L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 7 Bilag 1
Offentligt

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)

Lovforslag nr.

L 000111

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion

(Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser)

§1

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1.

oktober 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 5.

oktober 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af-

holde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og

lagring af CO

§ 7 b.

En kommune, der deltager i CO

-fangst, kan i

forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling

af støtte efter § 7 a, og i det omfang det er en forudsætning

for kontraktindgåelsen med staten, forpligte sig økonomisk i

forhold til

1) gennemførelse af den CO

-fangst, kommunen deltager

i, og

gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af

den opsamlede CO

, der varetages af en tredjepart.

Stk. 2.

Kommunens beslutning om at forpligte sig økono-

misk, jf. stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et

møde.«

§ 20, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte

anden klageadgang i forbindelse med udbud efter § 7 a.«

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter

»Energiklagenævn«:

»eller den anden klageinstans, hvis der er fastsat en sådan

i medfør af 2. pkt.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

DokumentId

Journalnummer

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Hjemmel til kommuners økonomiske forpligtelser i forbindelse med kontraktindgåelse om tildeling af støtte til

fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Gældende ret i varmeforsyningsloven

2.2.1.2. Gældende ret i elforsyningsloven

2.2.1.3. Gældende ret i miljøbeskyttelsesloven

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget skal understøtte formålet med klimaloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021, hvorved

Danmark bl.a. har forpligtet sig til at reducere udledningen

af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i

1990 og til at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Lovforslaget gennemfører dele af Klimaaftale for Energi og

Industri m.v. 2020, som blev indgået mellem den daværen-

de regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

den 22. juni 2020 (herefter benævnt Klimaaftalen 2020).

Med Klimaaftalen 2020 blev aftaleparterne enige om at af-

sætte 16 mia. kr. til »en teknologineutral, markedsbaseret

pulje, der skal bidrage til at fremme teknologien og levere

drivhusgasreduktioner« med henblik på at opnå en skønnet

-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio.

ton i 2030 (herefter CCUS-puljen; CCUS står for Carbon

Capture, Utilisation and Storage, på dansk: CO

-fangst, an-

vendelse og lagring).

Samme aftaleparter indgik efterfølgende den 14. december

2021 Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring

af CO

, der udgør anden del af en samlet CCS-strategi

(herefter benævnt ”Anden del af CCS-strategien”), hvori de

nærmere principper for udmøntningen og realiseringen af

de aftalte reduktioner blev fastlagt. Ifølge aftalen vil model-

len skulle understøtte, at omkostninger til CCUS ikke må

overvæltes på varme- og affaldskunderne, og samtidig skal

modellen understøtte en grøn, effektiv og sikker forsynings-

sektor.

Samme aftaleparter indgik desuden den 21. juni 2022 Aftale

om rammevilkår for CO

-lagring i Danmark som opfølgning

på Danmarks CCS-strategi. Af denne aftale fremgår det,

at aftaleparterne bakker op om, at de kommunale affaldsfor-

brændings- og biomasseanlæg skal have mulighed for at

forpligte sig for alle led i værdikæden, så de kan søge første

fase af CCUS-puljen. Værdikæden forstås som omfattende

fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

. Teknologien

til CCS er velkendt, men der findes ikke fuldskala-CCS-pro-

jekter i Danmark endnu, ligesom der ikke er demonstreret en

samlet værdikæde for CCS i Danmark.

Den politiske aftale indebærer, at der skal etableres hjemmel

til, at kommunale anlæg og deres kommunale ejere i forbin-

delse med statslig støtte til CCUS kan påtage sig forpligtel-

ser over for staten med henblik på at skabe sikkerhed for, at

-reduktionerne gennem fangst, transport, anvendelse og

lagring af CO

opnås.

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, trans-

port, anvendelse og lagring af CO

til brug for udmøntning

af CCUS-puljen og eventuelle fremtidige puljer, der støtter

fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

Det foreslås desuden at muliggøre, at en kommune, der del-

tager i CO

-fangst, vil kunne forpligte sig økonomisk over

for staten for gennemførelse af fangst, transport, anvendelse

og lagring af CO

med henblik på, at kommunalt ejede

virksomheder kan indgå kontrakt med staten om tildeling af

støtte fra første fase af CCUS-puljen og eventuelle fremtidi-

ge puljer, der støtter fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne, herunder den

kommunalt ejede virksomhed, får mulighed for at hæfte

økonomisk for hele værdikæden, hvilket er en forudsætning

for at kunne indgå en kontrakt med staten om tildeling af

støtte fra første fase af CCUS-puljen. Dermed vil lovforsla-

get give mulighed for, at kommuner kan påtage sig en øko-

nomisk risiko ved at etablere fangst af CO

samt forpligte

sig økonomisk for transport, anvendelse og lagring af CO

foretaget af en tredjepart.

Forslaget lægger op til, at det vil være den enkelte kommu-

nalt ejede virksomhed, som indgår kontrakten med staten,

men det vil være kommunens – og i sidste ende kommunens

borgere – som vil hæfte økonomisk.

Lovforslaget muliggør dermed udmøntning af CCUS-puljen

på 16 mia. kr. gennem udbud, jf. Klimaaftalen 2020. Lov-

forslaget muliggør samtidig udmøntning af eventuelle frem-

tidige puljer målrettet CCUS gennem udbud. Lovforslaget

muliggør endvidere, at kommunalt ejede el- og varmeforsy-

ningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biom-

asseanlæg, kan deltage i de foreslåede udbud.

Forslaget lægger desuden op til, at en kommunes beslutning

om at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en kom-

munalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten om

støtte til CCUS skal træffes af kommunalbestyrelsen i et

møde.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at ud-

vikling af dansk fangst, transport, anvendelse og lagring af

potentielt kan føre til udvikling af nye grønne arbejds-

pladser i forbindelse med udvikling af hele eller dele af

CCUS-værdikæden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport,

anvendelse og lagring af CO

2.1.1. Gældende ret

Der findes i gældende dansk ret ikke en klar lovhjemmel

til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af

Aktstykke nr. 336, som opfører tekstanmærkning nr. 135

ad 29.25.19 til § 29 på finansloven for 2022, indeholder

materiel hjemmel til at udmønte CCUS-puljer. Eksempelvis

vil indgåelse af en støttekontrakt med en vindende byder

i CCUS-puljens første fase således kunne foregå med mate-

riel hjemmel i dette aktstykke. Denne materielle hjemmel

ophører dermed ved udgangen af 2022.

Derudover kan det nævnes, at ved lov nr. 1388 af 5. oktober

2022 blev § 7 i denne lov nyaffattet, og § 7, stk. 1, 1. pkt.,

indebærer herefter, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finans-

love, gives hjemmel til at yde støtte til aktiviteter til opfyl-

delse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser,

evalueringer og rådgivning. Bestemmelsen giver inden for

bevillinger fastsat på finansloven ministeren mulighed for

via bekendtgørelse, jf. stk. 3, at etablere støtteordninger in-

den for lovens formål til den nævnte støttemodtagerkreds

og til de nævnte typer af aktiviteter. Finansloven skal i den

forbindelse forstås bredt som tillige omfattende tillægsbevil-

linger, reservationsbevillinger m.v.

Der er dog på nuværende tidspunkt ikke udmøntet en be-

kendtgørelse, som indeholder et materielt regelgrundlag for

udmøntning af udbud af støtte til fangst, transport, lagring

og anvendelse af CO

Derudover kan der i henhold til lov om et Energiteknologisk

Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs

DK-programmet, jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august

2019 (herefter benævnt EUDP-loven) ydes støtte til fortrins-

vis udviklings- og demonstrationsprojekter med henblik på

at understøtte markedsintroduktion af ny energiteknologi.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

For at implementere beslutningen fra Klimaaftalen 2020 om

at etablere en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der

skal bidrage til at fremme CCUS-teknologien og levere driv-

husgasreduktioner frem mod 2030 og efter, er der behov for

at indføre en klar lovhjemmel til at afholde udbud af sådan

støtte.

Med klimaloven blev der vedtaget mål om, at Danmark

skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70

pct. og blive et klimaneutralt samfund senest i 2050 med

Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale tem-

peraturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

FN’s klimapanel (herefter benævnt IPCC) vurderer f.eks.,

at fangst og lagring af CO

er nødvendig for at kunne

opnå Parisaftalens målsætninger. IPCC, Det Internationale

Energiagentur og Klimarådet har desuden fastslået, at fangst

og lagring af CO

er et centralt virkemiddel for at afbøde

klimaforandringerne og mindske CO

-udledninger.

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

For at realisere klimalovens målsætninger besluttede den da-

værende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet med Klimaaftalen 2020 at investere massivt i

løsninger, der kan indfange CO

fra f.eks. skorstene for der-

efter at pumpe den ned i undergrunden (CCS) eller genan-

vende den til f.eks. grønne brændsler (CCU). Aftaleparterne

traf med Klimaaftalen 2020 beslutning om at afsætte 16 mia.

kr. til en teknologineutral og markedsbaseret pulje (CCUS-

puljen) til støtte til at indfange, transportere og lagre CO

med henblik på at opnå en skønnet CO

-reduktionseffekt på

0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio. ton i 2030.

Samme aftaleparter indgik efterfølgende ”Anden del af

CCS-strategien”, hvori de nærmere principper for udmønt-

ningen af CCUS-puljen og realiseringen af de aftalte reduk-

tioner blev fastlagt.

Med initiativerne i Klimaaftalen 2020 og ”Anden del af

CCS-strategien” tages der således samlet set et markant

skridt på vejen mod etableringen af en fuldskala-CCUS-

værdikæde i Danmark, samt mod realiseringen af klimalo-

vens målsætninger.

Den med lovforslaget foreslåede bestemmelse om, at mini-

steren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, an-

vendelse og lagring af CO

skal således desuden bidrage

til at understøtte dele af formålet med klimaloven, Klimaaf-

talen 2020, Principaftalen af 30. juni 2021 om en køreplan

for lagring af CO

, Første del af en samlet CCS-strategi,

Aftalen af 14. december 2021 om en køreplan for fangst,

transport og lagring af CO

, Anden del af en samlet CCS-

strategi samt Aftalen af 21. juni 2022 om rammevilkår for

-lagring i Danmark som opfølgning på Danmarks CCS-

strategi.

I overensstemmelse hermed finder Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet det desuden hensigtsmæssigt, at bestem-

melsen til brug for udmøntning af CCUS-puljen udformes

bredt, således at bestemmelsen tillige kan anvendes ved

eventuelle fremtidige energipolitiske initiativer om udbud af

støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden. Dermed kan

udmøntningen af disse initiativer hurtigst muligt udmøntes

i den form og med de støtteinstrumenter, som det konkrete

initiativ tilsiger, og dermed hurtigere bidrage til realiserin-

gen af klimalovens målsætninger.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget gives klima-, energi- og forsyningsmini-

steren i henhold til den foreslåede § 7 a, jf. lovforslagets §

1, nr. 1, mulighed for at afholde udbud af støtte til fangst,

transport, anvendelse og lagring af CO

. Den foreslåede

bestemmelse er som beskrevet ovenfor udformet, så bestem-

melsen ligeledes vil kunne anvendes til eventuelle fremtidi-

ge udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden

inden for lovens formål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at ud-

møntning af CCUS-puljen vil understøtte udviklingen af en

dansk værdikæde for fangst, transport og lagring af CO

, der

kan føre til udvikling af nye grønne arbejdspladser i forbin-

delse med lagring af CO

og dermed understøtte overgangen

væk fra arbejdspladser i olie- og gasbranchen.

2.2. Hjemmel til kommuners økonomiske forpligtelser i

forbindelse med kontraktindgåelse om tildeling af støtte

til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

2.2.1. Gældende ret

Der er efter gældende dansk ret ikke mulighed for, at kom-

muner kan påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse

med kontraktindgåelse med staten om tildeling af støtte til

fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

. I forbindel-

se med det igangværende udbud af CCUS-puljen er der be-

hov for, at vinderen skal stille en række økonomiske garanti-

er og hæftelser som en forudsætning for at kunne indgå en

kontrakt med staten. Det forventes, at der også i forbindelse

med fremtidige energipolitiske initiativer om udbud af støtte

til hele eller dele af CCUS-værdikæden vil blive krævet

af vinderen af udbuddet at stille med sådanne garantier og

hæftelser. For at sikre, at kommunalt ejede anlæg vil kunne

deltage i det igangværende og eventuelle fremtidige udbud,

er der behov for en klar lovhjemmel til, at kommuner kan

påtage sig sådanne økonomiske forpligtelser i forbindelse

med en eventuel kontrakt med staten.

