L 72 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at spørge Europarådet, om de også vil undlade at påtale det eller kritisere Danmark, hvis ministeren fratager indfødsretten for alle dømt for bandekriminalitet

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 72 , L 72 A , L 72 B , L 72 C
Offentligt

g Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. april 2023 stillet følgende spørgs-

mål nr. 2 til L 72 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 2 til L 72:

Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse på L 72 - spm. 1 redegøre for,

om ministeren vil tage initiativ til at spørge Europarådet, om de også vil undlade at

kritisere eller påtale Danmark, hvis ministeren fratager indfødsretten for alle dømt

for bandekriminalitet, som har ret til andre statsborgerskaber og ikke derved bliver

statsløse?

Svar:

Jeg vil indledningsvist gerne bemærke, at det lovforslag, der er fremsat med L 72,

ikke vedrører fratagelse eller frakendelse af statsborgerskab.

Reglerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab er flere

gange blevet strammet, bl.a. ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021 (Frakendelse af stats-

borgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade

for statens vitale interesse), som trådte i kraft d. 1. juli 2021, og senest ved lov nr.

453 af 20. april 2022 (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er

til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), som trådte i kraft den 1. maj

2022.

Baggrunden for den seneste stramning er indfødsretsaftalen indgået den 20. april

2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti

og Liberal Alliance, hvoraf det fremgår, at der var enighed mellem aftaleparterne

om, at det skulle undersøges, om der var et videre råderum inden for Danmarks

internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborger-

skab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for

statens vitale interesser.

Der skal efter den gældende indfødsretslovs § 8 B, stk. 1, ske frakendelse af stats-

borgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for en strafbar hand-

ling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens

Side

1/3

25. april 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 6640

2289170

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at spørge Europarådet, om de også vil undlade at påtale det eller kritisere Danmark, hvis ministeren fratager indfødsretten for alle dømt for bandekriminalitet

vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Der er i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 230 af 4. maj 2021 om æn-

dring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for al-

vorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesse) og

lovforslag nr. L 127 af 10. februar 2022 (Frakendelse af statsborgerskab for straf-

bare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.)) nærmere

redegjort for, hvad begrebet handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale

interesser, omfatter, og vurderingen heraf.

Det fremgår således af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2020- 21, L 230 som fremsat, A, side 7, pkt. 2.2.2, samt Folketingstidende 2021-22,

L 127 som fremsat, A, s. 10, pkt. 2.2.2, bl.a., at det vil være arten og karakteren af

handlemåden, herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om der

kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig krimi-

nalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er

til alvorlig skade for statens vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at

påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse.

Det fremgår videre, at det er vurderingen, at konflikter mellem grupperinger af kri-

minelle personer kan udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som

er en helt central del af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende

samfundsstruktur og orden. Handlinger, der foretages som led i en allerede igang-

værende konflikt, må på den baggrund antages i almindelighed i højere grad at

kunne føre til frakendelse end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at frem-

kalde en konflikt mellem grupper, men der vil altid skulle foretages en konkret vur-

dering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger.

Der er således allerede efter de gældende regler adgang til frakendelse af dansk

statsborgerskab over for personer dømt for bandekriminalitet i situationer, der er

omfattet af anvendelsesområdet for indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

Det vil altid være op til domstolene at vurdere, om der skal ske frakendelse af stats-

borgerskabet i en given sag.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra december 2022, vil regeringen ar-

bejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde

Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

Det er derfor regeringens holdning, at fratagelse og frakendelse af dansk statsbor-

gerskab skal ske under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventi-

onerne og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende

kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at ud-

vise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være klar til at

Side

2/3

udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres

negative bivirkninger minimeres.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engage-

rer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte en grundig

udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Regeringen er nu i gang med at se på, hvordan dette arbejde nærmere skal tilrette-

lægges.

Jeg har derfor ikke planer om at tage initiativ til at spørge Europarådet, om de vil

kritisere eller påtale Danmark, hvis der skulle indføres fratagelse af dansk statsbor-

gerskab fra samtlige personer, der er dømt for bandekriminalitet og har ret til et

andet statsborgerskab.

Kaare Dybvad Bek

Nicolai Holm Larsen

Side

3/3