L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. marts 2023

Politikontoret

Poul Stampe Berggreen

2021-10-0689

2691463

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vagtvirksomhed

(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter m.v.)

§1

I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1681 af 26. december 2017 og ved § 2 i lov nr.

891 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter«.

§ 1, stk. 1, nr. 4,

ændres »indbrudsalarmeringsanlæg eller« til: »indbrud-

salarmeringsanlæg,«.

§ 1, stk. 1, nr. 5,

ændres »nr. 1-4.« til: »nr. 1-4 eller«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) udfører opgaver som tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2.«

Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:

»Kommunale

tryghedsvagter

Side 1/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

§ 1 a.

Kommunalbestyrelsen kan i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1.

juli 2026 gøre brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den of-

fentlige orden m.v. på kommunens område. Tryghedsvagter skal være

1) godkendte, kommunalt ansatte vagter eller

2) godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har

indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.

Stk. 2.

Tryghedsvagter kan udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er

almindelig adgang.

Stk. 3.

Tryghedsvagters virksomhed sker under kommunens instruktion og

ansvar.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen behandler klager over tryghedsvagter, som

er ansat i eller antaget af kommunen efter stk. 1.

§ 1 b.

Tryghedsvagter kan henstille til personer, der forstyrrer den offent-

lige orden m.v. på steder, hvortil der er almindelig adgang, at stoppe den

forstyrrende adfærd m.v. Efterkommes en henstilling ikke, kan trygheds-

vagter tilkalde politiet.

Stk. 2.

Tryghedsvagter kan i forbindelse med deres virksomhed foretage

foto- og videooptagelser af personer, der befinder sig på et sted, hvortil der

er almindelig adgang, med henblik på at dokumentere forstyrrelser af den

offentlige orden m.v. eller øvrige strafbare forhold.

Stk. 3.

Tryghedsvagter skal på begæring af politiet overdrage foto- og vi-

deomateriale efter stk. 2, hvis politiet vurderer, at foto- og videomaterialet

kan have betydning for politimæssig opfølgning.

Stk. 4.

Tryghedsvagter kan anvende hunde, hvis politiet har givet særlig

tilladelse hertil.

§ 1 c.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tryghedsvagter, herun-

der om tryghedsvagternes uddannelse, uniformering og legitimation, samt

krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transportmidler og lignende.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »vagtvirksomhed«: »og kommunalt ansatte

tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1,«.

§ 3, stk. 1, nr. 6,

§ 7, stk. 3, nr. 1,

ændres »borgerlig straffelovs« til:

»straffelovens«.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »aktieselskabs-registeret« til: »Det Centrale

Virksomhedsregister«.

Side 2/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

§ 7, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunens tryghedsvagter, jf. §

1 a, stk. 1, nr. 1, er godkendte til ansættelse i kommunen, inden ansættelsen

træder i kraft.«

10.

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og personalet i en vagtvirksomhed« til: »,

personalet i en vagtvirksomhed og kommunalt ansatte tryghedsvagter, jf. §

1 a, stk. 1, nr. 1,«.

11.

§ 14, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ansættelse i en vagtvirksomhed«:

»eller som tryghedsvagt i en kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1,«.

12.

§ 20, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 9 eller« til: »§ 9,«.

13.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 2.« til: »§ 6, stk. 2, eller«.

14.

§ 20, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) undlader at sørge for, at kommunalt ansatte tryghedsvagter efter § 1 a,

stk. 1, nr. 1, er godkendte, eller undlader at sikre, at vagtvirksomheder, som

har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed efter § 1

a, stk. 1, nr. 2, er autoriserede, eller at tryghedsvagterne er godkendte«.

15.

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

De grupper af vagtvirksomhed, der efter § 1, stk. 2, fastsættes regler

om, kan tilsvarende straffes for overtrædelser af de i stk. 1 nævnte bestem-

melser.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§2

Loven træder i kraft den 15. juni 2023.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Side 3/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Autorisation, godkendelse og tilbagekaldelse mv.

2.1.1.2. Vagters beføjelser samt virksomhed på områder, hvortil der er al-

mindelig adgang

2.1.1.3. Regler om uddannelse, uniformering og legitimation

2.1.1.4. Ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed der

udøves af statslig eller kommunal myndighed

2.1.1.5. Strafbestemmelse

2.1.1.6. Kommunernes mulighed for at varetage statslige opgaver – forhol-

det til kommunalfuldmagten

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Etablering af hjemmel til, at kommuner kan antage tryghedsvagter

2.1.3.2. Antagelse af tryghedsvagter

2.1.3.2.1. Kommunens antagelse af tryghedsvagter

2.1.3.2.2. Tryghedsvagter ansat i en vagtvirksomhed, som har indgået aftale

med en kommune

2.1.3.3. Udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde

2.1.3.4. Tryghedsvagternes virksomhed på steder, hvortil der er almindelig

adgang

2.1.3.5. Kommunernes instruktion og ansvar i forhold til tryghedsvagter

samt klager over tryghedsvagter

2.1.3.5.1. Instruktion og ansvar for tryghedsvagterne

2.1.3.5.2. Behandling af klager over tryghedsvagterne

2.1.3.6. Tryghedsvagternes beføjelser

2.1.3.6.1. Om henstillinger og opretholdelse af den offentlige orden

2.1.3.6.2. Tryghedsvagternes anvendelse af kameraer

2.1.3.6.3. Overdragelse af materiale til politiet

2.1.3.6.4. Tryghedsvagternes brug af hunde

2.1.3.7. Krav til tryghedsvagterne og bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om tryghedsvagter i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen

Side 4/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

2.1.3.8. Automatisk udløb af ordningen med kommunale tryghedsvagter

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne), at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Som det også fremgår

af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” ønsker regeringen derfor at

sætte ind over for utryghedsskabende adfærd og kriminalitet, så det bliver

mere trygt for alle at færdes i det offentlige rum, f.eks. i boligområder og på

togstationer.

Med lovforslaget lægges der op til at etablere en forsøgsordning, der giver

kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere po-

litiets arbejde med at opretholde ro og orden. Det vil være op til den enkelte

kommune, om kommunen vil gøre brug af ordningen.

Lovforslaget har på denne baggrund til formål at sikre klare rammer for

kommunernes brug af tryghedsvagter på en retssikkerhedsmæssigt betryg-

gende måde. Det foreslås i den forbindelse, at tryghedsvagter skal være god-

kendte, kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i autoriserede

vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af

vagtvirksomhed. Det foreslås desuden, at de kommunale tryghedsvagter vil

kunne udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, og

at tryghedsvagterne skal kunne henstille til personer, der forstyrrer den of-

fentlige orden mv., at stoppe den forstyrrende adfærd mv. Med den foreslå-

ede ordning vil der således som noget nyt kunne udøves vagtvirksomhed

med henblik på at opretholde ro og orden på et offentligt tilgængeligt sted,

hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave.

Side 5/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

I forbindelse med deres virksomhed vil tryghedsvagterne desuden kunne fo-

retage foto- og videooptagelser af forstyrrelser af den offentlige orden mv.

eller øvrige strafbare forhold. Foto- og videomaterialet vil på begæring

skulle overdrages til politiet, hvis politiet vurderer, at foto- og videomateri-

alet kan have betydning for politimæssig opfølgning.

Med lovforslaget får justitsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere reg-

ler om bl.a. tryghedsvagternes uddannelse på bekendtgørelsesniveau. Det

forudsættes i den forbindelse, at tryghedsvagter forpligtes til at gennemgå

en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Det foreslås, at forsøgsordningen vil løbe i tre år fra den 1. juli 2023. For-

søgsordningen vil være generel i den forstand, at alle kommuner uden særlig

tilladelse eller lignende kan vælge at gøre brug af forsøgsordningen inden

for de rammer, der foreslås fastsat med lovforslaget.

Det forudsættes, at Justitsministeriet i forbindelse med forsøgsordningen

indsamler erfaringer fra de kommuner, der måtte vælge at gøre brug af kom-

munale tryghedsvagter, vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagty-

delser, relevante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbun-

det med henblik på at ministeriet kan vurdere ordningens betydning i prak-

sis.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Autorisation, godkendelse og tilbagekaldelse mv.

Lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1681 af 26. december 2017 (vagtvirksomheds-

loven), indeholder regler om adgangen til at udøve vagtvirksomhed. Loven

bygger på et lovudkast, som er udarbejdet af Justitsministeriets udvalg om

private vagtselskaber, og som er indeholdt i udvalgets betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed.

Vagtvirksomhedsloven indeholder navnlig regler, der regulerer den virk-

somhed, der typisk udføres af private vagtvirksomheder. Formålet med

loven er således at sikre, at de virksomheder, der kommercielt udbyder

vagtvirksomhed, udøver virksomheden på en for samfundet forsvarlig og

betryggende måde.

Side 6/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Vagtvirksomhed er nærmere defineret i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-5, som også

fastsætter lovens anvendelsesområde. Det fremgår heraf, at vagtvirksomhed

kan være selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved egen eller

ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvågning fører

tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang (nr.

1), udfører værditransporter (nr. 2), udøver beskyttelse af andre personer (nr.

3), modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalar-

mering (nr. 4) eller fører kontrol med andres virksomhed som nævnt i nr.

1-4 (nr. 5). For så vidt angår bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fremgår der nær-

mere herom af side 35 i betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed, at

tilsynsvirksomhed i lovens forstand – under hensyn til det område, der til-

sigtes reguleret ved loven – skal have til formål ved personlig tilstedevæ-

relse at skabe beskyttelse mod ulovlig indtrængning, tyveri, herunder ind-

bruds- og butikstyveri, hærværk, brand og lignende.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i vagtvirksomhedsloven, at den, der udøver

vagtvirksomhed eller indgår en aftale herom, skal have autorisation hertil.

Justitsministeren har i henhold til lovens § 13, stk. 1, bemyndigelse til at

henlægge behandling af sager om meddelelse af autorisation til at udøve

vagtvirksomhed samt godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed til en

anden myndighed. Det følger i forlængelse heraf af § 1 i bekendtgørelse nr.

1408 af 4. december 2017 om vagtvirksomhed med senere ændringer

(vagtvirksomhedsbekendtgørelsen), at autorisation til at udøve erhvervs-

mæssig vagtvirksomhed meddeles af politiet.

Hovedindholdet af den autorisationsordning, der fremgår af vagtvirksom-

hedsloven, er, at personer og selskaber kan meddeles autorisation til at

udøve vagtvirksomhed, såfremt de opfylder visse nærmere angivne betin-

gelser. Disse betingelser angår bl.a. vandel samt økonomiske og faglige for-

hold, der gør det antageligt, at de pågældende vil kunne udøve vagtvirksom-

heden på forsvarlig måde og således, at de i henseende til kvalitet og effek-

tivitet vil kunne leve op til de inden for branchen gældende regler og kuty-

mer for god og sædvanlig, faglig kompetent vagtvirksomhed.

Det kan i den forbindelse fremhæves, at det af lovens § 3, stk. 1, nr. 1-7,

fremgår, at autorisation kan meddeles personer, der 1) har bopæl her i landet,

2) er fyldt 25 år, 3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens

§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, 4) ikke er under

rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 5) ikke har betydelig forfalden

gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr.

Side 7/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

og derover, 6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærlig-

gende fare for misbrug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf. straffe-

lovens § 78, stk. 2, og som 7) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne

udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god

skik inden for branchen.

En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed efter

lovens § 1 for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere politikredse eller

for hele landet, jf. vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og vagtvirk-

somhedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det fremgår videre af lovens § 5, stk.

1, 2. pkt., at en autorisation i øvrigt meddeles på nærmere fastsatte vilkår for

vagtvirksomhedens udøvelse. Det er i tilknytning hertil fastsat i § 2, stk. 2,

i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at der kan fastsættes vilkår om fast for-

retningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer, personalets udrustning og

uniformering samt om indsendelse af f.eks. årlige indberetninger om virk-

somhedens forhold.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i vagtvirksomhedsloven, at personalet i en

vagtvirksomhed skal være godkendt efter reglerne i lovens § 7. Det fremgår

i den forbindelse af lovens § 7, stk. 1, at autorisationens indehaver skal sørge

for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til ansættelse i virksomhe-

den, inden ansættelsen træder i kraft. Godkendelse kan kun meddeles, så-

fremt den, der ønskes ansat, er fyldt 18 år.

Det følger videre af § 7, stk. 3, i vagtvirksomhedsloven, at godkendelse af

ansættelse som vagt kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i

straffelovens § 78, stk. 2 (hvoraf det fremgår, at den, der er dømt for strafbart

forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig of-

fentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder

en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet), eller hvis den

pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at ved-

kommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Godkendelse af per-

sonale i en vagtvirksomhed meddeles af politiet, jf. § 5 i vagtvirksomheds-

bekendtgørelsen.

En autorisation og en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan

tilbagekaldes af politiet, jf. § 14, stk. 1 og 2, i vagtvirksomhedsloven, jf. § 3

og § 8 i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. I medfør af § 14, stk. 1, i

vagtvirksomhedsloven kan en autorisation og en godkendelse tilbagekaldes,

såfremt autorisationens indehaver eller den ansatte har gjort sig skyldig i

Side 8/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller god-

kendelsen eller af bestemmelser fastsat i henhold til loven. Det samme gæl-

der, såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 7, § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 7,

eller § 7, stk. 3, nr. 2, for meddelelse af autorisation eller godkendelse ikke

længere er til stede. Tilbagekaldelsen kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år

eller indtil videre.

Efter § 14, stk. 2, kan en autorisation endvidere tilbagekaldes, såfremt be-

tingelsen i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, for meddelelse

af autorisation ikke længere er til stede. I forbindelse med tilbagekaldelse af

autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i

størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Tilbagekaldelsen kan ske for et

tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.

Der er i § 15 i vagtvirksomhedsloven fastsat nærmere regler for indbringelse

af afgørelser efter lovens § 14, stk. 1 og 2, for domstolene.

Herudover fremgår det af § 19 i vagtvirksomhedsloven, at politiet til enhver

tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en vagtvirk-

somheds forretningslokaler, forretningsbøger og -papirer for at føre det nød-

vendige tilsyn med virksomhedens udøvelse.

2.1.1.2. Vagters beføjelser samt virksomhed på områder, hvortil

der er almindelig adgang

Det er som det klare udgangspunkt en politimæssig opgave at opretholde ro

og orden på offentligt område. Anderledes forholder det sig i forhold til til-

syn mv. af privat område. Det fremgår således af side 17 i betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed, at et væsentligt hensyn bag indførelse af

lovregulering af vagtvirksomhed er, at politiet ikke kan føre tilsyn med pri-

vate områder som f.eks. virksomheder, boliger mv.

Udgangspunktet efter vagtvirksomhedsloven er i overensstemmelse her-

med, at der alene er adgang til at udøve vagtvirksomhed på privat område.

Det fremgår således af vagtvirksomhedslovens § 6, stk. 1, at en autorisation

til at udøve virksomhed som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 1 (hvorved per-

soner enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller

ved TV-overvågning fører tilsyn med privat område eller område, hvortil

der er almindelig adgang), ikke omfatter adgang til at udøve vagtvirksomhed

på steder, hvortil der er almindelig adgang, medmindre der er givet særlig

Side 9/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

tilladelse hertil. Det samme gælder anvendelse af hunde på sådanne områder

som led i virksomheden.

Om den nærmere forståelse af begrebet »steder, hvortil der er almindelig

adgang« fremgår af side 35 i betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksom-

hed, at der ved offentligt område (dvs. steder, hvortil der er almindelig ad-

gang) forstås f.eks. veje, parker og andre steder, hvortil der er almindelig

adgang, bl.a. jernbanestationer, butikker samt offentlige kontorer, badean-

stalter, forlystelsessteder og befordringsmidler. Det fremgår endvidere, at

området omfattet af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1, svarer til det

område, der er omfattet af normalpolitivedtægtens § 3, som i dag svarer til

ordensbekendtgørelsens § 2.

Efter ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1, finder bekendtgørelsen, hvor ikke

andet fremgår, anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder,

hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. an-

vendelse på borgernes adfærd i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og

rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, her-

under taxier, forlystelsessteder samt i åbningstiden for butikker, butikscen-

tre og offentlige kontorer. Efter ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2, forstås

ved en vej offentlig eller privat vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel,

passage, sti eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller

flere færdselsarter.

Baggrunden for denne afgrænsning i vagtvirksomhedsloven er, at der knyt-

ter sig særlige principielle overvejelser til spørgsmålet om udøvelse af

vagtvirksomhed på offentligt område. Det fremgår herom på side 22 i be-

tænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed, at udvalget fandt, at selve det

forhold, at vagtvirksomheden udøves disse steder, automatisk indebærer, at

virksomhedens formål ændrer karakter i retning af opretholdelse af ro og

orden. Udvalget foreslog derfor, at vagtvirksomhed på offentligt område

ikke uden videre skal være omfattet af en autorisation, men skal kræve sær-

lig tilladelse.

