L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 68 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

[email protected]

c.c.

[email protected]

Mrk. J.nr. 2022 - 13570

København 24. februar 2023

Høringssvar vedr. indtægtsloftsloven

Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) skal takke for modtagelsen af udkast til forslag til lov om et loft over

indtægter fra elproduktionen (indtægtsloftsloven) i høring.

ARI noterer sig, at der er tale om implementering af fælleseuropæisk lovgivning i form af Rådets

forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser

(nødindgrebsforordningen).

ARI skal opfordre til, at man i udformningen af loven har fokus på at begrænse reelle merindtægter på

salg af el, hvor produktion og salg af el er formålet med produktionen og salget ikke blot er en

accessorisk aktivitet.

Der er en række affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, som brænder både almindeligt affald og farligt

affald. Der er 23 konventionelle forbrændingsanlæg, heraf 6 forbrugerejede eller ejet af varmeselskaber,

mens 17 er kommunalt ejet. Hertil kommer 2 anlæg der forbrænder farligt affald, som er privat ejet.

Anlæggene er helt overvejende anlagt som kraftvarmeværker, da det i lang tid har været en politisk

målsætning, at alle affaldsforbrændingsanlæg skulle være kraftvarmeværker, medmindre man havde en

særlig begrundelse for afvigelse herfra i forhold til det konkrete anlæg.

Anlæggene har af mere eller mindre tilfældige grunde valgt at være brutto- eller nettoafregnet på deres

salg af el. Alle anlæggene har et betydeligt egetforbrug af el, og bruger i perioder stort set hele deres

elproduktion eller mere selv. Et skifte mellem afregningsformer, således at anlægget afregnes efter

bruttoprincippet eller nettoprincippet kan i vidt omfang foretages administrativt, men kræver dog også

godkendelse af Energistyrelsen.

Loven undtager en række anlæg fra betalingsforpligtelsen, jf. § 8 nedenfor.

”§ 8.

Undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. § 2, er indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er

produceret på:

…

2) kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen efter

kapitel 4 i lov om varmeforsyning, på grundlag af en regnskabsmæssig opdeling,

3) affaldsforbrændingsanlæg, som er omfattet af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning,”

Specifikt i forhold til Fortum, som brænder farligt affald, har man opnået dispensation fra § 75, stk. 3 af

Energistyrelsen i lyset af den særligt dyre og energikrævende proces, det er at destruere farligt affald set i

forhold til konventionel affaldsforbrænding, men anlægget var i udgangspunktet omfattet af

bestemmelsen. Det vides ikke, om ikke kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg i øvrigt har søgt eller

burde have søgt om dispensation fra bestemmelsen.

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Varmeprisen er reguleret af Varmeforsyningsloven og begrænset af de tre prislofter, populært kaldet

omkostningsprisen, alternativprisen og det nationalt fastsatte prisloft. Ydermere har man indgået en

Forsyningssikkerhedsaftale mellem staten og anlægget, hvor staten understøtter driften i fornødent

omfang for at bevare anlæggets kapacitet til at destruere affald i Danmark.

Fortums varmepris er således reelt begrænset som beskrevet i baggrunden for § 8, stk. 2:

”Bestemmelsen er en udmøntning af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 2, hvoraf følger, at

indtægtsloftet ikke finder anvendelse på producenter, hvis indtægter per MWh produceret elektricitet

allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i

henhold til artikel 8.”

ARI skal derfor primært opfordre til, at Fortum omfattes af undtagelsen i § 8 for at sikre en ligestilling

mellem affaldsforbrændingsanlæggene, uanset om de er ejet af en større eller mindre kreds af ejere.

Sekundært skal vi opfordre til, at det præciseres, at der alene bliver en betalingspligt i forhold til

nettosalget af el, uanset om selskabet er brutto eller nettoafregnet. Et loft over indtægt ved bruttosalg og

ikke en modsvarende lettelse af prisen ved tilbagekøb af den producerede el vil skabe en urimelig

skævhed alene baseret på, om anlægget administrativt har valgt brutto eller nettoafregning.

Såfremt nettosalget ikke vil blive lagt til grund for betalingspligten, skal der opfordres til, at der afsættes

tilstrækkelige ressourcer i Energistyrelsen til behandling af ansøgninger om omlægning til nettoafregning,

og at dette gives tilbagevirkende kraft, således at omlægningen gælder for hele lovens periode.

Vi skal anmode om et møde om sagen.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 23. februar 2023

Høringssvar

–

Høring over udkast til forslag til lov om et loft

over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

–

Danmarks Almene Boliger har den 27. januar 2023 modtaget Høring af forslag til lov om et

loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Formålet med forslaget er at afbøde risikoen for, at elpriserne og elomkostningerne for

slutkunderne når endnu mindre holdbare niveauer, og at medlemsstaterne træffer

ukoordinerede nationale foranstaltninger, der kan bringe forsyningssikkerheden på EU-plan i

fare og pålægge erhvervslivet og forbrugerne i EU en yderligere byrde.

BL anerkender behovet for regulering, men indføres reglerne uden hensyntagen til

sektorintegrationen mellem el- og varmeproduktion, kan BL være bekymret for den afledte

effekt på fjernvarmeområdet og eludbuddet generelt. Heraf på varmeprisen i de mange almene

boliger, som er forsynet med fjernvarme.

Reglerne er midlertidige og ophører igen 30. juni 2023. Dette giver mulighed for en evaluering

af reglerne og deres effekt på markedet.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

J.nr. 2022 - 13570

Den 23. februar 2023

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende udkast til lov om et loft over ind-

tægter fra elproduktion

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om et

loft over indtægter fra elproduktion.

Generelle bemærkninger

Indtægtsloftet følger af implementering af EU-forordning fra september 2022. Indtægtsloftet er

reel en særskat på grøn energi. Særskatten er hverken godt for forbrugernes pengepung, klimaet

eller bestræbelserne på at slippe fra den russiske gas. Dansk Erhverv vil i den sammenhæng ad-

vare mod brugen af ekstraordinær beskatning, der indføres ad-hoc. Vilkårlig beskatning medfører

usikkerhed og vil forventeligt medføre ændret adfærd fra investorer, der fremadrettet vil frygte ny

ad-hoc beskatning. Det kan betyde færre investeringer i sektorer, der bliver pålagt indtægtsloft, og

reducerer mulighederne for, at de berørte virksomheder kan geninvestere i deres produktionsap-

parat til gavn for produktivitet, grøn omstilling osv.

Et indtægtsloft (særskat) for VE-producenter vil:

•

Begrænse VE-udbygningen som følge af et svagere prissignal, der reducerer incitamentet

til at opstille ny vind- eller solenergi. Business-casen for opstilling af nye vindmøller eller

solceller bliver simpelthen forværret, hvilket vil medføre en lavere udbygning.

Betyde, at opstillere af vind- og solenergi får et mindre incitament til at opstille anlæg,

der maksimerer produktionen af grøn strøm, når efterspørgslen og dermed prisen er hø-

jest (dvs. VE-anlæg). Det mindsker forsyningssikkerheden, forvrider markedets prissig-

nal og fører til samfundsøkonomiske tab.

Medføre regulatorisk usikkerhed for den grønne omstilling. Med den danske implemen-

tering er der lagt op til en beskatning, der vil have bagudrettet virkning. Ekstraordinære

beskatninger, der indføres ad-hoc, er gift for markedets villighed til at foretage nye inve-

steringer. Dette illustreres af, at de aktuelle ordrer på nye vindmølleturbiner er faldet på

tværs af Europa.

De aktuelle diskussioner i EU-regi om at gøre indtægtsloftet permanent understreger, at

det midlertidige indtægtsloft har medført betydeligt regulatorisk usikkerhed

–

også frem-

adrettet.

Et permanent indtægtsloft vil medføre en varig nedgang i udbygningen af ny vedvarende

energi samt gøre fossil energiproduktion mere konkurrencedygtig vis-a-vis vedvarende

energi.

•

Side 1/3

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Alt i alt vil konsekvenserne af indtægtsloftet være, at elpriserne bliver højere end ellers, da ud-

bygningen af billig vedvarende energi reduceres. Det er både skidt for klimaet, økonomien og for

udsigterne til at komme ud af den energikrise, vi aktuelt befinder os i.

Regulatorisk usikkerhed og arbitrær ekstrabeskatning vil gøre EU mindre attraktiv for grønne

investeringer. Det skal sammenholdes med den modsatrettede tendens i USA, hvor Inflation Re-

duction Act har medført store incitamenter til at lægge grønne investeringer i USA.

Dansk Erhverv er grundlæggende skeptiske overfor permissen om overnormale profitter på VE-

området. Overnormal profit er et fagøkonomiskbegreb som betegner en profit der typisk kun vil

fremkomme hvis der er tale om udnyttelse af en knap ressource, fx naturressourcer, monopollig-

nende tilstande eller i tilfælde af anden meget svag konkurrence. Vind, - og sol er ikke knappe

naturressourcer. Der er ikke monopol på området men i stedet international konkurrence.

Dansk Erhverv anerkender, at det er en bunden opgave for regeringen at implementere indtægts-

loftet for VE-producenter, da EU-forordningen er forpligtende for medlemslandene. I forlæn-

gelse heraf vil Dansk Erhverv også anerkende, at regeringen med sit forslag implementerer ind-

tægtsloftet med henblik på at begrænse skadevirkningerne for forbrugerne, erhvervslivets inve-

steringslyst og den grønne omstilling. Samtidig vil Dansk Erhverv kraftigt opfordre regeringen

til, at der i EU-regi aktivt arbejdes for, at indtægtsloftet ikke forlænges eller gøres permanent.

Specifikke bemærkninger

Indtægtsopgørelse

Med lovforslaget lægges der op til, at de realiserede markedsindtægter i udgangspunktet opgøres

som et månedsbaseret gennemsnit.

Dansk Erhverv hilser velkomment, at der ved opgørelsen af markedsindtægterne skal tages hen-

syn til indgåede prissikringsaftaler. Det er således afgørende, at tab på prissikringsaftaler i en

given måned kan fradrages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget i andre måneder. Det vil un-

derstøtte, at VE-producenter, der har en sæsonbestemt indtjening og dermed en særlig profilri-

siko ift. indtægtsloftet, kan sæson korrigere indtjeningen.

Omfattede virksomheder

Dansk Erhverv værdsætter at regeringen ikke vil lade indtægtsloftet eller anden særbeskatning

omfatte energihandlerne. Et indtægtsloft eller anden særbeskatning målrettet energihandlerne

vil have væsentlige negative konsekvenser for forsyningssikkerheden, statskassen og den grønne

omstilling. I Danmark har vi nemlig skabt en førerposition inden for international energihandel.

Det har vi, fordi vi i Danmark tidligt satsede på grøn energi. Det har skabt grobund for energi-

handlerne, som nu er blevet helt afgørende for den grønne omstilling, da de sørger for, at vi kan

udnytte energien bedst muligt.

Hvis rammevilkårene for energihandel forværres i Danmark, er der risiko for, at branchen flytter

udenlands. Det vil i så fald medføre et varigt milliardtab i skatteprovenu. Derfor er det afgørende,

at regeringen ikke overimplementerer EU-forordningen og indfører en ekstraordinær beskatning

af energihandlerne. Yderligere gør Dansk Erhverv opmærksom på, at danske energihandlere er

aktører i de globale energimarkeder, og at langt størstedelen af branchens omsætning og indtje-

ning sker i udlandet.

Beskatning med tilbagevirkende kraft

Side 2/3

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv finder det på et principielt plan særdeles problematisk, at lovgivningen vil have

virkning med tilbagevirkende kraft. Det er således stærkt uhensigtsmæssigt, at de berørte produ-

center vil blive beskattet med virkning fra d. 1. december 2022, men at lovgrundlaget for beskat-

ningen først forventes at træde i kraft ultimo april 2023. Lovgivningen bør ikke være gældende

for perioden før ikrafttrædelsen af lovgivningen og heller ikke omfatte realiserede indtægter før

ikrafttrædelsen.

Dansk Erhverv henviser yderligere til, at implementeringen af prisloftet i Sverige har virkning fra

1. marts 2023, hvilket er samme dato, som lovgivningen bag prisloftet træder i kraft. Derfor op-

fordrer Dansk Erhverv til, at det overvejes, at prisloftet i Danmark får virkning fra samme dato.

Dette skal tilsigte, at lovgivningen ikke får virkning med tilbagevirkende kraft.

Forskelsbehandling af associerede virksomheder

Dansk Erhverv bemærker, at lovforslagets inddragelse af associeret virksomhed medfører, at as-

socierede virksomheder bliver forskelsbehandlet i forhold til tredjepart på basis af aftaler, der

alle er indgået på de samme markedsbaserede vilkår. Dermed vil associerede virksomheder blive

stillet dårligere end tredjepart, uagtet at aftalerne indgås på samme markedsvilkår.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at associerede virksomheder ikke underlægges lovforslagets

regler om beskatning i de tilfælde, hvor handlen mellem elproducenten og den associerede virk-

somhed sker på markedsbaserede vilkår.

Skal sikres mod dobbeltbeskatning

Det bør fremgå tydeligt af lovbestemmelserne, at indtægter fra elproduktion ikke skal beskattes

to gange. Hensigten om at undgå dobbeltbeskatning bør fremgå tydeligere af lovforslagets § 4 og

§ 7.

Eksempelvis bør finansielle positioner, som kun indirekte er forbundet med den faktiske elpro-

duktion, ikke være inkluderet i beskatningsgrundlaget, idet der ellers kan ske dobbeltbeskatning.

