L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 68 Bilag 1
Offentligt

22. marts 2023

J.nr. 2022 - 13570

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ARI - Affalds- og Res-

sourceindustrien

ARI bemærker, at forslaget bør

have fokus på at begrænse reelle

merindtægter på salg af elektricitet,

hvor salg er formålet med produk-

tionen og ikke en accessorisk akti-

vitet.

ARI bemærker, at affaldsforbræn-

dingsanlæg har valgt at være

brutto- eller nettoafregnet på deres

salg af el. Anlæggene har et bety-

deligt egetforbrug af el og bruger i

perioder hele deres elproduktion

selv. Et skifte mellem afregnings-

former, så anlæg afregnes efter

brutto- eller nettoprincippet, kræ-

ver godkendelse af Energistyrel-

sen. ARI opfordrer til, at der kun

bliver betalingspligt for nettosalget

af el, uanset om selskabet er

brutto- eller nettoafregnet. I mod-

sat fald opfordres Energistyrelsen

til at give ansøgninger om omlæg-

ning til nettoafregning tilbagevir-

kende kraft.

ARI bemærker, at Fortum, som

brænder farligt affald, har fået di-

spensation fra elforsyningslovens §

75, stk. 3, og varmeprisen er regu-

leret af varmeforsyningsloven og

er således reelt begrænset som be-

skrevet i bemærkningerne til § 8,

nr. 2. ARI opfordrer til, at Fortum

omfattes af undtagelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at det alene er

den elektricitet, som producenter

opnår indtægter fra, der bliver om-

fattet af loftet, hvis betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldte.

Der er ikke længere hjemmel til at

nettoafregne for nye anlæg eller at

skifte fra øjebliksafregning til time-

baseret nettoafregning. Hjemme-

len ophørte med PSO-ordningens

udløb ved udgangen af 2021. Der-

med er nettoafregningsordningen

for nye anlæg ligeledes ophørt.

Det bemærkes, at kraftvarmean-

læg, herunder affaldsforbrændings-

anlæg med kraftvarmeproduktion,

der ikke opgør de nødvendige om-

kostninger, der kan indregnes i

varmeprisen efter kapitel 4 i var-

meforsyningsloven på grundlag af

en regnskabsmæssig opdeling, er

undtaget betalingspligten på

samme måde som affaldsforbræn-

dingsanlæg omfattet af elforsy-

ningslovens § 75, stk. 3, jf. forsla-

gets § 9, nr. 2 (§ 8 i høringsver-

sion). Yderligere bemærkes det, at

affaldsforbrændingsanlæg med

kraftvarmeproduktion ligeledes er

omfattet af forslagets § 6, der fast-

lægger, at ved opgørelsen af de re-

aliserede markedsindtægter efter §

Side 2 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

3, stk. 2, fratrækkes den del af må-

nedens bruttoindtægter opgjort ef-

ter § 4, der anvendes til at reducere

varmeprisen eller affaldstaksten.

–

Danmarks Al-

mene Boliger

BL anerkender behovet for regule-

ring, men indføres reglerne uden

hensyn til sektorintegration mel-

lem el- og varmeproduktion, er BL

bekymret for den afledte effekt på

fjernvarmeområdet og eludbuddet,

herunder på varmeprisen i de al-

mene boliger. BL bemærker, at de

midlertidige regler giver mulighed

for en evaluering af deres effekt på

markedet.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at lovforslaget

indeholder en undtagelse for ind-

tægter fra elproduktion på affalds-

forbrændingsanlæg og på kraftvar-

meanlæg i det omfang, at elindtæg-

ten overføres til varmesiden. Det

er således ministeriets vurdering, at

forslaget tager hensyn til sektorin-

tegrationen mellem el- og varme-

produktion.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening har

tilkendegivet, at de ikke ønsker at

afgive bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at ind-

tægtsloftet er en særskat, der hver-

ken er god for forbrugerne, kli-

maet eller bestræbelserne på at

slippe af med russisk gas. Dansk

Erhverv advarer mod brugen af

ekstraordinær beskatning, der ind-

føres ad-hoc, og at det medfører

usikkerhed og forventeligt færre

investeringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at indtægtslof-

tet som udgangspunkt ikke vurde-

res at have en nævneværdig struk-

turel indvirkning på investerings-

omfanget, herunder VE-udbyg-

ning.

Indtægtsloftet og EU's varslede el-

markedsreform kan dog bidrage til

usikkerhed om de fremtidige vilkår

for VE for markedsaktørerne, hvil-

ket ikke kan udelukkes at påvirke

VE-udbygningen. Det er dog ikke

muligt at vurdere den konkrete ef-

fekt heraf.

Side 3 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv bemærker, at et

indtægtsloft vil begrænse VE-ud-

bygningen som følge af et svagere

prissignal, der reducerer incita-

mentet til at opstille ny vind- eller

solenergi, der mindsker forsy-

ningssikkerheden, forvrider mar-

kedets prissignal og fører til sam-

fundsøkonomisk tab. Dansk Er-

hverv bemærker, at indtægtsloftet

vil medføre regulatorisk usikker-

hed, da forslaget har bagudrettet

virkning, hvilket går ud over mar-

kedets villighed til at foretage nye

investeringer. Samme virkning vil

et permanent indtægtsloft have.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Dansk Erhverv bemærker, at regu-

latorisk usikkerhed og arbitrær

ekstrabeskatning vil gøre EU min-

dre attraktiv for grønne investerin-

ger sammenholdt med den mod-

satrettede tendens i USA med In-

flation Reduction Act.

Dansk Erhverv er skeptisk overfor

præmissen om overnormale profit-

ter på VE-området og anfører, at

overnormal profit er et fagøkono-

miskbegreb, som betegner en pro-

fit, der typisk kun vil fremkomme,

hvis der er tale om udnyttelse af en

knap ressource, fx naturressourcer,

monopollignende tilstande eller i

tilfælde af anden meget svag kon-

kurrence. Dansk Erhverv anfører,

at vind og sol ikke er knappe res-

sourcer, og at der er international

konkurrence på området. Dansk

Erhverv anerkender, at forordnin-

gen er en bunden opgave for

Det følger af forordningens artikel

20, stk. 1, at senest den 30. april

2023 foretager Kommissionen en

evaluering af forordningens kapitel

II (indtægtsloftet) i lyset af elprisen

og Unionens generelle elforsy-

ningssituation. Regeringen følger

Kommissionens arbejde med eva-

lueringen af indtægtsloftet og for-

slag til elmarkedsreform.

Side 4 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regeringen, og at regeringen med

sit forslag implementerer indtægts-

loftet

med henblik på at begrænse skade-

virkningerne for forbrugere, er-

hvervslivets investeringer og grøn

omstilling. Dansk Erhverv opfor-

drer regeringen til, at aktivt arbejde

for, at indtægtsloftet ikke forlæn-

ges.

Dansk Erhverv hilser velkom-

ment, at der tages hensyn til pris-

sikringsaftaler, og at tab kan fra-

drages ved opgørelsen af bereg-

ningsgrundlaget i andre måneder

for at understøtte producenter, der

har sæsonbestemt indtjening.

Det bemærkes, at det kun er ved

baseloadkontrakter, jf. forslagets §

5, at tab kan anvendes til modreg-

ning i beregningsgrundlaget i andre

måneder eller eventuelt fremføres

fra første afregningsperiode til

modregning i den anden afreg-

ningsperiode.

