Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 72 Bilag 1, L 72 A Bilag 1, L 72 B Bilag 1, L 72 C Bilag 1
Offentligt
2679965_0001.png
g Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og
forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i
forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale
(Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og ad-
ministrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerrets-
konventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i
Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af
Brexit-borgerloven m.v.)
22. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2023 til den 1. marts 2023
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Lufthavn, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Lufthavn, Ad-
vokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Asylret, BARID – Board of Airline Re-
presentatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Billund Lufthavn, Branchefor-
eningen Dansk Luftfart (BDL) (under DI), By og Havn (Københavns Havn), Børne- og
Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-
wide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau,
Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk
Stiftelse, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Kirkers råd, Danske Rederier,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabe-
vægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, Denmark Copenhagen Mission Office (Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd (tidligere Rådet
for Etniske Minoriteter), DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-
hvervsflyvningens Sammenslutning – Danish Aviation Association (ES-DAA), Er-
hvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Lufthavn, Finans Danmark, Finansmi-
nisteriet, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Ud-
lændingeretsadvokater, FrikirkeNet, Færøernes landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-
CVR-nr.
Sagsbehandler
Sertac Onur Filikci
Sags nr.
Akt-id
2023 - 1050
2243033
Side
1/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internati-
onal Community/Erhverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM),
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Journalistforbundet, Justitsministeriet, Kir-
kernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på
vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-
fredsligaen), København Malmö Havn, Københavns Lufthavn (CPH), Landsforenin-
gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tion af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Lufthavn, Par-
liamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe,
Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet
i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS Racisme, Sønderborg Lufthavn, Trans-
portministeriet, Udbetaling Danmark, Udenrigsministeriet, Udlændingenævnet,
UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Work-live stay southern
Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Re-
stauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar:
Den Katolske Kirke i Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-
vokater, Institut for Menneskerettigheder, SOS Racisme og UNHCR.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,
eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Aviation As-
sociation (ES-DAA), Erhvervsministeriet, Flygtningenævnet, Folketingets Ombuds-
mand, Foreningen af Offentlige Anklagere, KL, Færøernes landsstyre, Københavns
Lufthavn (CPH), Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), samtlige byretter,
Udlændingenævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de
modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets
bemærkninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hørings-
svarene er anført
i
kursiv.
Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke
vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-
ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til
høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og
til Folketingets Indfødsretsudvalg.
Side
2/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2. Høringssvarene
2.1. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)
har anført, at det er hensigtsmæs-
sigt at forkorte det tilladte tidsrum en frihedsberøvelse må finde sted, samt at det
bør overvejes, om lempelsen skal gælde for alle udlændinge og ikke blot for unions-
borgere, da det vil give mindre forvirring og misforståelse ved brugen af bestem-
melserne, da der dermed ikke skal sondres mellem udlændinge og unionsborgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne, men skal
gøre opmærksom på, at grundlaget for ændringsforslaget er EU-Domstolens dom
af 22. juni 2021, Ordre des barreaux francophones et germanophone. Dommen fast-
slår, at EU-retten er til hinder for national lovgivning, hvorefter det maksimale tids-
rum unionsborgere og deres familiemedlemmer kan frihedsberøves, er af tilsva-
rende varighed som frihedsberøvelse af udlændinge fra tredjelande. Det ville såle-
des være i strid med EU-retten, hvis lempelsen skulle gælde for alle udlændinge.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet
anledning til at ændre lovforslaget.
SOS Racisme
har anført, at det er fint, at frihedsberøvelsen af unionsborgere ned-
sættes, men foreslår, at sætte varigheden af frihedsberøvelsen endnu længere ned,
f.eks. til 1 eller 1 �½ måned.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS
Racisme, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget.
2.2. Hjælp til hjemrejse
2.2.1. Generelle bemærkninger
FAU
har anført, at foreningen ser forslaget som en lempelse, da der med forslaget
gives udlændinge mulighed for at modtage hjælp til deres hjemrejse, hvilket de fin-
der hensigtsmæssigt. FAU har tilkendegivet, at de nærmere regler om hjælp til
hjemrejse, der efter lovforslaget vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse ikke bør
fastsættes så strikt, at der ikke er plads til en konkret vurdering af behovet i den
enkelte sag.
