgøre ”et
øjebliksbillede”, så ville der alene på baggrund af trafiktætheden over Københavns Lufthavn, med
stor sandsynlighed være en uacceptabel chance for kollisioner i luften.
Figure 13: Bilag 10 fra arbejdsgruppens rapport. Betegnelsen "Øjebliksbillede" kan per definition
ikke benyttes om en lang række allerede passerede fly. Kortet anses for at dække flyaktivitet over
Danmark for et helt døgn.
Kortet indeholder derfor en historik over flyvninger, sandsynligvis for et helt døgn, hvorved kortet
anses for at skabe et decideret urigtigt og unødigt skræmmende billede af ”fly-trafiktætheden” over
Danmark. Det samme billede tegner sig for skibstrafikken i området.
Et
reelt
øjebliksbillede af flytrafikken i nærheden af ESD139, i affyringsøjeblikket 4. august 2018 –
07:33 UTC, kan af alle hentes fra de historiske arkiver på hjemmesiden flightradar24.com. Denne
side registrerer alle transpondere ombord på flyvemaskiner, og viser i realtid hvor stort set samtlige
fly er henne i verden, på et givent tidspunkt.
28/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0029.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Figure 14: Et reelt øjebliksbillede af flytrafikken omkring ESD139, i Nexø 2 opsendesesøjeblikket
(4. august 2018 - 07:33 UTC). Det etablerede øvelsesområde ESD139 er indtegnet på kortet og
nærmeste fly er omkring 70 kilometer fra opsendelsespunktet, som er en anelse nord for 3-tallet i
ESD139.
Figure 14 viser at det nærmeste fly er omkring 70 kilometer fra opsendelsespunktet. Dette billede er
et uddrag af en længere video, som dokumenterer den sparsomme flytrafik i området. Den fulde
video kan på opfordring rekvireres hos CS.
CS konkluderer
som følge heraf, at opsendelsesaktiviteter, når de er veltilrettelagt og behørigt
trænet, resulterer i en
yderst begrænset gene
for den civile lufttrafik og derudover ikke udgør
nogen
reel fare
for flytrafikken. Dette understøttes af erfaringer og procedurer fra opsendelserne af
store ikke-statslige raketter i Portugal.
CS
fastholder
også, på baggrund af ovenstående uddrag af tilladelser og varslinger, at
alle
relevante myndighedstilladelser og procedurer er fulgt
(ved Nexø 2 opsendelsen, såvel som
tidligere opsendelser), på en sådan måde, at der som udgangspunkt ikke vil være nogen fly til stede
i det lukkede fareområde ESD138/139, udover det eller de af CS medbragte overvågningsfly.
Da civile kommercielle piloter ikke må udvise tilstrækkelig grov uforsvarlighed til at ignorere en
NOTAM under deres ruteplanlægning, så vil det i givet fald være et privat VFR-sportsfly
(formegentlig uden transponder) der ville havde forvildet sig 30-35 kilometer ud over Østersøen øst
for Bornholm, i fald der uretmæssigt var et fly til stede i opsendelsesområdet.
CS finder sådan et scenarie
højest
usandsynligt.
29/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0030.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
CS finder derfor,
at en konstant kommunikation med AMC Sweden, i et varslet og lukket luftrum,
betyder at der ikke forefindes nogen former for civile kommercielle luftfartøjer i
opsendelsesområdet. Chancen for tilstedeværelse af mindre private civile luftfartøjer, ud over de af
CS medbragte, grænser til ikkeeksisterende.
CS
konkluderer
derfor, at opsendelsesaktiviteter af større civile raketter
ikke er til fare for
lufttrafikken
i ESD138/139, såfremt alle procedurer følges og alle relevante tilladelser indhentes
og varsler udsendes (Efterretninger for Søfarende, NOTAM, HCOC).
Figure 15: Forsvarets 3D Martello EW-radar på toppen af Rytterknægten har totalt overblik over al
lufttrafik i ESD138/139. (http://tidende.dk/?Id=64600)
Slutteligt
kan det tilføjes,
at såfremt ovenstående procedurer ikke synes at tilfredsstille behovet for
at sikre at det relevante luftrum reelt er tømt, så
bemærker CS
at Forsvaret meget bekvemt har
placeret en
Martello Early Warning Radar
på toppen af Rytterknægten på Bornholm. Denne 3D
appertur radar holder øje med alt hvad der flyver i hele Østersø-regionen (med og uden
transpondere), til og med Kaliningrad og den litauiske kyst.
