Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 22.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er allerede på talerstolen. Hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Velkommen til.

Tak for det, formand. Vi har jo i den foregående behandling været inde at berøre det lovforslag, der ligger nu, altså om solidaritetsbidraget, eller måske på sådan helt almindeligt dansk: særskat på ekstraordinære profitter. Rådsforordningen om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser pålægger medlemsstaterne at opkræve et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektoren. Efter forordningen er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre solidaritetsbidraget i national lovgivning. Lovforslaget har til formål at sikre denne gennemførelse. Og i overensstemmelse med nødindgrebsforordningen pålægges solidaritetsbidraget selskaber med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektoren, når mindst 75 pct. af omsætningen hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter.

Solidaritetsbidraget pålægges i indkomståret 2023, og det fortsættes i overensstemmelse med forordningens regler som en ekstra selskabsskat på 33 pct. af selskabernes ekstraordinære indtægter i indkomståret 2023. Beregningsgrundlaget er den skattepligtige indkomst opgjort før eventuel sambeskatning i indkomståret 2023, dog kun i det omfang, indkomsten overstiger selskabets eller det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud – og der har man så set på årene 2018-2021 med et tillæg af 20 pct.

Kulbrintevirksomhederne kan modregne solidaritetsbidraget i kulbrintebeskatningen, og de kan ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst i 2023 se bort fra fremførbare underskud i det omfang, det er nødvendigt for at kunne udnytte denne modregningsadgang. De skal således ikke betale både solidaritetsbidraget og kulbrinteskat af den samme overnormale profit.

Med de ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen, og vi kan støtte forslaget.

Tak. Og der er nogle enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. I forhold til noget af det, der ligger i det lovforslag, som regeringen lægger frem som udmøntning af den her EU-forordning, kan jeg også høre på ordføreren – og det ved jeg også fra den tidligere debat, vi netop har haft – at vi jo alle sammen er enige om, at det her er et midlertidigt indgreb på grund af en midlertidig, hvad kan man sige, prispåvirkning eller et stød til priserne.

Vedrørende bekymringen for ikke at ville lovgive med tilbagevirkende kraft: Kunne man ikke, netop fordi det er midlertidigt og en ekstraordinær situation, bruge det som begrundelse for rent faktisk også at lave det med tilbagevirkende kraft, i gåseøjne, så man inkluderer overskuddene fra 2022?

Ordføreren.

Man kan jo forestille sig alt, men jeg synes sådan set, at der er nogle gode balancer her, også i forhold til retssikkerheden. For der er jo nogle principper i, at den lovgivning, som man laver herinde, som udgangspunkt skal være fremadrettet. Og det synes jeg sådan set er et godt princip, og vi skal også huske, at vi således ikke er forpligtet til det. Så jeg synes sådan set, at som det ligger her – at det er for 2023 – er det god skik, altså at det er fremadrettet, vi kigger på det, og ikke tilbageskuende. Men lad os drøfte det i udvalgsarbejdet. Nu ved Enhedslistens ordfører i hvert fald så, hvor Socialdemokratiet står i forhold til det synspunkt.

Spørgeren.

Jeg vil dog alligevel benytte chancen til lige at vide lidt mere om, hvor Socialdemokratiets ordfører står her. For er det ikke også rigtigt, at EU-forordningen selv lægger op til, at man kan inkludere tilbage i 2022? Så det her med retssikkerheden er jo noget, der formentlig også er overvejet i EU – inden man vedtog forordningen – hvor den danske regering jo også har godkendt den.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske den helt præcise ordlyd, men jeg ved i hvert fald fra tidligere debatter, jeg har haft med Enhedslisten, at når det handler om EU, er det ikke altid, at Enhedslisten synes, at det er så fornuftigt at lytte til EU. Og her synes jeg, det er meget fornuftigt, at vi har det princip, som vi i øvrigt har i stort set samtlige lovgivninger, at vi lovgiver fremadrettet og ikke i forhold til at se år tilbage, som f.eks. til 2022, hvilket er det, jeg forstår ordføreren gerne vil.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Omkring det med tilbagevirkende vil jeg sige, at det også er tilbagevirkende at vedtage noget for 2023, da vi jo allerede er flere måneder henne. Og det er heldigvis muligheden her, fordi man jo har handlet, fordi man har set nogle enorme profitter, og det gælder også i den fossile sektor. Og vi skal huske, at det her handler om hr. og fru Danmarks gasregning. Det handler om helt almindelige lønmodtagere, som er blevet, undskyld mig, klædt af til skindet, altså dem, som har gasfyr, fordi nogle har siddet og hævet nogle enorme profitter. Det er jo ikke blevet dyrere at hive gas op af undergrunden, man har bare kunnet sælge den til en langt højere pris. Så er man som socialdemokrat tilfreds med, at regeringen har valgt at minimumsimplementere det her, altså at man for det første har sagt, at det kun skal være i 2023 i stedet for både i 2022 og 2023, hvilket forordningen tillader, og at man for det andet har lavet en lang række fradragsmuligheder, fremførelse af underskud osv. osv., som meget vel kan føre til, at indtægterne fra det her bliver meget små og dermed ikke kommer tilbage i borgernes lommer, sådan som det var tiltænkt?

Ordføreren.

Sådan helt generelt synes jeg jo at det er god skik, at man ikke overimplementerer EU-forordninger, hvad jeg forstår at Enhedslisten her lægger op til. Det vil i hvert fald være en helt ny tradition. Så kan jeg forstå, når jeg læser bemærkningerne til lovforslaget, at man sådan set også har været inde juridisk at vurdere det her med faktisk at føre det tilbage til 2022. Og der kan jeg forstå, men det kan vi prøve at grave yderligere ned i i udvalget, at der faktisk også, hvis og såfremt man gør det, i forhold til DUC-partnerne vil være nogle kompensationer, som vi skal have op af lommen og give i forhold til de aftaler, som der ligger. Og det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt. Så på den måde synes jeg det er meget fornuftigt både at have en normal praksis, men også juridisk at vurdere, hvad det egentlig har af konsekvenser. Og det forstår jeg man har gjort i Skatteministeriet, og man kan ikke anbefale, at det gøres i forhold til 2022.

Spørgeren

Det er jo den helt horrible aftale, der ligger med DUC-selskaberne, som jeg tror der er nogle der har kaldt et uland værdigt, hvor man altså har bundet, måske grundlovsstridigt, fremtidige Folketing i forhold til at ændre på beskatningsvilkårene. Det er helt, helt usædvanligt og en skandale, at det er sådan. Men det er jo formentlig også omstridt, om det overhovedet ville forhindre os, i det her tilfælde, i at hæve skatten. Nu snakker ordføreren om det her med overimplementering. Altså, hvis det drejer sig om at flytte penge nede fra olieselskabernes lommer og tilbage i lommen på danske lønmodtagere, så håber jeg da også, at Socialdemokraterne er klar til at overimplementere.

