Skatteudvalget 2022-23 (2. samling), Skatteudvalget 2022-23 (2. samling), Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 76 Bilag 1, L 76 A Bilag 1, L 76 B Bilag 1
Offentligt
2685490_0001.png
10. marts 2023
J.nr. 2023 - 1000
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og person-
skatteloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksi-
male fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af
kommunale skattestigninger).
Lovforslaget er en genfremsættelse af den del af lovforslag nr. L 9 (2022-23, 1. samling),
der vedrører ændring af fradragsretten for private lønforsikringer og forhøjelse af det
maksimale fradrag for fagforeningskontingenter. Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober
2022, men bortfaldt ved valget til Folketinget.
Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
og forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter, har således været i
en høring inden fremsættelsen. Den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelse af bund-
skatten som følge af kommunale skattestigninger, har ikke været i ekstern høring, da der
er tale om et teknisk ændringsforslag.
Høringsskemaet er udarbejdet på baggrund af de modtagne høringssvar i forbindelse med
den eksterne høring af det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 9. Høringssvar vedrørende
lovforslag nr. L 9, der ikke omhandler de foreslåede ændringer af fradragsretten for pri-
vate lønforsikringer og det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter, er ikke gengi-
vet.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
3F
Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
3F finder det positivt, at den mak-
simale grænse for fagforenings-
kontingent foreslås forhøjet fra
6.000 kr. til 7.000 kr. om året. 3F
bemærker, at det er glædeligt, at re-
geringen sætter fokus på ramme-
vilkår, der kan styrke den faglige
organisering og den danske model.
Det arbejde, som fagforeningerne
leverer til den danske arbejdsmar-
kedsmodel (overenskomstforhand-
linger, konfliktløsning, det fagret-
lige system, juridisk hjælp til med-
lemmerne, jobformidling, delta-
gelse i voksen- og efteruddannel-
sessystemet, trepartsforhandlinger
m.v.), er ressourcekrævende. Der-
for er det også helt på sin plads
med skattefradrag for kontingent
til de overenskomstbærende fag-
foreninger.
3F bemærker dog, at initiativet
ikke ændrer på, at fagforeningsfra-
draget systematisk er blevet udhu-
let over mange år. Ej heller den
ubalance, der ligger i, at arbejdsgi-
vere kan få fuldt skattefradrag for
hele deres kontingent til en ar-
bejdsgiverforening. FH-fagbevæ-
gelsen foreslår at øge skattefra-
dragsværdien for fagforeningskon-
tingenter fra de nuværende 25,6
pct. til 33 pct. Det vil mindske
ubalancen og øge tilskyndelsen til
organiseringen til gavn for den
danske model og samfundet gene-
relt.
Det kan bekræftes, at skattevær-
dien af fagforeningsfradraget er
blevet reduceret siden 1987 i lig-
hed med øvrige ligningsmæssige
fradrag, fx befordringsfradraget,
og fradraget for negativ kapitalind-
komst (rentefradraget). Formålet
har været at øge skattebaserne med
henblik på reduktion af de nomi-
nelle skattesatser og dermed mar-
ginalskatten.
Dertil kommer, at loftet over fra-
draget har været med til at be-
grænse fradragets skatteværdi. Det
rettes der op på med forslaget, idet
det vurderes, at langt størstedelen
af de personer, hvis
Side 2 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fagforeningskontingent ligger over
den nuværende grænse på 6.000
kr., vil ligge under det nye højere
loft på 7.000 kr.
Med hensyn til ubalancen i forhold
til fradragsretten for arbejdsgivere
bemærkes, at for selvstændige er
der ligeledes tale om et lignings-
mæssigt fradrag. For selskaber er
der tale om fuldt fradrag, men det
skal ses i lyset af, at beskatningen
af personer hhv. selskaber er for-
skellig og ikke umiddelbart kan
sammenlignes.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Derudover finder 3F det positivt,
at lovforslaget gør skattefradrags-
retten for private lønforsikringer
betinget af et a-kassemedlemskab,
hvor den forsikrede i løbet af ind-
komståret indbetaler et bidrag på
mindst 1.300 kr. til en a-kasse. 3F
havde dog gerne set en højere be-
løbsgrænse, der afspejler et mere
stabilt og længerevarende tilhørs-
forhold til a-kassesystemet.