Der er heller ikke gældende regler om, hvordan beslutninger

om at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med

et kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med sta-

ten om støtte til CCUS skal træffes, herunder om beslutning

f.eks. skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.

De kommunalt ejede anlæg, der forventes at ansøge det

igangværende udbud og eventuelle fremtidige udbud om

hele eller dele af CCUS-værdikæden, er omfattet af enten

lov om varmeforsyning eller lov om elforsyning, jf. afsnit

2.2.1.1. og 2.2.1.2. om gældende ret.

2.2.1.1. Gældende ret i lov om varmeforsyning

Der er ikke hjemmel i lov om varmeforsyning for en kom-

mune til at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindel-

se med tildeling af statslig støtte med henblik på at sikre

gennemførelse af CO

-reduktioner gennem CO

-fangst som

tilknyttet virksomhed og efterfølgende transport, anvendelse

og lagring af den opfangede CO

Dette redegøres der for i de nedenstående afsnit.

Efter gældende regler i § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsy-

ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021,

kan kommunen med henblik på varmeforsyning i kommu-

nen bl.a. alene eller sammen med andre kommuner eller

private virksomheder varetage virksomhed omfattet af §

2, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det indebærer bl.a.,

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

at kommunen kan varetage kollektiv varmeforsyning. Kol-

lektiv varmeforsyning fremgår af § 2 i lov om varmeforsy-

ning og dækker over bl.a. varmeproduktionsanlæg, herunder

affaldsforbrændingsanlæg og biomasseanlæg, når formålet

med anlægget er at levere energi til bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand.

Efter gældende regler i § 2 f, stk. 1, i lov om varmefor-

syning, kan en kommune, der varetager eller deltager i

virksomhed nævnt i § 2 b, varetage eller deltage i anden

virksomhed, som har nær tilknytning hertil.

Efter gældende regler i § 2 g, stk. 1, i lov om varmeforsy-

ning, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte

nærmere regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for kommuners

varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyt-

tet virksomhed og for garantistillelse. Denne bemyndigelse

er udmøntet ved bekendtgørelse om kommuners deltagelse i

anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed

efter varmeforsyningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 2.

juni 2022.

Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om til-

knyttet virksomhed, at de generelle betingelser i lov om

varmeforsyning for tilknyttet virksomhed er opfyldt. Navn-

lig skal den tilknyttede virksomhed ske på kommercielle

vilkår og i særskilt regnskab samt have et væsentligt mindre

arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksom-

heden som nærmere specificeret i bekendtgørelsen.

Et kommunalt ejet selskab, der varetager CO

-fangst som

tilknyttet virksomhed, skal som udgangspunkt være selska-

bsmæssigt adskilt fra den hovedvirksomhed, den udspringer

af og skal ske i et selskab med begrænset ansvar, men

kan dog ved tilknyttet virksomhed af meget begrænset om-

fang bibeholde den tilknyttede virksomhed i hovedvirksom-

heden. Den tilknyttede virksomhed skal også i disse tilfælde

ske på kommercielle vilkår og i særskilt regnskab.

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, hvilke former for

tilknyttet virksomhed til virksomhed omfattet af lov om

varmeforsyning, kommunen bl.a. kan deltage i. Det fremgår

af bekendtgørelsens § 2, nr. 5, at dette omfatter deltagelse

i CO

-fangstvirksomhed i forbindelse med varmeprodukti-

ons- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen virk-

somhed, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder

etablering af anlæg til opsamling, oprensning og komprime-

ring af CO

samt nødvendig infrastruktur i forbindelse her-

med.

Hjemlen til at varetage CO

-fangstvirksomhed omfatter i

forlængelse heraf indgåelse af kontrakter med andre, ikke-

kommunalt ejede virksomheder med henblik på at skille

sig af med den indfangede CO

. Hjemlen omfatter derimod

ikke muligheden for en kommune til selv at udføre de ef-

terfølgende aktiviteter omfattende transport, lagring og an-

vendelse af CO

og dermed heller ikke muligheden for en

kommune til på nogen måde at engagere sig økonomisk

i disse aktiviteter. CO

-fangstvirksomheden vil dog kunne

skille sig af med den indfangede CO

på lovlig vis.

Det fremgår videre af § 2 f, stk. 4, i lov om varmeforsyning,

at en kommune ikke kan yde tilskud til eller stille garanti for

tilknyttet virksomhed omfattet af stk. 1.

Det er således i dag ikke muligt for en kommune, som

varetager kollektiv varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1, at yde

tilskud eller stille garanti eller påtage sig andre økonomi-

ske forpligtelser relateret til tilknyttet virksomhed, herunder

-fangst, idet rammerne for kommunal deltagelse i kol-

lektiv varmeforsyning og virksomhed i nær tilknytning her-

til er udtømmende reguleret i lov om varmeforsyning med

tilhørende bekendtgørelsesudmøntning.

Uden for disse rammer er det i dag ikke muligt for en

kommune, som varetager kollektiv varmeforsyning, jf. §

2 b, herunder i fælleskommunale selskaber, at påtage sig

andre økonomiske forpligtelser relateret til CO

-fangst. Der

er således ikke hjemmel for en kommune til at påtage sig

økonomiske forpligtelser i forbindelse med tildeling af stats-

lig støtte med henblik på at sikre gennemførelse af CO

-re-

duktioner gennem CO

-fangst som tilknyttet virksomhed og

efterfølgende transport, anvendelse og lagring af den opfan-

gede CO

Kapitel 4 i lov om varmeforsyning indeholder prisregule-

ringen af fjernvarmesektoren. Prisreguleringen indebærer,

at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige

omkostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder

kan i varmeprisen indregne nødvendige udgifter til bl.a.

energi, andre driftsomkostninger og administration. Det er

Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med var-

mepriserne afgør, hvilke udgifter og omkostninger der må

anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i priser-

ne. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk.

4, i lov om varmeforsyning. Prisreguleringen for fjernvar-

mesektoren finder anvendelse for hovedvirksomheden, men

derimod ikke for tilknyttet virksomhed, som skal ske på

kommercielle vilkår, jf. ovenfor.

2.2.1.2. Gældende ret i lov om elforsyning

Der er ikke hjemmel i lov om elforsyning for en kommune

til at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med

tildeling af statslig støtte med henblik på at sikre gennemfø-

relse af CO

-reduktioner gennem CO

-fangst som tilknyttet

virksomhed og efterfølgende transport, anvendelse og lag-

ring af den opfangede CO

Dette redegøres der for i de nedenstående afsnit.

Efter gældende regler i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om el-

forsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021,

kan en kommune deltage i selskaber med begrænset ansvar,

som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1,

i lov om elforsyning. Det fremgår af lovens § 2, stk. 1,

at det gælder produktion, transport, handel og levering af

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

elektricitet samt aggregering og energilagring. Kommunen

kan også varetage elproduktion ved afbrænding af affald i

kommunen, dvs. uden selskabsdannelse, jf. § 4, stk. 1, 1.

pkt., i lov om elforsyning. Hjemlen omfatter muligheden for

kommunen til at varetage elproduktion ved forbrænding af

affald i fælleskommunale selskaber godkendt i medfør af §

60 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

47 af 15. januar 2019.

Efter gældende regler i § 4, stk. 2, i lov om elforsyning,

kan en kommune deltage i anden virksomhed, som har nær

tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov

om elforsyning, som kommunen varetager eller deltager

i. Denne virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår

i selskaber med begrænset ansvar, jf. § 4, stk. 3, i lov om

elforsyning.

Efter gældende regler i § 4, stk. 4, i lov om elforsyning,

kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler

vedrørende den tilknyttede virksomhed omfattet af stk. 2,

herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regn-

skabs- og forretningsmæssige forhold. Dette er bl.a. udmøn-

tet ved bekendtgørelse om kommuners og Energinets delta-

gelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres

hovedvirksomhed efter elforsyningsloven, jf. bekendtgørelse

nr. 1133 af 27. november 2008. Det fremgår af ændringsbe-

kendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022 til denne bekendtgørel-

se, at en kommune som tilknyttet virksomhed kan deltage

i CO

-fangstvirksomhed i forbindelse med elproduktionsan-

læg omfattet af egen hovedvirksomhed, herunder etablering

af anlæg til opsamling, oprensning og komprimering af CO

samt nødvendig infrastruktur i forbindelse hermed.

Hjemlen til at varetage CO

-fangstvirksomhed omfatter i

forlængelse heraf indgåelse af kontrakter med andre, ikke-

kommunalt ejede virksomheder med henblik på at skille sig

af med den indfangede CO

. Hjemlen omfatter derimod ikke

muligheden for en kommune til selv at udføre eller deltage

i udførelsen af de efterfølgende aktiviteter omfattende trans-

port, anvendelse og lagring af CO

, og dermed heller ikke

muligheden for en kommune til på nogen måde at engagere

sig økonomisk i disse aktiviteter. CO

-fangstvirksomheden

kan dog skille sig af med den indfangede CO

på lovlig vis.

Det er endvidere en forudsætning for, at en aktivitet kan

anses som tilknyttet og dermed hjemlet i lov om elforsy-

ning, at de generelle betingelser i lov om elforsyning for

varetagelse af tilknyttet virksomhed er opfyldt. Der henvises

til bemærkninger til bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov om

elforsyning, jf. forslag til lov om ændring af elforsyning, lov

om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om

Energinet.dk, L 108 af 12. marts 2008, jf. Folketingstidende

2007-08 (2. samling), tillæg A, side 3397 og 3998. Heraf

fremgår navnligt, at den tilknyttede virksomhed skal have

et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang

end hovedvirksomheden. Dette krav fremgår også af § 1,

nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008. Det

er ifølge § 4, stk. 3, i lov om elforsyning også et krav, at

tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i

selskaber med begrænset ansvar.

Det gældende regelsæt indebærer, at en kommune under

iagttagelse af navnlig statsstøttereglerne kan investere i til-

knyttet virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 4, stk.

2, og optage lån i forbindelse med investeringen eller garan-

tere for optagelse af lån af det kommunalt ejede selskab, der

varetager aktiviteten. Statsstøttereglerne kræver, at investe-

ring i og drift af aktiviteterne sker på kommercielle vilkår,

og kommunen skal agere som en privat markedsinvestor,

der søger et normalt udbytte, jf. bemærkninger til § 4, stk.

3, jf. lovforslag L 108, jf. Folketingstidende 2007-2008 (2.

samling), tillæg A, side 3999.

Det er således efter gældende ret alene muligt for en kom-

mune at investere i, yde lån eller stille garanti for optagelse

af lån for den del af CO

-fangstvirksomhed, som kommunen

har hjemmel til at deltage i som tilknyttet virksomhed til el-

produktion, jf. ovennævnte bekendtgørelse. Dvs. at kommu-

nens økonomiske engagement er begrænset til finansierin-

gen af de nødvendige anlæg i forbindelse med den tilknyt-

tede virksomhed og driften af den tilknyttede virksomhed,

-fangsten, herunder overdragelsen af den indfangede

til andre, ikke kommunalt ejede virksomheder med

henblik på bortskaffelse, jf. ovenfor. Uden for disse rammer

er det i dag ikke muligt for en kommune, som varetager

elproduktion, jf. elforsyningslovens § 4 b, stk. 1, herunder i

fælleskommunale selskaber, at påtage sig andre økonomiske

forpligtelser relateret til CO

-fangst. Der er således ikke

hjemmel for en kommune til at påtage sig økonomiske for-

pligtelser i forbindelse med tildeling af statslig støtte med

henblik på at sikre gennemførelse af CO

-reduktioner gen-

nem CO

-fangst som tilknyttet virksomhed. Der er heller

ikke hjemmel for en kommune til at påtage sig sådanne

økonomiske forpligtelser for den efterfølgende transport, an-

vendelse og lagring af den opfangede CO

En virksomhed, der producerer elektricitet ved afbrænding

af affald, skal i medfør af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning

i sin helhed økonomisk hvile i sig selv. Princippet betyder,

at over- eller underskud fra elproduktion, der sælges på de

konkurrenceudsatte markeder, skal indgå i beregningen af

affaldsbehandlingsprisen/affaldsgebyret og i varmepriserne.