SOS Racisme
har tilkendegivet, at det er i orden at give asylansøgere hjælp til hjem-
rejse, hvis de ønsker det, forudsat, at det sker uden pres, og at Danmark skulle yde
mere fleksibilitet for udlændinge fra EU-/EØS- og visumfrie lande samt udokumen-
terede migranter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser
om forslaget. Ministeriet bemærker samtidigt, at den foreslåede bestemmelse i
hjemrejselovens § 7 a ikke skal anses som en lempelse, idet hjælpen utilsigtet ikke
Side
3/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
blev videreført fra udlændingeloven til hjemrejseloven. Ministeriet vil justere lov-
forslaget, så bagrunden for forslaget præciseres.
2.2.2. Betingelser for at modtage hjælp til hjemrejse
FAU
har bemærket, at det kan forekomme uklart, hvad der menes med ”uden
ugrundet ophold” i overensstemmelse med hjemrejselovens § 3, og hvorvidt der er
tale om en konkret vurdering i forbindelse med medvirken til hjemrejse uden
ugrundet ophold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af lovforslaget, at
en udlænding uden ugrundet ophold vil skulle medvirke til sin udrejse for at kunne
få hjælp til hjemrejsen. Der vil på den baggrund skulle foretages en konkret vurde-
ring af udlændingens handlinger og adfærd med henblik på at træffe en afgørelse
om, hvorvidt udlændingen gennem hele sit hjemrejseforløb medvirker til sin udrejse.
Der vil ved vurderingen af, om en udlændingen uden ugrundet ophold har medvirket
til sin hjemrejse, f.eks. kunne tages højde for hospitalsindlæggelse eller andre lig-
nende undskyldelige forhold.
Ministeriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget, så dette fremgår.
2.2.3. Afskæring af klageadgang
FAU
har anført, at foreningen anser forslaget for at være en uønsket skærpelse, og
at en afskaffelse af klageadgang vedr. hjælp til hjemrejsen ved tilbagevenden er
imod de forvaltningsretlige principper om, at borgere bør have ret til at påklage en
afgørelse besluttet af de offentlige myndigheder, da afskaffelsen af klageadgang er
en indskrænkning i den personlige retssikkerhed og kan have store økonomiske
konsekvenser for nogle udlændinge.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at som det var tilfældet i den nu
ophævede bestemmelse i udlændingelovens § 43 a, stk. 2, skal Hjemrejsestyrelsens
afgørelse om, at der ikke skal være klageadgang for så vidt angår Hjemrejsestyrel-
sens afgørelse om, at en udlænding ikke kan modtage hjælp til hjemrejsen, videre-
føres. Dette er begrundet i, at det forhold, om en udlænding uden ugrundet ophold
medvirker, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, til sin udrejse, er en afgørelse, der
vil være truffet på baggrund af objektive konstaterbare kriterier.
2.3. Adgang til hjemrejsestøtte for udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet
forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1,
og er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab
2.3.1. Generelle bemærkninger
Side
4/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
Finans Danmark
har tilkendegivet, at modtagere af hjemrejsestøtte i mange til-
fælde vil vende hjem til lande, der i forhold til hvidvask- og terrorfinansiering kate-
goriseres som højrisiko- og/eller er sanktionerede lande. Det betyder, at udbetalin-
gen af støtten vanskeliggøres, og i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, vil udbe-
talingen skulle foretages under iagttagelse af en række forholdsregler for at undgå,
at hjemrejsestøtten anvendes til terrorfinansiering eller indebærer brud på inter-
nationale sanktioner. Finans Danmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der tages
højde for dette i de ændringer af bekendtgørelse om hjemrejsestøtte, der i henhold
til lovforslaget vil skulle foretages som led i udmøntningen af de foreslåede ændrin-
ger til hjemrejseloven.