Det fremgår endvidere af betænkningens side 49 ff., at der i udvalget var

enighed om, at det primært bør være vagtvirksomhedernes opgave at føre

tilsyn med (overvåge og bevogte) private områder, og at det principielt bør

være politiets opgave at udøve vagtvirksomhed (opretholde ro og orden) på

offentlige områder. Herudover fremgår det, at man efter udvalgets opfattelse

bør være yderst tilbageholdende med at meddele en sådan tilladelse for så

Side 10/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

vidt angår offentlige veje, pladser og steder som f.eks. (gå)gader, jernbane-

og busstationer, færgelejer, lufthavne og lignende. Kun hvor der foreligger

særlige grunde, bør der (af politiet) kunne gives tilladelse hertil. Disse sær-

lige grunde kan f.eks. foreligge, såfremt det lokale politi finder, at politiet i

forbindelse med den almindelige politimæssige indsats ikke har ressourcer

til at foretage den tilstrækkelige patruljering på et bestemt offentligt område,

og at det derfor findes forsvarligt – eventuelt kun for et begrænset tidsrum

– at tillade privat vagtvirksomhed på området.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at personalet i en vagtvirksomhed ikke er

tillagt beføjelser, der ikke også tilkommer andre private borgere. I den for-

bindelse fremgår det af side 21 i betænkningen, at det centrale ved den så-

kaldte vægtertjeneste (dvs. vagtvirksomhed efter § 1, stk. 1, nr. 1, i vagtvirk-

somhedsloven) er, at der udøves personligt tilsyn med privat eller offentligt

område for at skabe beskyttelse mod ulovlig indtrængning, tyveri, herunder

indbruds- og butikstyveri, samt mod hærværk, brand og lignende. Vægter-

nes opgave i den forbindelse bør primært være at observere og melde. End-

videre bør den egentlige magtudøvelse overlades til politiet. Det bemærkes

desuden, at vægterne ikke omfattes af en særlig beskyttelse, f.eks. således

at vold mod disse skal behandles efter en særlig regel eller som vold mod

tjenestemand i funktion efter straffelovens § 119, jf. betænkningens side 22.

Om autorisation til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almin-

delig adgang, fremgår det af § 4, stk. 2, i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen,

at politiet kan meddele autorisation til at udøve vagtvirksomhed i lokaler,

hvortil der er almindelig adgang. Det fremgår videre af § 4, stk. 3, 1. pkt., i

bekendtgørelsen, at politiet kan give særlig tilladelse til, at der på nærmere

angivne steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves vagtvirksomhed. I

praksis har politiet i overensstemmelse hermed været yderst tilbageholdende

med at give tilladelse efter § 4, stk. 3, i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at der tidligere er givet få tilladelser

for bestemte ansatte til konkrete opgaver på nærmere bestemte lokationer

og for et bestemt tidsrum. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der efter gæl-

dende praksis ikke gives generelle tilladelser til udøvelse af vagtvirksomhed

på offentlige områder.

Efter vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, 2. pkt., gælder det

samme for anvendelse af hunde på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Det fremgår i den forbindelse af side 52 i betænkning nr. 1048/1985 om

Vagtvirksomhed, at der efter udvalgets opfattelse også her bør foreligge sær-

Side 11/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

lige grunde, før der gives en vagtvirksomhed tilladelse til at anvende hunde

på offentligt område som led i tjenesten. Dette hænger ifølge udvalget sam-

men med, at hundens opgave alene bør være at bruge sine sanser og dermed

være et hjælpemiddel for vagten. Den bør derimod ikke kunne anvendes til

som fritløbende at eftersøge personer eller gennemtvinge en anholdelse. På

den baggrund findes der kun i yderst sjældne tilfælde at være anledning til

at bruge hunde på offentligt område.

2.1.1.3. Regler om uddannelse, uniformering og legitimation

2.1.1.3.1.

Bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens § 8 bemyndiger justits-

ministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, her-

under om personalets uddannelse, uniformering og legitimation, samt krav

til tryghedsvagters anvendelse af hunde, køretøjer og anden udrustning.

Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i vagtvirksomhedsbekendtgørel-

sen fastsat nærmere regler om henholdsvis personalets uddannelse (kapitel

4), uniformering mv. (kapitel 5) og hunde (kapitel 6).

2.1.1.3.2.

Om personalets uddannelse fremgår det af vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1-3, at den, der udfører vagtvirksomhed, skal

have gennemført det grundkursus for vagtfunktionærer (grundlæggende

vagt), der afholdes i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser (nr. 1),

den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 25.

februar 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang byg-

nings- og brugerservice, der giver den pågældende kvalifikationer svarende

til grundkursus for vagtfunktionærer (nr. 2), eller have tilsvarende kvalifi-

kationer, der kan anerkendes efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,

som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/55/EU, jf. kapitel 11 i denne bekendtgørelse (nr. 3).

Det bemærkes for så vidt angår vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 9, stk.

1, nr. 2, at bekendtgørelse nr. 150 af 25. februar 2011 om uddannelserne i

den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice blev ophæ-

vet ved bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse af forskel-

lige bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelsen af erhvervsuddan-

nelsesreformen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”. De rele-

vante regler findes derfor i stedet i bekendtgørelse nr. 466 af 20. april 2020

om erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt.

Side 12/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

I medfør af vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, kan politiet gøre

undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 1, hvis en ansøger har de fornødne

kvalifikationer. Dispensation meddeles på baggrund af en samlet vurdering

af ansøgerens kvalifikationer og har i praksis f.eks. være meddelt til ansø-

gere, som har gennemført politiets basisuddannelse eller militærpolitiuddan-

nelsen.

2.1.1.3.3.

Om personalets uniformering fremgår det af vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsens § 10, stk. 1, at personalet under udførelsen af vagtvirksom-

hed skal bære uniform uden for vagtvirksomhedens egne lokaler. Dette gæl-

der dog ikke, såfremt vagtvirksomheden udføres i lokaler, hvortil der er al-

mindelig adgang. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at politiet kan give

tilladelse til, at bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne op-

gaver ikke bærer uniform, såfremt ganske særlige grunde taler herfor. Rigs-

politiet har oplyst, at sådanne dispensationer i praksis gives meget sjældent,

men har været benyttet i helt særlige situationer, f.eks. ved udøvelse af

vagtvirksomhed på psykiatriske bosteder, hvor patienterne har personlige

forhold, der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt for vagterne at bære uniform.

Det fremgår videre af vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 11, at uniforms-

delene ikke må kunne forveksles med tilsvarende dele af politiets uniformer,

og at uniformen fortil på tydelig måde skal være forsynet med ordet

»VAGT«. Om baggrunden for bestemmelserne om vagternes uniformering

fremgår af side 59 i betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed, at be-

folkningen normalt bør kunne se, at der er tale om en ansat i en vagtvirk-

somhed. Det fremgår endvidere, at vagternes påklædning altid klart skal

kunne adskilles fra politiets, således at forveksling undgås. Herudover frem-

går det, at de to nævnte hovedhensyn fører til, at en vagtvirksomheds vagt-

personale som hovedregel skal bære ensartet påklædning (uniform), og at

denne skal være godkendt i hvert fald med hensyn til farven og udformnin-

gen af større beklædningsdele. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at

uniformerne godkendes i forbindelse med ansøgning om autorisation til

udøvelse af vagtvirksomhed, og at det fremgår af autorisationen, at ændrin-

ger i uniformen skal godkendes og meddeles af politiet.

2.1.1.3.4.

Under udførelse af vagtvirksomhed skal virksomhedens personale

altid være i besiddelse af et personlegitimationskort, der udstedes af Rigs-

politiet, når godkendelse er meddelt, jf. § 12, stk. 1, i vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at personlegitimations-

Side 13/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

kortet skal bæres synligt. Navn mv. på den pågældende vagt behøver dog

ikke at være synligt. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, kan politiet

i medfør af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, give tilladelse til, at bestemte an-

satte under udførelsen af nærmere angivne opgaver ikke bærer legitima-

tionskortet synligt. Personlegitimationskort skal forevises på forlangende.

Når et ansættelsesforhold ophører, skal vagtvirksomheden sende den pågæl-

dendes personlegitimationskort til politiet senest 8 dage efter ansættelses-

forholdets ophør med oplysning om fratrædelsesdatoen, jf. bekendtgørel-

sens § 12, stk. 4.

2.1.1.3.5.

For så vidt angår anvendelse af hunde fremgår det af § 13 i

vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at hunde, der anvendes som led i

vagtvirksomhed, skal have forsvarlige forhold og passes forsvarligt, og for

så vidt angår pladshunde skal de af politiet meddelte betingelser for en til-

ladelse efter hundelovens § 2 eller § 3 b være opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at hundelovens § 2 blev ophævet ved lov

nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven). Bestem-

melsen er imidlertid videreført i § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1749 af 30.

november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

Den omhandlede bestemmelse er nu fastsat i medfør af § 10, stk. 1, i dyre-

velfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1597 af 8. juli 2021. Det bemærkes

endvidere, at det nu er Fødevarestyrelsen, der meddeler tilladelse til hold af

vagthunde på steder, hvor der ikke er beboelse.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 14, at forsvarshunde under udfø-

relse af vagtvirksomhed altid skal føres i kort line, og at sådanne hunde skal

være i stand til at lystre føreren af hunden. Bestemmelserne i § 13 og § 14

finder tilsvarende anvendelse, såfremt der på steder, hvortil der er alminde-

lig adgang, udøves ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed, jf. § 15.

Om vagters adgang til i det hele taget at gøre brug af hunde på steder, hvor-

til der er almindelig adgang, som led i udøvelsen af vagtvirksomhed, henvi-

ses nærmere herom til pkt. 2.1.1.2.

2.1.1.4. Ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksom-

hed der udøves af statslig eller kommunal myndighed

2.1.1.4.1.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i vagtvirksomhedsloven, at ikke-er-

hvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig

Side 14/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

eller kommunal myndighed, kun er omfattet af reglerne om vagtvirksomhed

i det omfang, dette bestemmes af justitsministeren.

Ved erhvervsmæssig vagtvirksomhed forstås ifølge side 40 i betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed, at virksomheden udøves mod vederlag el-

ler økonomisk bidrag i en eller anden form (herunder ved kontingenter eller

som en del af f.eks. huslejen), og at der skal være tale om regelmæssig virk-

somhed af et vist omfang. Det er ikke noget krav, at virksomheden skal udø-

ves som hovederhverv. I den forbindelse vil et vejledende moment bl.a.

være, om der er oprettet en kontrakt vedrørende vagtvirksomheden.

Den ikke-erhvervsmæssige vagtvirksomhed er derfor dels den form for til-

syn, der ydes uden eller kun mod et beskedent vederlag (f.eks. tilsyn med

en nabos ejendom under dennes bortrejse), dels vagtvirksomhed, der er or-

ganiseret i eget regi, og hvor egne ansatte alene fører tilsyn med eget om-

råde.

For så vidt angår vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal

virksomhed, fremgår det af side 42 i betænkning nr. 1048/1985 om

Vagtvirksomhed, at politiets virksomhed samt anden vagtvirksomhed, der

udføres af ansatte i stat, amtskommuner og primærkommuner (uanset om

denne virksomhed kan betegnes erhvervsmæssig eller ej) ikke er omfattet af

loven.

Justitsministeren kan dog bestemme, at sådanne former for virksomhed al-

ligevel omfattes af reglerne om vagtvirksomhed. Det fremgår nærmere af

betænkningens side 42, at det må påregnes, at der næppe vil være det store

behov for at træffe bestemmelse efter stk. 2 for så vidt angår disse former

for vagtvirksomhed, men at adgangen hertil ikke generelt burde være ude-

lukket. Bestemmelsen vil ifølge betænkningen f.eks. kunne tænkes anvendt

til at fastsætte, at lovens krav til de ansatte (om uddannelse, uniformering,

udrustning, personlegitimation mv.) skal finde anvendelse på (visse) offent-

ligt ansatte vagtfunktionærer.

2.1.1.4.2.

Det er med hjemmel i § 1, stk. 2, i vagtvirksomhedsloven bestemt,

hvilke regler i vagtvirksomhedsloven der finder anvendelse på vagtvirksom-

hed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed.

Det fremgår således af § 26, stk. 1, i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at

lov om vagtvirksomhed bortset fra § 2, stk. 1 og 2, §§ 3-5, § 6, stk. 1, § 7, §

Side 15/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

12, stk. 1, og §§ 14-17 finder anvendelse på erhvervsmæssig vagtvirksom-

hed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed med hjemmel i anden

lovgivning. Dette indebærer, at reglerne om autorisation af vagtvirksomhe-

den og godkendelse af dens personale ikke finder anvendelse på vagtvirk-

somhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed.

Det fremgår endvidere af § 26, stk. 2, i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at

reglerne i bekendtgørelsen bortset fra §§ 1-8 finder anvendelse på erhvervs-

mæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed

med hjemmel i anden lovgivning.

2.1.1.5. Strafbestemmelse

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 1, nr. 1, at medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder lovens § 2 (autorisation og godkendelse), § 4, stk. 2 (anmeldelse

af nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen), § 6, stk. 1 (vagtvirksom-

hed på områder, hvortil der er almindelig adgang), § 7, stk. 1 (godkendelse

af personalet), og § 9 (alarminformationer til politiet).

Det fremgår endvidere af lovens § 20, stk. 2, at der i forskrifter, som udste-

des efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne. Sådanne regler er nærmere fastsat i vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsens § 29.

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab

eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. § 20,

stk. 3, 1. pkt., i vagtvirksomhedsloven. Er overtrædelsen begået af en kom-

mune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet

af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar, jf. § 20, stk. 3, 2. pkt., i vagtvirk-

somhedsloven.

Det bemærkes, at vagtvirksomhedslovens § 20 finder anvendelse på er-

hvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myn-

dighed med hjemmel i anden lovgivning, jf. § 26, stk. 1, i vagtvirksomheds-

bekendtgørelsen. Dette indebærer, at sådanne typer vagtvirksomhed tilsva-

rende vil kunne straffes for overtrædelse af de i § 20, stk. 1, nævnte bestem-

melser, såfremt det i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen er bestemt, at den på-

gældende lovbestemmelse finder anvendelse for den pågældende type

vagtvirksomhed.

Side 16/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det bemærkes videre, at der kan ifaldes strafansvar for både uagtsomhed og

for forsætlig overtrædelse af bestemmelserne om vagtvirksomhed, jf. straf-

felovens § 19.

2.1.1.6. Kommunernes mulighed for at varetage statslige opgaver

– forholdet til kommunalfuldmagten

Hvis der ikke er hjemmel i den skrevne lovgivning til en kommunal opga-

vevaretagelse, kan der være hjemmel hertil i almindelige kommunalretlige

grundsætninger, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Det er imidlertid en forudsætning, at den skrevne lovgivning ikke udtøm-

mende regulerer den kommunale opgavevaretagelse på området.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om politiets virksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019 med senere ændringer (politi-

loven), at politiet bl.a. har til opgave at forebygge strafbare forhold, forstyr-

relse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den

offentlige sikkerhed. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, nr. 2, at politiet

har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden

samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Herudover frem-

går det af § 1, stk. 1, nr. 1, i vagtvirksomhedsloven, at lovens regler finder

anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved

egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvåg-

ning fører tilsyn med privat område eller et område, hvortil der er almindelig

adgang. Den skrevne lovgivning indeholder således en udtømmende regu-

lering af, hvilken myndighed der varetager opgaven med at opretholde ro og

orden mv. på en kommunes område.

Kommunerne vil på denne baggrund ikke uden lovhjemmel kunne varetage

opgaver eller betale andre for at udføre vagtvirksomhed på steder, hvortil

der er almindelig adgang, med henblik på at supplere politiets arbejde med

at opretholde ro og orden.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Den gældende vagtvirksomhedslov sætter snævre rammer for muligheden

for at anvende private vagtvirksomheder på steder, hvortil der er almindelig

adgang, da det som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave at

opretholde ro og orden på offentligt område. Politiet vil således kun, hvor

Side 17/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

der foreligger særlige grunde, kunne tillade udøvelse af vagtvirksomhed på

offentlige veje, pladser og lignende, hvilket i praksis sker yderst sjældent.

Endvidere vil kommunerne ikke uden lovhjemmel kunne varetage opgaver

eller betale andre for at udføre vagtvirksomhed på steder, hvortil der er al-

mindelig adgang, med henblik på at supplere politiets arbejde med at opret-

holde ro og orden på kommunens område, jf. nærmere under pkt. 2.1.1.6

ovenfor.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en ordning, hvor kommunerne får

bedre mulighed for at anvende vagter, der kan supplere politiets arbejde med

at opretholde ro og orden, vil kunne bidrage til at skabe tryghed i det offent-

lige rum. Henset til, at ordningen med kommunale tryghedsvagter vil inde-

bære, at kommunerne som noget nyt vil kunne anvende vagter på steder,

hvortil der er almindelig adgang, lægges der op til en forsøgsordning, der

løber i 3 år.

