Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70 Bilag 1
Offentligt
2679855_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2023
Politikontoret
Poul Stampe Berggreen
2021-10-0689
2709644
KOMMENTERETHØRINGSOVERSIGT
over
forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed
(Etablering af en
forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter)
I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. september 2022 til den 10.
oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Copenhagen Busi-
ness School (CBS) – CBS LAW, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund,
Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dansk Detail, Danske Regioner, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, DI Service, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Politidirektører i Danmark, Fængselsforbundet, Gadejuristen,
Gentofte Kommune, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-
klubben Politiet og Anklagemyndigheden, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kriminalforsorgsforeningen,
Københavns Kommune, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk For-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
ening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-
den på Færøerne, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Serviceforbundet, Sikker-
hedsBranchen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsret-
ten, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Vagt- og
Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vikarbureauernes Brancheforening,
Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Aarhus Kommune, Ankestyrelsen, Domstolsstyrelsen, Gentofte Kommune,
HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndigheden, Københavns Byret,
Københavns Kommune, Politiforbundet, SikkerhedsBranchen, Vagt- og
Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Rigsombudsmanden i
Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til hø-
ringssvarene er anført i
kursiv.
2. Generelt
Ankestyrelsen, Københavns Byret, Vestre Landsret, Østre Landsret
og
Rigsombudsmanden i Grønland
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Københavns Kommune
glæder sig over udkastet til lovforslag, der mulig-
gør en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter, som kommunen har
tilkendegivet ønske om gennem længere tid.
Aarhus Kommune
bemærker, at kommunen – med henblik på at supplere
politiets arbejde med at skabe tryghed i byen – gerne deltager i forsøgsord-
ningen med kommunale tryghedsvagter.
Gentofte Kommune
er ærgerlig over, at der efter så lang tid fremsættes et
forslag, som ikke muliggør det Vægterkorps, som Gentofte Kommune øn-
Side 2/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
sker. Det gælder særligt i lyset af, at lovforslagets forsøgsperiode på 3 år
ville være en oplagt mulighed for at afprøve og drage læring af Gentofte
Kommunes ønskede model.
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning
anerken-
der behovet for flere tryghedsskabende aktiviteter og initiativer i det offent-
lige rum, og på den baggrund bifalder man det politiske ønske om at etablere
en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter. Vagt- og Sikkerheds-
funktionærernes Landssammenslutning ser positivt på intentionen om, at
kommunale tryghedsvagter kan være både godkendte kommunalt ansatte
vagter samt godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder.
Politiforbundet
finder, at lovforslaget gør op med en mangeårig forståelse
af, at opretholdelse af tryghed og orden på offentligt område udelukkende
er et anliggende for politiet. Politiforbundet er enig i, at der i forhold til ud-
satte boligområder, som har været plaget af rocker- og bandeaktiviteter, kan
være behov for yderligere tryghedsskabende aktiviteter. Ifølge Politiforbun-
det synes det dog klart at være en politiopgave og ikke en opgave for tryg-
hedsvagter med begrænset uddannelse og begrænsede beføjelser. En styr-
kelse af den tryghedsskabende indsats bør således ske ved en styrkelse af
politiet og ikke ved at revitalisere et kommunalt vægterkorps.
I forhold til det af Politiforbundet anførte bemærkes det, at det – som det
også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2. –
som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave at opretholde ro og
orden på offentligt område. Ved den nærmere udformning af ordningen har
Justitsministeriet lagt vægt på, at en ordning med kommunale tryghedsvag-
ter bør sikre, at tryghedsvagterne ikke overtager politiets opgaver eller til-
lægges beføjelser, som alene bør tilkomme politiet. Dette skyldes særligt
hensynet til, at kommunale tryghedsvagter skal ses som et supplement til –
og ikke som en erstatning for – politiet, og at en ordning med kommunale
tryghedsvagter bør tage højde for retssikkerhedsmæssige problemstillinger,
herunder snitflader mellem politiets arbejde og udøvelse af vagtvirksomhed
på offentligt tilgængeligt sted.
