Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 7 Bilag 1
Offentligt
2640963_0001.png
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Center i departementet
Undergrund, viden og adfærd
HØRINGSNOTAT
Team
Undergrund og forskning
Dato
15. december 2022
J nr.
2022-230
Høringsnotat vedr. forslag til ny lov om fremme af
udfasning af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledninger - nu lov om
ændring af lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af
CCUS-puljer m.v.)
Lov om fremme af udfasning af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledninger blev
sendt i ekstern høring den 7. juli 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 18. august
2022.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde har Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
vurderet, at de foreslåede regelændringer kan håndteres inden for rammerne af lov om effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion (tidligere lov om fremme af energibesparelser i
energiforbruget).Der er derfor nu tale om et forslag til ændringslov for denne lov, og ikke en
ny selvstændig hovedlov.
Der er modtaget i alt 8 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 7 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
ARC, C4, Dansk Fjernvarme, Danske Havne, Danske Rederier, Forsyningstilsynet samt
Landbrug & Fødevarer.
Byggeskadefonden har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de modtagne høringssvar.
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringsnotatet vedrører tre temaer, som er den foreslåede hjemmel til at gennemføre udbud
af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO
2
, den foreslåede hjemmel til
kommuners økonomiske forpligtelser i forbindelse med kontraktindgåelse om tildeling af støtte
til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO
2
samt
bemærkninger af generel karakter.
/ VISHE
Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
ARC
anfører, ”at der bør indføres negative afgifter på den biogene udledning af CO2.
Kombineret med den kommende afgift på fossilt CO2 vil det sikre den mest
omkostningseffektive incitamentsstruktur til at investere i CO2-fangst.”
Side 1/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
C4
anfører, at: ”Overordnet støtter C4, at der med lovforslaget skabes en mere fleksibel
lovgivning, hvor ministeren kan udarbejde udbudsmateriale til fremtidige CCUS-puljer og
lignende. Hermed sikres, at puljer og støtteordninger kan udarbejdes med fokus på puljernes
formål og dem, der skal modtage støtten. Men den ensidige fokus på puljer er uheldig, da den
kan bremse en del af udviklingen frem for at understøtte den. Når puljer udbydes til et enkelt
eller få modtagere af midler, vil leverandører fokusere pa at vinde puljemidler frem for at
udvikle og etablere markedsbaserede løsninger, som Danmarks erhvervsliv kan få gavn af.
På sigt bor der derfor fokuseres på stabile og langsigtede regulatoriske og finansielle rammer,
frem for puljemidler, der støtter enkeltprojekter. De stabile og langsigtede regulatoriske og
finansielle rammer kunne for eksempel indeholde pris på lagret biogen CO₂ (negativ CO₂-
kvotepris) og pa CO₂ anvendt i grønne brændstoffer.”
C4
anfører videre at: ”Det fremgår af lovforslagets høringsbrev, at loven vil kunne rumme
bemyndigelse til, at ministeren kan iværksatte initiativer til indfrielse af klimalovens
målsætninger. C4 noterer sig, at disse initiativer i lovforslaget er blevet begrænset til udbud i
forbindelse med puljer, der vedrører CO₂-fangst, -transport, - lagring og -anvendelse. C4 så
gerne, at også andre initiativer end udbud i forbindelse med puljer kunne vare omfattet af
lovforslaget. Det kunne fx vare udmøntning af puljer uden decideret udbud, regulering af
tekniske standarder, etablering af incitamentsstrukturer for en negativ CO₂-kvotepris (lagret
biogen CO₂) og omvendte auktioner.”