Justitsministeriet finder desuden, at forsøgsordningen bør gennemføres ved,

at der i vagtvirksomhedsloven etableres det nødvendige lovgrundlag og de

nærmere retlige rammer for, at kommunerne på frivillig basis vil kunne an-

vende kommunale tryghedsvagter. Justitsministeriet finder endvidere, at

den foreslåede ændring af vagtvirksomhedsloven bør suppleredes af en æn-

dring af vagtvirksomhedsbekendtgørelsen med henblik på heri at fastsætte

nærmere regler om uddannelse, uniformering og legitimation, samt krav til

tryghedsvagters anvendelse af hunde, transportmidler og lignende.

Ved den nærmere udformning af ordningen har Justitsministeriet lagt vægt

på, at en ordning med kommunale tryghedsvagter bør sikre, at tryghedsvag-

terne ikke overtager politiets opgaver eller tillægges beføjelser, som alene

bør tilkomme politiet. Dette skyldes særligt hensynet til, at kommunale tryg-

hedsvagter skal ses som et supplement til – og ikke som en erstatning for –

politiet, og at en ordning med kommunale tryghedsvagter bør tage højde for

retssikkerhedsmæssige problemstillinger, herunder om snitflader mellem

politiets arbejde og udøvelse af vagtvirksomhed på offentligt tilgængeligt

sted.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Etablering af hjemmel til, at kommuner kan antage tryg-

hedsvagter

Side 18/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det foreslås at indsætte et nyt § 1 a, stk. 1, i vagtvirksomhedsloven, hvoref-

ter kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026

kan antage tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige or-

den mv. på kommunens område.

Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i

den enkelte kommune på frivillig basis og i perioden kan antage kommunale

tryghedsvagter med henblik på at supplere politiets arbejde med at opret-

holde ro og orden.

Det forudsættes, at tryghedsvagterne ikke vil skulle erstatte politiets arbejde

eller politiets patruljering i de kommuner, som vælger at gøre brug af ord-

ningen. Tryghedsvagterne vil derimod kunne bidrage til at sikre tryghed i

kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og

ører” for politiet. Om den tidsmæssige ramme for forsøgsordningen henvi-

ses til pkt. 2.1.3.8 nedenfor.

Begrebet »den offentlige orden mv.« skal forstås i overensstemmelse med §

5 i politiloven og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om

politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midler-

tidige foranstaltninger med senere ændringer (ordensbekendtgørelsen). For-

styrrelse af den offentlige orden omfatter f.eks. slagsmål, uanstændig ad-

færd, støjende adfærd, høj musik på offentligt sted og krænkelse af fælles-

goder som monumenter og lignende, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg

A, side 5917. Herudover menes f.eks. adfærd, der er egnet til at forulempe

andre, vække offentlig forargelse eller til at skabe utryghed.

Med »kommunens område« forstås områder, som ligger inden for den på-

gældende kommunes kommunegrænse. Tryghedsvagterne vil således alene

kunne udføre deres virksomhed i den eller de kommuner, som har antaget

de pågældende tryghedsvagter.

Det forudsættes, at de specifikke områder inden for en given kommune, hvor

tryghedsvagterne vil kunne udøve deres virksomhed, vil skulle udvælges af

kommunen efter forudgående dialog med den lokale politikreds. Endvidere

forudsættes det, at tryghedsvagternes tilstedeværelse ikke vil have indfly-

delse på politiets tilstedeværelse i kommunen.

Side 19/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Tryghedsvagternes virksomhed vil kunne ske på steder, hvortil der er almin-

delig adgang, jf. nærmere under pkt. 2.1.3.4 nedenfor.

Om tryghedsvagternes nærmere opgaver og beføjelser – herunder en nær-

mere gengivelse af de strafbare forhold mv., som de kommunale trygheds-

vagter vil kunne give henstillinger for – henvises til den foreslåede § 1 b i

vagtvirksomhedsloven, jf. pkt. 2.1.3.6 nedenfor.

2.1.3.2. Antagelse af tryghedsvagter

Kommunale tryghedsvagter kan enten være »godkendte, kommunalt ansatte

vagter« eller »godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som

har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed«, jf. de

foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i vagtvirksomhedsloven og nærmere under

pkt. 2.1.3.2.1 og pkt. 2.1.3.2.2 nedenfor.

Det vil med den foreslåede model være op til kommunen at bestemme an-

tallet af tryghedsvagter, kommunen måtte ønske at gøre brug af. Det vil end-

videre være op til kommunen at bestemme, om kommunen vil gøre brug af

godkendte, kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i en au-

toriseret vagtvirksomhed, som har indgået aftale med kommunen om udø-

velse af vagtvirksomhed. Det bemærkes, at kommunen selv vil skulle af-

holde udgifterne forbundet med kommunens brug af tryghedsvagter, jf. nær-

mere under pkt. 4 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Det må antages, at kommunale tryghedsvagter – henset til karakteren af de-

res opgaver og tilknytning til det offentlige – vil være omfattet af person-

kredsen i straffelovens § 119, stk. 1 (»nogen, hvem det påhviler at handle i

medfør af offentlig tjeneste eller hverv«). Dette må antages at gælde, uanset

om tryghedsvagten er ansat af kommunen, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1,

nr. 1, eller i en autoriseret vagtvirksomhed, som har indgået aftale med kom-

munen om udøvelse af vagtvirksomhed, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr.

2. Dette indebærer, at kommunale tryghedsvagter vil være omfattet af det

særlige strafferetlige værn, der gælder for personer, der virker i offentlig

tjeneste eller hverv, jf. straffelovens §§ 119-121.

Det må endvidere antages, at kommunalt ansatte tryghedsvagter efter den

foreslåede bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1, vil være

omfattet af reglerne om tavshedspligt efter straffelovens § 152 og forvalt-

ningslovens § 27. For så vidt angår tryghedsvagter ansat i vagtvirksomhe-

der, der har indgået aftaler med kommunen, jf. den foreslåede bestemmelse

Side 20/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

i vagtvirksomhedslovens § 1 a, stk. 1, nr. 2, anses disse for at være omfattet

af tavshedspligtsreglen i straffelovens § 152 a.

2.1.3.2.1. Kommunens ansættelse af tryghedsvagter

Det fremgår af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, at tryghedsvagter skal være

»godkendte, kommunalt ansatte vagter«. I disse situationer vil tryghedsvag-

terne være i et direkte ansættelsesforhold med den kommune, som har anta-

get dem.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at vagterne ansat af kommunen

skal være »godkendte«. Det er således en betingelse, at tryghedsvagterne

opfylder de krav, der fremgår af vagtvirksomhedslovens § 7 om godken-

delse af personalet i en vagtvirksomhed samt de nærmere uddannelsesmæs-

sige krav for tryghedsvagter, der forudsættes fastsat i vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsen, jf. nærmere under pkt. 2.1.3.7 nedenfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed

samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed,

alene er omfattet af reglerne i vagtvirksomhedsloven i det omfang, dette be-

stemmes af justitsministeren, jf. lovens § 1, stk. 2. Dette indebærer, at

vagtvirksomhedslovens regler kun vil finde anvendelse på tryghedsvagter,

som efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i et direkte ansættelsesforhold

med kommunen, i det omfang dette fastsættes ved bekendtgørelse. Der hen-

vises nærmere herom til pkt. 2.1.3.3.2.

Det forudsættes således, at justitsministeren i vagtvirksomhedsbekendtgø-

relsen bl.a. vil fastsætte, at kommuner, som måtte vælge selv at antage tryg-

hedsvagter i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, vil blive pålagt en

forpligtelse efter lovens § 7 til at sørge for godkendelse af ansat personale.

Det bemærkes dog, at det som et yderligere krav i forhold til godkendelse

efter § 7 i vagtvirksomhedsloven forudsættes, at der fastsættes særlige ud-

dannelsesmæssige krav for tryghedsvagter i vagtvirksomhedsbekendtgørel-

sen, jf. nærmere under pkt. 2.1.3.7 nedenfor. Kommunen vil således alene

kunne antage tryghedsvagter, der opfylder de relevante uddannelsesmæs-

sige krav, som vil blive fastsat.

Godkendelse af personale i en vagtvirksomhed meddeles af politiet, jf. § 5 i

vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Det forudsættes, at justitsministeren i

medfør af § 1, stk. 2, i vagtvirksomhedsloven vil fastsætte i vagtvirksom-

Side 21/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

hedsbekendtgørelsen, at politiet tilsvarende godkender tryghedsvagter ansat

i en kommune efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 9 og

11.

2.1.3.2.2. Tryghedsvagter ansat i en vagtvirksomhed, som har indgået aftale

med en kommune

2.1.3.2.2.1.

Det fremgår af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, at tryghedsvag-

ter skal være godkendte vagter »ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som

har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed«. I disse

tilfælde vil tryghedsvagterne således – i modsætning til kommunale tryg-

hedsvagter omfattet af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1 – ikke være ansat

direkte af kommunen, men i en privat vagtvirksomhed, som har indgået af-

tale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.

Den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, indebærer, at kommunen vil være forplig-

tet til at sikre sig, at vagtvirksomheden har den fornødne autorisation, og at

personalet i vagtvirksomheden, der skal benyttes som tryghedsvagter, har

den fornødne godkendelse mv., jf. nærmere herom nedenfor.

2.1.3.2.2.2.

Det foreslås – på samme måde som ved tryghedsvagter ansat i

en kommune – at tryghedsvagter ansat i en privat virksomhed, som har ind-

gået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed, vil skulle god-

kendes efter reglerne herom i vagtvirksomhedsloven. Det fremgår således

af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, i vagtvirksomhedsloven, at trygheds-

vagterne skal være »godkendte vagter« ansat i autoriserede vagtvirksomhe-

der, som har indgået aftale med kommunen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer nærmere, at kommuner, der indgår

aftale med autoriserede vagtvirksomheder om brug af tryghedsvagter, vil

skulle sikre sig, at de personer, der skal arbejde som tryghedsvagter i kom-

munen, er godkendte til ansættelse i medfør af § 7 i vagtvirksomhedsloven.

Da tryghedsvagterne i disse situationer vil være ansat i autoriserede

vagtvirksomheder, vil det være de enkelte vagtvirksomheder (autorisatio-

nens indehaver), der skal indgive ansøgningen om godkendelse til politiet,

jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., i vagtvirksomhedsloven. Kommunen skal sikre sig, at

personalet i vagtvirksomheden, der skal virke som tryghedsvagter, er god-

kendte, inden de udfører virksomhed i kommunen. Kommunen vil således

Side 22/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

alene skulle indhente politiets afgørelse om godkendelse af den pågældende

tryghedsvagt (eller andet bevis for godkendelse) fra den vagtvirksomhed,

der indgås aftale med.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 12.

2.1.3.2.2.3.

For så vidt angår kommunens forpligtelse til at sikre, at

vagtvirksomheden har den fornødne autorisation, bemærkes, at autorisatio-

nen i medfør af vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, vil skulle være meddelt

til udøvelse af vagtvirksomhed med kommunale tryghedsvagter som beskre-

vet i den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 6 (lovforslagets § 1, nr. 4,

og bemærkningerne under pkt. 2.1.3.3 nedenfor). Autorisationen vil ligele-

des skulle omfatte den relevante politikreds (som kommunen er beliggende

i) eller hele landet.

Autorisation ansøges og meddeles i øvrigt vagtvirksomheden efter de gæl-

dende regler i vagtvirksomhedsloven. Det betyder, at vagtvirksomheden vil

skulle opfylde betingelserne i lovens § 3 og § 4, stk. 1, ligesom vagtvirk-

somheden vil skulle betale for autorisationen eller ændringen af en meddelt

autorisation i henhold til lovens § 12, stk. 1, jf. nærmere afsnit 2.1.1.1 oven-

for.

Dette indebærer samtidig, at vagtvirksomheder først efter lovforslagets

ikrafttrædelse vil kunne ansøge politiet om autorisation til at udøve virk-

somhed med tryghedsvagter. Det forudsættes i den forbindelse, at politiet

vil være klar til at kunne behandle sådanne ansøgninger allerede fra dette

tidspunkt. Det bemærkes, at både vagtvirksomheder, der i dag har autorisa-

tion efter de gældende regler i vagtvirksomhedsloven, og vagtvirksomheder,

der ikke allerede har autorisation til at udøve vagtvirksomhed, vil kunne an-

søge om en autorisation til at udøve vagtvirksomhed med tryghedsvagter.

Det vil i praksis være en betingelse for, at en virksomhed, der opnår autori-

sation til udøvelse af vagtvirksomhed med tryghedsvagter, kan anvende au-

torisationen, at vagtvirksomheden efterfølgende indgår aftale med en kom-

mune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2. En autorisation til at udøve

vagtvirksomhed med tryghedsvagter vil således ikke i sig selv give virksom-

heden autorisation til at opretholde den offentlige orden mv. på en kommu-

nes område.

Side 23/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Omvendt vil det ikke være krav for meddelelse af autorisationen, at der al-

lerede foreligger en aftale med en kommune om anvendelse af tryghedsvag-

ter på tidspunktet for meddelelse af autorisation.

Det bemærkes i den forbindelse, at politiet for så vidt angår autorisationer

til at udøve selvstændig virksomhed, hvorved personer udfører opgaver som

tryghedsvagter, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 6, i vagtvirksomhedsloven,

ikke vil skulle meddele særlig tilladelse til udøvelse af vagtvirksomhed på

steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 6, stk. 1, i vagtvirksomhedslo-

ven, idet dette krav alene gælder for en virksomhed som nævnt i § 1, stk. 1,

nr. 1, i vagtvirksomhedsloven.

Den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, indebærer som nævnt, at kommunen vil

skulle sikre sig, at den vagtvirksomhed, som kommunen ønsker at indgå af-

tale med om brug af tryghedsvagter, er autoriseret til at udøve vagtvirksom-

hed med tryghedsvagter.

Fremsendelse af politiets afgørelse om meddelelse af autorisation til udø-

velse af vagtvirksomhed med tryghedsvagter vil i praksis være tilstrækkelig

dokumentation for, at kommunen kan indgå aftale med vagtvirksomheden

om brug af tryghedsvagter. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen

vil skulle indhente dokumentation for fornyet autorisation, hvis vagtvirk-

somhedens autorisation efter vagtvirksomhedslovens § 5 udløber inden for

det tidsrum, hvor aftalen mellem vagtvirksomheden og kommunen gælder.

Det forudsættes, at det vil fremgå af aftalen mellem kommunen og den au-

toriserede vagtvirksomhed om brug af tryghedsvagter, at vagtvirksomheden

skal informere kommunen om et eventuelt udløb af vagtvirksomhedens au-

torisation samt afgørelse om tilbagekaldelse af vagtvirksomhedens autori-

sation eller tryghedsvagternes godkendelse. Der henvises endvidere til pkt.

2.1.3.2.3 om bødestraf i tilfælde af kommunernes manglende sikring af au-

torisation af vagtvirksomheder, som kommunerne indgår aftale med.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.2.3. Straffebestemmelser

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 1,

hvorefter den, der undlader at sørge for, at kommunalt ansatte vagter efter §

1 a, stk. 1 nr. 1, er godkendte, eller undlader at sikre, at vagtvirksomheder,

som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed efter

Side 24/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

§ 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriserede, eller at vagterne er godkendte, kan straf-

fes.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, som

indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunalt ansatte

tryghedsvagter er godkendte, jf. lovens § 7, herunder opfylder de relevante

uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der forudsættes nærmere fast-

sat ved bekendtgørelse. Kommunen vil skulle sørge for, at tryghedsvagterne

er godkendte, inden ansættelsen træder i kraft.

Efterlever kommunalbestyrelsen ikke forpligtelsen til at sørge for godken-

delse af dens ansatte tryghedsvagter, vil kommunen i medfør af den foreslå-

ede § 20, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, kunne straffes med bøde

for overtrædelse af kommunernes forpligtelse til at sørge for godkendelse af

dens ansatte tryghedsvagter. Det forudsættes i den forbindelse, at justitsmi-

nisteren i medfør af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse

fastsætter, at vagtvirksomhedslovens § 20 vil finde anvendelse for kommu-

ner, der antager tryghedsvagter.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 1 a, stk.

1, nr. 2, som indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at den vagtvirk-

somhed, som kommunen indgår aftale med om antagelse af kommunale

tryghedsvagter, er autoriseret, jf. lovens § 2, stk. 1, og at de personer, der

skal arbejde som tryghedsvagter, er godkendte, jf. lovens § 7, herunder op-

fylder de relevante uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der forud-

sættes nærmere fastsat ved bekendtgørelse.

Kommunen skal sikre sig, at vagtvirksomheden, som kommunen indgår af-

tale med, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriseret, inden aftalen træder i kraft.

Kommunen skal sikre sig, at personalet i vagtvirksomheden, der skal virke

som tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, er godkendte, inden de udfører

virksomhed i kommunen.