Ineffektiv beskatning

Indtægtsloftets dårlige samfundsøkonomi ses i de økonomiske provenuberegninger som viser et

stort dødvægtstab på hele 77,8 pct. i faktiske priser og hele 80,5 pct. ved en gennemsnitlig afreg-

ningspris på 50 pct. over gennemsnittet. Med andre ord lægges der op til at beskatte noget, der

umiddelbart skulle give 1 mia. kr. i statskassen, men reelt kun giver 200-230 mio. kr. Der er også

en reel sandsynlighed for et provenu på 0 kr. Beskatningsbaser med så store dødvægtstab er

stærkt uhensigtsmæssige og bør undgås.

Med venlig hilsen,

Esben Thietje Mortensen

Chefkonsulent, Klima, Energi og Miljø

Side 3/3

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

J.nr. 2022 - 13570

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

Sendt til:

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes bemærkninger til Høring over udkast til

forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion

(indtægtsloftsloven)

Dansk Fjernvarme har udarbejdet nedenstående høringssvar til udkast til forslag til lov

om et loft over indtægter (indtægtsloftsloven), der har til formål at supplere og gennem-

føre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh

for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rå-

dets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå

høje energipriser.

Hovedproblemstilling

Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imø-

degå høje energipriser giver på flere punkter mulighed for, at medlemslandene kan vælge

at tilpasse forordningen til nationale forhold.

Lovforslaget præciserer konkrete regler for fastsættelse og håndtering af elindtægtsloftet i

Danmark.

Indtægtsloftet fastsættes 180 €/MWh eller 1.340 kr./MWh fra el produceret på ”inframargi-

nale” teknologier: Vindkraft, Solenergi, Geotermisk energi, Vandkraft uden reservoir, Bio-

massebrændsel, Affald, Atomkraft, Brunkul, Råolieprodukter og Tørv.

El produceret på biomasse omfattes af et dynamisk loft, der ikke kan blive mindre end

1.340 kr./MWh, men som kan forhøjes, hvis brændselsprisen på biomasse er høj (så høj,

at marginalomkostningen er højere end 1.340 kr./MWh).

Indtægtsloftet er gældende fra 1. december 2022 til 30. juni 2023 og elproducenterne an-

giver deres månedlige markedsindtægter to gange i perioden. Elmarkedsindtægterne, der

overstiger indtægtsloftet, beskattes med 90 pct.

Lovforslaget tager hensyn til, at der efter nødindgrebsforordningen ved opgørelsen af ind-

tægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet pro-

ducenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser. Dette er tilfældet for

affaldsforbrændingsanlæg, der er underlagt et hvile i sig selv-princip, hvor indtægterne fra

23. februar 2023

Side 1/5

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

elektricitet fratrækkes produktionsanlæggets samlede omkostninger, hvorefter de reste-

rende omkostninger til kraftvarmeproduktionen fordeles mellem varmeforbrugerne og for-

brugernes affaldstakster. Indtægterne fra elektricitet fra affaldsforbrændingsanlæg kom-

mer således alene forbrugerne til gode direkte som følge af en statslig regulering.

I de tilfælde, hvor en kraftvarmeproducent og varmeforsyningsvirksomhed er i samme

selskab, og dermed ikke skal holde aktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt, anvendes

indtægterne fra elektricitet til at nedsætte varmeprisen, hvorfor indtægterne fra produktion

af elektricitet fra sådanne kraftvarmeanlæg er undtaget fra de ved lovforslaget foreslåede

bestemmelser.

Lovforslaget indebærer videre, at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af de reali-

serede indtægter fra salg og levering af elektricitet til varmesiden og dermed varmefor-

brugerne, vil kunne fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realise-

rede markedsindtægter, der indgår i beskatningsgrundlet (beregningsgrundlaget).

Konklusion

Dansk Fjernvarme vurderer samlet set, at lovforslaget har fundet en god balance mellem

hensynet til elforsyningssikkerhed og hensynet om at reducere høje energipriser hos bor-

gerne.

Dansk Fjernvarme vurderer, at lovforslaget tager hensyn til, at der efter nødindgrebsfor-

ordningen ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte

overføres til forbrugerne, idet producenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de

høje elpriser.

Selvom kraftvarmeværker primært leverer varme, så udgør deres elproduktion et væsent-

ligt bidrag til den samlede effekttilstrækkelighed i elnettet. Dansk Fjernvarme har været

bekymret for, at hvis kraftvarmeselskaber omfattes af et indtægtsloft, så vil det kunne be-

tyde, at kraftvarmeværker vil producere mindre el og mere varme ved at køre såkaldt by-

pass, hvor dampen kanaliseres uden om den turbine, der producerer el. Det skyldes, at

kraftvarmeværkerne er forpligtet til at levere varme med det billigste brændsel, og dermed

fravælger at producere el for udelukkende at producere varme.

Dansk Fjernvarme vurderer, at lovforslaget tager hensyn til dette og sikrer et fortsat inci-

tament til at fastholde samproduktion af el og varme.

Høj elforsyningssikkerhed

Det er positivt, at lovforslaget tager hensyn til, at forordningen ikke har som formål at for-

værre forsyningssikkerheden ved at reducere de økonomiske incitamenter til at under-

støtte en effektiv anvendelse af elproduktionskapaciteten.

For at understøtte vigtigheden af at lovforslaget tager højde for elforsyningen, har Dansk

Fjernvarme gennemført en række beregninger, der konkluderer, at pålægges

Side 2/5

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

kraftvarmeværker et elindtægtsloft, vil det give kraftvarmeværkerne et økonomisk incita-

ment til at omlægge produktion fra el til varme:

Hvis der er et stort varmebehov og selskabet har en alternativ varmekilde til kraftvarme-

værket, som f.eks. en gaskedel, så kan der være situationer, hvor det er billigere at øge

varmeproduktionen fra kraftvarmeværket ved at bypasse turbinen – og dermed sænke el-

produktionen – for at nedbringe forbruget af dyr gas på gaskedlen. Under normale forhold

er det ikke ualmindeligt, at et kraftvarmeanlæg producerer meget el i perioder, hvor der er

et lille varmebehov. Med de høje marginalpriser på biomasse (træpiller), vil el- og var-

meproduktion på biomasse (træpiller) ikke blive valgt lige så ofte, hvis der er et loft på el-

prisen. Under normale forhold, og når der er et stort varmebehov, så vil et fjernvarme-

værk producere både el og varme fra kraftvarmeanlægget og evt. supplere med yderli-

gere varmeproduktion fra en gaskedel. I en situation, hvor marginalomkostningerne ved

at producere varme på en gaskedel er større end marginalomkostningerne ved at produ-

cere varme på kraftværket, vil der derfor være et økonomisk incitament til at maksimere

produktionen af varme fra kraftværket. Når gasprisen er meget høj, bliver omkostningen

til den alternative varmeproduktion på gaskedlen også høj, og så vil incitamentet til at

maksimere produktionen af varme fra kraftværket (bypass-kørsel) blive endnu større.

Dansk Fjernvarme vurderer derfor, at loftet på elindtægter kan påvirke det optimale pro-

duktionsmønster. Resultaterne afhænger af de valgte forudsætninger og mulighederne

for at køre med alternative varmekilder (gaskedel). Resultaterne viser, at det både kan

føre til, at ren elproduktion (kondenskørsel) giver underskud, hvis varmebehovet er meget

lille, og til at elproduktionen neddrosles ved bypass af generatoren, hvis varmebehovet er

meget stort.

Lavere energipriser som er hensigten med elindtægtsloftet

Dansk Fjernvarme ser det som værende fornuftigt, at lovforslaget tager højde for eksiste-

rende offentlige foranstaltninger og regulering sætter rammer for anvendelse af ekstraor-

dinære elindtægter, således, at der efter nødindgrebsforordningen ved opgørelsen af ind-

tægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet pro-

ducenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser.

Det fremgår i artikel 7 stk. 2, at det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6,

stk. 1, ikke finder anvendelse på producenter, hvis indtægter pr. MWh produceret elektri-

citet allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger. Videre

er dette også beskrevet i punkt 36 i præamblen til forordningen.

Kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg er reguleret af flere foranstaltninger. Det fremgår

af definitionen i forordningens artikel 2 stk. 1 nr. 21), at en ”national foranstaltning” er en

lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der er vedtaget

og offentliggjort af en medlemsstat senest den 31. december 2022, og som bidrager til ri-

melige energipriser.

Affaldsforbrændingsanlæg skal økonomisk hvile i sig selv, og leveringen af varme skal

herudover overholde varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Indtægterne fratrækkes

Side 3/5

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

anlæggets samlede omkostninger, hvorefter de resterende omkostninger til kraftvarme-

produktionen fordeles mellem varmeforbrugerne i kraft af et kollektivt varmeforsyningssel-

skab og forbrugernes affaldstakster. Det kollektive varmeforsyningsselskab skal økono-

misk hvile i sig selv. Dansk Fjernvarme vurderer på denne baggrund, at det understøtter

hensigten med forordningen at undtage affaldsforbrændingsanlæg fra betalingspligten.

I kraftvarmeanlæg hvor levering af elektricitet og levering af varme ikke er regnskabs-

mæssigt adskilt, vil hele markedsindtægten blive overført til varmeforbrugerne. Dansk

Fjernvarme vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt og understøtter formålet med for-

ordningen at undtage indtægter fra elproduktion på kraftvarmeanlæg fra betalingsforplig-

telsen, når kraftvarmeanlægget ikke har en regnskabsmæssig adskillelse mellem el- og

varmesiden.

Dansk Fjernvarme vurderer det videre som hensigtsmæssigt at de kraftvarmeanlæg, hvor

levering af elektricitet og levering af varme er regnskabsmæssigt adskilt, og som overfø-

rer en andel af de realiserede indtægter fra salg af elektricitet til varmesiden og dermed

varmeforbrugerne, med lovforslaget opnår mulighed for at fratrække denne andel af ind-

tægterne ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter, der indgår i beskatnings-

grundlaget (beregningsgrundlaget). Dette følger ordlyden i nødindgrebsforordningen, at

der ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overfø-

res til forbrugerne, idet producenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje el-

priser.

Dansk Fjernvarme gør videre opmærksom på, at fjernvarmeselskaberne er reguleret

både gennem lovgivning og gennem en høj grad af kunde-ejerskab. Der er således både

detaljerede regler for, hvordan varmeprisen skal fastsættes i varmeforsyningslovens § 20

og § 21, og der er lovgivningsmæssige og administrative begrænsninger på hvordan ejer-

skabet må forvaltes. Her tænkes både på modregningsregler for det kommunale bloktil-

skud og generelle regler om kommunernes styrelse (LBK nr 47 af 15/01/2019).

Dansk Fjernvarme bemærker samlet set, at lovforslaget på rimelig vis tager højde for de

forskelle, der er i reguleringen af affaldsenergien og kraftvarmeværkerne. Det kommer til

særligt til udtryk, at der er forskel i opgørelsesmetoden for de selskaber, der har regn-

skabsmæssig adskillelse mellem elindtjening og varme- hhv. affaldsproduktion. På den

måde understøtter lovforslaget formålet med forordningen om at imødegå høje energipri-

ser.

Præcisering af beregning per produktionsanlæg

Dansk Fjernvarme bemærker, at beregningsgrundlaget skal opgøres for hvert produkti-

onsanlæg. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der er lighedstegn mellem ”produkti-

onsanlæg” og ”afregningspunkt til elnettet”. Det skal forstås på den måde, at virksomhe-

derne sælger strøm på markedet baseret på opgørelser i tilslutningspunktet til elnettet,

men at der bag en tilslutning godt kan være flere f.eks. vindmøller. Dansk Fjernvarme an-

befaler derfor, at det i lovforslaget præciseres, at beregningsgrundlaget skal opgøres på

de samme oplysninger, som også er grundlaget for afregning på elmarkedet.

Side 4/5

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5/5

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget og står til rådig-

hed for evt. opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Michael Schrøder,

Konsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 3090 2766

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

23. februar 2023

MMUJ

DI-2023-01293

Deres sagsnr.: 2022-13570

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion

(indtægtsloftsloven)

Den 27. januar 2023 har Skatteministeriet udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til

et forslag til lov om et loft over indtægter for elproduktion (indtægtsloftsloven), der har til

formål at gennemføre de bestemmelser, der følger af Rådets forordningen (EU) nr.

2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. (j.nr.

2022-13570)

DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser;

Fsva. lovforslagets § 1 og 2

har Dansk Industri ingen bemærkninger og konstaterer

således blot, at der er tale om lovgivning, der implementerer fælles EU-regler, som

allerede er vedtaget ved Rådets forordningen 1854/2022/EU af 6. oktober 2022. Af

samme grund vil

nærværende høringssvar primært forholde sig til de

implementeringstekniske aspekter af forslaget.

Fsva. lovforslagets § 3, 4 og 5

tager DI positivt imod, at der i vidt omfang tages hensyn til

fastpris- og prissikringsaftaler, ved at nettoeffekterne af sådanne langvarige aftaler

fradrages i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det sikrer at prissikringsaftaler, der allerede

var indgået ved de foreslåede bestemmelsers ikrafttrædelse, ikke påvirkes og at loftet

derfor primært rammer spotprismarkedet i den periode fra 1. december 2022 til 30. juni

2023, der er afgrænset i lovforslaget.

Fsva. lovforslagets § 6 og 7

har DI ingen bemærkninger.

Fsva. lovforslagets § 8

støtter DI op om de undtagelser, der oplistes i pkt. 1 til 8, idet

undtagelserne dels bidrager til at understøtter den grønne omstilling og samtidig

medvirker til at afgrænse lovforslagets anvendelsesområde, så de foreslåede ændringer

bliver nemmere at administrere.

Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Morten Munch Jespersen

Chefkonsulent

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

HØRINGSSVAR

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til e-mail:

[email protected].

Kopi til

[email protected]

J. nr. 2022-13570

Formandssekretariatet

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Telefon +45 2229 3521

[email protected]

danskmetal.dk

24. februar 2023

Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om et loft

over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Skatte-

ministeriet til høring over udkast til forslag til lov om et loft over indtægter

fra elproduktion (indtægtsloftloven).

I en tid, hvor vi har krig og energikrise i Europa, mener Dansk Metal, at det

er forsvarligt at lave indgreb, for en begrænset periode, som er med til at

imødekomme de stigende energipriser, vi har set det sidste år. De stigende

energipriser har stor betydning for industrien og i særlig grad for lønmodta-

gerne, der igennem det seneste år har oplevet et historisk fald i deres købe-

kraft og i deres forbrugsmuligheder.

Derfor kan Dansk Metal også støtte, at man indfører et indtægtsloft over

salget af elektricitet. Dansk Metal støtter, at man pålægger et indtægtsloft til

en gruppe af elektricitetsproducenter, som har en overnormal profit på sal-

get af elektricitet. Dog er Dansk Metal også af den holdning, at lovforslaget

burde inkludere

de såkaldte ”mellemhandlere”, som vi også

ser, har over-

normal profit på deres salg og køb af elektricitet. Undtagelsen af

”mellem-

handlere” bidrager til en skævvridning af, hvem indtægtsloftet omhandler

og skaber uigennemsigtighed på elmarkedet til skade for forbrugerne.

I lovforslaget fremgår det, at elektricitetsproducenter, som har markedsind-

tægter på over 180 euro pr. MWh, bliver omfattet af indtægtsloftet. Ind-

lægsloftet planlægges indført med en sats på 90 pct. af de markedsindtæg-

ter, der overstiger loftet. Det er imidlertid svært at vurdere, hvad der define-

rer den overnormale profit på et marked, hvorfor Dansk Metal afstår fra at

kommentere på, hvorvidt grænsen her er meningsfuld ud fra et hensyn om,

at overnormal profit bør beskattes.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står

vi til rådighed.

Med venlig hilsen

Emil Drevsfeldt Nielsen

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Erhvervspolitisk chef

Formandssekretariatet

Side 2 af 2

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ida Waagepetersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jakob Degn Nielsen <[email protected]>

2. februar 2023 15:01

Lovgivning og Økonomi

Ida Waagepetersen

SV: Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion

(indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264) - J.nr. 2022 - 13570 [DRS-M368.2]

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Tak for det fremsendte høringsmateriale, som vi sætter pris på at have modtaget.

Dansk Retursystem A/S har ingen bemærkninger til det fremlagte lovforslag.

Med venlig hilsen

Jakob Degn Nielsen

Advokat

T +45 43323473

M +45 30671344

Dansk Retursystem

Erik Husfeldts Vej 1

2630 Taastrup

CVR: 25 49 61 40

Fra:

Ida Waagepetersen <[email protected]>

Sendt:

27. januar 2023 11:28

Til:

Ida Waagepetersen <[email protected]>

Emne:

Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

OBS:

Vær opmærksom på, at dette er en e-mail fra en ekstern afsender, og at afsenderen kan

være forfalsket. Virker mailen mistænkelig, så slet den eller send et screenshot af den til IT-

Servicedesk.

Til høringsparter

Der vedlægges forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

fredag den 24. februar

2023.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med henvisning til journalnummer 2022-

13570. Der bedes samtidig sendes en kopi til

[email protected].

Med venlig hilsen

Ida Waagepetersen

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377972

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Danmark

Sendt til:

[email protected]

15. februar 2023

J.nr. 2023-11-0951

Dok.nr. 563752

Sagsbehandler

Alberte Kylén

Pedersen

Høringssvar til forslag til Lov om et loft over indtægter fra

elproduktion (indtægtsloftsloven)

Ved e-mail af 27. januar 2023 har Skatteministeriet rettet henvendelse til Datatilsynet og an-

modet om tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfornævnte udkast til lovforslag.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyt-

telsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for-

anlediget af forslaget, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra

c, om at behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstrækkelige og begrænset til hvad

der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Med venlig hilsen

Alberte Kylén Pedersen

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46

EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet att. Ida Waagepetersen

[email protected]

24 februar, 2023

European Energy A/S

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

www.europeanenergy.com

Høringssvar over udkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra

elproduktion

European Energy takker for muligheden for at kommentere på høring over udkast til forslag

til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Indledningsvist vil European Energy pointere, at den europæiske forordning (EU) nr.

2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at adressere høje energipriser, som

sætter rammen for indtægtsloven, skaber grundlæggende udfordringer for producenter af

vedvarende energi i EU. Det skyldes, at der i forordningen fokuseres på at beskatte

overnormal omsætning af grøn strøm i stedet for at ensrette mellem alle energiformer og

dermed beskatte overnormale profitter, som det er tilfældet for de fossile energiformer.

I den forbindelse finder European Energy det bemærkelsesværdigt, at andre europæiske

lande bl.a. Finland i deres implementering af forordningen vælger at indføre en beskatning

af alle energiselskabers overnormale profitter, hvilket den danske regering burde skele til.

Denne implementering er grundlæggende at foretrække, da der her tages højde for

selskabets samlede aktiviteter og strukturer, samt omkostninger og eventuelle tab.

Når det er sagt, kvitterer European Energy for en grundlæggende fornuftig implementering

af forordningen. I implementeringen fastlægges et loft over markedsindtægter på 180

€/MWh,

som indført på EU-niveau. Derudover opgøres beregningsgrundlaget på

månedsbasis, hvor 10 pct af markedsindtægter friholdes beskatning. Det bør dog fremgå

mere tydeligt af lovforslaget, at det i henhold til forordningens rammer ikke kan forlænges

udover udløbsdatoen 30. juni 2023, og at denne ikke kan ændres.

Der lægges op til, at loftet over markedsindtægter allerede er gældende tilbage fra d. 1/12-

2022. European Energy opfordrer til en implementering per 1. marts, 2023. Flere lande i

EU, hvor lovgivningen ikke har været på plads forud for den 1/12-2022, har valgt at udskyde

forordningens ikrafttrædelse til implementeringstidspunktet. Eksempelvis i Sverige og

Tyskland, hvor lovgivningen ikke har været på plads forud for den 1/12-2022, har man valgt

at udskyde ikrafttrædelse, således at loftet over markedsindtægter ikke pålægges

producenter med tilbagevirkende kraft. I Sverige er ikrafttrædelsestidspunktet derfor

udskudt til d. 1/3-2023.

Eftersom lovforslaget og indholdet heraf først blev kendt i forbindelse med at indeværende

høring blev udsendt d. 27. januar 2023, er det først på dette tidspunkt, at producenter af

vedvarende energi, som rammes af dette lovforslag, har fået vished om

beskatningen. European Energy finder, at den aktuelle lovgivning med tilbagevirkende kraft

er yderst problematisk.

Sidst men ikke mindst vil European Energy understrege, at der med lovforslaget indføres

en administrativ tung byrde ved at skulle opgøre sin indtjening på et meget detaljeret

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

niveau for at dokumentere en eventuel betalingspligt. Det fulde dokumentationskrav bør

derfor kun være gældende i tilfælde af, at producenten enten har bruttoindtægter over det

fastsætte loft og dermed ifølge lovgivningen er beskatningspligtig, eller at producenten

udtages til en stikprøvekontrol.

European Energy står til rådighed for yderligere kommentarer eller eventuelle spørgsmål til

ovenstående.

Med venlig hilsen,

Knud Erik Andersen

Adm. Direktør

European Energy

Page 2

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

J.nr. 2022 - 13570

Sendt via email til:

[email protected]

Kopi:

[email protected]

Hobro, 24-02-2023

Høringssvar Eurowind Energy - Indtægtsloftloven

Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til

indtægtsloftlov. Hasteindgrebet i elmarkedet, der blev vedtaget i september 2022,

risikerer at underminere tilliden til rammevilkårene for investeringer i vedvarende energi i

Europa. Indgrebet er kortsigtet med potentielt omfattende konsekvenser for

rammevilkårene for investeringer i vedvarende energi.

Eurowind Energy opfordrer til, at indgrebet i elmarkedet bliver midlertidigt for at

opretholde tilliden til rammevilkårene for investeringer i vedvarende energi. Det bør

derfor fremgå tydeligt af lovforslaget, at indgrebet ikke kan forlænges udover

udløbsdatoen 30. juni 2023 og at denne ikke kan ændres.

Implementeringen af hasteindgrebet er sket efter meget forskellige metoder på tværs

ad Europa i de forskellige medlemsstater. Det er Eurowind Energys yderligere

opfordring, at den danske regering tager initiativ til, at der igangsættes et arbejde, som

bør sikre, at implementeringen på tværs ad Europa holdes indenfor rammerne i

forordning 1854/2022.

Energipriserne i det indre marked for energi er faldet siden vedtagelsen af forordning

1854/2022 til et niveau, der ikke længere kan begrunde indførelsen af hasteindgrebet.

Vi henviser her til, at spotprisen i Vestdanmark i januar måned 2023 var på et niveau

omkring 84 øre/kWh i gennemsnit, hvilket var lavere end samme periode i 2022. Samme

tendens er gældende for spotprisen i Østdanmark.

Dette afspejles yderligere af, at lovforslagets forventning til statens provenu kun, ifølge

lovforslaget, med betydelig usikkerhed udgør 0,4 mia. kr., hvilket ikke er proportionalt set

i lyset af de mærkbare administrative omkostninger ved indførelsen af ordningen hos

danske elproducenter. Ifølge lovforslaget er det forventede provenu opgjort på basis af

en forwardpris fra december 2022, og vi gør opmærksom på, at markedsprisen i

1 af 4

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

spotmarkedet i både Vest- og Østdanmark er tæt på halveret fra december til januar,

hvilket understreger den betydelige usikkerhed om det forventede provenu.

1. Implementeringen af lovforslaget i dansk ret og opgørelse af indtægtsgrundlag

Den foreslåede implementering af hasteindgrebet i dansk ret, hvor der sigtes mod, at

prisloftet i elmarkedet skal gælde ud fra realiserede indtægter for danske

elproducenter er hensigtsmæssig. Månedlige opgørelser baseret på månedlige

gennemsnitlige og faktiske afregningspriser under hensyntagen til prissikringsaftaler vil

give et retvisende billede af danske elproducenters indtægter fra elmarkedet.

Muligheden for overførsler af et nettoresultat af indtægter i tilfælde med

baseloadkontrakter er også afgørende for, at prisloftet får virkning på de reelle

realiserede indtægter fra elproduktion i Danmark.

Men det er Eurowinds bekymring, at lovforslagets bestemmelser vil medføre en

uforholdsmæssig administrativ byrde for danske elproducenter, da faldet i

energipriserne siden vedtagelsen af forordning 1854/2022 vil medføre, at kun en mindre

del af elproduktionen i Danmark vil blive omfattet af prisloftet.

Det er derfor vores opfordring, at der i lovforslaget indføres regler om, at såfremt det

kan påvises, at et indtægtsgrundlag ikke er tæt på indtægtsloftet, bør det ikke være

nødvendigt at udarbejde en opgørelse. Det bør derfor fremgå af lovforslagets kapitel 5,

at der ikke er en afrapporteringsforpligtigelse såfremt en elproducent ikke er

skattepligtig i henhold til lovforslaget.

2. Ikrafttrædelse af lovforslaget

Lovforslaget forventes at få virkning for perioden før ikrafttrædelsen af lovforslaget fra

den 1. december 2022, og dette ser Eurowind Energy som problematisk og potentielt

som lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Det er derfor Eurowind Energys opfordring, at lovforslaget ikke får virkning for perioden

før lovforslagets ikrafttræden. Anvendelse af lovforslagets regler for indtægter og

aftaler indgået uden kendskab til indholdet af lovforslaget vil ikke være

hensigtsmæssigt.

I perioden siden 1. december 2022 kan flere måneders elproduktion allerede være

afregnet og indtægter udbetalt til ejere og investorer. En tilbagevirkende opkrævning

af indtægter fra denne elproduktion vil blive vanskeliggjort af for eksempel allerede

afsluttede regnskabsår.

Vi henviser til, at lovgivningen bag implementeringen af prisloftet i Sverige først har

virkning fra 1. marts 2023, og det er vores stærkeste opfordring, at lovforslaget i

Danmark får virkning fra samme dato.

3. Forskelsbehandling af associerede virksomheder

2 af 4

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovforslaget angiver i § 4 og i bemærkningerne i afsnit 2.1.3.4, at også associerede

virksomheder vil blive omfattet af prisloftet i de tilfælde, hvor den associerede

virksomhed sælger strøm fra en forbunden elproducent. En associeret virksomhed er i

lovforslaget defineret med henvisning til årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5.

Beskatning af en associeret virksomhed vil ske uanset, at handlen mellem

elproducenten og den associerede virksomhed sker på markedsvilkår, da dette følger

af § 4 stk. 1 i lovforslaget. En associeret virksomhed vil derfor blive forskelsbehandlet i

forhold til tredjepart på basis af aftaler, der alle er indgået på de samme

markedsbaserede vilkår jf. også § 7 i lovforslaget.

Dette vil udgøre en forskelsbehandling af associerede virksomheder til elproducenter,

da prisloftet derfor i realiteten vil være gældende for denne type virksomheder, og ikke

for tredjeparter, uanset af virksomhederne alle indgår aftaler med elproducenter på de

samme vilkår.