Dansk Erhverv værdsætter, at re-

geringen ikke vil lade indtægtslof-

tet eller anden særbeskatning om-

fatte energihandlere, da det vil

have negative konsekvenser for

forsyningssikkerheden, statskas-

sen, den grønne omstilling og

Danmarks førerposition inden for

international energihandel. Hvis

vilkårene forværres for energihan-

del, er der en risiko for, at bran-

chen flytter udenlands, hvilket vil

medføre et varigt milliardtab i pro-

venu. Dansk Erhverv finder det

afgørende, at forordningen ikke

overimplementeres med en beskat-

ning af energihandel og bemærker,

at langt størstedelen af energihand-

lens omsætning sker i udlandet.

Lovforslaget har til formål af gen-

nemføre nødindgrebsforordnin-

gens obligatoriske indtægtsloft, og

en evt. særbeskatning af fx uaf-

hængige mellemhandlere falder

derfor uden for rammerne af for-

slaget. Lovforslaget indebærer, at

hvis salg sker via en interessefor-

bundet mellemhandler, medregnes

mellemhandlerens indtægter ved

videresalget ved opgørelsen af de

markedsindtægter, som indtægts-

loftet gælder for. Dette skal med-

virke til at hindre omgåelse af ind-

tægtsloftet via fx mellemhandler

inden for en koncern.

Hvis producenten sælger til en

ikke-interesseforbundet mellem-

handler, er det producentens brut-

toindtægter ved salget til mellem-

handleren, der medregnes ved

Side 5 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opgørelsen af de markedsindtæg-

ter, som indtægtsloftet gælder for.

Til bruttoindtægterne vil også

skulle medregnes værdien af evt.

andre modydelser end penge, som

mellemhandleren yder producen-

ten som vederlag for elektriciteten.

Dansk Erhverv finder det særdeles

problematisk, at forslaget vil have

virkning med tilbagevirkende kraft.

Dansk Erhverv henviser til Sve-

rige, hvor indtægtsloftet har virk-

ning og træder i kraft den 1. marts

2023. Dansk Erhverv opfordrer til,

at forslaget får virkning fra samme

dato.

Nødindgrebsforordningen har di-

rekte virkning i dansk ret. Ind-

tægtsloftet finder efter forordnin-

gens artikel 6 anvendelse fra den 1.

december 2022 til den 30. juni

2023.

For at understøtte forordningens

gennemførelse skal der vedtages

national følgelovgivning, der bl.a.

regulerer, i hvilket omfang forord-

ningens muligheder for at fastsætte

undtagelser fra indtægtsloftet skal

udnyttes ved gennemførelsen i

Danmark. Denne følgelovgivning

vil have virkning fra samme tids-

punkt.

Dansk Erhverv bemærker, at asso-

cierede virksomheder bliver for-

skelsbehandlet ift. tredjepart på af-

taler, der er indgået på samme

markedsbaserede vilkår. Dansk

Erhverv opfordrer til, at associe-

rede virksomheder ikke omfattes.

Indtægtsloftet er udformet efter en

model, hvor der ved beregningen

af de realiserede markedsindtægter

tages hensyn til gevinst og tab ved

enten videresalg gennem eller pris-

sikring via et selskab, der er kon-

cern- eller interesseforbundet med

producenten.

Til kredsen af interesseforbundne

medregnes virksomheder, der efter

reglerne i årsregnskabsloven skal

anses for associerede virksomhe-

der, herunder en associeret virk-

somhed i forhold til et selskab i en

koncern, hvori producenten enten

Side 6 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgår eller er en associeret virk-

somhed.

Denne afgrænsning tjener et dob-

belt formål, idet den bidrager til at

sikre mod omgåelse af indtægtslof-

tet, og bidrager til at sikre, at reg-

lerne om indtægtsloftet ikke med-

fører, at der udløses en betalings-

pligt for indtægter, der faktisk ikke

er realiseret. I sidstnævnte hen-

seende indebærer medtagelsen af

associerede virksomheder i kred-

sen af interesseforbundne parter

fx, at et tab på en prissikringsaftale

vil kunne medregnes ved opgørel-

sen af betalingsgrundlaget, når af-

talen er indgået af et selskab i en

koncern, der ejer en andel af pro-

ducenten, som kun er tilstrækkelig

stor til, at producentvirksomheden

er en associeret virksomhed i for-

hold til koncernen.

Det er vurderingen, at medtagelsen

af associerede virksomheder i

kredsen af interesseforbundne

virksomheder medvirker til at sikre

en hensigtsmæssig opgørelse af be-

regningsgrundlaget, herunder fordi

det indebærer, at tab vil kunne

medregnes i beregningsgrundlaget

i en situation som den beskrevne.

Dansk Erhverv bemærker, at det

bør fremgå tydeligere af §§ 4 og 7,

at indtægterne fra elproduktion

ikke dobbeltbeskattes. Eksempel-

vis bør finansielle positioner, som

kun indirekte er forbundet med

den faktiske elproduktion, ikke

være inkluderet i

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at det betalingsplig-

tige beløb skal anses for en fra-

dragsberettiget driftsomkostning

efter skattelovgivningens alminde-

lige regler. Der sker således ikke en

dobbeltbeskatning af indtægter fra

elproduktion.

Side 7 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningsgrundlaget, idet der el-

lers kan ske dobbeltbeskatning.

Det realiserede nettoresultat af

prissikringsaftaler, der er indgået

med henblik på afdækning af pris-

risici forbundet med den forven-

tede produktion, indgår ved opgø-

relsen af det betalingspligtige be-

løb. Opnås der en nettogevinst på

en sådan prissikringsaftale, og

denne gevinst isoleret set udløser

en betaling efter de foreslåede reg-

ler, vil også denne betaling være

fradragsberettiget i den skatteplig-

tige indkomst.

Det bemærkes, at det kun er netto-

resultatet af prissikringsaftaler, der

er indgået med henblik på afdæk-

ning af prisrisici forbundet med

produktionen, der medregnes i be-

regningsgrundlaget. Resultatet af

andre finansielle kontrakter, her-

under fx aftaler indgået i spekulati-

onshensigt, indgår ikke i bereg-

ningsgrundlaget.

Dansk Erhverv bemærker, at ind-

tægtsloftets dårlige samfundsøko-

nomi ses i provenuberegningerne

med et dødvægtstab på hele 77, 8

pct. i faktiske priser og 80, 5 pct.

ved en gennemsnitlig afregnings-

pris på 50 pct. over gennemsnittet.

Dansk Erhverv bemærker, at be-

skatningen skulle give 1 mia. kr.,

men giver 200-230 mio. kr., der

kan blive 0 kr. Beskatningsbaser

med store dødvægtstab bør und-

gås.

Den nationale følgelovgivning

fastsat, så elmarkedet påvirkes

mindst muligt. I udgangspunktet

er der ligeledes begrænsede sam-

fundsøkonomiske omkostninger

ved at opkræve midlertidige skatter

og afgifter af grundlag, der har ka-

rakter af såkaldte wind fall gevin-

ster. Forordningen må dog forven-

tes at give anledning til omkostnin-

ger til at ændre og tilrettelægge

kontrakter mv., så betalingsforplig-

telsen minimeres. Disse omkost-

ninger vil være en samfundsøko-

nomisk omkostning. Der er ikke

skønnet over forordningens

Side 8 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mulige samfundsøkonomiske om-

kostninger.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme bemærker, at

forslaget på rimelig vis tager højde

for forskellig regulering af affalds-

energien og kraftvarmeværkerne.

