Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed. (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 22.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det skal være en tryg oplevelse for borgerne i Danmark at færdes i det offentlige rum, om det er om dagen, om aftenen eller om natten, eller om det er på veje, i nattelivet eller i den kollektive trafik. Uanset hvem vi er, eller hvor vi bor, skal vi kunne føle os trygge i vores lokalsamfund. Heldigvis er der mange trygge mennesker i Danmark, men det gælder desværre ikke alle. Der er steder og områder, hvor folk føler sig mindre trygge ved at færdes. Det er selvfølgelig politiets opgave at passe på os, og det gør de også, og det skal de blive ved med, men vi kan godt bruge flere tryghedsskabende personer i vores offentlige rum. For udviklingen går hen imod, at vi får mindre og mindre kontakt med fysiske myndighedspersoner i hverdagen, hvor togbilletten købes via en app og pakken hentes i en pakkeboks.

Det lovforslag, som vi behandler her i dag, handler om lige præcis det at få flere tryghedsskabende personer i vores offentlige rum. Forslaget lægger op til, at der etableres en forsøgsordning, der giver kommunerne mulighed for at ansætte tryghedsvagter. Vagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og i sidste ende skabe mere tryghed for borgerne. Ved at være synlige og til stede i lokalsamfundet kan tryghedsvagterne bidrage til at sikre tryghed ved at være ekstra øjne og ører for politiet.

Det er vigtigt at notere sig, at vi ikke med det her lovforslag vil få tryghedsvagter, som kan erstatte eller på lige fod fungere som vores politi. De får eksempelvis ikke politimæssige beføjelser. De vil dog kunne henstille til personer om at stoppe forstyrrende adfærd, og ved hjælp af kameraer vil vagterne kunne dokumentere forstyrrelsen af den offentlige orden eller andre strafbare forhold.

Som det fremgår, er forslaget en frivillig ordning for kommunerne, som de kan gøre brug af i en prøveordning fra den 1. juli og 3 år frem. Forhåbentlig er der nogle kommuner, der vil gribe den her nye mulighed, så vi kan få synlige tryghedsvagter, som er til stede for at hjælpe og støtte politiet og borgerne, hvor der er brug for det. Vi tror på, at det kan blive en vigtig indsats og en investering i at styrke samarbejdet med borgerne og i sidste ende skabe endnu mere tryghed og sikkerhed i vores lokalsamfund.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Og tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Kan ordføreren svare på, hvorfor der er behov for de her tryghedsvagter ude i kommunerne?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt. Altså, der er jo forskellige ønsker fra de kommuner, som gerne vil have tryghedsvagter. For nogle handler det om, at man f.eks. har områder, hvor der er mange unge mennesker samlet, og hvor man synes, det er vigtigt, at der er nogle flere ansvarlige voksne til stede – nogle, der kan holde øje med, hvad der sker, og måske bede de unge om at skrue lidt ned for musikken, hvis det bliver for meget, og måske også nedtone en konflikt, inden den eskalerer. For andre kan det f.eks. handle om et område, hvor man i en periode har oplevet, at der er mange indbrud, og måske har brug for, at der er nogle tryghedspersoner, som kan færdes i det område og være de ekstra øjne, som politiet måske ikke har mulighed for at være hele tiden.

Så der er mange forskellige muligheder for kommunerne. Det er sådan set kun op til, hvad de selv vurderer der er behov for, og så kan man jo i samarbejde med de borgere, som har brug for det, indsætte tryghedsvagter.

Spørgeren.

Men kan de SSP-vagter, som er der, ikke allerede løse det, som det er nu? Eller kan frivillige gøre det? Hvis du synes, der er for meget uro i dit nabolag, hvor du går, kan du så ikke gå en runde og tage din mobiltelefon med og holde styr på det? Altså, hvad er årsagen til, der skal bruges flere skattekroner på det?

Ordføreren.

Men det her er jo en frivillig ordning, og det vil sige, at det ikke er noget, som kommunerne bliver forpligtet til at gøre. Det er sådan set ud fra et ønske, der er i flere kommuner. Og jeg har også selv prøvet at gå rundt og patruljere i mit eget lokalområde, så jeg ved godt, at der også er gode lokale frivillige kræfter.

Det, som det her kan, er som det første at sørge for, at dem, som går rundt som tryghedsvagter, får noget uddannelse, men også det, at man er sammen i nogle grupper, altså at tryghedsvagter går sammen. Derudover er det, som vi lægger op til med det her forslag, at man får mulighed for at kunne montere et kamera, sådan at man f.eks., hvis der er en strafbar handling i gang, kan dokumentere det tidligere, og man får også en direkte linje til politiet. Så det er sådan set for, at der kan være nogle ekstra øjne og ører og nogle flere ansvarlige voksne i det offentlige rum, og det synes vi er en god mulighed at give kommunerne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om man i Socialdemokratiet kunne forestille sig, at man om nogle år lukkede den her ordning igen. Jeg går ud fra, at Socialdemokratiet har en eller anden ambition om at fortsætte med at uddanne flere politibetjente, altså væsentlig flere politibetjente, end vi har i dag, og kunne man med et større optag igennem mange år, en bedre fastholdelsesstrategi osv. i virkeligheden se for sig, at politistyrken, en voksende politistyrke, ville kunne løse de problemer, som jo er baggrunden for, at man har fremsat det her lovforslag?

Ordføreren.

Vi deler jo en fælles ambition med Dansk Folkeparti om også at sørge for, at vi har nok politibetjente til fremtiden. Så man kan sige, at vi nu har lagt op til, at det er en forsøgsordning fra den 1. juli og 3 år frem, og det handler jo om at sørge for, at vi, når vi laver noget som tryghedsvagter, som er noget helt nyt og et nyt fænomen, også får evalueret ordningen ordentligt.

Men ja, vores ambition er stadig væk at sørge for, at vi uddanner de betjente, som vores politi også siger vi har brug for. Og der er det jo rigtigt, at politiet lige nu deler den udfordring, der også er andre steder i den offentlige sektor, nemlig at der er nogle rekrutteringsudfordringer. Men det bliver ikke sådan, at tryghedsvagterne kommer til at skulle erstatte direkte politiopgaver. De kommer sådan bare til at være ekstra øjne og ører i det offentlige rum.

Så ja, vi skal have flere politibetjente. Og ja, så skal vi også om nogle år kigge på, om den her ordning har fungeret efter hensigten.

Spørgeren.

Tak for svaret. Så vil jeg gerne spørge, hvad den socialdemokratiske målsætning er for antallet af politibetjente. Hvis man kigger ud over både resten af den her aftaleperiode, men også den næste aftaleperiode, har Socialdemokratiet så nogen målsætning for, hvor mange politibetjente vi skal have til den tid?

Ordføreren.

Jeg tænker jo, at vi skal sætte os sammen, når vi skal forhandle en ny aftale for vores politi og anklagemyndighed, og diskutere de ting. Det er klart, at i forbindelse med det, vi aftalte, også med Dansk Folkeparti, i den sidste aftale har vi jo desværre ikke helt kunnet leve op til de målsætninger, som vi har sat os. Den gode nyhed er jo, at der bliver uddannet flere politibetjente. Altså, vi har en rekordstor politistyrke, men det er ikke nok i forhold til den afgang, der er, af betjente. Så jeg ser sådan set frem til, at vi måske også i fællesskab kan blive lidt mere konkrete, med hensyn til hvordan vi sørger for at få løst den udfordring, der er med at sørge for, at vi får flere politibetjente i Danmark.

Næste korte bemærkning er til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er nok ikke den store hemmelighed, at det her lovforslag ikke er det, som Det Konservative Folkeparti håbede på. Vi håbede jo på, at de kommunale tryghedsvagter ville få flere beføjelser end det, som der bliver lagt op til. Men også når vi så den daværende justitsminister Nick Hækkerup, når han var ude at tale om kommunale tryghedsvagter, ser det ud, som om der er sket et eller andet fra hans udtalelser og til det lovforslag, vi står med her i dag. Så jeg vil egentlig bare håbe på, at ordføreren vil tage det positivt op, når nu Det Konservative Folkeparti kommer med nogle ændringsforslag til det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad det er, den tidligere justitsminister har sagt, som har begejstret fru Mai Mercado så meget, som det åbenbart har gjort. Men jeg kan sige, at jeg synes, at vi sådan set er nået frem til en god fællesmængde i det her forslag, som også kommer til at betyde, at der forhåbentlig kommer til at være noget mere tryghed udeomkring i de kommuner, hvor man har lyst til at bruge det her forslag. Og så må vi jo se, hvad det er for nogle forslag, som Konservative har, i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Jamen det er jo eksempelvis at kunne udskrive en afgift – ligesom p-vagterne kan i dag, hvis det er, man parkerer ulovligt. Så er det muligt at udskrive den her p-afgift. I dag er det ikke muligt, hvis der bliver brugt store soundbokse eksempelvis nede ved stranden eller lignende, at man som tryghedsvagter har de her beføjelser. Så jeg vil bare høre, om Socialdemokratiet er indstillet på at give flere beføjelser, eksempelvis til at kunne udskrive sådan en afgift.

Ordføreren.

Der er jo en væsentlig forskel på, om man er p-vagt og kan udskrive en afgift, eller om det er en bøde. I dag er det sådan, at det er en politibeføjelse at kunne udskrive en bøde. Og jeg synes ikke, det er en god idé, at man fjerner den beføjelse fra politiet. Det er en politimæssig vurdering at vurdere, om man skal give en bøde, f.eks. hvis man har vurderet, at nogen ikke har adlydt en påtale om at skrue ned for en højtaler. Det, jeg til gengæld håber på og også tror på at vi kan med den her ordning, er f.eks. at sørge for, at der, når der er nogle flere ansvarlige voksne til stede, der kan bede de unge mennesker om at skrue ned, så faktisk også kommer til at være det resultat, at de unge mennesker skruer ned for den højtaler. Og hvis de så ikke gør det, er der mulighed for, at man kan kontakte politiet, som så vil kunne udskrive en bøde.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. På offentligt område har politiet magtmonopol, og det mener vi i Venstre fortsat skal være tilfældet. Det er imidlertid ikke til hinder for, at vi kan forsøge os med den her tryghedsordning med tryghedsvagter, for det er et forsøg. Det er i hvert fald en tidsbegrænset mulighed, som kommunerne har. Det er en frivillig ordning, så jeg synes, det må være svært at have væsentlig meget imod denne ordning. Det står enhver kommune frit for. Nogle vil anvende den, andre vil ikke. Og udgifterne er jo kommunale udgifter, så derfor er det også ganske fint, at det er kommunerne, der har adgang til at vedtage, at man skal have disse tryghedsvagter.