Vi bemærker derfor, at lovforslagets henvisning til definitionen i ligningslovens § 2 og

den indeholdte definition af en associeret virksomhed, har utilsigtede konsekvenser og

derfor bør ændres. Det er vores opfordring, at associerede virksomheder ikke bør være

underlagt lovforslagets regler om beskatning.

4. Dobbeltbeskatning bør undgås

Bestemmelserne i lovforslaget bør sigte mod at undgå, at indtægter fra elproduktion

beskattes to gange. Denne hensigt bør fremgå tydeligere af lovforslagets § 4 og § 7.

Dobbeltbeskatningen kan finde sted når salg af elproduktion finder sted i spotmarkedet

og er omfattet af beskatning, men der også sker beskatning af en efterfølgende

finansiel position, som kan dække f.eks. en hel portefølje af elproduktion eller være

forbundet med udviklingen i råvaremarkederne.

Lovforslaget bør derfor ændres så det sikres, at der ikke sker dobbeltbeskatning ved, at

finansielle positioner, som kun indirekte er forbundet med faktisk elproduktion, ikke bør

inkluderes i beskatningsgrundlaget.

5. Implementering af hasteindgrebet i de forskellige medlemsstater i EU

Som nævnt ovenfor gør Eurowind Energy opmærksom på, at prisloftet er

implementeret efter meget forskellige metoder i de forskellige medlemsstater i EU.

Dette er uhensigtsmæssigt for operatører af vedvarende energi med aktiver i mange

europæiske lande som Eurowind, da rammevilkårene for investeringer og drift af

vindmøller og solceller i medlemsstaterne er forskellige. Dette øger den administrative

byrde ved at være aktør i det indre marked for energi og mindsker tilliden til vilkårene

for investeringer i vedvarende energi i Europa. Eurowind Energy vil derfor igen opfordre

til, at der på europæisk niveau igangsættes et arbejde, som skal sikre en

hensigtsmæssig implementering af forordning 1854/2022 i alle medlemsstater.

Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.

3 af 4

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Søren Klinge

[email protected]

Eurowind Energy

4 af 4

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Værkmestergade 25

Postboks 330

8100 Aarhus C

Telefon 73 23 30 00

Fax 72 29 30 30

www.ey.com/dk

CVR-nr. 30 70 02 28

20. februar 2023

Høringsbidrag vedr. forslag til lov om loft over indtægter fra elproduktion

Den 27. januar 2023 fremsatte regeringen et lovforslag om indførsel af prisloft på de realiserede markedsind-

tægter ved elproduktion. Formålet med dette lovforslag er at nedsætte visse elproducenters indtægter for at

imødegå høje energipriser.

Dette brev har til formål på baggrund af nedenstående at foreslå en modificering til lovforslagets § 8, stk. 1,

nr. 2, således denne omfatter både kraftvarme- og kraft-anlæg i varmesektoren.

Det fremgår af lovforslagets § 2, at betalingspligten omfatter en række produktionsanlæg, som benytter sig af

følgende teknologier; Vindkraft, solenergi, geotermisk energi, vandkraft, affald mv.

Af lovforslagets § 8 fremgår herefter en række aktører som er fritaget for prisloftet på markedsindtægter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra elproduktion på visse kraftvarmeanlæg bliver undta-

get fra betalingsforpligtelsen, når kraftvarmeanlægget ikke har en regnskabsmæssig adskillelse mellem el og

varmeproduktion og el-indtægten indgår i grundlag for opgørelse af varmepriser.

Vi er gennem vores arbejde med aktører i den pågældende sektor blevet gjort opmærksom på, at der er aktø-

rer i Danmark, hvis anlæg har ren elproduktion gennem f.eks. vindmøller eller solceller, som herefter anvender

hele el-indtægten til at reducere varmeprisen for deres varmeforbrugere. Vi kan imidlertid konstatere efter

ordlyden af § 8, stk. 1, nr. 2, at indtægter fra sådanne rene kraft-anlæg ikke omfattet af, idet bestemmelsen

alene omfatter ”kraftvarme” og

dermed ikke anlæg med ren elproduktion.

Af Skatteministeriets betænkninger og overvejelser fremgår det lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, har til formål

at undtage kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen

efter kapitel 4 i varmeforsyningsloven, på grundlag af en regnskabsmæssig opdeling.

Skatteministeriet begrunder undtagelsen af kraftvarmeanlæg på baggrund af at et kraftvarmeanlægs indtæg-

ter fra el-salg kan benyttes til at sænke varmeprisen fra kraftvarmeanlægget. Samt skal indtægter og udgifter

i varmeforsyningsvirksomheder kunne balancere, så virksomhederne økonomisk hviler i sig selv over årene.

Det er vores opfattelse at en række virksomheder, som nævnt ovenfor, bør omfattes af undtagelsen efter lov-

forslagets § 8, således bestemmelsen omfatter både kraftvarme- og kraftanlæg i varmesektoren hvis indtæg-

terne fra kraftanlæg indgår 100 % ved opgørelse af grundlag for varmeøkonomien, idet kraftanlæg på linje

med kraftvarmeanlæg overholder det formålet som Skatteministeriet fremhæver som for at omfattes af und-

tagelsen i lovforslaget. I modsat fald vil prisloftet på elproduktion medføre forhøjede varmepriser for de rele-

vante varmeværker, som ejer vindmøller eller solceller.

Vi ser derfor gerne, at aktører der beskæftiger sig med kraftanlæg også omfattes af lovforslagets § 8, således

at der ikke forekommer en fordrejning af vilkår mellem aktører i samme sektor.

Med venlig hilsen

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Anders Klinge

Associate Partner

EY Godkendt Revisionspartnerselskab - A member firm of Ernst & Young Global Limited

HSF, Høringsbidrag - Loft på produktion af elektricitet, 20. feb. 2023.docx

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Sagsnr. 18-1022

Vores ref. MAJ

Deres ref

Den 23. februar 2023

Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om et loft over

indtægter fra elprroduktionen (indtægtsloftsloven) og forslag til

lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovene, der implementerer EU-rådets forordning 1854/2022/EU af 6. oktober 2022 om et

nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Da lovforslagene om henholdsvis

indtægtsloftsloven og midlertidigt solidaritetsbidrag udspringer af samme forordning, kommer

her et samlet høringssvar.

FH finder det både rimeligt og nødvendigt med politisk handling i en periode præget af meget

høje prisstigninger på energi. Da prisstigningerne kun i nogle tilfælde afspejler højere

produktionsomkostninger, har det betydet meget store overskud i store dele af energisektoren.

Samtidig har de danske husholdninger betalt en høj pris via el- og varmeregningerne. FH

anerkender derfor ønsket om at omfordele noget af overskuddet til de husholdninger, der er

hårdest ramt af inflationen.

Desværre er regeringen kun i begrænset omfang lykkedes med at tilvejebringe et væsentligt

provenu til inflationshjælp, fordi der med lovene foretages en minimumsimplementering af EU-

forordningen.

FH finder det urimeligt overfor alle de husholdninger, der fortsat er hårdt ramt, at man ikke er

gået længere for at beskatte de meget store overskud, som er tilvejebragt i

hele

energisektoren i 2022. Det skyldes

tre

væsentlige forhold.

For det første

implementeres indtægtsloftsloven med virkning i perioden 1. december 2022

til og med 30. juni 2023. De overskud i elsektoren, som er tilvejebraft i størstedelen af 2022,

vil således ikke blive beskattet. Elsektoren må forventes at have overskud ud over det

sædvanlige i 2022, fordi elprisen steg markant, uden at produktionsomkostningerne steg

tilsvarende. FH har forståelse for, at indtægtsloftets konstruktion vil være problematisk at

indføre med tilbagevirkende kraft, men det efterlader en ekstraordinær indtjening i

hovedparten af 2022, som kunderne har betalt prisen for. Og som selskaberne ikke skal betale

et ekstra skattebidrag af.

For det andet

indføres solidaritetsbidraget for så vidt angår råolie-, naturgas-, kul- og

raffinaderisektorerne kun med virkning for indkomståret 2023, selvom EU-forordningen lægger

op til, at det indføres i

2022 og/eller 2023

. Når man ikke har valgt at beskatte overskuddet i

2022, har det været begrundet i, at man ikke vil beskatte med tilbagevirkende kraft.

FH har forståelse for det ønske som et generelt princip, men i dette tilfælde er der tale om et

midlertidigt

indgreb, som netop er indført pga. et

midlertidigt

stød til priserne. Da der er tale

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

om en ekstraordinær indtjening i en ekstraordinær situation – som har ramt husholdningerne

hårdt – mener FH, at det ville være rimeligt at afvige fra grundreglen og beskatte de meget

høje overskud for 2022. Det er i øvrigt det, som EU-rådet selv lægger op til i forordningen.

For det tredje

er mellemhandlerne ikke omfattet af hverken solidaritetsbidraget eller

indtægtsloftet, da man ikke har været i stand til at finde en model hertil. FH har forståelse for,

at afgrænsningen kan være problematisk for så vidt angår indtægtsloftet, men det

forekommer mærkværdigt, at man ikke kan målrette lovgivning mod de selskaber, der

tilvejebringer hovedparten af deres omsætning gennem handel med fx el og gas. I lovudkastet

vedr. solidaritetsbidraget beskrives det, hvordan man afgrænser

råolie-, naturgas-, kul- og

raffinaderisektorerne

ved at opstille en

”betingelse, at mindst 75 pct. af den skattepligtige

omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding,

minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter”.

Tilsvarende burde man

også kunne afgrænse energimellemhandlere med henblik på at beskatte deres ekstraordinære

overskud for 2022.

Dertil kommer, at der i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser for så vidt angår

indtægtsloftet indregnes en adfærdseffekt på 50 pct. via indkomstindretning/skatteomgåelse.

Den samme usikkerhed/risiko bliver rejst for så vidt angår solidaritetsbidraget men indregnes

ikke. FH finder det bekymrende, hvis selskaber har mulighed for at planlægge sig ud af

solidaritetsbidraget. Derfor bør der også være skærpet kontrol med de berørte sektorer i

henhold til fordordningens punkt 26: ”

For at undgå omgåelse af anvendelsen af loftet over

markedsindtægter bør medlemsstaterne indføre effektive foranstaltninger til at sikre, at loftet

over markedsindtægter anvendes effektivt i situationer, hvor producenterne indgår i en

koncern.”.

Risikoen for omgåelse bør ikke fører til, at man undlader at beskatte de sektorer,

som har haft en ekstraordinær indtjening under inflationskrisen – tværtimod.

Samlet set mener FH, at lovene om henholdsvis indtægtsloft og midlertidigt solidaritetsbidrag

ikke i tilstrækkelig grad bidrager til en rimelig omfordeling af de ekstraordinært store overskud,

der forventes at være tilvejebragt i 2022 for

hele

energisektoren. En analyse foretaget af HBS-

Economics skønner, at energisektoren samlet set står til en indtjening på 32 mia. kr. i 2022,

hvilket er en stigning på næsten 50 pct. Dette vurderes endda som et forsigtigt skøn, der

sandsynligvis undervurderer det samlede overskud. I det lys er et samlet provenu fra

regeringens tiltag på under 1 mia. kr. ikke rimeligt i forhold til det overordnede formål om at

kompensere alle de husholdninger, der har oplevet historiske prisstigninger.

FH er indforstået med, at der er særlige hensyn til fx nordsøaftalen og regulering af

energisektoren. Men med en større politisk vilje kunne man have fundet veje til i højere grad

at beskatte de store overskud fra hele energisektoren – herunder mellemhandlere – for

indkomståret 2022.

FH har noteret sig, at Skatteministeriet vil fortsætte et analysearbejde om mulighederne for at

tilvejebringe et solidaritetsbidrag fra mellemhandlere, og ser frem til det videre arbejde med

dette.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand, FH

Side 2 af 2

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ida Waagepetersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Christian Sand <[email protected]>

24. februar 2023 15:00

Lovgivning og Økonomi

Pia Saxild; Karin Breck; Morten Bruun Pedersen; Ida Waagepetersen

Journalnummer 2022-13570 - Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra

elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet, støtter forslaget og har følgende bemærkninger.

I Forbrugerrådet Tænk hæfter vi os ved, at det er et samlet EU, der vurderer at situationen er så særlig og har så

store konsekvenser for helt almindelige borgere i EU og herunder DK, at den situation kræver særlige tiltag.

Skatteministeriet er kommet med et udspil til beskatning af overnormal profit i elsektoren, der kun indeholder

beskatning af producenternes overnormale profitter. Beskatning af mellemhandlernes overskud er ikke omfattet af

forslaget. Skatteministeriet begrunder dette med, at det er svært rent teknisk at opgøre mellemhandlernes ekstra

profit. Vi kan forstå, at Skatteministeriet arbejder på en model herfor med henblik på, der kan gælde på et senere

tidspunkt.

I elsektoren er der såvel producenter, mellemhandlere og distributører. Mellemhandlerne har i den aktuelle

situation tjent betydelige summer ved at købe electricitet og sælge den dyrere. Mellemhandlerne har således ikke

nogen teknisk betydning for produktionen af electricitet, men udelukkende en handelsmæssig funktion.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er vigtigt, at mellemhandlerne bliver beskattet af deres overprofit.

Produktions- og distributionsselskaber er vigtige aktører, når der skal investeres i den grønne omstilling, herunder i

en fremtidig nødvendig udbygning af elnettet, og dermed også i sikringen af lave priser til forbrugeren på den lange

bane. Mellemhandlerne bidrager ikke på samme måde til investering i grønne omstilling og infrastruktur.

