Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 22.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til formanden. Formålet med det her lovforslag er at supplere og gennemføre nødindgrebsforordningens bestemmelser om indtægtsloftet. Indtægtsloftet trådte i kraft den 1. december 2022, og der skal derfor vedtages dansk følgelovgivning med virkning fra dette tidspunkt. Formålet med selve forordningen er at afbøde virkningerne i forhold til de stigende energipriser.

I lovforslaget foreslås et indtægtsloft på 180 euro pr. megawatt-time for indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023. Der lægges op til, at producenterne selv angiver deres markedsindtægter via en digital blanket, hvor indtægterne opgøres på månedsbasis. For de producenter, som indgår i en koncern, foreslås det, at indtægtsloftet omfatter indtægter ved salg ud af koncernen. Der skal ved opgørelse af indtægter tages hensyn til indgåede prissikringsaftaler. Lovforslaget indeholder en ordning, hvor tab på prissikringsaftaler i en given måned kan fradrages ved opgørelse af beregningsgrundlaget i andre måneder.

Forordningen giver en række nationale valg af hensyn til bl.a. forsyningssikkerheden og administrerbarheden, og af hensyn til forsyningssikkerheden lægges der op til at udnytte en række af disse, som f.eks. alene skal finde anvendelse på 90 pct. af de indtægter, der overstiger indtægtsloftet, samt at der indføres et forhøjet indtægtsloft for anlæg, der producerer elektricitet fra råolie og faste biomassebrændsler.

Med de bemærkninger er vi klar til at indgå i de yderligere drøftelser, og vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er lige en række korte bemærkninger. Først er det fra hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Tilbage i efteråret 2022 forhandlede man jo i EU en aftale, altså den her forordning, om, at der kunne lægges et indtægtsloft og et solidaritetsbidrag på elhandlerne og olie- og gasindustrien. Dengang havde vi diskussionen i Folketinget og Europaudvalget om det danske forhandlingsmandat, og Dan Jørgensen sagde meget klart dengang, at han som klimaminister tog ned til EU med det formål at få ind i forordningen, at det også kunne omfatte mellemhandlere.

Nu står vi jo så med to lovforslag – det her og det næste – hvor mellemhandlere ikke er omfattet, og jeg vil bare høre, hvad Socialdemokratiets holdning er til det. Er man ærgerlig over, at det ikke er lykkedes at få mellemhandlere ind i lovforslaget, og vil man fortsat arbejde for at få det til at omfatte mellemhandlere, eller hvad er vejen fremad ifølge Socialdemokratiet?

Værsgo til ordføreren.

Det der med de store følelser tror jeg jeg vil undlade, men bare konstatere, at det er fuldstændig korrekt gengivet, hvad SF's ordfører siger her. Jeg har både læst artikler med vores nuværende skatteminister, og jeg har også orienteret mig om, hvad der fremgår af den aftale, der blev indgået om inflationshjælp, og der er man jo i gang med et analysearbejde i forhold til mellemhandlere. Jeg har noteret mig, at både jeg selv og skatteministeren gerne ser på, om der kan være en aftale i forhold til mellemhandlere. Det er ikke en del af det her konkrete forslag, da der er nogle udfordringer, som er ved at blive gennemanalyseret nu, men jeg formoder, at der ligger noget klar inden sommerferien, og så er Socialdemokratiet villige til at se på mellemhandlerne.

Tak. Ønsker spørgeren fra SF ordet igen?

Ja tak, og tak for svaret. Jeg er jo glad for at høre, at det er den socialdemokratiske holdning, at man vil arbejde videre med det.

Jeg vil spørge om noget andet. I udvidelse til det har vi jo de sidste par uger hørt om nogle meget, meget store bonusordninger i elhandelsbranchen, hvor enkelte medarbejdere har optjent bonusser på flere hundrede millioner kroner, og jeg husker en pamflet fra Socialdemokratiet, hvor der stod, at Danmark er for lille et land til store forskelle. Det synes jeg er meget rammende, også for vores holdning. Så vil Socialdemokratiet arbejde for, at de her bonusordninger også bliver inkluderet i det arbejde?

Værsgo til ordføreren.