Da denne radar alligevel kører i bemandet døgndrift, så vil det være en forholdsvis simpel og
beskeden opgave at koordinere med denne radarstation inden en opsendelse, så den sidste rest af en
eventuel frygt for uautoriserede luftfartøjer i fareområdet kan aflyses.
Såfremt Forsvaret ikke vil være i stand til at bistå med bekræftelse af at luftrummet under
fremtidige opsendelser er frit for uautoriserede luftfartøjer, så har CS efter opsendelsen af Nexø 2
haft dialog med en prominent dansk virksomhed i forsvarsmaterielbranchen, omkring mulighederne
for bistand til netop luftrumsovervågning, i form af en mobil radarstation.
30/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0031.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Konklusion for ”Godkendelsesmodellen” (Specifikt omkring
opsendelser)
Copenhagen Suborbitals kan på baggrund af ovenstående analyse og redegørelse
ikke erklære sig
enig i
Arbejdsgruppens følgende påstand og konklusion, på det af arbejdsgruppen udarbejdede
foreliggende grundlag:
”Arbejdsgruppen kan endvidere ikke pege på noget sted i Danmark, hvor større
opsendelsesaktiviteter kan ske uden at være til gene (og/eller potentiel fare) for sø-trafikken og
trafikken i luftrummet over Danmark, jf. rapportens kortbilag. Befolkningstætheden i Danmark
taler generelt imod at udføre sådanne større raketopsendelser i Danmark.”
Copenhagen Suborbitals analyse peger på den stik-modsatte konklusion: At ESD138/139
som
udgangspunkt
og
som minimum
er velegnet til maritime opsendelser af
en vis størrelsesklasse
af ’større civile raketter’ i den ”store ende af skalaen”, under hensyntagen til rakettens ydelse og
områdets beskaffenhed (trafik, overvågningsmuligheder, etc.).
Danske militære skydeterræner på land, samt militære skydeterræner der indbefatter
sikkerhedsområder ud over havet, kan med baggrund i NFPA 1127 også vise sig velegnede til
opsendelse af store ikke-statslige raketter i en grad, der står i mål med rakettens ydelse og områdets
udstrækning, omgivelser og beskaffenhed.
31/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0032.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Af de vigtigste fordele ved fortsat mulighed for maritime opsendelser af større civile raketter fra
eksempelvis ESD138/139 eller tilsvarende maritime områder. Yderligere kan nævnes:
•
Da definitionen af ’mindre civile raketter’ må anses for at være for små til at udvikle
avanceret raketteknologi af konkurrencedygtig kompleksitet, så vil tungere raketter (med
begrænset tophøjde sat af den tekniske gennemgang af raket, historik og teknisk
dokumentation, etc.) stadig tillade udvikling, videreudvikling og afprøvning af de relevante
teknologier indenfor Danmarks grænser.
Copenhagen Suborbitals kan fortsætte udviklingen af bæredygtig og genbrugelig
raketteknologi, herunder brugen af bio-ethanol som brændstof, landing og gentagne
flyvninger med samme raketter. Dette er der mindre end en håndfuld europæiske
raketaktører der arbejder på i øjeblikket.
En national dansk godkendelsesmodel vil tillade Copenhagen Suborbitals, DTU DanSTAR
og andre kommende aktører med at fortsætte deres virke, og bibeholde viden og erfaring
som den/de indtil videre eneste organisation(er) i verden, med unik ekspertise og erfaring til
at foretage maritime opsendelser af komplekse raketter.
Copenhagen Suborbitals kan fremadrettet stille ”payload kapacitet” til rådighed for danske
gymnasiale uddannelser og universitets-projekter, til inspiration og videnskabsformidling for
den naturvidenskabelige uddannelsesretning og styrkelse af STEM fag. Copenhagen
Suborbitals forventer at kunne stille den overskydende pay-load kapacitet (op
til 1500kg)
til
rådighed
gratis.
