Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 69 Bilag 1
Offentligt
2678847_0001.png
Forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag
Noreco har d. 27. januar 2023 modtaget forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag og takker hermed for
muligheden for at bidrage med vores bemærkninger til indholdet af den kommende lov, der skal implementere artikel
14-16 i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser.
Lovforslaget udgør en del af finansieringen af den politiske aftale om inflationshjælp til danskerne af 10. februar 2023.
I den sammenhæng er forudsigelighed nødvendig for alle parter, hvorfor Norecos bemærkninger til lovforslaget har til
formål at skabe det sikreste fundament for implementeringen af solidaritetsbidraget i Danmark.
Solidaritetsbidraget kan modregnes i kapitel 3a kulbrinteskat for indkomståret 2023
–
men ikke alle aktører i Nordsøen
er skattebetalende i kapitel 3a, herunder Noreco, som følge af væsentlige tab på indvindingsaktiviteter i tidligere år og
milliardinvesteringer i Tyra-feltet. Dermed stilles de aktører, der har underskud til fremførsel dårligere end de aktører,
der ikke har. Af den årsag bør det tilsikres, at solidaritetsbidraget implementeres så vidt muligt i overensstemmelse med
forordningens formål.
Overordnede bemærkninger
1.
Noreco anerkender, at det kan være nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger, der kan afbøde de
voldsomme konsekvenser af den energikrise, som man har oplevet på europæisk plan i løbet af 2022.
Noreco
finder det kun rimeligt, at aktører bidrager solidarisk, hvis de har profiteret ekstraordinært på, at prisen på
ressourcer som naturgas stiger til hidtil usete niveauer foranlediget af krig. Det bør her tilsikres, at den indkomst,
der pålægges solidaritetsbidrag, rent faktisk er ekstraordinær i henhold til forordningens definition heraf.
Det er nødvendigt, at indgreb, som skal indfange eventuelle overnormale profitter, virker og implementeres på
en proportional og balanceret måde,
hvor der tages hensyn til nationale forhold, Nordsøaktiviteternes særlige
karakter og hensynet til fremtidige egenforsyning af naturgas. Det er Norecos overordnede opfattelse, at
lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad imødeser disse hensyn og ej heller i sin udformning tilsikrer den
proportionalitet, der ellers synes at være grundlæggende i forordningen, jf. præamblens præmis 54.
Referenceperioden i årene 2018-2021 indfanger ikke nødvendigvis den overnormale profit,
da den risikerer ikke
at afspejle samme virksomhed, som drives i 2023. Skal det være retvisende, bør sammenligningsindkomsten knytte
sig til den samme bevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter mv., som selskaberne varetager i dag.
Anvendelse af lagerværdiprincippet i relation til beregningen af grundlaget for det særlige solidaritetsbidrag kan
medføre forskydninger i indkomsten, som ikke reflekterer den reelle indtjening i 2023.
Modsat forordningens
formål vil en forværring af energikrisen kunne medføre, at solidaritetsbidraget reduceres. Der bør derfor
indarbejdes en bestemmelse, der sikrer, at gevinst og tab på fastprisaftaler opgøres efter et realisationsprincip.
Dette vil desuden fjerne den væsentlige uforudsigelighed, der ellers vil være omkring størrelsen af det forventede
provenu, der skal tilgå energikriseformål, jf. de udmeldte provenuforventninger.
Forslaget medfører i sin nuværende form en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med forordningens
formål.
Afhængig af markedets udvikling kan Noreco stå i en situation, hvor der slet ikke skal betales
solidaritetsbidrag, men der kan også opstå en situation, hvor skattebetalingen bliver uproprotionalt stor i forhold
til forordningens formål om at indfange overnormal indtjening. I en sådan situation kan Noreco ikke udelukke at se
sig nødsaget til at gøre krav på kompensation efter kompensationsaftalen fra 2003
–
en absolut sidste udvej, der
ikke er ønskelig.
2.
3.
4.
5.
