L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 77 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af ikke-statslige større

raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 25. august 2022 udsendt oven-

nævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.

Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 22. september 2022 var der indkommet 14 hørings-

svar, hvoraf 8 indeholder bemærkninger til lovforslaget.

I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger.

1. Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI)

udtrykker forståelse for, at begrænsede aktiviteter, som kan

have store sikkerhedsmæssige konsekvenser og ikke mindst betydelige administra-

tive og praktiske omkostninger for staten, nøje må overvejes og afvejes.

EuroSpaceport

anerkender behovet for at skabe bedre lovgivningsmæssige ram-

mer for raketopsendelser i Danmark, men finder at forslaget er for vidtgående og

reelt vil forhindre private virksomheder og organisationer i at gennemføre raketakti-

viteter i Danmark og fra danske skibe og platforme.

Jens Woeste har afgivet høringssvar på vegne af

DTU DanSTAR, DARK (Dansk

Amatør Raket Klub) og Copenhagen Suborbitals (herefter DanSTAR, DARK og Co-

penhagen Suborbitals). DanSTAR, DARK og Copenhagen Suborbitals

hilser gene-

relt en ændring af loven velkommen, som vil medføre en ønsket simplificering af de

af regler og love, der danner grundlag for arbejdet med ikke-statslige raketopsen-

delser i Danmark, men finder at det også fremadrettet skal være muligt for ikke-

statslige operatører at foretage opsendelser af større raketter fra Danmark.

Ministeriet

bemærker indledningsvist, at lovforslaget er udarbejdet på baggrund af

rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og myndighedsor-

ganisering af civile raketaktiviteter fra april 2019.

Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs-

ministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fø-

devareministeriet, Transport- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet samt Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, som havde ansvaret for forskellige områder af be-

tydning for raketopsendelser.

Baggrunden herfor var, at de relevante ministerier havde konstateret, at regulerin-

gen af civil raketaktivitet var utilstrækkelig, at myndighedsorganiseringen var spredt

og usammenhængende, og at raketaktiviteter i Danmark ikke fandt sted på et sik-

kerhedsmæssigt forsvarligt grundlag.

9. februar 2023

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Marianne Madsen

Tel. 72 31 79 73

[email protected]

Ref.-nr.

$dossier_documentnumber$

Side 1/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet har noteret sig, at der i høringssvarene generelt er en forståelse for be-

hovet for regulering, herunder af hensyn til sikkerheden.

2. Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige op-

sendelser af rumgenstande

Det er generelt

DI’s

opfattelse, at et forbud vil hæmme erhvervslivets muligheder for

at drive innovation og udvikling på et område, som er og bliver stadigt mere betyd-

ningsfuldt i fremtiden. Dog bemærkes, at såfremt det påviseligt er sikkerhedsmæs-

sige overvejelser, der ligger til grund for forslaget, må dette accepteres i Industrien.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

er grundlæggende imod et generelt forbud.

DTU har dog supplerende til høringssvaret oplyst, at lovforslaget efter deres vurde-

ring ikke har indvirkning på

DTU’s forskningsaktiviteter,

men at det er en prioritet, at

studenterforeningen DanSTAR kan fortsætte med at deltage i konkurrencer/opsen-

delser på lokationer i udlandet, som eksempelvis EuRoC i Portugal, ligesom at det

bør være en prioritering i forhold til henvisningsmodellen at sikre finansiering af rej-

ser til godkendte sites.

Aalborg Universitet (AAU)

har ingen kommentarer eller indvendinger til de foreslå-

ede ændringer.

Hjalte Osborn Frandsen (ph.d.-stipendiat inden for rumlovgivning ved Juridisk Fa-

kultet, Københavns Universitet)

finder, at målsætningen om at begrænse sikker-

hedsmæssige risici og gener fra ikke-statslige raketopsendelser fra den danske stat

er legitim, men finder dog at et totalt forbud ikke forekommer proportionelt, når målet

om sikkerhed kan opfyldes med en fornuftig godkendelsesproces som i andre lande.

EuroSpaceport

bemærker, at såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form,

vil planer om konkrete opsendelser fra Nordsøen i de kommende år blive aflyst, og

EuroSpaceport’s langsigtede planer i Danmark,

herunder om opbygning af perma-

nente services til raketopsendelser for europæiske fabrikanter fra Nordsøen, ud-

skudt på ubestemt tid.

