Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74 Bilag 12
Offentligt
Kære Skatteminister Jeppe Brus / hele skatteudvalget!
FDL (Frie Danske Lastbilvognmænd) har normalt den holdning, at de bedste resultater opnår man bedst ved
forhandling og dialog. Dette uanset om det drejer sig om ens kunder og forhold til alle andre instanser. Det
har også været vores indgang i forhold til sagen omkring regeringens forslag om en km. baseret
kørselsafgift for dieseldrevne lastbiler over 12000 kg. brutto.
Derfor var FDL også en af de første organisationer der havde anmodet og fik foretræde for Folketingets
Transportudvalg, hvor også skatteudvalget repræsenteret, hvor vi fremførte vore synspunkter omkring det
fremsatte forslag, som i fremsatte form ville skævvride konkurrenceforholdet i hele vores branchen.
Vi fremlagde også på mødet alternative løsningsmodeller, som på en og samme måde tilgodeså og opfyldte
regeringens ønsker og krav til den forventede reduktion af Co2 udledningen.
Vores foreslåede ændringer gik primært på at ændre det fremsatte forslag til at hæve co2 afgiften på
diesel, så alle dieseldrevene køretøjer fra personbiler over varebiler til de største lastbiler var fælles om at
bære den nødvendige byrde.
Samtidig slog vi til lyd for, at tiltag der tilskyndede til en generel besparelse på det samlede dieselforbrug på
kun 3,5 % alene ville kunne tilvejebringe den ønskede reduktion i co2 udledningen uden en eneste krone i
administrations udgifter for staten.
Der er så efterfølgende etableret en meget stærk front / opposition imod det fremsatte forslag dels på
grund af, at det i meget høj grad er yderområderne der bliver ramt hårdest grundet de relativ større
geografiske afstande i de tyndt befolkede regioner i DK.
Ligeledes er det meget svært at forstå hvorfor det netop er lastbiler over 12000 kg. br. der alene rammes.
Hvorfor skal alle andre dieselforbrugere ikke betale for deres negative andel i Co 2 udledningen.
Uforståeligt er det også at regering og støttepartierne vælger en helt uprøvet opkrævningsform som år
efter år vil sluge en enorm del af provenuet, som da slet ikke gavner miljøet / udledningen af Co 2.
Sidst har Skatteministeren i forsvar for det fremsatte forslag hevet Grænsehandel kaninen op af ærmet.
Hr Skatteminister den holder ikke i virkeligheden, hvilket vedlagte aktuelle listepriser fra grænseområdet
klart beviser. Dertil er yderligere at føje, at i virkelighedens verden levner køre hviletidsregler og arbejd
–
tidsregulativet ikke forbrug af et eneste kvarters ekstra kørsel for at spare ganske få ti ører på en L diesel.
Sådan er virkeligheden altså bare ikke længere.
Derfor stiller FDL følgende spørgsmål til Skatteministeren og det øvrige skatteudvalg:
Vil ministeren/ udvalget bekræfte klart og tydeligt, at det fremsatte forslag alene har til formål at opnå den
ønskede reduktion i Co 2 udledningen?
Vil ministeren bekræfte at forslaget ikke har et skattemæssigt formål overhovedet?
Kan Ministeren forklare hvorfor det kun er diesel drevne Lastbiler over 12000 kg. br. der skal betale.?
Hvorfor skal alle øvrige indregistrerede dieseldrevne motorkøretøjer ikke betale? forurener disse da ikke?
FDL har vedlagt gennemregnede beviser på, at en samlet besparelse på kun 3, 49 % gennem en minimal
sænkning af især topfarten på de større veje med lethed kan frembringe en sådan reduktion i det samlede
forbrug.