2.2.1.3. Gældende ret i miljøbeskyttelsesloven

§ 48 i lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 om mil-

jøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) bestemmer, at kom-

munerne skal fastsætte affaldsgebyrer, og opregner de udgif-

ter, som gebyrerne skal dække. Der er to grundlæggende

principper for fastsættelsen af affaldsgebyrer. Det ene er

forureneren-betaler-princippet, jf. miljøbeskyttelseslovens §

4, stk. 4. Princippet, der har karakter af et overordnet ad-

ministrationsprincip, indebærer, at affaldsbortskaffelsen som

udgangspunkt skal betales af den pågældende affaldsprodu-

cent selv og normalt ikke af andre affaldsproducenter eller

af skatteyderne.

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Det andet grundlæggende princip for gebyrfastsættelse er

hvile-i-sig-selv-princippet, jf. bemærkninger til § 47 i for-

slag til lov om miljøbeskyttelse, L 74 af 23. januar 1991,

jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), tillæg A, spalte

1564. Det indebærer som udgangspunkt, at de kommunale

affaldsgebyrer, som bl.a. også skal dække udgifter til be-

handling af affald, skal være omkostningsægte, dvs. afspejle

de faktiske udgifter forbundet med ydelsen.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Alternativet og Libe-

ral Alliance besluttede med ”Anden del af CCS-strategien”,

at kommunalt ejede affaldsforbrændings- og biomasseanlæg

kan deltage i konkrete aktiviteter som CO

-fangst. Det

fremgår af aftalen, at kommunale aktører skal have en

klar hjemmel til at etablere og drive CO

-fangstanlæg på

affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. Derudover beslut-

tede aftaleparterne, at en model for kommunal deltagelse i

konkrete CCUS-aktiviteter skal understøtte, at omkostninger

til CCUS ikke må overvæltes på varme- og affaldskunder-

ne. De samme aftaleparter indgik den 21. juni 2022 Aftale

om rammevilkår for CO

-lagring i Danmark som opfølgning

på Danmarks CCS-strategi. Aftaleparterne var enige om, at

-fangst på kommunale anlæg skal ske som tilknyttet

virksomhed på kommercielle vilkår i udskilte selskaber med

begrænset hæftelse, dvs. aktie- eller anpartsselskaber. Der-

udover fremgår det af aftalen, at de kommunale affaldsfor-

brændings- og biomasseanlæg skal have mulighed for at

forpligte sig for alle led i værdikæden, så de kan søge første

fase af CCUS-puljen.

I overensstemmelse hermed finder Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet således, at der bør etableres hjemmel til,

at kommuner kan påtage sig de økonomiske forpligtelser,

som er nødvendige i forbindelse med, at en kommunalt ejet

virksomhed indgår kontrakt med staten om statslig støtte

til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

, samlet

kaldet hele værdikæden. Den foreslåede hjemmel er ikke

begrænset til affaldsforbrændings- og biomasseanlæg.

Det forudsættes således, at det vil være en kommunalt ejet

virksomhed, der i givet fald vil indgå den kontrakt med sta-

ten om tildeling af støtte, som er forudsætningen for at an-

vende den foreslåede hjemmel til at påtage sig økonomiske

forpligtelser. Det vil dreje sig om de kommunalt ejede virk-

somheder, der i medfør af anden lovgivning har hjemmel

til CO

-fangst, herunder tilknyttet virksomhed, som udsprin-

ger af f.eks. affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. For en

beskrivelse af den kommunale hjemmel til at deltage i CO

fangst henvises til beskrivelsen af gældende ret ovenfor i

afsnit 2.2.1.

Kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser i forbin-

delse med statslig støtte til fangst, transport, anvendelse og

lagring af CO

vil afhænge af den konkrete udmøntning

af de enkelte støtteordninger. Det skyldes, at disse økonomi-

ske forpligtelser skal bidrage til at sikre, at vinderen eller

vinderne af udbuddene af støtte kan garantere, at de CO

reduktioner, der er indgået kontrakt omkring, opnås. Disse

økonomiske forpligtelser kan derfor variere alt efter omfan-

get af CO

-reduktioner, der forudsættes i de enkelte støtte-

ordninger.

I forbindelse med det igangværende udbud af første del af

CCUS-puljen vil en række af disse økonomiske forpligtelser

fremgå af den kontrakt, der indgås med vinderen af udbud-

det.

Eksempelvis vil det i første fase af CCUS-puljen blive

fastsat, at kontrakten omfatter hele værdikæden i form af

fangst, transport og lagring af CO

, hvilket er en følge af,

at støtten ydes pr. ton lagret CO

. Den eller de vindende

virksomheder, som kontrakten indgås med, er derfor kon-

traktuelt forpligtet over for staten for alle led i værdikæden,

herunder for eventuelle underleverandørers ydelser, uanset

om den enkelte virksomhed selv står for udførelsen af op-

gaven. Dette ville også gælde, hvis ydelserne måtte blive

leveret af forskellige deltagere i et konsortium som følge af

et sædvanligt krav, der vil fremgå af kontrakten med staten,

om at konsortiedeltagere hæfter solidarisk for kontraktens

gennemførelse. Eventuelle underleverandører vil ikke være

direkte forpligtede over for staten, og underleverandøren

hæfter ikke for forpligtelser, der varetages af andre led i

kæden.

Kontrakten vil således indebære, at den eller de vindende

virksomheder vil komme til at hæfte for hele værdikæden i

form af fangst, transport og lagring af den mængde CO

, der

indgås kontrakt om.

Endvidere vil der i første fase af CCUS-puljen eksempelvis

også være et krav i kontrakten om solidarisk hæftelse for

kontraktens opfyldelse (lagringen af CO

), hvis den virk-

somhed, som byder på kontrakten med staten om tildeling af

støtte, i relation til opfyldelsen af minimumskrav om økono-

misk og finansiel kapacitet baserer sig på en anden virksom-

heds økonomiske og finansielle formåen (en såkaldt støtten-

de enhed). Virksomheden, der efter udbud bliver statens

kontraktpart, og den pågældende støttende virksomhed vil

herefter i kraft af kontrakten hæfte solidarisk for kontraktens

gennemførelse. Den situation kan f.eks. opstå, hvis en kom-

munalt ejet virksomhed, der lovligt udøver CO

-fangst som

tilknyttet virksomhed, baserer sig på f.eks. en kommunalt

ejet affaldsforbrændingsvirksomhed i relation til opfyldelsen

af minimumskrav om økonomisk og finansiel kapacitet.

Et yderligere eksempel på en økonomisk forpligtelse en

kommune vil skulle påtage sig i forbindelse med kontrak-

tindgåelse vedrørende støtte fra første del af CCUS-puljen,

relaterer sig til, at vinderen eller vinderne af udbuddet vil

kunne overdrage sine forpligtelser og rettigheder under kon-

trakten i sin helhed til en anden virksomhed. Der vil væ-

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

re tale om en virksomhed, som er koncernforbundet med

vinderen, og som er etableret med det formål at gennemfø-

re kontrakten, f.eks. et selskab, som skal udføre lovlig til-

knyttet virksomhed ved CO

-fangst. En sådan overdragelse

forudsætter bl.a., at vinderen i forbindelse med kontraktind-

gåelse med staten påtager sig solidarisk hæftelse med det

selskab, som kontrakten overdrages til.

Med henblik på at sikre økonomisk sikkerhed for staten

under kontraktperioden indeholder udbudsmaterialet for

første del af CCUS-puljen endvidere krav om garantistillel-

se, ligesom der som led i opfyldelse af kontrakten, eventuelt

ved optagelse af lån eller udstedelse af bankgaranti, kan væ-

re behov for, at den vindende virksomhed stiller garanti for

opfyldelse af kontrakten og for betaling af alle krav under

kontrakten. Dette er således også et eksempel på, hvilke

økonomiske forpligtelser en kommune vil skulle påtage sig

i forbindelse med kontraktindgåelse vedrørende støtte fra

første del af CCUS-puljen.

Kontrakten om tildeling af støtte i medfør af første fase af

CCUS-puljen vil samlet betyde, at staten vil kunne rejse

krav mod vinderen eller vinderne af støtten, såfremt betin-

gelserne i kontrakten ikke opfyldes. Staten vil som følge af

kontrakten også kunne rejse krav mod andre virksomheder,

der hæfter solidarisk med vinderen eller vinderne eller har

stillet garanti for opfyldelse af kontrakten.

Det vil således betyde, at staten vil kunne rejse krav mod en

kommune, som har påtaget sig de økonomiske forpligtelser,

som fremgår af den kontrakt, som den vindende kommunalt

ejede virksomhed indgår med staten om tildeling af støtte.

Kontraktens vilkår vil være genstand for forhandling under

udbudsprocessen, og det er ikke givet, at alle vilkår vil være

de samme for efterfølgende tildelingsprocesser.

Med ”Anden del af CCS-strategien” er det besluttet, at og-

så kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder,

herunder bl.a. affaldsforbrændingsvirksomheder, skal kunne

byde på og vinde udbud af statslig støtte til fangst, transport,

anvendelse og lagring af CO

Under de nuværende regler anses det ikke muligt for kom-

munalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder som po-

tentielle bydere ved udbud af statslig støtte til fangst, trans-

port, anvendelse og lagring af CO

at kunne leve op til de

krav til økonomiske forpligtelser, der vil blive stillet i for-

bindelse med kontraktindgåelse med staten om tildelingen af

støtte. Dette skyldes, at de virksomheder, det drejer sig om,

er underlagt særlig regulering af priserne, jf. afsnit 2.2.1.

ovenfor om gældende ret, hvilket indebærer restriktioner af,

hvilke omkostninger der kan overvæltes på de tilsluttede

forbrugere. Det betyder, at forsyningsvirksomheder, som er

omfattet af prisreguleringerne, ikke kan finansiere de økono-

miske forpligtelser, som vil blive krævet i forbindelse med

kontraktindgåelsen med staten, ved varmeprisen og affalds-

taksten samt særligt for en affaldsforbrændingsvirksomhed

med elproduktion ved et eventuelt eloverskud.

For at muliggøre, at kommunalt ejede el- og varmeforsy-

ningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændingsvirksom-

heder, for så vidt de lovligt varetager eller deltager i CO

fangst som tilknyttet virksomhed, skal kunne indgå kontrakt

med staten om tildeling af statslig støtte til fangst, trans-

port, anvendelse og lagring af CO

, finder Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet det hensigtsmæssigt og i overens-

stemmelse med den politiske aftale at udvide muligheden

for kommuners lovlige økonomiske engagement i tilknyttet

virksomhed i form af CO

-fangst. Dette har til formål at gø-

re det muligt, at ejerkommuner til forsyningsvirksomheder

omfattet af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning

vil kunne påtage sig de økonomiske forpligtelser, som er

nødvendige i forbindelse med disse virksomheders kontrak-

tindgåelse med staten om statslig støtte til fangst, transport

og lagring af CO

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet finder det desuden

hensigtsmæssigt, at kommunens beslutning om at udnytte

adgangen til at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en

kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten

om støtte til CCUS træffes af kommunalbestyrelsen i et mø-

de. Dette skyldes, at der henset til størrelsesordenen af den

økonomiske forpligtelse er tale om en beslutning af en sådan

betydning, at det forudsætter politisk behandling. Dette skal

særligt ses i lyset af, at det ultimativt vil være kommunens

borgere, som ville skulle hæfte for forpligtelsen, samtidig

med de risici, der i øvrigt følger af karakteren af deltagelsen

i CCUS-aktiviteter, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.3. neden-

for.