Vagterne skal være uniformerede, og de skal deltage i et vagtkursus, så vidt jeg i hvert fald har orienteret mig i forslaget. Med hensyn til uniformering mener jeg, det er ret vigtigt, fordi – og det vil jeg da godt bede justitsministeren om at be- eller afkræfte – bl.a. uniformeringen er med til at gøre, at de pågældende falder ind under den kreds af offentlige myndighedspersoner, som er omfattet af straffelovens § 119, således at eventuelle forbrydelser over for de pågældende personer straffes populært sagt ekstra hårdt. Det synes jeg i hvert fald er vigtigt; det skylder vi de mennesker, som påtager sig det her arbejde.

Tryghedsvagterne skal være øjne og øren og have en åbenbart hurtigere adgang til politiet end den traditionelle adgang, og det kan vi selvfølgelig også kun hilse med glæde. De skal have kameraer, så de kan dokumentere – og det er der vel heller ikke nogen der kan have noget imod – hvad der foregår, eventuelt til senere brug i retten. Tryghedsvagterne er ikke personer, der er underlagt politiets instruktionsbeføjelser; det er kommunalt ansatte personer. Det er ikke personer, der har magtbeføjelser af nogen som helst art, og dermed heller ikke, som der blev spurgt til lige før, den magtbeføjelse, der ligger i at udstede et bødeforelæg for en eller anden forbrydelse.

Der står i lovforslagets bemærkninger noget med hunde, nemlig at de her vagter kan medbringe hunde. Men jeg vil måske godt bede justitsministeren om lige at adressere, om det er kamphunde – det er det jo nok ikke, gætter jeg på – eller i hvert fald give en eller anden definition af, hvor vi har grænsen for de pågældende hunde. Er det til eget forsvar, eller er det til at snuse sig frem til bevismateriale osv. osv.?

Kort fortalt kan jeg sige, at Venstre hilser forslaget med glæde. Det kan, så vidt jeg kan se, ikke genere andre end dem, der forbryder sig mod loven, og det er en frivillig ordning for kommunerne. Således kan Venstre støtte forslaget i sin helhed.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil bare spørge, om Venstre og hr. Preben Bang Henriksen er tilfredse med det her lovforslag. For det her er jo ikke det, som Venstre og hr. Preben Bang Henriksen har plæderet for og argumenteret for og har ønsket, hverken undervejs i drøftelserne om politiaftalen eller senere hen. Så er Venstre tilfreds med den her aftale, som på ingen måde udmønter de ønsker, som Venstre havde til tryghedsvagter, inden det her lovforslag blev fremsat?

Ordføreren.

Det er vist det, man kalder lidt af et ledende spørgsmål, for jeg får jo samtidig at vide, hvad der var mine eller Venstres ønsker inden, og så bliver der spurgt, om jeg er tilfreds med det her, som slet ikke er Venstres ønsker. Jeg kan sige, at vi er godt tilfredse med det her. Det er efter min opfattelse det muliges kunst under det Folketing, vi har i dag, og jeg synes, det er en glimrende måde i forhold til en forsøgsordning.

Det, som fru Mai Mercado nok vil ind på, er, om det ikke var bedre at give tryghedsvagterne nogle yderligere beføjelser. Jeg synes ikke, vi skal give flere magtbeføjelser til civile personer til udøvelse på offentligt område end højst nødvendigt, og det her er det, jeg mener er nødvendigt i dag.

Spørgeren.

Vil hr. Preben Bang Henriksen så ikke blot bekræfte, at det at udskrive en afgift, ligesom p-vagter i dag kan, ikke er det samme som den opgave, politiet har, når de udskriver bøder? Det er to forskellige typer af magtbeføjelser. Vil ordføreren ikke lige bekræfte det?

Ordføreren.

Nu kommer vi ind på noget, der hedder parkeringsbøder. Det har jeg en lille smule forstand på – af gode grunde, må jeg sige. Og det er fuldstændig rigtigt, at det at udskrive en parkeringsbøde jo er noget, der henligger under kommunen i dag. Men om man så vil karakterisere det som en magtbeføjelse eller ej, ved jeg ikke. Hvis der kommer en bøde fra det offentlige, uanset om det er en afgift, en parkeringsafgift eller en anden bøde, opfattes det jo på en eller anden måde af borgeren, som om der ligger en magt i det. Det skal jeg da medgive. Så på det grundlag kan jeg kun sige, at det er helt fint med ordningen her.

Den næste spørger er hr. Steffen Larsen.

Jeg skal spørge ordføreren, hvorfor Venstre taler med glæde for, at kommunen skal til at drive vagtvirksomhed, når nu der findes private vagtvirksomheder her i landet, som jo reelt set kunne sættes til at gøre det her arbejde, hvis vi bare lavede en lov, der tillod dem det. Det ville da være noget nemmere, end at kommunerne skal til at opfinde deres egne vagtkorps.

Ordføreren.

Det er muligt, at jeg har misforstået spørgsmålet, men altså de mennesker, vi taler om her, der skal udøve den her form for virksomhed, er jo nogle, der ansættes af kommunerne. Om kommunerne så vil gøre brug af firmaer, er jo sådan set underordnet. Så sender man jo fakturaen til kommunen. Det vigtige er, at de pågældende personer, som optræder her, er underlagt kommunens instruktionsbeføjelser, at de har de kurser, der skal til, eller det kursus, der skal til, og at de er iklædt uniform osv. osv. Så om de er chartret fra et vagtselskab af kommunen eller det er nogle, der er direkte ansat af kommunen, er jeg sådan set ligeglad med.

Spørgeren.

Når jeg går ned ad Strøget – det ligger lige herovre – kan jeg jo godt se, at der går folk fra, jeg ved ikke, om det er Dansikring eller Securitas eller en af de andre private virksomheder, som er ansat af Strøgforeningen til at gå og patruljere mellem butikkerne. Og det fungerer jo fint. Hvorfor ikke bare give dem muligheden for også at kunne gøre det på andre tidspunkter, hvor kommunen så kunne hyre dem til at stå nede i festgaderne, eller hvor det nu er, man har problemer? Ville det ikke være nemmere end at lave et lovkompleks, hvor vi skal til at uniformere dem og give dem hunde og alt muligt andet?

Ordføreren.

Nej, jeg vil sige, at på den her måde, vi gør det på, og den måde, vi giver kommunerne adgang til at gøre det på, er det jo sat i nogle rammer, om man så må sige, og det samme gælder jo, når spørgeren spørger til de vagter, der går på gågaden. Efter min opfattelse kan man jo sagtens anvende de pågældende vagter, hvis de har kurset, hvis de har uniformeringen, selv om de måtte være ansat af et privat vagtselskab. Så er det altså bare kommunen, der skal entrere med det pågældende vagtselskab.

Så er næste spørger hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til behovet for dem her. For vi har SSP-vagter, vi har G4S-vagter, som man kan hyre til DSB-stationer, Strøget osv., og vi har også Natteravnene, som er en frivillig organisation med over 4.000 tilmeldte, der tager rundt og skaber tryghed. Hvorfor ikke støtte op omkring de initiativer i stedet for at lave endnu et? For vi ved jo, at når der sådan kommer endnu et initiativ, kommer der også bureaukrati og administration med oven i bøtten.

Ordføreren.

Altså, mig bekendt bakker man da op om alle de institutioner, som spørgeren nævnte her. Og spørgeren indleder med at sige, at spørgeren vil adressere behovet. Jamen jeg kan jo kun sige, at jeg da ikke håber, der er behov for det her. Det er en frivillig ordning. Det skulle da glæde mig, hvis kommunerne sagde: Der er fredeligt og roligt på alle S-togsstationer, i alle belastede boligområder osv., så vi gør ikke brug af ordningen. Så kan jeg da heller ikke forestille mig, at der er nogen folketingsmedlemmer, der ville være utilfredse med det.

Så jeg synes, det er glimrende, at vi har den her ordning, men det hindrer da bestemt forhåbentlig ikke kommunerne i at støtte op om de glimrende tiltag, som spørgeren nævnte før.

Spørgeren.

Arh, jeg har alligevel beskæftiget mig også med kommunalpolitik i så mange år, at jeg vil sige, at når der er muligheden for det, skal der nok være nogle embedsfolk, der synes, at det er sjovt også at oprette noget. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til, om der er noget, der forhindrer kommunerne i dag i allerede at bruge de eksisterende ordninger, f.eks. med G4S, og bruge dem til de opgaver, som bliver omtalt i bemærkningerne her. Er den mulighed der ikke i dag med den måde, som lovgivningen er strikket sammen?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke lige et omvandrende bibliotek på det her område. Der bliver spurgt, om der ikke i dag, altså uden den her lovgivning, er mulighed for, at kommunen kan gøre brug af de pågældende firmaer. Det kan jeg faktisk ikke svare på om eksisterer i dag, men jeg vil sige, at på den her måde er det da i hvert fald en nem ordning, der ikke giver anledning til problemer af nogen art, for det er beskrevet helt og holdent heri, hvordan vagterne skal fungere.

Så siger vi tak til ordføreren – der er ikke yderligere korte bemærkninger – og velkommen til næste ordfører, hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Danmark er et fantastisk land at leve i. Det kan vi alle sammen være enige i. Det er et godt sted at vokse op, stifte familie og blive gammel. På mange måder har vi fundet opskriften på et samfund med en god balance mellem frihed og tryghed. Det er solsiden af historien og fortællingen om Danmark.

Bagsiden af medaljen er desværre en lille smule anderledes. Der hersker stor utryghed blandt vores borgere. Der er skyggesider, der slår ind over vores dejlige land. Det utrygge skal vi komme til livs sammen. L 70 handler banalt set om at åbne op for muligheden for, at danske kommuner i en 3-årig forsøgsperiode kan etablere kommunale tryghedsvagter.

Vi har mange steder i det danske land, der desværre er ekstremt uroplaget, og her fristes man til at spørge, hvorfor politiet ikke bare gør deres arbejde. Sandheden er dog, at politiet er hårdt presset, hvilket betyder, at borgerne oplever længere sagsbehandlingstider, et mindre synligt politi og en benhård prioritering af opgaverne fra politiets side. Der er mange kommuner, der ønsker en mulighed for at komme utrygheden på gaderne til livs, og det her lovforslag giver kommunerne valgmuligheder.