SOS Racisme
har anført, at ikke at mange vil ønske hjemrejsestøtte mod at blive
sendt ud af Danmark, men at for nogle få kan være tilfældet. Dette gælder f.eks.
udlændinge, der har fået afslag på asyl. SOS Racisme er således ikke imod lovforsla-
get, da det måske kan hjælpe nogen til at søge og få asyl eller subsidiært ophold i
et andet land end Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne.
2.4. Konstatering af manglende grundlag for erhvervelse af statsborgerskab
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at ministeriet med lovudka-
stet vil implementere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Institut-
tet anbefaler, at ministeriet anser det som fortabelse af dansk statsborgerskab, når
børn anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tidspunkt, og
at EU-retten er anvendelig i sager omfattet af lovforslaget, samt at ministeriet til-
føjer en bestemmelse om, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering af
virkningerne forbundet med en sådan fortabelse, således at der er mulighed for at
bevare statsborgerskabet.
SOS Racisme
er enig i, at personer, der først som myndige får at vide, at den, de
troede var deres far, og som havde dansk statsborgerskab, ikke var deres rigtige far,
og hvis rigtige far ikke havde dansk statsborgerskab, bør beholde deres danske
statsborgerskab. SOS Racisme tilføjer, at regler og lovgivning for statsborgerskab og
myndighedernes forvaltning af det har skiftet meget gennem årene. SOS Racisme
anfører, at har en person haft dansk statsborgerskab i mange år, og pludselig får at
vide, at det skyldes en fejl hos myndighederne, mener SOS Racisme, at vedkom-
mende fortsat skal have ret til det.
UNCHR
hilser den foreslåede ændring af indfødsretsloven velkommen men tilføjer,
at der bør tages yderligere tiltag i forhold til de forpligtelser, som hidrører fra stats-
løsekonventionen og øvrige relevante internationale instrumenter. UNHCR opfor-
drer til en udvidelse af Danmarks værn mod statsløshed. Endelig anfører UNHCR i
forhold til den aldersgrænse på 18 år, der følger af lovforslaget, at der indføres en
lavere aldersgrænse for, hvornår en person må anses for ikke at have erhvervet
dansk statsborgerskab på noget tidspunkt i overensstemmelse med den tilgang, der
Side
5/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
er anlagt af Finland, således at barnets tarv altid kommer i første række, hvilket
flugter med artikel 3 og 7 i børnekonventionen.
Med lovforslaget foreslås det, at der i indfødsretsloven indføres et § 1, stk. 4, hvor-
efter et barn anses for ikke på noget tidspunkt at have erhvervet dansk statsborger-
skab, når det konstateres, at et forhold, som lå til grund for barnets erhvervelse af
dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1 og
3, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller hvis kon-
stateringen sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Med lovforslaget foreslås
statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, implementeret fuldt ud i ind-
fødsretsloven, således at børn anses som havende dansk statsborgerskab, selvom
det konstateres, at et forhold, som lå til grund for barnets automatiske erhvervelse
af dansk statsborgerskab, ikke længere foreligger, hvis barnet ellers ville blive stats-
løst eller er myndigt på tidspunktet for konstateringen.
Det bemærkes, at det fremgår af pkt. 8 (Forholdet til EU-retten) i bemærkningerne
til lovforslaget, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning ikke berøres af EU-retten, idet de pågældende personer ikke på
noget tidspunkt har erhvervet dansk statsborgerskab, og det er derfor ministeriets
vurdering, at der ikke vil skulle foretages en prøvelse af proportionaliteten i forhold
til EU-retten. Det fremgår dog også af bemærkningerne, at det ikke er endeligt af-
klaret ved EU-Domstolen, om spørgsmålet om, hvorvidt konstateringer af, at en per-
son, der har indrettet sig efter en forventning om, at vedkommende var unionsbor-
ger, ikke har erhvervet statsborgerskab i en medlemsstat og dermed ikke har er-
hvervet unionsborgerskab, er omfattet af EU-retten.
