L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. maj 2023

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 70

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. maj 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed

(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter m.v.)

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi-

nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 7, Liberal

Alliance har stillet ændringsforslag nr. 2, Socialistisk Folke-

parti og Danmarksdemokraterne har stillet ændringsforslag

nr. 3, og Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsfor-

slag nr. 5 og 6 til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, SIU, IA og SP) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1, 4 og 7 stillede

ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 2,

3, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DD og RV) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de under nr. 1, 3, 4 og 7 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.

2, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 3 og 7 stillede ændringsfor-

slag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2, 5 og 6

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken

for eller imod de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de under nr. 1, 2, 4 og 7 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.

3, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (KF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 1 og 4-7 stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 3

stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 1 og 4-7 stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

sjette mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag.

syvende mindretal

i udvalget (ALT) vil redegøre for

sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling af lovforsla-

get. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 4, 5, og 7

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de

under nr. 2, 3 og 6 stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget føler sig

forpligtet af politiforliget, hvorfor SF støtter lovforslaget

om, at kommunerne kan indsætte tryghedsvagter, der kan bi-

drage til at opretholde ro og orden på offentlige steder. I dag

kan vagter ikke virke på offentlige steder. Men SF vil gerne

fastslå, at forslaget ikke en blomst, der har groet i partiets

have, og hvis forsøgsordningen ikke bidrager positivt, vil SF

forbeholde sig retten til at afskatte ordningen igen.

SF mener grundlæggende, at det er politiets opgave at

sikre fred, tryghed og orden på offentlige gader, torve, plad-

ser og boligområder rundt om i landet. Det er en bredt

accepteret norm i samfundet, at det er sådan, og politiet

besidder en grundlæggende tillid i befolkningen, som er

opbygget gennem mange år. Derfor er SF tilfredse med, at

ordningen ikke overfører myndigheds- og magtbeføjelser fra

politiet til tryghedsvagterne, men at disse alene kan udgø-

re ekstra øjne og ører for politiet. SF opfordrer til, at det

udvalg vedrørende vagter, som blev nedsat i kølvandet på

AX028900

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. maj 2023

problemstillingen omkring vold mod vagter, snarest bliver

afsluttet.

I Sverige er der krav til vurderingen af sikkerhedsrisi-

koen for vagter, der skal udføre en opgave, hvorefter der

skal afsættes det angivne antal vagter. Det er der ikke i

Danmark, hvorfor SF sammen med DD har stillet ændrings-

forslag herom. Konsekvensen af manglende lovgivning om

vurdering af sikkerhedsrisikoen er, at man f.eks. i Danmark

ikke kan stille krav om, at der skal være to vagter på arbej-

de, hvorfor firmaer, der gerne vil tjene flere penge, blot kan

undlade at stille med et tilstrækkeligt antal vagter og dermed

i værste fald gamble med vagternes sikkerhed.

SF er desuden enig i, at der ikke skal følge penge med

til ordningen. Skal der bruges penge, må det være til poli-

tiet. Men SF finder det samtidig beklageligt, at ordningen

antagelig bliver for de kommuner, der har tegnebogen i or-

den, hvorfor der vil opstå en skævvridning mellem fattige og

rigere kommuner, og dette er ikke hensigtsmæssigt.

SF mener, at det optimalt set bør være en erhvervsfaglig

uddannelse at være vagt, og SF ville gerne have stillet æn-

dringsforslag herom. SF er imidlertid afstået herfra, fordi

der er tale om en forsøgsordning og eleverne dermed ikke

kan nå igennem uddannelsen, før ordningen ophører. SF

opfordrer derfor til, at ordningen med tryghedsvagter ikke

igangsættes, før vagterne er uddannet, især fordi disse skal

virke i det offentlige rum, hvor der kan være en større sik-

kerhedsrisiko.

Endelig er SF enig i hensigten med justitsministerens

ændringsforslag om at ændre begyndelsestidspunktet, såle-

des at forsøgsperioden først starter, når uniformeringen og

uddannelsen af trygshedsvagterne er fastlagt. Men SF er

principielt ikke begejstrede for at udstede bemyndigelsesbe-

stemmelser til ministeren, og SF stemmer derfor hverken for

eller imod ændringsforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af SF og EL):

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a

affattes

stk. 1, 1. pkt.,

således:

»Kommunalbestyrelsen kan i en periode på 3 år gøre

brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den

offentlige orden m.v. på kommunens område.«

[Ændring af forsøgsperioden]

Af et

mindretal

(LA):

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a

affattes

stk. 1, 2. pkt.,

således:

»Tryghedsvagter skal være godkendte vagter ansat i auto-

riserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kom-

munen om udøvelse af vagtvirksomhed.«

[Indførelse af krav om, at kommunen skal vælge private

leverandører]

Af et

mindretal

(SF og DD), tiltrådt af et

mindretal

(EL og

RV):

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a

indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»Stk. 3.