Copenhagen Suborbitals kan fortsat stille opsendelseskapacitet til rådighed for andre danske
raketorganisationer, der på universitetsniveau udvikler og raffinerer komplicerede
væskeraketter ud over den foreslåede definition for ”mindre civile raketter”, med reel
chance for efterfølgende at vinde prestigefyldte internationale og højt eksponerende
konkurrencer.
Skabe en fortsat bekvem grobund for, på lidt længere sigt at få igangsat og modnet en
spirende og lukrativ kommerciel ”up-stream” industri, baseret på de højt motiverede
eksisterende og nyuddannede ingeniørkompetencer.
Opfylde og begynde at levere på de to første punkter i den danske rumstrategi, for så vidt
angår up-stream markedet (øget vækst i den private rumbranche og øget hjemtag af ESA-
midler).
•
•
•
•
•
•
32/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0033.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Kommentarer til ”Godkendelsesmodellen” (Specifikt omkring
godkendelser)
Den tværministerielle arbejdsgruppe skriver følgende:
Arbejdsgruppen finder, at en ”godkendelsesmodel” med regulering og godkendelse af større
opsendelsesaktiviteter forudsætter, at der hos en myndighed opbygges helt nye kompetencer og højt
specialiseret viden om relevante risici og sikkerhedsforhold. Godkendelsesmodellen bygger på, at
der tilvejebringes et regelgrundlag og en myndighedsstruktur, som gør det muligt at foretage en
samlet og solid konkret vurdering af større opsendelsesaktiviteter, hvilket indebærer vurdering af
raketten, opsendelsesplatformen og den nærmere indretning af forholdene på opsendelsesstedet.
CS anerkender som sagt behovet for regulering og godkendelse af civile raketopsendelser.
Dog stiller CS sig undrende overfor den lidt snævre konstatering, af at der ikke findes de
nødvendige godkendelseskompetencer hos nogen myndigheder i staten og at opbygningen af disse
kompetencer vil være for omkostningskrævende.
DTU
har allerede tidligere i sit høringssvar til Rumloven peget på DTU Space stiller sig til rådighed
for vanlig myndighedsbetjening, hvilket eksempelvis kan inkludere godkendelsesopgaver.
Citat fra DTU’s høringssvar til Rumloven i 2016: "Det bør fremhæves, at man også kan bruge
danske operatører, f.eks. GTS-institutter eller danske universiteter som konsulenter. DTU opfordrer
Uddannelses- og Forskningsministeriet til sammen med DTU Space at afsøge, hvilke opgaver DTU
Space kan yde konsulentbistand til i forbindelse med implementering og håndhævelse af en
vedtagen rumlov."
DTU Space
er Danmarks største rumforskningsinstitut og internationalt anerkendt i
rumfartsbranchen.
DTU Space
stiller sig igen til rådighed i forbindelse med vurdering af
ansøgninger og teknisk dokumentation, i forbindelse med rumaktiviteter og rumgenstande, herunder
ansøgning om tilladelse til opsendelse af kommende større danske civile raketter under en national
dansk godkendelsesmodel.
CS
har gennem de seneste 10 år opbygget en stor erfaring med civil raketopsendelse fra Østersøen.
Herunder:
•
•
•
•
Sikkerheds og risikovurdering af egene raketter og opsendelser.
Sikkerhedsprocedure udarbejdet efter samme principper og grundlag som bruges af bl.a.
Esrange, Wallops Island og NASA.
Kontakt til og ansøgning om tilladelser fra relevante myndigheder.
Praktiske erfaringer fra arbejdet i den portugisiske Tekniske Evalueringsgruppe
CS vil i denne sammenhæng naturligvis ikke kunne stå for godkendelse af egen opsendelse, men vi
stiller gerne vores erfaringer til rådighed for opbygning af en godkendelsesprocedure. For
opsendelser af CS-raketter kan der trækkes på eksisterende national og international ekspertise,
herunder godkendelsesnetværket etableret omkring den nationale Portugisiske godkendelsesmodel
33/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0034.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
og EuRoC raketkonkurrencen, således at principperne om uafhængig prøvning af risikovurderinger,
teknisk dokumentation, ekspertise og opsendelseshistorik er efterlevet.
For validering af at godkendelsesprocedurerne er overholdt og at udarbejdede risikovurderinger
beror på et gennemarbejdet og validt grundlag, så kan den godkendende danske myndighed benytte
sig af ekspertisen fra blandt andet ledende danske universiteter, i form af myndighedsbetjening.