Det bemærkes endvidere, at en person i medfør af den foreslåede § 1, stk. 4, i ind-
fødsretsloven alene anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på no-
get tidspunkt, når personen ikke derved vil blive statsløs, eller hvis konstateringen
sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Det er Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at der med den foreslåede ordning er et tilstrækkeligt værn mod
statsløshed, og at der med den foreslåede bestemmelse sker en fuld implementering
af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Høringssvarene giver på den
baggrund ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet anledning til at ændre lov-
forslaget.
2.6. Ophævelse af revisionsbestemmelse
UNHCR
har henvist til deres høringssvar af 8. marts 2021 til lovforslag L 226 Forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, da de mener, at deres
bemærkninger fortsat er relevante. UNHCR henviser i den forbindelse til deres hø-
ringssvar af 8. marts 2021, hvor det fremgår, at UNHCR er bekymret for, at Lov nr.
1191 af 8. juni 2021 ikke indeholder tilstrækkelige detaljer til at afklare, om Dan-
mark overholder sine internationale forpligtelser, ligesom det er uklart, hvordan
den foreslåede model vil blive gennemført i praksis.
Side
6/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
Institut for Menneskerettigheder
har henvist til instituttets høringssvar af 3. marts
2021 til lovforslag L 226
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrej-
seloven,
da instituttet mener, at deres bemærkninger og anbefalinger af 3. marts
2021 fortsat er aktuelle.
SOS Racisme
har anført, at de mener, at et dansk eller europæisk modtagecenter i
et tredjeland underminerer FN’s asylsystem, samt retten til at søge asyl i Danmark,
og at lov om indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbe-
handling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande bør ophæves.
Ministeriet har noteret bemærkningerne fra UNHCR, Institut for Menneskerettighe-
der og SOS Racisme. Ministeriet skal bemærke, at det følger af regeringsgrundlaget
2022, at det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af
EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted,
der lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Det er derfor Udlændinge- og
Integrationsministeriets vurdering, at der fortsat er behov for et overordnet lovgiv-
ningsmæssigt grundlag for, at Danmark har mulighed for, efter indgåelse af en
overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland, at overføre
udlændinge, der søger om asyl i Danmark, til det pågældende tredjeland med hen-
blik på realitetsbehandling af asylansøgningerne og eventuel efterfølgende beskyt-
telse under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriet hen-
holder sig i øvrigt til sin besvarelse i Kommenteret høringsoversigt i forbindelse med
fremsættelse af lovforslag L 226 af 29. april 2021.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra
det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:
Det foreslåede lovelementet om gennemførelse af forordningerne (EU)
2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet
mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og (EU)
2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet
mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt sam-
arbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) er udgået af lov-
forslaget og fremsættes i stedet forventeligt i folketingssamlingen 2023/24.
I lovforslagets afsnit om hjælp til hjemrejsen er underafsnittet om gældende
ret blevet udvidet. Derudover er underafsnittet om ministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning blevet præciseret, så baggrunden for forslaget ty-
deliggøres, ligesom det er tydeliggjort, hvordan begreberne ”ugrundet ophold”
og ”medvirken” skal forstås.
Lovforslagets afsnit om revision af reglerne om obligatorisk kursus i dansk fa-
milieret og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om over-
holdelse af dansk lovgivning er udgået, idet det er vurderingen, at revisionen
ikke bør finde sted ved ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 249
af 20. marts 2017.
Side
7/8
L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt
I lovforslagets afsnit 2.6 og i bemærkningerne til § 5, er det præciseret, at lo-
velementet udgør en opfølgning på § 3, stk. 2 om fremsættelse af forslag til
revision i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Derudover er det præciseret, at der fore-
tages en revision af det fortsatte behov for loven som et overordnet lovmæs-
sigt grundlag for, at Danmark vil kunne overføre asylansøgere, der søger om
asyl i Danmark, til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling og eventuel
efterfølgende beskyttelse i et tredjeland under overholdelse af Danmarks in-
ternationale forpligtelser, idet loven endnu ikke er trådt i kraft, og det derfor
ikke er muligt at foretage en revision af virkningen af de enkelte bestemmelser
i loven.
Side
8/8