Ordføreren.

Den lov, jeg tror ordføreren henviser til, er Nordsøaftalen for 2003. På det tidspunkt var jeg selv 21 år og lige startet aktivt i politik. Men det er fuldstændig korrekt, at i forhold til den lov – hvis det er den, man henviser til – kan få, hvis man vurderer, at man skal ind at gøre det for 2022, et kompensationsspørgsmål, som man skal tage stilling til. Og det synes jeg jo ikke er hensigtsmæssigt, og når vi laver lovgivning i det her Folketing, er vi jo nødt til også at se på, hvad man har lavet tidligere. Og så kan man jo fremadrettet, som ministeren også sagde, da han var på talerstolen, forestille sig alt muligt om, hvad man så kan lave lovgivning om. Men vi er nødt til i forhold til det helt konkrete også at se på det i forhold til den almindelige praksis – og undskyld overskridelsen af taletiden.

Det er helt ok. Så er den næste hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak for det. Når vi nu snakker overimplementering, kan man jo argumentere for, at velfærdsstaten er en overimplementering af de minimumsstandarder, der er for social sikkerhed i EU-systemet, så selvfølgelig overimplementerer vi på mange områder, fordi vi i Danmark synes, det er godt, og det mener jeg også man kunne gøre på det her område. Jeg vil så også sige, at når man sammenligner rundt i Europa, er vi ikke ude i, at det vil være en overimplementering at implementere lidt mere. Altså, i Portugal omfatter solidaritetsbidraget fødevarehandelen. I Spanien omfatter det også finanssektoren, i Kroatien og Bulgarien omfatter det alle sektorer. Så der er jo meget bredere implementeringer rundtomkring i Europa, og vi ville overhovedet ikke ligge i toppen af de implementeringer, hvis bare vi også tog 2022 med.

Jeg vil så spørge ordføreren, om det ikke ville være smartere – selv hvis man anerkender, at man ikke skal overimplementere og kun må tage 1 år – så at tage 2022 i stedet for 2023. Det er jo i høj grad i 2022, vi har set de største prisstigninger og de største overskud. Men det er jo også det, der vil have den mindste adfærdseffekt på virksomhederne, altså at virksomheder ikke vil kunne flytte overskuddet ud.

Ordføreren.

Man kan jo forestille sig det meste, men jeg synes alligevel, at jeg som ansvarlig politiker vil have svært ved det, når der ligger nogle juridiske vurderinger, der siger, at hvis vi implementerer det for 2022 i stedet for 2023, vil der være et kompensationsspørgsmål i forhold til DUC-partnerne. Og der synes jeg, at den reneste form, som jeg også redegjorde for over for Enhedslisten, er at sige, at lovgivningen er for indkomståret 2023. Det er det synspunkt, jeg har, og det er det synspunkt Socialdemokratiet har i forhold til den her sag.

Spørgeren.

DUC-kompensationen er jo altid et større juridisk spørgsmål, og jeg har forstået det sådan, at når man kan kompenseres i kulbrintebeskatningen, vil det også kunne lade sig gøre i 2022. Men vil Socialdemokratiet i hvert fald være med til at få udpenslet det i udvalgsbehandlingen? Hvad vil kunne lade sig gøre i forhold til 2022?

Ordføreren.

Det dejlige ved at være skatteordfører er jo, at det er et meget teknisk område, og det er også meget detaljeorienteret osv., så jeg vil på ingen måde afvise det, og lad os endelig få udrullet lidt flere detaljer. For det er jo også bare interessant, uanset om man er enige eller uenige, at komme længere ned i materien. Jeg har forstået, at der ligger en klar juridisk vurdering om, at det ikke kan være 2022. Hvis den skal foldes yderligere ud for Skatteudvalget, vil jeg gerne være med til at dykke ned i det.

Der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Velkommen til den næste ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Den globale energikrise og den tårnhøje inflation har bidt sig fast i os danskere, ikke kun på vores pengepung, men også i vores bekymringer. 65 pct. af danskerne er enten bekymrede eller meget bekymrede over deres privatøkonomi. Det kunne man læse i Finans for nogle dage siden, og det skriger jo efter handling. Derfor har vi i EU iværksat en nødindgrebsforordning, som skal imødegå de tårnhøje energipriser. Danmark skal ikke være et land, hvor man er alt for bekymret over sin privatøkonomi. Og derfor behandler vi i dag et midlertidigt solidaritetsbidrag for selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne.

Det lovforslag, som vi behandler nu, er sammen med det indtægtsloft, som vi behandlede for lidt siden, følgelovgivning af den forordning, der kommer fra EU, og den kommer jo i kølvandet på, at der er nogle virksomheder, der har tjent ekstraordinært meget i en tid med krig i Europa og en tid med forsyningsvanskeligheder. Vi ser virksomhedsprofitter, der kun er i den størrelse, de er, fordi en global krise hærger, en krise, som altså gør helt almindelige danskere bekymrede.

Tiltaget og ordningen er derfor til for, at helt almindelige danskere ikke bliver straffet med de her tårnhøje priser, som jo altså bekymrer dem. Det midlertidige solidaritetsbidrag er midlertidigt, det giver næsten sig selv, men det er altså vigtigt, at vi husker det, når vi i dag behandler lovforslaget. Den aktuelle energikrise har været medvirkende til, at virksomheder i specifikke sektorer har opnået ekstraordinært høje profitter i en ekstraordinær tid, hvor der er krig på det europæiske kontinent.

Det er en tid, hvor mange frygter for deres økonomiske fremtid, og sådan skal det ikke være, sådan bør det ikke være. Så den nødindgrebsforordning, der er blevet vedtaget, skal imødegå de høje energipriser, og det er jo her, at det midlertidige solidaritetsbidrag gør sig gældende. Vi skal afbøde virkningerne af de aktuelt meget høje energipriser.