Dansk Fjernvarme
anfører, at de ”finder det positivt, at lovforslaget sikrer den nødvendige
bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde CCUS-udbud,
herunder både i forhold til udmøntning af CCUS-puljen og evt. fremtidige puljer. Vi er desuden
enige i ministeriets vurdering af, at det er hensigtsmæssigt, at lovforslaget muliggør, at
fremtidige initiativer til brug for realisering af klimalovens målsætninger hurtigt kan
iværksættes, samt at bemyndigelsen udformes bredt, således at bemyndigelsen også kan
anvendes ved fremtidige energipolitiske initiativer om udbud af støtte til hele eller dele af
CCUS-værdikæden, jf. bemærkningerne til lovforslaget.”
Danske Rederier
anfører, at de ”er positive over, at der sættes rammer for CO2-fangst, -
transport, og lagring eller anvendelse (CCUS), blandt andet ved forslaget om, at klima-, energi-
og forsyningsministeren gives bemyndigelse til at afholde udbud af støtte til CCUS til brug for
udmøntningen af CCUS-puljen og eventuelle fremtidige puljer, der støtter CCUS.”
Landbrug & Fødevarer
anfører, at ”L&F bakker op om, at der tilvejebringes bemyndigelse til,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan iværksætte initiativer til indfrielse af klimalovens
målsætninger, herunder afholde udbud af støtte til fangst, transport, og lagring eller
anvendelse af CO2, herunder udmøntning af den såkaldte CCUS-pulje, og udmøntning af evt.
fremtidige puljer afsat inden for rammerne af den årlige finanslov, der leverer CO2-reduktioner
og fremmer udfasning af fossile brændsler.
Vi ser frem til at forholde os til udmøntningen af de mere konkrete kriterier, der vil gøre sig
gældende for den kommende CCUS-pulje og andre relevante puljer.
Side 2/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2640963_0003.png
Ministeriets bemærkninger:
Klima-,
Energi
og
Forsyningsministeriet
bemærker,
at
den
daværende
regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet besluttede med
Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (herefter benævnt: Klimaaftalen 2020)
at investere massivt i løsninger, der kan indfange CO
2
fra f.eks. skorstene for så at pumpe den
i undergrunden (CCS) eller genanvende den indfangede CO
2
til f.eks. grønne brændsler
(CCU), bl.a. for at realisere klimalovens målsætninger. Aftaleparterne traf med Klimaaftalen
2020 beslutning om at afsætte 16 mia. kr. til en teknologineutral og markedsbaseret pulje
(CCUS-puljen) til at indfange, transportere og lagre CO
2
med henblik på at opnå en skønnet
CO
2
-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio. ton i 2030.
Samme aftaleparter indgik efterfølgende En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2
– Anden del af en samlet CCS-strategi af 14. december 2021 (herefter benævnt: Anden del af
CCS-strategien, hvori de nærmere principper for udmøntningen af CCUS-puljen og
realiseringen af de aftalte reduktioner blev fastlagt.
Med initiativerne i Klimaaftalen 2020 og anden del af CCS-strategien tages der således samlet
set et markant skridt på vejen mod etableringen af en fuldskala-CCUS-værdikæde i Danmark,
samt mod realiseringen af klimalovens målsætninger.
Den foreslåede hjemmel til udbud af støtte, skal hertil bidrage til at understøtte dele af formålet
med klimaloven, Klimaaftalen 2020, Principaftalen om en køreplan for lagring af CO
2
, Første
del af en samlet CCS-strategi og Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO
2
,
Anden del af en samlet CCS-strategi.
I overensstemmelse hermed finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det desuden
hensigtsmæssigt, at bestemmelsen til brug for udmøntning af CCUS-puljen udformes bredt,
således at bemyndigelsen tillige kan anvendes ved evt. fremtidige udbud af støtte til hele eller
dele af CCUS-værdikæden. Dermed kan disse initiativer hurtigst muligt udmøntes og dermed
hurtigere bidrage til realiseringen af klimalovens målsætninger. Det bemærkes i den
forbindelse, at der er tale om en bestemmelse, der bredt muliggør udbud af støtte, men altså
ikke andre støtteinstrumenter.