Ekspertisen til rådighed på danske universiteter betyder at redeligheden og korrektheden af indsendt
dokumentation for opsendelser vil være sikret.
34/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0035.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Kommentarer til ”Henvisningsmodellen”
Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport foreslår en ”henvisningsmodel” for alle fremtidige
større danske civile raketter. Herved henvises opsendelser af alle større civile danske raketter til
autoriserede opsendelsessteder, med egen sikkerhedsorganisation og hvor opsendelsesaktiviteterne
er myndighedsreguleret, såsom:
•
•
•
•
Andøya opsendelsesfaciliteten i Nordnorge
(Afstand fra Kbh: 1500 km)
SvalRak, Svalbard (ejet af Andøya Rocket Range) (Afstand fra Kbh: 2500 km)
Esrange opsendelsesfaciliteten i Nordsverige
Kourou i Fransk Guiana, Sydamerika.
(Afstand fra Kbh: 1400 km)
(Afstand fra Kbh: 8000 km)
Startende med Guiana Space Center, Kourou som tankeeksperiment, så vil danske amatører ikke
blive lukket indenfor hegnet på den eneste strategiske europæiske opsendelsesfacilitet i verden,
hvor Ariane 5 og Vega raketter opsendes fra.
For hvad angår Svalbard, så er udfordringerne ved at sende raketter op kun 800 km fra Nordpolen,
samt de logistiske omkostninger ved at bringe raket, materiel og mandskab op til den nordlige ende
af polarhavet fuldstændigt prohibitive, alene hver især.
Esrange i Kiruna og Andøya er principielt mulige opsendelsesfaciliteter, hvis man så bort fra
logistik og transportomkostninger, samt det ikke uanselige beløb faciliteterne skal have for at
forestå en opsendelse.
En prisforespørgsel hos Andøya resulterede i et prisoverslag på
4-6 millioner norske kroner,
alene
for opsendelsen af en Spica-størrelse sub-orbital raket. Herudover skulle der medregnes yderligere
�½-1 million norske kroner
for det
obligatoriske
recovery-skib, der skal lokalisere, indsamle
og/eller sænke nedfaldne raketdele, der må formodes at kunne flyde og være til fare for
skibstrafikken i Norskehavet. Transport af raket, materiel og mandskab, fra København til Andøya
skal yderligere tillægges de ovenstående beløb.
Når der så yderligere står i kommissoriet for den tværministerielle arbejdsgruppes forslag til
regulering, at
”Arbejdsgruppens anbefalinger skal holdes inden for de respektive ministeriers samlede
økonomiske rammer.”
så stiller CS og DTU DanSTAR sig stærkt tvivlende overfor prospektet om at den danske stat,
nærmere betegnet Forsknings- og Undervisningsministeriet, vil bistå med penge til opsendelse af
større civile danske raketter fra autoriserede opsendelsesfaciliteter. Hvor mange opsendelser tænker
den danske stat at støtte, når der kommer gang i raketaktiviteterne hos de andre danske
universiteter?
CS bemærker
i forbindelse med den foreslåede nationale godkendelsesmodel, set i lyset af
ovenstående bemærkninger om henvisningsmodellen, at:
35/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0036.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
•
Copenhagen Suborbitals ejer sin egen opsendelsesinfrastruktur i forbindelse med
opsendelser i Østersøen og foreningen bruger sit eget mandskab til at forestå opsendelserne.
Herved spares de betragtelige udgifter i forbindelse med at en autoriseret
opsendelsesfacilitet forestår opsendelsen (4 – 6 millioner norske kroner for store ikke-
statslige raketter på halvandet ton og opefter).
Copenhagen Suborbitals egne skibe forestår opsamling af alle flydende nedfaldne raketdele.
Herved spares de betragtelige udgifter i forbindelse med at den autoriserede
opsendelsesfacilitets brug af et specialfartøj til opsamling af flydende raketdele i
Norskehavet (�½ – 1 million norske kroner).
Da Copenhagen Suborbitals mandskab er frivilligt og ulønnet koster en opsendelse fra
ESD138/139 omkring 75.000kr i direkte omkostninger, såsom diesel, raketbrændstof,
forplejning, transportudgifter og generelt slid på materiel og skibe.
