L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 69 Bilag 3
Offentligt

22. marts 2023

J.nr. 2022 - 13539

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv advaret mod bru-

gen af ekstraordinær beskatning,

der indføres ad-hoc, idet vilkårlig

beskatning medfører usikkerhed

og ændret adfærd og færre investe-

ringer fra investorer, der fremad-

rettet vil frygte ny ad-hoc beskat-

ning.

Det bemærkes, at der har været

bred opbakning til nødindgrebs-

forordningen blandt EU’s med-

lemsstater, og at indførelsen af

EU-regler om et obligatorisk mid-

lertidigt solidaritetsbidrag er be-

grundet i de helt særlige omstæn-

digheder, der redegøres for i for-

ordningens præambel.

Dansk Erhverv anerkender, at det

er en bunden opgave for regerin-

gen at implementere solidaritetsbi-

draget, og at forslaget implemente-

rer solidaritetsbidraget med hen-

blik på at begrænse skadevirknin-

gerne. Samtidig vil Dansk Erhverv

dog kraftigt opfordre regeringen

til, at der i EU-regi aktivt arbejdes

for, at der fremadrettet ikke pålæg-

ges medlemslandene at iværksætte

ny vilkårlig særbeskatning.

Det bemærkes, at solidaritetsbidra-

get med forslaget vil blive gennem-

ført på en måde, hvor det ikke på-

lægges selskaberne i videre om-

fang, end hvad Danmark er for-

pligtet til efter nødindgrebsforord-

ningen.

Dansk Industri (DI)

Det er DI’s opfattelse, at solidari-

tetsbidraget er udtryk for kritisa-

bel, vilkårlig beskatning, men DI

anerkender, at reglerne er vedtaget

i EU, og at lovforslaget primært

drejer sig om at gennemføre EU-

reglerne. Efter DI’s opfattelse

burde der have været foretaget en

mere udførlig forudgående økono-

misk konsekvensanalyse, og reg-

lerne burde have været behandlet

efter de almindelige procedurer for

vedtagelse af skatteregler i EU.

Generelt er specielle ekstraskatter

skadeligt for investeringsklimaet,

og man bør i forhold til de omfat-

tede virksomheder anerkende den

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 2 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kritiske rolle, de har for samfundet

og energiinfrastrukturen, både for

at imødekomme efterspørgslen på

energi og i den grønne omstilling.

Selve skattebetalingen er desuden

annonceret og forfalder med kort

varsel, selv om driften af de omfat-

tede virksomheder er kendetegnet

ved store kapitaltunge projekter.

DI ser gerne, at provenuet anven-

des til et grønt investeringsvindue.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke

har til formål at regulere anvendel-

sen af det provenu, staten oppebæ-

rer fra det midlertidige solidaritets-

bidrag, jf. også bemærkningerne til

lovforslagets § 9. Provenuet fra so-

lidaritetsbidraget er en del af finan-

sieringen af initiativerne i aftalen

om inflationshjælp, som regerin-

gen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne) den 10. februar 2023

indgik med Socialistisk Folkeparti,

Danmarksdemokraterne, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti, Alter-

nativet og Nye Borgerlige.

Dansk Offshore

Dansk Offshore henviser til præ-

ambelbetragtning 54, hvoraf det

fremgår, at den del af indkomsten i

indkomståret 2022 og/eller 2023,

der ikke skyldes den uforudsigelige

udvikling på energimarkederne ef-

ter Ruslands angrebskrig mod

Ukraine, ikke skal pålægges det

midlertidige solidaritetsbidrag.

Efter Dansk Offshores opfattelse

bør kulbrinteselskaber ikke pålæg-

ges det midlertidige solidaritetsbi-

drag af den del af selskabernes ind-

komst, der beskattes efter sel-

skabsskattelovens afsnit III, og

Efter nødindgrebsforordningens

regler om solidaritetsbidraget skal

der ikke ske en opdeling af bereg-

ningsgrundlaget, når et selskab el-

ler et fast driftssted både har ind-

komst fra aktiviteter inden for rå-

olie-, naturgas-, kul- og raffinaderi-

sektorerne og indkomst fra andre

aktiviteter. Det er i overensstem-

melse hermed, når det for selska-

ber, der både har indkomst, der

beskattes efter kulbrinteskattelo-

vens kapitel 2, og indkomst, der

kun beskattes efter selskabsskatte-

lovens regler, efter forslaget er den

samlede skattepligtige indkomst

Side 3 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som kan udgøres af indtægter ved

servicevirksomhed, renteindtægter

eller andre indtægter, som med

overvejende sandsynlighed ikke

har været påvirket af udviklingen

på energimarkederne.

efter de to regelsæt, der skal med-

regnes ved opgørelsen af bereg-

ningsgrundlaget for det midlerti-

dige solidaritetsbidrag.

Det bemærkes, at kulbrinteselska-

bernes anden indkomst i øvrigt

ofte vil have nær sammenhæng

med deres hovedaktiviteter i form

af kulbrinteindvinding, således at

disse indtægter derfor også kan

være påvirket af de høje energipri-

ser.

Dansk Offshore påpeger i den for-

bindelse, at der i forvejen foretages

en særlig indkomstopgørelse for

den del af selskabernes indkomst,

der beskattes efter kulbrinteskatte-

lovens kapitel 2.

Dansk Offshore påpeger endvi-

dere, at der i afsnit 2.1.5.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lov-

forslaget er henvist til, at der efter

nødindgrebsforordningens regler

om solidaritetsbidraget ikke skal

ske en opdeling af beregnings-

grundlaget

svarende til det ”ring

fence”, der gælder efter kulbrinte-

skattelovens regler. Dansk Off-

shore mener imidlertid, at dette

hverken følger af nødindgrebsfor-

ordningens artikler eller af præ-

amblen.

