Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 7
Offentligt
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-
anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-
syning, lov om Energinet og lov om elforsyning
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. december 2022
J nr.
2022 - 230
Udvalget har i brev af 20. december stillet mig følgende spørgsmål 2 til L 7, som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius
(ALT).
Spørgsmål 2
Vil ministeren uddybende redegøre for, hvorfor det er så nødvendigt at hastebe-
handle lovforslaget og herunder oplyse, hvilke konkrete konsekvenser det ville have
for udbuddet og byderne, hvis Folketinget havde haft mulighed for behandle lov-
forslaget i en almindelig proces og loven kunne træde i kraft f.eks. den 1. februar
2023?
Svar
Lovforslaget vurderes at være af hastende karakter, fordi tilbudsgiverne på CCUS-
puljens første fase har frist den 10. februar 2023 til at afgive endeligt og bindende
bud på puljen. Energistyrelsen har mulighed for og forventer at tildele én kontrakt.
Lovforslaget sikrer Energistyrelsen hjemmel hertil. Derudover sikrer lovforslaget, at
private såvel som kommunale virksomheder hurtigst muligt har klarhed om vilkår og
rammerne, inden de afgiver deres endelige bud. Navnligt sikrer lovforslaget kommu-
ner og kommunale anlæg klare rammevilkår forud for afgivelse af endeligt bud på
CCUS-puljens første fase inden den 10. februar 2023.
Hvis lovforslaget først træder i kraft den 1. februar 2023, vil virksomheder meget sent
have klarhed om vilkår og rammerne, inden de skal afgive deres endelige bud på
første fase af CCUS-puljen. Hertil bemærkes, at det vurderes afgørende, at bl.a.
kommunalbestyrelsen har så god tid som muligt til at træffe beslutning om at påtage
sig den økonomiske forpligtelse, som er en forudsætning for, at de kommunalt ejede
virksomheder kan levere et endeligt bindende tilbud og indgå en kontrakt med staten.
Dette vurderes, at være svært for kommunalbestyrelsen, såfremt at de først har klar-
hed om reglerne den 1. februar 2023.
Udskydes loven yderligere medfører det, at det igangværende udbud om første fase
af CCUS-puljen og indgåelse af kontrakten må udskydes, idet Energistyrelsen mang-
ler en hjemmel til at gennemføre udbuddet. Afhængigt af varigheden af udskydelsen
vil det kunne betyde, at udbuddet skal gå om.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2