Hvad angår andre former for støtteinstrumenter til CCUS henviser ministeriet til lov nr. 1388
af 5. oktober 2022 om ændring af lov om fremme af energibesparelser i energiforbruget. Af de
alm. bemærkninger afsnit 2.2.2 om udvidelse af bemyndigelse til gennem støtte at fremme
aktiviteter på energi- og klimaområdet fremgår det at:
”Det
vurderes
således, at der bør indføres regler om,
at
klima-,
energi- og
forsyningsministeren, f.eks. gennem tilskud, garantier, långivning m.v., har mulighed for at
etablere støtteordninger til projekter til fremme af den grønne omstilling, eksempelvis hvor
industrielle processer enten omlægges til ikke-fossile brændsler, hvor produktionen omlægges
til mere energieffektive processer, eller hvor CO
2
eller CO
2
-ekvivalenter fra produktion af
produkter, varme eller transport m.v. fanges og lagres permanent eller udnyttes (CCUS).” Det
Side 3/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
2640963_0004.png
er med andre ord ministeriets opfattelse, at den nyaffattede § 7 vil kunne rumme
støtteordninger til CCUS, som ikke nødvendigvis er baseret på udbud.
Herudover bemærkes det, at nærværende lovforslag ikke længere indeholder en
bemyndigelse til, at klima, energi- og forsyningsministeren bredt kan iværksætte
energipolitiske initiativer til indfrielse af klimalovens målsætninger, som det fremgik af
udsendte høringsmateriale. Her henvises ligeledes til den nyaffattede § 7 i lov nr. 1388 af 5.
oktober 2022 om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, hvori det fremgår
at:
”§ 7. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, herunder støtte til
projekter, analyser, evalueringer og rådgivning. Støtte kan ydes til virksomheder,
organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud til
privatpersoner, der gennemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse, og
til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til
sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter.”
Derudover vil ministeriet gerne kvittere for de positive tilkendegivelser vedr. den nye hjemmel
til at gennemføre udbud af støtte til CCUS i nærværende lovforslag.
Hjemmel til kommuners økonomiske forpligtelser i forbindelse med kontraktindgåelse
om tildeling af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO
2
ARC
ser CO
2
-fangst som en integreret del af fremtidens affaldsenergianlæg og mener derfor,
at CO
2
-fangst bør være en del af affaldsenergianlæggenes hovedaktivitet – og
bestemmelserne omkring kommunalgarantistillelse i nærværende lovforslag bør derfor være
overflødige på sigt (jf. den langsigtede hjemmel til CO
2
-fangst).
ARC
finder det betænkeligt, at vinderen af den nationale pulje for tildeling af støttemidler til
CO
2
-fangst får mulighed for at stille kommunal garanti for hele værdikæden, hvilket omfatter
aktiviteter uden direkte tilknytning til anlægget, herunder transport, lagring eller anvendelse af
CO
2
, fordi anlæggene med løsningen ikke stilles lige. Det er derfor ARC’s opfattelse, at når
der valgt en vinder af CCS-puljen, så bør hjemlen være den samme for alle aktørerne for at
sikre lige vilkår.
C4
støtter op om intentionerne i lovforslaget og noterer sig, at der med lovforslaget kommer
den afklaring af de fælleskommunale selskabers lånemuligheder med kommunal
sikkerhedsstillelse, som hidtil har været efterspurgt.
C4
påpeger dog, at der er behov for ensartede rammebetingelser, som understøtter
muligheden for fangst af CO
2
, og sikrer lige konkurrencevilkår mellem private aktører, de
fælleskommunale selskaber og de kommunale aktieselskaber.