EuroSpaceport

vurderer, at Danmark dermed potentielt går

glip af en forretningsmulighed i et område i stor vækst.

Projektet Space Campus Esbjerg (et samarbejde mellem virksomheder, forskere og

institutioner i Esbjerg, der sigter mod at gøre Esbjerg til centrum for raket- og rum-

fartsaktiviteter, og som tager afsæt i raketopsendelser fra Nordsøen ud for Esbjerg)

bemærker, at et forbud vil stoppe projektet, da muligheden for opsendelse af raket-

ter er en fundamental del af brandingen af Esbjerg som centrum for rumfartsuddan-

nelser- og aktiviteter.

I høringssvaret adresserer

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

de be-

grundelser for et forbud, der fremgår af rapporten fra den tværministerielle arbejds-

gruppe, det vil sige fraværet af egnede opsendelsessteder, risici i forhold til fly- og

skibstrafik samt manglende kompetencer til faglig evaluering af opsendelsesaktivi-

teter, som de dog ikke finder kan begrunde et forbud.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DanSTAR, DARK og Copenhagen Suborbitals

finder i øvrigt, at den tværministeri-

elle rapport indeholder en række fejlkonklusioner, som adresseres i et bilag til hø-

ringssvaret (bilag 1). Bilaget vedlægges høringssvarene.

Space Inventor ApS

bemærker, at lovændringen vil gælde for dansk territorium,

hvorfor de ikke har yderligere bemærkninger, idet de primært sender op via autori-

serede faciliteter i udlandet.

noterer sig, at lovforslaget lægger op til en revurdering af forbuddet, hvis udvik-

lingen i området tilsiger det, og foreslår en årlig proces omkring dette.

Ministeriet

bemærker, at de mulige skadevirkninger ved fejlslagne raketaktiviteter

er betydelige, og at baggrunden for lovforslaget er konstateringen af, at der ikke i

dag er den tilstrækkelige regulering eller myndighedsorganisering til, at større ra-

ketopsendelser kan gennemføres fra Danmark på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt

grundlag.

I forhold til en fremtidig regulering af større raketopsendelser anbefalede den tvær-

ministerielle arbejdsgruppe en henvisningsmodel som den sikkerhedsmæssigt mest

forsvarlige, bl.a. fordi befolkningstætheden i Danmark generelt taler imod at udføre

sådanne større raketopsendelser i Danmark. Modellen indebærer, at opsendelse af

alle større civile raketter og rumgenstande henvises til autoriserede opsendelsesfa-

ciliteter, som p.t. kun findes i udlandet, hvilket i praksis indebærer et forbud mod

sådanne opsendelser i Danmark. Det fremgår således af rapporten, at arbejdsgrup-

pen ikke kunne pege på noget sted i Danmark, hvor større opsendelsesaktiviteter

kan ske uden at være til gene og indebære en potentiel fare, herunder for søtrafik-

ken og trafikken i luftrummet over Danmark. Det bemærkes i forlængelse heraf, at

den tværministerielle arbejdsgruppe ikke forholdte sig til specifikke områder.

Der lægges med lovforslaget op til at følge arbejdsgruppens anbefaling om en hen-

visningsmodel, og forbuddet i lovforslaget er rettet mod opsendelser af større raket-

ter og rumgenstande i den danske stat samt uden for et myndighedsområde, når

opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører.

Opsendelser af større raketter eller rumgenstande fra andre lande vil, som det er

tilfældet i dag, kunne ske i overensstemmelse med de gældende regler i de pågæl-

dende lande.

Ministeriet bemærker dog samtidig

–

som det også fremgår af høringssvarene

–

der er tale om et område i udvikling, og at der i lyset af udviklingen kan være grund

til at overveje nærmere, hvordan retsstillingen skal se ud på længere sigt. På den

baggrund er lovforslaget justeret i forhold til høringsudgaven, sådan at der lægges

op til at indsætte en solnedgangsklausul i lovforslaget, hvorefter reglerne skal gælde

for en afgrænset periode på 3 år.

Ved at indføre et midlertidigt forbud skabes en klar retstilstand, hvor det sikres, at

der ikke gennemføres potentielt farlige raketopsendelser uden den nødvendige re-

gulering og myndighedsorganisering. Samtidig vil der være tid til

–

med inddragelse

af relevante myndigheder m.v.