 L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 17/3-23 fra Noreco om foretræde om solidaritetsbidraget
2678847_0002.png
Specifikke bemærkninger vedrørende muligheden for bortseelse fra underskud
Solidaritetsbidrag beregnet på baggrund af den skattepligtige indkomst (kapitel 2-indkomsten) kan modregnes i pålignet
særlig kapitel 3a kulbrinteskat for indkomståret 2023. For aktører, som har haft positiv indtjening i en længere årrække
og derfor er skattebetalende i kapitel 3a, får solidaritetsbidraget således ikke nogen materiel betydning.
Det er dog ikke alle aktører i den danske del af Nordsøen, der er skattebetalende i kapitel 3a. Flere aktører har lidt
væsentlige økonomiske tab i tidligere år og pålignes derfor ikke kapitel 3a skat, før profit reelt opnås og de fremførte
tab er modregnet.
Noreco har endvidere foretaget milliardinvesteringer i genopbygningen af Tyra-feltet
–
en opgave, der er afgørende for
den danske energiuafhængighed på lang sigt. Det har medført, at Noreco har akkumuleret yderligere skattemæssige
underskud i kapitel 3a.
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der kan bortses fra underskud i kapitel 3a, således at der kan skabes
betalbar skat, som solidaritetsbidraget kan modregnes i. Dette underskud kan så anvendes i et senere år.
Når skattemæssige underskud, som ellers skulle have været modregnet i 2023, nu kan udskydes og anvendes i et senere
indkomstår, kan solidaritetsbidraget anses for alene at være en fremrykning af en skattebetaling, der ellers ville ske på
et senere tidspunkt. Der er imidlertid ikke nogen sikkerhed for,
hvornår
dette senere tidspunkt vil indtræde, hvorfor der
alt andet lige kan blive tale om en ganske væsentlig tidsmæssig omkostning forbundet med, at betalingen fremrykkes
til 2023. Det er en omkostning, der stiller de aktører, der måtte have underskud til fremførsel - på grund af massive
investeringer i dansk infrastruktur - dårligere end de, der ikke har.
Når der potentielt pålægges en ganske væsentlig tidsmæssig omkostning forbundet med en fremrykning af en
skattebetaling, der ellers først ville være indtrådt når egentligt overskud opnås, må det tilstræbes, at virkningen af
solidaritetsbidraget ikke bliver mere vidtrækkende, end forordningen tilsiger.
Bestemmelsen om solidaritetsbidraget er relevant for meget få aktører i Danmark. Det bør derfor være muligt, at der i
implementeringen behørigt tages højde for evt. problematisk samspil med gældende danske beskatningsprincipper.
Specifikke bemærkninger vedrørende referenceperioden (punkt 3)
Olie- og gasindustrien er præget af store udsving. De udvalgte referenceår markerer dog en tid, der har været ganske
særlig for industrien: COVID-19 restriktionerne medførte udfordringer med produktion og lavere handelspriser i både
2020 og 2021, hvor olieprisen endda faldt til historisk lavt niveau. 2022 var et særligt godt år for virksomheder som
Noreco, men det var også et år, hvor vi fik mulighed for at genvinde balance, og hvor vi - trods svære år - har kunne
investere kraftigt i udbygningen af dansk infrastruktur til gavn for den danske energiuafhængighed
–
både i form af Tyra
II og i form af nye projekter.
Det er medlemsstaternes individuelle ansvar at sørge for de nødvendige tilpasninger af solidaritetsbidraget i national
ret og dermed også beregningsgrundlaget og -metoden.
Metodens logik er, at den almindelige fortjenstmargen findes ved at opgøre den gennemsnitlige indkomst for den
fireårige periode 2018-2021 (referenceperioden) med et tillæg på 20 pct. Denne logik antager imidlertid, at den
virksomhed, der drives i 2023, er den samme, som den virksomhed, der eksisterer i referenceperioden. Hvis den
virksomhed, der drives i 2023, er en anden end den virksomhed, der blev drevet i perioden 2018-2021 (eksempelvis
som følge af omstrukturering, køb/salg mv.), risikerer man at basere opgørelsen af et ekstraordinært overskud på en
sammenligning med noget usammenligneligt. Tages der ikke højde for dette, vil det beregnede solidaritetsbidrag kunne
blive arbitrært og uforholdsmæssigt højt
–
eller lavt. Konkret betyder metoden for Noreco, at
hele
overskudet i 2023
bliver ”ekstraordinært”, dvs. hver eneste tjent krone. Dette er ikke i overensstemmelse med forordningens formål og
det er ikke proportionalt.