Dansk Fjernvarme
støtter op om udviklingen af hele værdikæden for fangst-, transport-,
lagring og -anvendelse af CO
2
(CCUS), herunder ambitionerne i den politiske aftale om ’En
køreplan for fangst, transport og lagring af CO
2
, Anden del af en samlet CCS-strategi’ (CCS-
strategien) om, at kommunale selskaber skal kunne etablere og drive anlæg til CO
2
-fangst og
deltage i udmøntningen af CCUS-puljen. Det er derfor positivt, at der nu er igangsat en proces
for at få den nødvendige hjemmel på plads.
Side 4/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
Dansk Fjernvarme
er ikke enig i den valgte løsning med kommunal hjemmel til at forpligte sig
økonomisk, men anerkender nødvendigheden og indholdet af bestemmelsen under den valgte
model, hvor CO
2
-fangst skal ske som tilknyttet virksomhed. Dansk Fjernvarme finder, at det
vil være en bedre løsning, at CO
2
-fangst kan indgå som en del af hovedvirksomheden, hvilket
i sig selv også vil medføre, at der kan stilles kommunal garanti for disse investeringer.
Det er
Dansk Fjernvarmes
klare overbevisning, at hjemmel til CO
2
-fangst i
hovedvirksomheden vil give selskaberne bedre muligheder for hurtig og konkurrencedygtig
etablering af CO
2
-fangst på deres anlæg, da det vil sikre den rette tilskyndelse og adgang til
konkurrencedygtig finansiering og samtidig ikke medføre unødig risiko for forbrugerne. Dansk
Fjernvarme forventer således, at CO
2
-fangst i større grad kan bidrage til opfyldelsen af
Danmarks klimamål, hvis det kan ske som en del af kommunale selskabers hovedvirksomhed.
Dansk Fjernvarme
finder videre, at varmeforsyningsloven bør ændres, således at en
kommune også uden statsstøtte kan stille garanti for tilknyttet virksomhed i form af CO
2
-
fangstvirksomhed. Det vil efter Dansk Fjernvarmes mening sikre lige vilkår og
ikkediskrimination mellem anlæg omfattet af varmeforsyningsloven og anlæg omfattet af
elforsyningsloven, hvor kommunen i forvejen kan stille garanti for tilknyttet virksomhed
(herunder CO
2
-fangst).
Endeligt påpeger
Dansk Fjernvarme,
at det er uklart, hvad der forstås ved begrebet
’nødvendig infrastruktur’ i de to bekendtgørelser om kommunal deltagelse i tilknyttet
virksomhed til hovedvirksomhed efter el- og varmeforsyningslovene. Dansk Fjernvarme
opfordrer til, at dette tydeliggøres, og at det sikres, at definitionen ikke bliver for snæver. Dansk
Fjervarme foreslår, at det eksplicit nævnes, at det også gælder tilhørende infrastruktur uden
for egen matrikel.
Forsyningstilsynet
vurderer, at forslaget tilsigter en balance mellem grøn omstilling og
beskyttelsen af varme- og elforbrugere mod eventuelle risici i form af hæftelser som følge af
CO₂-fangstvirksomhed, og påpeger, at lovforslaget på den ene side bør give kommunerne
mulighed for at stille garanti og hæfte for hele værdikæden i forbindelse med kontraktindgåelse
med en statslig myndighed med henblik på udnyttelse af CO₂ fra danske virksomheder, og på
den anden side indeholde en sikring af, at adgangen til garantistillelse hverken omfatter varme
eller elselskaber, som ved garantistillelse kunne risikere en påvirkning af priserne for deres
kunder.
Forsyningstilsynet
forudsætter herved, at muligheden for garantistillelse i lovforslagets § 3
alene placeres hos kommunalbestyrelsen og dermed ikke fx hos et kommunalt ejet
varmeforsyningsanlæg eller et kommunalt ejet elproduktionsselskab. Forsyningstilsynet finder
dog, at der i lovforslagets § 3 sammenholdt med lovbemærkningerne til samme bestemmelse
opstår en uklarhed i forhold til udstrækningen af adgangen til garantistillelse, idet det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, at også et kommunalt anlæg vil kunne stille garanti eller
hæfte for de dele af værdikæden til CCUS, som de ikke har hjemmel til at udføre.