Dansk Offshore foreslår på den

baggrund en række ændringer af

lovforslaget, som vil sikre, at det

kun er kulbrinteselskabernes ind-

tægter fra kulbrinteindvinding, der

Det følger af nødindgrebsforord-

ningens artikel 15 jf. artikel 2, nr.

17, at de berørte selskaber og faste

driftssteder skal svare det midlerti-

dige solidaritetsbidrag af selskaber-

nes samlede selskabsskattepligtige

indtægt, når mindst 75 pct. af om-

sætningen hidrører fra aktiviteter

inden for råolie-, naturgas, kul- og

raffinaderisektorerne.

Den omstændighed, at der som

følge af de særlige beskatningsreg-

ler i kulbrinteskatteloven, opgøres

en særskilt indkomst for aktiviteter

med kulbrinteindvinding, er derfor

uden betydning for opgørelsen af

beregningsgrundlaget for det mid-

lertidige solidaritetsbidrag.

Side 4 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pålægges det midlertidige solidari-

tetsbidrag.

Dansk Offshore bemærker, at det

følger af i nødindgrebsforordnin-

gens artikel 15, at ”[h]vis

det gen-

nemsnitlige skattepligtige overskud

i disse fire regnskabsår er negativt,

er det gennemsnitlige skattepligtige

overskud nul ved beregningen af

det midlertidige solidaritetsbidrag.”

Dette må ifølge Dansk Offshore

indebære, at et eventuelt skatte-

mæssigt underskud opstået i et el-

ler flere af de fire regnskabsår, der

begynder den 1. januar 2018 eller

senere, vil skulle medregnes med

den fulde ’negative’ værdi ved op-

gørelse af gennemsnittet for perio-

den.

Lovforslagets § 3, stk. 2, medfører

imidlertid den uhensigtsmæssig-

hed, at et eventuelt skattemæssigt

underskud, der er opstået i et af de

fire indkomstår, og som efterføl-

gende udnyttes inden for den 4-

årige periode, vil påvirke sammen-

ligningsindkomsten to gange; dels

ved første indregning med fuld ne-

gativ værdi, dels i form af udnyt-

telse i efterfølgende år.

Da en udnyttelse af fremførselsbe-

rettigede underskud endvidere er

udtryk for en indirekte beskatning

af underskuddet, er det desuden

Dansk Offshores opfattelse, at

indkomsten i de 4 referenceår bør

opgøres, før fradrag af tidligere års

underskud.

Hensigten med at reducere bereg-

ningsgrundlaget for det midlerti-

dige solidaritetsbidrag med det

gennemsnitlige skattepligtige over-

skud i de 4 referenceår med tillæg

af 20 pct. er at opnå, at det alene

er den del af indkomsten, der ud-

gøres af ekstraordinære profitter i

forhold til de 4 referenceår, der på-

lægges det midlertidige solidaritets-

bidrag. Da beregningsgrundlaget

for det midlertidige solidaritetsbi-

drag opgøres efter fradrag af even-

tuelle fremførselsberettigede un-

derskud, bør den skattepligtige

indkomst i de 4 referenceår derfor

også opgøres efter fradrag af even-

tuelle fremførselsberettigede un-

derskud.

Som påpeget af Dansk Offshore

ville den i høringsudkastet foreslå-

ede regel dog kunne indebære, at

et eventuelt skattemæssigt under-

skud opstået i et af de 4 referen-

ceår ville kunne påvirke sammen-

ligningsindkomsten både i under-

skudsåret og i tilfælde af efterføl-

gende udnyttelse i et senere ind-

komstår inden for referenceperio-

den.

Dette har ikke været tilsigtet, og

lovforslaget er derfor tilrettet, såle-

des at et underskud opstået i et af

de 4 referenceår ikke skal fradrages

i et senere indkomstår i reference-

perioden, hvor underskuddet helt

eller delvist er udnyttet.

Side 5 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Offshore henviser til, at det

i høringsudkastets bemærkninger

(s. 37) er anført, at ”[h]vis den

skattepligtige indkomst udviser un-

derskud, kan dette underskud fra-

drages ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst for de føl-

gende indkomstår efter reglerne i

selskabsskattelovens § 12”. For

indkomst opgjort i henhold til kul-

brinteskattelovens kapitel 2 anven-

des dog reglerne i kulbrinteskatte-

lovens § 11, hvilket indebærer, at

underskudsbegrænsningsreglen i

selskabsskattelovens § 12 ikke fin-

der anvendelse. Dansk Offshore

anmoder om, at dette præciseres i

bemærkningerne.

Den af Dansk Offshore citerede

sætning vedrører udelukkende op-

gørelsen af den skattepligtige ind-

komst efter selskabsskattelovens

afsnit III, idet de særlige regler om

indkomstopgørelsen for kulbrinte-

selskaber først omtales senere i be-

mærkningerne. Som følge af

Dansk Offshores bemærkning er

omtalen af reglen i kulbrinteskatte-

lovens § 11 dog uddybet i lov-

forslagets bemærkninger.

Det bemærkes, at et underskud i

den indkomst, der beskattes efter

kulbrinteskattelovens kapitel 2, ef-

ter kulbrinteskattelovens § 11, stk.

2, helt eller delvist kan overføres til

fradrag i anden indkomst. Hvis et

underskud på denne måde tages

ud af ”ring fence”, vil underskuds-

begrænsningsreglen i selskabsskat-

telovens § 12 finde anvendelse.