–

at undersøge nærmere, om der også fremadrettet

skal være et forbud mod større raketopsendelser, eller om der er grundlag for en

mulig fremtidig model for godkendelse af visse opsendelser, og hvilke konsekvenser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

det i givet fald vil have. I perioden vil udviklingen på området samtidig blive fulgt

nærmere, herunder den teknologiske udvikling, udviklingen på det internationale

område samt i forhold til aktørerne på området.

For så vidt angår konsekvenser ved i en afgrænset periode at indføre et forbud mod

opsendelser af større raketter og rumgenstande fra Danmark bemærkes i forhold til

dansk rumforskning, at danske forskningsinstitutioner deltager aktivt i udvikling af

satellit- og rumteknologi, men at raketudvikling ikke hidtil har været højt prioriteret.

DTU har i overensstemmelse hermed tilkendegivet, at forslaget ikke vil påvirke

DTU’s

forskningsaktiviteter. Ligeledes har AAU tilkendegivet ikke at have indven-

dinger mod de foreslåede ændringer.

Ministeriet bemærker i forhold til studenteraktiviteter, at muligheden for at yde støtte

til studenteraktiviteter, der gennemføres i udlandet, vil blive undersøgt nærmere.

Forbuddet vurderes endvidere ikke at ville påvirke hovedparten af de kommercielle

rumaktiviteter, herunder opsendelse af satellitter, som i dag alene foregår fra udlan-

det, samt aktiviteter i forbindelse med downstream (brug af data fra satellitter). I den

forbindelse bemærkes, at det fremgår af årsrapporten for 2022 fra det tværministe-

rielle rumudvalg, at 82 pct. af omsætningen i det danske rumerhverv er placeret i

udnyttelse af rumdata, f.eks. ved udvikling af applikationer (downstream-aktiviteter).

Denne del af rumerhvervet er ikke afhængig af, hvorfra satellitterne opsendes, og

berøres dermed ikke af lovforslaget.

Derudover har flere danske virksomheder med succes opbygget forretninger for

produktion og salg og i mindre grad operation af små satellitter og vurderes at være

blandt nogle af de førende virksomheder på området. Disse aktiviteter forventes

ikke påvirket af et forbud mod opsendelser af større raketter og rumgenstande fra

Danmark.

Det bemærkes også, at danske virksomheder og forskere deltager i det europæiske

rumsamarbejde (ESA) i kraft af Danmarks medlemskab samt i andre internationale

forskningsinfrastrukturer i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, at ikke alle lande

opbygger specialiserede faciliteter. Hermed fremmes danske kompetencer gennem

udvikling af nye rumteknologier og ved deltagelse i internationale forskergrupper.

Denne deltagelse forudsætter ikke opsendelser fra Danmark og vil efter et forbud

mod raketopsendelser fortsætte uændret.

Et midlertidigt forbud mod større raketopsendelser kan dog påvirke virksomheder,

som baserer en forretningsmodel på opsendelse af raketter fra Danmark. Der er i

dag kendskab til én kommerciel aktør, som har tilkendegivet at planlægge kommer-

cielle opsendelser fra Danmark. Derudover kan et midlertidigt forbud påvirke for-

eninger m.v., som ønsker at gennemføre større raketopsendelser fra Danmark.

3. Godkendelsesmodel

EuroSpaceport

bemærker, at raketaktiviteter efter deres opfattelse vil kunne gen-

nemføres både sikkert og økonomisk forsvarligt fra dansk farvand ved anvendelse

af en godkendelsesmodel.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EuroSpaceport

giver dog udtryk for, at raketopsendelser fra landområder ikke er

hensigtsmæssige i Danmark på grund af befolkningstætheden, men finder at det i

farvandene omkring Danmark er muligt at finde lokationer, der har væsentlig større

afstand til beboelse og infrastruktur end eksisterende godkendte opsendelsesfacili-

teter i vores nabolande og i USA, idet

EuroSpaceport

planlægger opsendelser fra

en lokation i Nordsøen, hvorfra afstanden til almindelige boliger er mere end 100

km, og afstanden til nærmeste olieboreplatform eller vindmølle mere end 50 km.