Særligt ved forskellen i opgørelses-

metoden for de selskaber, der har

regnskabsmæssig adskillelse mel-

lem elindtjening og varme- hhv.

affaldsproduktion. Forslaget un-

derstøtter formålet med forordnin-

gen om at imødegå høje energipri-

ser.

Dansk Fjernvarme bemærker, at

det er deres opfattelse, at der er

lighedstegn mellem ”produktions-

anlæg” og ”afregningspunkt til el-

nettet”,

så virksomhederne sælger

strøm på markedet baseret på op-

gørelser i tilslutningspunktet til el-

nettet, men at der bag en tilslut-

ning godt kan være flere fx vind-

møller. Dansk Fjernvarme anbefa-

ler, at dette præciseres i lovforsla-

get.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at forslaget er

tilrettet, så det fremgår af bemærk-

ningerne, at det er nettilslutningen,

der er afgørende for, hvorvidt der

er tale om et ”produktionsanlæg”,

jf. elmarkedsforordningens artikel

2, nr. 28. Såfremt et modul har

egen nettilslutning, vil der være

tale om et produktionsanlæg. Be-

står et anlæg af flere moduler, der

har én fælles nettilslutning, vil der

også være tale om ét produktions-

anlæg.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger til forslagets §§ 1 og 2.

Dansk Industri tager positivt

imod, at forslagets §§ 3, 4 og 5 ta-

ger hensyn til fastpris- og prissik-

ringsaftaler, ved at nettoeffekterne

fradrages i afgiftsgrundlaget.

Dansk Industri bemærker, at

Ved opgørelsen af beregnings-

grundlaget tages der hensyn til re-

sultatet af prissikringsaftaler, der er

indgået med henblik på afdækning

af prisrisici, der er forbundet med

den forventede produktion i de

Side 9 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

prissikringsaftaler, der allerede var

indgået ved de foreslåede bestem-

melser ikrafttrædelse, ikke påvir-

kes, og at loftet primært rammer

spotprismarkedet.

afregningsperioder, der er omfattet

af indtægtsloftet. Dette gælder

også prissikringsaftaler, der er ind-

gået før lovens ikrafttræden.

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger til §§ 6 og 7, og støtter und-

tagelserne i § 8, da de bidrager til

grøn omstilling og gør forslaget

nemmere at administrere.

Dansk Metal

Dansk Metal bemærker, at i en tid

med krig og energikrise i Europa,

er det forsvarligt med et midlerti-

digt indgreb for at imødekomme

de høje priser. Dansk Metal be-

mærker, at det har stor betydning

for industrien og lønmodtagere,

der har oplevet et historisk fald i

deres købekraft.

Dansk Metal støtter at der indføres

et indtægtsloft og mener mellem-

handlere burde være omfattet, da

det medfører en skævvridring og

uigennemsigtighed på elmarkedet

til skade for forbrugerne.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Dansk Metal finder, at det er svært

at definere overnormal profit.

Dansk Metal afstår fra at kom-

mentere på, om den foreslåede

model er meningsfuld ud fra et

hensyn om, at overnormal profit

bør beskattes.

Dansk Retursystem

Ingen bemærkninger.

Side 10 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DANVA

DANVA bifalder, at vandforsynin-

ger og spildevandsselskaber frita-

ges fra indtægtsloftet, da det giver

vandforsyninger og spildevandssel-

skaber incitament til en øget pro-

duktion af grøn el, og er et positivt

eksempel på sektorkobling.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at udkastet

ikke umiddelbart giver anledning

til bemærkninger. Datatilsynet for-

udsætter, at reglerne i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyt-

telsesloven vil blive iagttaget ved

evt. behandling af personoplysnin-

ger.

European Energy

European Energy bemærker, at

forordningen skaber udfordringer

for producenter af VE, da den be-

skatter grøn strøm i stedet for at

ensrette beskatningen mellem alle

energiformer. European Energy

bemærker, at Finland beskatter alle

energiselskabers overnormale pro-

fitter, hvilket den danske regering

burde skele til.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at det fremgår

af forordningen, at indtægtsloftet

gælder for teknologier med mar-

ginalomkostninger, der er lavere

end loftet, fx vind- og solenergi,

atomkraft eller brunkul.

European Energy kvitterer for en

fornuftig implementering. Det bør

fremgå af forslaget, at forordnin-

gen ikke kan forlænges, og at det

ikke ændres.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar ved-

rørende Kommissionens evalue-

ring af indtægtsloftet.

Det fremgår af forordningen, at

Kommissionen navnlig, hvis det er

begrundet i de økonomiske om-

stændigheder eller elmarkedets

funktion i Unionen og i de enkelte

medlemsstater, kan foreslå at for-

længe forordningens

Side 11 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendelsesperiode, ændre ind-

tægtsloftet i artikel 6, stk. 1, og kil-

derne til elproduktion i artikel 7,

stk. 1 eller på anden måde ændre

kapitel II.

European Energy opfordrer til en

implementering pr. 1. marts 2023,

som andre lande har valgt, hvor

lovgivningen ikke har været på

plads. European Energy bemær-

ker, at forslagets indhold først blev

kendt ifm. høringen, og finder lov-

givning med tilbagevirkende kraft

yderst problematisk.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

European Energy understreger, at

forslaget indfører en administrativ

tung byrde. Det fulde dokumenta-

tionskrav bør kun gælde, hvor ind-

tægterne overstiger loftet eller ved

kontrol.

Producenter, der er betalingsplig-

tige, skal efter udløbet af hver af-

regningsperiode angive det beløb,

der skal betales. Angivelsen skal

foretages i en digital blanket på

skat.dk. Hvis producenten ikke har

indtægter over loftet og dermed

heller ikke en betaling at foretage,

skal dette ligeledes angives i blan-

ketten. Der skal ikke vedlægges

yderligere dokumentation ved an-

givelsen, men producenterne skal

kunne fremvise dokumentation for

angivelsen, hvis kontrolmyndighe-

den efterfølgende anmoder herom.

Eurowind

Eurowind bemærker, at forordnin-

gen risikerer at underminere tilli-

den til rammevilkårene for investe-

ringer i VE og opfordrer til, at for-

slaget ikke forlænges, og at denne

ikke kan ændres.

Der henvises til kommentaren til

European Energys høringssvar.

Side 12 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Eurowind bemærker, at priserne er

faldet siden vedtagelsen af forord-

ningen, og at det nuværende pris-

niveau ikke længere kan begrunde

indførelsen af indtægtsloftet. Eur-

wind henviser til spotprisen i Vest-

danmark og Østdanmark. Euro-

wind bemærker, at forslagets pro-

venu ikke er proportionalt med de

administrative omkostninger for

elproducenterne. Eurowind be-

mærker, at provenuet er opgjort

pba. en forwardpris fra december

2022 og gør opmærksom på, at

spotprisen er tæt på halveret fra

december til januar, hvilket under-

streger usikkerheden.

Der er stor usikkerhed om de

fremtidige elpriser. Lavere elpriser

vil reducere de potentielle indtæg-

ter under indtægtsloftet.

Eurowind finder det hensigtsmæs-

sigt, at loftet gælder for realiserede

indtægter. Månedlige opgørelser

med hensyn til prissikringsaftaler

vil give et retvisende billede. Desu-

den vil forslaget medføre en ufor-

holdsmæssig administrativ byrde.

Eurowind opfordrer til, at hvis et

indtægtsgrundlag ikke er tæt på

loftet, skal der ikke udarbejdes en

opgørelse. Det bør fremgå af lov-

forslagets kap. 5, at der ikke er en

afrapporteringsforpligtelse, så-

fremt en producent ikke er skatte-

pligtig efter forslaget.