Der er i dag situationer, hvor gaderne er plaget af så meget usikkerhed, at borgerne føler sig utrygge. Jeg er selv fra Østjylland, og i min kreds har f.eks. Aarhus Kommune efterhånden efterspurgt kommunale tryghedsvagter i flere år. For når de lyse nætter og sommervejret banker på, banker kriminaliteten også på i Aarhus Kommune; høj musik langt ud på natten, utryghedsskabende adfærd, sågar gaderæs opleves om sommeren nede på Aarhus Ø, og et hårdt presset politi må ofte melde hus forbi på den opgave, fordi de imens står og ser på, at bandekonflikten også eskalerer.

Derfor er jeg glad for, at vi nu giver kommunen muligheden for at supplere politiets arbejde med kommunale tryghedsvagter, der snart bliver politiets øjne og ører ude i gadebilledet. Jeg tror, de kommuner, der nu i længere tid har efterspurgt sådan en ordning, kommer til at nyde godt af den fremstrakte hånd, vi giver dem. Tilstedeværelsen af kommunernes tryghedsvagter er med til at vise, at vi ikke vender blikket bort fra lovovertrædelser, og jeg tror helt klart, at vi vil opleve, at trygheden vil stige i kraft af tilstedeværelsen af de kommunale tryghedsvagter i det offentlige rum.

Lovforslag L 70 er ikke nyt. Det har været drøftet mange gange tidligere, og senest skulle det stå klar i sommer, men nu står vi her og behandler det. Det er vi på mange måder glade for i Moderaterne. Jeg håber, at lovforslaget får sat skub i udviklingen, hvor de kommunale tryghedsvagter sammen med politiet fortsat kan sikre tryghed i det lokale og kommuner. Moderaterne støtter op om dette forslag. Tak for ordet.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Nu siger ordføreren selv, at politiet er hårdt presset. Kan ordføreren komme med nogen årsager og forklaringer på, hvorfor politiet er hårdt presset i Danmark?

Ordføreren.

Vi har jo alle sammen været klar over, at der har været rekrutteringsproblemer i politiet. Afgangen har desværre været lidt større end tilgangen for et par år tilbage. Kurven er heldigvis vendt. Nu må vi bare på sigt håbe på, at vi kan få optaget så mange politibetjentelever, at vi kan få den her mulighed genskabt. Det er dog ikke det samme som at sige, at tryghedsvagterne skal lave politiets arbejde. De skal være øjne og ører. Så de er ikke politibetjente.

Spørgeren.

Nu kommer jeg også fra Aarhus af, og det er rigtigt, at der var problemer med bilræs nede på Aarhus Ø. Tror ordføreren sådan rigtig oprigtigt, at de mennesker, som laver bilræs, dem, som nu vader hen over sejlbåde dernede og er fuldstændig ligeglade med pligt og pli og hvad som helst, kommer til at lytte til en eller anden tryghedsvagt, der står der? Tror man virkelig, at de unge mennesker, som ikke lytter til SSP-vagter, unge mennesker, der ikke lytter til pædagoger, unge mennesker, der ikke lytter til skolen og nogle gange også har svært ved at lytte til politiet, lige præcis nu vil lytte til kommunale tryghedsvagter?

Ordføreren.

Jeg håber da så sandelig, at hr. Lars Boje Mathiesen bakker op om det her forslag, fordi det vil være med til at sikre trygheden på f.eks. Aarhus Ø. De vagter, der kommer til at gå dernede, får lidt andre beføjelser og muligheder end natteravne og SSP-konsulenter. De får mulighed for at bære kameraer til at filme og henstille til folk at opføre sig ordentligt. De kameraer, de kommer til at gå med, kan også filme de her gaderæs og kan være med til identificere de personer, der kommer til at lave det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak for det. Det her forslag er jo ikke en blomst, der er groet i haven hos SF. Vi er ellers rigtig glade for natur og biodiversitet, men det her er nok lidt en fremmed gevækst, og derfor er vi sådan set også klar med lugejernet, hvis forslaget ikke rammer den rigtige balance. Og hvorfor så det? Ja, det er, fordi vi grundlæggende mener, at det er politiets opgave at sikre fred, tryghed og orden på offentlige gader, torve, pladser og i boligområder rundtomkring i landet. Vi synes, det er en bredt accepteret norm i samfundet, at det er sådan, og politiet besidder også en grundlæggende tillid og dygtighed, som gør, at de kan håndtere den her type sager godt. Og hvis der skal ændres grundlæggende på det – og det kan der jo blive med det her lovforslag – skal vi gå forsigtigt til værks.

Der har jo været ønsker om et vægterkorps med meget vidtgående beføjelser fra Gentofte Kommune, og jeg må bare sige, at jeg synes, det er den forkerte vej at gå. Vi ønsker i SF ikke private vægterkorps, som kan anholde folk og operere på privat grund og køre med blå blink og flyve med droner, bære våben eller har beføjelser til magtanvendelse i øvrigt. Men heldigvis tyder det også på, at Justitsministeriet ikke er blevet fristet af at gå langt ned ad den vej, og det er også fortsat politiets opgave at holde orden i det offentlige rum, mens vagter kun skal udgøre et supplement. Det er heldigvis en tilgang, som sikkerhedsbranchen også selv deler, og det synes vi egentlig er positivt.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er offentlige steder i Danmark, hvor trygheden måske er en anelse besværet, og hvor der er utryghedsskabende adfærd. Jeg vil gerne tilføje, at der selvfølgelig også skal være en grænse for, hvad det er, vi sætter vagter til og sender dem ud i. Der kan jo være områder, der er hårdt plaget af rocker- og bandeaktivitet og lignende, og vi har også en forpligtigelse til at sørge for, at de sendes ud steder, hvor de ikke kommer til skade.

Der var jo et udvalg omkring lige præcis vagter, som blev nedsat i kølvandet på problemstillingen omkring vold mod vagter. Det er sådan, at i Sverige har man regler, hvor man skal sikkerhedsvurdere, inden man bliver udsendt til bestemte opgaver, og så er der faktisk krav til, hvor mange vagter der skal på. Og desværre er det sådan, at hvis man er et vagtselskab, som gerne vil tjene penge, kan man jo lade være med at sætte to vagter på og kun sætte én vagt på, og på den måde kan man så underbyde andre i branchen, mens man gambler med de ansattes sikkerhed, og det synes jeg er ret problematisk. Det burde vi egentlig også have løst, inden vi udvider mulighederne for vagter. Så det synes jeg egentlig at vi burde have sat skik på også, men så vidt jeg har forstået, arbejder det udvalg stadig væk.

Høringssvarene viser også, at der ude i kommunerne er meget forskellige ønsker til ordningen, og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi med det her forslag kan få sikret en mere ensartet model for tryghedsvagter på tværs af landet. Jeg er helt enig i, at der ikke skal følge penge med til den her ordning. Det er en frivillig ordning. Skal der bruges penge, må det være på rigtigt politi. Men jeg vil også godt som landdistriktsordfører beklage, at det her jo nok bliver en ordning, hvor kommunerne ikke er stillet helt lige. Jeg tror i hvert fald, der er mange af de knap så velstående landdistriktskommuner, som ikke har råd til at ansætte kommunale tryghedsvagter, mens der er andre kommuner, der har tegnebogen i orden på en helt anden måde. Dermed kommer det her forslag jo også til – eller der er i hvert fald en risiko for det – at give en skævvridning mellem fattigere og rigere kommuner, og det synes jeg egentlig heller ikke er hensigtsmæssigt.

Nå, men vi har alligevel besluttet os for i SF, at vi støtter det her. Det er en forsøgsordning. Vi synes egentlig, snittet er lagt okay. Det er okay, at man prøver at få nogle flere øjne derude, som måske kan opfange noget, som politiet kan tage sig af. Vi har været meget optaget af, at der ikke sker en opgaveglidning fra politi til vagter. Det synes vi ikke der sker med det her. Myndighedsopgaver er nu engang politiopgaver.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi kan støtte forslaget, men alligevel pege på to indspark fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. De ønsker, at man skal have en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen, når man skal være vagt. I dag er op mod 85 pct. af de under 25-årige vagter faktisk ufaglærte, hvilket kan være problematisk. Og så er de – ligesom jeg har nævnt – også bekymret for sikkerheden. Men vi regner med at lave en række ændringsforslag til det her. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, der er velkommen heroppe, er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Jeg tror, at vi alle sammen kender en bydel eller et område, hvor der hersker utryghed, og hvor utrygheden er blevet en del af hverdagen for mange borgere. Det er en situation, som vi som samfund ikke kan være tilfreds med, og som kræver handling. Som politikere og samfund har vi et ansvar for at sikre ro og orden og skabe trygge rammer for vores borgere. Derfor skal vi drøfte, om der skal indføres en forsøgsordning med tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i samfundet.

Tryghedsvagterne skal spille en vigtig rolle i at skabe tryghed for borgerne i det pågældende område. De vil være til stede i gadebilledet og kunne hjælpe med at forebygge og opdage kriminalitet samt sørge for, at borgerne føler sig sikre og trygge. Vi ved, at politiet har mange opgaver og ikke altid har ressourcerne til at være til stede alle steder på samme tid. Derfor vil tryghedsvagterne kunne supplere politiet og sørge for, at der er en tilstedeværelse i området, som kan forebygge og afhjælpe situationer, der kan skabe utryghed.

Forsøgsordningen kan give mulighed for at afprøve og evaluere tryghedsvagternes arbejde og se, om det kan bidrage positivt til at skabe mere tryghed i samfundet. Der er dog en række forudsætninger, der skal være til stede, for at forsøget bliver en succes, og vi vil gerne understrege, at vi i Danmarksdemokraterne mener, det er vigtigt, at de kommende tryghedsvagter får de nødvendige forudsætninger i form af uddannelse, så de også kan sikre ro og orden og styrke trygheden. Det ser vi frem til at høre mere om.

Derudover mener vi, at vi selvfølgelig også skal sikre tryghedsvagternes sikkerhed i deres kommende arbejde. Det er vigtigt, at de får nogle redskaber, der kan sikre deres sikkerhed, da de højst sandsynlig vil komme i nogle situationer, hvor der også er risiko for, at de kan komme til skade. Det kan være i form af nogle alarmer eller nogle kropsbårne kameraer, de kan have med sig. Der kunne også være en vis sikkerhed i, at tryghedsvagterne ikke skulle arbejde alene, men som minimum i par. Det ville også styrke deres tryghed.