I relation til den foreslåede be-

stemmelse i kulbrinteskattelovens

§ 27 D, er det Dansk Offshores

opfattelse, at reglen ikke tager

højde for, at der kan være tilfælde,

hvor den betalbare kulbrinteskat

efter kapitel 3 A, selv efter bort-

seelse fra tidligere års underskud,

ikke muliggør fradrag af det mid-

lertidige solidaritetsbidrag, eller

hvor den kulbrinteskattepligtige

indkomst efter kapitel 3 A for ind-

komståret 2023 udviser underskud,

og det skattepligtige overskud op-

gjort efter kapitel 2 medfører beta-

ling af det midlertidige solidaritets-

bidrag.

I de af Dansk Offshore nævnte si-

tuationer vil det pågældende sel-

skabs indkomst i indkomståret

2023 ikke

–

hverken direkte eller

indirekte

–

blive pålagt kulbrinte-

skat efter kulbrinteskattelovens ka-

pitel 3 A. Det er således i overens-

stemmelse med formålet med den

foreslåede bestemmelse i kulbrin-

teskattelovens § 27 D, at der i

disse tilfælde ikke vil være mulig-

hed for at modregne solidaritetsbi-

draget i en eventuel kulbrinteskat,

der måtte blive pålagt i et senere

indkomstår.

Side 6 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Offshore påpeger, at nogle

producenter af olie- og gas anven-

der prissikringskontrakter vedrø-

rende omsætningen af en stor an-

del af den forventede produktion.

Sådanne kontrakter er underlagt la-

gerværdibeskatning, således at

ikke-realiserede værdiudsving med-

tages til den skattepligtige ind-

komst. Anvendelsen af lagerprin-

cippet kan medføre en stor skatte-

mæssig gevinst eller et stort skatte-

mæssigt tab ved indkomstopgørel-

sen i 2023, uanset kontrakterne

knytter sig til den olie og gas, som

produceres og sælges i de efterføl-

gende år. Denne gevinst/dette tab

vil ikke blive udlignet i senere ind-

komstår til samme skattesats, idet

solidaritetsbidraget kun pålægges

for ét indkomstår.

Indkomst, som alene skyldes kon-

sekvenserne af lagerprincippet, har

imidlertid ingen sammenhæng med

den faktiske indtjening i 2023, men

er blot udtryk for en tidsmæssig

forskydning mellem indkomst-

årene baseret på markedets for-

ventninger til de efterfølgende år.

Anvendelsen af lagerværdiprincip-

pet vil kunne reducere eller fuld-

stændigt eliminere solidaritetsbi-

draget for 2023, eller alternativt

medføre, at solidaritetsbidraget bli-

ver uproportionalt stort.

Efter Dansk Offshores opfattelse

bør gevinst og tab på finansielle

kontrakter derfor opgøres efter et

realisationsprincip både ved opgø-

relsen af sammenligningsindkom-

sten og ved opgørelsen af

Lovforslaget er tilrettet, således at

der foreslås en særregel vedrø-

rende opgørelsen af beregnings-

grundlaget for de selskaber, der

har indgået finansielle kontrakter

med henblik på at sikre mod pris-

udsving på deres fremtidige leve-

rancer. Efter den foreslåede særre-

gel vil urealiserede gevinster og ta-

ber på sådanne finansielle kontrak-

ter, der efter kursgevinstlovens §

33, stk. 1, opgøres efter lagerprin-

cippet, ikke skulle medregnes ved

opgørelsen af beregningsgrundla-

get for det midlertidige solidari-

tetsbidrag.

Det er vurderingen, at dette vil

imødegå den af Dansk Offshore

påpegede risiko for, at grundlaget

for beregningen af solidaritetsbi-

draget væsentligt udhules eller for-

øges som følge af medregning af

urealiserede gevinster eller tab på

prissikringskontrakter vedrørende

fremtidige leverancer. Den æn-

dring i forhold til den opgjorte sel-

skabsskattepligtige indkomst, der

vil skulle foretages efter den fore-

slåede særregel, vurderes desuden

at være administrativt simpel for

både selskaberne og Skatteforvalt-

ningen.

Det bemærkes, at der ikke foreslås

en særregel om medregning af ure-

aliserede gevinster og tab på pris-

sikringskontrakter ved opgørelsen

af den gennemsnitlige indkomst i

de 4 indkomstår, der er påbegyndt

den 1. januar 2018 eller senere (re-

ferenceårene). I referenceårene har

energipriserne ikke været påvirket

Side 7 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beregningsgrundlaget for det mid-

lertidige solidaritetsbidrag i ind-

komståret 2023. Reglen vil eventu-

elt kunne udformes som en

dispensationsbestemmelse.

af krigen i Ukraine, som har bidra-

get væsentligt til det seneste års

meget volatile energipriser. Endvi-

dere vurderes en særregel for op-

gørelsen af indkomsten i referen-

ceårene at ville nødvendiggøre væ-

sentlige korrektioner af den faktisk

opgjorte selskabsskattepligtige ind-

komst i alle årene, navnlig i rela-

tion til finansielle prissikringskon-

trakter omfattende leverancer i

flere indkomstår.

Dansk Offshore påpeger endelig

enkelte trykfejl i høringsudkastet.

Der kvitteres herfor. De pågæl-

dende trykfejl er rettet i lovforsla-

get.

Drivkraft Danmark

Drivkraft Danmark anerkender in-

tentionen bag EU-Kommissionens

forslag, og at gennemførelsen af

forordningen i dansk lovgivning er

en bunden opgave, hvor der også

lægges op til en minimumsimple-

mentering.

Solidaritetsbidraget rammer imid-

lertid den grønne omstilling, idet

de danske raffinaderier er i fuld

gang med at omstille produktionen

til vedvarende alternativer ved at

integrere stadig mere vedvarende

energi i produktionen og ved at

sænke CO2-udledningen gennem

energieffektiviseringer, CCS og

CCU.