Nu er der jo ikke bonusordninger i det konkrete forslag, som vi behandler her, men jeg synes, det er helt legitimt at tage den drøftelse i det videre arbejde om de her meget, meget store bonusser, som de færreste kan forstå. Så det er bare en imødekommelse af SF's ordfører. Det vil jeg gerne være med til at drøfte.

Tak. Så er det fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil gerne fortsætte lidt i sporet omkring det her med mellemhandlerne. Tilbage i efteråret 2022 oprettede Folketinget en garantiordning for de danske elselskaber for hele 100 mia. kr. Dengang kunne man godt afgrænse, hvilke aktører der kunne gøre sig gældende i forhold til den garantiordning. Tror ordføreren, at man kan lade sig inspirere af og se til det for at finde en model, så man også i forhold til den her ordning omkring mellemhandlere faktisk kan lave en ordning, der kan afgrænse aktørerne, eller er det her noget helt andet?

Værsgo til ordføreren.

Man kan jo forestille sig mange ting. Jeg synes, at det ville være useriøst at begynde at sætte to streger under en bestemt model, når der ligefrem pågår et arbejde i øjeblikket med faktisk at få kortlagt det her i forhold til inflationen. Jeg er meget positiv over, at regeringen har udtalt, at de meget gerne vil se på mellemhandlerne. Det synes jeg vi skal drøfte i fællesskab, og jeg synes også kun, at det er rimeligt. Så det er en imødekommelse af Enhedslisten uden at sætte to streger under, hvor præcise vi skal være i forhold til inspirationen på nuværende tidspunkt.

Værsgo til Enhedslistens ordfører, hvis der er yderligere et spørgsmål.

Tak. Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil se frem til det videre arbejde omkring det, for det er jo ret vigtigt, at vi finder en ordning, hvor også mellemhandlerne kan blive inkluderet. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Det vil jeg bare kvittere for. Det er fornuftigt at se på mellemhandlere med overnormale profitter.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Det er positivt, at man vil kigge på det fremadrettet. Problemet er jo, så vidt jeg forstår på ministeren – det kan ministeren måske gøre klart senere – at hvis man gør det her fremadrettet, bliver de enorme profitter, der blev høstet sidste år og i nogle måneder i det her år, i de her selskaber nede i lommerne på dem. Det er jo penge, der er fisket op af i forvejen slunkne lommer på almindelige borgere. Hele formålet med det her var jo at hente nogle af de penge tilbage og putte dem tilbage i borgernes lommer, så det ikke skulle være så dyrt at være dansker. Det gør man jo ikke, når man udskyder det her. Det er jo til næste gang, der måske eller måske ikke kan komme så store udsving i de her profitter.

Så er det ikke utilfredsstillende, at vi har et lovforslag her, som ikke omfatter nogen af dem, som vi kan konstatere har høstet allermest og har spundet allermest guld på lige præcis danskernes og andre europæeres meget høje elpriser?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo et ledende spørgsmål, men helt relevant, i forhold til at folk med overnormale profitter, altså mellemhandlerne, skal være en del af det her lovforslag. Det er de ikke; det kan vi konstatere. Jeg synes, det er positivt, at skatteministeren har tilkendegivet, at man er i gang med at kigge på en model i forhold til det her, og at man faktisk formentlig har analysearbejdet klar, inden vi når til sommerferien. Og så er jeg helt enig med Pelle Dragsted: Lad os tage drøftelsen i den forbindelse.

Værsgo til hr. Pelle Dragsted.

Tak igen for det. Jeg tror, at Enhedslisten og min kollega fru Trine Pertou Mach arbejder med nogle ændringsforslag i forhold til det gældende lovforslag, hvorved vi vil forsøge at finde veje til at lade de her elselskaber omfatte. En vej kunne være at kigge på den lov, vi skal behandle her efterfølgende, som handler om overnormal profit, altså beskatning af den fossile sektor. Kunne man se i retning af også at lade elhandlerne omfatte af en skat som den, vi skal diskutere i det næste lovforslag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo, at man kunne forestille sig rigtig meget. Jeg synes måske, det er sådan meget forlangt, at jeg som ordførerer for Socialdemokratiet skal forholde sig til nogle ændringforslag, som jeg kan forstå er på vej fra Enhedslistens side. Jeg vil altid gerne forholde mig til ændringsforslag fra Enhedslisten, men jeg vil gerne have lov til at se ændringsforslagene, inden jeg konkret forholder mig til dem. Så det vil jeg se frem til.

Vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører og går videre til Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

I et frit samfund er prisdannelsen fri. Vi lovgiver ikke politisk om, hvor meget man må tage for sine varer. Det er det helt klare udgangspunkt. Vi står imidlertid i en helt ekstraordinær og usædvanlig situation: Der er krig i Europa, en voldsom energikrise og en deraf følgende inflation, som vi ikke har set magen til siden 1980'erne. Derfor har EU besluttet sig for med en nødindgrebsforordning at indføre et prisloft, altså simpelt hen et loft for, hvor meget energiselskaberne må tage for energi. Og det, vi står og laver i dag, er, at vi behandler den nationale følgelovgivning, som altså skal iværksættes, før en EU-forordning træder i kraft. Af følgelovgivningen fremgår det, at der indføres et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 euro pr. megawatt-time for produceret elektricitet, og det svarer i danske priser til 1,34 kr. pr. kilowatt-time.

Det kommer i praksis til at foregå på den måde, at elproducenterne vil skulle indbetale 90 pct. af deres markedsindtægter, hvis de ligger over indtægtsloftet, og indtægtsloftet træder jo altså så først i kraft, hvis der er tale om markedsindtægter på over 180 euro pr. megawatt-time. Indtægtsloftet er en midlertidig foranstaltning, et indtægtsloft for elproducenterne, og det er jo de facto en begrænsning af markedet, men som sagt står vi i en nødsituation, og forbrugerne har været vidne til voldsomme prisstigninger – prisstigninger, som kortvarigt og lejlighedsvis kan være udtryk for en helt normal tendens på elmarkedet, og som kan være gavnlig for investorer, men det er jo ikke det, vi står med her i dag. Vi står med nogle prisstigninger, som er overnormale, og som er ret vilde, kan man vist roligt tillade sig at sige, og derfor kan Venstre godt støtte et prisloft, selv om det jo ikke normalt ville være vores politik.

Før februar 2022 lå den gennemsnitlige pris på engrosmarkedet for elektricitet væsentligt under 180 euro pr. megawatt-time, ikke bare i lokalt forankrede miljøer, men i hele EU, så når man har fastsat et loft på lige præcis de her 180 euro, er det altså ikke sådan arbitrært valgt; det er fagligt funderet og begrundet. For nødindgrebet skal kun i minimal grad påvirke elmarkedet og påvirke markedet, nemlig når der er ekstraordinære situationer, men ellers ikke. Indtægtsloftet for visse elproducenter forventes – dog med betydelig usikkerhed – at medføre et provenu på cirka 400 mio. kr. Og det er et merprovenu, som så omvendt bliver brugt til initiativer i forbindelse med aftalen om inflationshjælp. Det er en aftale, som jo altså har bred opbakning fra rigtig mange af folketingspartier – partier, som alle er enige om, at vi skal imødegå de ekstraordinært høje priser for danskerne. En krig i Europa, en tårnhøj inflation og en forsyningskrise skal nemlig ikke gå ud over den helt almindelige dansker, og derfor støtter vi i Venstre lovforslaget. Vi indfører et indtægtsloft, og jeg ser frem til den videre drøftelse og udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er lige en række korte bemærkninger. Først er det fra fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil gerne spørge Venstre, om Venstre i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag er med på at finde en model, som afgrænser de aktører, som kan defineres som el- og energisektoren, så man også får inkluderet de såkaldte mellemhandlere, inden lovbehandlingen er færdig, så man kan få det inkluderet i det konkrete lovforslag, vi kommer til at skulle vedtage i Folketinget.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg står her febrilsk og leder efter sådan en fin Q and A, som man kan så være så heldig at få fingre i, hvis man er ordfører for et af regeringspartierne. Interesseforbundne mellemhandlere, altså dem, der har en særlig tilknytning til elektricitetsselskabet, er omfattet af mellemhandlerbegrebet, men andre er ikke. Og som jeg har forstået det, kan det altså desværre ikke lade sig gøre, sådan som forordningen er skruet sammen, at få alle mellemhandlere med. Så det er ikke det svar, som ordføreren havde håbet på, men det er det svar, jeg kan give.