Der henvises til kommentaren til

European Energys høringssvar.

Eurowind finder, at det er proble-

matisk og potentielt må anses som

lovgivning med tilbagevirkende

kraft, at loven efter forslaget skal

have virkning fra den 1. december

2022. Flere måneders elproduktion

kan allerede være afregnet og

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Side 13 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udbetalt til fx ejere samt blive van-

skeliggjort af det afsluttede regn-

skabsår. Eurowind henviser til

Sverige, hvor loftet har virkning

fra den 1. marts 2023, og opfor-

drer til, at forslaget får virkning fra

samme dato.

Eurowind bemærker, at forslaget

vil udgøre en forskelsbehandling af

associerede virksomheder til pro-

ducenter, uanset at aftalerne er

indgået på samme vilkår som med

en tredjepart. Eurowind bemærker,

at henvisningen til ligningslovens §

2 har utilsigtede konsekvenser og

bør ændres, så associerede virk-

somheder ikke er omfattet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

om baggrunden for medtagelsen af

associerede virksomheder i kred-

sen af interesseforbundne parter.

Eurowind bemærker, at forslaget

bør sigte mod at undgå dobbeltbe-

skatning. Dobbeltbeskatning kan

finde sted, når salg af elproduktion

finder sted i spotmarkedet og er

omfattet af beskatning, men der

også sker beskatning af en efterføl-

gende finansiel position, som kan

dække fx en hel portefølje af el-

produktion eller være forbundet

med udviklingen i råvaremarke-

derne. Lovforslaget bør derfor æn-

dres, så det sikres, at der ikke sker

dobbeltbeskatning ved, at finan-

sielle positioner, som kun indirekte

er forbundet med faktisk elpro-

duktion, ikke bør inkluderes i be-

skatningsgrundlaget.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

herunder at de foreslåede regler

ikke udløser dobbeltbeskatning, og

at kun resultatet af finansielle afta-

ler indgået med henblik på afdæk-

ning af prisrisici forbundet med

den forventede produktion med-

regnes ved opgørelsen af bereg-

ningsgrundlaget.

I forhold til eksemplet skal det til-

føjes, at hvis der er tale om et salg

til en spotmarkedpris over ind-

tægtsloftet, vil det ofte forholde sig

således, at der isoleret set udløses

et tab på en eventuel finansiel af-

tale, der har skullet prissikre den

producerede elektricitet. I sådanne

tilfælde vil medregning af nettore-

sultatet på prissikringsaftalen ned-

bringe beregningsgrundlaget.

Side 14 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Eurowind opfordrer til, at der på

europæisk niveau igangsættes et ar-

bejde, der sikrer en hensigtsmæssig

implementering i alle medlems-

lande.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

EY bemærker, at der er aktører i

Danmark, hvis anlæg har ren el-

produktion fra fx vindmøller eller

solceller, som anvender hele elind-

tægten til at reducere varmeprisen

for deres varmeforbrugere. Efter

EY’s opfattelse bør undtagelsen

efter lovforslagets § 8 også omfatte

sådanne rent elproducerende an-

læg, hvis elindtægterne indgår fuldt

ud ved opgørelsen af grundlaget

for varmepriser. I modsat fald vil

prisloftet på elproduktion medføre

forhøjede varmepriser for de var-

meværker, som ejer vindmøller el-

ler solceller.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at ifølge for-

ordningen er indtægter fra elpro-

duktion fra vindmøller og solceller

som udgangspunkt omfattet af lof-

tet over markedsindtægter. Ind-

tægtsloftet finder dog ikke anven-

delse på producenter, hvis indtæg-

ter allerede er begrænset som følge

af statslige eller offentlige foran-

staltninger. Som det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, for-

tolker Klima-, Energi og Forsy-

ningsministeriet forordningen såle-

des, at reguleringen i varmeforsy-

ningsloven og elforsyningslovens §

75, stk. 3, indebærer, at elindtægter

fra selve kraftvarmeanlægget eller

affaldsforbrændingsanlægget ikke

skal omfattes af indtægtsloftet i det

omfang, de overføres til varmefor-

brugerne. Det vurderes, at fortolk-

ningen ikke kan udstrækkes til at

omfatte indtægter fra elproduk-

tion, som ikke er omfattet af pris-

reguleringen i varmeforsyningslo-

ven eller elforsyningslovens § 75,

stk. 3, eller underlagt anden statslig

regulering, der begrænser elindtæg-

terne.

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

FH har afgivet et samlet hørings-

svar for forslag til indtægtsloftet

Side 15 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og forslag til midlertidigt solidari-

tetsbidrag.

FH finder det nødvendigt med po-

litisk handling i en tid med høje

energipriser og anerkender ønsket

om at omfordele til de husholdnin-

ger, der er hårdt ramt af inflation.

FH bemærker, at forslaget medfø-

rer et begrænset provenu, da der

foretages en minimumimplemente-

ring og finder det urimeligt, at man

ikke er gået længere.

Der er ved udformningen af for-

slaget lagt vægt på en model, der

kan implementeres og administre-

res af myndighederne og elprodu-

centerne, og som bl.a. tager højde

for både elforsyningssikkerhed,

hvile-i-sig-selv-princippet og admi-

nistrerbarhed.

FH har forståelse for, at indtægts-

loftet vil være problematisk at ind-

føre med tilbagevirkende kraft,

men at det efterlader en ekstraor-

dinær indtjening i 2022, som kun-

derne har betalt, og selskaberne

ikke har betalt ekstra skat af.

Forordningens regler om indtægts-

loftet finder anvendelse fra og med

den 1. december 2022 til og med

den 30. juni 2023.

FH bemærker, at mellemhandlere

ikke er omfattet, da der ikke er

fundet en model. FH forstår, at af-

grænsningen kan være problema-

tisk fsva. loftet, men det er mærk-

værdigt, at man ikke kan målrette

lovgivningen mod de selskaber,

der tilvejebringer hovedparten af

deres omsætning gennem handel

med fx el og gas.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

FH mener, at forslaget ikke til-

strækkeligt bidrager til en omfor-

deling af de ekstraordinært over-

skud fra 2022 fra energisektoren.

FH henviser til en analyse fra

HBS-Economics. FH bemærker,

at med en større politisk vilje

Forordningens regler om indtægts-

loftet finder anvendelse på indtæg-

ter fra salg og levering af elektrici-

tet, der er produceret på anlæg, der

anvender energikilderne som opli-

stet i forslagets § 2.

Side 16 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne man have beskattet de store

overskud fra hele energisektoren.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk støtter for-

slaget og hæfter sig ved, at et sam-

let EU vurderer, at situationen

kræver særlige tiltag.

Forbrugerrådet Tænk mener, at

mellemhandlere skal beskattes af

deres overprofit. Produktions- og

distributionsselskaber er vigtige for

investeringer i grøn omstilling, ud-

bygning af elnettet og dermed lave

priser for forbrugere. Mellemhand-

lere bidrager ikke med sådanne in-

vesteringer. Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at beskatningen af pro-

duktionsselskaber skal sikre, at de

fortsat kan investere i grøn omstil-

ling af elsektoren.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk mener, at de

svage forbrugere skal hjælpes.

Kompensationen bør være midler-

tidig og begrænset til de mest ud-

satte forbrugere.

