Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2708181_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 17. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan den CO2-differentierede kilometerafgift koordineres med CO2- og energiafgifter på brændstoffer (diesel) og regler for, at vejtransport omfattes af CO2-kvotesystemet
2708181_0002.png
Spørgsmål
Hvordan koordineres den CO₂-differentierede kilometerafgift, hvor regeringen har valgt
”maksimal CO₂-differentiering” i henhold til
EU's direktiv om vejafgifter, med CO₂- og
energiafgifter på brændstoffer (diesel) og de kommende regler for, at vejtransport omfat-
tes af CO₂-kvotesystemet?
Der henvises til, at EU’s energibeskatningsdirektiv er under re-
vision, at der er vedtaget EU-regler for CO₂-kvoter og transport samt at Skatteministeri-
ets egen ekspertgruppe for en grøn skattereform angiveligt vil afgive sin slutrapport om-
kring sommerferien i år.
Svar
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark
nogensinde. Hvis Danmark skal leve op til de CO₂-reduktioner, der følger heraf, er der
også behov for en grøn omstilling af den tunge vejtransport. En ny kilometerbaseret og
CO₂-differentieret vejafgift for lastbiler bidrager til denne omstilling.
Udover den nye kilometerbaserede vejafgift arbejdes der også med andre initiativer, der
har til formål at fremme den grønne omstilling. Heriblandt CO₂-kvotesystemerne, energi-
beskatningsdirektivet og grøn skattereform.
Som en del af Kommissionens Fit for 55-pakke blev der fremsat forslag om at udvide
EU's CO
2
-kvotesystem til vejtransport og bygninger samt om revision af energibeskat-
ningsdirektivet. Udvidelsen af kvotedirektivet er netop vedtaget i Parlamentet.
Forslaget om revision af energibeskatningsdirektivet indebærer bl.a., at afgifterne på ener-
giprodukterne i højere grad skal afspejle deres miljø- og klimamæssige påvirkning, og at
minimumssatserne forhøjes og indekseres, da disse ikke er blevet ændret eller indekseret
siden 2003. Forslaget er stadig under forhandling.
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform blev nedsat med
Aftalen om en grøn skattereform
2020,
med det formål at belyse, hvordan en ensartet CO₂-afgift indføres. Det er forvent-
ningen, at ekspertgruppen vil offentliggøre sin anden delrapport i efteråret 2023.
Vejafgiften følger af aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af 29. marts 2023,
der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det fremgår af aftalen, at
aftalepartierne er enige om, at der skal indføres en kilometerbaseret vejafgift, der kan
fremme den grønne omstilling.
Side 2 af 2