Det bemærkes, at hvor en kommune indgår aftale med en vagtvirksomhed

om antagelse af kommunale tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, vil både

kommunen og vagtvirksomheden kunne idømmes bødestraf, hvis den på-

gældende vagtvirksomhed ikke er meddelt autorisation, jf. § 2, stk. 1, eller

hvis de personer, der skal arbejde som tryghedsvagter, ikke er godkendte,

jf. § 7. Kommunen vil kunne straffes for ikke at have sikret sig, at vagtvirk-

somheden var autoriseret, og at vagterne var godkendte, jf. den foreslåede §

Side 25/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

20, stk. 1, nr. 3. Vagtvirksomheden vil kunne straffes for manglende autori-

sation eller godkendelse, jf. § 20, stk. 1.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 14.

2.1.3.3. Udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde

2.1.3.3.1.

Tryghedsvagternes virksomhed vil på en række punkter adskille

sig fra den virksomhed, som i dag udøves af vagter i henhold til vagtvirk-

somhedsloven. Flere af de eksisterende regler i vagtvirksomhedsloven vil

dog skulle finde anvendelse for kommunale tryghedsvagter. Der vil derfor

skulle etableres en hjemmel til, at reglerne om bl.a. autorisation og godken-

delse i vagtvirksomhedsloven også finder anvendelse på de foreslåede nye

tryghedsvagter, som kommunerne kan vælge at benytte, jf. nærmere herom

ovenfor.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 6 i vagtvirksomhedslovens § 1, stk.

1, som fastslår, at lovens regler om vagtvirksomhed finder anvendelse på

selvstændig virksomhed, hvorved personer udfører opgaver som trygheds-

vagter som nævnt i den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr.

5).

Dette indebærer, at reglerne i vagtvirksomhedsloven og i vagtvirksomheds-

bekendtgørelsen vil finde anvendelse for vagtvirksomheder, som har ind-

gået aftale med en kommune om at stille tryghedsvagter til rådighed for

kommunen med henblik på at opretholde den offentlige orden mv. på kom-

munens område, jf. nærmere under pkt. 2.1.3.2.1 ovenfor.

Udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil bl.a. betyde, at selvstændige

virksomheder, der indgår aftale med en kommune om at stille tryghedsvag-

ter til rådighed for kommunen, vil skulle være autoriseret i medfør af § 2,

stk. 1, i vagtvirksomhedsloven. Udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil

i den situation endvidere betyde, at personalet i vagtvirksomheden, herunder

tryghedsvagterne, skal være godkendte efter § 7 i vagtvirksomhedsloven.

Om betingelserne for godkendelse af tryghedsvagterne ansat i vagtvirksom-

heder henvises til pkt. 2.1.3.2. Udvidelse af lovens anvendelsesområde vil

bl.a. også betyde, at reglerne om betaling af gebyr for autorisation og legiti-

mationskort (lovens § 12), bemyndigelse til at godkende personale (§ 13),

tilbagekaldelse og bortfald af godkendelse mv. (lovens §§ 14-17) og reg-

lerne om bødestraf (lovens § 20) vil finde anvendelse for selvstændige virk-

Side 26/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

somheder, der indgår aftaler med en kommune om at stille tryghedsvagter

til rådighed for kommunen. Der henvises nærmere herom til pkt. 2.1.1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2-4.

2.1.3.3.2.

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, at ikke-er-

hvervsmæssig vagtvirksomhed samt virksomhed, der udøves af statslig eller

kommunal myndighed, alene er omfattet af reglerne om vagtvirksomhed i

det omfang, dette bestemmes af justitsministeren. Dette indebærer, at

vagtvirksomhedslovens regler kun vil finde anvendelse på tryghedsvagter,

som efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i et direkte ansættelsesforhold

med kommunen, i det omfang dette fastsættes ved bekendtgørelse.

Det forudsættes derfor, at justitsministeren vil udstede de fornødne ændrin-

ger i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen med henblik på at fastslå, at reglerne

om f.eks. godkendelse af personale (lovens § 7), betaling af legitimations-

kort (lovens § 12, stk. 2), bemyndigelse til at godkende personale (§ 13),

tilbagekaldelse og bortfald af godkendelse mv. (lovens §§ 14-16) samt om

bødestraf (lovens § 20) også vil gælde for tryghedsvagter antaget direkte af

en kommune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke påtænkes, at kommuner, der

ønsker at antage tryghedsvagter efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, vil

skulle autoriseres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.4. Tryghedsvagternes virksomhed på steder, hvortil der er

almindelig adgang

Med den foreslåede § 1 a, stk. 2, i vagtvirksomhedsloven foreslås det, at

tryghedsvagter kan udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er alminde-

lig adgang.

Den foreslåede ordning indebærer, at tryghedsvagter – i modsætning til

vagtvirksomhed efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1 – vil kunne udøve virksomhed

på steder, hvortil der er almindelig adgang, uden at der kræves særskilt til-

ladelse hertil fra politiet.

Betegnelsen »steder, hvortil der er almindelig adgang« skal forstås i over-

ensstemmelse med terminologien i vagtvirksomhedsloven og i vagtvirk-

Side 27/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

somhedsbekendtgørelsen, herunder § 1, stk. 1, nr. 1, i vagtvirksomhedslo-

ven (hvor dog betegnelsen »område, hvortil der er almindelig adgang« be-

nyttes) og § 6 i vagtvirksomhedsloven.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene giver hjemmel til, at tryghedsvag-

terne kan udføre deres virksomhed i området for den kommune, som har

antaget de pågældende tryghedsvagter, jf. nærmere under pkt. 2.1.3.1 oven-

for.

Det bemærkes endvidere, at tryghedsvagter som udgangspunkt ikke vil

kunne udøve virksomhed på privat grund, hvortil der ikke er almindelig ad-

gang, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 (hvorefter den, som uberettiget

skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder). Det bemærkes i den for-

bindelse, at tryghedsvagter i situationer, hvor tryghedsvagten måtte obser-

vere strafbare handlinger på privat grund, vil skulle tilkalde politiet, jf. nær-

mere pkt. 2.1.3.6.1 nedenfor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.5. Kommunernes instruktion og ansvar i forhold til tryg-

hedsvagter samt klager over tryghedsvagter

2.1.3.5.1. Instruktion og ansvar for tryghedsvagterne

Det foreslås med § 1 a, stk. 3, i vagtvirksomhedsloven, at tryghedsvagters

virksomhed sker under kommunens instruktion og ansvar.

Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der antager tryghedsvagter, vil

være ansvarlig for tryghedsvagternes virksomhed, uanset om tryghedsvag-

terne er ansat direkte af kommunen efter stk. 1, nr. 1, eller i en autoriseret

vagtvirksomhed, som den pågældende kommune har indgået aftale med ef-

ter stk. 1, nr. 2. Særligt for så vidt angår tryghedsvagter omfattet af § 1 a,

stk. 1, nr. 2, bemærkes det, at disse fortsat vil være i et ansættelsesforhold

med vagtvirksomheden og ikke kommunen. Det vil dog i sidste ende være

kommunen, der bestemmer, hvor og hvordan tryghedsvagterne skal udøve

deres virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den enkelte kommune

vil skulle fastsætte de nærmere rammer for tryghedsvagternes virksomhed,

herunder om der er særlige områder, hvor kommunen ønsker tryghedsvag-

ternes tilstedeværelse. Den enkelte kommune vil overordnet kunne drøfte

Side 28/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

tryghedsvagternes tilstedeværelse i kommunen med den lokale politikreds,

jf. også pkt. 2.1.3.1 ovenfor.

Videre indebærer bestemmelsen, at det vil være den pågældende kommune,

der efter de almindelige regler herom er ansvarlig for skader mv., som tryg-

hedsvagterne måtte forvolde som led i deres virksomhed. Den foreslåede

bestemmelse i § 1 a, stk. 3, skal således ses i sammenhæng med den fore-

slåede bestemmelse i § 1 a, stk. 4, om kommunernes behandling af klager

over tryghedsvagterne, jf. nærmere pkt. 2.1.3.5.2 nedenfor.

2.1.3.5.2. Behandling af klager over tryghedsvagterne

Det foreslås endvidere med vagtvirksomhedslovens § 1 a, stk. 4, at kommu-

nalbestyrelsen behandler klager over tryghedsvagter, som er ansat i eller an-

taget af kommunen efter stk. 1. Den foreslåede bestemmelse finder anven-

delse, uanset om der er tale om tryghedsvagter antaget direkte af kommunen

efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller tryghedsvagter ansat i en autoriseret vagtvirk-

somhed, som har indgået aftale med kommunen efter stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til, at de kommuner, der gør brug

af tryghedsvagter, skal sikre, at borgere kan rette henvendelse til kommunen

med eventuelle klager over tryghedsvagternes adfærd som led i tjenesten.

Kommunerne bør i den forbindelse på deres hjemmesider mv. vejlede om,

hvordan klager over kommunens tryghedsvagter skal indgives.

Det bemærkes, at kommunen vil kunne behandle klager over tryghedsvag-

ter, der har karakter af klager over tryghedsvagternes adfærd i tjenesten (så-

kaldte adfærdsklager), dvs. klager, der – såfremt klagen vedrørte politiet –

ville blive behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i medfør af

reglerne herom i retsplejelovens kapitel 93 b om behandling af klager over

politipersonale. Det vil bl.a. kunne omfatte klager over ukorrekt fremgangs-

måde under udførelsen af tjenesten, herunder i forbindelse med henstillin-

ger, brug af kameraer og hunde, eller klager over uhøflig tiltale eller anden

ukorrekt personlig optræden. Det bemærkes i den forbindelse, at trygheds-

vagternes beføjelser vil adskille sig fra politiets beføjelser, jf. nærmere un-

der pkt. 2.1.3.6 nedenfor. Det bemærkes endvidere, at anmeldelse om mu-

lige strafbare forhold begået af en tryghedsvagt i overensstemmelse med

retsplejelovens § 742, stk. 1, vil skulle indgives til politiet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Side 29/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

2.1.3.6. Tryghedsvagternes beføjelser

2.1.3.6.1. Om henstillinger og opretholdelse af den offentlige orden

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som §

1 b, hvori der fastsættes nærmere regler for tryghedsvagternes beføjelser

mv.

Med den foreslåede § 1 b, stk. 1, 1. pkt., lægges der op til, at tryghedsvagter

kan henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv., på steder,

hvortil der er almindelig adgang, at stoppe den forstyrrende adfærd mv. Ef-

terkommes en henstilling ikke, vil tryghedsvagterne kunne tilkalde politiet,

jf. bestemmelsens 2. pkt., som herefter vil kunne gå videre med sagen som

en politimæssig opgave, hvor tryghedsvagterne efter omstændighederne vil

kunne bidrage med vidneforklaringer mv.

Tryghedsvagterne vil således med den foreslåede ordning kunne varetage

opgaver, der adskiller sig fra de opgaver, som private vagter kan udføre efter

de gældende regler i vagtvirksomhedsloven.

Bestemmelsen er herved udtryk for, at hensigten med kommunale trygheds-

vagter er at supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og

styrke trygheden lokalt, men at tryghedsvagterne samtidig ikke vil skulle

erstatte politiets arbejde eller patruljering mv. Tryghedsvagterne skal såle-

des bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet

og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet.

Tryghedsvagterne kan »henstille« til personer, der forstyrrer den offentlige

orden mv., at stoppe den forstyrrende adfærd mv. Herved forstås, at tryg-

hedsvagterne kan tage kontakt til personer, der forstyrrer den offentlige or-

den mv. med henblik på uden brug af magtmidler at få den eller de pågæl-

dende borgere til at stoppe med den forstyrrende adfærd. Tryghedsvagterne

bør dog alene give henstillinger, hvis det vurderes, at henstillingen ikke vil

bringe tryghedsvagtens eller andres sikkerhed i fare.

Ved udtrykket »forstyrrer den offentlige orden mv.« sigtes navnlig til ad-

færd, der udgør overtrædelser af udvalgte bestemmelser i ordensbekendtgø-

relsen, naturbeskyttelsesloven (om henkastet affald mv.) og regler fastsat

med hjemmel i ordensbekendtgørelsen, jf. nedenfor. Det drejer sig om over-

trædelser af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14,

stk. 2-4, og § 15-16, samt naturbeskyttelseslovens § 28.

Side 30/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Tryghedsvagternes virksomhed vil imidlertid ikke være begrænset til at

angå mulige overtrædelser af førnævnte regler. Tryghedsvagterne vil f.eks.

også kunne gå i dialog med borgerne som led i tryghedsvagternes trygheds-

skabende arbejde, ligesom tryghedsvagterne som nævnt vil kunne tilkalde

politiet, såfremt tryghedsvagterne observerer strafbare forhold mv., eller

hvis tryghedsvagten vurderer, at bistand fra politiet er nødvendigt for at

kunne håndtere en situation på forsvarlig vis.

Det forudsættes ikke med bestemmelsen, at tryghedsvagterne skal give hen-

stillinger ved grovere strafbare handlinger, herunder brud på straffeloven

eller lignende. I situationer hvor en tryghedsvagt måtte observere grovere

strafbare handlinger, f.eks. straffelovsovertrædelser som vold, hærværk el-

ler lignende, vil tryghedsvagterne som det klare udgangspunkt skulle til-

kalde politiet, jf. vagtvirksomhedslovens § 1 b, stk. 1, 2. pkt.

Tryghedsvagterne vil dog – hvis situationen gør det forsvarligt – ved kontakt

til de pågældende og uden brug af magtmidler kunne forsøge at stoppe eller

afbøde hændelser, der involverer grovere strafbare forhold mv., indtil poli-

tiet ankommer. Herudover vil tryghedsvagter efter omstændighederne

kunne foretage civile anholdelser efter de almindelige regler herom i rets-

plejelovens § 755, stk. 2, hvorefter enhver, der træffer nogen under eller i

umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet

offentlig påtale, kan anholde den pågældende, såfremt anholdelse må anses

for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans fo-

reløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.

Efter den foreslåede § 1 b, stk. 1, 2. pkt., vil tryghedsvagterne kunne tilkalde

politiet, såfremt en henstilling ikke efterkommes. Ved udtrykket »tilkalde

politiet«, forstås, at tryghedsvagterne i praksis vil få et særligt telefonnum-

mer til politiets vagtcentral. Det kan f.eks. være relevant i konkrete situatio-

ner, hvor tryghedsvagterne vil have behov for at informere og eventuelt til-

kalde politiet, f.eks. hvis en henstilling fra en tryghedsvagt ikke efterkom-

mes, eller hvis tryghedsvagten observerer grovere strafbare handlinger, som

f.eks. straffelovsovertrædelser som vold, hærværk eller lignende. Tilsva-

rende vil tryghedsvagterne kunne benytte adgangen til politiets vagtcentral

som alarmeringsredskab i farlige situationer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.6.2. Tryghedsvagternes anvendelse af kameraer

Side 31/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det foreslås med § 1 b, stk. 2, at kommunale tryghedsvagter i forbindelse

med deres virksomhed kan foretage foto- og videooptagelser af personer,

der befinder sig på et sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis det er nød-

vendigt med henblik på at dokumentere forstyrrelse af den offentlige orden

mv. eller øvrige strafbare forhold.

Forslaget har således til formål at sikre, at tryghedsvagterne ved hjælp af

kameraer kan agere ekstra ”øjne og øre” for politiet og i den forbindelse

være behjælpelig med at indsamle det nødvendige materiale og beviser til

brug for politiets opklarende arbejde i situationer, hvor f.eks. en henstilling

fra en tryghedsvagt ikke efterkommes, eller hvis tryghedsvagten observerer

grovere strafbare handlinger, som f.eks. straffelovsovertrædelser som vold,

hærværk eller lignende. Inden for databeskyttelseslovgivningens rammer vil

relevant materiale fra kameraerne også kunne benyttes, når det er nødven-

digt som bevismiddel i andre sager, f.eks. hvor en borger måtte klage over

en tryghedsvagt. Det bemærkes, at kommuner, der måtte vælge at gøre brug

af tryghedsvagter, ikke vil være forpligtet til at udstyre tryghedsvagterne

med kameraer.

Udtrykket »forstyrrelser af den offentlige orden mv.« skal forstås på samme

måde som i den foreslåede § 1 b, stk. 1, 1. pkt., jf. nærmere pkt. 2.1.3.6.1

ovenfor.

Med »øvrige strafbare forhold« menes overtrædelser af regler, som de kom-

munale tryghedsvagter ikke har til formål at gribe ind over for ved brug af

henstillinger efter den foreslåede § 1 b, stk. 1, herunder navnlig overtrædel-

ser af straffeloven, jf. nærmere pkt. 2.1.3.6.1 ovenfor. Det vil f.eks. kunne

være hærværk, vold eller lignende strafbare forhold, som en tryghedsvagt

måtte observere i forbindelse med tryghedsvagtens virksomhed, og som vil

kunne give anledning til politimæssig opfølgning.