Der er måske nogen her i salen, der kunne finde på at sige, at dette er en begrænsning af markedet, og at der ikke er tale om et solidaritetsbidrag, men en skat, og måske endda en særskat. Og så må jeg sige, at det sådan set er rigtigt nok. Det er ikke ramt helt forbi skiven, men det er nu også noget mere nuanceret end som så. Lovforslaget kommer som sagt på baggrund af en helt exceptionelt ekstraordinær situation, og det er derfor, vi behandler det i dag. Så for at komme kritikere i forkøbet: Det her ikke en type lovforslag, som man vil komme til at se Venstre foreslå mange af. Det er en helt særlig situation, der gør sig gældende, og det er derfor, vi kan bakke op om lovforslaget, selv om det jo er en ekstraskat, og selv om det er noget, der er usædvanligt, fordi udsædvanlig tider kræver usædvanlige tiltag.

Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Nu har vi sådan en dag, hvor vi også har de lidt mere principielle snakke, så det her er jo meget interessant, og jeg forstår ellers Venstres ordfører sådan, at man generelt er kritisk over for det her med at beskatte overnormale profitter, altså windfallprofits , som jo er kendetegnet af at være sådan nogle meget tilfældige udslag, som vi har nu, men hvor det også kan være brancher, hvor der bare generelt er meget unormalt høje profitter, og vi har jo på sin vis med kulbrinteskatten en permanent beskatning af en overnormal profit.

Vil ordføreren udelukke, at der kan være andre brancher eller områder, hvor det kunne være relevant? Nu snakker vi f.eks. om det her med havvind. Altså, kunne det være et sted, hvor en lignende form for beskatning kunne komme danskerne til gode?

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at udelukke noget som helst – det har jeg simpelt hen været for længe i politik til – og det er som regel noget, man senere hen kan risikere at komme til at fortryde. Men jeg kan sige, at vi ikke har nogen planer om andet. Det har vi ikke.

Spørgeren.

Tak for det. Det var et fint svar. Det er jo rigtigt, at det er meget svært at sige, hvad fremtiden bringer. Det er nemmere med fortiden.

Det næste er det tema, som vi også har diskuteret her, og det er det her med, om den her skat er for moderat, i forhold til at den jo ligesom minimumsimplementerer det her, altså at man i stedet for både at lægge skat på det i 2022 og 2023 kun gør det i 2023. Og man har også lavet nogle – må man nok sige – ret fordelagtige fradragsmuligheder for olie- og gasselskaber.

Vil Venstre i udvalgsbehandlingen være parat til at kigge på, om man kan gøre den mindre moderat?

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted og jeg kommer jo begge fra Frederiksberg, og det var jo bysbarnet Storm P., der i sin tid sagde, at det er svært at spå, især om fremtiden, og det har han ret i. Vi støtter den minimumsimplementering. Det gør vi som et generelt princip, når der kommer EU-lovgivning.

Vi skal ikke beskatte eller regulere mere end højst nødvendigt, for det sætter bare dansk erhvervsliv i en dårligere konkurrencesituation i forhold til erhvervslivet i de øvrige EU-lande. Så generelt støtter vi minimumsimplementeringer, og det gør vi også specifikt her.

Så er det hr. Steffen W. Frølund.

Tak. Når ordføreren rigtigt nok beskriver det her som en skat eller en særskat, hvis man skal præcisere det lidt, så tænker jeg på, om ordføreren måske har overvejet, om provenuet så indgår i den generelle betragtning om et skattestop, som det står beskrevet i regeringsgrundlaget.

Ordføreren.

Det her solidaritetsbidrag er ikke omfattet af skattestoppet. For det er blevet vedtaget, før regeringen trådte til, og det er en nødvendig følge af EU-lovgivning. Vi kan ikke og vi må ikke lade være med at indføre det. Det er simpelt hen et krav fra EU.

Så skattestoppet virker fremadrettet. Vi er meget stolte af, at vi har fået en socialdemokratisk statsminister til at skrive under på skattestoppet, og vi har endnu ikke fået en buket blomster fra Liberal Alliance som tak for kampen, men det kan nås endnu. Men det gælder jo altså kun fremadrettet. Vi kan ikke ændre fortiden, hvor gerne vi end ville.

Spørgeren.

Jamen den buket blomster vil jeg gerne sende, hvis du tager kampen for at sende det provenu tilbage til danskerne på anden vis, selv om det ikke er en del af skattestoppet.

I skal huske, at direkte tiltale tillader vi ikke.

Ordføreren.

Men pengene bliver jo sendt tilbage til danskerne i form af inflationspakken. Så der er tale om en ekstraordinær skat for nogle, der har haft nogle absurde profitter på grund af en situation, de ikke selv har haft hverken lod eller del i, og pengene bliver jo sendt tilbage til danskerne, ikke i form af skattelettelser, men i form af inflationspakken. Det er næsten lige så godt.

Så er den næste for en kort bemærkning hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at man næsten principielt er imod særskatter. Men jeg vil sige, at vi jo har særskatter på mange områder. Man kunne nævne tonnagebeskatningen, og man kunne også nævne nogle særlige branchefradrag. Så er det en generel modstand mod alle former for særskatter, og skal alle virksomheder i Danmark dermed betale den samme selskabsskat?

Ordføreren.

Nej, der er ingen regel uden undtagelser. Men altså, som et generelt princip skal man være forsigtig med særskatter, men der kan være situationer, hvor det giver god mening, f.eks. i det lovforslag, vi behandler her i dag.

Spørgeren.

Så sagde ordføreren også, at det her jo – hvis man ikke lavede minimumsimplementeringen – ville stille danske virksomheder dårligere. Men spørgsmålet er, om det også ville stille det danske samfund og danskerne dårligere. Derfor vil jeg høre ordføreren, om det har været Venstres tilgang til den her implementering, at det skulle være en minimumsimplementering og den derfor heller ikke skulle omfatte yderligere brancher eller bl.a. mellemhandlere.

Ordføreren.

Mellemhandlere, som vi også drøftede under behandlingen af det forrige lovforslag, altså det forrige dagsordenspunkt her i salen, burde jo i og for sig være omfattet, men det kan altså, må vi forstå, desværre ikke umiddelbart lade sig gøre. Men lad os se på, om der er en vej frem.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Velkommen til den næste ordfører, hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Vi behandler i dag L 69, der ligesom det foregående lovforslag har til formål at supplere Europarådets forordning om et nødindgreb til at imødegå de stigende energipriser. Dette lovforslag handler konkret om et midlertidigt solidaritetsbidrag for selskaber med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne.

Men situationen det sidste år har som nævnt været ekstraordinær og kræver også ekstraordinære tiltag, hvilket EU-forordningen er et godt eksempel på. Provenuet fra solidaritetsbidraget skal ligesom provenuet fra indtægtsloftet bidrage til at finansiere de gode tiltag, som regeringen og aftalepartierne blev enige om i aftalen om inflationshjælp. Derfor støtter Moderaterne op om lovforslaget. Tak.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Sigurd Agersnap.