Der bør derfor indarbejdes en særlig bestemmelse, som giver mulighed for, at sammenligningsindkomsten for perioden
fra 1. januar 2018 til den 31. december 2021 omfatter tilnærmelsesvis den samme virksomhed, som den, der drives i
2023.
 L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 17/3-23 fra Noreco om foretræde om solidaritetsbidraget
2678847_0003.png
En løsning kan være at udforme en bestemmelse sådan, at der gives mulighed for, at kapitel 2-indkomsten fra hele
perioden 2018 til 2021 fra den virksomhed, hvis ekstraordinære overskud indgår ved beregningen af solidaritetsbidrag
i 2023, skal indgå i sammenligningsindkomsten for selskabet, uanset virksomheden ikke i hele perioden 2018 til 2021
blev drevet af dette selskab. Det kan eventuelt præciseres i bemærkninger, at der bl.a. er tale om samme virksomhed,
hvis virksomheden i 2018 til 2021 knytter sig til den samme bevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter mv.
som i 2023.
Det er Norecos opfattelse, at der ikke er bestemmelser i forordningen, der skulle forhindre en sådan løsning. Der er
derimod netop taget højde for særlige forhold i præamblens præmis 55, som angiver, at medlemsstaterne bør træffe
de nødvendige foranstaltninger.
Specifikke bemærkninger vedr. lagerværdibeskatning (punkt 4)
Der foreligger en stor usikkerhedsfaktor for alle parter, hvis bidraget udregnes på baggrund af forventede gevinster eller
tab, der endnu ikke er realiserede. For at skabe det sikreste fundament for alle parter, foreslår Noreco, at der til brug
for beregningen af solidaritetsbidraget indarbejdes en undtagelse til lagerværdiprincippet, sådan at faktiske, realiserede
indtægter ligger til grund for beregningerne.
Som en aktør
udelukkende i ”upstream” delen
af olie- og gasindustrien indgår Noreco løbende ikke-likvide
1
fastprisaftaler for at sikre priserne på en andel af den olie og gas, som man forventer at producere og sælge de
kommende år. Dette er et led i sædvanlig forretningsgang med henblik på at kunne forudse en nogenlunde stabil
indtjening for at sikre den likviditet, der er nødvendig for fortsatte investeringer, herunder genopbygningen af Tyra, CCS
samt udvikling af øvrige felter i Nordsøen for at sikre dansk forsyningsikkerhed. Tab eller gevinst relateret til
fastprisaftalerne indgår som en del af omsætningen i Noreco’s kulbrinteskattepligtige resultat.
Det følger af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, at gevinst og tab på fastprisaftaler skal opgøres efter lagerprincippet.
Lagerprincippet indebærer, at ikke-realiserede værdiudsving på aftalerne opgjort ved indkomstårets afslutning skal
medtages til den skattepligtige indkomst, uanset at gevinsten/tabet muligvis aldrig realiseres. Den skattepligtige
indkomst afspejler således et øjebliksbillede af en værdi, der afhænger af markedets forventninger til priserne på
statusdagen. Markedsforventninger, der i et marked så volatilt som olie- og gasmarkedet kan have ændret sig markant
allerede kort tid efter.
Om man benytter lagerprincippet eller realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter
vil normalt
–
set over tid
–
ikke gøre nogen forskel. Lagerprincippet fører til, at gevinster og/eller tab bliver medtaget
ved indkomstopgørelsen uafhængigt af, om gevinster og tab faktisk realiseres, men set over tid vil blive udlignet, idet
et tab/gevinst indregnet i et indkomstår vil modregnes i et efterfølgende indkomstår
–
til samme skattesats. Denne
udlignende effekt vil imidlertid ikke indtræde, når der som ved solidaritetsbidraget indføres ekstraskat med virkning for
kun ét indkomstår.