Forbrugerrådet Tænk mener, at produktionsselskaberne skal beskattes af deres overprofit på et niveau, der samtidig

sikrer, at der er tilstrækkelige

midler til at investere i grøn omstilling af energisektoren – og at det kræver opfølgning, at disse investeringer i grøn

omstilling også foretages.

Forslaget om beskatningen af overprofitten skal endvidere ses i lyset af ønsket om at finde midler til at hjælpe svage

forbrugere, der er ramt af de høje energipriser uden der dog er en direkte kobling. Forbrugerrådet Tænk mener, at

der skal tages hånd om de svage forbrugere i den særlige situation, vi står i. Dog bør kompensationsordninger være

midlertidige og begrænses til de mest udsatte og mest trængende forbrugere.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Med venlig hilsen

Christian Sand

Forbrugerpolitisk medarbejder

Christian Sand

FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER / CONSUMER POLICY ADVISER

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

+45 7211 8880 | M +45 4172 9403

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Ida Waagepetersen [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. januar 2023 11:28

Til:

Ida Waagepetersen

Emne:

Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)

Til høringsparter

Der vedlægges forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

fredag den 24. februar

2023.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med henvisning til journalnummer 2022-

13570. Der bedes samtidig sendes en kopi til

[email protected].

Med venlig hilsen

Ida Waagepetersen

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377972

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

REJSEARBEJDERE. DK

23.2.2023.

Foreningen rejsearbejdere.dk siger tak, for indbydelsen om at komme med et høringssvar til. Forslag til Lov

om et loft over indtægter fra elproduktion. Modtaget den. 27-01.2023. J.nr. 2022-13570.

Vi har for nuværende ingen bemærkninger til lovforslaget. Vi vil følge lovforslagets videre behandling, i

Folketinget og eventuel sende bemærkninger.

Venlig hilsen.

Hans Erik Meyer

Formand

Foreningen Rejsearbejdere.dk

telefon: 4018 7648 / 7461 8351

www.rejsearbejdere.dk

Med venlig hilsen

Hans Erik Meyer

Formand

Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: [email protected]

Kasser : Johannes Classen

Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Miljø, Energi og Motor

Sendt pr. mail:

[email protected]

24. februar 2023

DOKNR-45-906

E-mail: [email protected]

Side 1 af 1

Skatteministeriets journalnummer: 2022-13570

Høringssvar vedr. lovforslag om et loft over indtægter fra

elproduktion (indtægtsloven)

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-

mentere på forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion.

Af lovgivningen fremgår det, at der er loft for følgende elproduktion:

1) Vindkraft

2) Solenergi (solvarme og solceller)

3) Geotermisk energi

4) Vandkraft uden reservoir

5) Biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan

6) Affald

7) Atomkraft

8) Brunkul

9) Råolieprodukter

10) Tørv

Loftet over indtægter fra elproduktion gælder således ikke el, der er produceret

på biogas eller naturgas.

FRI mener, at forgasningsgas bør medtages som en undtagelse under pkt. 5

”biomassebrændsel”, da forgasningsgas ikke er biometan og enkelte el-produ-

cerende anlæg drives med termisk forgasningsgas.

Med venlig hilsen

Frederikke Vorborg

Konsulent, Energipolitik og analyser

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Skatteministeriet

(j.nr. 2022-13570)

Sendes pr. email til:

[email protected]

kopi til:

[email protected]

Høringssvar til udkast til forslag til lov om et loft over indtægter

fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

Skatteministeriet har den 27. januar 2023 sendt udkast til forslag til lov om et loft over

indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) i høring.

Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til høringen over udkastet:

Bestemmelsen i § 5

Det fremgår af forslaget til § 5, at hvis

den forventede produktion fra et anlæg, der pro-

ducerer elektricitet fra vindkraft eller solenergi, helt eller delvist er omfattet af en aftale

om levering til fast pris af en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over aftaleperio-

den, kan et realiseret nettotab, der efter reglerne i § 4 kan henføres til anlæggets pro-

duktion i en bestemt kalendermåned, helt eller delvist vælges fratrukket ved opgørel-

sen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalendermåned inden for

afregningsperioden.

Det fremgår endvidere af de særlige bemærkninger til § 5, at bestemmelsen

vedrører

leverings- og prissikringsaftaler i form af såkaldte baseloadkontrakter, hvorefter en pro-

ducent er forpligtet til at levere en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over en peri-

ode til en forbruger eller elhandler.

Det er Forsyningstilsynets forståelse, at der med forslaget til bestemmelsen lægges op

til en forskelsbehandling mellem fremtidig produktion solgt fysisk på en langsigtet af-

tale og fremtidig produktion solgt finansielt på en langsigtet aftale. Bestemmelsen i § 5

indebærer, at der bliver en særlig adgang for markedsaktører, der råder over produkti-

onsanlæg, hvor den fremtidige produktion er solgt fysisk på en langsigtet aftale, til at

fratrække et evt. nettotab i en måned i beregningsgrundlaget for indtægtsloftet for de

efterfølgende måneder.

Forsyningstilsynet er betænkelig ved denne bestemmelse. Forsyningstilsynet bemær-

ker for det første, at de nævnte to typer af aftaler (fysisk og finansiel) fungerer ens i for-

hold til risikoafdækning og pengestrømme.

23. februar 2023

J.nr.: 23/00510

KBLP/SLRS

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2/6

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at udviklingen i markedet og i reguleringen i

de senere år har været henimod, at der ikke skal være forskel på at indgå en fysisk el-

ler finansiel langsigtet aftale.

Forsyningstilsynet bemærker for det andet, at produktion solgt på finansielle aftaler

også sælges fysisk i de fysiske markeder, dvs. engrosmarkedet for elektricitet, som be-

står af day-ahead-markedet, intraday-markedet og balancemarkedet. Finansielle afta-

ler trækker således ikke likviditet ud af de fysiske markeder. Dette er derimod ikke til-

fældet for produktion solgt på en fysisk langsigtet aftale, denne produktion ikke læn-

gere er til rådighed for de fysiske markeder. Høj likviditet i de fysiske markeder, herun-

der især day-ahead-markedet er altafgørende for et velfungerende el-system i Dan-

mark. Langt størstedelen af alle finansielle kontrakter afregnes i forhold til prisen i day-

ahead-markedet og tæt på halvdelen af almindelige forbrugere (slutkunder) har også

en kontrakt, hvori leveringsprisen bliver sat ud fra prisen i day-ahead-markedet

Det er Forsyningstilsynets vurdering, at bestemmelsen i § 5 kan give incitament til, at

flere producenter fremover vil indgå fysiske kontrakter frem for finansielle kontrakter.

Forsyningstilsynet finder det uhensigtsmæssigt, at lovgiver på denne måde positivt for-

skelsbehandler produktion solgt fysisk på en langsigtet aftale, og Forsyningstilsynet

vurderer, at det sender et uheldigt signal til markedet, der rækker ud over den periode,

som indtægtsloftsloven gælder for. Forsyningstilsynet finder, at der er risiko for at mar-

kedsaktørerne får en formodning om, at dette danner præcedens for fremtidig lovgiv-

ning/regulering.

Det er endvidere Forsyningstilsynets vurdering, at mere produktion solgt fysisk på

langsigtede aftaler vil svække likviditeten i day-ahead-markedet samt svække likvidite-

ten i de børshandlede forwardmarkeder. Begge dele vil føre til mere usikre prissignaler

på kort og lang sigt, hvilket kan føre til højere risikopræmier ved prissikring. Det kan

endvidere indebære, at elektricitet bliver dyrere for forbrugerne, da omkostningerne

ved de højere risikopræmier overvæltes på forbrugerne.

Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at forslagets § 5 ændres således, at også

finansielle aftaler bliver omfattet af bestemmelsen. Alternativt foreslår Forsyningstilsy-

net, at § 5 udgår.

I forlængelse af Forsyningstilsynets forslag om at lade § 5 udgå, finder Forsyningstilsy-

net det nyttigt at bemærke, at produktion fra vindkraft i højere grad svinger mellem

dage og uger og i mindre grad mellem måneder, og at beregningsgrundlaget i udkast

til indtægtsloftsloven foreslås at være månedsbaseret. Forsyningstilsynet vurderer der-

for, at det ikke er nødvendigt med en særskilt ordning for at støtte produktion fra vind-

kraft.

Bestemmelserne i § 6 og § 8.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at kraftvarmeanlæg ved opgørelsen af de reali-

serede indtægter fratrækker den del af månedens bruttoindtægter, der anvendes til at

reducere varmeprisen eller affaldstaksten. I lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, foreslås

endvidere at undtage kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger,

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3/6

der kan indregnes i varmeprisen efter kapitel 4 i varmeforsyningsloven, på grundlag af

en regnskabsmæssig opdeling.

De foreslåede bestemmelser vil indebære:

at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af de realiserede indtægter fra

salg og levering af el til varmesiden og dermed varmeforbrugerne, vil kunne

fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realiserede mar-

kedsindtægter, der indgår i beregningsgrundlaget

at indtægter fra el-produktion på kraftvarmeanlæg bliver undtaget fra beta-

lingsforpligtelsen, når kraftvarme-anlægget ikke har en regnskabsmæssig ad-

skillelse mellem el- og varmesiden.

I de almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.3.6.2. Kraftvarmeanlæg) og de særlige be-

mærkninger til §§ 6 og 8 (fra s. 96 og s. 100) redegøres der bl.a. nærmere for Forsy-

ningstilsynets praksis for at levering af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regn-

skabsmæssigt adskilt fra levering af el, hvis indtægterne fra el anvendes til at ned-

sætte varmeprisen. Det fremgår således, at et kraftvarmeanlæg, der leverer el og op-

varmet vand eller damp omfattet af varmeforsyningslovens kapitel 4, kan bruge ind-

tægter fra el-produktion til at sænke varmeprisen fra kraftvarmeanlægget.

I bemærkningerne skelnes der ikke [tydeligt] mellem kraftvarmeanlæg med en el-effekt

over 25 MW og kraftvarmeanlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder. Forsy-

ningstilsynet præciserer i det efterfølgende den omtalte praksis.

Kraftvarmeanlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder er omfattet af varmeforsy-

ningsloven, da det er ”kollektive varmeforsyningsanlæg”, jf. varmeforsyningslovens §

2, stk. 1, nr. 3 og ”kollektive varmeforsyningsanlæg” omfattes af varmeforsyningslo-

vens § 20, jf. ordlyden af bestemmelsen. Kollektive varmeanlæg er på linie med bl.a.

kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW omfattet af varmeforsyningslovens pris-

bestemmelser, herunder § 20 og § 21.

Indtægter og omkostninger vedrørende el skal som udgangspunkt holdes adskilt fra

indtægter og omkostninger vedrørende levering af opvarmet vand m.v. (varme). I med-

før af elforsyningslovens § 75, stk. 2, som Forsyningstilsynet er tilsynsmyndighed for,

må omkostningsfordelingen på el og varme ikke være urimelig for fjernvarmeforbru-

gerne. Dette betyder bl.a. fordeling efter rimelige driftsøkonomiske principper.

Dette gælder i udgangspunktet både kraft-varmeanlæg med en el-effekt på 25 MW el-

ler derunder og kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW. I medfør af bestem-

melsen har Energitilsynet/Forsyningstilsynet udviklet praksis med særomkostninger på

hhv. el og varme og fællesomkostninger f.eks. til administration.

Der kan generelt henvises til afsnit 6.5.1. i Forsyningstilsynets ”Vejledning til anmel-

delse af budget og priseftervisning”, som findes på dette link:

https://forsyningstilsynet.dk/lovgivning/vejledninger/vejledning-til-anmeldelse-af-bud-

get-og-priseftervisning

Kraftvarmeanlæg med en el-kapacitet på 25 MW eller derunder

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4/6

Energitilsynet/Forsyningstilsynet har i en årrække haft en praksis, hvorefter kraft-var-

meanlæg med en el-kapacitet på 25 MW eller derunder har kunnet vælge at anmelde

de totale varme- og el-omkostninger mod at fradrage el-indtægterne i de totale om-

kostninger, jf. afsnit 6.5.2. i Forsyningstilsynets vejledning:

”Forsyningstilsynet

har i øvrigt en langvarig praksis for, at levering af opvarmet vand

m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af el, hvis indtægterne fra

el anvendes til at nedsætte varmeprisen (virksomheder, der driver decentrale kraftvarmeanlæg

med en el-effekt op til 25 MW). Muligheden for at undlade regnskabsmæssig adskillelse ændres

ifølge Forsyningstilsynet ikke af det forhold, at det ikke kan udelukkes, at levering af el isoleret set

i perioder ikke dækker omkostningerne forbundet med at producere og levere el.

Virksomheder, der fx driver et decentralt kraftvarmeværk, og undlader at foretage

regnskabsmæssig adskillelse af el- og varmesiden, skal modregne indtægter fra salg

af el under punkt 1.5. Omkostninger, der vedrører el, anføres under de relevante omkostningspo-

ster.

Statussiden kan som udgangspunkt anmeldes for den samlede virksomhed, dvs. uden

at opdele aktiver og passiver med henblik på at anmelde varmesidens andel heraf.”

Hvis el-omkostningerne i en periode er større end el-indtægterne, vil den særlige prak-

sis bidrage til periodevist højere varmepriser, end hvis el- og varmeomkostningerne

havde været adskilt. Omvendt vil ordningen bidrage til periodevist lavere varmepriser,

såfremt el-indtægterne i en periode overstiger el-omkostningerne.

Kraftvarmeanlæg kan med andre ord lade eventuelle underskud på el-produktionen

indgå i varmepriserne under forudsætning af, at der som minimum er balance mellem

over- og underskud på el-siden over tid.