EuroSpaceport

bemærker, at selve flyvningen i forbindelse med en raketopsendelse

varer mindre end 20 minutter, og at lukningen af luftrummet i et afgrænset område

typisk ikke vil vare mere end nogle få timer, hvor fly følger en alternativ rute.

Euro-

Spaceport

bemærker endvidere, at det område, som

EuroSpaceport’s

opsendelser

planlægges i, ligger i en del af Nordsøen med forholdsvis begrænset skibstrafik, og

at sikkerheden for skibs- og flytrafikken vil kunne opnås ved formaliserede proce-

durer for koordinering af aktiviteter på havet og i luftrummet.

For så vidt angår statslige udgifter til en godkendelsesmodel mener

EuroSpaceport,

at det ikke er nødvendigt for staten at råde over fastansatte med disse kompetencer.

En godkendelsesmodel i Danmark kunne administreres af f.eks. Trafikstyrelsen el-

ler Sikkerhedsstyrelsen og trække på faglige kompetencer hos DTU, ESA eller hos

Danmarks nabolande. Udgifterne til godkendelsesprocessen kunne helt eller delvist

opkræves hos ansøger.

Projektet Space Campus Esbjerg

anbefaler at ændre lovforslaget, så det bliver mu-

ligt at gennemføre raketopsendelser fra Nordsøen efter godkendelse hos danske

myndigheder.

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

anfører, at hvis et dansk forbud (og

en dansk henvisningsmodel) alene bunder i et argument om sikkerhed ved opsen-

delser, så forekommer det pragmatisk at lave en tilføjelse til lovforslaget, hvor de

sikkerhedsmæssige aspekter kan evalueres og adresseres sagligt.

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

finder, at det militære øvelsesom-

råde i farvandet øst for Bornholm er

særdeles velegnet til opsendelse af ”større”

raketter, og det forhold, at forsvaret ikke benytter området som skydeområde, æn-

drer ikke ved dets karakteristika.

For så vidt angår risici forbundet med fly- og skibstrafik vurderer

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals,

at det vil være muligt at have fuldt forsvarlige opsen-

delsesvinduer på 30-60 minutter.

Endelig bemærker

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

vedrørende

manglende kompetencer til faglig evaluering af opsendelsesaktiviteter og omkost-

ningerne forbundet med en godkendelsesmodel, at man efter deres vurdering har

udeladt at afsøge muligheden for at udnytte den veludviklede kompetencebase, der

eksisterer ved en række af landets førende uddannelsesinstitutioner, og som vil

kunne aktiveres ved myndighedsbetjening i relation til en fremtidig godkendelses-

model.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

foreslår derfor, at ministeren får

hjemmel til at meddele tilladelse til opsendelse på baggrund af en proces, hvor ra-

ketoperatøren udarbejder teknisk dokumentation, risikoanalyse samt operativ doku-

mentation, der i mål og omfang svarer til projektets størrelse og ambition, og som

muliggør en grundig evaluering af den ønskede opsendelsesaktivitet.

Ministeriet

noterer sig, at ovennævnte høringsparter ønsker en godkendelsesmo-

del ved større raketopsendelser fra Danmark i stedet for en henvisningsmodel, som

lovforslaget lægger op til at indføre for en afgrænset periode. Ministeriet bemærker,

at en godkendelsesmodel vil forudsætte, at en lang række forhold, herunder regler,

administration og økonomi, skal overvejes og på den baggrund vurderes.

Det fremgår således af den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, at en godken-

delsesmodel med regulering og godkendelse af større opsendelsesaktiviteter for-

udsætter, at der hos en myndighed opbygges helt nye kompetencer og højt speci-

aliseret viden om relevante risici og sikkerhedsforhold, og at denne model bygger

på, at der tilvejebringes et regelgrundlag og en myndighedsstruktur, som gør det

muligt at foretage en samlet og solid og konkret vurdering af opsendelsesaktiviteter,

hvilket indebærer vurdering af raketten, opsendelsesplatformen og den nærmere

indretning af forholdene på opsendelsesstedet.