Kameraerne vil kunne placeres på tryghedsvagternes uniform og vil kunne

aktiveres, når det skønnes nødvendigt med henblik på formålet. Trygheds-

vagterne vil som udgangspunkt f.eks. ikke kunne benytte kameraerne til at

fotografere eller optage personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt

sted, jf. herved straffelovens § 264 a.

For nærmere om forholdet til databeskyttelseslovgivningen henvises til pkt.

Side 32/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.6.3. Overdragelse af materiale til politiet

Efter den foreslåede § 1 b, stk. 3, skal tryghedsvagter på begæring af politiet

overdrage foto- og videomateriale efter stk. 2, hvis politiet vurderer, at foto-

og videomaterialet kan have betydning for politimæssig opfølgning. Be-

stemmelsen indebærer en pligt for tryghedsvagter til på politiets begæring

at overdrage foto- og videomateriale indsamlet efter stk. 2, hvis foto- og

videomaterialet kan have betydning for politimæssig opfølgning.

Med »politimæssig opfølgning« menes udførelse af politiets opgaver som

beskrevet i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i politiloven. Foto- og videomateriale vil så-

ledes skulle overdrages til politiet på begæring, i det omfang det kan have

betydning for politiets forebyggende arbejde i forhold til strafbare forhold,

forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed. Tilsvarende vil foto- og videomateriale skulle

overdrages til politiet på begæring, hvis det kan have betydning for det po-

litimæssige arbejde med at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige

fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, eller

politiets arbejde med at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterfor-

ske og forfølge strafbare forhold.

Vurderingen af, om materialet er af betydning for politiets opfølgning, beror

på et politifagligt skøn. Det må i den forbindelse forventes, at politiet i al-

mindelighed vil have materialet overdraget henset til, at materialet efter den

foreslåede § 1 b, stk. 2, alene må indsamles, når indsamlingen er nødvendig

med henblik på at dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden mv.

eller øvrige strafbare forhold, jf. nærmere ovenfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at idet alene politiet vil kunne vurdere, om

materialet er af betydning for politimæssig opfølgning, forudsætter den fo-

reslåede § 1 b, stk. 3, at politiet anmoder tryghedsvagterne om at overdrage

det indsamlede materiale. Materialet skal dog ikke overdrages, hvis det på

forhånd kan udelukkes, at materialet er af betydning for politiets opgaver.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke er til hinder for, at tryg-

hedsvagter og den pågældende kommune, f.eks. i forbindelse med en poli-

tianmeldelse, videregiver materiale indsamlet efter den foreslåede stk. 2 til

politiet i overensstemmelse med de generelle databeskyttelses- og forvalt-

ningsretlige regler.

Side 33/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

For nærmere om forholdet til databeskyttelseslovgivningen henvises til pkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.6.4. Tryghedsvagternes brug af hunde

Det foreslås i vagtvirksomhedslovens § 1 b, stk. 4, at tryghedsvagter kan

anvende hunde, hvis politiet har givet særlig tilladelse hertil.

Med »særlig tilladelse« forstås, at der skal foreligge særlige grunde, før en

kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller en vagtvirksomhed, som har indgået

aftale med en kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, gives tilladelse til at anvende

hunde som led i tjenesten. Vurderingen af, om der forelægger særlige

grunde, foretages af politiet i henhold til de almindelige regler i vagtvirk-

somhedslovens § 6, stk. 1, og vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Der henvises nærmere herom til pkt. 2.1.1.2.

Bestemmelserne vedrørende hunde i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens §§

13 og 14 finder i øvrigt anvendelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.7. Krav til tryghedsvagterne og bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om tryghedsvagter i vagtvirksomhedsbekendtgø-

relsen

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven § 1 c,

hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler om tryghedsvagter,

herunder om tryghedsvagternes uddannelse, uniformering og legitimation

samt krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transportmidler og lig-

nende.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil supplere den gældende be-

myndigelsesbestemmelse i lovens § 8, hvorefter justitsministeren fastsætter

nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, herunder om personalets ud-

dannelse, uniformering og legitimation samt krav til hunde, køretøjer og an-

den udrustning. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1408 af 4.

december 2017 om vagtvirksomhed med senere ændringer (vagtvirksom-

hedsbekendtgørelsen).

Side 34/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Der lægges op til, at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 1 c vil finde

anvendelse for såvel tryghedsvagter ansat i en kommune efter den foreslå-

ede § 1 a, stk. 1, nr. 1, som tryghedsvagter ansat i en vagtvirksomhed, der

har indgået aftale med den pågældende kommune, jf. den foreslåede § 1 a,

stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede § 1 c fastsættes nærmere

regler om tryghedsvagternes uddannelse. Det vil i den forbindelse kunne

fastsættes, at personer, der udfører opgaver som tryghedsvagter, vil skulle

opfylde de almindelige betingelser, der stilles til personalet i en vagtvirk-

somhed efter vagtvirksomhedslovens § 7 og vagtvirksomhedsbekendtgørel-

sens § 9. Efter Justitsministeriets opfattelse bør tryghedsvagterne dog tillige

have gennemgået en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af den foreslåede § 1 c fastsættes

nærmere regler om tryghedsvagternes uniformering. Ved udformningen af

sådanne regler bør der lægges vægt på hensyn svarende til de på side 59 i

betænkning 1048/1985 om Vagtvirksomhed anførte, jf. nærmere ovenfor

under pkt. 2.1.1.3. Befolkningen bør således umiddelbart kunne se, at der er

tale om en kommunal tryghedsvagt, og uniformen bør altid klart kunne ad-

skilles fra politiets, således at forveksling undgås.

Tryghedsvagternes uniform bør desuden – ud fra et hensyn til den særlige

karakter af kommunale tryghedsvagters virksomhed – kunne adskille tryg-

hedsvagterne fra vagter, der er ansat i en vagtvirksomhed omfattet af

vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1-5. Endvidere bør uniformen være

ensartet på tværs af landet, så kommunale tryghedsvagter er letgenkendelige

for befolkningen.

Det forudsættes ligeledes, at der fastsættes nærmere regler om tryghedsvag-

ters legitimation. Det vil i den forbindelse kunne fastsættes, at de nuværende

regler om legitimation i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 12 tilsvarende

finder anvendelse for tryghedsvagter, jf. nærmere pkt. 2.1.1.3.4 ovenfor.

Bemyndigelsen vil dog også kunne udnyttes med henblik på at fastsætte sær-

lige regler om tryghedsvagters legitimation, der adskiller sig fra den legiti-

mation, som øvrige vagter efter vagtvirksomhedsloven gør brug af.

Det forudsættes i tilknytning hertil, at det i vagtvirksomhedsbekendtgørel-

sen vil blive fastsat, at overtrædelse af de pågældende regler om trygheds-

Side 35/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

vagters uddannelse, uniform og personlegitimationskort vil kunne straffes

med bøde.

Desuden lægges der op til, at justitsministeren i medfør af den foreslåede §

1 c kan fastsætte krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transport-

midler og lignende. Der bør i den forbindelse navnlig fastsættes krav om, at

tryghedsvagterne ikke gør brug af befordringsmidler forsynet med kende-

tegn mv., der kan forveksles med politiet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.3.8. Automatisk udløb af ordningen med kommunale trygheds-

vagter

Det foreslås i § 1 a, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1.

juli 2023 til den 1. juli 2026 kan antage tryghedsvagter med henblik på at

opretholde den offentlige orden mv. på kommunens område.

Den foreslåede fastsatte tidsramme for kommunernes hjemmel til at antage

tryghedsvagter vil indebære, at kommunerne ikke vil kunne gøre brug af

tryghedsvagter efter den 1. juli 2026, medmindre der forinden vedtages et

lovforslag, der forlænger forsøgsordningen eller gør ordningen permanent.

Dette vil i praksis indebære, at lovforslagets bestemmelser, der regulerer

brugen af tryghedsvagter, ikke vil finde anvendelse efter den 1. juli 2026,

ligesom kommunerne i praksis vil skulle afskedige antagne tryghedsvagter.

For så vidt angår overtrædelser af den foreslåede bestemmelse i vagtvirk-

somhedslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, der begås inden, men pådømmes

efter den 1. juli 2026, bemærkes det, at udgangspunktet efter den alminde-

lige regel i straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og

straffastsættelse skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gæl-

dende lov.

Pådømmelsestidspunktets lov skal dog ikke lægges til grund, hvis ophøret

af gerningstidens lov beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold,

jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Det samme må efter Justitsministeriets vur-

dering antages at gælde, hvis loven er faldet bort, fordi den fra først af var

tidsbegrænset, og det fremgår af loven, at den alene finder anvendelse på

kendsgerninger, som indtræffer i den angivne periode. Det vil sige, at hvis

en kommune i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026 eksempelvis

Side 36/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

gør brug af en tryghedsvagt, der ikke er godkendt, vil kommunen kunne

ifalde straf herfor, uanset at sagen først måtte blive pådømt efter udløbet af

perioden.

Det forudsættes, at Justitsministeriet forud for en eventuel videreførelse af

ordningen indsamler erfaringer fra de kommuner, der har gjort brug af tryg-

hedsvagter, vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagtydelser, rele-

vante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet med hen-

blik på at kunne vurdere, om det er relevant og hensigtsmæssigt at videreføre

bestemmelserne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Spørgsmålet om, hvorvidt der

må behandles personoplysninger, er som udgangspunkt reguleret i databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om behandling af almindelige ikke-

følsomme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, om behandling af følsomme

personoplysninger og databeskyttelseslovens § 8 om behandling af oplys-

ninger om strafbare forhold.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e,

hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan

ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt.

I de tilfælde, hvor en behandling omfatter følsomme personoplysninger, er

det efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, g, h, i og j,

muligt at opretholde og indføre regler for lovlig behandling af følsomme

personoplysninger, når behandlingen af oplysninger bl.a. er nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Indføres der regler af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, skal reglerne stå i et rimeligt forhold til de

legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af ret-

ten til databeskyttelse. Desuden skal der sikres passende og specifikke for-

anstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder

og interesser. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f,

Side 37/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

kan der endvidere behandles følsomme personoplysninger, når dette er nød-

vendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det som anført ovenfor under pkt.

2.1.3.6.2 bl.a. at indføre en bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 1 b, stk.

2, hvorefter tryghedsvagter skal kunne foretage foto- og videooptagelser af

personer med henblik på at kunne dokumentere forstyrrelser af den offent-

lige orden mv. eller øvrige strafbare forhold. Det foreslås endvidere at ind-

føre en bestemmelse i § 1 b, stk. 3, hvorefter tryghedsvagter på begæring af

politiet skal overdrage foto- og videomateriale indsamlet efter stk. 2, hvis

politiet vurderer, at foto- og videomaterialet kan have betydning for politi-

mæssig opfølgning.

Bestemmelserne vurderes at kunne fastsættes inden for rammerne af data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, og

artikel 9, stk. 2, litra g.

I den forbindelse er det vurderingen, at de foreslåede bestemmelser står i

rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, og respekterer det væsent-

ligste indhold af retten til databeskyttelse. Endvidere er det vurderingen, at

der herved sikres passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af

den registreredes grundlæggende rettigheder. Det skyldes bl.a. bestemmel-

sernes betingelser og formålsafgrænsning til dokumentation af strafbare for-

hold. Endvidere skyldes det de øvrige snævre rammer for den foreslåede

ordning med anvendelse af tryghedsvagter, der bl.a. skal være autoriserede

og underlagt tavshedspligt.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har bl.a. taget udgangspunkt i

de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelses-

forordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning

nr. 1565/2017, del I – bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

De foreslåede bestemmelser i vagtvirksomhedslovens § 1 b, stk. 2 og 3, vil

således udgøre hjemlerne for kommunale tryghedsvagters behandling af

personoplysninger i forbindelse med optagelse af foto- og videooptagelse

for at kunne dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden mv. eller øv-

rige strafbare forhold og videregivelse af foto- og videomaterialet på begæ-

ring af politiet, når politiet vurderer, at foto- og videomaterialet kan have

betydning for politimæssig opfølgning.

Side 38/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesfor-

ordningen og -loven, herunder de grundlæggende principper i forordningens

artikel 5, også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør

af de foreslåede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.6.2 og 2.1.3.6.3 samt lovforslagets § 1,

nr. 5 (den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 2 og 3, i vagtvirksomhedslo-

ven), og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Der er tale om en frivillig forsøgsordning, hvor det er op til den enkelte

kommune at beslutte, om kommunen ønsker at gøre brug af ordningen.

Såfremt en kommune ønsker at gøre brug af ordningen, vil der kunne være

merudgifter forbundet med ansættelsen af tryghedsvagter i den pågældende

kommune. Det afhænger dog af, hvordan og i hvilket omfang der konkret

gøres brug af ordningen. Såfremt ordningen ikke benyttes, vil det ikke med-

føre merudgifter for den enkelte kommune.

Lovforslaget kan endvidere potentielt medføre merudgifter på Justitsmini-

steriets område, herunder til politiets behandling af de konkrete ansøgninger

til tryghedsvagter og uniformer samt til ressourcer til at vejlede kommu-

nerne i de nye regler. De eventuelle merudgifter på Justitsministeriets om-

råde vil blive håndteret inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget forventes at have mindre implementeringskonsekvenser for de

kommuner, der vælger at gøre brug af ordningen, idet kommunerne enten

selv skal ansætte kommunale tryghedsvager eller indgå aftale med en god-

kendt vagtvirksomhed om udførelse af opgaven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vil kunne have betydning for private vagt- og sikkerhedsfir-

maer, der måtte indgå aftaler med kommuner om at stille private vagter til

rådighed til brug for forsøgsordningen. Lovforslaget forventes ikke at med-

føre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Side 39/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/55/EU (anerkendelsesdirektivet), finder anvendelse

i forbindelse med behandlingen af sager om autorisationer og godkendelser

vedrørende tryghedsvagter. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i

vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, jf. den foreslåede § 1 c, i vagtvirksom-

hedsloven.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. september 2022 til den 10.

oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Copenhagen Busi-

ness School (CBS) – CBS LAW, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund,

Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dansk Detail, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, DI Service, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Politidirektører i Danmark, Fængselsforbundet, Gadejuristen,

Gentofte Kommune, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-

klubben Politiet og Anklagemyndigheden, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kriminalforsorgsforeningen,

Københavns Kommune, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Serviceforbundet, Sikker-

hedsBranchen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsret-

ten, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Vagt- og

Side 40/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vikarbureauernes Brancheforening,

Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Såfremt en kommune ønsker at gøre

brug af ordningen, vil der kunne

være merudgifter forbundet med an-

sættelsen af tryghedsvagter i den på-

gældende kommune.

Lovforslaget forventes at have min-

dre implementeringskonsekvenser

for de kommuner, der vælger at gøre

brug af ordningen, idet kommunerne

enten selv skal ansætte kommunale

tryghedsvager eller indgå aftale med

en godkendt vagtvirksomhed om ud-

førelse af opgaven.

Økonomiske

Lovforslaget vil kunne have betyd- Ingen

konsekvenser for ning for private vagt- og sikkerheds-

erhvervslivet

firmaer, der måtte indgå aftaler med

kommuner om at stille private vagter

til rådighed til brug for forsøgsordnin-

gen.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

retten

hvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/55/EU (anerkendelsesdirektivet), finder anvendelse

Side 41/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

i forbindelse med behandlingen af sager om autorisationer og godkendelser

vedrørende tryghedsvagter. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i

vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, jf. den foreslåede § 1 c, i vagtvirksom-

hedsloven.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås lov om vagtvirksomheds titel ændret

fra »Lov om vagtvirksomhed« til »Lov om vagtvirksomhed og kommunale

tryghedsvagter«.

Forslaget skal ses i lyset af, at der med lovforslaget foreslås indført en ord-

ning med kommunale tryghedsvagter.

Til nr. 2, 3 og 4

Vagtvirksomhedslovens § 1 fastsætter lovens anvendelsesområde. Det

fremgår af § 1, stk. 1, at lovens regler om vagtvirksomhed finder anvendelse

på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved egen eller

ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvågning fører

tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang (nr.

1), udfører værditransporter (nr. 2), udøver beskyttelse af andre personer (nr.

3), modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalar-

mering eller (nr. 4) fører kontrol med andres virksomhed som nævnt i nr.

Side 42/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

1-4 (nr. 5). Vagtvirksomhedsloven regulerer ikke i dag kommunale tryg-

hedsvagter.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre »indbrudsalarmeringsan-

læg eller« til: »indbrudsalarmeringsanlæg,« i vagtvirksomhedslovens

§ 1,

stk. 1, nr. 4.

Endvidere foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at ændre

»nr. 1-4.« til: »nr. 1-4 eller« i lovens § 1, stk. 1,

nr. 5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4,

jf. nærmere nedenfor.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i

vagtvirksomhedsloven som § 1, stk. 1,

nr. 6,

der fastslår, at lovens regler om

vagtvirksomhed også finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed,

hvorved personer udfører opgaver som tryghedsvagter, jf. den foreslåede §

1 a, stk. 1, nr. 2. Tryghedsvagter kan i medfør af den foreslåede § 1 a, stk.