Baggrunden for den særlige ordning for kraftvarmeanlæg på 25 MW eller derunder er

fra tiden før år 2000, da elforsyningslovens prisbestemmelser svarede til de prisbe-

stemmelser, der i dag findes i varmeforsyningsloven. Om denne praksis for de mindre

anlæg kan opretholdes fremtidigt vil bero på en vurdering af, om den samlet set fører

til lavere varmepriser, end hvis el- og varmeomkostninger havde været adskilt.

Kraftvarmeanlæg med el-effekt over 25 MW

Kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW er underlagt elforsyningslovens bevil-

lingssystem, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 1. Disse kraftvarmeanlæg er som tidligere

nævnt tillige omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, da § 20 udtrykkeligt næv-

ner kraftvarmeanlæg over 25 MW i el-kapacitet. Der kan generelt henvises til afsnit

6.5.1. i Forsyningstilsynets vejledning. Her fremgår det bl.a. på s. 11, at:

”Varmeforsyningslovens

prisbestemmelser indebærer med andre ord, at levering af opvarmet

vand m.v. som udgangspunkt skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre ydelser,

som en virksomhed leverer, således, at der kan ske en kontrol af, om prisfastsættelsen for det

opvarmede vand m.v. er sket i overensstemmelse med prisbestemmelserne. For en virksomhed,

der driver et kraftvarmeanlæg betyder prisreguleringen konkret, at omkostningerne til produktion

af el og varme skal fordeles. Der vil således være særomkostninger til elproduktion, særomkost-

ninger til varmeproduktion og fællesomkostninger, der skal fordeles mellem el- og varmesiden…”

……..

”Fællesomkostninger skal fordeles via en fordelingsnøgle. Omkostningsfordelingen skal være ri-

melig og Forsyningstilsynet vil, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, have mulighed for at æn-

dre fordelingen, hvis dette ikke er tilfældet. Forsyningstilsynet har i flere sager taget stilling til for-

deling af fællesomkostninger i virksomheder med forenet produktion.

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5/6

Virksomheder, der fx driver et centralt kraftvarmeværk skal foretage regnskabsmæssig adskillelse

af el- og varmesiden og som nævnt anmelde en omkostningsfordeling. Det samme gælder virk-

somheder, der fx driver et affaldsforbrændingsanlæg. Baseret på denne fordeling skal virksomhe-

den anmelde de varmeprismæssige omkostninger under de relevante omkostningsposter.

Statussiden skal også alene indeholde de varmeprismæssige aktiver og passiver. Det totale af-

skrivningsgrundlag (anlægssummen) skal fordeles på de enkelte produkter efter rimelige, drifts-

økonomiske principper.”

Elmarkedet er som udgangspunkt baseret på markedsbaseret prisfastsættelse, jf. el-

forsyningslovens § 75. Varmeforsyningslovens § 20 er baseret på hvile-i-sig-selv-prin-

cippet, hvorved der er balance mellem overskud og underskud. Det vil være i strid med

varmeforsyningsloven, hvis de kraftværksejede kraftvarmeanlæg kunne indregne tab

på el-produktionen i varmepriserne jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, jf. elforsy-

ningslovens § 75, stk. 2.

Som tidligere nævnt skal indtægter og omkostninger vedrørende el som udgangspunkt

holdes adskilt fra indtægter og omkostninger vedrørende varme. Når vendingen ”i ud-

gangspunktet” anvendes er årsagen, at varmeforsyningsloven ikke er til hinder for, at

et kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW efter eget valg nedbringer varmeom-

kostningerne med nettoindtægterne fra el-produktionen. Med nettoindtægter mener

Forsyningstilsynet de indtægter der er tilbage, når omkostningerne til el-produktionen

er fratrukket.

Efter Forsyningstilsynets forståelse af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, kan

kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW ved opgørelsen af de realiserede mar-

kedsindtægter efter § 3, stk. 2, således fratrække den del af månedens bruttoindtægter

opgjort efter den foreslåede § 4, der anvendes til at reducere varmeprisen.

Det er desuden Forsyningstilsynets forståelse af den foreslåede bestemmelse i § 8,

stk. 1, nr. 2, at kraftvarmeanlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder som - i

medfør af Forsyningstilsynet praksis for mindre anlæg - ikke opgør de nødvendige om-

kostninger, der kan indregnes i varmeprisen på grundlag af en regnskabsmæssig op-

deling, er undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2.

Elforsyningslovens § 75, stk. 3, ophæves

Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 3, at undtage affaldsforbrændingsanlæg, som er

omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3, ikke omfattes af betalingspligten i § 2.

I den forbindelse bemærker Forsyningstilsynet, at elforsyningslovens § 75, stk. 3, i

”Lov

om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsy-

ning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og kon-

kurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)”

som blev sendt i høring d. 14. fe-

bruar 2023, dvs. efter høring over nærværende lovforslag, foreslås ophævet.

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 6/6

Det fremgår af de almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.3.6.3. Affaldsforbrændingsan-

læg), at affaldsforbrændingsanlæg er underlagt et hvile i sig selv-princip efter denne

bestemmelse. Ved den foreslåede ophævelse af § 75, stk. 3, vil der ske en ophævelse

af kravet om, at virksomheder, der producerer elektricitet ved forbrænding af affald

økonomisk skal hvile i sig selv. Virksomhederne vil derimod kunne drives på kommer-

cielle vilkår.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, finder loven anvendelse på indtægter

fra salg og levering af el produceret fra og med den 1. december 2022 til og med den

30. juni 2023. Ovennævnte lovforslag, der ophæver elforsyningslovens § 75, stk. 3,

træder dog først i kraft den 1. juli 2023 (efter det pågældende lovforslags foreslåede

bestemmelse i § 5) og den pågældende bestemmelse, der ophæver § 75, stk. 3, træ-

der først i kraft den 1. januar 2025.

Skatteministeriet er velkommen til at rette henvendelse til Forsyningstilsynet med hen-

blik på drøftelse af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Kimmie Byriel Laage-Petersen

Chefkonsulent

Tlf +45 51 71 04 49

[email protected]

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 - København K

Att. Ida Waage Petersen

Sendt digitalt til: til

[email protected]

24. februar 2023

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Høringssvar til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion

(indtægtsloftsloven), jf. Skatteministeriets j. nr. 2022-13570.

FSR

–

danske revisorer

(”FSR”)

takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag

til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven), som

Skatteministeriet har sendt i høring den 27. januar med høringsfrist den 24. februar

2023.

FSR takker for modtagelsen af udkast til nærværende høring. Vores bemærkninger

fremgår nedenfor.

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Til § 2

Det fremgår af udkastets § 2, stk. 1, at ” Betalingspligten efter denne lov påhviler

producenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og

med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret her i landet på

produktionsanlæg…..”

Som bekendt er det svært at lagre elektricitet, hvorfor det må formodes, at der næppe

er meget elektricitet, som produceres, som bliver lagret med henblik på senere salg.

Derimod sker det ofte, at elektricitet sælges før det er produceret fx ved

forwardkontrakter, men leveringen sker først ved produktionen. FSR har følgende tre

spørgsmål hertil:

Betyder ovennævnte formulering, at elektricitet solgt i fx 2021 til levering (og

produktion på kvalificerede produktionsanlæg) 1. februar 2023 er omfattet af

el-loftet?

Betyder ovennævnte formulering, at elektricitet solgt den 1. februar 2023 til

levering (produktion på kvalificerede produktionsanlæg) 1. juli 2023 ikke er

omfattet af el-loftet?

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Svaret må fsva. de to spørgsmål være

”ja”,

hvilket § 4, stk. 2 og bemærkningerne

på side 84 indirekte indikerer. Vil Skatteministeriet venligst bekræfte?

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, at vandkraft uden reservoir er omfattet,

hvorfor de danske vandkraftværker med reservoirer må være undtaget.

Betyder det, at alle vandkraftværker, som producerer el ved hjælp af vand fra

kunstige søer (som på dansk typisk omtales som vandmagasiner) og vand som

ledes fra opdæmmede arealer bag dæmninger er undtaget?

Til § 4

Af udkastets § 4, stk. 3 fremgår det, at hvis prissikringsaftalen ikke kan henføres til

afdækning af prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et bestemt

produktionsanlæg, skal det realiserede nettoresultat fordeles forholdsmæssigt på

produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække.

Hvis prissikringsaftalen er hægtet op på en fastprisaftale, som kan dække fx

65 % af både egenproduceret elektricitet og indkøbt elektricitet fra såvel

koncernforbundne selskaber i udlandet og i Danmark og indkøbt el fra

tredjemand. Hvordan fordeles tab/gevinst i relation til elloftet i givet fald?

Den skattemæssige behandling af el-loftet.

På side 72 i bemærkningerne anføres det i en note til tabel 1, at betalingen til Staten

som følge af el-loftet anses som en beskatning på 90 %. Ifølge flere internationale

eksperter betragtes de 90 % som en afgift i bogførings- og regnskabsmæssig

sammenhæng, om end få taler for, at der er tale om en skat. Skatteministeriet anfører

dog på side 82 i bemærkningerne, at der er tale om en driftsomkostning, som kan

fradrages i skatteopgørelsen.

Bør fradragsretten ikke fremgå tydeligt af loven ligesom det gør fsva.

solidaritetsbidraget (hvor det i loven fremgår, at det kan fradrages i kap 3A), så

det helt klart at beskatningen ikke bliver 112% (for et selskab) og ikke 90 %?

Da betalingen på de 90 % er fradragsberettiget, må det for et selskab, der er

omfattet og har kalenderårsregnskab, betyde, at den beregnede 90% betaling

for december 2022 kan fradrages i skatteopgørelsen for 2022?

Elektricitet produceret udenfor 12 sømils grænsen

Som bekendt har Danmark endnu ikke indført beskatning af udenlandske selskaber

produktion af el produceret udenfor Danmarks 12 sømils grænse, dvs. i Danmark

økonomiske zone. Der er sendt et udkast lovforslag i høring herom, men efter dette

udkasts ikrafttrædelsesbestemmelse, så er det intentionen, at det først skal træde i

kraft efter at el-loftet er ophørt.

Bekræft venligst at det kun er intentionen at pålægge produktion fra anlæg,

der er omfattet af dansk skattepligt.

Side 2

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bekræft endvidere, at ”her i landet” anført i §

2 kun omfatter Danmark

indenfor 12 sømilsgrænsen på samme måde som det er tilfældet med

momsloven og selskabsskattelovens § 1, hvorfor anlæg ude i Danmarks

økonomiske zone ikke er omfattet.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Fagchef for skattepolitik

Side 3

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att.: [email protected]

Adresse: Nicolai Eigtveds Gade 28

Postnr. og by: 1402 København K

Dok. ansvarlig: MYP

Sekretær:

Sagsnr.: s2023-089

Doknr: d2023-7235-3.0

20-02-2023

Høringssvar til forslag til lov om indtægtsloftsloven

Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på høring over udkast til forslag til lov om

et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Indledningsvist vil Green Power Denmark gerne kvittere for den gode og konstruktive dialog med

embedsværket, som har været lydhøre overfor branchens bekymringer vedrørende implementeringen af

forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at adressere høje energipriser.

Dette har resulteret i en grundlæggende fornuftig implementering, hvor der fastlægges det maksimale loft

over markedsindtægter på

180 €/MWh, dynamisk loft biomasse og olie, der sikrer forsyningssikkerhed,

beregningsgrundlaget opgøres på månedsbasis, hvor 10 pct af markedsindtægter friholdes beskatning.

Herudover er hybridanlæg og små anlæg op til 1 MW undtaget loftet over markedsindtægter, hvilket Green

Power Denmark bakker op om.

Rådets forordning vedrørende et nødindgreb blev indført på et tidspunkt med historisk høje elpriser. Green

Power Denmark anerkender, at de høje energipriser, foranlediget af et udbudschok og mangel på naturgas

som følge af Ruslands invasion af Ukraine, medførte uholdbare høje energipriser for visse forbrugere i en

begrænset tidsperiode. Siden sommeren og efteråret 2022 har vi således kunne konstatere et væsentligt

fald i energipriserne, til et niveau, der ikke længere kan begrunde indførelsen af hasteindgrebet, idet

elpriserne på nuværende tidspunkt er væsentligt under loftet på 180 €/MWh.

Green Power Denmark er af den overbevisning, at udfordringer med midlertidige og høje energiregninger

bør løses via socialpolitikken og ikke med et indgreb målrettet virksomheder, der historisk igennem bl.a.

markedsbaseret samhandel har sikret billig grøn strøm til forbrugerne. Ligeledes er det vigtigt at pointere,

at det er selv samme virksomheder der i stor udstrækning i fremtiden skal stå for at opsætte ny vedvarende

energi til erstatning for de fossile brændsler, i særdeleshed naturgassen, som anvendes på nuværende

tidspunkt.

Investorsikkerhed og stabile rammer er afgørende for at skabe de bedste forudsætninger for de

nødvendige investeringer i grøn energi. Udmøntningen af et loft over markedsindtægter med kort varsel og

endda med tilbagevirkende kraft har allerede haft negative implikationer for investeringslysten i

vedvarende energi. Green Power Denmark advarer derfor imod den slags hastelovgivning, da det vil være

skadeligt for de danske klimaambitioner. For at opretholde tilliden til rammevilkårene for investeringer i

vedvarende energi, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, at lovforslaget ikke kan forlænges udover

udløbsdatoen 30. juni 2023 og at denne dato ikke kan ændres.

