Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2707918_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 2. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om antallet af nye regler, afgifter og offentlige nyansættelser i regeringens hidtidige embedsperiode
2707918_0002.png
Spørgsmål
Regeringsgrundlaget anfører, at regeringen vil forenkle og sætte den offentlige sektor fri.
Vil ministeren redegøre for antallet af nye regler, afgifter og offentlige nyansættelser un-
der regeringens hidtidige embedsperiode, herunder hvor stor en andel de nye regler og af-
gifter under L 74 udgør heraf?
Svar
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre den mest omfattende
frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende foran-
dre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.
Hvad angår det stillede spørgsmål bemærkes, at Skatteministeriet ikke har oplysninger om
antallet af nye regler, afgifter og offentlige nyansættelser på tværs af den offentlige sektor,
siden regeringen trådte til den 15. december 2022. Det er derfor lagt til grund for besva-
relsen, at der spørges til skatter og afgifter.
Af regeringsgrundlaget fremgår det om skattepolitikken, at regeringen samlet set vil ned-
bringe de danske skatter og afgifter. Det vil ske med afsæt i et skattestop. I det omfang, at
regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller af-
gifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift.
Med regeringsgrundlaget har regeringen fremsat en række konkrete forslag, som vil ned-
sætte skatter og afgifter for både husholdninger og virksomheder. Det omfatter eksem-
pelvis en reform af indkomstskatterne og en nedsættelse af beskatningen ved generations-
skifte af erhvervsvirksomheder. Omvendt indeholder regeringsgrundlaget også visse
skatte- og afgiftsforhøjelser.
Regeringen har med regeringsgrundlaget også sat de mest ambitiøse klimamål for Dan-
mark nogensinde. Hvis det skal lykkes at komme i mål med reduktionsmålene for 2025
og 2030, skal der ske en grøn omstilling af vejgodstransport. Vejafgiften samt initiativer
om effektivisering af vejgodstransporten (ved ændrede vægt- og dimensioneringsregler)
skønnes samlet set at reducere CO
2
-udledningerne med 0,4 mio. ton i 2030.
Den samlede beskatning af lastbiler vil øges med den nye vejafgift. Det skal dog bl.a. ses i
lyset af, at det nuværende afgiftssystem for lastbiler ikke tager højde for de eksterne sam-
fundsøkonomiske omkostninger, som opstår gennem lastbilernes slid på infrastrukturen,
ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og udledning af CO₂.
Side 2 af 2