2.2.3. Den foreslåede ordning

På den baggrund foreslås det, at en kommune, der deltager i

-fangst, i forbindelse med kontraktindgåelse med staten

om tildeling af støtte, den foreslåede § 7 a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 1, og i det omfang det er en forudsætning

for kontraktindgåelsen med staten, vil kunne forpligte sig

økonomisk i forhold til gennemførelse af den CO

-fangst,

kommunen deltager i, samt i forhold til gennemførelse af

transport og lagring eller anvendelse af den opsamlede CO

der varetages af en tredjepart. Det vil med forslaget være en

forudsætning for, at en kommune kan påtage sig de foreslåe-

de økonomiske forpligtelser, at det sker til opfyldelse af de

økonomiske forpligtelser, som kommunen er forpligtet til at

påtage sig i forbindelse med kontraktindgåelse med staten

om tildeling af statslige støttemidler til fangst, transport,

anvendelse og lagring af CO

Med forslaget vil de kommuner, som lovligt deltager i CO

fangst og helt eller delvist ejer en virksomhed, der indgår

kontrakt med staten om tildeling af støtte til fangst, trans-

port, anvendelse og lagring af CO

, få hjemmel til at for-

pligte sig økonomisk. Det vil medføre, at alle økonomiske

forpligtelser, som vil være en forudsætning for indgåelse af

kontrakten med staten, vil blive overvæltet på den eller de

kommuner, som ejer den virksomhed, som indgår kontrak-

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ten med staten, og som har forpligtet sig økonomisk i med-

før af den foreslåede bestemmelse. Forslaget omfatter også

muligheden for den kommunalt ejede virksomhed til at ind-

gå kontrakten med staten og dermed kontraktuelt påtage sig

de økonomiske forpligtelser, der følger heraf. Kommunalt

ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder som potentielle

bydere ved udbud af statslig støtte til fangst, transport, an-

vendelse og lagring af CO

vil dog ikke kunne leve op til de

krav til økonomiske forpligtelser, der vil blive stillet i for-

bindelse med kontraktindgåelse med staten om tildelingen af

støtte. Dette skyldes, at de virksomheder, det drejer sig om,

er underlagt særlig regulering af priserne, jf. afsnit 2.2.1.

ovenfor om gældende ret, hvilket indebærer restriktioner af,

hvilke omkostninger der kan overvæltes på de tilsluttede

forbrugere. For reelt at sikre, at en kommunalt ejet virksom-

hed kan blive statens kontraktpart, omfatter forslaget derfor

også muligheden for, at kommunerne selvstændigt påtager

sig de økonomiske forpligtelser forbundet hermed.

Det vil indebære, at de økonomiske forpligtelser, som den

kommunalt ejede virksomhed vil være forpligtet til at påtage

sig i medfør af kontrakten, vil komme til at påhvile ejerkom-

munen eller ejerkommunerne bag virksomheden og dermed

i sidste ende den eller disse kommuners borgere.

Den foreslåede bestemmelse vil alene give hjemmel til, at

en kommune kan forpligte sig økonomisk som beskrevet, i

forbindelse med at en virksomhed, som kommunen helt eller

delvist ejer, og som lovligt varetager CO

-fangst som til-

knyttet virksomhed, indgår kontrakt med staten om tildeling

af støtte. Med hjemlen vil en sådan kommune kunne påtage

sig økonomiske forpligtelser til at sikre gennemførelse af

-fangst, transport, anvendelse og lagring.

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse reguleret, om

alle ejerkommuner vil skulle påtage sig den økonomiske

forpligtelse som beskrevet, eller om alle ejerkommuner vil

skulle være enige i at påtage sig de økonomiske forpligtel-

ser.

Det vil med forslaget til bestemmelsen være en forudsæt-

ning for, at en kommune kan påtage sig den eller de øko-

nomiske forpligtelser over for staten, at det sker som opfyl-

delse af de økonomiske forpligtelser, som den kommunalt

ejede virksomhed skal påtage sig i forbindelse med kontrak-

tindgåelse med staten om tildeling af statslige støttemidler

til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

For kommuner, der varetager kollektiv varmeforsyning, jf. §

2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, eller elproduktion ved

forbrænding af affald, jf. § 4, stk. 1, i lov om elforsyning,

vil det med forslaget – i modsætning til i dag – være muligt

at forpligte sig økonomisk for gennemførelse af CO

-fangst

i virksomheder, der varetager denne aktivitet som tilknyttet

virksomhed.

Det vil endvidere være muligt for en kommune at forpligte

sig økonomisk for gennemførelse af transport, lagring eller

anvendelse af CO

, der varetages af en tredjepart, dvs. af

andre virksomheder end den kommunalt ejede virksomhed,

der varetager CO

-fangsten.

De foreslåede bestemmelser vil ikke indebære, at kommu-

nen får hjemmel til at udføre opgaverne med transport, lag-

ring eller anvendelse af CO

, heller ikke gennem kommu-

nalt ejede virksomheder. Hjemlen retter sig derimod mod, at

den eller de kommuner, som deltager i en virksomhed, der

varetager CO

-fangst, skal kunne forpligte sig økonomisk,

således at forpligtelserne påhviler den eller de kommuner,

som ejer den virksomhed, som indgår kontrakt med staten

om tildeling af støtte, jf. den foreslåede § 7 a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 1.

Forslaget vil indebære en udvidelse af kommunens mulig-

hed for økonomisk at engagere sig i CO

-fangst som tilknyt-

tet virksomhed. Udvidelsen vil bestå i, at en kommune vil

kunne påtage sig økonomiske forpligtelser for at sikre gen-

nemførelse af CO

-fangsten samt i forhold til gennemførelse

af transport, anvendelse og lagring af den indfangede CO

der varetages af tredjepart. Den foreslåede udvidelse vil så-

ledes afvige fra nuværende regler om kommuners mulighed

for at engagere sig økonomisk i aktiviteter som tilknyttet

virksomhed.

Rækkevidden af de økonomiske forpligtelser, som en kom-

mune med lovforslaget vil få hjemmel til at påtage sig,

vil afhænge af de forpligtelser, som den kommunalt ejede

virksomhed vil skulle påtage sig i forbindelse med kontrak-

tindgåelse med staten om tildeling af statslige støttemidler

til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

. Dermed

vil de afhænge af, hvordan staten i den konkrete udmøntning

af støttetildelingen vælger at kræve sikkerhed for, at de

forventede reduktioner sker. Det kunne eksempelvis være

garantistillelser såvel direkte over for staten som for private

kreditinstitutioners garantier eller lån, solidariske hæftelser,

f.eks. for samarbejdsparters levering eller lignende.

For så vidt angår de konkrete forpligtelser i forbindelse med

den første fase af CCUS-puljen henvises til beskrivelsen

ovenfor i punkt 2.2.2.

Det skal understreges, at der ved senere udbud af midler

til støtte af fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

vil kunne være tale om andre økonomiske forpligtelser end

de i punkt 2.2.2. beskrevne og de eksempler, som er listet

ovenfor.

Muligheden vil være begrænset til at gælde, hvor det sker

til opfyldelse af de forpligtelser, som en kommunalt ejet

virksomhed, som på lovlig vis deltager i eller varetager

-fangst, påtager sig som led i kontraktindgåelse med

staten om tildeling af statslige støttemidler til fangst, trans-

port, anvendelse og lagring af CO

Der ændres med forslaget ikke ved, at kommuner ikke kan

yde tilskud til eller garantere for øvrig tilknyttet virksom-

hed, jf. den gældende § 2 f, stk. 4, i lov om varmeforsy-

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

ning. Kommuner kan fortsat heller ikke påtage sig økonomi-

ske forpligtelser med henblik på at sikre gennemførelse af

øvrige aktiviteter, som kommunen har hjemmel til at delta-

ge i som tilknyttet virksomhed til kollektiv varmeforsyning

eller elproduktion, herunder elproduktion ved forbrænding

af affald som hovedvirksomhed. Kommuner kan heller ikke

påtage sig økonomiske forpligtelser med henblik på at sikre

gennemførelse af fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

i kommunalt ejede selskaber, der lovligt deltager i

eller varetager CO

-fangst, men ikke har indgået kontrakt

med staten om tildeling af statslige støttemidler til CO

fangsten. Dermed vil den foreslåede ordning alene udvide

muligheden for økonomiske forpligtelser i de tilfælde, hvor

en virksomhed har indgået kontrakten med staten.

Udvidede økonomiske forpligtelser for kommunerne i for-

bindelse med CCUS vil indebære en økonomisk risiko for

kommunens borgere samtidig med, at fangst, transport, an-

vendelse og lagring er en ny aktivitet for kommunen på et

område, der spiller ind på tværs af de forskellige forsynings-

lovgivninger. Idet de økonomiske forpligtelser over for sta-

ten i hvert fald i første fase af CCUS-puljen som minimum

vil være solidariske forpligtelser med de aftaleparter, som

den kommunalt ejede virksomhed indgår aftaler om trans-

port og lagring med, vil det betyde, at kommunen vil kom-

me til at påtage sig risikoen for ikke blot den CO

-fangst,

som den kommunalt ejede virksomhed varetager, men også

risikoen for, at de virksomheder, der skal stå for transport,

lagring eller anvendelse lever op til deres forpligtelser. Det

kunne f.eks. være i tilfælde af en konkurs hos de virksomhe-

der, der skal stå for transport, lagring eller anvendelse.

I og med, at en kommune forpligter sig økonomisk for en

kommunalt ejet virksomhed, der vinder udbud og indgår

kontrakt med staten om tildeling af støtte for gennemførel-

se af CO

-reduktioner gennem CO

-fangst, -transport, -an-

vendelse og -lagring, vil kommunen kunne blive mødt af

økonomiske krav, hvis den vindende virksomhed, der vare-

tager eller deltager i CO

-fangsten, eller tredjepart, dvs. en

ikke-kommunalt ejet virksomhed, der varetager CO

-trans-

port, lagring eller anvendelse, ikke lever op til den indgåede

kontrakt. Et sådant økonomisk krav vil i sidste ende skulle

betales af kommunens borgere.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets forventning, at den enkelte budgiver

vil forsøge at placere ansvaret for de enkelte led i værdikæ-

den i de kontrakter, som budgiveren vil indgå med deres

samarbejdsparter eller underleverandør(er) af transport- og

lagerydelser. Dette forventes at begrænse den risiko, som

kommunerne i forbindelse med en kommunalt ejet virksom-

heds kontraktunderskrivelse med staten vil påtage sig. Den-

ne risikoafdækning vil imidlertid afhænge af, at samarbejds-

parterne eller underleverandørerne kan leve op til de bag-

vedliggende aftaler, som indgås med den kommunalt ejede

virksomhed. Såfremt de ikke kan det, vil ansvaret hvile på

de øvrige forpligtede over for staten og dermed også kom-

munen eller kommunerne.

I lyset af, at markedet for fangst, transport, anvendelse og

lagring af CO

er under udvikling, og den samlede værdikæ-

de ikke er velafprøvet i Danmark, vil den eller de vindende

virksomheder kunne være udfordret af at finde alternativer

i tilfælde af, at deres eksisterende samarbejdspartnere eller

underleverandører ikke kan leve op til de indgåede forplig-

telser.

De foreslåede regler ændrer ikke på, at virksomheder, her-

under kommunalt ejede, omfattet af § 20, stk. 1, i lov

om varmeforsyning fortsat alene kan indregne nødvendige

omkostninger i varmeprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn

med, at varmeprisen fastsættes i overensstemmelse med §

20, stk. 1, og at den er rimelig. Hertil kommer, at det følger

af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, at virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk

skal hvile i sig selv.

Det foreslås endvidere, at kommunens beslutning om at

forpligte sig økonomisk, jf. forslaget til § 7 b, stk. 1, skal

træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. det forslåede

stk. 2.

Forslagets formål er at sikre, at beslutninger i medfør af for-

slaget til § 7 b, stk. 1, behandles politisk i kommunen. Dette

skal særligt ses i lyset af størrelsesordenen af den økonomi-

ske forpligtelse, som kommunens borgere ultimativt ville

skulle hæfte for, samtidig med de risici, der i øvrigt følger af

karakteren af deltagelsen i CCUS-aktiviteter, jf. ovenfor.

Der henvises i øvrigt til forslaget til § 7 b, i lovforslagets §

1, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at have direkte positive konsekvenser

for opnåelse af FN’s verdensmål 13 om klimaindsats.

Lovforslaget medfører i sig selv ikke igangsættelse af kon-

krete initiativer til reduktion af Danmarks drivhusgasudled-

ninger, men indeholder en bestemmelse om, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan udmønte CCUS-puljer ved

udbud. Bestemmelsen om, at ministeren kan udbyde støtte

til CCUS, er udformet således, at reglerne tillige kan anven-

des ved udmøntning af eventuelle fremtidige energipolitiske

initiativer om udbud af støtte til fangst, transport, anvendel-

se og lagring af CO

Udmøntningen af puljer i medfør af den nye bestemmelse

vil således bidrage til at nedbringe CO

-udledningen og der-

med til opnåelse af Danmarks 70 pct.-målsætning i 2030,

hvorefter Danmark skal reducere sine drivhusgasudlednin-

ger med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og derved

afbøde klimaforandringerne. Dertil kan lovforslaget bidrage

til at øge ambitionerne globalt samt inspirere og påvirke

andre landes udbygning af CCUS.

Lovforslaget understøtter dermed Danmarks grønne omstil-

ling, vejen mod 70 pct. reduktionsmålet i 2030 og målet om

klimaneutralitet i 2050.

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Lovforslaget vil bidrage til at fremme udviklingen af CCUS

i Danmark.

Lovforslaget har således direkte positive konsekvenser for

opnåelse af FN’s verdensmål 13 om klimaindsats.

Lovforslaget vurderes at være væsentligt og relevant i for-

hold til verdensmål 13 om klimaindsats og vurderes at un-

derstøtte opfyldelse af delmål 13.2. om, at tiltag mod klima-

forandringer skal integreres i nationale politikker, strategier

og planlægning.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes overordnet at have negative økonomi-

ske konsekvenser for staten i form af implementeringskon-

sekvenser forbundet med administrationen af udbud.

Med Klimaaftalen 2020 er der forudsat finansieret 16 mia.

kr. over finansloven til CCUS-puljen, som følger: 202 mio.

kr. i 2024, 406 mio. kr. i 2025, 406 mio. kr. i 2026, 626

mio. kr. i 2027 og 626 mio. kr. i 2028 samt 815 mio. kr.

i 2029 og frem (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt

afgiftstab). Disse omkostninger er således forbundet med

Klimaaftalen 2020 og følger ikke af dette lovforslag.

Lovforslaget forventes at medføre negative implemente-

ringskonsekvenser for staten i forbindelse med Energistyrel-

sens arbejde med afholdelse af CCUS-udbud og administra-

tion ifm. tilsyn og udbetaling af støtte til vindende tilbudsgi-

vere i henhold til de indgåede kontrakter. De øgede admini-

strative omkostninger herved finansieres inden for Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets eksisterende rammer, idet

administrationen afholdes over de i Klimaaftalen 2020 afsat-

te beløb.

Særligt for den foreslåede § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

om, at kommuner kan forpligte sig økonomisk, vurderes det

potentielt at have økonomiske konsekvenser for kommuner,

da de får hjemmel til at forpligte sig økonomisk ud over de

gældende muligheder, når det er en forudsætning for at kun-

ne indgå kontrakt med en statslig myndighed om tildeling af

statslige støttemidler til CCUS. Lovforslaget indebærer alt-

så, at kommunernes mulighed for at forpligte sig økonomisk

for tilknyttet virksomhed i form af CO

-fangst udvides.

Staten vil i medfør af den indgåede kontrakt kunne rejse

krav mod modtageren af støtten, såfremt de aftalte reduktio-

ner ikke opnås. Hvis en kommune forpligter sig økonomisk

for et kommunalt ejet anlæg, der indgår kontrakt med staten

om tildeling af støtte til CCUS, vil kommunen og dermed i

sidste ende kommunens borgere kunne blive mødt af økono-

miske krav, hvis det pågældende anlæg ikke lever op til den

indgåede kontrakt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets forventning, at den enkelte bud-

giver vil forsøge at placere ansvaret for de enkelte led i

værdikæden ved de pågældende led i de kontrakter, som de

kommer til at indgår med deres samarbejdsparter eller un-

derleverandør(er) af transport- og lagerydelser. Dette forven-

tes at begrænse den risiko, som kommunerne i forbindelse

med kontraktunderskrivelsen vil skulle påtage sig. Samtidig

er området stadig under udvikling, idet en samlet værdikæ-

de for fangst, transport og lagring af CO

endnu ikke er

velafprøvet i Danmark i fuld skala. Herudover vil området

være nyt for kommuner såvel som for samarbejdsparter. Det

bidrager til at øge den risiko, som kommunerne i medfør af

den foreslåede § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil komme

til påtage sig ved anvendelse af bestemmelsen.

Denne risikoafdækning vil desuden afhænge af, at sam-

arbejdsparterne eller underleverandørerne kan leve op til

de aftaler, som indgås med den kommunalt ejede virksom-

hed. Såfremt de ikke kan det, vil ansvaret hvile på de øvrige

forpligtede over for staten og dermed også kommunen eller

kommunerne.

I lyset af, at markedet for fangst, transport, anvendelse og

lagring af CO

er under udvikling og den samlede værdikæ-

de ikke er velafprøvet i Danmark, vil den eller de vindende

virksomheder kunne være udfordret af at finde alternativer

i tilfælde af, at deres eksisterende samarbejdspartnere ikke

kan leve op til de indgåede forpligtelser.

Forslaget er en hjemmel for kommunerne, og de enkelte

kommuner vil selv kunne vælge, hvorvidt de udnytter hjem-

len og påtager sig – og deres borgere – en potentiel økono-

misk risiko.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have implemente-

ringskonsekvenser for regioner og kommuner. Regioner be-

røres ikke af lovforslaget.

Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og

IT-relaterede omstillings- eller driftskonsekvenser, og der vil

ikke være behov for IT-mæssig udvikling eller ændring af

eksisterende systemer. Lovforslaget overholder principperne

for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse

med afholdelse af udbuddet for CCUS-puljen forventes at

være positive. Således er en sidegevinst ved lovforslagets

bestemmelse om udmøntning af CCUS-puljen forventet un-

derstøttelse af grønne danske arbejdspladser med et tekno-

logineutralt og markedsbaseret fokus ved etablering af en

CCUS-værdikæde. Etablering af CCUS-værdikæde vil for-

ventelig have en positiv effekt på leverandører og serviceud-

bydere til værdikæden.

Lovforslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for den eller de virksomheder, der vinder udbud-

det. Vindere af udbuddet opnår støtte til fangst af CO

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative omstil-

lingsomkostninger eller løbende omkostninger i forbindel-

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

se med lovforslaget. Ligeledes vurderes der ikke at være

væsentlige øvrige efterlevelseskonsekvenser forbundet med

lovforslaget.

Udbuddet af CCUS-puljen forventes afholdt i to faser, såle-

des at første fase forventes udbudt i 2022/23 og anden fase

forventes udbudt i 2023/24.

De administrative omkostninger vil alene påvirke de virk-

somheder, som vælger at deltage i udbuddet.

Det er frivilligt at deltage i udbuddene. De virksomheder el-

ler konsortier, der deltager i udbuddene vil have administra-

tive omkostninger ved at deltage i udbuddene. Alle bydere

skal udarbejde tilbudsmateriale, og vindere af udbuddene vil

derudover opleve administrative omkostninger i forbindelse

med indgåelse af den kontrakt, som skal udmønte resultatet

af udbuddet, herunder vedrørende opfyldelse af vilkår i kon-

trakten.

Det forventes, at de administrative omkostninger vil være

under 4 mio. kr. årligt.

Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring er ikke relevant for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

Lovforslaget vurderes at indebære en økonomisk risiko for

borgere i kommuner, der påtager sig de økonomiske forplig-

telser som forslaget til § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

giver kommunerne mulighed for. I og med, at en kommu-

ne under udnyttelsen af muligheden i § 7 b forpligter sig

økonomisk for en kommunalt ejet virksomhed, der vinder

udbud og indgår kontrakt med staten om tildeling af støtte

for gennemførelse af CO

-reduktioner gennem CO

-fangst,

-transport, -anvendelse og -lagring, vil kommunen kunne

blive mødt af økonomiske krav, hvis den vindende virksom-

hed, der varetager eller deltager i CO

-fangsten, eller tredje-

part, dvs. en ikke-kommunalt ejet virksomhed, der varetager

-transport, -lagring eller -anvendelse, ikke lever op til

den indgåede kontrakt. Et sådant økonomisk krav vil i sidste

ende skulle betales af kommunens borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have positive klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støt-

te til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

samt

hjemmel til, at kommuner under særlige betingelser kan

forpligte sig økonomisk for hele CCUS-værdikæden

Lovforslaget skal bl.a. udmønte den CCUS-pulje, der i for-

bindelse med Klimaaftalen 2020 blev vurderet til at bidrage

til den grønne omstilling med en CO

-reduktionseffekt på

0,4 mio. ton CO

i 2025 og 0,9 mio. ton CO

i 2030.

Udmøntningen af puljen har endvidere til formål at bidra-

ge til etableringen af en hel CCUS-værdikæde, som først

og fremmest vil have betydning for det danske CO

-regn-

skab. Det bemærkes, at der også i forbindelse af etablering

af en CCUS-værdikæde vil ske CO

-udledninger.

Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser vurderes

effekten samlet set at ville ske som en reduktion på de

nationale udledninger forbundet med udmøntning af CCUS-

puljen, som således vil have positive klimamæssige konse-

kvenser.

Den positive klimaeffekt og indvirkning på klimaet anses

for at være en vigtig del i reduktionen af CO

-udledningen

og dermed indfrielsen af klimalovens målsætninger.

Hvis ministeren derudover vælger at udnytte bestemmelsen

til eventuelle yderligere fremtidige udbud af støtte til hele

eller dele af værdikæden til CCUS, vil det tillige have posi-

tive klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil i sig selv ikke have nogen positive eller

negative konsekvenser for miljø og natur, da eventuelle kon-

sekvenser vil afhænge af de konkrete projekter, der opnår

støtte.

Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil kunne afholde udbud af støtte til fangst, trans-

port, anvendelse og lagring af CO

, herunder bl.a. til ud-

møntning af CCUS-puljen, samt en hjemmel til, at kommu-

ner under særlige betingelser kan forpligte sig økonomisk

for hele CCUS-værdikæden.

I det omfang ministeren udnytter bestemmelsen til at afhol-

de udbud, vil det medføre, at den vindende tilbudsgivers

eller de vindende tilbudsgiveres aktiviteter i form af konkre-

te projekter kan have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst,

transport, anvendelse og lagring af CO

Hjemlen etableres i første omgang for at tilvejebringe

grundlag for udmøntning af CCUS-puljen, men er udformet

således, at bestemmelsen tillige kan anvendes ved udmønt-

ning af eventuelle fremtidige energipolitiske initiativer om

udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden.

Støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

udgør statsstøtte i EUF artikel 107, stk. 1’s forstand.

Udbud af første fase af CCUS-puljen afholdes i 2022/23

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

med hjemmel i tekstanmærkning nr. 135, ad § 29.25.19, på

finansloven for finansåret 2022.

Udbuddet af første fase af CCUS-puljen er tilrettelagt i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslin-

jer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra

2022 (2022/C 80/01) og skal anmeldes til og godkendes af

Europa-Kommissionen.

Støttemodellen for udbud af første fase af CCUS-puljen er

anmeldt til Europa-Kommissionen.

Da udbuddet af første fase af CCUS-puljen afholdes forin-

den Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, afhol-

des udbuddet med forbehold for Europa-Kommissionens

godkendelse af støttemodellen, herunder med forbehold for

eventuelle betingelser, som vil følge af Europa-Kommis-

sionens statsstøttegodkendelse.

Afholdelse af udbuddet, kontrakten med den vindende til-

budsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU’s

statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af Europa-

Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Der tages således bl.a. forbehold for, at Europa-Kommissio-

nen kan stille vilkår i forhold til indretning af støttemodellen

og udbudsbetingelserne, som vil afvige fra lovforslagets og

udbudsmaterialets beskrivelse af støttemodellen.