Green Power Denmark anerkender og kvitterer for den overordnede tilgang og implementering af

forordningen, dog er der en rækker punkter, der bør tages hånd om i den endelige implementering:

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning med tilbagevirkende kraft:

Green Power Denmark finder det problematisk, at man i lovforslaget lægger op til at indføre et loft over

markedsindtægter med tilbagevirkende kraft fra d. 1/12-2022. Lovgivning med tilbagevirkende kraft

er forbundet med stor usikkerhed og omkostninger for de berørte selskaber og investorer, der med

eksempler fra Sverige ikke er nødvendig og dermed ligeledes bør undgås i den danske implementering.

I perioden siden 1. december 2022 kan flere måneders elproduktion allerede være afregnet og indtægter

udbetalt til ejere og investorer. En tilbagevirkende opkrævning af indtægter fra denne elproduktion vil blive

vanskeliggjort af, for eksempel allerede afsluttede regnskabsår. I den forbindelse opfordrer Green Power

Denmark til, at der i den endelige implementering sikres, at loftet over markedsindtægter tidligst er

gældende fra d. 1/3-2022, og ideelt set efter endelig vedtagelse af lovforslaget.

Præcisering af indtægtsgrundlag:

Den foreslåede implementering af hasteindgrebet i dansk ret, hvor der sigtes mod, at loftet over

markedsindtægter skal gælde ud fra realiserede indtægter for danske elproducenter er hensigtsmæssig.

Månedlige opgørelser baseret på månedlige gennemsnitlige og faktiske afregningspriser under

hensyntagen til prissikringsaftaler vil give et retvisende billede af danske elproducenters indtægter fra

elmarkedet.

Det er ligeledes positivt at finansielle positioner relateret til den forventede produktion og som tjener til

risikoafdækning indgår i indtægtsgrundlaget. Det bør dog understreges i § 4 og § 7, at det alene er

finansielle positioner som relaterer sig til den forventede position som skal inkluderes. Derfor anbefaler

Green Power Denmark, at det i § 4 og § 7 præciseres, at lovforslaget ikke har til hensigt at indføre

dobbeltbeskatning.

Muligheden for at overføre negative nettoindtægter i tilfælde med baseloadkontrakter er også afgørende

for, at prisloftet får virkning på de reelle realiserede indtægter fra elproduktion i Danmark.

Problemstillingen gør sig gældende for både fysiske og finansielle baseload kontrakter. Vi tolker det

nuværende forslag til alene at omfatte fysiske baseload kontrakter. På den baggrund foreslår vi en teknisk

revision af reglerne, således at der opnås mulighed for at overføre tab på både fysiske og finansielle

baseload kontrakter. Vi henviser til vores nærmere bemærkninger herom i afsnittet ”Tab

på

prissikringsaftaler”

nedenfor.

Betalingspligt:

Af høringsbrevet fremgår formålet med loven: “Lovforslaget

har til formål at supplere og gennemføre

bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret

elektricitet

… ”.

Af formålets ordlyd fremgår det med al tydelighed, at det er loft over markedsindtægter for

produceret elektricitet. Det er Green Power Denmarks forståelse fra vores tætte og konstruktive dialog

med myndighederne, at loftet over markedsindtægter alene er tiltænkt og målrettet elproducenter, jf.

formålsbeskrivelsen. Dette sammenholdt med udmeldinger fra myndighederne og det politiske niveau

vedrørende beslutningen om ikke at inddrage handelsledet, er det derfor til stor undren og bekymring for

Green Power Denmark, at lovforslaget er formuleret så uklar om, hvem der er underlagt et loft over

markedsindtægter.

I §2 fremgår det, at betalingspligt påhviler producenter, som har “indtægter fra

salg og levering

elektricitet”. Salg og levering af elektricitet

er termer, som anvendes i forbindelse med både

mellemhandlere og elleverandører, hvor Green Power Danmark anbefaler at det præciseres, at

betalingspligten påhviler producenter som har “indtægter fra produktion af elektricitet”. Dette vil i så fald

skulle konsekvensrettes i lovforslaget.

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovforslaget angiver i § 4, stk. 1., og i bemærkningerne i afsnit 2.1.3.4, at bruttoindtægter realiseret af

koncernforbundne og også associerede virksomheder skal anvendes som grundlag for opgørelsen af den

betalingspligtiges forpligtelse under prisloftet i tilfælde, hvor den associerede virksomhed sælger strøm fra

en tilknyttet elproducent. Dette gælder uanset om handlen mellem elproducenten og den associerede

virksomhed sker på markedsvilkår, jf. lovforslagets §§ 4, stk. 1 og 7. Koncerner med integrerede

handelsfunktioner og associerede virksomheder vil derfor blive forskelsbehandlet i forhold til producenter

som indgår tilsvarende aftaler med en tredjepart.

Det er Green Power Denmarks opfordring, at såfremt vilkårene for salg til associerede virksomheder

fortages på markedsvilkår, jf. også det eksplicitte krav herom i lovforslagets § 7, bør indtægterne hos

producenten fra denne handel, og ikke den associerede virksomheds videresalg af strømmen, tjene som

grundlag for opgørelsen under prisloftet.

Koncerner med både produktion- og handelsfunktioner underlægges i lovforslaget prisloftet i handelsledet

jf. § 4. Dette uanset at producenterne har indgået elsalgsaftaler på markedsmæssige vilkår identisk med

salg til en tredjepart. Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at det præciseres, at der ikke skal ske

beskatning i detail- og mellemhandelsledet, således elhandelsselskaber vil kunne få dækket egne

omkostninger, eventuel avance samt eventuelle historiske effekter af profil og volumentab.

Tab på prissikringsaftaler:

I henhold til § 5 i lovforslaget gælder en særlig regulering i adgangen til at fremføre tab på såkaldte

baseload-kontrakter til modregning i fremtidige kalendermåneder og afregningsperioder.

En baseload-kontrakt defineres som en kontraktuel forpligtelse til at

levere

en fast mængde elektricitet

hver måned over et kalenderår til en fast pris. Grundet kravet om

levering

af en fast mængde elektricitet,

tolker vi denne definition til alene at omfatte kontrakter vedrørende fysisk levering af elektricitet.

Sådanne baseload kontrakter kan imidlertid også være af finansiel karakter. Forskellen ligger alene i om der

er en forpligtelse til fysisk levering af elektriciteten eller ej. Fysiske og finansielle baseload kontrakter

afdækker således den samme risiko, og det vil afhænge af konkrete kommercielle forhold om det ene eller

andet produkt vælges.

Begrænsningen i adgangen til at fremføre tab på sådanne kontrakter til alene at gælde fysiske baseload

kontrakter synes således at være en utilsigtet forskelsbehandling af to typer af produkter, som

fundamentalt afdækker den samme kommercielle risiko.

Green Power Denmark anbefaler derfor at denne forskelsbehandling adresseres ved en mindre teknisk

justering af § 5, stk. 1, i lovforslaget, således at ordlyden af lovbestemmelsen ændres fra ”..en

aftale om

levering til fast pris af en fast mængde elektricitet…”

til ”…en aftale om afregning til fast pris af en fast

mængde elektricitet…”. Lovbemærkninger bør tilsvarende konsekvensrettes på samme vis, og det bør

specificeres, at også finansielle baseloadkontrakter kan omfattes af reglerne.

Store administrativ byrde:

Green Power Denmark er bekymret for, at lovforslagets bestemmelser vil medføre en uforholdsmæssig stor

administrativ byrde for danske elproducenter. Elpriserne er aktuelt væsentligt under det fastsatte loft,

hvilket, givet de aktuelle forwardpriserne, også er forventningen for de kommende måneder, hvor loftet

over markedsindtægter er gældende.

Green Power Denmark mener således, at det bør fremgå af lovforslagets, at hvis et selskab kan

anskueliggøre, at man ikke har et betalingspligtigt indtjeningsgrundlag, da bruttoindtægterne på den

produceret strøm er under det fastsatte loft, bør man således ikke være forpligtiget til en fuld

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

dokumentationspligt i forbindelse med opgørelserne på månedsbasis. Herudover, bør det ligeledes

præciseres, at der ikke er noget dokumentationskrav for producenter der er undtaget indtægtsloftet. Det

fulde dokumentationskrav bør derfor kun være gældende i tilfælde af, at i) producenten har

bruttoindtægter over det fastsætte loft og er dermed ifølge lovgivningen er beskatningspligtig, eller ii)

producenten udtages til stikprøvekontrol. Dette vil minimere det administrative omkostninger for både

branchen og myndighederne.

Valutakurs:

Lovforslaget lægger op til, at basis for indberetning af indtægtsloftet er EUR/MWh. Green Power Denmark

vil opfordre til, at der ligeledes udregnes et indtægtsloftet i DKK/MWh, da dette vil reducere

kompleksiteten og det administrative arbejde med indberetning og dokumentation.

Dynamisk indtægtsloft:

I § 3, stk. 2 og 3 beskrives et højere dynamisk indtægtsloft for elproduktion fra råolieprodukter og

biomassebrændsel. Green Power Denmark vil gerne opfordre til, at der medtages et regneeksempel i

lovteksten der viser, hvorledes det dynamiske indtægtsloft beregnes.

Vidtgående kontrolbeføjelser:

§ 20 giver kontrolmyndigheden meget vidtgående beføjelser i og med at man uden en retskendelse

til enhver tid vil kunne få adgang til lokaliteter, der tilhører den betalingspligtige producent. Green

Power Denmark mener, at en sådan kontrol uden en retskendelse underminerer de berørte aktørers

retssikkerhed og opfordrer derfor til, at kontrolbeføjelserne indskrænkes til at gælde med en

retskendelse.

Med venlig hilsen

Morten Yde Petersen

[email protected]

Dir. tlf. +45 2218 9743

Maiken Thomsen

[email protected]

Dir. tlf. +45 2218 974352

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København

Att.: Ida Waagepetersen ([email protected])

J.nr: 2022-13570

Forsyningsstrategi Energi

Direkte tlf.

2795 2785

E-mail

[email protected]

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om et loft over ind-

tægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på høringen vedrørende udkast til forslag

til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven). HOFOR mener overord-

net set, at implementeringen af forordningen fra EU er blevet løst seriøst, med en god dialog

med branchen og en løsningsorienteret tilgang som har taget hensyn til kompleksiteten i

energimarkederne.

HOFOR anerkender præmissen for, hvorfor der i EU har været et ønske om at handle på de

meget ekstreme elpriser, der især i sommeren 2022 gjorde sig gældende. Generelt mener

HOFOR dog, at det er uhensigtsmæssigt, at der fra EU’s side er valgt en løsning, hvor ind-

tægter beskattes fremfor overskud. Det er indtrykket, at det er det overnormale overskud, der

har været et ønske om at beskatte og det undrer derfor, at der er valgt en mere kompliceret

løsning med beskatning af indtægter. Ligeledes vurderer HOFOR, at indgrebet kan have haft

en negativ langtidseffekt på investeringerne i inframarginale teknologier, da det har skabt

usikkerhed på elmarkedet og dermed øget risikoen. HOFOR håber at den danske regering

fremadrettet vil arbejde for at undgå den slags indgreb i energimarkederne.

Derudover mener HOFOR, at det ikke er et godt princip, at der indføres beskatning med til-

bagevirkende kraft. Det er ikke normal praksis og det skaber usikkerhed og stiller virksomhe-

derne i en urimelig situation, da de ikke kan agere optimalt ift. stabile prissignaler. Vi støtter

derfor ikke en implementeringsdato, der ligger tilbage i tid.

HOFOR har derudover følgende kommentarer til den konkrete udmøntning.

Det er forsøgt afklaret inden afgivelsen af høringssvaret, hvordan man skal forstå den defini-

tion af produktionsanlæg, som der henvises til på side 82, 2. afsnit (bemærkning til §2):

”Der

henvises i den foreslåede bestemmelse til, at produktionsanlæg vil skulle forstås i over-

ensstemmelse med definitionen i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 28. Af denne bestem-

melse følger, at der ved et produktionsanlæg forstås et anlæg, der omdanner primær energi

til elektrisk energi, og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net.”

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

HOFOR tolker definitionen således, at et produktionsanlæg i denne sammenhæng er et sam-

let anlæg af moduler, som har en fælles nettilslutning (inkl. transformerstation, som opgrade-

rer til transmissionsnet, hvor det er relevant). For HOFOR konkret opfattes Amagerværket

med dette udgangspunkt som værende ét produktionsanlæg med tilhørende moduler

(blokke), da der er én transformerstation, som tilslutter al elproduktion til nettet på Amager-

værket. HOFOR opfordrer myndighederne til at meddele os, hvis denne tolkning ikke er kor-

rekt indenfor definitionen, gerne

inden

eventuel skat skal indbetales.

Derudover bemærker HOFOR, at lovforslagets beregning af fradrag for produktionsanlæg,

der producerer elektricitet fra råolieprodukter og faste biomassebrændsler indeholder en fast

transportomkostning for brændsel i euro/MWh (se nedenfor). HOFOR foreslår, at transport-

omkostningen i stedet fastsættes ud fra den faktiske transportomkostning i euro/MWh da

transportomkostningerne for brændsel kan variere markant afhængigt af oprindelsesstedet

for brændslet, og kan udgøre i stedet mellem 30-40 % af den samlede brændselspris.

”T er transportomkostningen for brændsel i euro/MWh. T fastlægges til 1,1 euro/MWh.” (Bilag

2, side 42)

I §6 fremgår der følgende:

”Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter efter § 3, stk. 2, for kraftvarmeanlæg

fratrækkes den del af månedens bruttoindtægter opgjort efter § 4, der anvendes til at redu-

cere varmeprisen eller affaldstaksten.”