Lagerværdibeskatning af fastprisaftaler medfører altså inklusion af forventede, men ikke-realiserede fremtidige
gevinster eller tab. Ved at inddrage dette som grundlag for solidaritetsbidraget beskattes dermed ikke en ekstraordinær
indtjening, men en fremtidig forventning om gevinst eller tab, der potentielt kan forandre sig markant. Tages der i
implementeringen ikke højde for dette, kan grundlaget for den forventede indtægt fra solidaritetsbidraget ligeledes
komme til at ændre sig, hvis markedet gør. Problematikken kan illustreres ved følgende scenarie:
I løbet af 2023 forværres krisen, og markedets forventninger til olie og gaspriser vender tilbage til det historisk høje
niveau, man oplevede på europæisk plan i 2022. Når markedet forventer stigende priser, falder værdien af fastprisaftaler
indgået for produktion i 2024 og derefter væsentligt, og man har således i udgangen af 2023 et urealiseret tab på
aftalerne. Et tab, der henset til at der er tale om prissikring af omsætningen, kan være meget væsentligt og et tab som
vel at mærke ikke knytter sig til indtjeningen i 2023, men derimod til forventet salg i årene efter. Det urealiserede tab
skal fratrækkes indkomsten
–
og dermed også grundlaget for solidaritetsbidraget i 2023.
1
Hermed forstås, at aftalerne ikke er frit omsættelige og at førtidsindfrielse ikke er mulig
.
 L 69 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 17/3-23 fra Noreco om foretræde om solidaritetsbidraget
2678847_0004.png
Ovenstående scenarie viser, at anvendelse af lagerværdiprincippet kan medføre, at der i et år med ellers høje og
stigende olie og gaspriser ikke skal betales solidaritetsbidrag, eller at det reduceres betragteligt. Omvendt vil man i
andre scenarier kunne se, at solidaritetsbidraget øges væsentligt og dermed bliver uproportionalt stort i forhold til den
egentlige indtjening i 2023.
Uanset hvad, vil anvendelsen af lagerværdiprincippet i relation til beregningen af det særlige solidaritetsbidrag medføre
forskydninger i indkomsten, som ikke reflekterer den egentlige situation i markedet og dermed på ingen måde kan siges
at have nogen sammenhæng med de uforudsete omstændigheder i form af Ruslands angrebskrig m.v., der ifølge
forordningen begrunder solidaritetsbidraget.
Derimod, og ganske modsat formålet, vil en ny forværring af situationen,
som vist i ovenstående scenarie kunne medføre, at solidaritetsbidraget reduceres eller ganske enkelt ikke skal
betales.
Af hensyn til forordningens formål, bør der derfor gennemføres tilpasninger, så man undgår ovennævnte konsekvenser
af lagerprincippets anvendelse. Der bør indarbejdes en bestemmelse, der sikrer, at gevinst og tab på fastprisaftaler, der
indgår ved opgørelsen af grundlaget for solidaritetsbidraget, skal opgøres efter et realisationsprincip.
Realisationsprincippet skal i givet fald både benyttes ved opgørelsen af referenceindkomsten (gennemsnittet af
indkomsten for 2018 til 2021) og ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2023.
Anvendelsen af et realisationsprincip i relation til opgørelsen af solidaritetsbidraget vil desuden fjerne den væsentlige
uforudsigelighed, der ellers vil være omkring størrelsen af det forventede provenu, der skal tilgå energikriseformål, jf.
de udmeldte provenuforventninger i den politiske aftale om inflationshjælp.
Bestemmelsen bør gennemføres alene med henblik på opgørelsen af grundlaget for beregningen af det midlertidige
solidaritetsbidrag. Formuleret som en ekstraordinær afvigelse fra princippet om lagerværdibeskatning, der er nødvendig
pga. solidaritetsbidragets særlige og midlertidige karakter. Det bør derfor ikke få betydning i øvrigt for beskatningen af
gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens kapitel 6.
Reglen vil eventuelt kunne udformes som en dispensationsbestemmelse, men i givet fald bør dispensation til at benytte
realisationsprincippet formuleres uafhængigt af dispensationsbestemmelsen i kursgevinstlovens § 33, stk. 2, så
betingelserne knyttes til den ulempe, der skyldes den særlige metode for opgørelsen af grundlaget for
solidaritetsbidraget.
-------------
Noreco stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger, eller hvis der er behov for at uddybe ovenstående
punkter.
Med venlig hilsen
Euan Shirlaw
CEO