Når sikkerhedshensyn tilsiger det, skal der afsæt-

tes mindst to tryghedsvagter med overfaldsalarm pr. opga-

ve.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Indførelse af krav om mindst to tryghedsvagter med over-

faldsalarm pr. opgave, når sikkerhedshensyn tilsiger det]

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af SF og EL):

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter begyndelsestidspunk-

tet for den periode, der er nævnt i stk. 1.«

[Ændring af forsøgsperioden]

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af et

mindretal

(DF og ALT):

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 b

indsættes efter stk. 4

som nyt stykke:

»Stk. 01.

Tryghedsvagter kan i forbindelse med igang-

værende indbrud anvende droner med henblik på at foreta-

ge foto- og videooptagelser, som på begæring fra politiet

overdrages, hvis overdragelsen kan have betydning for poli-

timæssig opfølgning. Anvendelse af droner skal ske i over-

ensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for

flyvning med droner.«

[Indførelse af yderligere beføjelser til tryghedsvagter til at

anvende droner ved indbrudstyveri]

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af et

mindretal

(DF):

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 b

indsættes efter stk. 4

som nye stykker:

»Stk. 02.

I sager om overtrædelse af bekendtgørelse om

politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af en-

keltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets

adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltningers § 3,

stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og §§ 15

og 16, og naturbeskyttelseslovens § 28, der ikke skønnes

at medføre højere straf end bøde, kan kommunalbestyrelsen

i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i

bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges.

Stk. 03.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af

et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til

at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg

efter stk. 02.

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. maj 2023

Stk. 04.

Vedtages bøden, bortfalder videre strafforfølg-

ning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en

dom.«

[Indførelse af yderligere beføjelser til tryghedsvagter til at

udstede bødeforelæg]

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Nr. 13

affattes således:

»13.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 3.« til: »§ 6, stk. 3,

eller«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

Med ændringsforslaget foreslås det, at begyndelsestids-

punktet for den periode på 3 år, hvor kommunalbestyrelsen

på frivillig basis kan antage tryghedsvagter med henblik

på at opretholde den offentlige orden m.v. på kommunens

område, fastsættes af justitsministeren.

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at forsøgsord-

ningen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor unifor-

meringen og den ekstra uddannelse for tryghedsvagter, som

er forudsat i lovforslaget, er endeligt fastlagt.

Bestemmelserne indebærer, at justitsministeren ved be-

kendtgørelse kan bestemme, hvornår den 3-årige forsøgspe-

riode skal begynde at løbe. Det forudsættes i den forbindel-

se, at bemyndigelsen udnyttes, så snart det praktiske arbejde

med uniformering og den særlige uddannelse, som trygheds-

vagterne skal gennemgå, og som er forudsat i lovforslaget,

er afklaret.

Ændringsforslaget ændrer ikke på længden af forsøgspe-

rioden. Den med ændringsforslaget fastsatte tidsramme for

kommunernes adgang til at antage tryghedsvagter vil såle-

des indebære, at kommunerne ikke vil kunne gøre brug af

tryghedsvagter 3 år efter det af justitsministeren nærmere

fastsatte tidspunkt, medmindre der forinden vedtages et lov-

forslag, der forlænger forsøgsordningen eller gør ordningen

permanent.

Dette vil i praksis indebære, at lovforslagets bestemmel-

ser, der regulerer brugen af tryghedsvagter, ikke vil finde

anvendelse 3 år efter forsøgsperiodens ikrafttræden, ligesom

kommunerne i praksis vil skulle afskedige antagne trygheds-

vagter.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget forelås det, at kommuner, der øn-

sker at gøre brug af kommunale tryghedsvagter, pålægges

at vælge private leverandører. Det vil således alene være

muligt for kommunerne at gøre brug af tryghedsvagter, hvis

kommunen indgår en aftale med en autoriseret vagtvirksom-

hed om udøvelse af vagtvirksomhed. Tryghedsvagterne kan

således ikke være i et direkte ansættelsesforhold med kom-

munen, men skal være ansat i en privat vagtvirksomhed,

som har indgået aftale med kommunen.

Tryghedsvagter ansat i en privat virksomhed, som har

indgået aftale med kommunen, vil skulle godkendes efter

reglerne herom i vagtvirksomhedsloven. Det fremgår såle-

des, at tryghedsvagterne skal være godkendte vagter ansat i

autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med

kommunen.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil der blive stillet de

nødvendige konsevensændringsforslag til 3. behandling.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre krav om,

at der afsættes mindst to tryghedsvagter med overfaldsalarm

på opgaver, hvor sikkerhedshensynet tilsiger det.