Forsyningstilsynet
forudsætter endvidere, at Forsyningstilsynet ikke med lovforslaget
tillægges nye tilsynsopgaver hverken i form af økonomisk eller markedsmæssighedstilsyn.
Endelig påpeger
Forsyningstilsynet,
at det er afgørende for det almindelige tilsyn med el- og
varmeforsyningssektorerne, at der kan skelnes mellem en tilknyttet virksomhed og
hovedvirksomheden, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, idet det kan det blive en tung og
ressourcekrævende opgave, hvis det viser sig, at Forsyningstilsynet gennem f.eks.
vejlednings- og tilsynsindsats skal bidrage til, at der sker en klar og transparent økonomisk
adskillelse af tilknyttede virksomheder med CCUS-aktiviteter.
Side 5/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af aftale mellem den daværende regering, (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om
En køreplan for fangst, transport og lagring af
CO
2
– Anden del af en samlet CCS-strategi af 14. december 2021, at der skal skabes en klar
hjemmel til, at kommunalt ejede affaldsforbrændings- og biomasseanlæg kan deltage i CO
2
-
fangst. Aftalen understreger, at modellen skal understøtte, at omkostninger til CCS-anlæg ikke
overvæltes på varme- og affaldsforbrugere og samtidig understøtte en grøn, effektiv og sikker
forsyningssektor.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig de påpegede udfordringer ved, at hjemlen
til CO
2
-fangst med de to bekendtgørelser om kommuners deltagelse i tilknyttet virksomhed til
hovedvirksomhed efter el- og varmeforsyningsloven skal ske som tilknyttet virksomhed frem
for hovedvirksomhed og tager – som oplyst i høringsnotat af 7. juni 2022 til de to
bekendtgørelser – overvejelserne med i det videre arbejde med en langsigtet løsning for CO
2
-
fangst frem mod anden udmøntning af CCUS-puljen.
For så vidt angår forslaget om, at kommuner skal have lov at garantere for CO
2
-fangst omfattet
af varmeforsyningsloven – dvs. ikke kun i tilfælde af statslig støtte til CCUS –, bemærker
ministeriet, at det vil medføre, at kommuner vil kunne garantere for al tilknyttet virksomhed
efter varmeforsyningsloven, og at det ligger uden for de politiske aftaler at ændre herpå.
Forslaget vil indgå i arbejdet med den ovenfor nævnte langsigtede løsning.
Flere høringsparter påpeger, at der er behov for ensartede rammevilkår og lige konkurrence
mellem alle virksomheder, der ønsker at etablere CO
2
-fangst. Ministeriet kan hertil oplyse, at
lovforslaget netop skal være med til at sikre, at kommunalt ejede forsyningsvirksomheder kan
deltage i udbud af støtte til CCUS på lige vilkår med virksomheder, der ikke er kommunalt
ejede. I øvrigt noterer ministeriet sig bemærkningerne og kan oplyse, at de vil indgå i arbejdet
med den ovenfor nævnte langsigtede løsning.
For så vidt angår Dansk Fjernvarmes bemærkning om, at det er uklart, hvad den kommunale
hjemmel til CO
2
-fangst indebærer, herunder hvad der forstås ved nødvendig infrastruktur, skal
det understreges, at de kommunalt ejede anlæg ikke har hjemmel til at transportere og lagre
CO2’en, idet aftaleparterne bag den politiske aftale om rammevilkår for CO2-lagring fra juni
2022 ønsker, at de kommunalt ejede anlæg skal have en klar hjemmel til CO2-fangst. Der
gives alene hjemmel til at opsamle CO2’en og forberede den, fx ved oprensning og
komprimering, til videre transport og lagring. Bestemmelsen skal forstås således, at det alene
er infrastruktur i nær tilknytning til selve CO
2
-fangsten.