Vi mener, at forsøgsordningen med tryghedsvagter vil være et skridt i den rigtige retning for at skabe mere tryghed og ro i samfundet, og vi ser frem til at se, hvordan det kan bidrage positivt til vores fælles samfund. Så i Danmarksdemokraterne er vi positive over for forslaget, og jeg glæder mig til at drøfte det yderligere i udvalgsbehandlingen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Det her er så typisk Christiansborg. Vi kommer med en alt for kompleks løsning på et meget simpelt problem. Sådan er det tit. Jeg har været vagt og dørmand i 10 år af mit liv. Det er sådan en ting, jeg går og siger, og jeg føler mig inspireret af vores justitsminister, som jo hele tiden går og siger, at han er fra Kastrup. Så jeg er begyndt at sige, at jeg er dørmand og vagt, og vi kan også nævne, at udlændinge- og integrationsministeren hele tiden siger, at han er fra Holbæk – for slet ikke at nævne min egen formand, der vistnok på et tidspunkt sagde, at han var fra en vis by.

Nå, jeg har som sagt været vagt og dørmand, og derfor er jeg måske den eneste her i forsamlingen, der i mit eget liv har haft en direkte kontakt med de her problemer. Lovforslaget åbner op for, at kommuner kan hyre vagter til at skabe tryghed i det offentlige rum, og det lyder jo dejligt. Så kalder man det tryghedsvagter, og så har man opfundet en helt ny kategori af vagter, selv om der allerede findes en vagtuddannelse og vi allerede har uddannede vagter i tusindvis, som går ude i private virksomheder, og som ville kunne passe det her job, hvis vi bare ville tillade dem det. Men de må ikke passe på os i det offentlige rum, for ude i det offentlige rum må de faktisk ikke, som loven er lige nu, fungere som vagter. Det kunne man jo ændre på, man kunne lave det om.

Det er jo sådan set positivt, at man gerne vil gøre noget for trygheden i det offentlige rum, men problemet med forslaget er midlerne. Det er bureaukratiet, der følger med. Der skal være en ny vagtuddannelse parallelt med den allerede eksisterende uddannelse. Hvorfor dog det? Hvorfor ikke forbedre den eksisterende vagtuddannelse, hvis det er, at man ønsker at forbedre den? At man ser sig kaldet til at indføre parallelle ting, er en mærkværdighed for mig. Uniformeringen skal også være ens. Hvorfor dog det? Hvorfor skal det være den samme uniformering i alle dele af landet? Det forhindrer jo de private virksomheder i at kunne stille med deres egne uniformer, som allerede den eksisterende vagtlovgivning siger skal være mærket med »vagt«. Så kunne man, hvis det er, fordi man vil kunne identificere den enkelte vagt, ligesom man kan identificere den enkelte politibetjent med numre, sætte numre på dem.

Der er også mange andre ting. F.eks. skal deres bil mærkes. Igen vil jeg sige, at de eksisterende vagter allerede har biler, der er mærket »vagt« ifølge vagtordningen, så der er jo ikke noget der. Det er, som om vi er i gang med at etablere en parallel ordning uden nødvendigvis helt at kunne forklare hvorfor. For vi kunne jo blot lave den eksisterende lov om, således at folk også kunne få lov til at udføre vagtarbejde i det offentlige rum. Og så kunne kommunerne få tilladelse til at hyre vagter fra de her private firmaer og sende dem ud. Så ville vi også undgå, at det offentlige skulle til at konkurrere med det private om den arbejdskraft, som vagterne er. Det kunne også være en fordel, vi fik ud af det.

Så det burde stå klart for enhver nu, at vi kommer til at stille nogle ændringsforslag til det her. For vi vil gerne forsimple den her ordning betragteligt, så den hurtigere, nemmere og bedre kan komme i gang, og så vi nemmere og hurtigere kan få fat i nogle vagter, der kan komme ud og være med til at opretholde den orden, som forslaget har som målsætning. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og næste ordfører er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Man siger, at i Folketingssalen kan man fortælle store hemmeligheder, uden at det bliver opdaget uden for de her mure. Det er ikke, fordi jeg har store hemmeligheder med, men måske bare lidt fakta, som jeg godt vil dele, og som i al fald vil få alle indbrudstyvene her i landet til at spærre øjnene op.

For i Rudersdal var der i 2022 knap 400 indbrud, dvs. mere end 1 om dagen, men kun i 25 tilfælde førte det til en sigtelse. Så hvis ikke indbrudstyvene allerede har været travle her hen over påskeferien, kan de nærmest risikofrit bevæge sig til Rudersdal. I Rudersdal er kommunalpolitikerne forståeligt nok vældig frustrerede på deres borgeres vegne, og ligesom andre kommuner har de ønsket sig flere muligheder, som kan sætte en stopper for den her utryghedsskabende adfærd.

I Københavns Kommune, i Aarhus Kommune er man i visse områder plaget af unge, der hører høj musik med soundbokse, der får naboerne til at ligge søvnløse, og jeg siger bare: stakkels børnefamilier med små børn, som ikke kan sove i de lune sommeraftener, hvor det altså bliver helt umuligt bare at have vinduet på klem. Her har kommunens medarbejdere kun mulighed for at sætte skilte op og komme med venlige henstillinger – helt ærligt, så har det ikke den store effekt på sommerens unge festaber, som nyder sommervarmen.

I Det Konservative Folkeparti har vi længe kæmpet for at give kommunerne mulighed for at ansætte lokale tryghedsvagter, som kan bidrage til opretholdelsen af ro og orden og være med til at forebygge indbrud og tyveri. Men det lovforslag, som vi behandler i dag, kommer ikke til at have den effekt, vi ønsker i vores parti. Og det bliver heller ikke lige så vidtgående som det, daværende justitsminister Nick Hækkerup ønskede sig og lagde op til.

Hensigten med lovforslaget er at supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden, og vi bakker da op om muligheden for, at man kan henstille til at stoppe forstyrrende adfærd og også foretage foto- og videooptagelser. Men særlig to ændringer mangler på indholdssiden.

For det første vil vi give tryghedsvagterne mandat til at udskrive afgifter i afgrænsede områder, når eksempelvis en gruppe unge holder spontane piratfester, hvor de sviner og hærger og nægter at skrue ned for musikken på en hverdagsaften. Det skal tilsvare de muligheder, en p-vagt har for at udskrive afgifter. For det andet vil vi give vagterne mulighed for at benytte droner, som hurtigt og sikkert kan rykke ud til et indbrud, når alarmen går, og måske endda kan nå at sikre bevismateriale, før tyvene er over alle bjerge.

Vi står i en situation, hvor en håndfuld kommuner døjer med store lokale udfordringer. I København og Aarhus er man rigtig godt trætte af vilde udendørsfester til gene for både børnefamilier og andre borgere, i andre kommuner er man hårdt plaget af indbrud, og derfor giver det rigtig god mening, at man lader kommunerne have tryghedsvagter efter de behov, de har. Men uden de rette beføjelser og de rette værktøjer bliver de jo komplet overflødige.

Man skal være ualmindelig naiv, hvis man tror, at en venlig henstilling fra en tryghedsvagt kan sætte en stopper for en indbrudstyv eller en spontan piratfest i en park. Hele kimen til problemet er jo, at de unge ikke skruer ned, når de pænt bliver bedt om det af de naboer, der gang på gang på gang får ødelagt deres nattesøvn. Og hvad skal de indbrudsplagede kommuner med en tryghedsvagt, der ikke har andre værktøjer end en refleksvest og muligheden for at give en verbal reprimande?

Hovedudfordringen er jo, at de indbrudstyve allerede er over alle bjerge, når politiet når frem. En drone eller en tryghedsvagt med mulighed for at udskrive afgifter kan til gengæld hurtigt rykke ud, stresse og forstyrre indbrudstyvene, og en drone vil kunne fotografere, lyse op og advare om, at der er tyve i området, og også kunne sikre beviser. Og lad mig blot præcisere, at politiets opgaver selvfølgelig stadig er politiets. Der er således ikke tale om, at de forslag, vi kommer med, altså betyder, at opgaver tages fra politiet – slet ikke.

Partierne bag politiaftalen fra 2020 har nu i flere år forhandlet frem og tilbage om de kommunale tryghedsvagter og deres beføjelser, og i mellemtiden er larm og affald fra piratfester blevet en fast gene for talrige borgere i bl.a. sommermånederne. Derfor er det desto mere skuffende, at regeringen så lang tid efter præsenterer et forslag, som er så langt fra målet.

I sidste periode var det venstrefløjen, der blokerede for, at der blev lavet en virksom aftale. Nu har vi fået en regering hen over midten, som påstår at være løsningsorienteret. Der er bare ikke meget løsning over regeringens forslag – tværtimod er det et slag i luften, som på ingen måde holder til mødet med virkeligheden.

Sluttelig har vi et ændringsforslag mere. Det går på processen: Udvid tidsperioden for forsøgsordningen allerede fra starten. For flere siger, at det i forsøgsperioden er et problem både at nå at starte en uddannelse, få uddannet tryghedsvagterne, høste erfaringer. Det tager tid at lave en bekendtgørelse om de relevante uddannelsesmæssige krav. Det hele tager tid, så udvid perioden.

Med dét sagt kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen.

Nu blev ordet drone nævnt flere gange, og det lyder også effektivt; det må jeg medgive. Nu er det mig bekendt sådan, at vi har en droneforordning nede fra EU og vi har en dronebekendtgørelse herhjemme med nogle i øvrigt meget, meget indviklede regler. Eksempelvis skal man have visuel kontakt med en drone, og den må ikke kunne lure ned over andre mennesker. Jeg spørger bare: Kan vi forvente, at der i stedet for de her regler, som er skabt til beskyttelse af folks privatliv, kommer et sæt ændrede regler i forbindelse med behandlingen af det her forslag, når De Konservative skal have ønsket opfyldt om, at droner skal indgå i det her projekt?

Ordføreren.

Man kan i hvert fald forvente et borgerligt parti, der står på sin politik både før og efter et valg. For før valget sagde vi, at vi syntes, det ville være rigtig godt, hvis det er, at man kunne give øgede beføjelser både i forhold til at kunne lave afgifter, men også i forhold til at kunne bruge droner. Det er et stort ønske, især i de indbrudsplagede områder. Og det havde jeg egentlig også et indtryk af at Venstre bakkede op om – i hvert fald indtil de gik i regering.

Spørgeren.