3. Tryghedsvagternes beføjelser
Side 3/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
Politiforbundet
understreger vigtigheden af, at der tydeligt skal kunne skel-
nes mellem tryghedsvagter og politiet, og at tryghedsvagter ikke skal tillæg-
ges egentlige beføjelser med hensyn til tvangsindgreb og magtanvendelse.
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning
bemærker,
at en klar arbejdsdeling mellem tryghedsvagter og politiet samt sikring af,
at der ikke sker kompetenceglidning, er vigtigt, og man kan støtte intentio-
nen om, at kommunale tryghedsvagter ikke skal bevæbnes. Det anbefales
desuden, at tryghedsvagter bærer overfaldsalarm og kropsbårne kameraer,
samt at tryghedsvagter som minimum arbejder i par af to personer.
SikkerhedsBranchen
er glad for den balance, Justitsministeriet har ramt i
forhold til tryghedsvagter og deres beføjelser, herunder at vagtvirksomheder
ikke tillægges beføjelser til at køre med blå blink, flyve med droner eller
udstede bøder. Det bemærkes den forbindelse, at SikkerhedsBranchen be-
tragter sig selv som et supplement til politiet og ikke som et alternativ. Sik-
kerhedsBranchen ser meget positivt på den eksplicitte hjemmel til at an-
vende kropsbårne kameraer og finder, at der bør være mulighed for at
streame videooptagelserne fra det kropsbårne kamera direkte til politiets
vagtcentral, således at politiet kan følge med i hændelsen i realtid, ligesom
vagterne bør være i besiddelse af en telefon eller lign. med nødkaldsfunktion
og GPS-positionering, hvor signalet går direkte til en politigodkendt kon-
trolcentral. For så vidt angår anvendelse af hunde finder SikkerhedsBran-
chen, at det skal overvejes grundigt i hvert enkelt tilfælde, ligesom det be-
mærkes, at hunde er under udfasning i vagtbranchen generelt, idet vagtens
arbejde i dag er langt mere præget af konfliktløsning.
Københavns Kommune
ønsker, at tryghedsvagterne – ud over kompeten-
cen til at henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden at stoppe
den forstyrrende adfærd – kan bidrage til håndhævelse af kommunens or-
densregler om afspilning af elektronisk forstærket musik i udvalgte områder
af byen. Københavns Kommune finder det desuden væsentligt, at forsøgs-
ordningen med tryghedsvagter sker i tæt koordination og samspil med kom-
munens eksisterende vagtordninger i forhold til kommunale ejendomme
samt dialogorienterede udgående medarbejdere (bl.a. natteværter og havne-
værter).
Gentofte Kommune
anfører, at tryghedsvagter som led i nedbringelsen af
antallet af indbrud i private hjem bør have kompetence til bl.a. at køre med
udrykning, anvende droner, oplyse boliger/veje, anvende megafoner, tage
Side 4/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
fotos på offentlig vej og på konkrete private ejendomme, og at tryghedsvag-
terne skal kunne tilkaldes på begæring af borgere.
Aarhus Kommune
bemærker, at det er vigtigt for, at forsøget skal blive en
succes, at tryghedsvagterne får flere redskaber, herunder droner og mulig-
hed for at udskrive bøder i tilfælde af forstyrrelse af den offentlig orden.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
giver den foreslåede forsøgsordning kommunerne mulighed for at anvende
tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og
orden. Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke er tale
om, at tryghedsvagter skal erstatte politiets arbejde eller patruljering. Tryg-
hedsvagterne skal bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse
i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet.
Der er med lovforslaget lagt op til at give tryghedsvagterne beføjelse til at
henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv., på steder,
hvortil der er almindelig adgang, at stoppe den forstyrrende adfærd mv. Ef-
terkommes en henstilling ikke, vil tryghedsvagterne kunne tilkalde politiet,
som herefter vil kunne gå videre med sagen som en politimæssig opgave,
hvor tryghedsvagterne efter omstændighederne vil kunne bidrage med vid-
neforklaringer mv.