Ministeriet bemærker indledningsvist, at § 3 i høringsudgaven af lovforslaget nu fremgår som
en ny § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Lovforslaget er på baggrund af bl.a. Forsyningstilsynets bemærkninger skrevet væsentligt om.
Det gælder både lovtekst og bemærkninger. Der ændres med forslaget ikke på
prisreguleringen af sektorerne. Det betyder bl.a., at der fortsat alene kan indregnes
Side 6/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
nødvendige omkostninger i varmeprisen, ligesom evt. elindtægter i affaldsforbrændingsanlæg
skal anvendes til at nedsætte varmepriserne og affaldstaksterne. Dermed kan de i kontrakten
krævede forpligtelser ikke overvæltes på forbrugerne i de kommunalt ejede virksomheder. Det
er derfor nu understreget i bemærkningerne, at selvom det forudsættes, at det er en
kommunalt ejet virksomhed, der
indgår kontrakten med staten om tildeling af statslige
støttemidler til fangst, transport og lagring eller anvendelse af CO
2
og dermed i kraft af
kontrakten påtager sig de økonomiske forpligtelser til sikring af gennemførelse af fangst,
transport og lagring eller anvendelse af CO
2
, vil den ultimative hæftelse for indfrielse af de
økonomiske forpligtelser grundet den gældende sektorregulering alene kunne påhvile den
eller de kommuner, som forpligter sig økonomisk.
Ministeriet
bemærker,
at
CO2-fangst
i
forbindelse
med
tilknyttet
kommunal
forsyningsvirksomhed blev muliggjort ved bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om
kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter
varmeforsyningsloven, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 5, og ved bekendtgørelse nr. 1133 af 27.
november 2022 om kommuners og Energinets deltagelse i anden virksomhed, som har nær
tilknytning
til
deres
hovedvirksomhed
efter
elforsyningsloven,
som
ændret
ved
bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022 , jf. § 3, stk. 2, nr. 3. Lovforslaget ændrer ikke disse
regler om tilknyttet virksomhed, og Forsyningstilsynets tilsyn i forbindelse hermed ændres
således ikke.
Ministeriet kan bekræfte, at der med lovforslaget ikke foreslås nye tilsynsopgaver form af
markedsmæssigheds- eller økonomisk tilsyn for Forsyningstilsynet. Ministeriet ønsker dog at
understrege, at ministeriet er opmærksomme på, at der i arbejdet med den langsigtede løsning
skal tages stilling til tilsynsopgaver, herunder ressourcer til Forsyningstilsynet.
Ministeriet bemærker endeligt, at der på baggrund af dialog med Indenrigs- og Boligministeriet
efter høringen er indarbejdet et delegationsforbud i lovforslaget, som fremgår som en ny § 7
b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Dette medfører, at kommunalbestyrelserne altid skal
godkende, hvis kommunerne påtager sig økonomiske forpligtelser ifm. kommunale selskabers
kontraktindgåelse med staten ved udbud om statslig CCUS-støtte. Dette er indsat for at sikre
kommunernes kontrol med økonomiske forpligtelser givet den størrelsesorden, som
kommunens borgere ultimativt kan komme til at hæfte for som følge af deltagelsen i CCUS-
aktiviteter.
Bemærkninger af generel karakter
C4
anfører, at ”Det er dog usikkert for C4, hvordan implementeringen af reglerne om tilknyttet
virksomhed implementeres og håndteres, og hermed også om den tilknyttede virksomhed
fortsat maksimalt må udgøre 50% af hovedvirksomhedens omsætning. Denne usikkerhed bor
imødekommes, så der sikres ensartede regulatoriske rammer pa tværs af selskabsformerne.