Det er jo fint, at man står ved det, man sagde før valget, og som man også gør nu, men hvis det nu var forkert, eller hvis det var forbundet med problemer før valget, er det jo også forbundet med problemer efter valget, og derfor spørger jeg igen: Er det sådan, at der kommer ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti til dronebekendtgørelse og de regler, der gælder til beskyttelse af privatliv under dronerne?

Ordføreren.

Ja, det skal i hvert fald forstås således, at der kommer et ændringsforslag om brugen af droner til det her lovforslag.

Så er næste spørger fru Zenia Stampe. Værsgo.

Gør det slet ikke indtryk på Det Konservative Folkeparti, at Politiforbundet er skeptiske over for anvendelsen af tryghedsvagter til at, hvad kan man sige, varetage den opgave, som normalt ville være politiets? Og gør det heller ikke indtryk på Det Konservative Folkeparti, at sikkerhedsbranchen, som er dem, der skal ud at gøre de her ting, selv er meget tilfredse med, at de ikke får flere beføjelser, fordi de nemlig også er opmærksomme på, at de ikke er politiet, og at der derfor er en vigtig balance her? Gør de to høringssvar slet ikke indtryk på Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Det er også derfor, at jeg i min tale lige præcis sagde, at det er vigtigt, at de ændringsforslag, vi fremsætter, jo ikke tager beføjelser fra politiet. Når man eksempelvis udskriver en afgift, hvad p-vagter jo gør i dag, så er det jo ikke en politiopgave. Det er p-vagter, som gør det, og tilsvarende vil det kunne være muligt, at man altså giver tryghedsvagterne mulighed for at kunne udskrive de afgifter. Det er måske den allervigtigste, hvad kan man sige, beføjelse, man vil kunne give de tryghedsvagter, hvis det rent faktisk skal kunne batte. Så hvis man ser på den bekymring, som Politiforbundet har, og som sikkerhedsbranchen har – jeg har talt med dem – så er der ikke noget i det, vi lægger op til, som vil betyde, at der er politiopgaver, som overgår til andre.

Spørgeren.

Så lad os forestille os en situation, hvor man står som sikkerhedsvagt og skal udskrive en bøde til nogle unge mennesker, fordi de har skruet for højt op for musikken. Kan ordføreren ikke se, at der kan opstå en konfliktoptrapning, som den her vagt jo netop ikke er uddannet til at håndtere? Så der er jo alt andet lige forskel på at skulle henstille til, at de skal skrue ned for musikken, for ellers ringer man til politiet, og så komme med en bøde til sådan et ungt selskab. Kan ordføreren ikke se, at der kan opstå en måske ikke så rar situation?

Ordføreren.

Men den ikke så rare situation vil jo også kunne opstå, når en tryghedsvagt i refleksvest går over og anmoder om, at der bliver skruet ned. Jeg tror, det er vigtigt, når vi rent faktisk får tryghedsvagter, at de så også har nogle beføjelser. Jeg tror også, de vil blive taget mere alvorligt, hvis det er, at man ved, at der rent faktisk er en konsekvens. Og så vil det jo være sådan, at man altså kan tilkalde politiet, hvis det er, at man vurderer, at der er en utryghedsskabende situation. Det vil man jo også kunne i dag, hvis der er en p-vagt, som står i en tilsvarende situation.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak for talen. Jeg har op til behandlingen af det her lovforslag haft møder med flere forskellige brancheorganisationer omkring det her lovforslag, og ingen af de her sikkerhedsfirmaer ønsker at gøre brug af droner. Gør det ikke indtryk på Konservative?

Ordføreren.

Jeg kan jo sige, at vi i Det Konservative Folkeparti har borgerne for øje, og det er et kæmpeproblem, særlig i Rudersdal, men også i andre kommuner, med indbrud, hvor man risikerer at komme hjem og hele ens hus så er tømt for værdier. Derfor vil vi gerne give en mulighed for, at kommunerne kan få nogle nye værktøjer, og det er eksempelvis at bruge droner, og det er på den anden vis også muligheden for at kunne sikre trygheden. Altså, det at kunne patruljere i området har været meget efterspurgt, og det vil man faktisk kunne gøre med det her lovforslag, men ikke det med droner.

Så vi er på borgernes side, og derfor har jeg beroliget sikkerhedsbranchen med, at der ikke er noget i de ændringsforslag, som vi stiller, som vil betyde, at de pludselig skal til at overtage politimæssige opgaver. For det er der ikke.

Spørgeren.

Tak for det. Når man kigger på den her bekendtgørelse og det her med droner, så skal man jo have en speciel uddannelse til at flyve med droner over beboede områder, og som Preben Bang Henriksen sagde, skal dronen være inden for synsvidde. Så er der også det andet problem, der ligger i det, nemlig at du for at flyve med en drone skal flyve ind over andres private områder.

Kræver det set fra konservativ side en ændring i lovgivningen for at få gjort den her drøm om droner til virkelighed?

Ordføreren.

Vi er optaget af, at man som børnefamilie kan bo på Islands Brygge og nyde en sommer, uden at soundbokse skal forpeste hele miljøet, og i dag er der meget få værktøjer. Og når man ser på, hvad den daværende regering og også, hvad Venstre sagde før valget, hvad de lagde op til af værktøjer, og hvad der rent faktisk er kommet ud af det her lovforslag, så må man bare sige, at det er en noget tandløs udgave, som vi behandler i dag. Jeg havde ønsket, at man stadig væk stod på sin politik. Det gør man så tilsyneladende ikke.

Så er det hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare følge op på det, som hr. Preben Bang Henriksen spurgte om i forhold til de konkrete ændringer, som fru Mai Mercado forestiller sig der skal laves, så man får mulighed for at kunne flyve med drone. For jeg er også optaget af borgerne – det er derfor, vi har fremsat det her lovforslag – men det er jo også sådan i dag, at hvis en drone flyver f.eks. ind over et beboet område, vil man skulle indhente samtykke fra alle de områder, der ligger ved siden af der, hvor man har filmet. Jeg vil bare høre, om Mai Mercado tænker, at det er sådan en ændring, man skal lave – altså, om hun forestiller sig, at det er sådan ude i den brede befolkning, at man tænker, at man gerne vil have sig overvåget af droner, når man sidder og drikker morgenkaffen ude i haven, eller om det måske kunne være en af de ændringer, som er en udfordring, og det bl.a. var derfor, vi ikke har taget det forslag med.

Ordføreren.

I dag findes der jo rigtig mange forskellige typer af naboværn, og heldigvis for det. Jeg kan sagtens se for mig, at der i Gentofte, Rudersdal, Hørsholm kunne være naboområder, hvor man siger, at lige præcis det værktøj vil man gerne bruge. Men det kan man ikke i dag, og det er jo derfor, vi har taget det med. Det er lige præcis for at sikre, at borgerne kan få gavn af sådan et værktøj.

Så må jeg bare sige, at det jo er skuffende, når tidligere justitsminister Nick Hækkerup jo selv var ude at sige, at selvfølgelig kunne det være en mulighed at bruge afgifter som en del af kampen imod den her utryghedsskabende adfærd. Jeg synes, det er let, når det er, at Socialdemokratiet slår sig op på, at de vil utryghedsskabende adfærd til livs, når man så samtidig her i Folketingssalen fremsætter så tandløst et lovforslag sammenlignet med, hvad man tidligere selv har været ude at sige.

Ønsker spørgeren yderligere en kort bemærkning? Man skal bare lige huske at trykke sig ind. Så kan vi bedre styre det. Værsgo, spørgeren.

Det må formanden undskylde at jeg glemte.

Tak for svaret. Jeg vil så spørge igen. Det bliver meget, meget lidt konkret, for man står og har nogle meget, meget store ønsker. Hr. Preben Bang Henriksen sagde det jo også før: Man kan jo godt nå at blive klogere, hvis man finder ud af, at noget ikke kan lade sig gøre. Derfor er det også sådan, at man i Gentofte, eller hvor fru Mai Mercado nu har fået de her henvendelser fra, også ville skulle lave en ansøgning for at kunne få lov til at opsætte en drone, fordi den vil kunne forstyrre flytrafikken. Er det sådan nogen ændringer, som fru Mai Mercado tænker på at vi skal lave, så det ikke længere er et vilkår?

Det, vi har fremsat forslag om, er jo netop muligheden for, at man kan få flere øjne og ører og flere ansvarlige ude i det offentlige rum. Så kunne fru Mai Mercado måske blive lidt mere konkret på, hvad det er for nogen ændringer, som der skal til?

Ordføreren.

Det nævnte jeg også i min ordførertale: muligheden for at bruge droner, muligheden for at kunne udskrive afgifter.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Mener ordføreren, at de her droner skal have lov til uden retskendelse at flyve ind over privat grund?

Ordføreren.

Jeg forestiller mig, at hvis man i et villakvarter er enige om det og alle giver tilsagn om og samtykke til, at det kan være et værktøj, kan det bruges. Men det er klart, at det er sådan noget, der skal udmøntes i lovgivning. Når det ikke er med her, er det jo, fordi Socialdemokratiet og Venstre ikke har taget det med, til trods for at især Venstre før valget var meget åbne for at gå længere end det, som lovforslaget er endt med nu. Og der må man bare sige, at det er ærgerligt, at der er partier, som ikke står for den samme politik før valget og efter valget. Vi står på den samme politik, og derfor kommer vi også med et ændringsforslag, og det kan man så stemme for eller stemme imod.

Spørgeren.

Fint nok med al den historik og Venstre og Konservative. Jeg spørger specifikt til borgernes rettigheder i forbindelse med at flyve en drone ind på privat ejendom. Det er jo et ret, ret voldsomt indgreb i folks privatliv. Man kan jo ligge og tage sol, eller hvad man nu end gør, eller man har bare ikke lyst til, at der skal komme en drone ind på ens ejendom. Er De Konservatives ønske at etablere et kommunalt vagtværn imod folks vilje, eller uden at de har givet direkte samtykke til det, og skal alle give samtykke til det? Hvad hvis der er én i nabolaget, kan man så slet ikke flyve med drone? Det vil sige, at hvis én siger nej, kan der så slet ikke flyves med drone i hele det område, eller hvordan er det?

Ordføreren.

Det forestiller jeg mig skal være med samtykke.

Så er det hr. Morten Dahlin.

Tak. Jeg har en kommentar og et spørgsmål. Først vil jeg til Mai Mercados oplysning sige, at jeg før valget var i debat – i øvrigt med konservative borgmestre – om det her droneforslag, hvor jeg på Venstres vegne tydeligt gjorde klart, at Venstre aldrig har været tilhænger af det her droneforslag.