Med Aftale om inflationshjælp af

10. februar 2023 er regeringen (So-

cialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne), Socialistisk Folkeparti,

Danmarksdemokraterne, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti, Alter-

nativet og Nye Borgerlige enige

om inflationshjælp på samlet ca.

2,4 mia. kr. Aftalepartierne er

enige om at gennemføre midlerti-

dige tiltag for at kompensere bor-

gere og virksomheder for fortsat

høje priser ved bl.a. en ekstra øko-

nomiske støtte til modtagere af æl-

drechecken, økonomisk ramme til

udsatte børnefamilier, midler til ci-

vilsamfundspulje til hjælp af børn i

udsatte familier og udskydelse af

Side 17 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betalingsfrister for A-skat og AM-

bidrag.

Foreningen for Rejsear-

bejdere.dk

Foreningen for Rejsearbejdere.dk

har ingen bemærkninger, men vil

følge behandling i Folketinget.

Foreningen for Rådgi-

vende Ingeniører (FRI)

FRI bemærker, at forgasningsgas

bør medtages som en undtagelse

til forslagets § 2, stk. 1, nr. 5, hvor-

efter indtægtsloftet finder anven-

delse på elproduktion fra ”biomas-

sebrændsel (fast eller gasformigt),

undtagen biomethan”, da forgas-

ningsgas ikke er biometan og en-

kelte el-producerende anlæg drives

med termisk forgasningsgas.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet gør opmærksom på, at

den foreslåede § 2 er en gengivelse

af forordningens artikel 7, stk. 1,

som fastsætter, hvilke energikilder

indtægtsloftet finder anvendelse

på. Der er ikke i forordningen

hjemmel til at undtage yderligere

energikilder fra indtægtsloftet.

Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet forstår, at der

med forslaget lægges op til for-

skelsbehandling mellem fremtidig

produktion solgt hhv. fysisk og fi-

nansielt på en langsigtet aftale. § 5

indebærer, at der bliver en særlig

adgang for aktører, der råder over

produktionsanlæg, hvor den frem-

tidige produktion er solgt fysisk på

en langsigtet aftale, til at fratrække

et evt. nettotab i en måned i bereg-

ningsgrundlaget for de efterføl-

gende måneder. Forsyningstilsynet

er betænkelig ved § 5, da fysiske og

finansielle aftaler fungerer ens ift.

risikoafdækning og pengestrømme.

Seneste udvikling har været, at der

ikke skal være forskel på at indgå

en fysisk eller finansiel langsigtet

aftale. Forsyningstilsynet bemær-

ker, at produktion solgt på finan-

sielle aftaler også sælges fysisk i de

fysiske markeder, og finansielle

Lovbestemmelsen er justeret, så

det fremgår, at den også omfatter

finansielle baseloadkontrakter.

Side 18 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aftaler dermed ikke trækker likvidi-

tet ud af det fysiske marked. For-

syningstilsynet foreslår på den bag-

grund, at forslagets § 5 ændres så-

ledes, at også finansielle aftaler bli-

ver omfattet af bestemmelsen.

Forsyningstilsynet bemærker, at

der i lovbemærkningerne ikke skel-

nes tydeligt mellem kraftvarmean-

læg med en eleffekt over 25 MW

og en eleffekt på 25 MW eller der-

under. Forsyningstilsynet har i hø-

ringssvaret præciseret den praksis,

som er omtalt i lovbemærknin-

gerne. Efter Forsyningstilsynets

forståelse af den foreslåede be-

stemmelse i § 6, stk. 1, kan kraft-

varmeanlæg med en eleffekt over

25 MW ved opgørelsen af de reali-

serede markedsindtægter efter § 3,

stk. 2, fratrække den del af måne-

dens bruttoindtægter opgjort efter

den foreslåede § 4, der anvendes til

at reducere varmeprisen. Det er

desuden Forsyningstilsynets for-

ståelse af den foreslåede bestem-

melse i § 8, stk. 1, nr. 2, at kraft-

varmeanlæg med en eleffekt på 25

MW eller derunder, som

–

i med-

før af Forsyningstilsynets praksis

for mindre anlæg

–

ikke opgør de

nødvendige omkostninger, der kan

indregnes i varmeprisen på grund-

lag af en regnskabsmæssig opde-

ling, er undtaget fra betalingsfor-

pligtelsen, jf. den foreslåede § 2.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at Forsynings-

tilsynets forståelse er korrekt. For-

slaget har dog ikke til hensigt at

fastsætte regler eller praksis for,

hvilke anlæg der kan eller skal lave

en regnskabsmæssig opdeling ved

opgørelse af de nødvendige om-

kostninger, der kan indregnes i

varmeprisen. Således er forslaget

ikke til hinder for, at kraftvarme-

anlæg med en eleffekt på 25 MW

eller derunder, der i overensstem-

melse med reglerne i varmeforsy-

ningsloven, herunder praksis, op-

gør de nødvendige omkostninger,

der kan indregnes i varmeprisen på

grundlag af en regnskabsmæssig

opdeling, ligeledes kan anvende lo-

vens § 6, stk. 1. På samme måde er

forslaget ikke til hinder for, at

kraftvarmeanlæg med en eleffekt

over 25 MW omfattes af lovens §

9, stk. 1, nr. 2 (§ 8 i høringsver-

sion), hvis kraftvarmeanlægget i

overensstemmelse med varmefor-

syningslovens regler, herunder

praksis, ikke opgør de nødvendige

omkostninger, der kan indregnes i

varmeprisen på grundlag af en

regnskabsmæssig opdeling.

På baggrund af Forsyningstilsynets

bemærkninger er der dog i lovbe-

mærkningerne tilføjet en henvis-

ning til elforsyningslovens § 75,

Side 19 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stk. 2, der ligesom varmeforsy-

ningslovens § 20, stk. 1, og § 21,

stk. 4, omhandler prisregulering.

Forsyningstilsynet bemærker, at el-

forsyningslovens § 75, stk. 3, fore-

slås ophævet i det lovforslag om

ændring af bl.a. elforsyningsloven

(Ny organisering af affaldsfor-

brændingssektoren og konkurren-

ceudsættelse af forbrændingsegnet

affald), som blev sendt i høring

den 14. februar 2023.

Indtægtsloftsloven finder anven-

delse på indtægter fra salg og leve-

ring af elektricitet produceret fra

og med den 1. december 2022 til

og med den 30. juni 2023. Det

fremgår af det forslag til ændring

af elforsyningsloven m.v., som

blev sendt i høring den 14. februar

2023, at ophævelse af elforsynings-

lovens § 75, stk. 3, foreslås at

træde i kraft den 1. januar 2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet vurderer derfor, at der

ikke er nogen uoverensstemmelse

mellem de to lovforslag.

FSR

–

danske revisorer

FSR anmoder om, at det oplyses,

om formuleringen af § 2 betyder,

at elektricitet solgt i fx 2021 til le-

vering (og produktion på kvalifice-

rede produktionsanlæg) 1. februar

2023 er omfattet af loftet. Ligele-

des anmoder FSR om at få oplyst,

om elektricitet solgt den 1. februar

2023 til levering (produktion på

kvalificerede produktionsanlæg) 1.

juli ikke er omfattet af loftet.

De rejste spørgsmål kan bekræftes.

Der er herved lagt til grund, at af-

talerne er indgået på sædvanlige

markedsvilkår og ikke er påvirket

at et eventuelt interessefællesskab,

så de ikke kan anses for at inde-

bære en omgåelse af indtægtsloftet.