Vi drøftede også ved behandlingen af det foregående lovforslag det her med mellemhandlere og risikoen for at flytte ud. Der vil jeg bare sige, at det jo generelt er sådan, at danske virksomheder kan flytte ud. Det er jo ikke mange virksomheder, der har svært ved at flytte i dag – det kunne f.eks. være virksomheder, der har store produktionsfaciliteter.

Jeg vil også gerne spørge ordføreren i forbindelse med det her lovforslag, om det er Moderaternes holdning, at solidaritetsbidraget også burde omfatte mellemhandlere, ligesom vi f.eks. hørte fra Venstres ordfører.

Ordføreren.

Tak. Som jeg også sagde før, har vi i hvert fald i Moderaterne en lille bekymring. Som jeg sagde til spørgeren under behandlingen af lovforslag L 68, kunne jeg være lidt nervøs for, at man så skræmmer de her mellemhandlere helt væk fra Danmark og dermed mister en masse skatteindtægter. Men i den forbindelse er jeg selvfølgelig også åben over for at kigge på en beskatningsmodel. Så det er jo ikke, fordi vi i Moderaterne er totalt afvisende, men jeg vil som sagt også lige være obs på, at vi ikke flytter indtægter ud af landet.

Spørgeren.

Så vil jeg bare høre, om man i Moderaterne synes, at de overskud, vi ser nu i forhold til mellemhandlere, og de bonusordninger, der ses, er fair, altså om man synes, det er udtryk for en retfærdig økonomi. Eller mener man også, at staten bør træde ind og gøre noget, når vi ser så store forskelle på indtjeninger i Danmark?

Ordføreren.

Jeg har jo selv været i virksomheder, hvor man havde vilde provisioner; jeg har også været i virksomheder, hvor der var et loft, og jeg vil sige, at de steder, hvor der var et fornuftigt loft, også faktisk var de virksomheder, hvor der var den bedste trivsel. Så når jeg kigger på det på den måde, er jeg i hvert fald ikke afvisende over for, at vi kigger på et loft.

Så er den næste for en kort bemærkning hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Også tak for den sidste tilkendegivelse. Jeg vil spørge lidt ind til det, vi også har drøftet her tidligere, altså spørgsmålet om den her meget forsigtige implementering af den her mulighed, også sammenlignet med andre lande i øvrigt og også sammenlignet med nogle af vores nabolande.

Mener ordføreren, at det er rimeligt, at vi ikke går ind og beskatter den overnormale profit i 2022, som jo er der, hvor der har været den allerstørste indtjening i de her olie- og gasselskaber? Og igen vil jeg gerne minde om, at det jo altså er penge, som er betalt af almindelige mennesker via deres gas- og olieregninger ude i den anden ende. Så ville det ikke være bedre, at vi sådan set hev så mange penge som muligt hjem fra de overnormale profitter og lagde dem ned i lommen på almindelige mennesker?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at ordførerne fra de andre partier derovre før mig også fik diskuteret det i forhold til de her DUC-partnere. Men det, jeg kigger på lige nu, er den forordning, der er lavet, og det er den, jeg sådan hæfter mig ved. Kunne man gøre det i 2022? Jo, det kunne man måske godt, men for mig er det bare vigtigt at kigge fremad.

Spørgeren.

Forordningen er skruet sammen på den måde, at den tillader enten at beskatte i 2023 eller 2022 eller 2022 og 2023. Men regeringen har så i sit forslag sagt: Vi nøjes med 2023. Men dybest set ved vi ikke rigtig endnu, hvad overskuddet bliver, og dermed hvad indtægterne bliver; måske bliver de nul. Så mit spørgsmål handlede om, hvad Moderaterne mener om, at man ikke beskatter de meget store overnormale profitter, som jo er blevet betalt af almindelige mennesker ude i den anden ende i 2022.

Ordføreren.

Jeg forholder mig til, at vi kigger fremad, og jeg sad ikke i Folketinget sidste år. Så det er mit svar.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Sigurd Agersnap fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand. I august måned 2021 kostede 1 m³ gas under 6 kr. I august sidste år kostede den mere end 27 kr. Og det er ikke kun gassen, som er steget voldsomt i pris; det er også el og olie. Det ved mange af os fra vores egne energiregninger, og det har rigtig mange danskere lidt under. Vi har kunnet mærke det direkte på energiregningerne, men vi har også kunnet se det nede i supermarkederne, fordi høje energipriser afspejler sig i andre priser, bl.a. på smør, og hvad man ellers køber i supermarkedet. Nu kan vi så i de kommende uger forventeligt se kæmpestore overskud hos energiselskaberne. Det er overskud, som nogle steder er indtjent af meget få medarbejdere, og hvor nogle få medarbejdere også står til at få en meget stor del af de overskud, enten i bonus eller i udbytte på anden vis. Derfor mener vi også i SF, at det kun er fair, at de ekstraordinære, overnormale overskud beskattes. Vi har i SF intet imod, at man tjener penge, men i en retfærdig økonomi belønnes man efter indsats og evne, ikke ved tilfælde og udefrakommende kriser – kriser, som lige pludselig hæver priserne voldsomt uagtet virksomhedens egen indsats. Selv om en elhandler eller et olieselskab har været nok så dygtig, er det ikke deres fortjeneste, at vi disse dage ser de store overskud. Det skyldes hovedsagelig krigen i Ukraine.

Derfor er vi i SF samlet set glade for, at man indfører et solidaritetsbidrag. Det vil skabe en bedre økonomi. Det behøver man ikke bare at tage mit ord for; det har også FN's generalsekretær, António Guterres, sagt, og det har den konservative europakommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagt, og det er tilmed også IMF's ord. Når vi har en så ekstraordinær krise, er det fornuftigt at beskatte overnormale overskud og føre det tilbage til befolkningerne. Det er heller ikke nødvendigvis en særlig venstreorienteret idé. Det er noget, man kender fra historien, og også den konservative jernlady i England, Margaret Thatcher, indførte beskatning på overnormale overskud.