Tryghedsvagterne vil skulle have et tæt samarbejde med politiet med henblik
på at informere og eventuelt tilkalde politiet, hvis f.eks. en henstilling fra en
tryghedsvagt ikke efterkommes, eller hvis tryghedsvagten observerer
grovere strafbare handlinger. Tryghedsvagterne vil i praksis få et særligt
telefonnummer til politiets vagtcentral, og tryghedsvagterne vil i farlige si-
tuationer kunne benytte adgangen til politiets vagtcentral som alarmerings-
redskab.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke lægges op til at
give tryghedsvagter yderligere beføjelser, herunder beføjelsen til at udstede
bødeforelæg, som efter ministeriets opfattelse udgør en væsentlig magtbe-
føjelse, der som det klare udgangspunkt – herunder af hensyn til borgernes
retssikkerhed – bør ligge hos politiet. Brugen af tryghedsvagter skal ske på
en retssikkerhedsmæssig betryggende måde, og derfor lægges der med lov-
forslaget op til at beholde de klare rammer for henholdsvis politivirksomhed
og vagtvirksomhed. Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at
Side 5/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
vagt- og sikkerhedsbranchen heller ikke har et ønske om, at tryghedsvagter
tildeles politimæssige beføjelser.
For så vidt angår den nærmere tilrettelæggelse af tryghedsvagternes virke,
herunder om tryghedsvagterne skal arbejde i par af to og samspillet med
eksisterende vagtordninger, bemærker Justitsministeriet, at det er op til den
enkelte kommune at bestemme, hvor og hvordan tryghedsvagterne skal
udøve deres virksomhed. Der henvises til pkt. 2.1.3.5. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger om kommunens instruktion og ansvar i forhold til tryg-
hedsvagter samt pkt. 2.1.3.1., hvoraf det bl.a. fremgår, at det forudsættes, at
de specifikke områder inden for en given kommune, hvor tryghedsvagterne
vil kunne udøve deres virksomhed, vil skulle udvælges af kommunen efter
forudgående dialog med den lokale politikreds.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
lægges der med den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 2, op til, at kommu-
nale tryghedsvagter i forbindelse med deres virksomhed vil kunne fotogra-
fere og optage videofilm af personer, der befinder sig på et sted, hvortil der
er almindelig adgang, hvis det er nødvendigt med henblik på at dokumentere
forstyrrelse af den offentlige orden mv. og øvrig kriminalitet. Kameraerne
vil skulle være med til at sikre, at tryghedsvagterne kan agere ekstra ”øjne
og ører” for politiet. Kameraerne vil kunne placeres på tryghedsvagternes
uniform og vil kunne aktiveres, når det skønnes nødvendigt med henblik på
formålet.
I forhold til ønsket om livestreaming af videooptagelser direkte til politiets
vagtcentral bemærker Justitsministeriet, at dette efter ministeriets opfattelse
ikke er nødvendigt for at opnå formålet om at dokumentere forstyrrelse af
den offentlige orden mv. samt øvrig kriminalitet.
4. Tryghedsvagternes uddannelse, uniformering og legitimation
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning
anbefaler,
at den særlige uddannelse, som den kommunale tryghedsvagt skal gen-
nemgå inden ansættelsen træder i kraft, skal være mindst 4 uger, og at kva-
litetsniveauet heraf skal stemme overens med de forventede arbejdsopgaver
i konfliktfyldte områder.