FSR bemærker, at vandkraft uden

reservoir er omfattet, herunder at

det oplyses, om alle vandkraftvær-

ker, som producerer elektricitet

ved hjælp af vand fra kunstige søer

og vand, som ledes fra opdæm-

mende arealer bag dæmninger, er

undtaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bekræfter, at vandkraft-

værker med reservoir som følge af

nødretningsforordningen ikke er

omfattet af indtægtsloftet. Det er

ministeriets vurdering, at elpro-

duktion ved hjælp af vand fra kun-

stige søer eller fra opdæmmede

arealer bag dæmninger må

Side 20 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

karakteriseres som vandkraftvær-

ker med reservoir og derfor ikke

omfattes af indtægtsloftet.

FSR anmoder i relation til forsla-

gets § 4, stk. 3, om at det oplyses,

hvordan tab/gevinst fordeles, hvis

en prissikringsaftale er hægtet op

på en fastprisaftale, som kan

dække fx 65 pct. af både egenpro-

duceret og indkøbt elektricitet fra

koncernforbundne selskaber i ud-

landet og i Danmark og indkøbt

elektricitet fra tredjemand.

Spørgsmålet forstås sådan, at der

spørges til, hvordan nettoresultatet

af en prissikringsaftale skal forde-

les, hvis den dækker 65 pct. af den

elektricitet, der skal leveres efter en

fastprisaftale, som vedrører både

elektricitet produceret på egne an-

læg, elektricitet produceret på kon-

cernselskabers udenlandske anlæg

og elektricitet indkøbt fra tredje-

mand.

Den forholdsmæssige fordeling vil

i så fald i overensstemmelse med

forslaget til § 4, stk. 3, skulle fore-

tages enten på baggrund af den

mængde af den efter fastprisaftalen

leverede elektricitet, der er produ-

ceret på henholdsvis eget, kon-

cernforbundne selskabers eller

tredjemands anlæg, eller på bag-

grund af bruttoindtægterne oppe-

båret ved salget af elektricitet fra

de 3 forskellige produktionskilder.

Der kan således fx ikke - når det er

de samlede prisrisici forbundet

med levering af elektriciteten pro-

duceret på de tre forskellige kilder,

der afdækkes

–

ske henføring af

hele gevinsten eller tabet på aftalen

til den egenproducerede elektrici-

tet, heller ikke selv om denne elek-

tricitet udgør mindre end 65 pct. af

den samlede mængde elektricitet

leveret efter fastprisaftalen.

FSR bemærker, at en beskatning

på 90 pct. er en afgift i bogførings-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 21 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og regnskabsmæssig forstand. Det

er i forslaget anført, at der er tale

om en driftsomkostning, som kan

fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, men FSR

spørger, om fradragsretten ikke

bør fremgå tydeligt af loven.

Det bemærkes, at der ikke vurde-

res at være behov for at fastsætte

en udtrykkelig bestemmelse om, at

betalinger efter loven er fradrags-

berettigede, da fradragsretten føl-

ger af almindelige principper om,

hvilke udgifter der må anses for

fradragsberettigede driftsomkost-

ninger.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at når betalingen er fradragsbe-

rettiget, må det for et selskab, der

er omfattet og har kalenderårs-

regnskab, betyde, at betalingen for

december 2022 kan fradrages i

skatteopgørelsen for 2022.

Det betalingspligtige beløb vil i ek-

semplet først være fradragsberetti-

get ved indkomstopgørelsen for

indkomståret 2023, idet kravet stif-

tes den første dag efter afregnings-

perioden, jf. forslagets § 13 (§ 12 i

høringsversion).

FSR bemærker, at der endnu ikke

er indført beskatning af udenland-

ske selskabers produktion af elek-

tricitet udenfor Danmarks 12 sø-

milegrænse, men at der er et for-

slag i høring herom. FSR ønsker

bekræftet, at det kun er intentio-

nen at indtægtsloftet skal gælde for

produktion fra anlæg, der omfattet

af dansk skattepligt. FSR ønsker

endvidere bekræftet, at ”her i lan-

det” i § 2 kun omfatter Danmark

indenfor 12 sømilegrænsen.

Det er ikke hensigten, at indtægts-

loftet kun skal gælde for produ-

center, der er omfattet af de almin-

delige regler om indkomstskatte-

pligt til Danmark.

I overensstemmelse med lovens

overordnede formål bør loftet

tværtimod også finde anvendelse

på anlæg beliggende i Danmarks

eksklusive økonomiske zone, og

dette er derfor præciseret i lov-

forslagets § 2.

Greenpower Denmark

Green Power Denmark kvitterer

for den konstruktive dialog, der

har resulteret i en grundlæggende

fornuftig implementering.

Der har været et væsentligt fald i

energipriser, der ikke længere kan

begrunde indførelsen af

Side 22 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hasteindgrebet. Green Power Den-

mark bemærker, at de høje energi-

priser bør løses via socialpolitikken

og ikke med et indgreb målrettet

virksomhederne, der historisk har

sikret billig strøm og i fremtiden

skal sikre opsætningen af ny VE.

Green Power Denmark bemærker,

at udmøntningen har haft negative

implikationer for investeringsly-

sten i VE. For at opretholde tilli-

den til vilkårene for investeringer i

VE, skal det fremgå tydeligt, at

forslaget ikke kan forlænges, og

den dato ikke ændres.

Der henvises til kommentaren til

European Energys høringssvar.

Green Power Denmark finder det

problematisk, at lovgivningen har

tilbagevirkende kraft, da det er for-

bundet med stor usikkerhed og

omkostninger for de berørte sel-

skaber og investorer. Green Power

Denmark henviser til Sverige og

bemærker, at siden 1. december

2022 kan flere måneders elproduk-

tion være afregning og udbetalt til

fx ejere og bliver vanskeliggjort af,

et fx afsluttet regnskabsår. Green

Power Denmark opfordrer til, at

loftet tidligst gælder fra den 1.

marts 2023, og ideelt efter vedta-

gelsen.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Green Power Denmark bemærker,

at månedlige opgørelser under

hensyntagen til prissikringsaftaler

vil give et retvisende billede af pro-

ducenternes indtægter. Green Po-

wer Denmark anbefaler, at det i §§

4 og 7 præciseres, at forslaget ikke

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Side 23 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har til hensigt at indføre dobbelt-

beskatning.

Green Power Denmark forstår, at

indtægtsloftet alene er målrettet

producenterne. Sammenholdt med

udmeldinger fra myndigheder og

det politiske niveau om ikke at

inddrage handelsledet, er det til

stor bekymring for Green Power

Denmark, at forslaget er formule-

ret så uklart om, hvem der er om-

fattet. De anbefaler, at det præcise-

res, at betalingspligten påhviler

producenter, der har ”indtægter fra

produktion af elektricitet”.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Green Power Denmark bemærker,

at koncerner med integrerede han-

delsfunktioner og associerede virk-

somheder vil blive forskelsbehand-

let ift. producenter, der indgår af-

taler med en tredjepart. Green Po-

wer Denmark opfordrer til, at det

præciseres, at der ikke skal ske be-

skatning i detail- og mellemhan-

delsledet.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Green Power Denmark bemærker,

at begrænsning i adgangen til at

fremføre tab på alene fysiske base-

load kontrakter er en utilsigtet for-

skelsbehandling af to typer af ri-

siko, der dækker den samme risiko.

Green Power Denmark anbefaler,

at finansielle baseloadkontrakter

omfattes af reglerne.

Forslaget er justeret. Der henvises

desuden til kommentaren til For-

syningstilsynets høringssvar.