Bidragets størrelse er fastsat ud fra
flere hensyn. Den betingede fra-
dragsret har til formål at øge inci-
tamentet til at bidrage til den dan-
ske model. Samtidig tages der hen-
syn til de tilfælde, hvor den forsik-
rede bliver medlem af en a-kasse i
løbet af indkomståret. Hæves stør-
relsen på bidraget, vil det betyde,
at personer, der fx melder sig ind i
en a-kasse midt i indkomståret, vil
risikere, at de ikke kan fradrage ud-
gifter til en supplerende lønforsik-
ring. Det er ikke hensigten med
forslaget.
Danmarks Vejlederfor-
ening
Ingen bemærkninger.
Dansk Metal
Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
Dansk Metal er meget positive
overfor, at det maksimale fradrag
Side 3 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for fagforeningskontingent hæves
fra 6.000 kr. til 7.000 kr. Det er en
klar styrkelse af den danske model.
Dansk Metal mener ikke, at forhø-
jelsen af det maksimale fradrag ret-
ter op på, at skatteværdien af fra-
draget historisk er blevet markant
mindre. Op gennem nullerne og
frem til 2011 var skatteværdien af
fradraget fx på ca. 33 pct. Dansk
Metal bemærker, at de samtidig
med reduktionen af fradraget, har
de set et fald i antallet af lønmod-
tagere, som er organiseret i en fag-
forening. Det har sat den danske
model under pres. Dansk Metal
mener, at skatteværdien af fradra-
get bør forøges fra de nuværende
25,6 pct. til 33 pct. Det vil give
lønmodtagerne en øget tilskyn-
delse til at blive organiseret i en
fagforening. En stærk organise-
ringsgrad er en vigtig forudsætning
for den danske model, som har
tjent dansk økonomi godt. Den
danske model bærer en stor del af
æren for, at dansk økonomi er
kommet relativt uskadt igennem
coronakrisen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Dansk Metal bemærker, at et andet
problem er, at lønmodtagere og ar-
bejdsgivere fortsat ikke er sidestil-
let i forhold til fradragsretten for
udgifter til kontingent til hhv. fag-
forening og arbejdsgiverorganisa-
tion. Arbejdsgivere har fuld fra-
dragsret for udgifter til kontingent
til en arbejdsgiverorganisation,
men lønmodtagere har ikke fuld
fradragsret for kontingent til
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Side 4 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fagforening. Dansk Metal mener,
at arbejdsgivere og lønmodtagere
bør være sidestillede.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Dansk Metal mener, at det er posi-
tivt, at fradraget for private lønfor-
sikringer nu betinges af, at man i
en periode har været medlem af en
a-kasse.
Dansk Metal bemærker, at hvis
man udelukkende har tegnet en
privat lønforsikring, og ikke er
medlem af en a-kasse, er man ikke
omfattet af rådighedsforpligtelsen,
hvis man bliver ledig. Det er a-kas-
semedlemmer derimod, hvis de
bliver ledige. Udgifterne til de pri-
vate lønforsikringer kan derfor
ikke sidestilles med udgifterne til a-
kassen.
Dansk Metal mener, at man ikke
bør kunne trække sine udgifter til
rent private lønforsikring fra i skat,
hvis man ikke samtidig er medlem
af en a-kasse
ligesom man heller
ikke kan trække udgifter til bilfor-
sikringen, husforsikringen eller rej-
seforsikringen fra i skat. Derfor er
det et skridt i den rigtige retning at
fradraget nu betinges af, at man i
en periode har indbetalt til en a-
kasse.
Grænsen burde dog have været sat
højere, så fradraget var betinget af
et længere a-kassemedlemskab.
Det er et generelt symmetriprincip
i skatteretten, hvorefter der er fra-
drag på indbetalingstidspunktet,
hvis der sker beskatning på udbe-
talingstidspunktet. Derfor kan bil-,
hus- og rejseforsikring, hvor der
ikke sker beskatning ved en forsik-
ringsudbetaling, ikke sammenlig-
nes med private lønforsikringer.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Side 5 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FH
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
FH finder det meget positivt, at
den maksimale grænse for fagfor-
eningsfradrag hæves. FH mener
dog ikke, at lovforslaget retter op
på det problem, at fagforeningsfra-
draget er blevet udhulet i årtier,
samtidig med, at det ikke ligestiller
lønmodtagere og arbejdsgivere, da
arbejdsgivere kan få fuldt skatte-
fradrag for hele deres kontingent
til en arbejdsgiverforening eller er-
hvervsorganisationer. Denne
asymmetri styrker ikke den danske
aftalemodel, fordi arbejdsgiverne
ikke nødvendigvis behøver at lade
sig organisere i overenskomstbæ-
rende organisationer. De kan en-
ten vælge de såkaldte erhvervs-
medlemskaber (i fx Dansk Er-
hverv eller DI).