For en frivillig forening som Copenhagen Suborbitals, med et årsbudget på omkring 1
million danske kroner (hvoraf cirka 70% går til faste udgifter), så er det komplet urealistisk
at tænke sig at foreningen selv kan afholde udgifterne til en opsendelse fra Esrange eller
Andøya (5-7 millioner norske kroner).
Hvis den varslede regulering af større civile raketopsendelser gennemføres, uden tilføjelse af
en mulighed for ministeren til at meddele opsendelse (national dansk godkendelsesmodel),
så er det
ikke urealistisk
at forvente at Copenhagen Suborbitals
afvikles
indenfor kort tid.
◦
Uden mulighed for at kunne opbære udgifterne til en opsendelse fra en autoriseret
opsendelsesfacilitet,
◦
Uden at kunne forvente økonomisk assistance fra den danske stat,
◦
Uden at kunne benytte foreningens egen opsendelsesinfrastruktur,
så udslukkes mulighederne for (mindst) et spirende højteknologisk eventyr, indenfor
bæredygtig og genanvendelig dansk raket- og opsendelsesteknologi.
Eventuelle fremtidige virksomheder, med fokus op raket- og opsendelsesteknologi, der
skulle finde på at oprette aktiviteter i Danmark, vil være multinationalt, udenlands ejet
og dermed betale skat i et land udenfor Danmark, samt udføre deres overskud fra
Danmark.
•
•
•
•
36/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0037.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
CS bemærker sig
slutteligt en undren overfor den tværministerielle arbejdsgruppes favorisering af
Esrange’s 5000 km
2
store opsendelsesområde (og negligering af de 2500 km
2
i det lokale maritime
øvelsesområde ESD138/139), under betragtning af den svenske lokalbefolkning, der bor og lever i
Esrange’s opsendelses- (og nedfaldsområde).
Fra Esrange Safety Manual7 (sektion 6.4.1):
Information about the B- and C-zones is placed in mailboxes on the
warning signs around the zones. In total there are also 21 shelters in
the B- and C-zones. These shelters are built in order to offer the local
population protection during rocket launchings.
Ud fra en rent sikkerhedsmæssige betragtning foretrækker Copenhagen Suborbitals derfor at
opsende større civile raketter fra 2500 km
2
tomt (og ubeboet) etableret maritimt øvelsesområde i
Østersøen, hvor man med moderne elektroniske overvågningsmetoder kan finde egnede
opsendelsesvinduer, hvor området er (til vished grænsende)
tomt
for fly- og skibstrafik.
Hvis en given raket, opsendt i ESD138/139 yderligere ikke medbringer tilstrækkeligt brændstof til
at kunne nå Bornholms østkyst, så er Copenhagen Suborbitals ved at have udtømt mulighederne for
hvordan man kan sænke en grænsende til infinitesimalt lav risiko, for tredjemands helbred og
materiel, yderligere.
Copenhagen Suborbitals vil dog stadig kunne fortsætte sin udvikling og raffinere sin
opsendelsesteknik på disse præmisser, der muliggør en flyvehøjde vel over de i lovgivningen
foreslåede 4 kilometer.
Hvis Copenhagen Suborbitals kan validere sin raket- og opsendelsesteknologi ved opsendelser til
lavere højder i Østersøen, så er mulighederne for at en ekstern partner vil opsende en fuldt tanket
raket fra en autoriseret opsendelsesfacilitet, i samarbejde med Copenhagen Suborbitals, væsentligt
forøget.
7
Esrange Safety Manual, doc id REA00-E60, version 7
37/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0038.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Om foreningen Copenhagen Suborbitals
Copenhagen Suborbitals
er en frivillig forening, der siden 2010 har udviklet og testet avanceret
raketteknologi, bygget og opsendt seks raketter fra havet øst for Bornholm. Foreningens
medlemmer tæller bl.a. højt uddannede ingeniører, specialister og ildsjæle fra alle dele af det danske
erhvervs- og universitetsliv. Foreningens drift finansieres af en støtteforening, med
støttemedlemmer fra hele verden, der hver måned giver et bidrag til CS-udvikling af raketter.
Derudover modtager støtte fra både fonde og erhvervsvirksomheder, når lejligheden byder sig.