Samtidig rammes konkurrerende

virksomheder helt forskelligt, da

dele af energibranchen er helt und-

taget for særskatten. Desuden ram-

mes mange konkurrerende euro-

pæiske raffinaderier heller ikke,

Det bemærkes, at der har været

bred opbakning til nødindgrebs-

forordningen blandt EU’s med-

lemsstater, og at indførelsen af

EU-regler om et obligatorisk mid-

lertidigt solidaritetsbidrag er be-

grundet i de helt særlige omstæn-

digheder, der redegøres for i for-

ordningens præambel.

Side 8 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fordi de enten er dele af store kon-

cerner, eller deres forretning byg-

ger på at raffinere råolie på vegne

af deres kunder, men uden at raffi-

naderierne ejer råolien og de fær-

dige olieprodukter. Endelig er det

et problem, at den valgte referen-

ceperiode indeholder to corona-år,

hvor der blev konstateret under-

skud, hvilket trækker baseline for

solidaritetsbidraget ned.

Drivkraft Danmark bemærker, at

det i lovbemærkningerne til lov-

forslagets § 9 er anfør, at lovforsla-

get ikke har til formål at regulere

provenuanvendelsen For at under-

støtte raffinaderiernes omstilling

og i overensstemmelse med for-

ordningens artikel 17, stk. 1, litra c,

bør indtægterne fra særskatten ef-

ter Drivkraft Danmarks opfattelse

imidlertid føres tilbage til raffina-

derierne. Det kan ske ved forbed-

rede afskrivningsmuligheder for

grønne investeringer i de kom-

mende år eller ved nye støttepuljer

målrettet raffinaderiernes investe-

ring i grøn omstilling.

Som Drivkraft Danmark også hen-

viser til, har lovforslaget ikke til

formål at regulere anvendelsen af

det provenu, staten oppebærer fra

det midlertidige solidaritetsbidrag.

Provenuet fra solidaritetsbidraget

er en del af finansieringen af initia-

tiverne i aftalen om inflations-

hjælp, som regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre og Modera-

terne) den 10. maj 2023 indgik

med Socialistisk Folkeparti, Dan-

marksdemokraterne, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti, Alter-

nativet og Nye Borgerlige. Det be-

mærkes samtidig, at der som led i

aftalen af 24. juni 2022 om en grøn

skattereform for industri mv. er af-

sat 1 mia. kr. i perioden 2023-2030

til et grønt investeringsvindue.

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

OBR’s vurdering er indarbejdet i

lovforslaget.

Side 9 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

FH finder det urimeligt over for

de husholdninger, der fortsat er

hårdt ramt, at der gennemføres en

minimumsimplementering af nød-

indgrebsforordningen, idet man

burde gå længere for at beskatte de

meget store overskud, som er til-

vejebragt i hele energisektoren i

2022.

Solidaritetsbidraget burde således

ifølge FH indføres for både 2022

og 2023, hvilket ville være i over-

ensstemmelse med, hvad der læg-

ges op til i forordningen. Selv om

der som udgangspunkt ikke bør

indføres skærpende beskattende

med tilbagevirkende kraft, er der

tale om en ekstraordinær indtje-

ning i en ekstraordinær situation

–

som har ramt husholdningerne

hårdt. FH mener derfor, at det

ville være rimeligt at afvige fra ud-

gangspunktet.

Der henvises til kommentarerne til

den tilsvarende anbefaling i hø-

ringssvaret fra Oxfam.

Derudover mener FH, at der

burde kunne være fundet veje til at

beskatte hele energisektoren

–

her-

under mellemhandlere

–

af de eks-

traordinære profitter oppebåret i

2022. FH har i den forbindelse no-

teret sig, at der i Skatteministeriet

fortsættes et analysearbejde om

mulighederne for en særlig beskat-

ning af mellemhandlere, og ser

frem til det videre arbejde hermed.

Det rækker ud over formålet med

lovforslaget at indføre en beskat-

ning af eventuelle overnormale

profitter i andre perioder og for

andre sektorer end dem, der efter

forordningen skal pålægges solida-

ritetsbidraget. Der henvises herom

i øvrigt til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Oxfam.

FSR-danske revisorer

FSR oplyser, at FSR for nuvæ-

rende ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

Side 10 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landsskatteretten

Det er Landsskatterettens vurde-

ring, at den foreslåede model for

klager lægger sig naturligt op ad

den eksisterende model for klager i

tilsvarende sager, hvilket findes

hensigtsmæssigt og positivt.

Der kvitteres for bemærkningerne.

Noreco

Noreco anerkender overordnet, at

det kan være nødvendigt at indføre

særlige foranstaltninger, der kan

afbøde de voldsomme konsekven-

ser af den energikrise, som man

har oplevet på europæisk plan i lø-

bet af 2022. Det bør imidlertid sik-

res, at den indkomst, der pålægges

solidaritetsbidrag, rent faktisk er

ekstraordinær i henhold til forord-

ningens definition heraf. Det er så-

ledes nødvendigt, at indgreb, som

skal indfange eventuelle overnor-

male profitter, virker og imple-

menteres på en proportional og

balanceret måde, hvor der tages

hensyn til nationale forhold, Nord-

søaktiviteternes særlige karakter og

hensynet til fremtidige egenforsy-

ning af naturgas.

Det er Norecos overordnede op-

fattelse, at lovforslaget ikke i til-

strækkelig grad imødeser disse

hensyn og ej heller i sin udform-

ning tilsikrer den proportionalitet,

der ellers synes at være grundlæg-

gende i forordningen, jf. præamb-

lens præmis 54.

Afhængig af markedets udvikling

kan det solidaritetsbidraget for

Noreco blive uproprotionalt stort i

forhold til forordningens formål

om at indfange overnormal

Det er vurderingen, at lovforslaget

–

inden for de rammer, som nød-

indgrebsforordningen opstiller

–

udgør en både proportional og

hensigtsmæssig gennemførelse af

det obligatoriske midlertidige soli-

daritetsbidrag i Danmark.