Ændringsforslaget har til formål at forebygge, at tryg-

hedsvagter udsættes for vold, trusler el.lign. i forbindelse

med tryghedsvagternes arbejde med at opretholde ro og

orden på offentligt område. Ændringsforslaget indebærer,

at kommunen skal foretage en vurdering af, om der er en

særlig risiko for, at tryghedsvagterne i forbindelse med en

konkret opgave vil blive udsat for vold eller trusler. Såfremt

dette vurderes at være tilfældet, påhviler det kommunen at

afsætte minimum to tryghedsvagter til opgaven. Det er en

forudsætning, at tryghedsvagterne udstyres med overfaldsa-

larmer.

Som eksempel på omstændigheder, der tilsiger, at tryg-

hedsvagter ikke skal arbejde alene, men i stedet skal arbejde

minimum to sammen, kan nævnes områder eller tidspunkter,

hvor der af kommunen vurderes at være en særlig risiko for

tilspidsede situationer eller konfrontationer.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjem-

mel til, at kommunale tryghedsvagter kan anvende droner i

forbindelse med igangværende indbrud.

Formålet med ændringsforslaget er at forebygge indbrud

og at give politiet bedre muligheder for at opklare indbrud

ved at anvende optagelser foretaget af tryghedsvagter ved

hjælp af droner. Med ændringsforslaget får kommunale tryg-

hedsvagter mulighed for at anvende droner, når trygheds-

vagter opdager et igangværende indbrud. Dronen kan såle-

des bruges til at fotografere, lyse op og advare om, at der

er indbrudstyve i området, ligesom dronen kan anvendes til

bevissikring.

Kommunale tryghedsvagters anvendelse af droner skal

ifølge ændringsforslaget ske i overensstemmelse med de til

enhver tid gældende regler for flyvning med droner. Der

henvises i den forbindelse navnlig til bekendtgørelse nr.

2253 af 29. december 2020 om supplerende bestemmel-

ser til EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer

for operation af ubemandede luftfartøjer (dronebekendtgø-

relsen).

Det følger af dronebekendtgørelsens § 3, stk. 1, at flyv-

ning med droner skal ske i overensstemmelse med reglerne i

EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer for opera-

tion af ubemandede luftfartøjer og efterfølgende ændringer

hertil, lov om luftfarts kapitel 9 a og bestemmelserne i den-

ne bekendtgørelse. Det er fjernpilotens ansvar at sikre, at

kravet i stk. 1 er opfyldt, jf. § 3, stk. 2.

Det følger endvidere af dronebekendtgørelsens § 13, stk.

1, at flyvning med droner over bygninger og beboelsesejen-

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. maj 2023

domme og dertilhørende haver, gårdspladser og lign., som

er afgrænset af hegn, hæk, mur el.lign., ikke må finde sted

uden ejerens eller beboerens samtykke, medmindre flyvnin-

gen sker som led i udførelse af arbejde eller virksomhed,

som efter anden lovgivning giver adgang til ejendommen.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjem-

mel til, at kommunale tryghedsvagter kan udstede bødefore-

læg.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i sager om overtræ-

delse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1,

§ 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og §§ 15 og 16, og naturbeskyttel-

seslovens § 28, der ikke skønnes at medføre højere straf

end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede

til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som

angivet i bødeforelægget.

Forslaget indebærer, at kommunale tryghedsvagter efter

omstændighederne vil kunne udstede bødeforelæg ved over-

trædelser af bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om

politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt poli-

tiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger

(ordensbekendtgørelsen). Det drejer sig om overtrædelser af

ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, §§ 8 og 12,

§ 14, stk. 2-4, og §§ 15 og 16, og naturbeskyttelseslovens §

28.

Det forudsættes, at overtrædelserne generelt er klare og

umiddelbart konstaterbare, og at sagens afgørelse, herunder

fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige ele-

menter af betydning. Der vil kunne opstå konkrete tilfælde,

hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel

ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige

tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette

sanktionsniveau. I sådanne tilfælde skal forholdet anmeldes

til politiet.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes, ved at en kom-

munal tryghedsvagt udsteder et administrativt bødeforelæg,

er, at den pågældende person dels erklærer sig skyldig, dels

vedtager sagens udenretlige afgørelse.

Hvis den pågældende person ikke ønsker at acceptere et

administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke

ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig

indforstået med, at sagen afgøres af tryghedsvagten, forud-

sættes det, at sagen anmeldes til politiet.

Det foreslås desuden, at retsplejelovens regler om krav

til indholdet af et anklageskrift, og om at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg.

Det foreslås endelig, at vedtages bøden, bortfalder videre

strafforfølgning.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at der

med lov nr. 891 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed blev indført

et nyt stk. 2 i § 6 i vagtvirksomhedsloven.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2023 og var til

1. behandling den 11. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 22. marts

2023 dette udkast til udvalget, jf. L 70 – bilag 1. Den 22.

marts 2023 sendte justitsministeren høringssvarene og en

kommenteret høringsoversigt til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)

Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M)

Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)

Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. maj 2023

Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)