(side 4)

Og i kommentarerne til § 6 fremgår der følgende:

”Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af

de realiserede indtægter fra salg og levering af elektricitet til varmesiden og dermed varme-

forbrugerne, vil kunne fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realise-

rede markedsindtægter, der indgår i beregningsgrundlaget efter forslaget til § 4, stk. 2.” (side

97)

HOFOR finder det helt centralt, at det med denne paragraf sikres, at indtægter fra elproduk-

tion, som anvendes til reduktion i fjernvarmeprisen, kan fradrages uanset, hvorledes aftalen

med varmesiden eller opgørelsen grundlaget for reduktionen er beregnet. HOFOR foreslår

derfor, at det i lovbemærkningerne til §6 tydeliggøres, at fradragsretten ligeledes gøres gæl-

dende for varmeaftaler, som er forfattet således, at det ikke er bruttoindtægter, men deling af

nettoresultat fra salg af elektricitet der ligger til grund for reduktion af varmeprisen.

HOFOR anbefaler konkret at fradragsretten i sådanne tilfælde, sker ved at reducere det be-

talingsgrundlag, der opgøres efter § 3 for hver afregningsperiode efter § 9.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 3

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Slutligt vurderer HOFOR, at der grundet udviklingen i elpriserne, er sandsynlighed for, at en

del elproduktionsvirksomheder ikke kommer til at betale denne skat. Det vil derfor være hen-

sigtsmæssigt, hvis der ikke er krav til meget omfattende indrapporteringer, hvis det åbenlyst

kan godtgøres, at der over en måned ikke i gennemsnit har været elpriser, som overstiger

loftet på de €180. Dette for at undgå unødig arbejdsbyrde for såvel virksomheder, som myn-

digheder.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 3

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

J.nr. 2022 - 13570

Sendt til: [email protected] og [email protected]

KL’s bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om et

loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til

forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftslo-

ven). KL har udarbejdet følgende høringssvar til lovforslaget, der har til

formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft

over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret elektricitet i

perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rådets forord-

ning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imø-

degå høje energipriser.

KL tager forbehold for den politiske behandling af høringssvaret, som kan

føre til yderligere bemærkninger.

Generelle bemærkninger

KL støtter generelt op om udkastet til forslag til lov om et loft over ind-

tægter fra elproduktion. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om imple-

mentering af en forordning i dansk lovgivning. Samtidig er det vigtigt at

fremhæve, at der er tale om et lovforslag med tidsbegrænset indvirkning

på en i forvejen hårdt reguleret sektor.

KL er positive over, at lovforslaget tager hensyn til, at der efter nødind-

grebsforordningen ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes

indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet producenterne i så-

danne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser.

For KL er det af afgørende betydning, at implementeringen af nødind-

grebsforordningen ikke får uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekven-

ser for de selskaber, der er underlagt principperne om hvile -i-sig-selv og

afledt heraf også varmeforbrugerne. Det vurderes, at nærværende udkast

til lovforslaget har fundet en god balance mellem hensynet til elforsy-

ningssikkerhed og hensynet om at reducere høje energipriser hos bor-

gerne.

KL bakker i øvrigt op om Dansk Fjernvarmes høringssvar til udkast til lov-

forslaget. For mere specifikke bemærkninger til udkast til lovforslaget

henvises derfor til Dansk Fjernvarmes høringssvar.

Dato: 16. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00875

Dok. ID: 3308730

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Click here to enter text.

Dato: 16. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00875

Dok. ID: 3308730

Med venlig hilsen

Jesper Albér Madvig

Specialkonsulent

Klima og Erhverv, KL

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

24. februar 2023

1 af 4

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Ida Waagepetersen

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion, j.nr. 2022-13570

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftloven).

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at lovforslaget var vedtaget tidligere, så lovforslaget ikke

medfører lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at denne form for midlertidig lovgivning ikke bliver praksis

fremover. Særligt set i lyset af de store administrative konsekvenser sammenlignet med indgrebets

forventede provenu.

Specifikke bemærkninger

Virksomheder omfattet af bilag 2

Med lovforslagets § 3, stk. 2, 4 pkt., lægges der op til, at produktionsanlæg, der producerer

elektricitet fra råolieprodukter og fast biomassebrændsel, omfattes af et højere loft. Med EU-

forordningen er det muligt at lade andre energikilder omfatte af det højere indtægtsloft.

Gasformig biomassebrændsel har også været ramt af stigende investeringer og driftsomkostninger

blandt andet som følge af høje priser på biomasse. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til,

at gasformig biomassebrændsel også omfattes af det forhøjede indtægtsloft.

Associerede virksomheder

Efter lovforslagets §4, stk. 2, er en associeret virksomhed også omfattet af indtægtsloftet ved

handel med en elproducent. En associeret virksomhed er en virksomhed, der besidder

kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle

ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomhedens og dens

dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne, jf. lovforslagets

specielle bemærkninger til §4 på s. 91.

Associerede virksomheder til en elproducent kan være en virksomhed, der agerer som bindeled

mellem elproducenten og slutforbrugeren. Handlerne mellem de to virksomheder kan ske på

markedsvilkår.

Landbrug & Fødevarer finder det konkurrenceforvridende, at associerede virksomheder til

elproducenter er omfattet af indtægtsloftet, når deres konkurrenter, der også agerer som bindeled

mellem producenter og forbrugere, ikke er omfattet af indtægtsloftet. Elproducentens salg til tredje

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 4

part er ikke omfattet af indtægtsloftet, mens elproducentens salg til en associerede virksomhed er

omfattet. Når handlen sker på markedsvilkår, finder Landbrug & Fødevarer, at den associerede

virksomhed ikke bør være omfattet af indtægtsloftet, når øvrige mellemhandlere ikke er omfattet af

lovforslaget.

Angivelsesfrist

Efter lovforslagets § 10, stk. 3, skal der ske angivelse til Skatteforvaltningen senest d. 1. i den fjerde

måned efter afregningsperiodens udløb. Der er dermed ikke sammenfald med øvrige angivelser for

de fleste omfattede producenter. Skatteministeriet bedes oplyse baggrunden for angivelsesfristen

og oplyse, om det er muligt at ændre fristen, så der er større sammenfald med eksisterende

angivelsesfrister.

Fradrage betalingen ved opgørelse af den skattepligtige indkomst

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets §2 s. 82, at det beløb, som den

afgiftspligtige indbetaler efter loven, skal anses for en driftsomkostning, der vil kunne fradrages ved

opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår dog ikke, hvordan betalingen for december

2022 skal fradrages, hvis man har kalenderårsregnskab. Er det i 2022, eller når betalingen for

første afregningsperiode er betalt, eller når betalingen for hele perioden er betalt? Landbrug &

Fødevarer skal bede Skatteministeriet om at tilføje dette i lovforslagets bemærkninger.

Fradrage nettotab

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets §5 s. 95-96, at et realiseret nettotab fra

en baseloadkontrakt kan fratrækkes beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden

kalendermåned inden for afregningsperioden. Det er ligeledes muligt at overføre nettotabet fra

første afregningsperiode til anden afregningsperiode.

Med de nuværende formuleringer er der efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ikke muligt at

fradrage et nettotab fra anden afregningsperiode til første afregningsperiode. Landbrug &

Fødevarer skal opfordre til, at det ligeledes skal være muligt at overføre et realiseret nettotab fra

anden afregningsperiode til første afregningsperiode.

Det fremgår af bemærkningerne øverst s. 96, at hvis en baseloadkontrakt kun dækker december

2022, mens en ny kontrakt dækker 2023, så er det ikke muligt at fradrage et evt. nettotab fra

december 2022 i 2023. Da der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, og

baseloadkontrakterne potentielt blev indgået inden lovgivningen, herunder EU-aftalen, var kendt,

bør det være muligt at fradrage nettotabet for 2022 i 2023, hvis der fortsat er indgået en

baseloadkontrakt i 2023.

Ikrafttræden

Lovforslaget finder anvendelse på indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret fra og

med d. 1. december 2022 til og med d. 30. juni 2023, men forventes fremsat i anden halvdel af

marts og derefter behandling i Folketinget. Det betyder, at en væsentlig del af perioden allerede er

gået, når lovforslagets vedtages. Der er dermed tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Landbrug & Fødevarer er dog opmærksom på, at forordningen er fra d. 6. oktober 2022, og at der

har været Folketingsvalg og regeringsdannelse i den efterfølgende periode.

Men Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at det havde været en prioritering at sende dette

lovforslag i høring og få lovforslaget vedtaget tidligere for at skabe klarhed for de omfattede

producenter. Alternativet er lade lovforslaget få virkning senere.

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 4

Følgende fremgår af den svenske regerings forslag til implementering af forordningen i Sverige

”Regeringens förslag: Den föreslagna lagen om skatt på överintäkter från el ska träda i kraft den 1

mars 2023 och tillämpas första gången för el som matas in i mars 2023. Ändringarna i

skatteförfarandelagen ska träda i kraft den 1 mars 2023.”

Efter Landbrug & Fødevarers forståelse betyder det, at reglerne først har virkning fra 1. marts 2023

i Sverige. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre Skatteministeriet til at undersøge muligheden

for senere ikrafttrædelse i Danmark nærmere.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Det fremgår af lovforslagets afsnit 3 om økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige på s. 73, at de implementeringsmæssige

konsekvenser for Skatteforvaltningen skønnes at udgøre 0,1 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023 og

4,0 mio. kr. i 2024 og 2,0 mio. kr. i 2025. Det fremgår endvidere, at udgifterne blandt andet vedrører

vejledning og kontrol.

Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at de implementeringsmæssige konsekvenser er størst i

2024, hvor indtægtsloftet ikke længere er gældende. Det kunne tyde på, at der er mere fokus på

kontrol end vejledning. Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at der er mere fokus på vejledning

end kontrol.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det fremgår af forslagets afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv. på s. 75, at ”Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer samlet set, at de

kvartalsvise administrative omkostninger udgør 2-23 mio. kr., inkl. kontrol.”

Loven finder anvendelse på indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret fra og med d. 1.

december 2022 til og med d. 30. juni 2023.

Som Landbrug & Fødevarer læser det, så medfører afsnittet om administrative konsekvenser, at

lovforslaget potentielt vil medføre administrative konsekvenser på 46 mio. kr. for et halvt år.

Set i lyset af, at der forventes et merprovenu efter adfærd og tilbageløb på 0,4 mia. kr., så svarer de

administrative konsekvenser til ca. 10 pct. af merprovenuet, hvilket er meget højt.

Omfattede virksomheder, kommunikation og vejledning

Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre Skatteministeriet og Skattestyrelsen til at kommunikere til

de virksomheder, der er omfattet af indtægtsloftet. Efter Landbrug & Fødevarers forståelse, så har

Energinet en oversigt over energiproducenter og dermed også de omfattede producenter.

Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at omfattede producenter orienteres og vejledes om

indtægtsloftet.

https://www.regeringen.se/contentassets/05f0b03ea34b48bb9bb94b0108c330e7/extra-andringsbudget-for-2023--tillfallig-skatt-

pa-vissa-elproducenters-overintakter-prop.-20222358.pdf

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 4

Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Chefkonsulent

Erhverv

M +45 4024 9064

E [email protected]

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ida Waagepetersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

3. februar 2023 09:05

Lovgivning og Økonomi

Ida Waagepetersen

VS: Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion

(indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)

Høringsbrev.pdf; Resumé.pdf; Udkast til lov om et loft over indtægter fra

elproduktion.pdf; Høringsliste.pdf

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære Jer

Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til ”Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion

(indtægtsloftsloven)”.

Venlig hilsen

Lene Tellund Reis

Kundekonsulent

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette

e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Ida Waagepetersen <[email protected]>

Sendt:

27. januar 2023 11:28

Til:

Ida Waagepetersen <[email protected]>

Emne:

Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)

Til høringsparter

Der vedlægges forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

fredag den 24. februar

2023.

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med henvisning til journalnummer 2022-

13570. Der bedes samtidig sendes en kopi til

[email protected].

Med venlig hilsen

Ida Waagepetersen

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377972

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Returadresse: Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 4., 1612 København V

24. februar 2023

Kontakt

Send post til

Skatteankestyrelsen her

Skatteankestyrelsen.dk

Telefon

33760909

Sagsbehandler

Signe Ebbesen

Direkte telefon

33760803

Vores sagsnr.

22-0100490

Skatteministeriets Departement

Fremsendes pr. e-mail til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Jeres sagsnr.:

2022-13570

Høringssvar - forslag til Lov om et loft over indtægter fra elproduktion (ind-

tægtsloftsloven)

Skatteankestyrelsen har den 27. januar 2023 modtaget forslag til Lov om et loft over ind-

tægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) fra departementet.

Skatteankestyrelsen bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en delt administra-

tion mellem henholdsvis told- og skatteforvaltningen og klima-, energi og forsyningsmini-

steren. Styrelsen hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at skatteforvaltningslovens al-

mindelige processuelle regler vedrørende klage – med de i selve lovforslaget foreslåede

tilpasninger – vil finde anvendelse på afgørelser, som efter den foreslåede lov er truffet i

første instans af henholdsvis told- og skatteforvaltningen og klima-, energi og forsynings-

ministeren. Styrelsen finder det positivt, at der med den foreslåede klagemodel er lagt

op, at klageprocessen overordnet følger den model, der kendes og anvendes i dag.

Skatteankestyrelsen bemærker, at der på baggrund af lovforslaget kan forventes et antal

nye klagesager af en karakter, som klagemyndighederne ikke beskæftiger sig med i dag

og har erfaring med. På baggrund af lovforslaget forventer styrelsen, at der vil være tale

om klagesager, som i deres indhold må antages at være relativt omfattende og potentielt

af ganske kompleks karakter.

Venlig hilsen

Henrik Klitz

Side 1 af 1

Vi sikrer uafhængig behandling af din klage

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren