L 69 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere præsentationen fra Noreco

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 69
Offentligt

20. april 2023

J.nr. 2022-13539

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 69 - Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 30. marts 2023.

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere præsentationen fra Noreco

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere præsentationen fra NORECO, jf. L 69 - bilag 4 (internt bi-

lag)?

Svar

Indledningsvist bemærkes, at Norecos præsentation ikke er offentliggjort, og at den inde-

holder konkrete oplysninger om Norecos virksomhed, der må betragtes som forretnings-

hemmeligheder. Dette er der taget højde for i det følgende.

Der rejses i præsentationen primært 2 problemstillinger.

For det første kritiserer Noreco den måde, hvorpå lovforslaget gennemfører nødind-

grebsforordningens artikel 15. Efter denne bestemmelse er det kun den del af indkom-

sten, der overstiger den gennemsnitlige indkomst i årene 2018-2021 med tillæg af 20 pct.,

der skal pålægges det midlertidige solidaritetsbidrag.

Såfremt sammenligningen mellem henholdsvis indkomsten i indkomståret 2023 og ind-

komsten i de 4 referenceår skal være retvisende, forudsætter det ifølge Noreco imidlertid,

at den virksomhed, selskabet driver i 2023, er den samme som den virksomhed, selskabet

drev i referenceperioden. Dette er ikke tilfældet for Norecos vedkommende, idet Noreco

ikke ejede Shells aktiviteter i hele referenceperioden.

Noreco henviser til, at medlemsstaterne efter forordningen ved gennemførelsen skal fore-

tage de nødvendige tilpasninger i national ret, der blandt andet tager højde for omstruktu-

reringer eller fusioner af virksomheder. Noreco vurderer endvidere, at det maksimalt er 5

virksomheder, der påvirkes af lovforslaget, og der bør derfor efter Norecos opfattelse

kunne tages højde for selskabernes individuelle forhold.

Noreco foreslår konkret, at der indsættes en særlig bestemmelse om opgørelsen af den

gennemsnitlige indkomst i referenceperioden for selskaber, der som følge af omstrukture-

ring, køb/salg mv. kun i en del af referenceperioden har ejet den virksomhed, hvis ind-

komst pålægges solidaritetsbidraget. Efter Norecos forslag skal den samlede skattepligtige

indkomst i den del af perioden, hvor selskabet ejede den pågældende virksomhed, omreg-

nes til en periode på 48 måneder, før det gennemsnitlige overskud i referenceperioden

opgøres.

For det andet kritiserer Noreco, at den i lovforslaget indsatte særregel om, at urealiserede

kursgevinster eller -tab på prissikringsaftaler ikke medregnes ved opgørelsen af bereg-

ningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag, ikke også gælder i forhold til opgø-

relsen af indkomsten i de 4 referenceår. Ifølge Noreco gør dette de to beregningsgrundlag

usammenlignelige.

Noreco bemærker i den forbindelse, at Skatteministeriets argumentation om, at energipri-

serne ikke var påvirket i referenceårene, ikke er korrekt. Mens prisstigningerne blev for-

værret af krigen i Ukraine, oplevede markedet således også forinden voldsomme

Side 2 af 4

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere præsentationen fra Noreco

prisudsving grundet COVID-19. Gaspriserne steg fra et historisk lavt niveau til over

”normalen” i 2021.

Kommentar

Norecos første kritikpunkt, hvorefter lovforslagets regler om opgørelsen af indkomsten i

referenceårene 2018-2021 ikke tager højde for tilfælde, hvor den virksomhed, der drives i

2023, ikke svarer til den virksomhed, der blev drevet i perioden 2018-2021 (eksempelvis

som følge af omstrukturering, køb/salg mv.), blev også fremført i Norecos høringssvar.

