Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt
2707540_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 14509
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,
kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af
visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg
m.v. i forbindelse med lagring af CO
2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af
defensive foranstaltninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 26. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henrik Rejnholt Andersen (M).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om EU’s proces i forhold til at optage lande på EU’s sortliste over skattely, og hvordan oplistede lande bliver fjernet fra listen
2707540_0002.png
Spørgsmål
Hvad er EU’s proces i forhold til at optage lande på EU’s sortliste
over skattely, og hvor-
dan bliver oplistede lande fjernet fra listen?
Svar
Arbejdet med overvågning af tredjelande og opdateringen af sortlisten varetages af EU’s
Adfærdskodeksgruppe for Erhvervsbeskatning (Code of Conduct on Business Taxation),
der er en arbejdsgruppe under Rådet sammensat af højtstående repræsentanter fra samt-
lige EU-lande med særlig ekspertise på skatteområdet med assistance fra EU-Kommissio-
nens tjenestegrene.
Adfærdskodeksgruppen indstiller baseret på konsensus opdateringer af sortlisten og ob-
servationslisten til Rådet, som vedtager opdateringerne. Opdateringen af sortlisten sker på
basis af de kriterier og den proces, som ECOFIN besluttede 5. december 2017. De lø-
bende opdateringer af sortlisten offentliggøres på Rådets hjemmeside
1
, hvor også kriteri-
erne og processen for
EU’s sortliste over skattely
er beskrevet uddybende.
Adfærdskodeksgruppen vurderer tredjelandes efterlevelse af kriterier vedr. skattegennem-
sigtighed (dvs. at landet skal efterleve internationale standarder for informationsudveks-
ling), retfærdig beskatning (dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der vurderes ska-
delige iht. EU's Adfærdskodeks) og implementering af BEPS-minimumsstandarder (dvs.
at landet skal opfylde de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed
om i OECD og G20).
Lande, som ikke efterlever alle de oplistede kriterier, opføres på sortlistens bilag 1. Lande,
som ikke efterlever alle de oplistede kriterier, men som i dialogen med Adfærdskodeks-
gruppen på tilstrækkeligt politisk niveau har givet tilsagn om at efterleve kriterierne inden
for aftalte tidsfrister, opføres på observationslisten, også benævnt bilag 2.
Når sortlistede lande eller lande på observationslisten efterfølgende af Adfærdskodeks-
gruppen som følge af den løbende overvågning af alle tredjelande vurderes at efterleve
samtlige kriterier tilstrækkeligt, vil de blive indstillet fjernet fra listen ved den førstkom-
mende halvårlige opdatering af ECOFIN, typisk i februar eller oktober.
1
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/eu-list-of-non-cooperative-jurisdictions/
Side 2 af 2