Side 24 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Green Power Denmark er bekym-

ret for, at forslaget vil medføre

uforholdsmæssige administrative

byrder for producenterne og me-

ner, at hvis et selskab kan anskue-

liggøre, at man ikke har indtægter

over loftet, er man ikke forpligtet

til en fuld dokumentationspligt.

Dokumentationskrav bør ikke

gælde for producenter, der er und-

taget, og bør kun gælde ved efter-

følgende kontrol.

Der henvises til kommentaren til

European Energys høringssvar.

Green Power Denmark opfordrer

til, at indtægtsloftet udregnes i

DKK/MWh.

Det følger af forordningen, at ind-

tægtsloftet udgør 180 euro per

MWh elektricitet. Det fremgår af

lovforslagets § 3, stk. 2, at beløbet

omregnes til danske kroner på

grundlag af den af Danmarks Nati-

onalbank offentliggjorte gennem-

snitlige valutakurs ved opgørelsen

af beregningsgrundlaget for den

pågældende kalendermåned.

Green Power Denmark opfordrer

til, at der medtages et regneeksem-

pel i lovteksten til det forhøjede

loft.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet oplyser, at bilag 2 til for-

slaget indeholder en formel, der

beskriver metoden til at beregne

det dynamiske indtægtsloft. Under

formlen er der en beskrivelse af de

enkelte punkter, der skal indgå i

nævnte formel. Energistyrelsen

oplyser, at styrelsen gerne er be-

hjælpelig med brug af formlen i bi-

lag 2, hvis dette måtte ønskes.

Green Power Denmark opfordrer

endvidere til, at kontrolbeføjel-

Den foreslåede bestemmelse § 21

(§ 20 i høringsversion) angår udgå-

ende kontrol hos betalingspligtige

producenter. Bestemmelsen svarer

Side 25 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

serne i forslaget indskrænkes til at

gælde med en retskendelse.

til eksisterende bestemmelser på

Skatteministeriets område, hvoref-

ter der kan foretages udgående

kontrol hos erhvervsdrivende med

henblik på, at virksomhederne sva-

rer det til staten, som de er pligtige

til. Sådanne bestemmelser findes

fx i skattekontrollovens § 54 og

momslovens § 74, der i vidt om-

fang er enslydende med den fore-

slåede § 21. Der vurderes ikke at

foreligge særlige hensyn, der kan

begrunde, at der ikke skal være

samme adgang til at kontrollere

betalingspligtige producenter om-

fattet af forslaget som fx erhvervs-

drivende omfattet af momsloven.

HOFOR

HOFOR forstår definitionen af

”produktionsanlæg”

sådan, at et

produktionsanlæg er et samlet an-

læg af moduler, som har en fælles

nettilslutning (inkl. transformersta-

tion, som opgraderer til transmissi-

onsnet, hvor det er relevant).

HOFOR anser Amagerværket som

værende ét produktionsanlæg med

tilhørende moduler (blokke) og

opfordrer myndighederne til at

meddele dem, hvis denne tolkning

ikke er korrekt, gerne inden even-

tuel skat skal indbetales.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes høringssvar.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker desuden, at

Energistyrelsen først vil have kom-

petence til at træffe afgørelser om,

hvorvidt et konkret produktions-

anlæg er betalingspligtigt, når lo-

ven er trådt i kraft.

HOFOR bemærker, at det er cen-

tralt med § 6, at det sikres, at ind-

tægter kan fradrages, uanset hvor-

dan aftalen med varmesiden eller

opgørelsen af grundlaget for re-

duktionen er beregnet. HOFOR

foreslår at det tydeliggøres i lovbe-

mærkninger til § 6, at fradragsret-

ten også gælder for varmeaftaler,

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bemærker, at § 6 ikke fast-

sætter nærmere regler for, hvordan

det opgøres eller aftales, hvor stor

en andel af månedens bruttoind-

tægter, der anvendes til at reducere

varmeprisen. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet ser derfor

ikke et behov for at indarbejde i

Side 26 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor det ikke er bruttoindtægter,

men deling af nettoresultatet fra

salg af elektricitet, der ligger til

grund for reduktion af varmepri-

sen. HOFOR anbefaler, at fra-

dragsretten i sådanne tilfælde sker

ved at reducere det betalings-

grundlag, der opgøres efter § 3 for

hver afregningsperiode efter § 9.

bemærkningerne til § 6, at fra-

dragsretten også gælder ved en

specifik form for varmeaftale, her-

under den af HOFOR nævnte.

HOFOR bemærker, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis der ikke er

omfattende krav om indrapporte-

ringer, hvis det kan godtgøres, at

der over en måned ikke har været

indtægter, som overstiger indtægts-

loftet.

Der henvises til kommentaren til

European Energys høringssvar.

HOFOR bemærker, at forslagets

beregning af fradrag for produkti-

onsanlæg, der producerer elektrici-

tet fra råolieprodukter og faste

biomassebrændsler, indeholder en

fast transportomkostning for

brændsel i euro/MWh. HOFOR

foreslår, at transportomkostningen

i stedet fastsættes ud fra den fakti-

ske transportomkostning i

euro/MWh, da transportomkost-

ningerne for brændsel kan variere

markant afhængigt af oprindelses-

stedet for brændslet, og kan ud-

gøre i stedet mellem 30-40 pct. af

den samlede brændselspris.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet oplyser, at der ved udar-

bejdelsen af forslaget er lagt vægt

på, at lovgivningen skulle udarbej-

des på en måde, der gør lovgivnin-

gen let administrerbar for alle virk-

somheder og myndigheder.

Ministeriet har, med det udgangs-

punkt valgt, at transportomkost-

ninger skal opgøres som en fast

udgift. Denne metode skal med-

virke til at sikre, at de administra-

tive byrder, der kan være ved for-

slaget mindskes så meget som mu-

ligt. Dette gælder både i forhold til

selve opgørelsen af transportudgif-

terne, der kan være, og i forhold til

de efterfølgende krav til dokumen-

tation for transportudgifterne.

KL tager forbehold for yderligere

bemærkninger, men støtter gene-

relt op om forslaget, da det er

Side 27 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

implementering af en forordning,

og det har en tidsbegrænset virk-

ning i en reguleret sektor.

KL bakker desuden op om Dansk

Fjernvarmes høringssvar og henvi-

ser hertil.

KL er positive over, at der ved op-

gørelsen af indtægter ikke skal

medregnes indtægter, der direkte

overføres til forbrugerne. KL fin-

der det afgørende, at forordningen

ikke får uhensigtsmæssige konse-

kvenser for de selskaber, der er

underlagt hvile-i-sig-selv princip-

pet, og afledt også for varmefor-

brugerene. KL vurderer, at forsla-

get har en god balance mellem

hensynet til elforsyningssikkerhed

og at reducere høje energipriser

hos borgerne.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer opfordrer

til, at gasformigt biomassebrændsel

omfattes af det forhøjede loft.

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet er opmærksom på, at også

gasformige biomassebrændsler kan

have været ramt af stigende priser.

Det er dog en forudsætning for

anvendelse af den foreslåede § 3,

stk. 2, 4. pkt., at produktionsanlæg-

gene kan sandsynliggøre, at de har

haft øgede udgifter. Energistyrel-

sen har i den forbindelse haft drøf-

telser herom med branchen, lige-

som styrelsen har konsulteret tek-

nologikataloget. Det er på den

baggrund Energistyrelsens vurde-

ring, at det ikke er sandsynliggjort,

at der har været forøgede udgifter

af en sådan størrelse, at det har

kunnet berettige til et højere loft

for produktionsanlæg, der

Side 28 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvender gasformige biomasse-

brændsler, hvorfor det vurderes, at

der ikke er anledning til at justere

lovforslagets § 3, stk. 2, pkt. 4.