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
FH bemærker, at fagforeningerne i
høj grad bidrager til den danske ar-
bejdsmarkedsmodel. Det er res-
sourcekrævende, når fagforenin-
gerne skal forberede og gennem-
føre overenskomstforhandlinger,
levere juridisk hjælp til medlem-
merne under fagretslige tvister,
deltage i trepartsforhandlinger om
fx efteruddannelse og meget andet.
Derfor er det også helt på sin
plads, at de medlemmer, der bidra-
ger hertil, får et skattefradrag for
deres udgifter til kontingent.
FH foreslår, at regeringen går vi-
dere og øger fradragsværdien fra
de nuværende 25,6 til 33 pct. FH
Side 6 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mener, at med en højere skatte-
værdi øges tilskyndelsen til organi-
sering, hvilket styrker den danske
model til gavn for hele samfundet.
Det vil ikke blot være til gavn for
lønmodtagerne, men også for dan-
ske virksomheder, da den danske
model bl.a. bidrager til et fleksibelt
arbejdsmarked. Derfor må målet
være at ligestille arbejdsgivere og
lønmodtagere, hvilket det nuvæ-
rende lovforslag ikke når i mål
med.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
FH finder det meget positivt, at
man nu betinger fradragsretten for
private lønforsikringer af a-kasse-
medlemskab i en vis periode. FH
havde dog gerne set en højere be-
løbsgrænse, der afspejler et mere
stabilt og længerevarende tilhørs-
forhold til arbejdsløshedsforsikrin-
gen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
Ingen bemærkninger
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger.
Foreningen Danske Re-
visorer
Foreningen Danske Revisorer an-
befaler, at lovforslaget ikke frem-
sættes.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Foreningen Danske Revisorer me-
ner, at det er ganske urimeligt, at
Regeringen ønsker at understøtte
et stærkt og robust arbejdsmarked
Side 7 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
personer skal tvinges til at betale til
en a-kasse for at få fradrag for pri-
vate lønforsikringer. Mange vil
gerne sikre deres løn gennem en
frivillig forsikring, men ønsker på
ingen måde at være medlem af en
a-kasse. Det ligger ikke til den dan-
ske mentalitet/samfundsmodel, at
man skal tvinges til noget
herun-
der indirekte a-kassebidrag for at
opnå fradragsret for lønsikring ved
arbejdsløshed.
og den danske model. Det sker
bl.a. ved gennemførelse af delen i
Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi,
hvorefter fradragsretten
for private lønforsikringer gøres
betinget af, at der indbetales
mindst 1.300 kr. i bidrag til et a-
kassemedlemskab. Dette styrker
incitamentet til at forsikre sig gen-
nem dagpengesystemet, der er en
vigtig faktor i den danske model.
Det bemærkes, at det med forsla-
get fortsat er muligt at tegne en
lønforsikring uden at være medlem
af en a-kasse.
Forsikring & Pension
Ingen bemærkninger.
Kristelig Fagforening
Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
Krifa støtter ikke forslaget om at
forhøje det maksimale fradrag for
fagforeningskontingenter. En om-
kostning på 80 mio. kr. synes ikke
proportionalt, og vil hæmme inci-
tamentet for dyre fagforeninger til
at se på deres driftsomkostninger.
Krifa tror ikke på, at effekten på
organiseringen vil være nævnevær-
dig. Langt de fleste fagforeninger
klarer at holde deres drift indenfor
en kontingentsats på 6.000 kr. pr.
år. Krifa bemærker, at forslaget
ikke vil have nævneværdig betyd-
ning for Krifas medlemmer, der
kun vil få skattelettelsen, hvis de er
medlem af flere fagforeninger.