SikkerhedsBranchen
anfører, at uddannelse af vagten er afgørende, og at
kravet i lov om vagtvirksomhed om obligatorisk seksugers AMU-kursus bør
Side 6/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
være minimumskravet for alle tryghedsvagter, uanset om de er kommunalt
ansatte eller kommer fra en privat vagtvirksomhed. SikkerhedsBranchen be-
mærker videre, at der sandsynligvis vil være behov for et specialkursus med
henblik på opgavens særlige karakter, men at dette ikke kan stå alene uden
grunduddannelsen. SikkerhedsBranchen finder, at det vil være omkost-
ningstungt og svært at administrere en særlig landsdækkende uniform for
tryghedsvagter og fremhæver, at vagtlovens bestemmelser om politiets god-
kendelse af uniform og legitimationskort er tilstrækkelige. Der peges i den
forbindelse på, at distinktionen mellem almindelige godkendte vagter og
tryghedsvagter kan ske ved at udstede et særligt legitimationskort til sidst-
nævnte.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 2.1.1.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, herunder om personalets ud-
dannelse, uniformering og legitimation, samt krav til hunde, køretøjer og
anden udrustning.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
forudsættes det, at der i medfør af den foreslåede § 1 c fastsættes nærmere
regler om tryghedsvagternes uddannelse. Det vil i den forbindelse kunne
fastsættes, at personer, der udfører opgaver som tryghedsvagter, vil skulle
opfylde de almindelige betingelser, der stilles til personalet i en vagtvirk-
somhed efter vagtvirksomhedslovens § 7 og vagtvirksomhedsbekendtgørel-
sens § 9. Det fremgår endvidere, at tryghedsvagterne efter Justitsministeri-
ets opfattelse dog tillige bør have gennemgået en særlig uddannelse, inden
ansættelsen træder i kraft. Af bemærkningerne til den foreslåede § 1 c frem-
går det bl.a., at en sådan uddannelse kan bestå i ekstra kurser, der supplerer
uddannelsen Grundlæggende vagt og uddannelsen til sikkerhedsvagt. Den
ekstra uddannelse vil f.eks. skulle sikre, at tryghedsvagter har kendskab til
lovgivning, som er relevant for tryghedsvagternes virksomhed, samarbejde
med politiet, beføjelser og brug af kameraer mv. Endvidere fremgår det, at
uddannelsen vil skulle sikre, at tryghedsvagterne er klædt på til at tage di-
rekte kontakt til borgere i forbindelse med deres virksomhed. Dette vil f.eks.
kunne indebære et udvidet kursus i konflikthåndtering og håndtering af per-
soner, der er berusede eller påvirkede af euforiserende stoffer. Det bemær-
kes i den forbindelse, at tryghedsvagterne bl.a. vil kunne anvendes i områ-
der, hvor der opleves særlig utryghed, f.eks. diskoteksområder, områder
med udendørs fester eller forsamlinger eller i stationsområder, og i områ-
der, hvor der er risiko for indbrud. Tryghedsvagterne bør derfor have mod-
Side 7/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
taget undervisning, der sikrer, at tryghedsvagten udfører arbejdet på en for
samfundet og for vagten betryggende måde. Justitsministeriet er således
enig i, at kommunale tryghedsvagter skal gennemgå en særlig uddannelse,
inden ansættelsen træder i kraft, og ministeriet vil gå i dialog med relevante
parter, herunder brancheorganisationerne, om den nærmere udformning af
uddannelsen.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
2.1.3.7. forudsættes det, at der i medfør af den foreslåede § 1 c fastsættes
nærmere bestemmelser om tryghedsvagternes uniformering. Ved udform-
ningen af sådanne regler bør der lægges vægt på hensyn svarende til de på
side 59 i betænkning 1048/1985 om Vagtvirksomhed anførte, jf. nærmere
under pkt. 2.1.1.3. Befolkningen bør således umiddelbart kunne se, at der er
tale om en kommunal tryghedsvagt, og uniformen bør altid klart kunne ad-
skilles fra politiets, således at forveksling undgås. Tryghedsvagternes uni-
form bør desuden – ud fra et hensyn til den særlige karakter af kommunale
tryghedsvagters virksomhed – kunne adskille tryghedsvagterne fra vagter,
der er ansat i en vagtvirksomhed omfattet af vagtvirksomhedslovens § 1, stk.
1, nr. 1-5. Endvidere bør uniformen være ensartet på tværs af landet, så
kommunale tryghedsvagter er letgenkendelige for befolkningen.