Det bemærkes, at der som følge af

bl.a. Norecos bemærkninger til hø-

ringsudkastet er indarbejdet en

særregel vedrørende opgørelsen af

beregningsgrundlaget for selska-

ber, der har indgået finansielle

kontrakter med henblik på at sikre

mod prisudsving på deres fremti-

dige leverancer. Der henvises til

kommentarerne herom nedenfor.

Som anført i lovforslagets be-

mærkninger er det vurderingen, at

lovforslaget ikke udløser kompen-

sation til DUC-partnerne efter

kompensationsaftalen, der blev

indgået i forbindelse med Nord-

søaftalen fra 2003.

Side 11 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indtjening. Noreco kan derfor ikke

udelukke at se sig nødsaget til at

gøre krav på kompensation efter

kompensationsaftalen fra 2003

–

en absolut sidste udvej, der ikke er

ønskelig

Noreco bemærker, at muligheden

for at modregne solidaritetsbidra-

get i pålignet kulbrinteskat for ind-

komståret 2023 indebærer, at soli-

daritetsbidraget ikke vil få nogen

materiel betydning for aktører i

Nordsøen, der pålignes kulbrinte-

skat i 2023. Flere aktører har imid-

lertid lidt væsentlige økonomiske

tab i tidligere år og pålignes derfor

ikke kulbrinteskat, før de frem-

førte tab er modregnet. Noreco

har endvidere foretaget milliardin-

vesteringer i genopbygningen af

Tyra-feltet, hvilket har medført, at

Noreco har akkumuleret yderligere

skattemæssige underskud i den

kulbrinteskattepligtige indkomst.

Forslaget om, at der kan bortses

fra underskud, således at der kan

skabes betalbar kulbrinteskat, som

solidaritetsbidraget kan modregnes

i, medfører, at solidaritetsbidraget

alene vil være en fremrykning af en

skattebetaling. Der er imidlertid

ikke nogen sikkerhed for, hvornår

dette senere tidspunkt vil indtræde,

og der kan derfor være en væsent-

lig tidsmæssig omkostning forbun-

det med, at betalingen fremrykkes

til 2023.

Aktører med underskud til frem-

førsel stilles derfor dårligere end

dem, der ikke har fremførbare

Efter nødindgrebsforordningens

artikel 16 skal den sats, der anven-

des til beregning af det midlerti-

dige solidaritetsbidrag, være

mindst 33 pct. beregningsgrundla-

get som fastsat i artikel 15, og det

midlertidige solidaritetsbidrag skal

finde anvendelse ud over de almin-

delige skatter og afgifter i henhold

til en medlemsstats nationale ret.

Efter artikel 17 skal medlemssta-

terne endvidere anvende indtæg-

terne fra det midlertidige solidari-

tetsbidrag med tilstrækkelig rettidig

virkning til et eller flere af nær-

mere angivne formål.

Det følger heraf, at der fra de be-

rørte selskaber faktisk skal pålæg-

ges både almindelig selskabsskat

og det midlertidige solidaritetsbi-

drag i det eller de år, hvor det mid-

lertidige solidaritetsbidrag opkræ-

ves. Kun herved er det muligt at

opkræve de indtægter, som med-

lemsstaterne skal anvende i over-

ensstemmelse med forordningens

artikel 17.

Det er således vurderingen, at det

ville stride mod nødindgrebsfor-

ordningens udtrykkelige regler at

undlade at opkræve solidaritetsbi-

draget i 2023 fra selskaber, der har

fremførbare underskud, der

Side 12 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

underskud. Når der potentielt på-

lægges en væsentlig omkostning

forbundet med en fremrykning af

en skattebetaling, må det tilstræ-

bes, at virkningen af solidaritetsbi-

draget ikke bliver mere vidtræk-

kende, end forordningen tilsiger.

Noreco vurderer, at det bør derfor

være muligt, at der i implemente-

ringen behørigt tages højde for det

problematiske samspil med gæl-

dende danske beskatningsprincip-

per.

indebærer, at de ikke vil skulle be-

tale kulbrinteskat i 2023.

Hvad angår referenceperioden

2018-2021 bemærker Noreco, at

COVID-19 restriktionerne med-

førte udfordringer med produktio-

nen og lavere handelspriser i både

2020 og 2021, hvor olieprisen faldt

til et historisk lavt niveau.

Om end 2022 var et særligt godt år

for virksomheder som Noreco, var

det også et år, hvor der var mulig-

hed for at genvinde balancen, og

hvor Noreco

–

trods de foregå-

ende svære år

–

derfor kunne inve-

stere kraftigt i udbygningen af

dansk infrastruktur til gavn for den

danske energiuafhængighed, både i

form af Tyra II og nye projekter.

Nødindgrebsforordningen fastlæg-

ger udtrykkeligt de 4 år, der skal

anvendes som referenceår med

henblik på fastlæggelsen af den del

af indkomsten, der anses for at ud-

gøre ekstraordinære profitter som

følge af energikrisen.

Det er vurderingen, at forordnin-

gen ikke giver mulighed for at an-

vende en anden referenceperiode

end den udtrykkeligt fastsatte.

Noreco fremhæver desuden, at

hvis den virksomhed, der drives i

2023, ikke svarer til den virksom-

hed, der blev drevet i perioden

2018-2021 (eksempelvis som følge

af omstrukturering, køb/salg mv.),

risikeres det, at opgørelsen af et

ekstraordinært overskud baseres

Nødindgrebsforordningens regler

om en midlertidig beskatning af

overnormal profit og fastlæggelse

af den overnormale andel på

grundlag af en sammenligning med

indkomsten i bestemte forudgå-

ende indkomstår, kan medføre re-

sultater, der for enkeltselskaber

ikke nødvendigvis vil være

Side 13 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på en sammenligning med noget

usammenligneligt.