1, nr. 2, være godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som

har indgået aftale med en kommune, og som udøver vagtvirksomhed på

kommunens område med henblik på at opretholde den offentlig orden mv.

Om den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 1, nr. 2, i vagtvirksomhedsloven

henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger samt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, nr. 6, i vagtvirksomhedsloven vil med-

føre, at reglerne i vagtvirksomhedsloven og i vagtvirksomhedsbekendtgø-

relsen vil finde anvendelse for vagtvirksomheder, som har indgået aftale

med en kommune om at stille tryghedsvagter til rådighed for kommunen

med henblik på at opretholde den offentlige orden mv. på kommunens om-

råde.

Udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil bl.a. betyde, at selvstændige

virksomheder, der indgår aftale med en kommune om at stille tryghedsvag-

ter til rådighed for kommunen, vil skulle være autoriseret i medfør af § 2,

stk. 1, i vagtvirksomhedsloven, og at personalet i vagtvirksomheden, herun-

der tryghedsvagterne, skal være godkendte efter § 7 i vagtvirksomhedslo-

ven. Udvidelse af lovens anvendelsesområde vil bl.a. også betyde, at reg-

lerne om betaling af gebyr for autorisation og legitimationskort (lovens §

12), bemyndigelse til at godkende personale (§ 13), tilbagekaldelse og bort-

fald af godkendelse mv. (lovens §§ 14-17) og reglerne om bødestraf (lovens

Side 43/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

§ 20) vil finde anvendelse for selvstændige virksomheder, der indgår aftaler

med en kommune om at stille tryghedsvagter til rådighed for kommunen.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 5

Vagtvirksomhedsloven sætter snævre rammer for udøvelse af vagtvirksom-

hed på steder, hvortil der er almindelig adgang. Udøvelse af vagtvirksom-

hed, hvorved personer enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse ved brug

af hunde eller ved TV-overvågning fører tilsyn med et område, kan således

alene udøves på steder, hvortil der er almindelig adgang, hvis politiet giver

særlig tilladelse hertil. Endvidere er personalet i en vagtvirksomhed ikke

tildelt beføjelser, der ikke også tilkommer andre private borgere. Herudover

har kommuner efter de gældende regler ikke mulighed for at varetage opga-

ver eller betale andre for at udføre vagtvirksomhed på steder, hvortil der er

almindelig adgang, med henblik på at supplere politiets arbejde med at op-

retholde ro og orden.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som

1 a,

der har til formål at sikre det nødvendige lovgrundlag for kommunernes

antagelse af tryghedsvagter samt at sikre, at tryghedsvagterne er godkendte

og vagtvirksomhederne autoriseret.

Den foreslåede § 1 a,

stk. 1, 1. pkt.,

etablerer hjemmel til, at kommunalbe-

styrelsen i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026 på frivillig basis

kan antage kommunale tryghedsvagter med henblik på at opretholde den

offentlige orden mv. på kommunens område.

Det forudsættes, at tryghedsvagterne ikke vil skulle erstatte politiets arbejde

eller politiets patruljering i de kommuner, som vælger at gøre brug af ord-

ningen.

Begrebet »den offentlige orden mv.« skal forstås i overensstemmelse med §

5 i lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29.

november 2019 med senere ændringer (politiloven) og § 3, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden

og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt po-

litiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger med senere æn-

Side 44/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

dringer (ordensbekendtgørelsen). Begrebet omfatter f.eks. slagsmål,

uanstændig adfærd, støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som

monumenter og lignende, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

5917. Endvidere er f.eks. adfærd, der er egnet til at forulempe andre, vække

offentlig forargelse eller til at skabe utryghed, omfattet.

Ved »kommunens område« forstås områder, som ligger inden for den på-

gældende kommunes geografiske grænser. En kommune kan derfor ikke

indgå aftale med en anden kommune om, at tryghedsvagterne skal udføre

opgaver for den anden kommune. Tryghedsvagterne vil således alene kunne

udføre deres virksomhed i den eller de kommuner, som har antaget de på-

gældende tryghedsvagter.

Det forudsættes, at de specifikke områder inden for en given kommune, hvor

tryghedsvagterne vil kunne udøve deres virksomhed, vil skulle udvælges af

kommunen efter forudgående dialog med den lokale politikreds. Endvidere

forudsættes det, at tryghedsvagternes tilstedeværelse ikke vil have indfly-

delse på politiets tilstedeværelse i kommunen. Kommunen og den lokale

politikreds vil herudover generelt kunne drøfte tryghedsvagternes og poli-

tiets fysiske tilstedeværelse i kommunen. Idet tryghedsvagters virksomhed

sker under kommunernes instruktion og ansvar, vil politiet imidlertid ikke

kunne pålægge kommunerne at bruge tryghedsvagterne på konkrete steder,

ligesom politiet ikke vil kunne sende tryghedsvagterne ud til f.eks. urolig-

heder, indbrud eller lignende.

Det bemærkes, at tryghedsvagterne vil kunne transportere sig rundt gående

eller under anvendelse af almindelige befordringsmidler, så længe trygheds-

vagter ikke benytter befordringsmidler forsynet med kendetegn mv., der kan

forveksles med politiet. Tryghedsvagterne vil ikke kunne foretage udryk-

ningskørsel eller lignende.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås fastsat i § 1 a, stk. 1, at tryghedsvagter skal være godkendte,

kommunalt ansatte vagter (nr.

eller godkendte vagter ansat i autoriserede

vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen (nr.

2),

jf. de fo-

reslåede bestemmelser.

Side 45/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det vil med den foreslåede model være op til kommunen at bestemme an-

tallet af tryghedsvagter, kommunen måtte ønske at gøre brug af. Det vil end-

videre være op til kommunen at bestemme, om kommunen vil gøre brug af

godkendte, kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i en au-

toriseret vagtvirksomhed, som har indgået en aftale med kommunen.

Efter den foreslåede § 1 a, stk. 1,

nr. 1,

kan tryghedsvagter være »godkendte,

kommunalt ansatte vagter«.

I sådanne situationer vil tryghedsvagterne være i et direkte ansættelsesfor-

hold med den kommune, som har antaget dem.

Kravet om, at kommunalt ansatte tryghedsvagter skal være »godkendte«,

indebærer, at tryghedsvagterne vil skulle opfylde de krav, der fremgår af

vagtvirksomhedslovens § 7 om godkendelse af personalet i en vagtvirksom-

hed samt de nærmere uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der med

lovforslaget forudsættes fastsat i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Kom-

munen skal sørge for, at de pågældende tryghedsvagter er godkendte, inden

ansættelsen træder i kraft.

Efter vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, er ikke-erhvervsmæssig vagtvirk-

somhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myn-

dighed, alene omfattet af reglerne i vagtvirksomhedsloven i det omfang,

dette bestemmes af justitsministeren. Dette indebærer, at vagtvirksomheds-

lovens regler kun vil finde anvendelse på tryghedsvagter, som efter den fo-

reslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i et direkte ansættelsesforhold med kommunen,

i det omfang dette fastsættes ved bekendtgørelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, justeres i den forbindelse vagtvirksom-

hedslovens § 2, stk. 2, og § 7, stk. 1, således, at justitsministeren med hjem-

mel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler

om, at kommunalt ansatte tryghedsvagter ligeledes skal være godkendte ef-

ter reglerne i lovens § 7.

Godkendelse af personale i en vagtvirksomhed meddeles af politiet, jf. § 5 i

vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Det forudsættes, at justitsministeren i

medfør af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse vil fast-

sætte, at politiet tilsvarende godkender tryghedsvagter ansat i en kommune

efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1. Det er den kommune, der ønsker at

Side 46/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

ansætte tryghedsvagter i kommunalt regi, som vil skulle indgive ansøgnin-

gen om godkendelse af den pågældende tryghedsvagt til politiet. Først når

politiet har godkendt tryghedsvagten, kan ansættelsen træde i kraft.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.2.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a, stk. 1,

nr. 2,

at tryghedsvagter skal være godkendte

vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med

kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed. I disse tilfælde vil trygheds-

vagterne således – i modsætning til kommunale tryghedsvagter omfattet af

den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1 – ikke være ansat direkte af kommunen,

men i en privat vagtvirksomhed som har indgået aftale med kommunen om

udøvelse af vagtvirksomhed.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at kommunen kan indgå aftaler

med vagtvirksomheder, om antagelse af tryghedsvagter, og at de vagtvirk-

somheder, som kommunen indgår aftale med, er autoriseret, og personalet i

vagtvirksomheden, som skal benyttes som tryghedsvagter, er godkendt.

Det foreslås – på samme måde som ved tryghedsvagter ansat i en kommune

– at tryghedsvagter ansat i en privat virksomhed, som har indgået aftale med

kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed, vil skulle godkendes efter reg-

lerne herom i vagtvirksomhedsloven. Det fremgår således af den foreslåede

§ 1 a, stk. 1, nr. 2, i vagtvirksomhedsloven, at tryghedsvagterne skal være

»godkendte vagter« ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået

aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.

Da tryghedsvagterne i disse situationer vil være ansat i autoriserede

vagtvirksomheder, vil det være de enkelte vagtvirksomheder (autorisatio-

nens indehaver), der skal indgive ansøgningen om godkendelse til politiet,

jf. § 7, stk. 1, i vagtvirksomhedsloven. Kommunen vil således alene skulle

indhente politiets afgørelse om godkendelse af den pågældende trygheds-

vagt (eller andet bevis for godkendelse) fra den vagtvirksomhed, der indgås

aftale med. Det bemærkes i den forbindelse, at en godkendelse til at udøve

vagtvirksomhed efter de gældende regler i vagtvirksomhedsloven ikke vil

være tilstrækkelig til at udføre vagtvirksomhed som tryghedsvagt. Kommu-

nen skal sikre sig, at tryghedsvagterne er godkendte, inden de udfører virk-

somhed i kommunen, idet undladelse heraf straffes med bøde, jf. den fore-

slåede § 20, stk. 1, nr. 3.

Side 47/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, indebærer videre, at tryghedsvagter skal

være godkendte vagter »ansat i autoriserede vagtvirksomheder«, som har

indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed. Dette inde-

bærer, at kommunen skal sikre sig, at vagtvirksomheden har den fornødne

autorisation, jf. § 2, stk. 1, inden aftalen træder i kraft. Autorisationen i med-

før af vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, vil skulle være meddelt til udøvelse

af vagtvirksomhed med kommunale tryghedsvagter som beskrevet i den fo-

reslåede § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om udvidelse af lovens

anvendelsesområde. Autorisationen vil ligeledes skulle omfatte den rele-

vante politikreds (som kommunen er beliggende i) eller hele landet.

Autorisation ansøges og meddeles i øvrigt vagtvirksomheden efter de gæl-

dende regler i vagtvirksomhedsloven. Det betyder, at vagtvirksomheden vil

skulle opfylde betingelserne i lovens § 3 og § 4, stk. 1, ligesom vagtvirk-

somheden vil skulle betale for autorisationen eller ændringen af en meddelt

autorisation i henhold til lovens § 12, stk. 1.

Det vil i praksis være en betingelse for, at en virksomhed, der opnår autori-

sation til udøvelse af vagtvirksomhed med tryghedsvagter, kan anvende au-

torisationen, at vagtvirksomheden efterfølgende indgår aftale med en kom-

mune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2. En autorisation til at udøve

vagtvirksomhed med tryghedsvagter vil således ikke i sig selv give virksom-

heden autorisation til at opretholde den offentlige orden mv. på en kommu-

nes område.

Omvendt vil det ikke være krav for meddelelse af autorisationen, at der al-

lerede foreligger en aftale med en kommune om anvendelse af tryghedsvag-

ter på tidspunktet for meddelelse af autorisation.

Den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, indebærer som nævnt, at kommunen vil

skulle sikre sig, at den vagtvirksomhed, som kommunen ønsker at indgå af-

tale med om brug af tryghedsvagter, er autoriseret til at udøve vagtvirksom-

hed med tryghedsvagter.

Fremsendelse af politiets afgørelse om meddelelse af autorisation til udø-

velse af vagtvirksomhed med tryghedsvagter vil i praksis være tilstrækkelig

dokumentation for, at kommunen kan indgå aftale med vagtvirksomheden

om brug af tryghedsvagter. Efter vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.,

meddeles autorisation for et tidsrum af højst 5 år. Kommunen vil således

Side 48/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

skulle indhente dokumentation for fornyet autorisation, hvis vagtvirksom-

hedens autorisation efter § 5 udløber inden for det tidsrum, hvor aftalen mel-

lem vagtvirksomheden og kommunen gælder.

Det forudsættes, at det vil fremgå af aftalen mellem kommunen og den au-

toriserede vagtvirksomhed om brug af tryghedsvagter, at vagtvirksomheden

skal informere kommunen om et eventuel udløb af vagtvirksomhedens au-

torisation samt afgørelse om tilbagekaldelse af vagtvirksomhedens autori-

sation eller tryghedsvagtens godkendelse.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.2.2 og 2.1.3.2.2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a,

stk. 2,

at tryghedsvagter kan udøve vagtvirksomhed på

steder, hvortil der er almindelig adgang.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte, at kommunale

tryghedsvagter – uden en forudgående tilladelse fra politiet – kan udøve

vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Betegnelsen »steder, hvortil der er almindelig adgang« skal forstås i over-

ensstemmelse med terminologien i vagtvirksomhedsloven og i vagtvirk-

somhedsbekendtgørelsen, herunder § 1, stk. 1, nr. 1, i vagtvirksomhedslo-

ven (hvor dog betegnelsen »område, hvortil der er almindelig adgang« be-

nyttes) og § 6 i vagtvirksomhedsloven.

Tryghedsvagterne vil i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 2, kunne udøve

vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder i en

offentligt tilgængelig park, plads og på udendørsarealer på tog- og rutebil-

stationer mv., som ligger inden for den pågældende kommunes geografiske

grænser. Tryghedsvagterne vil ligeledes kunne udøve vagtvirksomhed på

indendørs arealer, hvortil der er almindelig adgang.

Tryghedsvagter vil med den foreslåede ordning f.eks. kunne benyttes på ste-

der, hvor der erfaringsmæssigt ofte sker overtrædelser af ordensbekendtgø-

relsen, i områder, hvor der opleves særlig utryghed, f.eks. diskoteksområ-

der, områder med udendørs fester eller forsamlinger, stationsområder, eller

i områder, hvor der er risiko for indbrud.

Side 49/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det bemærkes, at bestemmelsen alene giver hjemmel til, at kommunens

tryghedsvagter kan varetage opgaver i den pågældende kommune. Tryg-

hedsvagterne vil således alene kunne udføre deres virksomhed i den kom-

mune, som har antaget de pågældende tryghedsvagter.

Det bemærkes endvidere, at tryghedsvagter ikke vil kunne udøve virksom-

hed på privat grund, hvortil der ikke er almindelig adgang, jf. straffelovens

§ 264, stk. 1, nr. 1 (hvorefter den, som uberettiget skaffer sig adgang til

fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder). Det bemærkes i den forbindelse, at tryghedsvag-

ter i situationer, hvor tryghedsvagten måtte observere strafbare handlinger

på privat grund, kan tilkalde politiet.

Der henvises til pkt. 2.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a,

stk. 3,

at tryghedsvagters virksomhed sker under kom-

munens instruktion og ansvar. Formålet med bestemmelsen er således at slå

fast, at tryghedsvagter agerer på vegne af den kommune, som har antaget

tryghedsvagterne.

Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der antager tryghedsvagter, vil

være ansvarlig for tryghedsvagternes virksomhed, uanset om tryghedsvag-

terne er ansat direkte af kommunen efter stk. 1, nr. 1, eller i en autoriseret

vagtvirksomhed, som den pågældende kommune har indgået aftale med ef-

ter stk. 1, nr. 2. Særligt for så vidt angår tryghedsvagter omfattet af den fo-

reslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, bemærkes det, at disse fortsat vil være i et an-

sættelsesforhold med vagtvirksomheden og ikke kommunen. Det vil dog i

sidste ende være kommunen, som ved at indgå aftale med vagtvirksomhe-

den, der bestemmer, hvor og hvordan tryghedsvagterne skal udøve deres

virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 3, indebærer endvidere, at den en-

kelte kommune vil kunne fastsætte de nærmere rammer for tryghedsvagter-

nes virksomhed, herunder om der er særlige områder, hvor kommunen øn-

sker tryghedsvagternes tilstedeværelse. Den enkelte kommune vil overord-

net kunne drøfte tryghedsvagternes tilstedeværelse i kommunen med den

lokale politikreds.

Side 50/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Videre indebærer bestemmelsen, at det vil være den pågældende kommune,

der efter de almindelige regler herom, er ansvarlig for skader mv., som tryg-

hedsvagterne måtte forvolde som led i deres virksomhed.