5. Erfaringsindsamling om forsøgsordningen
Politiforbundet
anbefaler, at det til bemærkningerne eksplicit tilføjes, at
der også bør indhentes erfaringer med forsøgsordningen fra politiet og fra
Politiforbundet.
SikkerhedsBranchen
har anført, at de vagtvirksomheder, som rent faktisk
leverer eller har leveret tryghedsvagtydelser, også bør inddrages i erfarings-
indsamlingen.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Politiforbundets og SikkerhedsBranchens
bemærkninger om, at der bør indsamles erfaringer med forsøgsordningen
fra politiet, Politiforbundet og vagtvirksomheder, der har leveret trygheds-
vagtydelser. Ministeriet har på den baggrund tilpasset de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget i pkt. 1 og 2.1.3.8.
6. Klager over tryghedsvagter
Side 8/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
Politiforbundet
bemærker, at klager, som måtte vedrøre såvel politiet som
tryghedsvagter i samme hændelse, efter omstændighederne vil skulle under-
søges/behandles og/eller efterforskes ved forskellige myndigheder. Dette in-
debærer risiko for sammenstød mellem forskellige adfærdsstandarder samt
en risiko for, at politiklagemyndighedens henholdsvis politiets beføjelser
med hensyn til efterforskning kolliderer.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
følger det af den foreslåede § 1 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen behandler
klager over tryghedsvagter, som er antaget af kommunen efter stk. 1. Det
bemærkes i den forbindelse, at kommunen vil kunne behandle klager over
tryghedsvagter, der har karakter af klager over tryghedsvagternes adfærd i
tjenesten (såkaldte adfærdsklager), dvs. klager, der – såfremt klagen ved-
rørte politiet – ville blive behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndig-
hed i medfør af reglerne herom i retsplejelovens kapitel 93 b om behandling
af klager over politipersonale. Det vil bl.a. kunne omfatte klager over ukor-
rekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, herunder i forbindelse
med henstillinger, brug af kameraer og hunde, eller klager over uhøflig til-
tale eller anden ukorrekt personlig optræden. Det bemærkes i den forbin-
delse, at tryghedsvagternes beføjelser vil adskille sig fra politiets beføjelser,
jf. nærmere under lovforslagets pkt. 2.1.3.6. Det bemærkes endvidere, at an-
meldelse om mulige strafbare forhold begået af en tryghedsvagt i overens-
stemmelse med retsplejelovens § 742, stk. 1, vil skulle indgives til politiet.
Af lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 1 a, stk. 4, frem-
går det, at der i kommunalt regi vil skulle fastsættes klare rammer for kom-
munens behandling af eventuelle klager over tryghedsvagter i overensstem-
melse med de almindelige forvaltnings- og ansættelsesretlige regler herfor,
herunder at sagen oplyses tilstrækkeligt, og at den indklagede tryghedsvagt
har ret til kontradiktion og evt. bisidder mv.
Henset til, at tryghedsvagternes beføjelser adskiller sig fra politiet, samt at
der er tale om forskellige adfærdsnormer for de forskellige faggrupper, fin-
der Justitsministeriet ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Domstolsstyrelsen
bemærker, at lovforslaget ikke medfører merudgifter
ved domstolene, idet Domstolsstyrelsen ved vurderingen har lagt til grund,
Side 9/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
at lovforslaget ifølge Justitsministeriet ikke forventes at medføre yderligere
sager ved domstolene.
Aarhus Kommune
fremhæver, at der vil være betydelige udgifter forbun-
det med forsøgsordningen, hvorfor der er behov for statslig finansiering i
forsøgsperioden.
HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndigheden
bemærker, at den
foreslåede udvidelse af vagtvirksomhed hos kommunerne vil føre til en ud-
videt sagsbehandlingsportefølje og øget sagsbehandlingspres blandt de ad-
ministrativt ansatte i politiet, herunder navnlig tilladelsesafdelingen i Poli-
tiets Administrative Center hos Midt-og Vestjyllands Politi. HK Politiet og
Anklagemyndigheden opfordrer derfor til, at den administrative kapacitet
udvides for bl.a. at undgå forlænget sagsbehandlingstid og forøget arbejds-
pres.