Men jeg har bare et praktisk spørgsmål: Hvordan forventer man at man skal indhente det her samtykke? Altså, skal det så være sådan, at hver gang der bliver solgt en ejendom i det her område i Gentofte, hvor alle åbenbart synes, det er okay, at der flyver droner ind over deres huse – både med lys og lyd, som ordføreren har sagt, så man kan gøre opmærksom på, at der sker et eller andet – skal kommunen så have til opgave at sige til de nye boligejere: Giver du samtykke til det her? Og hvis der nu er én boligejer på vejen, der ikke giver samtykke til, at droner må flyve ind over deres have med lys og lyd, hvordan skal det så egentlig virke?

Ordføreren.

Jamen det er jo praktik. Spørgsmålet er, om man rent faktisk vil give tryghedsvagterne reelle beføjelser. Og Venstre ved jo godt og hr. Morten Dahlin ved jo godt, at det lovforslag, der ligger nu, er så langt fra det, der blev diskuteret dengang, også i forhold til det, Venstre ønskede, for Venstre ønskede, at der var flere beføjelser, og der er kommet meget få beføjelser. Så det, der vel er det reelle spørgsmål, er, hvordan man kan løbe så meget fra sin politik, når man dengang havde et ønske om flere beføjelser og nu altså stiller sig tilfreds med det lovforslag, der er blevet fremsat.

Vi står på den samme politik. Vi sagde dengang, at vi var åbne over for droner. Det er vi stadig væk. Vi sagde også dengang, at vi var åbne over for at kunne udskrive afgifter, og det sagde Venstre også at de var. Det er Venstre så ikke længere.

Spørgeren.

Vi er rigtig glade for, at der nu rent faktisk kommer tryghedsvagter, så vi kan få lavet en indsats, så der sker noget i forhold til trygheden, bl.a. for boligejere. Men ordføreren kalder det praktik. Altså, vil ordføreren ikke gerne indrømme, at det er ret umuligt at lave et redskab, der kræver samtykke, hvor man skal have droner, der flyver ind over hele boligkvarterer – med lys og med lyd, som ordføreren selv har sagt – hvis nogle boligejere gerne vil have det og nogle ikke vil have det? Den der lille praktiske opgave umuliggør vel i virkeligheden droner som et effektfuldt redskab – er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg virkelig ikke, for jeg tror, at der er visse villakvarterer, hvor man er så hæmmet af indbrud, at det kan være det helt rigtige værktøj dér. Og derfor skal man jo ikke afskrive det. Og det er et ønske fra kommunalt hold. Det er ikke et ønske, der er fundet på herinde – det er et ønske ude i virkelighedens verden, hvor der er så store udfordringer med indbrud, at man ser lige præcis droner som en god mulighed. Det er derfor, vi har taget det med – fordi vi kan se, at man jo står magtesløst ude i kommunerne og ikke kan nå at reagere, før tyvene er over alle bjerge.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og velkommen til den næste ordfører, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Tryghed er enormt vigtigt. Særlig er den tryghed, som borgerne oplever, altså den oplevede tryghed, enormt vigtig. Ligesom hr. Steffen Larsen har fortalt, at han har været dørmand, og ministeren, at han er fra Kastrup, så vil jeg sige, at jeg er fra Nørrebro, og det benytter jeg også enhver lejlighed til. Noget af det, vi savner på Nørrebro, er altså ikke tryghedsvagter, men politibetjente, for det er det, som ville give både en reel tryghed og en oplevet tryghed. Derfor er det, vi efterspørger, ikke tryghedsvagter. Jeg er med på, at i de kommuner, hvor Konservative sidder på magten, har man stirret sig blind på den her idé om tryghedsvagter, og det er jo fair nok.

Grunden til, at vi i Enhedslisten har det svært med det her forslag om tryghedsvagter, er som det første, at det er politiets opgave at sikre tryghed. Det ser vi absolut ingen grund til at udlicitere. Det, at det er politiets opgave, gør, at vi som borgere har mulighed for at føre demokratisk kontrol. Det gør også, at vi som borgere præcis ved, hvor vi skal gå hen, og præcis ved, hvad der sker med vores oplysninger, når vi giver dem til en politibetjent. Det er den ene ting, som vi synes det her lovforslag skaber af problemer, altså at det kan give – hvad skal vi kalde det – en opgaveglidning mellem politiet og de her tryghedsvagter.

Jeg kan jo godt se, at man i lovforslaget har gjort sig meget umage med, at det ikke skal ske. Det kan jeg sagtens se, men det er en bekymring, vi har i Enhedslisten, ligesom vi har den bekymring, at det her lovforslag vil betyde, at nogle kommuner vil benytte sig af den her ordning, nemlig kommuner, der har råd til at gøre det, hvorimod kommuner, som ikke har råd til at gøre det, ikke vil benytte sig af den her ordning. Det skaber altså også en skævhed i, hvor det er tryggest at være. Det bør jo være sådan, at den ordning – lad os kalde det det – der hedder politiet, og som er finansieret af vores skattekroner, gerne skulle være den ordning, der gør, at man har den samme oplevede tryghed og den samme faktiske tryghed, uanset hvor i landet man bor. Så det er en anden bekymring, vi har i forhold til det her lovforslag.

Når det er sagt, ved jeg jo godt, hvor det her er opstået. Det er ikke opstået hos Enhedslisten; det er ikke noget, vi har fundet på. Det er noget, som er kommet med i aftalen om politiets økonomi, som faktisk var det første politiforlig, Enhedslisten deltog i – og det er jeg meget stolt af at vi er en del af – og modsat andre partier, har jeg lyst til at sige, står vi faktisk ved de aftaler, vi laver. Derfor støtter vi selvfølgelig det her lovforslag, selv om vi har rigtig mange bekymringer i forhold til det.

Vi har lavet en aftale, som handler om politiets økonomi, og som er et bredt forlig, hvor der både er nogle ting, som er groet i Enhedslistens baghave, og som vi er rigtig glade for blev en del af den aftale, og nogle ting, som vi ikke er så glade for. Det er jo sådan, det er, når man laver store aftaler. Så må man gå på kompromis. Derfor har jeg måske også lidt svært ved at forstå, hvorfor Konservative ikke er tilfredse med det her lovforslag. Men det er jo heldigvis op til Konservative og ikke mig at afgøre det. Vi har, som jeg har sagt, i Enhedslisten en del bekymringer i forhold til det her lovforslag, men vi støtter det selvfølgelig og ser frem til, at der kommer en evaluering om 3 år, når forsøgsperioden er overstået. Tak.

Vi siger også tak herfra. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører, der er velkommen, er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Det her er også et forslag, som vi har haft vores betænkeligheder ved, men den korte version af det, som jeg så kommer til at uddybe lidt mere om lidt, er, at vi faktisk er ganske tilfredse med den balance, som forslaget er endt på. Det er en rigtig, rigtig fornuftig balance, der imødegår nogle af de bekymringer, vi har haft. En bekymring er selvfølgelig, at man nu skulle udlicitere magtmonopolet, som jo er politiets og statens, til private vagtværn. Det er jo ingenlunde tilfældet, og derfor læser vi selvfølgelig med interesse og lydhørhed høringssvaret fra Politiforbundet, men vi mener, at der er fundet en fin balance, hvor vagterne altså ikke går politiet i bedene eller der sker en opgaveglidning fra politiet, som altså har det her magtmonopol, til private aktører. Det synes vi er afgrænset meget, meget fornemt.

En anden grund til, at vi har været skeptiske, er jo den utryghedsskabende diskurs, der nogle gange hersker i dansk politik. Altså i en verden, i et Danmark, hvor kriminaliteten stort set aldrig har været lavere, men hvor vi politikere hele tiden taler utrygheden op, har vi jo været bange for, at sådan et forslag her skulle skabe et billede i befolkningen af, at det er utrygge tider, og det er heldigvis ikke sådan, det forholder sig.

Omvendt anerkender vi, at der er utryghed i vores samfund, og at der er irritationsmomenter i vores samfund. Altså, når der er nogle, der spiller høj musik, er det måske ikke noget, der ligefrem gør en utryg, men man bliver nok irriteret og kunne godt ønske sig tilbage til gode gamle dage, hvor landbetjenten stod nede på hjørnet og lige gik hen til de unge og bad dem om at skrue ned. Det er jo ting, der generer folk. Der er også den mørke S-togsstation eller tunnelen til toget, som kan gøre nogle utrygge. Det tager vi også alvorligt. Omvendt kan vi godt forstå politiet, som står med begrænsede ressourcer og siger: Jamen vi kan jo ikke forsvare at døgnbemande S-togsstationer eller mørke tunneler, når vi har en vigtig opgave i at forhindre bandekriminalitet, eller hvad det kunne være, der nok er lidt mere et hotspot i sådan et kriminalitetsperspektiv.

Så vi står jo altså med en opgave, som ikke bliver løst i dag – med steder i vores samfund, hvor der er utryghed, hvor der er irritation, og hvor man i gamle dage måske kunne forvente, at politiet kunne træde ind, men hvor vi bare er i en ressourcesituation nu, hvor vi ikke kan forvente det af politiet. Det er bare ærgerligt, at det er sådan, men det er sådan, det er. Og der synes vi, at det kan være udmærket fornuftigt at give kommunerne muligheden for enten at hyre et privat vagtværn eller selv ansætte nogle tryghedsvagter til at være til stede de her steder. Man kunne jo endda en dag tænke det ind i sådan en mere social tilgang, hvor det måske endda er nogle, som både har en efteruddannelse, altså en vagtefteruddannelse, men måske også har en pædagogisk uddannelse. Så kunne man måske endda slå to fluer med et smæk, altså så den, der går ned og beder de unge om at skrue ned, måske også er en, der har en pædagogfaglig baggrund.

Det er jo sådan noget, vi skal høste erfaringer med, og det, der så også gør, at vi med ro i maven kan stemme for det her forslag, er jo, at der er tale om en forsøgsperiode. Så hvad angår de mange forbehold, der har været i dag – bekymringer, med hensyn til om de har beføjelser nok, eller om de træder for meget ind på politiets banehalvdel – er det jo sådan noget, som vi nu kommer til at indhøste erfaringer med.