Tildeling af støtte i form af kontraktindgåelse med den

vindende tilbudsgiver kan først gennemføres, når og i det

omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Det forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse fore-

ligger ultimo 2022 eller primo 2023.

Eventuelle fremtidige udbud af støtte til fangst, transport,

anvendelse og lagring CO

skal tilrettelægges i overens-

stemmelse med de til enhver gældende statsstøtteregler.

Med lovforslaget foreslås endvidere en mulighed for, at

kommuner under særlige betingelser kan forpligte sig øko-

nomisk for hele værdikæden, selvom kommunerne kun kan

deltage i selve CO

-fangsten. Det vil være kommunens an-

svar at sikre overholdelsen af de til enhver tid gældende

statsstøtteregler i forbindelse med den eller de økonomiske

forpligtelser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til forslag til lov om fremme af udfasning af

fossile brændsler, reduktion af udledningen af CO

og an-

dre drivhusgasser har i perioden fra den 7. juli til den 18.

august 2022 været sendt i høring. Ifm. det lovforberedende

arbejde efter høringen er det fundet hensigtsmæssigt i stedet

at gennemføre bestemmelserne ved et forslag til ændring af

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktioner.

Følgende myndigheder og organisationer m.v. modtog lov-

forslaget i høring:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-

ening, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Anke-

nævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Assens Kommune,

Ballerup Kommune, Billund Kommune, Billund Vand A/S,

Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law,

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Kom-

mune, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-

gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små-

og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryg-

geriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommu-

ne, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byg-

gecentrum, Byggeskadefonden, Center for Electric Power

and Energy (DTU), Cerius, Clean Energy Invest ApS, CO-

industri, Concito, Copenhagen Merchants, COWI, CTR, Da-

na Petroleum Denmark B. V., DANAK (Den Danske Akkre-

diterings- og Metrologifond), Danish Cable Protection Com-

mittee, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiske-

riforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sports-

fiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Da-

noil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,

Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),

Dansk Industri, Dansk Kontor/afdeling Biotek, Dansk Mil-

jøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Sportsdyk-

ker Forbund, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik

(DLTL), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

DANSKE ARK, Danske Halmleverandører, Danske Mari-

time, Danske Mediedistributører, Danske Tegl, Danske Re-

derier, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet, De Frie

Energiselskaber, Debra – Energibranchen, Decentral Ener-

gi, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energifor-

brugere, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør Kommune,

Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –

Myndighedsbetjening, DTU Aqua, E. ON Danmark A/S,

EA Energianalyse, Egedal Kommune, Energi Danmark,

Energi Fyn, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Dan-

mark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutnin-

gen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster,

Eniig, Equinor, Esbjerg Kommune, European Energy, Euro-

wind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fæl-

les Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune,

Faxe Kommune, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-

alkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden

Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), For-

eningen af fabrikanter og importører af elektriske hushold-

ningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi,

Fors A/S, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fre-

dericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg

Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-

mune, Frederikssund Kommune, Friluftsrådet, FSR danske

revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune,

Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor, Gentofte Kommune, Gen-

tofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glo-

strup Kommune, Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve

Kommune, Gribskov Kommune, GTS (Godkendt Teknolo-

gisk Service), Guldborgsund Kommune, Haderslev Kom-

mune, Halsnæs Kommune, Havarikommissionen, Havari-

kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Heden-

sted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune,

Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kom-

mune, Hjørring Kommune, HOFOR A/S, HOFOR el og

varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Hol-

bæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune,

Hulgaard Advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup

Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,

Ineos Danmark, INEOS E&P (Norge) Petroleum DK A/S,

INEOS E&P (Petroleum) Denmark ApS, Inforse, Ingeniør-

foreningen i Danmark (IDA), Instituttet for Produktudvik-

ling (IPU), Intelligent Energi, Ishøj Kommune, IT-Branchen,

Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kertemin-

de Kommune, Kjærgaard A/S, KL (Kommunernes Lands-

forening), KlimaEnergi A/S, Kolding Kommune, Kredsl-

øb, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Kø-

ge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Levende

Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Lan-

geland Kommune, LCA Center, Lejre Kommune, Lemvig

Kommune, Lolland Kommune, Lundsby Biogas, Lyngby-

Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-

mune, Middelfart Kommune, Middelgrundens Vindmølle-

laug, MOE Rådgivende ingeniører, Morsø Kommune, Maa-

bjerg Energy Center – MEC, Nature Energy, NEAS Energy

A/S, NEAS Energy A/S, Neptune Energy ApS, Netvarme,

NGF Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, No-

gat B. V., Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nor-

disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Noreco

Olie- og Gasudvinding Danmark B. V., NRGi Renewables

A/S, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kom-

mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Offshore

Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark,

ONE-Dyas Denmark ApS, Oxfam IBIS, Petrogas E&P UK

Limited, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien SEAS-

NVE, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Re-

el Energi Oplysning, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ring-

sted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,

Rødovre Kommune, Rådet for Grøn Omstilling, Samsø

Kommune, Siemens Gamesa, Silkeborg Kommune, Skan-

derborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,

SMV Danmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi

Danmark A/S, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Statens

ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommu-

ne, Svendborg Kommune, Swedegas, Syd Energi (SE),

Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEK-

NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommu-

ne, Total Denmark ASW, Filial af Total Denmark ASW,

INC., USA, Total E&P Danmark A/S, Total S. A., TRE-

FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommu-

ne, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpe-

fabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Ve-

jen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spildevand, VEKS,

VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branche-

forening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind Sy-

stems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune,

Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Wind Denmark,

Wind Estate A/S, Wintershall DEA International GmbH,

Wintershall Noordzee B. V., WWF Verdensnaturfonden,

Ældresagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ør-

sted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern, Aalborg

Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, År-

hus Kommune og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Ingen

Lovforslaget vurderes i medfør af den forslåe-

de § 7 a at have økonomiske konsekvenser for

staten ifm. udmøntning af CCUS-puljen. Her-

udover kan der være økonomiske konsekven-

ser for staten, såfremt bestemmelsen benyttes

til at iværksætte udbud af eventuelle fremtidi-

ge CCUS-puljer. Konsekvenserne for staten

kan rummes inden for rammen af Klimaafta-

len 2020.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at ha-

ve økonomiske konsekvenser for regioner og

kommuner.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Den foreslåede § 7 b vurderes potentielt at ha-

ve økonomiske konsekvenser for kommuner,

da det udvider kommunernes mulighed for at

påtage sig økonomiske forpligtelser til sikring

af gennemførelse af CO

-fangst, -transport,

-anvendelse og -lagring.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have

implementeringskonsekvenser for regioner og

kommuner.

For staten vil der være administrative konse-

kvenser forbundet med at skulle administrere

udbud i medfør af den foreslåede § 7 a. Kon-

sekvenserne for staten kan rummes inden for

rammerne af Klimaaftalen 2020.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslaget vil have positive erhvervs-

hvervslivet

økonomiske konsekvenser for de virksom-

hed, der vinder udbuddene af første og an-

den fase af CCUS-puljen. Den vindende

tilbudsgiver af udbuddet af første fase op-

når støtte til fangst, transport og lagring af

Etablering af CCUS-værdikæde vil forven-

telig have en positiv effekt på leverandører

og serviceudbydere til værdikæden.

Administrative konsekvenser for

Ingen

De administrative omkostninger vil alene på-

erhvervslivet

virke de virksomheder, som vælger at deltage

i udbuddet i form af udarbejdelse af tilbuds-

materiale.

Vindere af udbuddet vil endvidere få admini-

strative omkostninger i forbindelse med den

efterfølgende håndtering af den kontrakt, som

skal indgås, herunder vedrørende opfyldelse

af vilkår i kontrakten.

Det forventes, at de administrative omkost-

ninger vil være under 4 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes at indebære en økono-

misk risiko for borgere i kommuner, der på-

tager sig de økonomiske forpligtelser, som

forslaget til § 7 b, stk. 1, giver kommunerne

mulighed for. I og med, at en kommune under

udnyttelsen af muligheden i § 7 b, stk. 1, for-

pligter sig økonomisk for en kommunalt ejet

virksomhed, der vinder udbud og indgår kon-

trakt med staten om tildeling af støtte for gen-

nemførelse af CO

-reduktioner gennem CO

fangst, -transport, -anvendelse og -lagring, vil

kommunen kunne blive mødt af økonomiske

krav, hvis den vindende virksomhed, der vare-

tager eller deltager i CO

-fangsten, eller tred-

jepart, dvs. en ikke-kommunalt ejet virksom-

hed, der varetager CO

-transport, -lagring el-

ler -anvendelse, ikke lever op til den indgåede

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Klimamæssige konsekvenser

Den foreslåede bestemmelse skal udgøre

den materielle hjemmel til udmøntning af

CCUS-puljen, der i forbindelse med Kli-

maaftalen 2020 blev vurderet til at bidrage

til den grønne omstilling med en CO

-re-

duktionseffekt på 0,4 mio. ton CO

i 2025

og 0,9 mio. ton CO

i 2030.

kontrakt. Et sådant økonomisk krav vil i sids-

te ende skulle betales af kommunens borgere.

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ved vurderingen af de klimamæssige kon-

sekvenser vurderes effekten samlet set at

ville ske som en reduktion på de nationale

udledninger forbundet med udmøntning af

CCUS-puljen, som således vil have positi-

ve klimamæssige konsekvenser.

Ingen.

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

Udbuddet af første fase af CCUS-puljen er tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra 2022

(2022/C 80/01) og skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen.

Støttemodellen for udbud af første fase af CCUS-puljen er anmeldt til Europa-Kommissi-

onen.

Da udbuddet af første fase af CCUS-puljen afholdes forinden Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger, afholdes udbuddet med forbehold for Europa-Kommissionens

godkendelse af støttemodellen, herunder med forbehold for eventuelle betingelser, som

vil følge af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Tildeling af støtte i form af kontraktindgåelse med den vindende tilbudsgiver kan først

gennemføres, når og i det omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Det forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse foreligger ultimo 2022 eller primo

2023.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§7a

Arbejdet med udmøntning af CCUS-puljer foregår i 2022

med materiel hjemmel i aktstykke nr. 336, som opfører

tekstanmærkning nr. 135 ad 29.25.19 til § 29 på finansloven

for 2022. Denne materielle hjemmel ophører således ved

udgangen af 2022.

Der findes i gældende dansk ret ikke en klar lovhjemmel

til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af

Det foreslås at indsætte en ny

§ 7 a

i loven, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte

til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Den foreslåede ordning vil indebære, at der kan afholdes

udbud af støtte til hhv. virksomhed med fangst, virksomhed

med transport, virksomhed med anvendelse eller virksom-

hed med lagring af CO

, særskilt eller i kombinationer be-

stående af én eller flere af de fire typer virksomhed, dvs. til

hele eller dele af værdikæden.

Ved afholdelse af udbud forstås også at fastsætte nærmere

kriterier, vilkår, betingelser og lignende i forbindelse med

afholdelsen af udbuddet, herunder vedrørende administrati-

ve og processuelle forhold for udbuddet. Der er tale om fast-

sættelse af konkrete kriterier, vilkår, betingelser og lignende

for de enkelte udbud og ikke regler herom.

Der vil eksempelvis kunne være tale om fastsættelse af kri-

terier for, hvilke projekter der kan søge støtte i et udbud

omfattet af ordningen, betingelser vedrørende støttemodta-

gerens tekniske og finansielle kapacitet og vilkår, der skal

sikre, at projekter indrettes miljø- og sikkerhedsmæssigt for-

svarligt.

Der vil også kunne være tale om, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan afgrænse, hvilke juridiske eller fysiske

personer, der kan søge støtte i et udbud omfattet af ordnin-

gen. Eksempelvis er ansøgerfeltet for første fase af CCUS-

puljen afgrænset til, at kun affaldsforbrændinger, varme-

og elektricitetsværker eller andre, der primært anvender ik-

ke-fossile brændsler, samt andre energiproducerende værker,

hvis primære produktion ikke er varme, elektricitet eller

begge, kan opnå støtte.

I den forbindelse vil der også kunne indgå krav om eksem-

pelvis garantistillelse eller krav for kommunale ansøgere

om, at ejerkommuner påtager sig økonomiske forpligtelser.

Der vil også kunne være tale om kriterier om eksempelvis

ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, forudsætninger og betin-

gelser for støtte, f.eks. at støtten gives pr. reduceret ton CO

at støtten justeres for udviklingen i CO

-afgifter herunder

eventuelle andre tilskud (f.eks. til negative udledninger),

som kan modregnes i støttebeløbet, og at støtten justeres for

udviklingen i CO

-kvotepriser.

Bestemmelsen rummer også hjemmel til at foretage proces-

suelle skridt vedr. udbuddet, såsom eksempelvis indgåelse af

udbudskontrakter, ændringer af vilkår for udbudskontrakter,

helt eller delvist bortfald eller ophævelse af udbudskontrak-

ter, udbetaling af støtte, krav om tilbagebetaling af støtte

og renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og

kontrol.

Med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten

giver bestemmelsen også mulighed for at fastsætte krite-

rier om, at der ikke vil kunne tildeles støtte fra CCUS-

puljer, medmindre den givne ordning er forenelig med

EU’s statsstøtteregler, herunder at Europa-Kommissionen

har godkendt ordningen og eventuelt fastsat vilkår.

På baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsynings-

ministeren kunne indgå kontrakter med vindende tilbudsgi-

vere, administrere kontrakterne og efterfølgende udbetale

støtte på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indehol-

der således også hjemmel til accept af indkomne bud og

udbetaling af støtte.

Det følger af lovens § 19, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet in-

stitution til at udøve beføjelser i medfør af loven på ministe-

rens vegne. Administrationen af ordningen vil således være

delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14,

i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energi-

styrelsens opgaver og beføjelser.

Udbuddene vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Eu-

ropa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima,

miljøbeskyttelse og energi fra 2022 (2022/C 80/01) og skal

statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen, i det omfang

de er omfattet af disse retningslinjer.

Det forventes, at de betingelser, der stilles i udbuddene,

vil have en overordnet hensigt om at opnå klimaambitioner

gennem CO

-reduktioner og en vis sikkerhed for realisering

af de projekter, der vinder.

For så vidt angår udbud af første fase af CCUS-puljen vil

udbuddet blive tilrettelagt, så støtten rettes mod fangstopera-

tøren, der så indgår kommercielle aftaler med en transportør

og en lageroperatør.

Det forventes, at udbud af anden fase af CCUS-puljen vil

blive tilrettelagt på baggrund af erfaringer fra udbuddet af

første fase og under hensyn til eventuelle markedsudviklin-

ger i hele værdikæden.

Det forventes, at støtten for første fase af CCUS-puljen ud-

betales som driftsstøtte indeholdt omkostninger til afskriv-

ninger. Støtten forventes som udgangspunkt udbetalt i 20 år

fra 2025.

Støtten fra CCUS-puljen forventes i både første og anden

fase udbetalt efter en model, hvor der kan tages højde for

udsving i EU-kvoteprisen, eventuelle fremtidige CO

-skat-

ter eller afgifter og under hensyntagen til udviklingen i om-

kostningsniveauet. Modellen tilrettelægges, så det sikres, at

der ikke sker overkompensation.

Det forventes, at udbudsbetingelserne bl.a. vil indeholde

krav om eksempelvis idriftsættelse af CO

-fangstanlægget

i 2025, krav om fangst og lagring af minimum 0,4 mio.

ton CO

fra 2026 og krav til, at lagring af CO

i un-

dergrunden skal overholde kravene i direktiv 2009/31/EF

om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rå-

dets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (CCS-direkti-

vet) som implementeret i medlemsstaterne. Endvidere vil

det i udbuddet blive forudsat, at anlæg, der indgår i et

vindende tilbud, ikke modtager anden støtte til de samme

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

støtteberettigede omkostninger. Denne betingelse skal være

med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil

fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for

afholdelse af udbuddene. For CCUS-puljens første fase er

betingelserne allerede offentliggjort.

Støtte i medfør af CCUS-puljen (såvel første som anden fa-

se) udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF,

og skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio-

nen. Afholdelse af udbuddene, kontrakten med vindende

tilbudsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU’s

statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af Europa-

Kommissionens statsstøttegodkendelse. Der er i udbudsma-

terialet til udbud af første fase af CCUS-puljen således bl.a.

taget forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vil-

kår i forhold til indretning af støttemodellen, som kan afvige

fra lovforlagets beskrivelse af støttemodellen.

Tildeling af støtte til den vindende tilbudsgiver kan først

ske, når og i det omfang Europa-Kommissionens statsstøtte-

godkendelse foreligger. Der henvises til afsnit 9 om forhol-

det til EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse forventes udover at kunne an-

vendes til afholdelse af udbud af første og anden fase af

CCUS-puljen ligeledes at kunne anvendes til eventuelle

fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdi-

kæden inden for lovens formål.

Eventuelle fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af

CCUS-værdikæden vil tillige skulle tilrettelægges i overens-

stemmelse med de til enhver tid gældende fælleseuropæiske

statsstøtteregler.

Information om udbuddene vil fremgå af Energistyrelsens

hjemmeside, og der vil blive udsendt en nyhed om udbud-

det. Selve proceduren for tildeling af støtte vil skulle være

gennemsigtig, hvilket vil medføre en vis grad af offentlig-

hed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse

med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Indgåelse af støttekontrakter omfattet af den foreslåede § 7

a, vil udgøre tilsagn om støtte i retlig forstand. Det bemær-

kes derfor, at tilsagn om støtte omfattet af ordningen vil

være omfattet af bl.a. lovens §§ 9, 21 og 22, der indeholder

nærmere regler om tilsyn og kontrol, meddelelse af oplys-

ninger og straf.

I forbindelse med udbud af støtte efter § 7 a, vil tilsagnet om

støtte, i det omfang der anvendes en udbudsform tilsvarende

den, der anvendes i den første fase af CCUS-puljen, bestå

i indgåelse af en støttekontrakt med en tilbudsgiver. Sådan

indgåelse af en støttekontrakt har karakter af en privatretlig

disposition uden for forvaltningslovens område.

Der må imidlertid forudsættes forinden sådan kontrak-

tindgåelse at være taget en tildelingsbeslutning om, hvil-

ken tilbudsgiver, staten ønsker at indgå en støttekontrakt

med. Denne tildelingsbeslutning vil have karakter af en af-

gørelse i forvaltningslovens forstand. Det følger af lovens §

20, at en sådan afgørelse som udgangspunkt kan påklages til

Energiklagenævnet.

Dette skal dog ses i sammenhæng med de foreslåede æn-

dringer i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, hvor det foreslås

at ændre lovens § 20, stk. 1, således at ministeren i forbin-

delse med udbud efter den foreslåede § 7 a kan fastsætte

klageadgang til en anden klageinstans end Energiklagenæv-

net. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således i

medfør af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.

2 og 3, i forbindelse med udbud efter den foreslåede § 7

a kunne fravige lovens udgangspunkt om klageadgang til

Energiklagenævnet ved at fastsætte en anden klageadgang i

udbudsbetingelserne.

I første fase af CCUS-puljen fremgår det således af betingel-

serne for udbuddet, at der er fastsat klageadgang til Klagen-

ævnet for Udbud. Ved fremtidige udbud efter den foreslåede

§ 7 a vil der tilsvarende kunne fastsættes anden klageadgang

end Energiklagenævnet i udbudsbetingelserne.

For at en anden klageadgang skal være gældende for et

udbud efter den foreslåede § 7 a, skal den således fastsættes

konkret i udbudsbetingelserne for det konkrete udbud.

Det bemærkes desuden, at udbudsbetingelser for første og

anden fase af CCUS-puljen forventes at kunne fastsættes i

medfør af § 7 a, og der forventes derfor ikke fastsat nærmere

regler vedr. disse udbud i medfør af § 21, stk. 2-4.

§7b

Efter gældende regler i §§ 2 b-f i lov om varmeforsyning

er det ikke muligt for en kommune, der varetager kollektiv

varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1, at yde tilskud til eller stille

garanti for tilknyttet virksomhed, som kommunen lovligt

deltager i, herunder CO

-fangstvirksomhed.

Efter gældende regler i § 4, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning

er det alene muligt for en kommune, der varetager eller del-

tager i elproduktionsvirksomhed, herunder ved forbrænding

af affald, i henhold til § 4, stk. 1, at investere i, yde lån til

eller stille garanti for optagelse af lån i et kommunalt ejet

selskab, som varetager CO

-fangst som tilknyttet virksom-

hed.

Efter gældende regler i § 2, nr. 5, i bekendtgørelse om kom-

muners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknyt-

ning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, og § 3, nr.

3, i bekendtgørelse om kommuners og Energinets deltagel-

se i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres

hovedvirksomhed efter elforsyningsloven, har kommunen

hjemmel til at deltage i virksomheder, der varetager CO

fangst som tilknyttet virksomhed, og dermed også at indgå

aftaler med og betale andre, ikke-kommunale aktører for at

skille sig af med CO

, herunder overdrage den indfangede

med henblik på transport og lagring eller anvendelse.

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Af reglerne om tilknyttet virksomhed følger også, at tilknyt-

tet virksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selskaber

med begrænset ansvar. Desuden skal den tilknyttede virk-

somhed have en væsentlig mindre arbejdsmæssig og økono-

misk omfang end hovedvirksomheden, som nærmere speci-

ficeret i bekendtgørelserne.

På varmeområdet skal en virksomhed, der varetager tilknyt-

tet virksomhed og dermed CO

-fangst, som udgangspunkt

være selskabsmæssigt adskilt, men kan dog ved tilknyttet

virksomhed af meget begrænset omfang bibeholde den til-

knyttede virksomhed i hovedvirksomheden. Den tilknyttede

virksomhed skal også i disse tilfælde ske på kommerciel-

le vilkår og i særskilt regnskab. På elområdet kan den til-

knyttede virksomhed varetages i samme virksomhed som

hovedvirksomheden, dvs. elproduktionsvirksomheden, på

kommercielle vilkår og regnskabsmæssigt adskilt. Det kræ-

ver dog, at hovedvirksomheden drives i et selskab med be-

grænset ansvar.

Der er heller ikke gældende regler om, hvordan beslutninger

om at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med

en kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med sta-

ten om støtte til CCUS skal træffes, herunder om beslutning

f.eks. skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.

Der henvises til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærknin-

ger om beskrivelse af gældende ret på varmeforsynings-

og elforsyningsområderne, samt for affaldsforbrænding

vedr. takstfastsættelse.

Det følger af den foreslåede

§ 7 b,

at en kommune, der

deltager i CO

-fangst, i forbindelse med kontraktindgåelse

med staten om tildeling af støtte, jf. den foreslåede § 7

a, og i det omfang, det er en forudsætning for kontraktind-

gåelsen med staten, kan forpligte sig økonomisk i forhold

til gennemførelse af den CO

-fangst, kommunen deltager

i, samt i forhold til gennemførelse af transport og lagring

eller anvendelse af den opsamlede CO

, der varetages af en

tredjepart.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 7 a og bemærknin-

gerne hertil.

Forslaget til § 7 b, stk. 1, indebærer en udvidelse af kom-

munernes mulighed for økonomisk at engagere sig i CO

fangst som tilknyttet virksomhed til kollektiv varmeforsy-

ning, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, eller elpro-

duktion, herunder ved forbrænding af affald, jf. § 4, stk.

1 og 2, i lov om elforsyning. Udvidelsen vil bestå i, at

en kommune, herunder en kommunalt ejet virksomhed, vil

kunne påtage sig økonomiske forpligtelser for at sikre gen-

nemførelse af CO

-fangsten samt gennemførelse af transport

og lagring eller anvendelse af den indfangede CO

, der

varetages af tredjepart, som kommunen eller kommunerne

indgår kontrakt med. Mens det vil være den kommunalt

ejede virksomhed, der vil indgå kontrakten med staten, vil

de heraf følgende økonomiske forpligtelser dog i sidste en-

de påhvile kommunen, hvis denne udnytter den foreslåede

hjemmel.