Loftet over fradraget for fagfore-
ningskontingenter er ikke justeret
siden 2015. Det vurderes, at en be-
tydelig del af fagforeningskontin-
genterne i dag overstiger den nu-
værende grænse på 6.000 kr.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Side 8 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Krifa vurderer, at ændringen i reg-
lerne vedr. privat lønforsikring næ-
sten ingen betydning får for Kri-
stelig Fagbevægelse. Den ændrer
ikke noget for personer med en til-
lægsforsikring til deres a-kasse-
medlemskab.
Krifa bemærker, at der findes for-
sikringsselskaber, der tilbyder en
lønforsikring som alternativ til a-
kassesystemet. Med forslaget fjer-
nes fradragsretten for disse forsik-
ringer. Det betyder dermed, at for-
sikringstagere indbetaler til forsik-
ringsordning med beskattede kro-
ner. Man burde derfor forvente, at
udbetalingen af forsikringen var
skattefri, som er det sædvanlige
ved andre forsikringer. Ellers sker
der dobbeltbeskatning. Krifa har
spurgt Skatteministeriet om dette,
der oplyser, at hensigten er, at der
skal ske dobbeltbeskatning. Dette
forekommer ikke rimelig og er helt
anderledes, end reglerne fra pensi-
onsområdet.
Der gælder et generelt symmetri-
princip i skatteretten, hvorefter der
er fradrag på indbetalingstidspunk-
tet, hvis der sker beskatning på ud-
betalingstidspunktet. Der er dog
ikke formelle hindringer for ikke at
følge symmetriprincippet, jf. for-
slaget om at gøre fradragsretten
for privat lønforsikring betinget.
Formålet med den foreslåede æn-
dring er at styrke incitamentet til at
forsikre sig gennem dagpengesy-
stemet, der er en vigtig faktor i den
danske model. En skattefritagelse
af udbetalinger fra private lønfor-
sikringer ville svække dette formål.
Desuden ville reglerne for bereg-
ningen af indkomstafhængige soci-
ale ydelser skulle justeres. Bereg-
ningen tager således typisk ud-
gangspunkt i skattepligtig brutto-
indkomst, ikke skattefri nettoind-
komst. Skattefri udbetalinger fra
private lønforsikringer skulle i gi-
vet fald ”bruttoficeres”.
Landbrug og Fødevarer
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Landbrug og Fødevarer finder det
uhensigtsmæssigt, at fradragsretten
for private lønforsikringer med
lovforslaget betinges af, at man i
indkomståret har betalt mindst
1.300 kr. i medlemskab hos en a-
Regeringen ønsker at understøtte
et stærkt og robust arbejdsmarked
og den danske model. Det sker
bl.a. ved gennemførelse af delen i
Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi,
hvorefter fradragsretten
Side 9 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kasse. Det vil alt andet lige mind-
ske incitamentet til at tegne private
lønforsikringer. Landbrug og Fø-
devarer mener, at det samfunds-
mæssigt må være en fordel, at ar-
bejdstagere sikrer sig økonomisk
via lønforsikringer, og lovforslaget
kan medføre, at visse lønmodta-
gere nu fravælger sådanne ordnin-
ger. Det bør være op til den en-
kelte, hvorvidt en a-kasse, en pri-
vat lønforsikring eller en kombina-
tion er det mest optimale for den
enkelte.
for private lønforsikringer gøres
betinget af, at der indbetales
mindst 1.300 kr. i bidrag til et a-
kassemedlemskab. Dette styrker
incitamentet til at forsikre sig gen-
nem dagpengesystemet, der er en
vigtig faktor i den danske model.
Det bemærkes, at med forslaget er
det fortsat muligt at tegne en løn-
forsikring uden at være medlem af
en a-kasse. Det vil således fortsat
være op til den enkelte, hvorvidt
en a-kasse, en privat lønforsikring
eller en kombination er det mest
optimale.
Landbrug og Fødevarer spørger,
hvorvidt den foreslåede betingede
fradragsret betyder, at hvis en løn-
modtager, fx med virkning fra 1.
november 2024, melder sig ind i
en a-kasse og tegner en privat løn-
forsikring fra samme tidspunkt, og
der i 2024 indbetales mindre end
1.300 kr. på den private lønforsik-
ring, så har lønmodtageren ikke
fradrag for indbetalingen til den
private lønforsikring i 2024. Hertil
bemærkes, at det også kan være en
udfordring ifm. ophør af indbeta-
ling.