I forbindelse med undervisning og formidling har en lang række studerende, fra både Danmark,
Holland, Tyskland, Singapore og Frankrig skrevet opgaver og projekter med udgangspunkt i vores
arbejde og med vejledning fra os. Vores raketudvikling har også inspireret mindst ét udenlandsk
startup firma inden for raketbranchen, med særlig fokus på sonderaketter og interessen fra store
udenlandske spillere er støt stigende.
Efter en tiltrængt omstrukturering af foreningen i 2014
har CS undergået en veldokumenteret
og entydigt opadgående teknisk og organisationsmæssig formkurve. Den succesfulde opsendelse af
Nexø 2 i august 2018 cementerer CS position som en af de mest avancerede ikke-kommercielle
raketaktører i verden og CS kan på nuværende tidspunkt ikke identificere nogen tekniske
forhindringer for at denne udvikling ikke skulle kunne fortsætte.
CS har fra starten fokuseret på
opsendelser til søs, specifikt af
hensyn til sikkerhed ved opsendelser
af store raketter. Opsendelser til søs
er ikke en let løsning, men har en
betydelig sikkerhedsmæssig fordel.
CS er kendt for at være en af de
eneste organisationer i verden der
har raffineret teknikken
tilstrækkeligt til at foretage en stribe
opsendelser.
CS vil som funktion af opfyldelse af
foreningens formålsparagraf, på sigt,
potentielt kunne udvikle sig fra
frivillig forening til en kommerciel
Dansk virksomhed, med flere flyveklare raketteknologiske produkter (hardware, viden og
ekspertise) i porteføljen, med allerede demonstreret flyvehistorik.
Der er et stadigt stigende marked for udvikling af sonderaketter, til brug ved målinger af forhold i
den øvre del af atmosfæren og til test af udstyr, der skal udvikles til opsendelse i rummet med store
kommercielle raketter fra bl.a. ESA og NASA. CS motorteknologi, styreelektronik og
kommunikationsudstyr kan allerede nu bruges i sådanne forskningsraketter.
CS har dog endnu ikke den fornødne ”kritiske masse” til at kunne overleve overgangen fra frivillig
forening til kommerciel virksomhed. CS er nødt til at raffinere og videreudvikle sin raketteknologi
og ekspertise yderligere, i tråd med opfyldelsen af foreningens formålsparagraf, inden en
kommercialisering kan komme på tale.
38/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0039.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Den fortsatte mulighed for at bevare, udvikle og realisere en dansk raket- og opsendelsesindustri
beror på fortsatte muligheder for statiske raketmotortests og fortsat adgang til opsendelser af
forsøgsraketter i det egnede maritime øvelsesområde i Østersøen, øst for Bornholm.
39/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0040.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
Copenhagen Suborbitals industrielle partnere
og andre relevante organisationer og
virksomheder:
Copenhagen Suborbitals
er en frivillig forening, der siden 2010 uafhængigt har udviklet avanceret
raketteknologi, bygget og opsendt seks raketter fra havet øst for Bornholm. Foreningens
medlemmer tæller omkring halvtreds højt uddannede ingeniører og specialister fra alle dele af det
danske erhvervs- og universitetsliv.
Foreningens oparbejdede teknologiske formåen og kompetencer er fundet betydeligt nok til,
at:
•
CS kom ultimo april 2019 til enighed med et Japansk privat/offentligt konsortium (V-Space)
om at påbegynde realitetsforhandlinger omkring design, udvikling, konstruktion og
opsendelse (i 2021 eller 2022) af en ny klasse af raketter, med kapaciteten til at sende en
mindre nyttelast på korte sub-orbitale rumflyvninger.
CS er blevet foretrukket over amerikanske alternativer, på baggrund af CS’ unikke erfaring
med opsendelser til søs, samt dokumenteret ekspertise indenfor billig, ukonventionel og
innovativ udvikling af raketteknologi.
CS har ikke fået tilladelse til at afsløre den konsortiets egentlig ”bagvedliggende aktør”, men
det kan nævnes at det er en Japanske industrimastodont med omkring 30.000 ansatte og årlig
omsætning på dkk 95 mia.
•
Launcher Inc.
(Startet af
internetmillionær Max Hoat) har købt
konsulenthjælp af CS i forbindelse
udvikling af virksomhedens egen 3D
printede raketmotorteknologi og testfaciliteter.