I SF støtter vi derfor op om indførelsen af solidaritetsbidraget, og vi har også i sinde at stemme for forslaget, for det skaber en mere retfærdig økonomi. Men der er et men. For regeringen lægger her op til at implementere en absolut minimumsversion af EU's solidaritetsbidrag. Man har ikke ladet det dække andre brancher end olie og gas; det gør man ellers i bl.a. Portugal, Spanien og Kroatien. Man har ikke ladet det dække 2022, hvor vi kender de store overskud, men alene 2023, hvor vi endnu ikke ved hvad et overskud vil være, selv om man bl.a. i Frankrig, Tyskland og Irland lader det dække begge år, og selv om der må forventes en adfærdseffekt af at lægge beskatningen ind i 2023 stedet for i 2022, hvor man jo selvfølgelig ikke kan ændre adfærd tilbage i tiden. Sidst, men ikke mindst, har man ikke ladet det dække mellemhandlere med el. Det er folk, som lever af at handle med el, ikke af at sætte den op eller producere den, og det er de steder, hvor vi ser nogle af de allerstørste overskud. Det synes vi er ærgerligt, og det er udtryk for, at man i hvert fald ikke er lykkedes med den politiske prioritering at lade alle bidrage i tider med krise.

Vi har været kritiske over for, at det med mellemhandlere ikke er omfattet, i hele processen, og det vil vi også være fremover, og vi vil forfølge det nærmere, også i udvalgsbehandlingen og den fortsatte behandling af det her lovforslag. Vi ser frem til den videre behandling.

Der er en kort bemærkning fra fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig god tale. Jeg vil spørge ordføreren, om SF vil være med til at få stillet et ændringsforslag, for så vidt vi ikke kan komme igennem med det med at inkludere år 2022 og gøre det omfattet af loven. Vil SF, hvis det ikke lykkes i forhandlingerne i udvalget, være med til at stille det ændringsforslag sammen med os?

Ordføreren.

Jeg synes, der er to ting at sige til det med 2022. Der er selvfølgelig diskussionen af, om man kunne lade det omfatte både 2022 og 2023. Det er, som jeg ser det, først og fremmest en juridisk diskussion af Nordsøaftalen tilbage fra 2003, og det synes jeg vi skal have belyst i udvalgsbehandlingen, som jeg også drøftede med Socialdemokratiets ordfører.

Den anden del er jo så, om 2022 vil være et bedre beskatningsgrundlag end 2023. Min umiddelbare tanke er, at det vil det være, fordi det ikke har en adfærdseffekt. Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at der så er nogle forskelle, i forhold til at vi jo ikke havde den store gasproduktion i 2022 og vi forventer noget af den i 2023. Så jeg synes, det kræver en lidt nærmere diskussion af, hvor provenuet vil være størst.

Spørgeren.

Tak. Altså, EU-forordningen lægger jo op til, at man kan gøre begge dele, og i lyset også af ordførerens tale om ikke at lave den forsigtige implementering er der jo faktisk en mulighed for her at hive nogle af de ekstraordinært store profitter hjem til fælleskassen og bruge dem på at hjælpe de mennesker, som har haft det sværest i forbindelse med inflationskrisen.

Så kunne man forestille sig, at man rent faktisk laver en model, for så vidt der ikke er noget juridisk til hinder for det – jeg er med på, at vi skal undersøge de ting; der er nogen, der siger, at det er der ikke – hvor man har både 2022 og 2023 indbefattet, inden for rammerne af det, forordningen giver lov til?

Ordføreren.

Det, jeg har hørt foreslået ellers, er, at man så breder forslaget ud og dækker flere brancher, så det ikke er en særskat på nordsøudvinding, og det synes jeg er en god mulighed. Hvis man kunne lave sådan et forslag, synes jeg, det ville være godt. Den juridiske diskussion i forhold til den her jo rigtig ærgerlige Nordsøaftale, der har bundet os i fremtiden, fra 2003, tør jeg ikke konkludere på nu, men vi vil gerne kigge på et samlet forslag.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Ekstraordinære situationer kræver også ofte ekstraordinære beslutninger, og det er jo også en ekstraordinær beslutning, at der er kommet en nødindgrebsforordning fra EU, og det er også en ekstraordinær situation, at man kan sætte så store spørgsmålstegn ved den måde, man har haft praksis på i forhold til både beskatning, men også i forhold til sikring af den frie kommercielle tilgang, også til at levere energi rundtomkring i de europæiske lande. Men ikke desto mindre er det den ekstraordinære situation, som både Danmark og mange andre lande har befundet sig i siden Putins angreb på Ukraine. Det betød i hvert fald en eksplosion af andre verdensomspændende udfordringer, herunder en energikrise, som også har ramt hårdt her i Danmark.

Vi behandlede det også under det forrige lovforslag, L 68, hvor vi jo netop havde artikel 6-8 i forordningen til behandling i forhold til et indtægtsloft, der bliver indført midlertidigt, og det, vi så har nu her under behandlingen af L 69, er jo så artikel 14-16 omkring indførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag. Det er nogle ting, som vi i Danmarksdemokraterne godt kan støtte. Vi synes, det er rettidig omhu i den situation, som vi befinder os i, men dermed ikke sagt, at det er godt, at man skal ind at blande sig i markedskræfter og -mekanismer. Men det er en midlertidig situation, og det er også et midlertidigt indgreb, og derfor er vi helt på linje med, at det er helt på sin plads at gennemføre det.

Så har jeg sådan set en lille kommentar til det her med beregning af de der skattepligtige overskud, hvor der jo også står i forhold til artikel 15, at man skal kigge 4 år tilbage, og der ved jeg, at ministeren også vil få spørgsmålet, i hvert fald skriftligt, i forhold til også nogle af de selskaber, der opererer i Danmark, og som jo ikke har ejet koncessionerne i alle de 4 skatteår. Det er også en udfordring og en problemstilling, som er blevet forelagt Skatteudvalgets medlemmer så sent som i dag, og der skal jeg bare være sikker på, at vi i hvert fald får øje også på det svar, der kommer fra skatteministeren, efter de foretræder, der har været.

Men vi kan støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. Vi er imod princippet bag lovforslaget her, men vi er egentlig mest kritiske i forhold til implementeringen. F.eks. rammes selskaber med varierende finansielle resultater hårdt af, at basisårene er anlagt, som de er: corona, inflationsår osv. Nogle har endda opkøbt eller solgt fra i perioden, hvilket har en meget, meget stor indflydelse på, hvad det er for en basis, vi vurderer ud fra. Når vi skal vurdere, om de ligger langt over deres normal, er det jo vigtigt at definere, hvad normalen er. Så derfor er vi skeptiske.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Velkommen.

I Enhedslisten er vi glade for, at beskatning af helt ekstraordinære profitter i en ekstraordinær tid og omfordeling i form af inflationshjælp er kommet øverst på dagsordenen, og vi er helt enige i, at et solidaritetsbidrag pålagt de brancher, der har tjent styrtende på kriserne, er den rigtige vej at gå. Men der, hvor enigheden hører op, er ved den konkrete implementeringsmodel, som regeringen fremlægger i det her lovforslag, der omhandler solidaritetsbidragsdelen af EU-forordningen. Jeg skal nok komme tilbage til det.