Konkret vil lovforslaget for No-

reco betyde, at hele overskuddet i

2023 bliver ”ekstraordinært”, hvil-

ket ifølge Noreco ikke er i over-

ensstemmelse med forordningens

formål. Der bør derfor være mu-

lighed for, at sammenligningsind-

komsten for perioden fra 1. januar

2018 til den 31. december 2021

omfatter tilnærmelsesvis den

samme virksomhed som den, der

drives i 2023. Det kan f.eks. ske

ved, at der gives mulighed for, at

indkomsten fra hele perioden 2018

til 2021 fra den virksomhed, hvis

ekstraordinære overskud indgår

ved beregningen af solidaritetsbi-

draget i 2023, skal indgå i sammen-

ligningsindkomsten for selskabet,

selv om selskabet ikke har drevet

virksomheden i hele perioden

2018 til 2021.

Det er Norecos opfattelse, at for-

ordningen ikke hindrer en sådan

løsning, og at der tværtimod netop

er mulighed for at tage højde for

særlige forhold ifølge præambelens

betragtning 55, hvorefter med-

lemsstaterne bør træffe de nødven-

dige foranstaltninger ved gennem-

førelsen af solidaritetsbidraget.

retvisende for de overnormale

profitters reelle omfang. Det vil

som nævnt af Noreco fx kunne

være tilfældet, hvis et selskab har

overtaget væsentlige aktiviteter, så-

ledes at indkomsten fra disse akti-

viteter ikke er indgået i selskabets

selskabsskattepligtige indkomst i

alle referenceårene.

Det vurderes imidlertid vanskeligt

på en administrerbar måde at fast-

sætte generelle regler herom, som

på en retvisende måde vil kunne

tage højde for enkeltselskabers in-

dividuelle forhold.

Det bemærkes, at fx køb og salg af

aktiviteter også i sig selv vil kunne

have væsentlige skattemæssige

virkninger for både sælgeren og

køberen.

Ifølge Noreco kan anvendelse af

lagerværdiprincippet i relation til

beregningen af grundlaget for det

særlige solidaritetsbidrag kan med-

føre forskydninger i indkomsten,

som ikke reflekterer den reelle ind-

tjening i 2023. F.eks. vil en

Lovforslaget er tilrettet, således at

der foreslås en særregel vedrø-

rende opgørelsen af beregnings-

grundlaget for de selskaber, der

har indgået finansielle kontrakter

med henblik på at sikre mod pris-

udsving på deres fremtidige

Side 14 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forværring af energikrisen kunne

medføre, at solidaritetsbidraget re-

duceres, hvilket vil være i strid

med forordningens formål.

Noreco finder derfor, at gevinst og

tab på fastprisaftaler bør opgøres

efter et realisationsprincip. Dette

vil desuden fjerne den væsentlige

uforudsigelighed, der ellers vil

være omkring størrelsen af det for-

ventede provenu, der skal tilgå

energikriseformål, jf. de udmeldte

provenuforventninger.

leverancer. Efter den foreslåede

særregel vil urealiserede gevinster

og tab på sådanne finansielle kon-

trakter, der efter kursgevinstlovens

§ 33, stk. 1, opgøres efter lager-

princippet, ikke skulle medregnes

ved opgørelsen af beregnings-

grundlaget for det midlertidige so-

lidaritetsbidrag.

Der henvises i øvrigt om den fore-

slåede særregel til kommentarerne

til høringssvaret fra Dansk Off-

shore.

Oxfam IBIS (Oxfam)

Ifølge Oxfam har det siden covid-

19 pandemiens udbrud i 2020 væ-

ret tydeligt, at udvalgte sektorer og

selskaber har haft overnormale

overskud, som hverken kan tilskri-

ves virksomhedernes egen innova-

tion, indsats eller normale mar-

kedsvilkår. Derfor anbefalede Ox-

fam allerede i 2020, at verdens

lande omgående indførte skat på

overnormale overskud, og denne

anbefaling er med energikrisen og

stigende inflation kun blevet mere

relevant. Oxfam mener derfor, at

det er en for snæver tilgang, når

det med lovforslaget kun foreslås,

at overnormale overskud fra 2023

blandt fossile energivirksomheder

beskattes.

Oxfam henviser i den forbindelse

til en ny tidsskriftsartikel om over-

normale overskud for større multi-

nationale selskaber med aktiviteter

i EU på allerede i 2020, til Oxfams

analyse af verdens 1000 største

Lovforslaget har til formål at gen-

nemføre det midlertidige solidari-

tetsbidrag for selskaber med aktivi-

teter inden for den fossile energi-

sektor, som det ved nødindgrebs-

forordningen er blevet fastsat, at

samtlige medlemsstater skal gen-

nemføre i 2022 og/eller 2023.

Det rækker derfor ud over formå-

let med lovforslaget at indføre en

bredere beskatning af eventuelle

overnormale profitter i andre peri-

oder og for andre sektorer end

dem, der efter forordningen skal

pålægges solidaritetsbidraget.

Side 15 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheders regnskaber for pe-

rioden 2020-21, samt til Oxfams

seneste årlige ulighedsrapport fra

januar 2023.

Dette taler ifølge Oxfam for en

bredere tilgang til beskatning af

overnormale overskud

Særligt i relation til selskaberne i

energisektoren henviser Oxfam til

udviklingen i naturgaspriserne, der

steg markant i løbet af 2021 som

et resultat af genåbningen efter co-

vid-19 pandemien. Med udbruddet

af krigen i Ukraine skete der en ek-

splosiv udvikling i prisen, som top-

pede i sommeren 2022, hvor in-

deks (basisperiode januar 2021) var

over 1.200, mens priserne de sidste

måneder i 2022 og januar 2023 er

faldet ned til et niveau i omegnen

af indeks 300.

