Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 7
Offentligt
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
CCUS-puljer: midlertidig lagring og naturlige kilder
20. december 2022
Der er på baggrund af 1. lovbehandling den 20. december 2022 af forslag til lov om
ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
(Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af
økonomiske forpligtelser) spurgt ind til designet af støtteudbud for CCUS-puljer og
naturlige kilder til CO2-lagring.
Svar:
CCUS puljer støtter permanent geologisk lagring af CO₂
CCUS-puljerne skal jf. de politiske aftaler herom sikre markante reduktioner til
Danmarks klimaregnskab i 2025 og 2030. Undersøgelser har godtgjort, at kun per-
manent geologisk lagring af CO₂ opfylder de politiske aftalers mål om lagringseffekt
i 2025 og 2030, hvilket er årsagen til, at de puljer der får hjemmel med Lovforslag
7, er afgrænset til permanent geologisk lagring af CO₂.
Energistyrelsen har i forbindelse med CCUS-puljernes design og udmøntning un-
dersøgt og vurderet, at klimaeffekten ved naturlige kulstofoptag er usikker og uan-
selig på kortere sigt. For andre midlertidige lagringsformer, fx teknologisk lagring
af kulstof i byggematerialer, peges der på, at IPCCs retningslinjer ikke giver mulig-
hed for at medregne denne form for kulstoflagring i Danmarks udledningsopgø-
relse til FN.
Med CCS-køreplanen af 14. december 2021 blev det aftalt at arbejde for at fremme
negative emissioner gennem udvikling af et fælleseuropæisk certifikationssystem for
CO₂-optag. EU-Kommissionen har den 30. november 2022 fremlagt et forslag til
dette certifikationssystem, der bl.a. sigter mod at udvikle metoder til bestemmelse
af lagringseffekt og tidshorisont fra naturlige kulstofoptag samt midlertidig lagring
af kulstof i fx byggematerialer. Der vil i de kommende år blive samarbejdet interna-
tionalt om at undersøge, hvordan andre former for CO₂-optag kan udvikles og op-
gøres.
Regeringen vil løbende følge udviklingen for naturligt kulstofoptag og midlertidige
lagringsformer og vurdere, om teknologisk udvikling og eventuelt nye opgørelses-
retningslinjer gør det muligt at udvide anvendelsesområdet for CCUS-puljerne.