Vi synes, det er et godt afbalanceret forslag, der tager det alvorligt, at der er områder i vores samfund, hvor man er utryg eller man er irriteret, og hvor politiet ikke har ressourcerne til at sætte ind. Det tager vi hånd om, men på en måde, hvor der ikke sker den her, synes vi, bekymrende opgaveglidning, altså hvor man pludselig udliciterer voldsmonopolet, udliciterer ordenshåndhævelsen fra politiet til private aktører. Det ville vi synes var utrolig bekymrende. Men det er ingenlunde tilfældet, og især fordi de her tryghedsvagter ikke får beføjelser. Det er helt afgørende for os, at de ikke bærer våben, at de ikke udskriver bøder. Som jeg var inde på i mit spørgsmål til Det Konservative Folkeparti, kunne vi jo netop være bange for, hvad der kunne opstå af situationer, utrygge situationer, hvor en vagt jo til trods for en efteruddannelse på ingen måde har den samme baggrund som en politimand. Og hermed kan jeg fornemme, at jeg skal runde min ordførertale af.

Det er korrekt – når formanden rejser sig op, er det netop det, man skal. Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget her. Det er ikke et særlig vidtgående forslag. Det er jo et forsøg, og det vil sige, at Folketinget om nogle år får lov til at forholde sig til det her spørgsmål og får lov til at diskutere det en gang mere. Det er en frivillig ordning, og det betyder jo altså, at der er nogle kommuner, der, hvis de vil det her, og hvis de vil det i den her relativt korte tid, kommer til at investere en del ressourcer i det. Det vil nok også få de fleste til at sige, at det har de ikke nødvendigvis lige smag for, så derfor er det næppe et forslag, der kommer til at revolutionere Danmark. Men der er et par ting, som det her forslag er et udtryk for, og som jeg synes er værd at bemærke.

For det første er sådan et forslag jo kun nødvendigt, fordi der er mange danskere, der går rundt og er utrygge. Man er utryg på togstationen om aftenen, når man går hjem, hvis man går hjem fra byen alene osv. osv., og det er jo et enormt problem. Det sætter også fingeren på det ømme punkt, at vores politi i mange år ikke har været robust og stærkt nok til selv at kunne løfte det antal opgaver, der har været, at vi har et for centraliseret samfund, hvor politikredsene er blevet meget, meget store, hvor vi godt kunne have brugt noget mere lokalt kendskab, hvor det havde været en fordel, at der havde været noget mere lokal ledelse, men også hvor kommunerne måske er blevet meget store. Hvor man før i tiden som kommunalbestyrelse kunne tage en snak med den lokale politimester og finde ud af, hvordan patruljeringen fungerede, eller hvor der kunne være ballademagere – måske endda nogle, som de lokale betjente kendte til – så har man måske ikke helt den nærhed i dag. Der er noget af det, der er gået fløjten, og det er et problem.

Så er der selvfølgelig også det forhold, at det danske samfund igennem de sidste mange år har været udsat for en meget, meget stor indvandring fra nogle kulturer, og man må jo sige, at de mennesker har haft svært ved at tilpasse sig Danmark, og det har så betydet, at rigtig mange danskere er utrygge i det offentlige rum. Det er jo også et enormt problem.

Jeg vil ikke vove mig ud i nogen dronediskussioner eller alt mulig andet. Jeg vil sige, at målsætningen for os er, at vi får et så stærkt politi over de næste år, at vi, når vi skal evaluere det her forslag, kan sige: Det er en forsøgsordning, det er noget, vi har prøvet, men vores politi er stærkt nok til at favne alle opgaver, og derfor har vi ikke noget behov for det her.

Hvis man skal gå den her vej, så synes jeg, at Liberal Alliances ordfører kom med nogle forslag, der var ret fornuftige, men jeg ville stadig væk foretrække, at vi havde et væsentlig stærkere politi. Det er vores målsætning.

Tak for ordet, formand.

Vi siger tak for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Lars Boje Mathiesen som privatist. Velkommen.

Kommunale tryghedsvagter. Hvem kan have noget imod, at der kommer mere tryghed i samfundet? Det kan jeg ikke i hvert fald. Vi ønsker jo alle sammen mere tryghed, og vi ønsker alle sammen mere sikkerhed. Vi ønsker alle sammen, at vi kan sende vores børn af sted på bussen, også om aftenen, uden at de skal være bange for at blive overfaldet, at de kan stå på banegården, også en fredag eller lørdag aften, uden at der sker dem noget. Men vi skulle godt en time hen i debatten, før man satte fingeren ned på, at når der bliver utryghed, er det, fordi der er nogle, der skaber den her utryghed, og alt andet er jo bare symptombehandling. Folketinget burde tage fat i det, som skaber utryghed og burde kigge på, hvad det er for et samfund, vi har. Det er det her konsekvensløse samfund, hvor vi tillader en ny form for aggressivitet, en ny form for aggression over for andre mennesker, fordi vi ikke har samme pli, hvad angår opdragelse og ordentlig opførsel, mere.

Kommunale tryghedsvagter kommer ikke til at genskabe det. Jeg har arbejdet med unge mennesker i over 20 år, og de mennesker, de unge mennesker, som vi godt ved det her også handler om, kommer ikke til at have den fornødne respekt for endnu en kommunal medarbejder. Det kommer ganske enkelt ikke til at ske. For de har ingen respekt for folkeskolelæreren, de har ingen respekt for pædagogen, de har sandsynligvis ingen respekt for SSP-medarbejderen, og så kommer de heller ikke til at have respekt for en kommunal vagt. Det kommer ikke til at ske! I bedste fald er det her nytteløst, i værste fald gør det, at man i længere tid ikke tager fat omkring de egentlige problemer. Grundlæggende er jeg stor tilhænger af, at man giver kommunerne større handlefrihed, og det er derfor også fint, hvis kommunerne gerne vil de her ting, og så skal de have størst mulig frihed til det herinde fra Folketingets side af. Så det kan jeg sådan set godt støtte.

Men jeg undrer mig over noget. Jeg håber, at justitsministeren kan bringe klarhed over det element i lovforslaget under bemærkninger, hvor der står – og jeg citerer:

»Politiet vil således kun, hvor der foreligger særlige grunde, kunne tillade udøvelse af vagtvirksomhed på offentlige veje, pladser og lignende ...«.

Det er simpelt hen ny viden for mig, at politiet ikke må udøve vagtvirksomhed, patruljere og skabe tryghed. Det kunne jeg godt tænke mig justitsministeren kunne komme nærmere ind på, for så kunne vi tage fat der, og så kunne vi da give politiet tilladelse til det, hvis det under den nuværende lovgivning ikke er muligt.

Så jeg har en lang række spørgsmål. Liberal Alliance rejste også nogle ting, bl.a. hvorfor der er behov for en helt ny uddannelse, hvorfor det skal være kommunalt. Kunne det reelt set løses ved, at man bare måtte ansætte private? Bruger vi forkerte løsninger her, og bruger vi for mange penge administrativt og bureaukratisk i forhold til at kunne løse opgaven lettere, end man gør nu? Så det har jeg et par spørgsmål til.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Velkommen til.

Tak, formand. Det bliver kort. Vi er stadig væk lidt i en proces i Alternativet. Imod det her forslag taler, at vi faktisk hellere vil bruge ressourcer på et blødende politi. Det kan også godt sagtens være, som den forrige ordfører siger, at endnu en kommunal medarbejder ikke vil blive respekteret. Men vi går så sandelig ind for forsøget, og derfor overvejer vi også på den positive side at se, om det her kan komme til at fungere. Så vi er som sagt ved at tage stilling. Imod er, at vi hellere vil bruge penge på et blødende politi; for er, at vi har et forsøg, og så kan vi bare stoppe det, hvis ikke vi synes, det er godt.

Der er lige et enkelt spørgsmål fra hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak for den korte tale. Du siger, at du hellere vil bruge ressourcerne på politiet. Vi tager jo ikke ressourcer væk fra politiet. Kommunale penge går jo normalvis ikke til politiet. Så hvordan kan du tage de her to ting sammen?

Vi skal lige huske ikke at bruge direkte tiltale. Det er rigtig fint.

Ordføreren.

Jamen det var også udtrykt på den måde, at vi hellere havde brugt den her type midler på politiet, at vi hellere havde brugt de her offentlige midler på politiet. Men jeg forstår godt, at det er kommunale penge. Så det kan vi ikke her. Men vi synes, at politiet bløder, og jeg ville ønske, at den her debat handlede om at tilføre politiet nogle flere midler.

Spørgeren.

Jamen den her debat handler jo ikke om politiet. Den handler jo om tryghedsvagter, og tryghedsvagter har jo ikke noget at gøre med politiforliget og det at styrke politiet. Det er kommunerne, der har efterspurgt hjælp til tryghed, til noget tryghedsskabende, til at få hjælp til vagter. Så jeg har stadig væk lidt svært ved at forstå, hvordan man kan sammenligne det, at vi mangler ressourcer til politibetjente, med, at kommunerne vil bruge deres egne midler til at hyre vagterne.

Ordføreren.

Det er et fair spørgsmål. Jeg havde hellere stået her og behandlet en sag, der handlede om at give politiet nogle flere midler. Og den type tryghed med, at nogle kommuner kan betale sig fra det, er heller ikke vores superlivret. Men nu må vi se. Det er et forsøg, så vi overvejer at stemme for.

Vi siger tak til ordføreren, og så siger vi velkommen til justitsministeren.

Tak for ordet, og tak også til alle ordførerne for de faldne bemærkninger og for diskussionen. Det er jo tydeligt at høre, om end der er variationer i begejstringen for forslaget, at der om ikke andet er bred opbakning at finde, og det er vi selvfølgelig glade for.

For i Danmark skal man kunne færdes trygt og frit i det offentlige rum, uanset hvor man færdes og på hvilken tid af døgnet. Det skal ikke være sådan, at man er bange for at gå en aftentur i mørket eller lade sine børn tage S-toget hjem fra en bytur. Jeg er derfor glad for, at vi i dag behandler et lovforslag, som er et skridt på vejen for at sikre øget tryghed i det offentlige rum.

Konkret går lovforslaget ud på at etablere en forsøgsordning, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden. Det er klart, at kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er en opgave for politiet, og det er på ingen måde tanken, at de kommunale tryghedsvagter skal erstatte politiet. Men efter regeringens opfattelse vil det kunne have en positiv effekt på trygheden generelt, hvis der kommer flere ansvarlige voksne i det offentlige rum.

De kommunale tryghedsvagter vil kunne anvendes i områder, som er særlig præget af utryghed. Det kan f.eks. være i områder med støj og larm fra fester og forsamlinger, der er rykket ud i det offentlige rum, eller det kan være i områder, hvor der er en særlig risiko for indbrud. Tryghedsvagterne vil kunne bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra øjne og ører for politiet. Tryghedsvagterne vil også kunne henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd, og ved hjælp af kameraerne vil vagterne kunne dokumentere forstyrrelse af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold.