For at understrege, hvad der er udgangspunktet for os i Enhedslisten, er det, at et solidaritetsbidrag handler om, at vi skal omfordele fra dem, der har tjent styrtende på en energikrise, uden at de selv er blevet bedre til at lave det, de laver, men har været heldige i en situation, som er en virkelig alvorlig krise for mange, mange andre. Så det er en omfordeling fra dem til dem, der har mindst og har det sværest, altså dem, som ikke kan stå imod, når priserne stiger kraftigt, sådan som vi har set det seneste år. Det synes vi er kernen i en moderne velfærdsstat og i et solidarisk samfund, nemlig at vi løfter i flok, så alle kommer igennem den stigende inflation. Vi støtter forslaget, fordi det er et vigtigt skridt – omend vi synes, det er et miniskridt – i den rigtige retning, netop fordi der er brug for politisk handling til at hjælpe den her omfordeling på vej.

Men vi vil gerne understrege, som det sikkert også er fremgået af den debat, vi har haft indtil nu, at vi ikke synes, at det er godt nok. Vi synes, at der er brug for, at vi gør noget mere og udnytter de muligheder, som EU-forordningen giver. Det er f.eks. muligt, at man inkluderer både 2022 og 2023, og som det er sagt før, både fra talerstolen og fra vores egne pladser, er der flere andre EU-lande, der har gjort det samme. Det er også muligt, at man lader hele energisektoren omfatte, og det er også muligt at lade andre brancher inkludere i solidaritetsbidraget. Det er et politisk valg ikke at gøre det. Skatteministeren har udtalt til bl.a. finans.dk, at han finder det frustrerende, at man ikke har kunnet finde en model, der inkluderer mellemhandlerne i lovgivningen om indtægtsloftet, og jeg vil gerne igen her – for der er jo en sammenhæng og en mulighed i begge lovforslag – understrege, at det jo også handler om en politisk vilje, der ikke nødvendigvis er i regeringen. Man kan vælge at omfatte hele energisektoren, hvis man vil, altså en sektor, der har kunnet udnytte krisetiderne til at tjene styrtende.

Nu vil jeg sige noget, som jeg har sagt tidligere i dag, nemlig at da Folketinget tilbage i efteråret 2022 oprettede en garantiordning til aktørerne på elmarkedet på 100 mia. kr., var det muligt at finde en afgrænsning af aktører. Og vi tænker i Enhedslisten, at når man kunne det på det tidspunkt, så kan man muligvis også i dag – højst sandsynligt kan man godt i dag – hvis man har den politiske vilje til at gøre det, nemlig at afgrænse, hvad det er for nogle aktører, der kan defineres som el- og energisektoren. Så igen, det er et politisk valg, som man kunne træffe, men når man træffer det valg, man gør, så fravælger man muligheden for rent faktisk at hive nogle flere penge hjem igennem den her ekstraordinære reguleringsmodel, som EU-forordningen giver mulighed for. Og det er jo lidt skørt, for de helt store profitter fra 2022 bliver ligesom fritaget for det her solidaritetsbidrag, samtidig med at vi kan se, at nogle af de sektorer, der er brug for, heller ikke bliver omfattet.

Når det er sagt, går vi konstruktivt ind i det arbejde, som kommer til at ligge i udvalget herfra. Vi vil tage noget af det, der står i høringssvarene, med os, f.eks. det her med, at det både er rimeligt og nødvendigt med politisk handling, som FH påpeger, og det med, at andre EU-lande faktisk har valgt både med hensyn til sektor, procent og årstal at gøre noget, der er mere vidtgående end det, man gør her fra dansk side. Vi synes, det er urimeligt, at man ikke bruger muligheden, og vi synes også, det er ærgerligt politisk, at man ikke har flere ambitioner om at benytte den EU-forordning i en ekstraordinær situation til at skaffe penge til at løfte nogle af de opgaver med inflationshjælp, som vi jo så ofte diskuterer her i salen og ofte finder bred opbakning til at vi skal løfte fra Christiansborgs side i en ekstraordinær situation. For den her unikke mulighed for faktisk at beskatte overnormale profitter i en krisetid, som netop er det, der er formålet med den her forordning og med lovforslaget, lader man i virkeligheden lidt gå fra sig, og det er rigtig ærgerligt, at man vælger det fra regeringens side. Men jeg håber også, at nogle af de debatter, vi har haft allerede i dag, kan føres videre ind i udvalgsarbejdet, og at vi faktisk kan få en konstruktiv diskussion og få undersøgt muligheden for at udvide kredsen, få set på årstallene osv. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tusind tak, og i øvrigt også tak for de spørgsmål, som jeg har fået under debatten. Jeg har selvfølgelig orienteret mig om, at Enhedslisten i maj 2022 meldte ud, at det med at forlade EU ikke er et mål i sig selv. Men på Enhedslistens hjemmeside skriver man jo bl.a. meget bombastisk, at EU i for høj grad er styret af hensynet til markedet og de multinationale selskaber. Er den her forordning, vi snakker om i dag, ikke netop udtryk for det modsatte?

Ordføreren.

Tak. Jeg er rigtig glad for det spørgsmål, for så kan jeg jo bekræfte, at vi stadig væk har en stærk kritik af den interessevaretagelse, som EU grundlæggende og ofte har. Men det er korrekt, at den her forordning er et udtryk for det modsatte. Det er et udtryk for, at EU faktisk har handlet – og har handlet hurtigt – på noget, hvor vi i virkeligheden ville have ramt panden mod en mur, hvis vi havde haft en national diskussion om det. Så det bliver jo en løftestang for, at vi kan gøre noget her i Danmark.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti finder vi det positivt, at energiselskaber, der i den seneste tid har tjent styrtende gennem overnormale profitter, betaler et midlertidigt solidaritetsbidrag eller – som ordføreren fra Venstre sagde – en særskat. Bidraget skal føres tilbage til danskerne, så de får en hjælpende hånd igennem den høje inflation, der især har betydet urimelig store elregninger. Vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Noah Sturis fra Alternativet. Velkommen til.

Mange tak for ordet. Det er min første ordførertale i dag, og det er jo kutyme at bruge lejligheden til at udfolde lidt mere ved den lejlighed. Men ligesom jeg startede min første dag med at tage direkte til sættemøde omkring finansloven, vil jeg også bare gå direkte til stålet.

