Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2707652_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 17. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm., om det giver økonomisk mening for vognmænd at investere i nulemissionslastbiler i de kommende år
2707652_0002.png
Spørgsmål
Hvordan ser regeringen på den enkelte vognmandsvirksomheds mulighed for at opnå
CO
2
-emissionsklasse 5, dvs. at skifte til et nulemissionskøretøj ift. deres og deres kunders
(afsenderes og modtageres) geografiske beliggenhed, størrelse af lastbil/vægt af gods, tur-
længder og forudsigelighed af turmønstre?
Svar
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark
nogensinde. Hvis Danmark skal leve op til de CO
2
-reduktioner, der følger heraf, er der
også behov for en grøn omstilling af den tunge vejtransport. Regeringen ønsker at indføre
en ny kilometerbaseret og CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler, der kan bidrage til
denne omstilling.
En kilometerbaseret vejafgift indebærer både incitamenter til den grønne omstilling,
og en mere præcis beskatning af lastbiltrafikkens andre påvirkninger af omgivelserne, her-
under slid på vejnettet, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel. Afgifter på last-
biltrafik er i dag fastsat betydeligt under disse omkostninger for samfundet.
En kilometerbaseret vejafgift vil blive differentieret efter lastbilernes CO
2
-udledning i
form af deres såkaldte CO
2
-emissionsklasse. Derved vil nulemissionslastbiler, såsom fx el-
lastbiler, skulle betale mindst i afgift. Konkret udgør besparelsen ca. 1,1 kr. pr. km. ved at
køre i en el-lastbil frem for en lastbil på diesel.
Lastbiler i CO
2
-emissionsklasse 5 (nulemissionslastbiler) forventes at kunne opnå en la-
vere omkostning til drivmidler og vejafgift end lastbiler i CO
2
-emissionsklasse 1. En ny
vejafgift øger således erhvervets incitament til at investere i nulemissionslastbiler. Til gen-
gæld har lastbiler i CO
2
-emissionsklasse 5 højere omkostninger til afskrivninger, fordi el-
lastbiler på nuværende tidspunkt og i en overskuelig fremtid er dyrere i indkøb.
Derudover vil der for el-lastbiler være omkostninger til ladetid, der vil afhænge af udbyg-
ning af ladeinfrastrukturen og lastbilens turmønstre. Øvrige omkostninger til fx dæk og
chaufføraflønning forudsættes omtrent ens mellem forskellige typer af lastbiler.
Den enkelte vognmands mulighed for at anskaffe sig nulemissionslastbiler vil afhænge af
en lang række konkrete forhold for den pågældende vognmand, hvorfor det ikke er mu-
ligt at vurdere nærmere.
Side 2 af 2