Det vil være op til de enkelte kommuner, om kommunerne vil gøre brug af ordningen. Tryghedsvagterne skal være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Vi foreslår endvidere, at tryghedsvagterne skal gennemgå en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Tryghedsvagterne skal som nævnt supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden. Der er altså således ikke lagt op til, at tryghedsvagterne skal erstatte politiets arbejde eller patruljering. Derfor får tryghedsvagterne heller ikke beføjelser til at udstede bøder eller andre politimæssige beføjelser. Brancheorganisationerne på vagt- og sikkerhedsområdet har også været meget tydelige på det her punkt. De ønsker ikke, at tryghedsvagter tildeles politimæssige beføjelser.

Med lovforslaget lægges der op til, at forsøgsordningen vil løbe i 3 år fra den 1. juli 2023, og tanken er, at tryghedsvagterne vil anvendes til sommer, hvor mange aktiviteter rykker ud under åben himmel. Alle kommuner vil uden særlig tilladelse kunne gøre brug af forsøgsordningen i perioden, og jeg håber, at ordningen vil blive taget godt imod af alle landets kommuner. Det afgørende for regeringen er, at alle kan opholde sig trygt og frit i det offentlige rum, og jeg er derfor også glad for, at kommunerne med den foreslåede forsøgsordning får et nyt redskab i deres arbejde med at øge trygheden lokalt, og jeg er overbevist om, at lovforslaget vil kunne bidrage til at skabe et tryggere samfund.

Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget og står som altid til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Steffen Larsen. Værsgo.

Vil ministeren svare mig på: Hvor lang tid tager det at få lavet og udbredt en ny vagtuddannelse på landets amu-centre eller lignende steder, hvor de her kurser skal foregå? Hvis de først er ude, et år efter loven er vedtaget, er vi jo i den situation, at vi ikke når at have nogen, der er uddannede, i hvert fald ikke til hverken sommeren eller vinteren eller noget nu her. Så er det jo først i sensommeren 2024, at vi har vagter. Og hvis forsøgsordningen slutter i 2026, er det så ikke en meget kort periode at have en forsøgsordning, hvis vagterne først skal uddannes og vi først skal have dem i drift derefter?

Ministeren.

For det første, og som ordføreren også selv nævnte i sin ordførertale, er der jo allerede i dag en vagtuddannelse og dermed også en vagtuddannelse, som vi kan videreføre erfaringerne fra. Jeg har i talende stund ikke en præcis tidsramme for, hvor lang tid det tager at lave en ny særlig uddannelse. Men det er klart, at vi kommer til at inddrage vagt- og sikkerhedsbranchen i udformningen af den, og vi kommer i øvrigt også til – apropos ordførerens egen ordførertale – at gå positivt ind i drøftelser med vagt- og sikkerhedsbranchen om at lave en generel forbedret vagtuddannelse.

Spørgeren.

Det lyder jo meget godt, at man i stedet for at lave en ordning ved siden af vil gå i gang med egentlig at tage og bruge de nuværende vagter. Det er det, jeg hører ministeren sige: at man vil bruge de vagter, som allerede er uddannede på den eksisterende ordning. Vil man så tillade, at de kunne blive brugt i det her?

Ministeren.

Nej, altså, der lægges med lovforslaget op til, at der skal fastsættes nærmere regler om tryghedsvagternes uddannelse, og også, at tryghedsvagterne ud over den almindelige vagtuddannelse skal gennemgå en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft i kommunerne. Så derfor ville der skulle udformes en uddannelse. Jeg tror, det, jeg sagde i mine bemærkninger, er, at der jo heldigvis i dag er en eksisterende uddannelse, man kan tage afsæt i. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt et klart svar på, hvor lang tid det vil tage, men det vil jeg selvfølgelig kunne forsøge at besvare i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Så er det fru Mai Mercado.

Tak. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi gerne så, at man var gået længere med lovforslaget. Men jeg vil også gerne stille et spørgsmål i forhold til forsøgsperioden, for før man får etableret uddannelsen, før man får de første igennem uddannelsen, før bekendtgørelsen for uddannelsen er færdig, kommer der jo til at gå tid, og jeg synes bare ikke, at det svar, der blev givet til Liberal Alliances hr. Steffen Larsen var sådan meget præcist. Så jeg vil egentlig bare stille et andet spørgsmål. Måske skulle man så gå den anden vej og udvide forsøgsperioden, så den ikke kun var på 3 år. For det, vi kan være bekymrede for, er, at så kommer man om 3 år og siger: Nå, det var der søreme ikke nogen der brugte – det var nok, fordi der ikke var nogen, der havde et ønske om det. Men det kan jo bare være, fordi man ikke kunne komme i gang hurtigt nok. Så vil ministeren være indstillet på det?

Ministeren.

Altså, i udgangspunktet har vi lagt op til en 3-årig forsøgsperiode, fordi vi synes, at det ud fra en samlet afvejning afspejler – som flere ordførere også har sagt i forbindelse med behandlingen her – de balancer, der har været i udformningen af den her ordning, mellem de forskellige partiers ønsker og mellem de høringssvar, som er blevet afgivet.

Det er vores vurdering, at vi inden for den forsøgsperiode både kan nå at etablere uddannelsen og nå at få ordningen løbet ordentligt i gang. Og som jeg også nævnte i min bemærkninger, er det jo tanken, at ordningen skal gøres klar til brug inden sommer. Så vi holder fast i, at det skal være en forsøgsperiode på 3 år, og vi vurderer også, at det er en fornuftig tidsramme til at afprøve det her. Og så kan vi jo så med afsæt i de erfaringer, der er gjort, diskutere, om det her skal være en permanent ordning efterfølgende.

Spørgeren.

Men er ministeren ikke enig i, at der er en reel problemstilling, i forhold til at den her forsøgsordning aldrig kommer ud at virke, fordi det kommer til at tage for lang tid at løbe den i gang, både i forhold til at få lavet selve uddannelsen og få de første kørt igennem uddannelsen, og at man dermed risikerer, at det er en ineffektiv forsøgsperiode, som ikke har ret mange resultater, når man når til udgangen af perioden? Og har Socialdemokratiet ikke også en interesse i, at det, når man får tryghedsvagter, bliver et effektivt redskab?

Så hvad er til hinder for det, og hvad forrykker den her balance i forhold til at udvide den forsøgsperiode på 3 år til eksempelvis 4 eller 5 år?

Ministeren.

Jamen ordføreren har fuldstændig ret i, at Socialdemokratiet og i øvrigt også regeringen som helhed bestemt har en interesse i, at den her ordning bliver en succes og bliver brugt, og at vi i øvrigt også får indsamlet så mange erfaringer fra forskellige kommuner, at vi kan lave en samlet afvejning af, om det her er noget, der skal gøres permanent. Så derfor vil vi jo gøre alt, hvad vi kan, for at det bliver sådan, når lovgivningen er vedtaget, at alle elementer i ordningen også bliver implementeret så hurtigt som muligt og bliver klar til brug.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak. Jeg synes, vi kommer lidt nærmere, i forhold til hvad uddannelsen skal indeholde. Men jeg håber, at ministeren vil holde fast i, at det skal være en erhvervsfaglig uddannelse, så der rent faktisk er noget ordentlig uddannelse og ikke kun de 6 uger, som rigtig mange vagter har, når vi nu kommer til at sende dem ud på offentlige gader og stræder. Det, jeg egentlig vil spørge til, er det her, som vagt- og sikkerhedsfunktionærerne siger, nemlig at de er bekymrede for sikkerheden og egentlig helst vil have os til at stille et krav om, at der skal være to på en opgave hver gang af hensyn til vagternes sikkerhed, når vi nu sender dem ud offentlige steder. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Jamen jeg har også noteret mig høringssvaret. Vi har også, som ordføreren er bekendt med, jo lagt op til, at kommunerne selv kan disponere efter det, og at det er muligt at sende en på opgave ad gangen. Jeg er åben over for at drøfte det videre i udvalgsbehandlingen, men grundlæggende synes vi jo, at det her er en forsøgsordning, og derfor skal kommunerne jo selvfølgelig også gøre sig erfaringer med at bruge kommunale tryghedsvagter i forskellige former, hvad enten de går i hold eller går alene.

Spørgeren.

Problemet er jo, at man godt kan hyre et eller andet vagtværn ind til at løse opgaven for en. Og man kan sige, at hvis man er et vagtværn, som er mest optaget af at tjene penge og måske ikke så meget er optaget af sikkerheden for sine vagter – det er nok dårligt for business i længden – så kan man jo nøjes med at sætte én vagt på, hvor der egentlig skulle have været to vagter på. Og dermed bliver det et konkurrenceparameter, og det er jo en lidt ærgerlig tilgang. I Sverige er det sådan, at man skal foretage en sikkerhedsvurdering fra opgave til opgave, og så er der faktisk nogle lovkrav om, at man skal sætte et antal vagter på alt efter det sikkerhedsmæssige perspektiv. Hvad synes ministeren om sådan en idé?

Ministeren.

Jamen jeg synes jo, at vi allerede i hele ordningens udformning har været inde at afveje, også i forhold til det sikkerhedsmæssige perspektiv. For der er jo i virkeligheden tale om udelukkende at være øjne og ører og supplement til politiets øvrige arbejde. Altså, det vil jo sige, at der ikke er nogen vagter, der skal gå i clinch, så at sige, f.eks. ved en forbrydelse, der er under opsejling, eller for den sags skyld lægge sig imellem i et overfald eller lignende. Alle vagter er udstyret med det her særlige nummer direkte til politiet, som det er tanken man skal kunne benytte sig af. Og jeg tror, der kan være noget fornuftigt i, at vi i forsøgsperioden både gøre os erfaringer med folk, der får opgaver alene og sammen med flere.

Tak. Så er det hr. Preben Bang Henriksen.

Tak. De her vagter kommer jo tæt på situationer, som er noget tilspidsede, kan man sige. Derfor vil jeg godt høre, om justitsministeren kan bekræfte, at de pågældende vagter vil være en personkreds, der er omfattet af straffelovens § 119, altså ligesom offentligt ansatte, der udfører hverv med deraf følgende skærpet straf, hvis der sker dem noget.

Ministeren.

Det kan jeg svare kort på. For ja, det kan jeg bekræfte: Dem, der arbejder som eller udfører funktion som kommunale tryghedsvagter, vil være omfattet af straffelovens § 119.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.