Det kan bekræftes, at indbetales
der i indkomståret mindre end
1.300 kr. i a-kassebidrag, vil det
medføre, at udgifterne til en privat
lønforsikring ikke vil være fra-
dragsberettiget for det pågældende
indkomstår.
Det bemærkes, at udgifterne til
den private lønforsikring ikke
medregnes i kravet på indbetaling
af mindst 1.300 kr. til medlemskab
af en a-kasse.
Landbrug og Fødevarer finder for-
slaget uhensigtsmæssigt, og forslår,
at det overvejes, at reglen om ind-
betaling på mindst 1.300 kr. i ind-
komståret suppleres med en regel
om, at der er fradragsret, hvis der
er indbetalt mindst 1.300 kr. i
Landbrug og Fødevarers forslag vil
betyde, at det vil være tilstrækkeligt
at indbetale 1.300 kr. til en a-kasse
hvert andet eller tredje år. Desu-
den vil forslaget være meget tungt
at administrere. Bl.a. vil der skulle
ske genoptagelse af skatteansættel-
sen i de tilfælde, hvor der i ind-
komståret er betalt mindre end
Side 10 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indkomståret eller i det forudgå-
ende eller følgende indkomstår.
1.300 kr. til en a-kasse, mens der i
det følgende år indbetales mere
end 1.300 kr.
Ledernes Hovedorganisa-
tion
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Ledernes Hovedorganisation be-
mærker, at lovforslaget bl.a. inde-
bærer, at fradragsretten for udgif-
ter til private arbejdsløshedsforsik-
ringer betinges af, at man i ind-
komståret har indbetalt mindst
1.300 kr. til et medlemskab af en a-
kasse. Det betyder, at melder man
sig ind i en a-kasse så sent på året,
at mindstekravet på 1.300 kr. ikke
er opfyldt, og samtidig tegner en
privat arbejdsløshedsforsikring,
har man ikke fradragsret for udgif-
terne til den private arbejdsløs-
hedsforsikring i det pågældende
indkomstår. Ledernes Hovedorga-
nisation mener ikke at det er rime-
ligt, at man ikke har fradragsret i
disse situationer.
Regeringen ønsker at understøtte
et stærkt og robust arbejdsmarked
og den danske model. Det sker
bl.a. ved gennemførelse af delen i
Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi,
hvorefter fradragsretten
for private lønforsikringer gøres
betinget af, at der indbetales
mindst 1.300 kr. i bidrag til et a-
kassemedlemskab. Dette styrker
incitamentet til at forsikre sig gen-
nem dagpengesystemet, der er en
vigtig faktor i den danske model.
Bidragets størrelse er fastsat ud fra
flere hensyn. Den betingede fra-
dragsret har til formål at øge inci-
tamentet til at bidrage til den dan-
ske model. Samtidig tages der hen-
syn netop til de tilfælde, hvor den
forsikrede bliver medlem af en a-
kasse i løbet af indkomståret, da
opfyldelse af betingelsen kun kræ-
ver ganske få måneders medlem-
skab af en a-kasse.
Rigsrevisionen
Ingen bemærkninger.
SRF Skattefaglig for-
ening
Ingen bemærkninger.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Side 11 af 12
L 76 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren
2685490_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering bemærker til lov-
forslagets § 1, at det samlede bi-
drag til staten for medlemskab i en
a-kasse for de 3 måneder i 2022 vil
være 1.104 kr. (3*357 kr. i bidrag
+ 3*11 kr. i ATP-bidrag).
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering vurderer, at admini-
strationsbidraget derfor må være
på ca. 200 kr. for 3 måneder. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering oplyser, at den billigste
a-kasse i 2022 er Din Sundheds-
faglige A-kasse med et årligt admi-
nistrationsbidrag på 996 kr. sva-
rende til 83 kr. pr. måned eller 249
kr. for den nævnte 3 måneders pe-
riode.
Statsbidraget for et deltidsforsikret
medlem i 3 måneder er på 735 kr.
inkl. ATP-bidrag. Det vil således
teknisk set være muligt at være for-
sikret til en lavere omkostning end
de 1.300 kr. i en 3 måneders peri-
ode.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering foreslår, at det i de al-
mindelige bemærkninger præcise-
res, at der henvises til et fuldtids-
forsikret medlem.
Det er præciseret i lovforslaget, at
der er tale om et fuldtidsforsikret
medlem i en a-kasse.
Side 12 af 12