Vi behandler L 69, der handler om et midlertidigt solidaritetsbidrag, og det mener vi i Alternativet kun er rimeligt i situationen – at de virksomheder, der selv har tjent styrtende på en energikrise, betaler i solidaritet med de borgere, som selv er blevet presset på deres privatøkonomi. Alternativet synes, at det er uretfærdigt at lave en minimumsimplementering af et forslag, der handler om at lade kul-, olie- og gasselskaber betale noget af det overskud, de genererer på at skade vores klode. Alternativet synes også, det er uretfærdigt, at indkomståret ikke er 2022, hvor de overnormale profitter måske i virkeligheden gjorde sig mest gældende. Vi synes også, at det er uretfærdigt, at forslaget ikke gælder mellemhandlere, hvilket også blev rejst i forrige debat om L 68. Men i Alternativet synes vi især, det er uretfærdigt, at solidaritetsbidraget skal kunne fradrages i kulbrinteskatten, for er det så overhovedet et solidaritetsbidrag fra olieselskaber?

Alle de uretfærdigheder vil vi dykke videre ned i under udvalgsarbejdet, men overordnet set støtter vi i Alternativet forslaget. Vores tilgang til politik er at medvirke aktivt og positivt til at gøre lovforslaget, også helt generelt, så godt som muligt, så det kan lade sig gøre, at det virker i praksis. Så det vil vi prøve at arbejde på under udvalgsarbejdet, og vi ser frem til behandlingen.

Vi siger tak for talen, og tillykke med jomfrutalen. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det skatteministeren. Velkommen.

Tak for det. Tak for modtagelsen af lovforslaget, som jo er endnu et af de forslag, der gennemfører elementet i EU's nødindgrebsforordning, nemlig det såkaldte solidaritetsbidrag. Provenuet for solidaritetsbidraget skal ligesom provenuet for indtægtsloftet bidrage til at finansiere de gode tiltag, som jeg henviste til ved lovforslaget før, og som vi i regeringen og aftalepartierne blev enige om i aftalen om inflationshjælp.

EU-forordningen fastsætter de overordnede rammer for solidaritetsbidraget. Baggrunden for bidraget er, at selskaber med aktiviteter i – og det her er vigtigt – olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne har opnået ekstraordinære profitter som følge af de uforudsigelige og pludselige prisstigninger på fossile brændsler, der blev udløst af energikrisen og ikke mindst af krigen i Ukraine.

Solidaritetsbidraget er en særskat på selskabernes ekstraordinære profitter. De selskaber, der opnåede de ekstraordinære profitter, skal ved betaling af et bidrag yde et forholdsmæssigt bidrag til at mindske energikrisens skadelige virkninger. Bidraget skal kun opkræves af den del af selskabernes selskabsskattepligtige overskud, der efter forordningen bliver anset for ekstraordinære profitter.

Hvad er så ekstraordinære profitter? Jo, de ekstraordinære profitter bliver opgjort ved at tage udgangspunkt i det gennemsnitlige overskud i 4 tidligere år fra 2018 til 2021. Så lægger man 20 pct. oven i det gennemsnit, og den andel af den skattepligtige indkomst, der overstiger det tal, er den andel, som man skal betale solidaritetsbidrag af. Solidaritetsbidraget bliver pålagt med en sats på 33 pct. af de ekstraordinære profitter, og det skal opkræves oven i den almindelige selskabsskat.

Lovforslaget gennemfører solidaritetsbidraget i overensstemmelse med forordningens regler. Regeringen foreslår, at solidaritetsbidraget kun bliver pålagt i indkomståret 2023. Det er bl.a. begrundet i, at det vurderes, at det vil udløse kompensation til DUC-partnerne efter den såkaldte kompensationsaftale, hvis bidraget er blevet pålagt både i 2022 og i 2023. Efter forordningen skal de ekstraordinære profitter både pålægges almindelig selskabsskat og det midlertidige solidaritetsbidrag.

Hvis de ekstraordinære profitter efter nationale regler allerede pålægges en særlig skat ud over den almindelige selskabsskat, er der efter forordningen derimod ikke pligt til at opkræve både solidaritetsbidraget og den særlige nationale skat. Det er også derfor, at det ville udløse kompensation til DUC-partnerne efter kompensationsaftalen, hvis olie- og gasselskaber, der allerede betaler kulbrinteskat, som jo faktisk er en beskatning af overnormale profitter, af deres overnormale overskud, både skulle betale solidaritetsbidrag og kulbrinteskat af deres ekstraordinære profitter i 2023. På den baggrund foreslår regeringen, at selskaberne kan modregne solidaritetsbidraget i den kulbrintebeskatning, de betaler i 2023.

Så vil jeg også bare gerne tilføje her – for der har været noget debat om, hvorfor det ikke også er i 2022 – at vurderingen er, at der ikke vil være nogen provenumæssige forskelle på at implementere det i 2022 og i 2023, og derfor vælger vi som udgangspunkt 2023, også for at forfølge det princip, som vi normalt laver skattelovgivning efter, nemlig at vi gør det fremadrettet og ikke med tilbagevirkende kraft. Tak for ordet.

Tak. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren lidt til det her med mellemhandlere. En oplagt løsning var jo, at mellemhandlerne kom ind under solidaritetsbidraget, og jeg vil i særlig grad også spørge ministeren til det her med, at mellemhandlere jo får udbetalt kæmpestore bonusser, flere hundrede millioner kroner store bonusser for en enkelt medarbejder. Hvordan ser ministeren på mulighederne for dels at få mellemhandlere med ind under solidaritetsbidraget, dels at kontrollere de her kæmpestore bonusser?

Ministeren.

Som jeg allerede har redegjort for, er jeg frustreret over, at vi ikke havde en model i forhold til mellemhandlerne. Man kan jo altid godt lave en selvstændig lovgivning i forhold til mellemhandlerne, men solidaritetsbidraget her, som jeg redegør for, handler om olie- og gasselskaber.

Så bliver jeg spurgt til bonusserne og de historier, vi hører, som jo er helt vanvittige. Nu må vi se, hvad der er op og ned i det. De har jo også været på besøg ovre hos min kollega i Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet. Men som jeg har redegjort for, arbejder jeg for en model, vi kan bringe i anvendelse i forhold til mellemhandlerne, og som en del af det arbejde synes jeg at det da er meget naturligt at kigge på, om vi skal regulere de aflønninger, der er i den sektor, på samme måde, som vi har gjort det i f.eks. finanssektoren. For ingen af os kan jo leve med, at vi rækker en hjælpende hånd ud for at hjælpe danskerne, men at vi sådan set også hjælper de her selskaber med administrationsomkostninger ved at tage deres gældsposter, hvis det så viser sig, at de samtidig udbetaler tårnhøje bonusser – så hænger det jo slet ikke sammen.

