L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 70

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Retsudvalget den [23. maj] 2023

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed.

(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter m.v.)

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi-

nisteren har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 7, Socialistisk

Folkeparti og Danmarksdemokraterne har stillet ændrings-

forslag nr. 4, og Det Konservative Folkeparti har stillet æn-

dringsforslag nr. 1, 5 og 6 til lovforslaget.

2. Indstillinger

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

et mindretal

(KF), tiltrådt af <>:

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a, stk. 1,

ændres datoen

»1. juli 2026« til »1. juli 2027«.

[Forlængelse af forsøgsperioden til fire år]

justitsministeren,

tiltrådt af <>:

Den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»1 a.

Kommunalbestyrelsen kan i en periode på tre år gøre

brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den

offentlige orden m.v. på kommunens område.«

[Ændring af forsøgsperioden]

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter begyndelsestidspunk-

tet for den periode, der er nævnt i stk. 1.«

[Ændring af forsøgsperioden]

et mindretal

(SF og DD), tiltrådt af <>:

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 b

affattes stk. 3 således:

»Stk. 3.

Når sikkerhedstilsynet tilsiger det, skal der afsæt-

tes mindst to tryghedsvagter med overfaldsalarm per opga-

ve.«

Den foreslåede § 1 a, stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

[Indførelse af krav om mindst to tryghedsvagter med over-

faldsalarm per opgave, når sikkerhedshensynet tilsiger det]

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af <>:

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 b

indsættes efter

stk. 4:

»Stk. 5.

Tryghedsvagter kan i forbindelse med igangvæ-

rende indbrud anvende droner med henblik på at foretage

foto- og videooptagelser, som på begæring fra politiet over-

drages, hvis overdragelsen kan have betydning for politi-

mæssig opfølgning. Anvendelse af droner skal ske under

DokumentId

Journalnummer

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

hensyntagen til de til enhver tid gældende regler for flyv-

ning med droner.«

[Indførelse af yderligere beføjelser til tryghedsvagter til at

anvende droner ved indbrudstyveri]

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 b

indsættes efter

stk. 4:

»Stk. 5

I sager om overtrædelse af ordensbekendtgørel-

sens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og §

15-16, samt naturbeskyttelseslovens § 28, der ikke skønnes

at medføre højere straf end bøde, kan kommunalbestyrelsen

i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i

bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges.

Stk. 6.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et

anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at ud-

tale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter

stk. 1.

Stk. 7.

Vedtages bøden, bortfalder videre strafforfølg-

ning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en

dom.«

Stk. 4 bliver herefter til stk. 8.

[Indførelse af yderligere beføjelser til tryghedsvagter til at

udstede bødeforelæg]

justitsministeren,

tiltrådt af <>:

Nr. 13

affattes således:

»13.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 3.« til: »§ 6, stk. 3,

eller«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at den tidsmæssige

periode for, at kommunalbestyrelsen på frivillig basis kan

antage tryghedsvagter med henblik på at opretholde den

offentlige orden mv. på kommunens område, udvides fra tre

år til fire år.

Den med ændringsforslaget fastsatte tidsramme for kom-

munernes adgang til at antage tryghedsvagter vil indebære,

at kommunerne ikke vil kunne gøre brug af tryghedsvagter

efter den 1. juli 2027, medmindre der forinden vedtages et

lovforslag, der forlænger forsøgsordningen eller gør ordnin-

gen permanent.

Dette vil i praksis indebære, at lovforslagets bestemmel-

ser, der regulerer brugen af tryghedsvagter, ikke vil finde

anvendelse efter den 1. juli 2027, ligesom kommunerne i

praksis vil skulle afskedige antagne tryghedsvagter.

Til nr. 2-3

Med ændringsforslaget foreslås det, at begyndelsestids-

punktet for den periode på tre år, hvor kommunalbestyrelsen

på frivillig basis kan antage tryghedsvagter med henblik

på at opretholde den offentlige orden mv. på kommunens

område, fastsættes af justitsministeren.

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at forsøgsord-

ningen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor unifor-

meringen og den ekstra uddannelse for tryghedsvagter, som

er forudsat i lovforslaget, er endeligt fastlagt.

Bestemmelserne indebærer, at justitsministeren ved be-

kendtgørelse kan bestemme, hvornår den tre-årige forsøgs-

periode skal begynde at løbe. Det forudsættes i den for-

bindelse, at bemyndigelsen udnyttes, så snart det praktiske

arbejde med uniformering og den særlige uddannelse, som

tryghedsvagterne skal gennemgå, og som er forudsat i lov-

forslaget, er afklaret.

Ændringsforslaget ændrer ikke på længden af forsøgspe-

rioden. Den med ændringsforslaget fastsatte tidsramme for

kommunernes adgang til at antage tryghedsvagter vil såle-

des indebære, at kommunerne ikke vil kunne gøre brug af

tryghedsvagter tre år efter det af justitsministeren nærmere

fastsatte tidspunkt, medmindre der forinden vedtages et lov-

forslag, der forlænger forsøgsordningen eller gør ordningen

permanent.

Dette vil i praksis indebære, at lovforslagets bestemmel-

ser, der regulerer brugen af tryghedsvagter, ikke vil finde an-

vendelse tre år efter forsøgsperiodens ikrafttræden, ligesom

kommunerne i praksis vil skulle afskedige antagne trygheds-

vagter.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre krav om,

at der afsættes mindst to tryghedsvagter med overfaldsalarm

på opgaver, hvor sikkerhedstilsynet tilsiger det.