Der kan derfor henvises til kommentarerne til Norecos høringssvar i høringsskemaet (L

–

bilag 3), side 14-15, hvor det er anført:

”Nødindgrebsforordningens

regler om en midlertidig beskatning af overnormal profit og fastlæggelse af den

overnormale andel på grundlag af en sammenligning med indkomsten i bestemte forudgående indkomstår,

kan medføre resultater, der for enkeltselskaber ikke nødvendigvis vil være retvisende for de overnormale

profitters reelle omfang. Det vil som nævnt af Noreco fx kunne være tilfældet, hvis et selskab har overta-

get væsentlige aktiviteter, således at indkomsten fra disse aktiviteter ikke er indgået i selskabets selskabs-

skattepligtige indkomst i alle referenceårene.

Det vurderes imidlertid vanskeligt på en administrerbar måde at fastsætte generelle regler herom, som på

en retvisende måde vil kunne tage højde for enkeltselskabers individuelle forhold.

Det bemærkes, at fx køb og salg af aktiviteter også i sig selv vil kunne have væsentlige skattemæssige

virkninger for både sælgeren og køberen.”

Det bemærkes, at der i forbindelse med udformningen af lovforslaget ikke er foretaget en

gennemgang af de (potentielt) berørte selskabers

–

herunder Norecos

–

individuelle, skat-

temæssige forhold i referenceårene.

Det er imidlertid vurderingen, at heller ikke Norecos konkrete forslag nødvendigvis vil

føre til et resultat, der er retvisende for det reelle omfang af de overnormale profitter,

som selskabet i 2023 vil kunne opnå på grund af høje energipriser. Forslaget tager således

fx ikke højde for, at overtagelsen af Shells aktiviteter i sig selv kan have haft væsentlig ind-

flydelse på størrelsen af selskabets skattepligtige indkomst i årene efter overtagelsen.

For så vidt angår Norecos andet kritikpunkt bemærkes, at der i høringsskemaet (kom-

mentarerne til høringssvaret fra Dansk Offshore, jf. L 69

–

bilag 3, side 7-8), er redegjort

for baggrunden for, at der i relation til opgørelsen af indkomsten i referenceårene ikke er

foreslået en regel svarende til den foreslåede regel om, at urealiserede gevinster og tab på

finansielle kontrakter ikke medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for det

midlertidige solidaritetsbidrag.

I høringsskemaet anføres således:

”Lovforslaget

er tilrettet, således at der foreslås en særregel vedrørende opgørelsen af beregningsgrundlaget

for de selskaber, der har indgået finansielle kontrakter med henblik på at sikre mod prisudsving på deres

fremtidige leverancer. Efter den foreslåede særregel vil urealiserede gevinster og tab på sådanne finansielle

kontrakter, der efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, opgøres efter lagerprincippet, ikke skulle medregnes

ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag.

Side 3 af 4

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere præsentationen fra Noreco

Det er vurderingen, at dette vil imødegå den af Dansk Offshore påpegede risiko for, at grundlaget for be-

regningen af solidaritetsbidraget væsentligt udhules eller forøges som følge af medregning af urealiserede ge-

vinster eller tab på prissikringskontrakter vedrørende fremtidige leverancer. Den ændring i forhold til den

opgjorte selskabsskattepligtige indkomst, der vil skulle foretages efter den foreslåede særregel, vurderes des-

uden at være administrativt simpel for både selskaberne og Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at der ikke foreslås en særregel om medregning af urealiserede gevinster og tab på prissik-

ringskontrakter ved opgørelsen af den gennemsnitlige indkomst i de 4 indkomstår, der er påbegyndt den

1. januar 2018 eller senere (referenceårene). I referenceårene har energipriserne ikke været påvirket af

krigen i Ukraine, som har bidraget væsentligt til det seneste års meget volatile energipriser. Endvidere

vurderes en særregel for opgørelsen af indkomsten i referenceårene at ville nødvendiggøre væsentlige korrek-

tioner af den faktisk opgjorte selskabsskattepligtige indkomst i alle årene, navnlig i relation til finansielle

prissikringskontrakter omfattende leverancer i flere indkomstår.”

Side 4 af 4