Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 7
Offentligt
2641401_0001.png
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-
anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-
syning, lov om Energinet og lov om elforsyning
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. december 2022
J nr.
2022 - 230
Udvalget har i brev af 20. december 2022 stillet mig følgende spørgsmål 7 til Lov-
forslag L 7, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra The-
resa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 7
Hvor store kan de økonomiske omkostninger for staten, kommunerne og borgerne
risikere at blive? Det nævnes, at det er staten og kommunen, som er økonomisk
ansvarlige, hvis de vindende underleverandører ikke kan leve op til aftalen.
Svar
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at en kommune i udgangspunktet er
stillet over for samme økonomiske forpligtelser, som en privatejet virksomhed.
Derudover vil jeg understrege, at lovforslaget vedrører kommunens adgang til at på-
tage sig de økonomiske forpligtelser, som er nødvendige for, at en kommunalt ejet
virksomhed kan indgå kontrakt med staten i forbindelse med første fase af CCUS-
puljen. Dette følger af aftalen om rammevilkår for CO
2
-lagring af 21. juni 2022. Det
er den vindende virksomhed, der forpligter sig for hele værdikæden, ligesom det er
den vindende virksomhed, som modtager hele støtten.
I første fase af udmøntning af CCUS-puljen skal der stilles en bankgaranti som sik-
kerhed for staten på 600 mio. kr. ved indgåelse af kontrakten, forventeligt i marts
2023, som dækker de tilfælde, hvor den vindende virksomhed ikke opfylder sine for-
pligtelser under kontrakten.
Såfremt den vindende virksomhed ikke leverer minimumsmængden på 0,4 mio. ton
CO
2
årligt fra 2026, vil staten som udgangspunkt kunne opkræve en bod på op til
maksimalt 110 mio. kr. per år målet ikke opnås. Staten har dermed overført risikoen
for hele værdikæden til den vindende virksomhed.
Det konkrete samlede beløb, som en kommune er økonomisk forpligtet for, afhænger
af det endelige bud, som der indgås kontrakt om, og den endelige udmøntning af
puljen. Derfor er de nævnte beløb ikke nødvendigvis udtømmende.
Hvis den vindende virksomhed har lovet yderligere CO2-reduktioner ud over mini-
mumskravene, vil der også være en ekstra bod for ikke-leverance heraf. Denne bod
skyldes et hensyn til, at en byder ikke må kunne snyde sig til en kontrakt ved at love
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2
L 7 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor store de økonomiske omkostninger for staten, kommunerne og borgerne kan risikere at blive, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2641401_0002.png
CO
2
-reduktioner, vel vidende at de ikke kan leveres. Den samlede mulige bod for
ikke-leverance af disse reduktioner afhænger af den indgåede kontrakt.
Hvis kontrakten misligholdes i et væsentligt omfang, f.eks. ved flere år uden de for-
ventelige CO2-reduktioner og med maksimal bod som følge – vil den kunne blive
ophævet af Energistyrelsen.
Endvidere er det væsentligt at bemærke, at det er muligt for virksomheden at ud-
træde af kontrakten efter tidligst 8 år (jf. exitklausulen). I sådanne tilfælde skal der
indgives en skriftlig opsigelse 3 år forinden opsigelsens ikrafttrædelsesdato.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2