Værsgo til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak for ærligheden omkring Q and A. Men jeg vil dog alligevel gerne følge op med et spørgsmål til ordføreren. Da Folketinget i efteråret oprettede den her garantiordning til de danske elselskaber på 100 mia. kr., var man i stand til at finde en model, der præcis kunne afgrænse, hvilke selskaber der kunne gøre sig gældende i forhold til den garantiordning. Tror ordføreren ikke, at det ved et grundigt arbejde – måske med noget inspiration fra det eller andre eksempler, for man er jo ofte i stand til at kunne afgrænse selskaber, der måtte være omfattet af denne eller hin ordning – i den her sammenhæng også rent faktisk kan lade sig gøre, hvis den politiske vilje er til stede?

Ordføreren, værsgo.

Altså, uden den politiske vilje kan det i hvert fald ikke lade sig gøre, og den er til stede. Men jeg tør ikke love, at der kan findes en løsning. Det tør jeg simpelt hen ikke, men selvfølgelig skal vi prøve at se, hvad vi kan gøre.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en god tale. Til det der med, at prisdannelsen er fri i vores samfund, vil jeg sige, at der jo er en række områder, hvor vi faktisk regulerer: roamingpriser i EU, dankort- og visakortgebyrer, og på husleje har vi en lejeregulering. Det er bare for at sige, at jeg tror, at vi nogle gange gør det lidt sort-hvidt. Der er jo områder, hvor vi faktisk går ind og regulerer priserne til fordel for forbrugerne, og ja, det vil jo altid være godt med nogle flere nuancer i den debat.

Men mit spørgsmål går på, i forlængelse af fru Trine Pertou Machs spørgsmål, om vi ikke har et alvorligt problem, når formålet med hele den her lovgivning ligesom har været at konstatere, at forbrugeren har betalt for meget, altså at dem, som har solgt el, har solgt det til langt over produktionsprisen og langt over, hvad der kunne være rimeligt, og når formålet med det her er at føre pengene tilbage i lommen på borgerne, hvis vi så ligesom undtager det led, som formentlig har hentet de allerstørste overnormale profitter hjem.

Tak. Så får vi et svar fra ordføreren.

Jamen altså, til det første vil jeg sige, at det har hr. Pelle Dragsted jo fuldstændig ret i. Der er flere områder, der er omfattet af en lovgivning, som gør, at man ikke har fri prisdannelse. Så er vi så måske uenige om, hvor mange flere områder der skal omfattes. Jeg forestiller mig, at hr. Pelle Dragsted måske kunne ønske sig omkring 100 pct., hvor vi i Venstre ligger en hel del lavere. Men det er rigtigt, at der er undtagelser, der bekræfter reglen, og det er også det, vi laver i dag. Det er også en undtagelse, der bekræfter reglen om, at prisdannelsen er fri, og jeg er helt enig i, at det ikke er sort-hvidt.

Til den anden del af hr. Pelle Dragsteds spørgsmål, altså om det ikke er et problem, at mellemhandlerne ikke kommer med, fordi der er tilfælde med mellemhandlere, der har tjent rigtig, rigtig gode penge, ikke på grund af egen dygtighed, men på grund af en energikrise, som jo altså er et tilfælde, vil jeg sige, at jo, det er et problem.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, igen.

Kunne ordføreren se en model for sig, hvor man brugte det samme redskab, som man bruger over for fossile energiselskaber i det lovforslag, vi skal behandle bagefter? Det her lovforslag handler om et indtægtsloft, og det andet handler mere om det, man kalder en klassisk windfalltax , altså en skat på den overnormale del af profitten på, er det 30 eller 33 pct. Kunne ordføreren forestille sig, at man ad den vej kunne få sikret, at nogle af de her penge, altså hvor man har hevet for mange penge op af borgernes lommer, kom tilbage i deres lommer igen?

Ordføreren.