Den konkrete rækkevidde af de økonomiske forpligtelser,

som en kommune med lovforslaget vil få hjemmel til at

påtage sig, vil afhænge af de forpligtelser, som den kommu-

nalt ejede virksomhed vil skulle påtage sig i forbindelse

med kontraktindgåelse med staten om tildeling af statslige

støttemidler til fangst, transport, anvendelse og lagring af

. Der henvises til beskrivelsen i punkt 2.2.2. i de almin-

delige bemærkninger af de betingelser, som en vinder af

første fase af CCUS-puljen skal acceptere ved kontraktun-

derskrivelse med staten om modtagelse af CCUS-støtte. Det

skal dog understreges, at der ved senere udbud af midler

til støtte af fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

vil kunne være tale om andre økonomiske forpligtelser end

de i punkt 2.2.2. beskrevne. Det kunne eksempelvis være

garantistillelser såvel direkte over for staten som for private

kreditinstitutioners garantier eller lån, solidariske hæftelser

f.eks. for samarbejdsparters levering eller lignende.

Det afgørende vil være, at indgåelsen af kontrakt med staten

om tildeling af midler forudsætter, at en kommunalt ejet

virksomhed, der lovligt deltager i CO

-fangst, og i forlæn-

gelse heraf ejerkommunen eller ejerkommunerne, påtager

sig den eller de økonomiske forpligtelser.

Det vil med forslaget til bestemmelsen være en forudsæt-

ning for indgåelse af de udvidede økonomiske forpligtelser,

at det sker til opfyldelse af de forpligtelser, som en kom-

munalt ejet virksomhed skal påtage sig i forbindelse med

kontraktindgåelse med staten om tildeling af statslige støtte-

midler til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

En kommune vil på baggrund af denne forudsætning fortsat

ikke kunne yde tilskud til eller garantere for øvrig tilknyttet

virksomhed, jf. den gældende § 2 f, stk. 4, i lov om varme-

forsyning. En kommune vil fortsat heller ikke kunne påtage

sig økonomiske forpligtelser med henblik på at sikre gen-

nemførelse af øvrige aktiviteter, som kommunen har hjem-

mel til at deltage i som tilknyttet virksomhed til kollektiv

varmeforsyning eller elproduktion, herunder elproduktion

ved forbrænding af affald som hovedvirksomhed. En kom-

mune vil heller ikke kunne påtage sig økonomiske forplig-

telser med henblik på at sikre gennemførelse af CO

-fangst

i kommunalt ejede selskaber, der lovligt deltager i eller vare-

tager CO

-fangst, men ikke har indgået kontrakt med staten

om tildeling af statslige støttemidler til CO

-fangsten.

De foreslåede bestemmelser vil ikke indebære, at kommu-

nen får hjemmel til at udføre opgaverne med transport, lag-

ring eller anvendelse af CO

Uanset organiseringen af den virksomhed, der indgår kon-

trakt med staten om tildeling af statslige støttemidler til

fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

og dermed

påtager sig de økonomiske forpligtelser til sikring af gen-

nemførelse af fangst, transport, anvendelse og lagring af

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

, vil den ultimative hæftelse for indfrielse af disse øko-

nomiske forpligtelser i medfør af den foreslåede bestemmel-

se påhvile den eller de kommuner, som deltager i den virk-

somhed, der indgår kontrakten med staten om tildeling af

støtte i medfør af den foreslåede § 7 a, og som har påtaget

sig forpligtelsen.

Det skal dog understreges, at den foreslåede bestemmelse

alene er en hjemmel til, at en kommune kan forpligte sig

økonomisk i forbindelse med, at en virksomhed, som kom-

munen helt eller delvist ejer, eventuelt i fællesskab med

andre kommuner indgår kontrakt med staten om tildeling

af støtte. Det er ikke med den foreslåede bestemmelse regu-

leret, om alle ejerkommuner vil skulle påtage sig den øko-

nomiske forpligtelse som beskrevet, eller om alle ejerkom-

muner vil skulle være enige i at påtage sig de økonomiske

forpligtelser.

De udvidede økonomiske forpligtelser, som kommunerne vil

få hjemmel til at påtage sig i forbindelse med CCUS vil

indebære en økonomisk risiko for de berørte kommuners

borgere samtidig med, at fangst, transport, anvendelse og

lagring af CO

for såvel kommuner som deres samarbejdsp-

arter er en ny aktivitet, der spiller ind på tværs af de forskel-

lige forsyningslovgivninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets forventning, at den eller de vindende

virksomheder af udbuddet vil søge at placere ansvaret for

de enkelte led i værdikæden (transport, lagring eller anven-

delse) ved de pågældende led i de kontrakter, som vinderen

indgår med deres samarbejdsparter eller underleverandør(er)

af transport- og lager- eller anvendelsesydelser. Dette for-

ventes at begrænse den risiko, som kommunerne påtager sig.

I modsat retning trækker dog, at markedet for CCUS endnu

er under udvikling og vil være ukendt for kommuner såvel

som samarbejdsparter og underleverandører. Dermed vil den

risiko, som en kommune vil påtage sig ved udnyttelse af den

foreslåede bestemmelse, i et vist omfang være ukendt for

kommunen.

Den foreslåede § 7 b, stk. 1, ændrer ikke på, at virksomhe-

der, herunder kommunalt ejede, omfattet af § 20, stk. 1, i lov

om varmeforsyning fortsat alene kan indregne nødvendige

omkostninger i varmeprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn

med, at varmeprisen fastsættes i overensstemmelse med §

20, stk. 1, og at den er rimelig. Hertil kommer, at det følger

af § 75, stk. 3, i elforsyningsloven, at virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk

skal hvile i sig selv. Der ændres med lovforslaget ikke her-

på.

Det bemærkes, at de økonomiske forpligtelser, som en kom-

mune med forslaget vil få hjemmel til at påtage sig, ikke

udgør en ny aktivitet som omtalt i § 23 m, stk. 1, i lov

om varmeforsyning og § 37 a, stk. 1, i lov om elforsyning,

hvorfor der ikke vil være krav om at søge om tilladelse

i forbindelse med indgåelse af kontrakten med staten, der

indeholder forpligtelserne.

Det bemærkes endelig, at tilsynet med, at tilknyttet virk-

somhed varetages i overensstemmelse med el- og varmefor-

syningslovene og relevante regler fastsat i medfør heraf,

varetages af sektormyndighederne. Forsyningstilsynet fører,

jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, endvidere tilsyn

med, om der i varmeprisen indregnes urimelige omkostnin-

ger eller omkostninger i strid med prisreguleringen. Herud-

over varetages det almindelige tilsyn med kommuner og

kommunale fællesskaber af Ankestyrelsen i medfør af den

kommunale styrelseslov.

Det foreslås i § 7 b,

stk. 2,

at kommunens beslutning om at

forpligte sig økonomisk, jf. forslaget til stk. 1, skal træffes af

kommunalbestyrelsen i et møde.

Forslaget skal sikre, at beslutninger i medfør af forslag til

§ 7 b, stk. 1, behandles politisk i kommunen. Dette skal

særligt ses i lyset af størrelsesordenen af den økonomiske

forpligtelse, som kommunens borgere ultimativt ville skul-

le hæfte for, samtidig med de risici, der i øvrigt følger af

karakteren af deltagelsen i CCUS-aktiviteter, jf. ovenfor og

afsnit 2.2.3. i de specielle bemærkninger.

Forslaget indebærer, at beslutninger om at udnytte adgangen

til at påtage sig økonomiske forpligter, jf. forslaget til stk. 1,

ikke kan uddelegeres til andre kommunale organer.

Forslaget har den konsekvens, at der ved lov foretages en

indskrænkning af kommunalbestyrelsens adgang til delega-

tion inden for den kommunale organisation.

Til nr. 2

Efter lovens § 20, stk. 1, 1. pkt., behandler Energiklagenæv-

net klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør

af loven.

Det foreslås, at der efter

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes et

nyt 2. pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte anden klage-

adgang i forbindelse med udbud efter § 7 a. § 20, stk. 1, 2.

pkt., bliver herefter § 20, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren i forbin-

delse med afholdelse af udbud efter den foreslåede § 7 a vil

kunne fastsætte klageadgang til andre instanser end Energik-

lagenævnet. Såfremt ministeren ikke benytter sig at denne

mulighed, vil Energiklagenævnet være klageinstans.

Fastsættelse af anden klageadgang vil i givet fald skulle ske

i udbudsbetingelserne for et konkret udbud efter § 7 a.

Eksempelvis er der i udbudsbekendtgørelsen for første fase

af CCUS-puljen fastsat klageadgang til Klagenævnet for

Udbud. Ved udbudsbekendtgørelsen forstås ikke en bekendt-

gørelse udstedt i medfør af lov, men bekendtgørelsen af

udbuddet som er notificeret i EU-Supply, og som udgør

bindende vilkår for udbuddet. Det medfører, at eksempel-

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

vis tildelingsbeslutningen i første fase af CCUS-puljen om,

hvem staten ønsker at indgå en støttekontrakt med, vil kunne

påklages til Klagenævnet for Udbud.

Da den foreslåede § 7 a indebærer en bred adgang til at

designe udbud af støtte konkret, alt efter hvilken del af

CCUS-værdikæden (fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

) de skal rettes mod, vil ministeren, alt efter hvordan

disse støtteordninger indrettes, kunne fastsætte den mest eg-

nede klageinstans for udbuddene.

Den foreslåede ordning indebærer, at Energiklagenævnet

som udgangspunkt vil være klageinstans for eksempelvis

tildelingsbeslutninger i forbindelse med udbud omfattet af

den foreslåede § 7 a, men at ministeren konkret i forbindel-

se med sådanne udbud vil kunne fastsætte klageadgangen

til den klageinstans, som mest hensigtsmæssigt vil kunne

behandle klager over udbuddet.

For at en anden klageadgang end Energiklagenævnet skal

være gældende for et udbud efter den foreslåede § 7 a, skal

den således fastsættes konkret i udbudsbetingelserne for det

konkrete udbud.

Til nr. 3

Efter lovens § 20, stk. 1, 2. pkt., kan klima-, energi- og

forsyningsministerens afgørelser ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt.,

efter

»Energiklagenævn« at indsætte: »eller den anden klagein-

stans, hvis der er fastsat en sådan i medfør af 2. pkt.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2, hvorefter ministeren konkret vil kunne fastsætte an-

den klageadgang end Energiklagenævnet i forbindelse med

udbud efter den foreslåede § 7 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at såfremt ministeren

har fastsat en anden klageinstans for et udbud omfattet af

den foreslåede § 7 a, så kan ministerens afgørelser i form

af eksempelvis en tildelingsbeslutning i forbindelse med ud-

buddet ikke indbringes for anden administrativ myndighed

end den, ministeren har fastsat.

For at en anden klageadgang end Energiklagenævnet skal

være gældende for et udbud efter den nye § 7 a, skal den

således fastsættes konkret i udbudsbetingelserne for det kon-

krete udbud.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023 med

henblik på at sikre overensstemmelse med princippet om

fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovgivning med erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Ændringsloven gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for

Færøerne og Grønland, fordi lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion ikke gælder eller

kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 25.

L 7 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering om hastebehandling, høringsnotat og høringssvar m.v.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober

2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 5. oktober 2022,

foretages følgende ændringer:

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-

de udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

§ 7 b.

En kommune, der deltager i CO

-fangst, kan i

forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling

af støtte efter § 7 a, og i det omfang, det er en forudsætning

for kontraktindgåelsen med staten, forpligte sig økonomisk i

forhold til

1) gennemførelse af den CO

-fangst, kommunen deltager i

2) gennemførelse af transport anvendelse eller lagring af den

opsamlede CO

, der varetages af en tredjepart.

Stk. 2.

Kommunens beslutning om at forpligte sig økono-

misk, jf. stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et

møde.«

§ 20.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser

truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven

og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima-, energi-

og forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklage-

nævn.

§ 20, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte an-

den klageadgang i forbindelse med udbud efter § 7 a.«

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter

»Energiklagenævn«:

»eller den anden klageinstans, hvis der er fastsat en sådan i

medfør af 2. pkt.«