Efter et succesfuldt besøg af
NASA-veteran
John Horack
(https://www.linkedin.com/in/horack/) i oktober 2019 (nu
associate dean and Neil Armstrong Chair ved Ohio State
University) er CS i forhandlinger om hvordan en række af
universitets topstuderende kan sendes til Danmark (på kontrakt),
for at få viden og ekspertise i dansk bi-propellant
raketmotorteknologi.
•
40/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0041.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
•
Som et udfald af at CS blev inviteret til Paris
Air Show, hvor foreningen fik mulighed for
at udstille sin raketteknologi, så har en
delegation fra
ArianeWorks
(en
udviklingsafdeling under ArianeGroup og
franske CNES) besøgt CS i november 2019.
ArianeWorks sendte tre senior-ingeniører
med næsten 100 års samlet erfaring indenfor
raket- og raketmotorteknologi til et intensivt to-dages seminar, for at få en dybere forståelse
for det tekniske og operationelle niveau i CS, med henblik på at afdække hvilke
samarbejdsmuligheder der kunne identificeres omkring foreningens raket-teknologi, med
henblik på den nye europæiske strategi, for at sætte turbo på udviklingen af den kommende
generation af billige og genbrugelige europæiske rumraketter. Det første efterfølgende besøg
hos CS er allerede under udarbejdelse, hvor en større delegation har ønsket operationel
træning i raketmotortests, samt at diskutere leverancer af komponenter til testfaciliteter af
raketmotorer fra CS.
Nanyang Technical University
(Singapore) købte
i 2015-2016 et skræddersyet kursus i teoretisk og
praktisk raketmotor-design og udvikling. Mange
universiteter udbyder kurser i teoretisk
raketmotorteknologi, men CS blev udvalgt fordi
CS er de eneste organisation, der tilbyder den
praktiske del, med konstruktion og testaffyring af raketmotorer.
På baggrund af et samarbejde med CS er det i
2018 og 2019 lykkedes Eivind Lilland at rejse
1.763.744 NOK til hans startup virksomhed
Orbital Machines AS.
Orbital Machines vil
udvikle elektriske turbopumper til
raketmotorer, samt validere det resulterende
produkt på CS raketmotorer, som forberedelse
til at gå markedet. CS har en bestyrelsespost i
Orbital Machines og ejer 10% af aktierne.
Børsen beretter i sommeren 2018, at det er, det
lykkedes den Dansk/Britiske rumfartsvirksomhed
Orbex at sikre sig en investering på over en kvart
milliard kroner i ESA/Horizon 2020 midler, samt
midler fra venture-fonde og den britiske regering.
Børsen bekræfter endvidere at en række ”Nøglefolk
fra Copenhagen Suborbitals” udgør kernen af Orbex
udviklingsafdeling, placeret i Hvidovre
8
.
•
•
•
8
https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/366064/raketeventyr_i_hvidovre_rejser_kvart_mia.html
41/42
 L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2683145_0042.png
Teknisk analyse, kommentarer og forslag til godkendelsesmodel, for fortsatte opsendelser af større
danske civile raketter. Copenhagen Suborbitals, 2019,
<7>
•
CS er uopfordret blevet inviteret med som deltagere til
Paris Air Show i juni 2019 og tildelt en blok i det
officielle program at tekniske indlæg. CS har takket ja, da
Paris Air Show er verdens største udstillingsvindue for
dansk raketteknologi og ekspertise (frivillig eller
kommerciel).
CS har gennem den sidste dekade været med til at udklække adskillige kommende
ingeniører ved at agere ”samarbejdsvirksomhed” for studerendes projekter. Dette arbejde
har foreningens frivillige medlemmer påtaget sig, udover deres eksisterende forpligtelser og
virke.
CS samarbejder derudover med Danmarks
Tekniske Universitets ”Student association for
Rocketry” (DanStar), der inspireret af CS har
kastet sig direkte over avancerede
væskeraketter med betydelig succes.
Som et almennyttigt civilt raketprojekt, så ønsker CS ydermere at tilbyde danske studerende
og uddannelsesinstitutioner, fra tekniske gymnasier til universiteter, plads til op til samlet
1500 kilo videnskabelig nyttelast og eksperimenter
per flyvning ombord på CS raketter,
uden beregning.
•
42/42