Der henvises til pkt. 2.1.3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a,

stk. 4,

at kommunen behandler klager over tryghedsvag-

ter, som er ansat i eller antaget af kommunen efter stk. 1. Den foreslåede

bestemmelse finder anvendelse, uanset om der er tale om tryghedsvagter

antaget direkte af kommunen efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller tryghedsvagter

ansat i en autoriseret vagtvirksomhed, som har indgået aftale med kommu-

nen om udøvelse af vagtvirksomhed efter stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til, at de kommuner, der gør brug

af tryghedsvagter, skal sikre, at borgere kan rette henvendelse til kommunen

med eventuelle klager over tryghedsvagternes adfærd som led i tjenesten.

Kommunerne bør i den forbindelse på deres hjemmesider mv. vejlede om,

hvordan klager over kommunens tryghedsvagter skal indgives.

Der vil i kommunalt regi skulle fastsættes klare rammer for kommunens be-

handling af eventuelle klager over tryghedsvagter i overensstemmelse med

de almindelige forvaltnings- og ansættelsesretlige regler herfor, herunder at

sagen oplyses tilstrækkeligt, og at den indklagede tryghedsvagt har ret til

kontradiktion og evt. bisidder mv.

Det bemærkes, at kommunen alene vil kunne behandle klager over tryg-

hedsvagter, der har karakter af klager over tryghedsvagternes adfærd i tje-

nesten (såkaldte adfærdsklager), dvs. klager, der – såfremt klagen vedrørte

politiet – ville blive behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i

medfør af reglerne herom i retsplejelovens kapitel 93 b. Det vil bl.a. kunne

omfatte klager over ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten,

herunder i forbindelse med henstillinger, brug af kameraer og hunde eller

klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden. Det be-

mærkes, at anmeldelse om mulige strafbare forhold begået af en trygheds-

vagt i overensstemmelse med retsplejelovens § 742, stk. 1, vil skulle indgi-

ves til politiet.

Der henvises til pkt. 2.1.3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 51/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som

1 b,

der indeholder de nærmere regler for tryghedsvagternes beføjelser mv.

Tryghedsvagterne vil således med den foreslåede ordning kunne varetage

opgaver, der adskiller sig fra de opgaver, som private vagter kan udføre efter

de gældende regler i vagtvirksomhedsloven.

Formålet med bestemmelsen er at give tryghedsvagterne beføjelse til at sup-

plere politiets arbejde med at opretholde ro og orden på steder, hvortil der

er almindelig adgang. Der lægges dermed ikke op til, at tryghedsvagterne

skal overtage politimæssige opgaver eller i øvrigt tillægges de samme befø-

jelser som politiet.

Det foreslås i § 1 b,

stk. 1, 1. pkt.,

at tryghedsvagter kan henstille til personer,

der forstyrrer den offentlige orden mv. på steder, hvortil der er almindelig

adgang, at stoppe den forstyrrende adfærd mv.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tryghedsvagter under visse

nærmere omstændigheder vil kunne give henstillinger.

Ved »henstille« forstås, at tryghedsvagterne kan tage kontakt til personer,

der forstyrrer den offentlige orden mv., med henblik på uden brug af magt-

midler at få den eller de pågældende borgere til at stoppe med den forstyr-

rende adfærd og overholde relevante regler. Tryghedsvagter vil f.eks. kunne

henstille en person, der optræder støjende, anvender musikanlæg, smider af-

fald eller urinerer på åben gade, til at stoppe, rydde op eller forlade området.

Tryghedsvagterne bør dog alene give henstillinger, hvis det vurderes, at hen-

stillingen ikke vil bringe tryghedsvagtens eller andres sikkerhed i fare. Hvis

henstillingen ikke efterkommes, vil tryghedsvagten kunne tilkalde politiet.

Ved udtrykket »forstyrrer den offentlige orden mv.« sigtes til udvalgte be-

stemmelser i ordensbekendtgørelsen, naturbeskyttelsesloven (om henkastet

affald mv.) og regler fastsat med hjemmel i ordensbekendtgørelsen, jf. ne-

denfor. Det drejer sig om overtrædelser af ordensbekendtgørelsens § 3, stk.

1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og § 15-16, samt naturbeskyttelses-

lovens § 28.

Tryghedsvagterne vil således kunne give henstillinger til personer i forbin-

delse med slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornær-

Side 52/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

melig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige or-

den, jf. ordensbekendtgørelsen § 3, stk. 1. Tryghedsvagterne vil også kunne

give henstillinger til personer, som udviser uanstændig eller anstødelig op-

førsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse,

jf. ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og til personer, som færdes så påvirket

af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give an-

ledning til ulempe for andre, jf. stk. 3.

Ud over de situationer, der er nævnt i ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3,

vil tryghedsvagterne bl.a. kunne give henstillinger i forbindelse med sam-

menstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, jf. bekendtgø-

relsens § 4, stk. 1, og i forbindelse med bl.a. benyttelse af højttalere, musi-

kanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at

være til væsentlig ulempe for de omkringboende, jf. bekendtgørelsens § 8.

Tryghedsvagterne vil endvidere kunne give henstillinger til personer, som

overtræder forbuddet i ordensbekendtgørelsens § 12 mod at benytte skyde-

våben, buer, slangebøsser eller lignende, og mod at tænde bål eller at kaste

sten, snebolde, vand eller andet, hvis dette kan medføre fare eller ulempe

for forbipasserende. Navnlig i sådanne situationer bør tryghedsvagterne dog

alene give henstillinger, hvis det vurderes, at henstillingen ikke vil bringe

tryghedsvagtens eller andres sikkerhed i fare.

Tryghedsvagterne vil desuden kunne give henstillinger til personer, der

overtræder regler eller forbud fastsat af politiet eller den myndighed, som

politiet har bemyndiget hertil. Dette indebærer, at tryghedsvagterne vil

kunne give henstillinger til personer, der overtræder regler om badning,

sejlads, fiskeri og færdsel på søer og lignende, som politiet efter forhandling

med kommunalbestyrelsen ved skiltning eller på lignende tydelig måde har

fastsat i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 2-4. Endvidere vil tryg-

hedsvagterne kunne give henstillinger til personer, der overtræder forbud fra

politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil, mod

færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og

andre vandsteder, jf. bekendtgørelsens § 15. Ligeledes vil tryghedsvagterne

kunne give henstillinger til personer, som ved besøg i offentlige anlæg ikke

overholder de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, eller

ikke følger de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de til-

synsførende, jf. bekendtgørelsens § 16. Det samme gælder i forhold til de

ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhen-

tet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politiet for nærmere

Side 53/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil

der er almindelig adgang, jf. § 2 i ordensbekendtgørelsen.

Ud over de nævnte bestemmelser i ordensbekendtgørelsen vil tryghedsvag-

terne også kunne give henstillinger til personer, som i strid med naturbe-

skyttelseslovens § 28 på fremmed ejendom, herunder på f.eks. offentlig

gade, uden ejerens tilladelse henkaster eller anbringer affald eller lignende.

Dette kunne f.eks. være henkastede dåser, papir, plastikposer eller lignende,

om end bestemmelsen ikke er begrænset hertil.

Tryghedsvagternes virksomhed vil imidlertid ikke være begrænset til at

angå mulige overtrædelser af ovennævnte regler. Tryghedsvagterne vil også

kunne gå i dialog med borgerne som led i tryghedsvagternes tryghedsska-

bende arbejde, ligesom tryghedsvagterne som nævnt vil kunne tilkalde po-

litiet, såfremt tryghedsvagterne observerer strafbare forhold mv., eller hvis

tryghedsvagten vurderer, at bistand fra politiet er nødvendigt for at kunne

håndtere en situation på forsvarlig vis.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at tryghedsvagterne vil skulle

gribe ind over for grovere strafbare handlinger, herunder brud på straffe-

loven eller lignende. I situationer, hvor en tryghedsvagt måtte observere

grovere strafbare handlinger, f.eks. straffelovsovertrædelser som vold, hær-

værk eller lignende, vil tryghedsvagterne som det klare udgangspunkt skulle

tilkalde politiet.

Tryghedsvagterne vil dog – hvis situationen gør det forsvarligt – ved kontakt

til de pågældende og uden brug af magtmidler kunne forsøge at stoppe eller

afbøde hændelser, der involverer grovere strafbare forhold mv., indtil poli-

tiet ankommer. Herudover vil tryghedsvagter efter omstændighederne

kunne foretage civile anholdelser efter de almindelige regler herom i rets-

plejelovens § 755, stk. 2. Det følger af bestemmelsen, at enhver, der træffer

nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart for-

hold, der er undergivet offentlig påtale, kan anholde den pågældende, så-

fremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart

forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans

samkvem med andre. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet

med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen. Kommunale

tryghedsvagter vil således i sådanne situationer have de samme beføjelser,

som tilkommer private borgere til f.eks. at gribe ind over for uroligheder og

Side 54/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

strafbare forhold mv., som det efter en konkret vurdering vil være forsvarligt

at gribe ind over for.

Det følger af den foreslåede § 1 b, stk. 1,

2. pkt.,

at tryghedsvagterne kan

tilkalde politiet, såfremt en henstilling ikke efterkommes. Bestemmelsen vil

indebære, at tryghedsvagterne – såfremt en henstilling ikke efterkommes –

vil kunne tilkalde politiet, som herefter vil kunne gå videre med sagen som

en politimæssig opgave, hvor tryghedsvagterne efter omstændighederne vil

kunne bidrage med vidneforklaringer mv.

Ved udtrykket »tilkalde politiet«, forstås, at tryghedsvagterne i praksis vil

få et særligt telefonnummer til politiets vagtcentral. Tryghedsvagterne vil

således kunne informere og evt. tilkalde politiet i konkrete situationer, hvor

der måtte være behov herfor. Det kan f.eks. være relevant i konkrete situa-

tioner, hvor en henstilling fra en tryghedsvagt ikke efterkommes, eller hvis

tryghedsvagten observerer grovere strafbare handlinger, hvor tryghedsvag-

ten ikke har beføjelse til at give en henstilling. Tilsvarende vil tryghedsvag-

terne kunne benytte adgangen til politiets vagtcentral som alarmeringsred-

skab i farlige situationer.

Det forudsættes således med forslaget, at tryghedsvagterne vil have et tæt

samarbejde med politiet. Tryghedsvagterne vil dog ikke være underlagt po-

litiets instruktion, ligesom politiet ikke vil have ansvaret for tryghedsvag-

ternes arbejde, jf. modsætningsvist den foreslåede § 1 a, stk. 3, hvorefter

tryghedsvagters virksomhed vil ske under kommunernes instruktion og an-

svar.

Der lægges med forslaget ikke op til, at tryghedsvagterne skal overtage po-

litimæssige opgaver eller i øvrigt tillægges de samme beføjelser som poli-

tiet. Tryghedsvagterne vil således ikke blive tildelt særlige magtmidler så-

som skydevåben, stav eller lignende. Tryghedsvagterne vil dog efter om-

stændighederne kunne gøre brug af megafoner, lamper og lignende i forbin-

delse med tryghedsvagternes arbejde. Det forudsættes dog, at dette i givet

fald sker på en sådan måde, at det ikke vil være til unødig gene eller for-

skrækkelse for omgivelserne.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Side 55/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det foreslås fastsat i § 1 b,

stk. 2,

at kommunale tryghedsvagter i forbindelse

med deres virksomhed kan foretage foto- og videooptagelser af personer,

der befinder sig på et sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis det er nød-

vendigt med henblik på at dokumentere forstyrrelse af den offentlige orden

mv. eller øvrige strafbare forhold.

Bestemmelsen har herved til formål at sikre, at tryghedsvagterne kan være

behjælpelige med at indsamle det nødvendige materiale og beviser til brug

for politiets opklarende arbejde. Inden for databeskyttelseslovgivningens

rammer vil relevant materiale fra kameraerne også kunne benyttes, når det

er nødvendigt som bevismiddel i andre sager, f.eks. hvor en borger måtte

klage over en tryghedsvagt. Kommuner, der måtte vælge at gøre brug af

tryghedsvagter, vil imidlertid ikke være forpligtet til at udstyre tryghedsvag-

terne med kameraer.

Udtrykket »forstyrrelser af den offentlige orden mv.« skal forstås på samme

måde som i den foreslåede § 1 b, stk. 1, 1. pkt., jf. nærmere ovenfor.

Med »øvrige strafbare forhold« menes overtrædelser af regler, som de kom-

munale tryghedsvagter ikke har til formål at gribe ind over for ved brug af

henstillinger efter den foreslåede § 1 b, stk. 1, herunder navnlig overtrædel-

ser af straffeloven, jf. nærmere ovenfor. Tryghedsvagterne vil således f.eks.

kunne anvende kameraerne ved hærværk, vold eller lignende strafbare for-

hold, som en tryghedsvagt måtte observere i forbindelse med tryghedsvag-

tens virksomhed, og som vil kunne give anledning til politimæssig opfølg-

ning.

Kameraerne vil kunne placeres på tryghedsvagternes uniform og vil kunne

aktiveres, når det skønnes nødvendigt med henblik på formålet. Trygheds-

vagterne vil som udgangspunkt f.eks. ikke kunne benytte kameraerne til at

fotografere eller optage personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt

sted, jf. herved straffelovens § 264 a.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås i § 1 b,

stk. 3,

at tryghedsvagterne på begæring af politiet skal

overdrage foto- og videomateriale efter stk. 2, hvis politiet vurderer, at foto-

og videomaterialet kan have betydning for politimæssig opfølgning. Be-

stemmelsen indebærer en pligt for tryghedsvagter til på begæring at over-

Side 56/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

drage foto- og videomateriale indsamlet efter stk. 2 til politiet, hvis politiet

vurderer, at foto- og videomaterialet kan have betydning for politimæssig

opfølgning.

Med »politimæssig opfølgning« menes udførelse af politiets opgaver som

beskrevet i politilovens § 2, stk. 1, nr. 1-3. Materialet vil således skulle vi-

deregives til politiet, i det omfang det kan have betydning for politiets ar-

bejde i forhold til at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offent-

lige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Tilsvarende vil oplysningerne skulle overdrages til politiet, hvis oplysnin-

gerne kan have betydning for det politimæssige arbejde med at afværge fare

for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed, eller hvis det kan have betydning for politiets

arbejde med at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og for-

følge strafbare forhold. Omvendt skal materiale ikke overdrages, hvis det

kan udelukkes, at det har betydning.

Vurderingen af, om materialet kan have betydning for politiets opfølgning,

beror på et politifagligt skøn. Overdragelse forudsætter, at politiet anmoder

tryghedsvagterne eller kommunen om at overdrage det indsamlede materi-

ale. Det må i den forbindelse forventes, at politiet i almindelighed vil have

materialet overdraget henset til, at materialet efter den foreslåede § 1 b, stk.

2, alene må indsamles, når indsamlingen er nødvendig med henblik på at

dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden mv. eller øvrige strafbare

forhold.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås i § 1 b,

stk. 4,

at tryghedsvagter kan anvende hunde, hvis politiet

har givet særlig tilladelse hertil.

Med »særlig tilladelse« forstås, at der skal foreligge særlige grunde, før en

kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller en vagtvirksomhed, som har indgået

aftale med en kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, gives tilladelse til at anvende

hunde som led i tjenesten. Vurderingen af, om der foreligger særlige grunde

foretages af politiet i henhold til de almindelige regler herom i vagtvirksom-

hedslovens § 6, stk. 1, og vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf.

nærmere herom pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 57/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Hundens opgave bør herefter alene være at bruge sine sanser og dermed

være et hjælpemiddel for vagten. På den baggrund findes der kun i yderst

sjældne tilfælde at være anledning til, at tryghedsvagter gør brug af hunde.

Bestemmelserne vedrørende hunde i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens §§

13 og 14 finder i øvrigt anvendelse.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som i

1 c,

hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler om tryghedsvagter,

herunder om tryghedsvagternes uddannelse, uniformering og legitimation

samt krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transportmidler og lig-

nende.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil supplere den gældende be-

myndigelsesbestemmelse i lovens § 8, hvorefter justitsministeren fastsætter

nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, herunder om personalets ud-

dannelse, uniformering og legitimation samt krav til hunde, køretøjer og an-

den udrustning, således at der i bekendtgørelsesform også kan fastsættes

nærmere regler om tryghedsvagter i de nævnte tilfælde. Vagtvirksomheds-

lovens § 8 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1408 af 4. december 2017 om

vagtvirksomhed med senere ændringer (vagtvirksomhedsbekendtgørelsen).