I oliesektoren har der også været

en betragtelig prisstigning centre-

ret om 2022, idet olieprisen steg

gennem 2021 fra indeks 100 i ja-

nuar op til ca. 139 i december

2021. Herefter steg priserne vold-

somt gennem foråret 2022 og pea-

kede på over 200 i maj måned.

Herefter er priserne faldet, men

har dog stabiliseret sig omkring in-

deks 150.

Hvis den nuværende tendens i

prisudviklingen for energisektoren

fortsætter, vil profitten i 2023 ligge

væsentligt under niveauet fra 2022.

Der vil derfor kunne opnås et

Det bemærkes, at selskaber med

kulbrinteindvindingsaktiviteter i

forvejen betaler en særlig skat på

overnormal profit i form af kul-

brinteskatten.

Som der er redegjort for i lov-

forslagets bemærkninger, bør en

øget beskatning efter almindelige

retssikkerhedsmæssige principper

som udgangspunkt kun have virk-

ning fremadrettet, og det er derfor

vurderet, at solidaritetsbidraget bør

gælde for indkomståret 2023.

Det bemærkes herved, at en gen-

nemførelse af solidaritetsbidraget i

både 2022 og 2023 vurderes at

kunne udløse kompensation til

DUC-parterne efter kompensati-

onsaftalen indgået i forbindelse

med Nordsøaftalen fra 2003, og at

det er lagt til grund, at reglerne om

solidaritetsbidraget bør gælde ens-

artet for alle berørte selskaber.

Det bemærkes desuden, at det er

vurderingen

–

om end den er be-

hæftet med usikkerhed

–

at prove-

nuet ikke ville blive højere ved at

gennemføre solidaritetsbidraget i

2022 i stedet for 2023. I den for-

bindelse skal det i relation til Ox-

fams bemærkninger om den

Side 16 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

markant højere provenu ved at be-

skatte selskaberne i 2022.

eksplosive udvikling i gaspriserne i

2022 bemærkes, at der som følge

af nedlukningen af Tyra ikke har

været produktion af naturgas i

Nordsøen i 2022.

Oxfam finder, at det også taler for

at gennemføre solidaritetsbidraget

med virkning for 2022, at baggrun-

den for EU’s

nødindgreb er begi-

venheder i 2022, og at der er sær-

lige hensyn, da der netop er tale

om et nødindgreb.

Desuden er skatter på overnor-

male overskud pr. definition ofte

bagudrettede og skatter på over-

normale overskud fungerer, mod-

sat anden skattelovgivning, faktisk

bedst, når den er bagudrettet.

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor om baggrun-

den for, at solidaritetsbidraget fo-

reslås indført med virkning for

indkomståret 2023.

Oxfam finder endvidere, at energi-

sektoren langt fra er den eneste

sektor, hvor der er tjent markante

overnormale profitter, som med ri-

melighed kunne beskattes efter

samme model som energisektoren,

fx selskaber i transport- og fødeva-

reindustrisektorerne. Oxfam illu-

strerer dette med en gennemgang

af regnskabsresultaterne for ud-

valgte danske selskaber.

Endvidere henviser Oxfam til et

notat fra Fagbevægelsens Hoved-

organisation, hvori det skønnes, at

den umiddelbare provenuvirkning

ved en engangsskat på 30 pct. på

overnormale overskud i energisek-

toren i 2022 ville være ca. 1,8 milli-

arder kroner, mens skattepotentia-

let på tværs af alle sektorer i 2022

Der henvises til kommentarerne

ovenfor om, at det rækker ud over

formålet med lovforslaget at ind-

føre en bredere beskatning af

eventuelle overnormale profitter i

andre perioder og for andre sekto-

rer end dem, der efter forordnin-

gen skal pålægges solidaritetsbidra-

get.

Side 17 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ville være ca. 11,3 milliarder kro-

ner. Dette skøn omfatter ikke virk-

somheder, der betaler tonnageskat,

og ville derfor være langt højere,

hvis også virksomheder i shipping-

sektoren omfattedes.

Oxfam fremhæver, at råvarepri-

serne på gas, el og olie allerede be-

gyndte at stige markant i løbet af

2021, og at der i 2021 også for

virksomheder i andre sektorer blev

opnået voldsomme stigninger i

overskuddet. Oxfam anbefaler der-

for, at sammenligningsperioden

2017-2021, der anvendes som

grundlag for at fastlægge, i hvilket

omfang selskaberne har opnået

overnormale overskud, ændres til

2017-2020.

Referenceperioden 2018-2021 skal

anvendes ifølge nødindgrebsfor-

ordningens artikel 15. Det er vur-

deringen, at det ville udløse kom-

pensation til DUC-partnerne efter

kompensationsaftalen indgået i

forbindelse med Nordsøaftalen fra

2003, hvis der blev fastsat en an-

den referenceperiode med henblik

på at øge beregningsgrundlaget for

det midlertidige solidaritetsbidrag.

Det bemærkes i øvrigt, at referen-

ceperioden omfatter 2020, hvor

oliepriserne

–

i hvert fald i en del

af året

–

var historisk lave.

Oxfam bemærker, at det ikke er

muligt at lave en oversigt over EU-

landenes implementering af for-

ordningen, men at der er en række

lande, der har foreslået at lade bi-

draget gælde for 2022, og at nogle

lande også har foreslået, at det ind-

føres med en højere sats end mini-

mumssatsen på 33 pct.