Side 7/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
C4
anfører videre, at de ”ønsker ensartede rammebetingelser, og ønsker derfor afklaring af,
om alle selskaber, der fanger CO2, potentielt vil kunne indgå i det private marked for
klimakompensation (carbon offset) med dette lovforslag. Det er uklart for C4, om lovforslaget
giver hjemmel til dette og C4 ønsker derfor Energistyrelsens afklaring heraf, eventuelt i
bemærkningerne til lovforslaget.”
C4
anfører videre, at: ”Gældende ret pa CCUS-området går på tværs af mange love,
bekendtgørelser og direktiver. C4 foreslår og anbefaler, at der hurtigst muligt udarbejdes
konkrete vejledninger, som kan bidrage til at sikre en konsistent tolkning af de usikkerheder,
der er i forståelsen af gældende ret på CCUS-området.”
C4
anfører videre, at: ”Lovgivningen giver ikke mulighed for at spildevandsanlæg kan etablere
CO2-fangstanlag. I vandbranchen er det meget vanskeligt at investere i større klimaprojekter,
herunder CO2-fangstprojekter, under den nuværende regulering. C4 har forventning om, at
der skabes ens rammer for alle aktorer, således at også vandbranchen kan etablere CO2-
fangstanlæg i tilknytning til spildevandsanlæg.”
Dansk Fjernvarme
anfører, at: ”Det vil være hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen omgående
igangsætter en analyse af de potentielle konsekvenser (positive som negative) for bl.a.
udviklingen af og omkostningerne til CO2- fangst i Danmark samt risikoen for højere
forbrugerpriser, hvis CO2-fangst kan ske som en del af kommunale selskabers
hovedvirksomhed frem for som tilknyttet virksomhed. Det er Dansk Fjernvarmes klare
overbevisning, at hjemmel til CO2-fangst i hovedvirksomheden vil give selskaberne bedre
muligheder for hurtig og konkurrencedygtig etablering af CO2-fangst på deres anlæg, da det
vil sikre den rette tilskyndelse og adgang til konkurrencedygtig finansiering og samtidig ikke
medføre unødig risiko for forbrugerne. Vi forventer således, at CO2-fangst i større grad kan
bidrage til opfyldelsen af Danmarks klimamål, hvis det kan ske som en del af kommunale
selskabers hovedvirksomhed
Danske Havne
finder det ” […] positivt, også at kommunerne kan stille garanti for en fuld
værdikæde, som oftest også vil indebære en havneaktivitet. En havn har spurgt til, om havnen
risikerer at blive bundet til en kunde så. Ift. lagring i tankanlæg, så er det ofte bundet op på
lejeaftaler med en enkelt kunde. Men det forhindrer jo ikke, at man kan indgå lejeaftaler og
opføre tankanlæg med flere kunder.”
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil gerne kvittere for bemærkningerne vedrørende,
hvor stor en andel af den kommunale hovedvirksomheds omsætning, den tilknyttede
virksomhed må udgøre; hvorvidt alle selskaber, der fanger CO
2
, potentielt vil kunne indgå i det
private marked for klimakompensation samt muligheden for, at spildevandsanlæg kan etablere
CO
2
-fangst.
Side 8/9
 L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.
Ministeriet bemærker, at der er tale om spørgsmål uden for lovens formål, men
bemærkningerne tages til efterretning ift. det videre arbejde med CCUS, herunder hvilke
behov der kan være for at vejlede nærmere om regler på området.
Tilsvarende vil ministeriet tage ønsket om en analyse af de potentielle konsekvenser ved at
lade CO
2
-fangst foregå som en del af kommunale selskabers hovedvirksomhed frem for som
tilknyttet virksomhed til efterretning i det langsigtede arbejde med at sikre, at kommuner får en
klar hjemmel til at deltage i CO
2
-fangst.
Ministeriet bemærker, for så vidt angår spørgsmålet fra Danske Havne, at lovforslaget ikke
regulerer etableringen af tankanlæg på havne.
Side 9/9