Spørgeren.

Den melding vil jeg meget gerne kvittere for. Det synes jeg lyder rigtig godt, og vi deler den holdning i SF.

Det andet, jeg gerne vil spørge til, er den her beregning af provenuet i 2022 kontra 2023. Jeg mindes at have læst, at det er under forudsætning af, at det ikke har en adfærdspåvirkning i de her virksomheder. Jeg synes, at det er svært at forestille sig, at en ekstrabeskatning ikke vil have en eller anden form for adfærdspåvirkning, også i forhold til dem, der udvinder olie.

Så kan ministeren bekræfte det, eller vil ministeren i hvert fald kigge på de provenuberegninger, altså om de har et adfærdselement i sig?

Ministeren.

Der er jo flere elementer i det her. Altså, vi har – som det jo også er redegjort for i debatten – en Nordsøaftale, der gør, at vi her har en kulbrintebeskatning, der allerede er en beskatning af overnormale profitter. Men selv om de så betaler en del af den særskat i 2023, vil det blive udvandet hen over årene, fordi de kan modregne i kulbrintebeskatningen. Derfor må vi være ærlige og sige, at det samlede beløb, DUC-partnerne her bliver beskattet af, ikke er særlig stort, og det skyldes jo, at vi allerede har en beskatning af overnormal profit.

Så er det fru Trine Pertou Mach for en kort bemærkning.

Tak, og jeg vil allerede nu også kvittere for ministerens kommentar til hr. Sigurd Agersnap omkring det her med bonusser. Mit spørgsmål går i virkeligheden på det her med valget mellem at gå med 2022 eller 2023. Jeg skal bare lige forstå det, som ministeren sagde. Altså, var det ud fra en vurdering af, hvor provenuet var størst, der afgjorde, hvilket år man valgte, og ikke det principielle, at man lovgav med tilbagevirkende kraft? For det var i virkeligheden det, der gik igennem diskussionen, da vi havde den tidligere på dagen, altså at det var mere principielt, at man ikke ville lovgive med tilbagevirkende kraft.

Ministeren.

Her er jeg sådan set enig i det, som hr. Pelle Dragsted sagde tidligere. Altså, her åbner forordningen jo for, at man kan beskatte både 2022 og 2023, og derfor er det jo ikke med tilbagevirkende kraft. Når vi vælger ét år og ikke begge år, er det ud fra en vurdering af, at hvis vi valgte begge år, ville vi implementere mere end det, vi egentlig skal, altså ud over den minimumsimplementering, der er, og det er den juridiske vurdering, at det ville stride imod den aftale, der er vedrørende Nordsøen. Det vil sige, at vi jo implementerer et minimum her, fordi vurderingen er, at hvis vi implementerede mere end et minimum, ville vi skulle udbetale kompensation til DUC-parterne. Så står vi så over for at skulle vælge 2022 versus 2023, og der er vurderingen, at provenumæssigt vil der ikke være nogen væsentlige forskelle, og så går vi med 2023, fordi det jo så forfølger et andet princip, vi normalt har, når vi laver skattelovgivning, om, at det er rarest at lovgive fremadrettet og ikke tilbage i tiden.

Spørgeren.

Men EU-forordningen giver jo netop mulighed for at gøre begge dele. Og jeg hører, hvad ministeren siger omkring det her med den mulige kompensation. Men er ministeren tilfreds med, at man ikke udnytter det, som EU-forordningen rent faktisk giver mulighed for, i forhold til at skaffe nogle flere penge i en ekstraordinær situation til statskassen, som man så kan bruge på at løfte inflationshjælpen, som vi taler meget om?

Ministeren.

Men hvis man tror på den juridiske vurdering, og det vælger jeg jo så at gøre, fordi det også er den, der bliver tilvejebragt af mit system, af, at hvis vi tog begge år, ville vi ende med at skulle betale kompensation, ville der jo ikke komme flere penge ud af det, altså hvis det er rigtigt, og det har jeg ingen grund til at betvivle at det er. Det er jo derfor, vi minimumsimplementerer. Så for at svare på spørgsmålet vil der jo ikke ville komme flere penge, hvis vi valgte begge år, hvis vi så alligevel skal kompensere DUC-partnerne bagefter. Så vil det bare være at flytte penge rundt i systemet og betale en masse til administration og advokater bagefter også.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Den her DUC-aftale har jo været omstridt, også juridisk, igennem tiden. Altså, dengang man solgte den videre til Total, tror jeg det var, var den første vurdering, at det kunne man ikke, og så kunne man pludselig alligevel godt. Så man lavede først den ene konklusion i ministeriet, og så lavede man den stikmodsatte ganske kort tid efter – eller i hvert fald et stykke tid efter.

Så mit spørgsmål går på, om ministeren kan oversende et lidt grundigere juridisk notat til udvalget om, hvorfor man når frem til, at det, på trods af at der ligger en EU-forordning – det er jo helt særlig her, for det er ikke engang en dansk beslutning – skal være en minimumsimplementering. Kan vi i det mindste ikke få en grundig juridisk gennemgang af det? Jeg kan nok ikke bede om en uafhængig juridisk gennemgang, men det kunne man jo så få uafhængige jurister til at kigge på.

Ministeren.

Uafhængigt eller ej – jeg tror også, at jeg i andre sager har svaret, at jeg som minister står på den rådgivning og vurdering, jeg får fra mit system. Jeg har svaret på det i en række § 20-spørgsmål, tror jeg, men hvis der er behov for at uddybe det yderligere, stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed.

Spørgeren.

Det tror jeg vil være rigtig godt, altså at vi kan få et egentligt juridisk notat om det her. For det er jo noget, der har haft offentlighedens interesse igennem tiden.

Mit andet spørgsmål går på, hvorfor man skal kunne fradrage det i kulbrinteskatten i de kommende år. Altså, hvorfor skal en beskatning af en overnormal profit i 2023 kunne fradrages i kulbrinteskatten i 2024 og 2025?

Ministeren.

Det står jo faktisk i forordningen. Hvis du allerede har en national beskatning af overnormal profit, kan solidaritetsbidraget modregnes i den. Det er jo sådan set det, som det er udtryk for her. Det vil sige, at de penge, vi får ind i år 1, altså 2023, stiller vi så faktisk til rådighed i den aftale, vi har lavet om inflationshjælp. Men det bliver jo modregnet i de kommende år, og det vil sige, at provenuet bliver udvandet. Det følger jo af forordningen.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.