Desuden er der ifølge Oxfam ind-

ført skatter på overnormale over-

skud på andre sektorer i Spanien

(banksektoren) og Portugal (føde-

varehandelen).

Der henvises til kommentarerne

ovenfor om baggrunden for, at so-

lidaritetsbidraget foreslås at skulle

gælde for indkomståret 2023. Ind-

førelse af solidaritetsbidraget med

en højere sats end 33 pct. vurderes

desuden at ville udløse kompensa-

tion til DUC-partnerne efter kom-

pensationsaftalen indgået i forbin-

delse med Nordsøaftalen fra 2003.

Som nævnt i kommentarerne

ovenfor ligger det uden for lov-

forslagets formål at tage stilling til

eventuel beskatning af overnor-

male profitter i andre sektorer end

Side 18 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dem, der er omfattet af nødind-

grebsforordningens regler.

Oxfam anbefaler sammenfattende,

at solidaritetsbidraget udvides til at

gælde for 2022 og 2023, således at

den skatten eventuelt kan målret-

tes 2022, hvis det vurderes, at det

vil udløse krav om kompensation

til DUC-parterne, hvis begge år in-

kluderes, at solidaritetsbidraget ud-

vides til at gælde alle sektorer, såle-

des at alle virksomheder, der har

haft overnormale overskud, be-

skattes på lige fod, at sammenlig-

ningsårene flyttes fra 2018-21 til

2017-20, og at en andel af indtæg-

terne øremærkes klimastøtte til ud-

viklingslandene

Der henvises til de foranstående

kommentarer til de enkelte anbefa-

linger, idet det skal tilføjes, at lov-

forslaget ikke har til formål at re-

gulere anvendelsen af det provenu,

staten oppebærer fra det midlerti-

dige solidaritetsbidrag, jf. også be-

mærkningerne til lovforslagets § 9.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen finder det po-

sitivt, at der med den foreslåede

klagemodel er lagt op, at klagepro-

cessen følger den model, der ken-

des og anvendes i dag. Skatteanke-

styrelsen har endvidere forstået det

sådan, at der potentielt nok er mu-

lighed for, at klagemyndighederne

dermed kan modtage et antal nye

klagesager, men det forudsættes og

må forventes at være af meget be-

grænset omfang. Under disse for-

udsætninger lægges det til grund, at

lovforslaget ikke vil indebære reelle

kvantificerbare økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for kla-

gemyndighederne.

Der kvitteres for bemærkningerne.

Side 19 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen oplyser, at

foreningen ikke har bemærkninger

til forslaget.

92-gruppen

Hvis verden skal nå den store om-

stilling, som overholdelsen af Pa-

ris-aftalens målsætninger kræver,

er det ifølge 92-gruppen afgø-

rende, at det økonomiske incita-

ment for en fortsat udvinding af

fossile brændsler mindskes, ikke

øges.

Derfor støtter 92-gruppen varmt

op om EU-aftalen om indførelsen

af et solidaritetsbidrag fra den fos-

sile udvindingsindustri. 92-grup-

pen er dog forundret over, at det i

lovforslaget er anført, at lovforsla-

get ikke har klimamæssige konse-

kvenser. Tværtimod mener 92-

gruppen

–

hvilket

også FN’s Ge-

neralsekretær Antonio Guterres

har givet udtryk for

–

at det har

store klimamæssige konsekvenser

at sikre at de overnormale over-

skud, som præger sektoren netop

nu, bliver beskattet.

Det er fortsat vurderingen, at lov-

forslaget ikke har klimamæssige

konsekvenser. Det bemærkes, at

der dels er tale om en midlertidig

beskatning af overnormal profit,

dels at reglerne i kulbrinteskattelo-

ven i forvejen sikrer beskatning af

danske kulbrinteproducenters

overnormale profitter.

92-gruppen vurderer, at da pri-

serne på olie og gas har været fal-

dende siden de toppede i løbet af

2022, vil solidaritetsbidraget kun

være målrettet de store overnor-

male overskud, hvis det er målret-

tet 2022.

Netop i det konkrete tilfælde er

der ifølge 92-gruppen vægtige, sær-

lige hensyn, der gør, at skatten bør

omfatte overskud, der allerede er

Der henvises til kommentarerne til

de tilsvarende synspunkter i hø-

ringssvaret fra Oxfam.

Side 20 af 21

L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oppebåret i 2022. For det første er

baggrunden for EU’s nødindgreb

netop begivenheder i 2022. For

det andet er skatter på overnor-

male overskud pr. definition ofte

bagudrettede. Endelig, for det

tredje, er hensynet til klimaomstil-

lingen er et ”særligt hensyn” der

tilsiger, at skatten netop bør mål-

rettes det indkomstår, hvor olie-

og gasselskaberne har haft store

overnormale overskud.

Hvis det vurderes, at det for DUC-

partnerne kan udløse krav om er-

statning at gennemføre solidari-

tetsbidraget for både 2022 og 2023

er det 92-gruppens anbefaling, at

2022 udvælges som det skatteplig-

tige år frem for 2023, mens det for

øvrige selskaber bør gælde både

for 2022 og 2023.

En gennemførelse af solidaritetsbi-

draget i både 2022 og 2023 vurde-

res at kunne udløse kompensation

til DUC-parterne efter kompensa-

tionsaftalen indgået i forbindelse

med Nordsøaftalen fra 2003.

Det er desuden lagt til grund, at

reglerne om solidaritetsbidraget

bør gælde ensartet for alle berørte

selskaber.

Det bemærkes desuden, at det er

vurderingen

–

om end den er be-

hæftet med usikkerhed

–

at prove-

nuet ikke ville blive højere ved at

gennemføre solidaritetsbidraget i

2022 i stedet for 2023.

Side 21 af 21