Der lægges op til, at regler udstedt i medført af den foreslåede § 1 c vil finde

anvendelse for såvel tryghedsvagter ansat i en kommune efter den foreslå-

ede § 1 a, stk. 1, nr. 1, som tryghedsvagter ansat i en vagtvirksomhed, der

har indgået aftale med den pågældende kommune, jf. den foreslåede § 1 a,

stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse fastsættes nærmere regler om tryghedsvagternes uddannelse. Det vil

i den forbindelse kunne fastsættes, at personer, der udfører opgaver som

tryghedsvagter, vil skulle opfylde de almindelige betingelser, der stilles til

personalet i en vagtvirksomhed efter vagtvirksomhedslovens § 7 og

vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 9. Der vil endvidere kunne fastsættes

nærmere regler om, at tryghedsvagterne skal have gennemgået en særlig ud-

dannelse, inden ansættelsen træder i kraft. En sådan uddannelse kan bestå i

ekstra kurser, der supplerer uddannelsen Grundlæggende vagt, der afholdes

Side 58/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, uddannelsen til sikker-

hedsvagt, jf. bekendtgørelse nr. 466 af 20. april 2020 om erhvervsuddannel-

sen til sikkerhedsvagt, der giver den pågældende kvalifikationer svarende til

grundkursus for vagtfunktionærer, eller tilsvarende kvalifikationer, der kan

anerkendes efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som se-

nest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU.

Den ekstra uddannelse vil f.eks. skulle sikre, at tryghedsvagter har kendskab

til lovgivning, som er relevant for tryghedsvagternes virksomhed, samar-

bejde med politiet, beføjelser og brug af kameraer mv.

Uddannelsen vil desuden skulle sikre, at tryghedsvagterne er klædt på til at

tage direkte kontakt til borgere i forbindelse med deres virksomhed. Dette

vil f.eks. kunne indebære et udvidet kursus i konflikthåndtering og håndte-

ring af personer, der er berusede eller påvirkede af euforiserende stoffer. Det

bemærkes i den forbindelse, at tryghedsvagterne bl.a. vil kunne anvendes i

områder, hvor der opleves særlig utryghed, f.eks. diskoteksområder, områ-

der med udendørs fester eller forsamlinger eller i stationsområder, og i om-

råder, hvor der er risiko for indbrud. Tryghedsvagterne bør derfor have mod-

taget undervisning, der sikrer, at tryghedsvagten udfører arbejdet på en for

samfundet og for tryghedsvagten betryggende måde.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af den foreslåede § 1 c fastsættes

nærmere regler om tryghedsvagternes uniformering. Ved udformningen af

sådanne regler bør der lægges vægt på hensyn svarende til de på side 59 i

betænkning 1048/1985 om Vagtvirksomhed anførte, jf. nærmere ovenfor

under pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Befolkningen

bør således umiddelbart kunne se, at der er tale om en kommunal trygheds-

vagt, og uniformen bør altid klart kunne adskilles fra politiets, således at

forveksling undgås.

Tryghedsvagternes uniform bør desuden – ud fra et hensyn til den særlige

karakter af kommunale tryghedsvagters virksomhed – kunne adskille tryg-

hedsvagterne fra vagter, der er ansat i en virksomhed omfattet af vagtvirk-

somhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1-5. Endvidere bør uniformen være ensartet

på tværs af landet, så kommunale tryghedsvagter er letgenkendelige for be-

folkningen. I den forbindelse bemærkes, at formålet med og karakteren af

kommunale tryghedsvagters virksomhed er forskelligt fra de typer af

vagtvirksomhed, der udføres efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1-5. Hertil kommer,

Side 59/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

at tryghedsvagterne har særlige beføjelser, som adskiller dem fra øvrige vag-

ter efter vagtvirksomhedsloven, jf. den foreslåede § 1 b, jf. lovforslagets §

1, nr. 5, ovenfor.

For at sikre, at uniformen til tryghedsvagter ikke anvendes af vagtvirksom-

heder, der ikke har indgået aftale med en kommune efter den foreslåede be-

stemmelse i § 1 a, stk. 1, nr. 2, forudsættes det, at der i vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsen fastsættes regler om, at kommunerne vil kunne gøres ansvar-

lige for, at de ensartede uniformer til tryghedsvagter udleveres og inddrages.

Reglerne om tryghedsvagternes uniformering bør gælde både, hvor tryg-

hedsvagterne ansættes direkte i kommunen efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, og hvor

kommunen indgår aftale med en autoriseret vagtvirksomhed om opgaven

efter § 1 a, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes ligeledes, at der efter den foreslåede § 1 c fastsættes nær-

mere regler om tryghedsvagters legitimation. Det vil bl.a. kunne fastsættes,

at de nuværende regler om legitimation i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens

§ 12 tilsvarende finder anvendelse for tryghedsvagter, jf. nærmere pkt.

2.1.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dette vil bl.a. indebære,

at tryghedsvagterne under udførelsen af vagtvirksomhed altid skal være i

besiddelse af et personlegitimationskort (vagtkort), der udstedes af politiet,

når godkendelse er meddelt. Det vil endvidere indebære, at personlegitima-

tionskortet skal bæres synligt.

Bemyndigelsen vil dog også kunne udnyttes med henblik på at fastsætte sær-

lige regler om tryghedsvagters legitimation, der adskiller sig fra den legiti-

mation, som øvrige vagter efter vagtvirksomhedsloven gør brug af. Der vil

således kunne fastsættes regler om indførelse af et særligt legitimationskort

for tryghedsvagter, som gør, at politiet eller kommunen kan kontrollere, at

de personer, der udfører opgaver som tryghedsvagter, opfylder de særlige

krav, der gælder for tryghedsvagter.

Det forudsættes i tilknytning hertil, at det i vagtvirksomhedsbekendtgørel-

sen vil blive fastsat, at overtrædelse af de pågældende regler om trygheds-

vagters uddannelse, uniform og personlegitimationskort vil kunne straffes

med bøde.

Desuden lægges der op til, at justitsministeren efter den foreslåede § 1 c kan

fastsætte nærmere krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transport-

midler og lignende. Der bør i den forbindelse navnlig fastsættes krav om, at

Side 60/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

tryghedsvagterne ikke gør brug af befordringsmidler forsynet med kende-

tegn mv., der kan forveksles med politiet.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 6

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 2, at personalet i en

vagtvirksomhed skal være godkendt efter reglerne i vagtvirksomhedslovens

§ 7.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens

§ 2, stk. 2,

således at bestemmelsen også kommer til at omfatte kommunalt ansatte

tryghedsvagter efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 5. Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 2, skal

gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at kommunalt ansatte tryg-

hedsvagter ligeledes skal være godkendte efter reglerne i lovens § 7. Be-

stemmelsen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om

kommunalt ansatte tryghedsvagter og lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter

kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunens tryghedsvagter er god-

kendte til ansættelse i kommunen, inden ansættelsen træder i kraft.

Det bemærkes, at § 2, stk. 2, finder umiddelbar anvendelse på tryghedsvag-

ter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslåede § 1 a,

stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om udvidelse af vagtvirksomhedslo-

vens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 3, stk. 1, nr. 6, at autorisation kan

meddeles personer, der ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf.

borgerlig straffelovs § 78, stk. 2. Det fremgår endvidere af vagtvirksom-

hedslovens § 7, stk. 3, nr. 1, at godkendelse af en ansættelse i en vagtvirk-

Side 61/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

somhed kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straf-

felovs § 78, stk. 2.

Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Samfundstjeneste m.v.) blev borgerlig straffelovs titel ændret til straffe-

loven. Som en konsekvens heraf foreslås det i vagtvirksomhedslovens

§ 3,

stk. 1, nr. 6,

§ 7, stk. 3, nr. 1,

at ændre

borgerlig straffelovs

til

straf-

felovens

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at autorisation kan

meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når de er registreret i aktie-

selskabsregisteret, og direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne

opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2, og direktørerne

og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1,

nr. 4-7.

Stiftelse af et kapitalselskab skal registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system

eller anmeldes til registrering senest 2 uger fra stiftelsesdokumentets under-

skrivelse, jf. selskabslovens § 40, stk. 1. Det er i dag ikke aktieselskabs-

registret, men Det Centrale Virksomhedsregister, der indeholder grunddata

om juridiske enheder, der er omfattet af en lovbestemt pligt til at være regi-

streret, jf. § 2 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Som en konsekvens heraf foreslås det i vagtvirksomhedslovens

§ 4, stk. 1,

1. pkt.,

at ændre henvisningen til

aktieselskabs-registret

, så der fremover

henvises til

Det Centrale Virksomhedsregister

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at autorisationens

indehaver skal sørge for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til

ansættelse i virksomheden, inden ansættelsen træder i kraft. Godkendelse

kan kun meddeles, såfremt den, der ønskes ansat, er fyldt 18 år, jf. bestem-

melsens 2. pkt.

Side 62/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Det foreslås, at der i vagtvirksomhedslovens

§ 7, stk. 1,

før 2. pkt., som nyt

punktum indsættes, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunens

tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, er godkendte til ansættelse i kommu-

nen, inden ansættelsen træder i kraft. Bestemmelsen kommer herved også

til at omfatte kommunalt ansatte tryghedsvagter efter den foreslåede § 1 a,

stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 1, skal gøre det

muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendt-

gørelse at fastsætte nærmere regler om, at kommunalt ansatte tryghedsvag-

ter, ligeledes skal være godkendte efter reglerne i lovens § 7. Bestemmelsen

skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt

ansatte tryghedsvagter og lovforslagets § 1, nr. 6, om godkendelse af kom-

munalt ansatte tryghedsvagter.

Det bemærkes, at § 7, stk. 1, finder umiddelbar anvendelse på tryghedsvag-

ter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslåede § 1 a,

stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, om udvidelse af vagtvirksom-

hedslovens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at autorisation

til at udøve vagtvirksomhed samt godkendelse af kontrolcentraler og perso-

nalet i en vagtvirksomhed meddeles af justitsministeren eller den, ministe-

ren bemyndiger dertil. Godkendelse af personale i en vagtvirksomhed med-

deles af politiet, jf. § 5 i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens

§ 13, stk. 1, 1.

pkt.,

således at bestemmelsen også kommer til at omfatte kommunalt ansatte

tryghedsvagter, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal

gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at bestemmelsen tilsvarende

Side 63/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

skal finde anvendelse på kommunalt ansatte tryghedsvagter. Bestemmelsen

skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt

ansatte tryghedsvagter.

Det bemærkes, at § 13, stk. 1, 1. pkt., finder umiddelbar anvendelse på tryg-

hedsvagter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslå-

ede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, om udvidelse af

vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at en autorisation

og en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan tilbagekaldes

af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, såfremt autori-

sationens indehaver eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller oftere

gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller godkendelsen eller

af bestemmelser fastsat i henhold til loven. Det fremgår nærmere af § 8 i

vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at en godkendelse af en ansættelse i en

vagtvirksomhed kan tilbagekaldes af politiet.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens

§ 14, stk. 1, 1.

pkt.,

således at bestemmelsen også kommer til at omfatte ansættelse som

tryghedsvagt i en kommune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal

gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at bestemmelsen tilsvarende

skal finde anvendelse på kommunalt ansatte tryghedsvagter. Bestemmelsen

skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt

ansatte tryghedsvagter.

Det bemærkes, at § 14, stk. 1, 1. pkt., finder umiddelbar anvendelse på tryg-

hedsvagter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslå-

ede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, om udvidelse af

vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde.

Side 64/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 12-15

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 1, nr. 1, at medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder lovens § 2 (autorisation og godkendelse), § 4, stk. 2 (anmeldelse

af nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen), § 6, stk. 1 (vagtvirksom-

hed på områder, hvortil der er almindelig adgang), § 7, stk. 1 (godkendelse

af personalet), og § 9 (alarminformationer til politiet).

Det fremgår endvidere af lovens § 20, stk. 2, at i forskrifter, som udstedes

efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne. Sådanne regler er nærmere fastsat i vagtvirksomhedsbe-

kendtgørelsens § 29.

Herudover fremgår det af stk. 3, 1. pkt., at der ved overtrædelse begået af et

aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende kan pålægges sel-

skabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller

på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i

lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kom-

munale fællesskab bødeansvar, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Efter vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, er ikke-erhvervsmæssig vagtvirk-

somhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myn-

dighed, kun omfattet af reglerne om vagtvirksomhed i det omfang, dette be-

stemmes af justitsministeren.

Det bemærkes, at der kan ifaldes strafansvar for både uagtsomhed og for

forsætlig overtrædelse af bestemmelserne om vagtvirksomhed, jf. § 19 i

straffeloven.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12, at ændre »§ 9 eller« til: »§ 9,« i

vagtvirksomhedslovens

§ 20, stk. 1, nr. 1.

Endvidere foreslås det med lov-

forslagets § 1, nr. 13, at ændre »§ 6, stk. 2.« til: »§ 6, stk. 2, eller« i § 20,

stk. 1,

nr. 2.

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr.

14, jf. nærmere nedenfor.

Side 65/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det, at der i vagtvirksomhedsloven §

20, stk. 1, indsættes et

nr. 3,

hvorefter den, der undlader at sørge for, at

kommunalt ansatte vagter efter § 1 a, stk. 1 nr. 1, er godkendte, eller undla-

der at sikre, at vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen

om udøvelse af vagtvirksomhed efter § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriserede,

eller at vagterne er godkendte, straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er det en

betingelse, at tryghedsvagter opfylder de krav, der fremgår af vagtvirksom-

hedslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., (der med lovforslaget bliver til § 7, stk. 1, 3.

pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9) og § 7, stk. 3, om godkendelse af personalet

i en vagtvirksomhed samt de nærmere uddannelsesmæssige krav for tryg-

hedsvagter, der forudsættes fastsat i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Det

er den kommune, der ønsker at ansætte tryghedsvagter i kommunalt regi,

som vil skulle indgive ansøgningen om godkendelse af den pågældende

tryghedsvagt til politiet. Kommunen skal sørge for, at de pågældende tryg-

hedsvagter er godkendte, inden ansættelsen træder i kraft.

Den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3, indebærer således, at de kommuner, hvor

tryghedsvagterne efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i direkte ansættelsesforhold med

den antagende kommune, vil kunne ifalde strafansvar efter vagtvirksom-

hedslovens § 20, stk. 1, nr. 3, hvis kommunalbestyrelsen ikke efterlever sin

forpligtelse til at sørge for, at tryghedsvagterne er godkendte efter § 7, inden

ansættelsen træder i kraft. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke skulle au-

toriseres på samme måde som en vagtvirksomhed, hvorfor kommunen ikke

vil kunne ifalde strafansvar for overtrædelse af § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at vagtvirksomhedslovens regler kun vil finde anvendelse på

tryghedsvagter, som efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i et direkte

ansættelsesforhold med kommunen, i det omfang dette fastsættes ved be-

kendtgørelse. Der henvises nærmere herom til pkt. 2.1.3.3.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er kom-

munalbestyrelsen forpligtet til at sikre, at den vagtvirksomhed, som kom-

munen indgår aftale med om antagelse af kommunale tryghedsvagter, er au-

toriseret, jf. lovens § 2, stk. 1, og at de personer, der skal arbejde som tryg-

hedsvagter, er godkendt, jf. lovens § 7, herunder opfylder de relevante ud-

Side 66/75

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

dannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der forudsættes nærmere fastsat

ved bekendtgørelse.

Den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3, indebærer i denne henseende, at kommu-

nen vil kunne straffes med bøde, hvis kommunen undlader at sikre, at

vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af

vagtvirksomhed efter § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriserede, eller at vagterne er

godkendte. Kommunen skal sikre sig, at vagtvirksomheden, som kommu-

nen indgår aftale med, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriseret, inden aftalen

træder i kraft. Kommunen skal sikre sig, at personalet i vagtvirksomheden,

der skal virke som tryghedsvagter, er godkendte, inden tryghedsvagterne

udfører virksomhed i kommunen.

Det er kommunen, som vil kunne pålægges straf efter den foreslåede § 20,

stk. 1, nr. 3. Der henvises til vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 3, der bliver

stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter et bødeansvar for overtrædelser

begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fælles-

skab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan pålægges

kommunen eller det kommunale fællesskab.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i § 20 efter stk. 1, indsættes

et nyt

stk. 2,

hvorefter de grupper af vagtvirksomhed, der efter § 1, stk. 2,

fastsættes regler om, skal være omfattet af dele af loven, tilsvarende kan

straffes for overtrædelser af de i stk. 1, nævnte bestemmelser.

Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at overtrædelser af de i § 20,

stk. 1, oplistede bestemmelser, som begås i forbindelse med udøvelse af

ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed eller vagtvirksomhed, der udøves af

statslig eller kommunal myndighed, tilsvarende vil kunne straffes, hvis ju-

stitsministeren efter lovens § 1, stk. 2, har besluttet, at de pågældende be-

stemmelser finder anvendelse for sådanne typer vagtvirksomhed.

Forslaget indebærer herved ikke en ændring af den gældende retstilstand,

men har alene til formål at tydeliggøre den gældende ordning.

For så vidt angår overtrædelser af de § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 5, der begås inden, men pådømmes efter den 1. juli 2026, bemærkes

det, at udgangspunktet efter den almindelige regel i straffelovens § 3, stk. 1,

er, at spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse skal afgøres efter den

på pådømmelsestidspunktet gældende lov.

Side 67/75