Ændringsforslaget har til formål at forebygge, at tryg-

hedsvagter udsættes for vold, trusler eller lignende i forbin-

delse med tryghedsvagternes arbejde med at opretholde ro

og orden på offentligt område. Ændringsforslaget indebærer,

at kommunen skal foretage en vurdering af, om der er en

særlig risiko for, at tryghedsvagterne i forbindelse med en

konkret opgave vil blive udsat for vold eller trusler. Såfremt

dette vurderes at være tilfældet, påhviler det kommunen at

afsætte minimum to tryghedsvagter til opgaven. Det er en

forudsætning, at tryghedsvagterne udstyres med overfaldsa-

larmer.

Som eksempel på omstændigheder, der tilsiger, at tryg-

hedsvagter ikke skal arbejde alene, men i stedet skal arbejde

minimum to, kan nævnes områder eller tidspunkter, hvor der

af kommunen vurderes at være en særlig risiko for tilspidse-

de situationer eller konfrontationer.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjem-

mel til, at kommunale tryghedsvagter kan anvende droner i

forbindelse med igangværende indbrud.

Formålet med ændringsforslaget er at forebygge indbrud

og at give politiet bedre muligheder for at opklare indbrud

ved at anvende optagelser foretaget af tryghedsvagter ved

hjælp af droner. Med ændringsforslaget får kommunale tryg-

hedsvagter mulighed for at anvende droner, når trygheds-

vagter opdager et igangværende indbrud. Dronen kan såle-

des bruges til at fotografere, lyse op og advare om, at der

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

er indbrudstyve i området, ligesom dronen kan anvendes til

bevissikring.

Kommunale tryghedsvagters anvendelse af droner skal

ifølge den foreslåede § 1, stk. 5, 2. pkt., ske under hen-

syntagen til de til enhver tid gældende regler for flyvning

med droner. Der henvises i den forbindelse navnlig til be-

kendtgørelse nr. 2253 af 29. december 2020 om suppleren-

de bestemmelser til EU-forordning 2019/947 om regler og

procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (drone-

bekendtgørelsen).

Det følger af dronebekendtgørelsens § 3, stk. 1, at flyv-

ning med droner skal ske i overensstemmelse med reglerne i

EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer for opera-

tion af ubemandede luftfartøjer og efterfølgende ændringer

hertil, lov om luftfarts kapitel 9 a og bestemmelserne i den-

ne bekendtgørelse. Det er fjernpilotens ansvar at sikre, at

kravet i stk. 1 er opfyldt, jf. § 3, stk. 2.

Det følger endvidere af dronebekendtgørelsens § 13, stk.

1, at flyvning med droner over bygninger og beboelsesejen-

domme og dertilhørende haver, gårdspladser og lignende,

som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, ikke må

finde sted uden ejers eller beboers samtykke, medmindre

flyvningen sker som led i udførelse af arbejde eller virksom-

hed, som efter anden lovgivning giver adgang til ejendom-

men.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjem-

mel til, at kommunale tryghedsvagter kan udstede bødefore-

læg.

Det foreslås i stk. 6, at kommunalbestyrelsen i sager om

overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4,

stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og § 15-16, samt naturbe-

skyttelseslovens § 28, der ikke skønnes at medføre højere

straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen

kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ-

delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget.

Forslaget indebærer, at kommunale tryghedsvagter efter

omstændighederne vil kunne udstede bødeforelæg ved over-

trædelser af bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om

politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt poli-

tiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger

(ordensbekendtgørelsen). Det drejer sig om overtrædelser af

ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, §§ 8 og 12,

§ 14, stk. 2-4, og §§ 15 og 16, samt naturbeskyttelseslovens

§ 28.

Det forudsættes, at overtrædelserne generelt er klare og

umiddelbart konstaterbare, og at sagens afgørelse, herunder

fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige ele-

menter af betydning. Der vil kunne opstå konkrete tilfælde,

hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel

ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige

tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette

sanktionsniveau. I sådanne tilfælde skal forholdet anmeldes

til politiet.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at en kom-

munal tryghedsvagt udsteder et administrativt bødeforelæg,

er, at den pågældende person dels erklærer sig skyldig, dels

vedtager sagens udenretlige afgørelse.

Hvis den pågældende person ikke ønsker at acceptere et

administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke

ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig

indforstået med, at sagen afgøres af tryghedsvagten, forud-

sættes det, at sagen anmeldes til politiet.

Det foreslås i stk. 7, at retsplejelovens regler om krav

til indholdet af et anklageskrift, og om at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg.

Det foreslås i stk. 8, at vedtages bøden, bortfalder videre

strafforfølgning.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der

med lov nr. 891 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

politiets virksomhed og lov om

vagtvirksomhed blev indført et nyt stk. 2 i § 6 i vagtvirk-

somhedsloven.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2023 og var til

1. behandling den 11. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 22. marts

2023 dette udkast til udvalget, jf. L 70 – bilag 1. Den 22.

marts 2023 sendte justitsministeren høringssvarene og en

kommenteret høringsoversigt til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [7] bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [3] skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [2] depu-

tationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [12] spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren

har besvaret].

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)

Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M)

Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)

Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)