Landbrug & Fødevarer finder det

konkurrenceforvridende, at associ-

erede virksomheder er omfattet,

når øvrige mellemhandlere ikke er.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Landbrug & Fødevarer anmoder

Skatteministeriet om begrundelse

for angivelsesfristen, og om den

kan ændres til sammenfald med

øvrige frister.

Afregningsperioderne er hhv. fra

og med den 1. december 2022 til

og med den 28. februar 2023 samt

fra og med den 1. marts 2023 til og

med den 30. juni 2023. Angivelsen

af det betalingspligtige beløb skal

foretages senest den 1. i den fjerde

måned efter afregningsperiodens

udløb. De to angivelsesfrister er

fastsat med henblik på at gøre ind-

tægtsloftet lettere administrerbart

for de omfattede producenter og

myndigheder.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at det ikke er muligt at fradrage et

nettotab fra en anden afregnings-

periode i første afregningsperiode,

og ønsker det ændret.

Det er som udgangspunkt ikke

muligt at overføre et nettotab til

modregning mellem de to afreg-

ningsperioder, hverken fremførsel

eller tilbageførsel. Det er alene ved

baseloadkontrakter, at der er åbnet

mulighed for fremførsel af netto-

tab fra første afregningsperiode til

den anden afregningsperiode pri-

mært af hensyn til anlæg, hvor der

som følge af sæsonudsving i pro-

duktionsomfanget generelt vil være

tab i vintermånederne.

Der er ikke fundet grundlag for at

give adgang til tilbageførsel af tab

fra den anden til den første

Side 29 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afregningsperiode. Det bemærkes,

at en sådan ”carry back”-ordning

vurderes at ville give anledning til

væsentlige administrative byrder.

Landbrug & Fødevarer havde

gerne set, at det var prioriteret at

sende forslaget i høring og få det

vedtaget tidligere for at skabe klar-

hed for producenterne. Efter

Landbrug & Fødevarers forståelse

har reglerne for indtægtsloftet

først virkning i Sverige fra den 1.

marts 2023, og opfodrer derfor til

at undersøge muligheden for en

senere ikrafttrædelse i Danmark.

Der har først efter regeringsdan-

nelsen kunnet tages stilling til gen-

nemførelsen af indtægtsloftet i

Danmark. Forslaget er af kom-

plekst og af teknisk karakter, og

der er lagt vægt på, at offentlighe-

den skulle have mulighed for at af-

give høringssvar uden forkortet

høringsfrist. Der henvises desuden

til kommentaren til Dansk Er-

hvervs høringssvar.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at de implementeringsmæssige

konsekvenser for Skatteforvaltnin-

gen er størst i 2024 og opfordrer

til, at der er mere fokus på vejled-

ning end kontrol.

Opgaverne i 2024 og 2025 vedrø-

rer kontrol, mens vejledning sker i

2023. Skattestyrelsen har fokus på

at sikre den fornødne vejledning

også ved direkte kommunikation

til virksomhederne. Kontrolopga-

ven kræver imidlertid flere ressour-

cer end vejledningen. Det skyldes

kontrolopgavens individuelle ka-

rakter, hvor vejledningen bl.a. kan

benytte eksisterende kanaler og

platforme, der kan nå mange virk-

somheder for få midler. Skattesty-

relsen bemærker i øvrigt, at estima-

tet over ressourceforbruget til vej-

ledning er forbundet med stor

usikkerhed. Det skyldes bl.a. usik-

kerheden ift. det forventede antal

henvendelser fra virksomhederne.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at med det forventede provenu,

svarer de administrative konse-

kvenser for erhvervslivet til ca. 10

Danmark er som medlemsstat i

EU forpligtet til at gennemføre

forordningen og national følgelov-

givning, der understøtter dette.

Side 30 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct., hvilket er højt. Landbrug &

Fødevarer opfordrer til, at der

kommunikeres til de omfattede

virksomheder.

Skattestyrelsen og Energistyrelsen

har vejledt om forordningen, siden

den trådte i kraft. De omfattede

virksomheder vil blive vejledt efter

vedtagelsen af forslaget ved direkte

henvendelse til de enkelte virk-

somheder i god tid inden først an-

givelsesfrist.

Landsskatteretten

Landsskatteretten noterer sig, at

afgørelser truffet af både told- og

skatteforvaltningen og klima-,

energi- og forsyningsministeren,

kan påklages til Landsskatteretten.

Retten forstår, at det først er mu-

ligt at klage over klima-, energi- og

forsyningsministerens afgørelse

om, hvorvidt et produktionsanlæg

er betalingspligtigt, når told- og

skatteforvaltningen har truffet af-

gørelse, men at der dog kan være

særlige situationer, hvor der kan

klages, uden at Skatteforvaltningen

forinden har truffet afgørelse.

Landsskatteretten bemærker, at

den specielle model forekommer

nødvendig, da administrationen er

delt i første instans.

Det er korrekt, at klima-, energi-

og forsyningsministerens afgørel-

ser efter forslaget først kan ind-

bringes, når told- og skatteforvalt-

ningen har truffet afgørelse. Der

kan være særlige tilfælde, hvor

Landsskatteretten eller Skatteanke-

forvaltningen kan træffe beslut-

ning om, at der klages særskilt over

klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens afgørelse. Landsskatteret-

tens afgørelse kan træffes af en

retsformand.

Landsskatteretten forudsætter, at

de almindelige regler i skattefor-

valtningsloven om klagebehand-

ling mv. finder anvendelse.

Landsskatteretten finder det desu-

den positivt, at der sikres en ensar-

tet klageproces, der så vidt muligt

følger den allerede eksisterende.

Det kan bekræftes.

Side 31 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sikkerhedsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen bemærker, at

der lægges op til en delt admini-

stration mellem told- og skattefor-

valtningen og klima-, energi- og

forsyningsministeren. Skattefor-

valtningslovens alm. regler vedr.

klage med de foreslåede tilpasnin-

ger vil finde anvendelse på afgørel-

ser truffet i første instans.

Skatteankestyrelsen finder det po-

sitivt, at den foreslåede klagemodel

overordnet følger den model, der

kendes og anvendes i dag.

Skatteankestyrelsen forventer nye

klagesager af en karakter, som

myndighederne ikke beskæftiger

sig med i dag og ikke har erfaring

med. Styrelsen forventer, at der vil

være tale om klagesager, som i de-

res indhold må antages at være re-

lativt omfattende og potentielt af

kompleks karakter.

Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning bemærker, at

forslaget har en god balance mel-

lem hensynet til elforsyningssik-

kerheden og hensynet til at redu-

cere høje energipriser, og henviser

til Dansk Fjernvarmes høringssvar.

Aalborg Forsyning bemærker, at

det er hensigtsmæssigt, at kraftvar-

meanlæg, hvis levering af elektrici-

tet og varme regnskabsmæssigt er

Side 32 af 33

L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

adskilt, ikke skal medregne indtæg-

ter, der direkte overføres til for-

brugerne.

Aalborg Forsyning bemærker, at

forslaget sikrer, at de kan opret-

holde en elproduktion og fortsat

have incitament til at fastholde

samproduktion af el og varme.

Side 33 af 33