Vurderingen skal ske på baggrund af såvel tekniske beskrivelser af selve konstruk-

tionen, herunder rakettens styre- og telemetrisystemer, systemer til afbrydelse af

flyvninger m.v., beskrevne sikkerhedsprocedurer og regler, beregninger af fornø-

dent sikkerhedsområde m.v. Det skal endvidere påses, at der er foretaget fornøden

notifikation og koordination med øvrige relevante myndigheder, f.eks. luft- og sø-

fartsmyndighederne ift., at opsendelsen ikke påvirker eller er til gene for en sikker

afvikling af sø- og lufttrafikken i området, og at der er foretaget nødvendige kontak-

ter til andre landes myndigheder.

Arbejdsgruppen vurderede i sin rapport, at den nødvendige kapacitetsopbygning af

en central myndighed ville stå i åbenbart misforhold til omfanget af aktiviteter, som

tænkes underlagt myndighedsgodkendelse

Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at skulle der etableres en godkendelses-

model, så ville det kræve afklaring af en lang række forhold samt overvejelser i for-

hold til omkostningerne ved en sådan model sammenholdt med aktivitetsniveauet.

Ministeriet kan i den forbindelse henvise til det anførte under pkt. 2 om, at der med

lovforslaget lægges op til, at reglerne i lovforslaget skal gælde i en afgrænset peri-

ode, og at den fremtidige retsstilling skal afklares i den mellemliggende periode.

4. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

DanSTAR, DARK og Copenhagen Suborbitals

bemærker, at den tværministerielle

rapport kun kortfattet beskriver ulemperne ved henvisningsmodellen.

DanSTAR,

DARK og Copenhagen Suborbitals

oplyser i høringssvaret, at en prisforespørgsel

hos et af de i rapporten anbefalede opsendelsessteder (Andøya) giver et overslag

på omkostninger i størrelsesordenen 4-6 millioner norske kroner for en opsendelse

af en suborbital raket i stand til at nå kanten af rummet i en højde af 100 km over

havoverfladen. Dertil skal medregnes omkostninger til logistik, transport af materiale

og personel.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/7

L 77 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DanSTAR, DARK og Copenhagen Suborbitals

oplyser, at Copenhagen Suborbitals

siden sidste fremsættelse har stillet faglig og operationel ekspertise til rådighed over

for det Portugisiske Rumagentur i forbindelse med den årlige EuRoC konkurrence

(opsendelse af 20 større ikke statslige raketter i 2021, planlagt opsendelse af 25

større ikke statslige raketter i 2022) fra et militært øvelsesområde ca. 100 km fra

Lissabon.

DanSTAR, DARK og Copenhagen Suborbitals

har til inspiration vedlagt

høringssvaret bilag om operationel manual for opsendelsesfaciliteter, dokumentati-

onskrav, risikoanalyser og sikkerhedsvurderinger (bilag 2-4), som vedlægges hø-

ringssvarene.

bemærker, at rumområdet er stærkt voksende både i forskningssammenhæng,

erhvervsmæssigt og ikke mindst sikkerhedspolitisk, og lægger derfor vægt på, at

staten forsøger at støtte initiativer til at udvikle danske teknologier og kompetencer

på området og teste disse, hvilket bør fremgå af lovforslaget. Hvis fremtidige test

henvises til udlandet, bør staten efter

DI’s

opfattelse støtte disse aktiviteter i videst

mulige omfang. Det kan eksempelvis være gennem bilaterale aftaler med de på-

gældende lande om anvendelse af testfaciliteter, økonomisk støtte til at fremme

muligheden for praktisk at kunne gennemføre disse tests og/eller at støtte aktørerne

med at søge støttemidler i EU eller ved andre finansieringskilder til at afvikle tests.

Ministeriet

bemærker, at omkostningerne ved opsendelse af større raketter fra op-

sendelsesfaciliteter i udlandet forventeligt vil være væsentligt større end opsendelse

fra eksempelvis aktørernes egne havbaserede opsendelsesplatforme, som har væ-

ret anvendt i forbindelse med tidligere opsendelser. Det bemærkes dog, at en god-

kendelsesmodel

–

som ovenfor beskrevet

–

også må forventes at ville være forbun-

det med betydelige omkostninger for aktørerne, da en godkendelsesmodel bl.a. vil

indebære en sikkerhedsvurdering på baggrund af nærmere dokumentation af ek-

sempelvis ikke afprøvede teknologier, krav om forsikring og indførelse af risikosæn-

kende tiltag.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at staten gennem deltagelse i bl.a. ESA og EU-pro-

grammer støtter udvikling af danske teknologier og kompetencer på rumområdet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/7