Politiforbundet
bemærker, at påtale af borgeres adfærd kan forekomme
konfliktoptrappende, og at håndtering af sådanne situationer forudsætter en
særlig uddannelse svarende til den, polititjenestemænd modtager og efter
omstændighederne også udøvelse af magtbeføjelser, som kun politiet har.
Det er derfor Politiforbundets opfattelse, at indførelsen af tryghedsvagter vil
kunne indebære yderligere træk på politiets ressourcer.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 4 om
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-
lige, er der tale om en frivillig forsøgsordning, hvor det er op til den enkelte
kommune at beslutte, om kommunen ønsker at gøre brug af ordningen. Så-
fremt en kommune ønsker at gøre brug af ordningen, vil der kunne være
merudgifter forbundet med ansættelsen af tryghedsvagter i den pågældende
kommune. Det afhænger dog af, hvordan og i hvilket omfang der konkret
gøres brug af ordningen. Såfremt ordningen ikke benyttes, vil det ikke med-
føre merudgifter for den enkelte kommune.
Som det videre fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
kan lovforslaget potentielt medføre merudgifter på Justitsministeriets om-
råde, herunder til politiets behandling af de konkrete ansøgninger til tryg-
hedsvagter og uniformer samt til ressourcer til at vejlede kommunerne i de
nye regler. De eventuelle merudgifter på Justitsministeriets område vil blive
håndteret inden for de eksisterende rammer.
Side 10/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
8. Øvrige
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning
bemærker,
at nye bestemmelser om beskyttelse og uddannelsesløft bør udbredes til hele
personkredsen i lov om vagtvirksomhed, herunder parkeringsvagter, idet der
ikke ønskes forskellige regler for vagtbranchen. Vagt- og Sikkerhedsfunk-
tionærernes Landssammenslutning ønsker desuden, at uddannelsesniveauet
for vagter i Danmark hæves generelt, således at erhvervsuddannelsen til sik-
kerhedsvagt erstatter grundkurset for vagtfunktionærerne (grundlæggende
vagt) med henblik på at styrke kompetenceniveauet i hele vagtbranchen.
SikkerhedsBranchen
hilser strafbestemmelsen i den foreslåede § 20, stk.
1, nr. 3, i vagtvirksomhedsloven velkommen og fremhæver vigtigheden af,
at også den ansvarlige kunde skal sikre sig, at vagtvirksomheden er autori-
seret, og at den enkelte vagt er godkendt. Dette bør ifølge SikkerhedsBran-
chen gælde hele vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde, og bestem-
melsen bør formuleres i overensstemmelse hermed. Det er endvidere afgø-
rende for bestemmelsens værdi, at politiet pålægges at gennemføre kontrol-
ler heraf.
Justitsministeriet bemærker, at en generel ændring af uddannelseskravene
for vagter samt en udvidelse af den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3, i vagtvirk-
somhedslovens § 20, stk. 1, falder uden for rammerne af dette lovforslag,
som har til formål at indføre en forsøgsordning med kommunale trygheds-
vagter.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der
i det fremsatte lovforslag foretaget en række præciseringer af lovforslagets
bemærkninger og ændringer af sproglig eller lovteknisk karakter.
Derudover er datoen for lovforslagets ikrafttræden ændret fra 1. marts 2023
til 15. juni 2023, ligesom perioden for forsøgsordningen er ændret fra 1. juni
2023 til 1. juni 2026 til perioden 1. juli 2023 til 1. juli 2026.
Endelig er det i forhold til Justitsministeriets erfaringsindsamling om for-
søgsordningen tilføjet, at der – ud over de kommuner, der har gjort brug af
tryghedsvagter – skal indsamles erfaringer fra vagtvirksomheder, der har le-
veret tryghedsvagtydelser, relevante brancheorganisationer for vagter, poli-
tiet og Politiforbundet.
Side 11/12
 L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren
Side 12/12