Jamen altså, lad os se på det under udvalgsbehandlingen. Det tror jeg er så præcist, som jeg kan svare.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Jeg havde oprindelig tænkt at spørge ordføreren fra Venstre, om Venstre stadig væk mener, at mellemhandlere skulle omfattes, ligesom man gjorde, da man forhandlede EU-mandatet i efteråret. Og det kan jeg så forstå på ordføreren at Venstre stadig gør, så det er jeg glad for at høre. Derfor vil jeg i stedet spørge lidt til det med bonusordninger. Altså, vi kan jo se nu, at der er nogle meget store bonusser blandt de her mellemhandlere. Det er udtryk for kæmpestore profitter, må vi antage, hos mellemhandlerne. Mener ordføreren også, at der i det her arbejde skal inkluderes nogle overvejelser omkring, hvordan man kan sætte loft på de bonusser?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo ikke en del af lovforslaget, men altså, lad os drøfte det under udvalgsbehandlingen. Jeg er fuldstændig enig i, at de eksempler, vi har set, på bonusser, hvor der ikke har været noget loft, og hvor nogle har stået til at skulle få bonusser på trecifrede millionbeløb, altså 200-300 mio. kr., jo selvfølgelig er fuldstændig vilde. Og som jeg har forstået det, kommer de bonusser heller ikke til udbetaling. Så kommer der til at være en retlig tvist bagefter om forståelsen af ansættelseskontrakten, for det duer altså ikke. Nu talte vi om samfundskontrakten før, under det forrige lovforslag, og de her eksempler er også noget af det, der kan bryde samfundskontrakten, altså hvis man i et forbrugerejet selskab, som der jo er tale om her, kan se, at der er nogle, som sidder og handler energi, og som får så fuldstændig vanvittige beløb stillet i udsigt i bonus. Det duer ikke.

Tak. Hr. Sigurd Agersnap, SF, for en sidste kort bemærkning.

Så vil jeg gerne spørge til det generelle princip i lovforslaget her. For jeg hører ordføreren sige, at i et frit samfund skal prisdannelsen helst være fri, og at man går meget op i det i Venstre. Og det lægger man jo en vis begrænsning på her. Men mener ordføreren, at det er et godt princip, at man, når man har unormale situationer, der skaber pludselige prisstigninger på markeder, så går ind og sikrer et fair marked, hvor man tjener efter evne og efter indsats og ikke efter udefrakommende vilkårligheder?

Værsgo til ordføreren.

Altså, nu er det svært at tale om, hvornår en pris er fair. Det er jo udbud og efterspørgsel, der afgør priserne, og det er svært at sætte sig ned og sige, om det er fair, at en fodboldspiller tjener 100 mio. kr. om året. Er det fair, at et maleri koster fuldstændig vilde beløb? Altså, det er svært at sætte sig ned og lovgive om, hvad der er en fair pris. Det her er en helt ekstraordinær situation, og vi støtter det her lovforslag. Men det er ikke sådan, at vi generelt har et eller andet ønske om at skulle ud og konfiskere profitter, fordi vi måtte mene, at de er for høje. Der er jo altså også nogle gange virksomheder, der lider kæmpestore tab. Skal vi så også fra samfundets side komme og sige, at så får de nogle penge af os, fordi de har været udsat for en ekstraordinær situation? Det skal vi passe meget på med.

Så siger vi tak til Venstres ordfører og giver ordet til Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak. Dette lovforslag handler konkret om at indføre obligatorisk loft over markedsindtægter for produceret elektricitet i perioden 1. december 2022 til 30. juni 2023. I Moderaterne mener vi, det er vigtigt, at vi hjælper danskerne, for den forfærdelige situation i Ukraine har gjort det dyrere at være dansker. Hos nogle er det blevet svært – hos nogle endnu sværere – at få det hele til at løbe rundt. Det har vi som politikere et ansvar for. Kommissionen vil senest i slutningen af april 2023 tage stilling til, om indtægtsloftet skal forlænges, og regeringen følger naturligvis det arbejde. Dette lovforslag har derfor til formål at supplere Europarådets forordning om et nødindgreb til at imødegå de stigende energipriser. Det støtter vi op om i Moderaterne.

Tak til ordføreren, og der er to korte bemærkninger. Først er det fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Spørgsmålet til ordføreren er det samme som til de to foregående regeringspartiers ordførere: Hvordan ser Moderaterne på muligheden for, inden for behandlingen af det her lovforslag, at finde en model, der gør, at man også kan inkludere mellemhandlerne, så man kan få lagt et loft over de abnormt store indtægter, de har haft i den forgangne periode?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, at min og Moderaternes holdning er meget mere anderledes end det, der er blevet sagt. Så lad os tage det i udvalgsarbejdet. Og det er vi selvfølgelig klar til at se på.

Hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Jeg hørte ordførerens svar til fru Trine Pertou Mach sådan, at Moderaternes holdning ikke er anderledes end det, der er blevet sagt af Venstre og Socialdemokratiet. Og deraf må man jo så kunne udlede, at Moderaterne også mener, at man burde inkludere mellemhandlere og finde en model for at omfatte mellemhandlere med en form for solidaritetsbidrag eller indtægtsloft. Er det korrekt forstået, at det er Moderaternes holdning?

Værsgo til ordføreren.

Altså, vi er også klar til at kigge på det her. Jeg kan ikke entydigt sige, hvordan og hvorledes vi vil gøre det. Men vi er klar til at kigge på en beskatningsmodel.

Tak. Er der yderligere spørgsmål? Værsgo.

Tak for det. Det er jeg glad for. Det haster jo også en lille smule med at finde en aftale, og det er jo noget, der foregår i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og så Skatteministeriet. Jeg har tidligere hørt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udtale en bekymring for, at elmellemhandlere jo kunne rejse ud af landet, hvis man pålagde dem en beskatning. Kan ordføreren komme ind på, om det har været en del af overvejelserne hos Moderaterne, altså at man er bange for udflytning af de her elselskaber, hvis der blev lagt en beskatning på, og at det er en af årsagerne til, at vi ikke har set det endnu?

Værsgo til ordføreren.

Det vil jeg selvfølgelig være ærlig omkring og sige, at det da har været en bekymring, og det er jo også noget, vi i Moderaterne vil tage højde for. For det er jo rigtigt nok, at man i princippet kan tage sin bærbare og flytte over på den anden side af grænsen og så køre elhandel derfra. Så mister vi i princippet de milliardindtægter. Så derfor er det også vigtigt for mig at sige, at vi selvfølgelig er med på, i forhold til udvalgsarbejdet, at kigge på en beskatningsmodel.

Tak. Så siger vi tak til Moderaternes ordfører, og så skal vi bede Sigurd Agersnap fra SF om at komme herop. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Efter den russiske invasion i Ukraine er meget ændret. Vi ser anderledes på verden og måske også på os selv som land. Men få steder har ændringerne kunnet aflæses helt så tydeligt som på energimarkedet. Markeder, som er præget af en vis grad af prisstabilitet, har pludselig oplevet store udsving, ikke bare i gaspriserne på grund af den europæiske afkobling fra russisk gas, men også i olie- og elpriser. Og mens man i det danske Folketing havde travlt, måske med valgkamp, og ikke fik gjort noget ved problemerne i efteråret, trådte EU jo til og reagerede ret hurtigt. Med en klar forordning pålagde EU medlemslandene at sikre, at energipriserne ikke stak af, og at vi ikke skulle se folk gå fra hus og hjem, mens store energivirksomheder nød godt af kæmpe overskud.

Det er et EU, som ofte får kritik for at være langsomt og bureaukratisk, men EU skal i hvert fald her have stor ros for at handle hurtigt og resolut. Med det her lovforslag implementerer vi det element i EU’s indsatser mod de stigende priser, som er et loft over elpriserne. Det sikrer et provenu i statskassen på 400 mio. kr., og det er med alle de usikkerheder, der skal tages med i sådan nogle provenuberegninger. Men det har også haft en afdæmpende effekt på prisudviklingen i sig selv. Det har man næsten kunnet aflæse direkte i priserne, efter at forordningen blev vedtaget.

I SF er vi glade for det princip, som lovforslaget indfører, om, at staten er nødt til at sikre forbrugerne på markeder, hvor priserne lige pludselig går amok, at vi er nødt til at dæmpe prisstigningerne, når vi har kriser, så vi undgår, at det går ud over helt almindelige folk, som ikke kan betale regningerne, og at vi også undgår, at små og mellemstore virksomheder må stoppe produktionen på grund af forhøjede elpriser.

Men det her lovforslag retter heller ikke grundlæggende op på den skævhed, som opstod i 2022. Forbrugerne betalte eksorbitant høje priser, og virksomhederne lavede store overskud inden for elbranchen. Lovforslaget gælder først fra 1. december 2022, og hele perioden før, hvor vi så de allerstørste prisstigninger, bliver der således ikke rettet op på. Her har forbrugerne punget ud, og virksomhederne har hevet et overskud hjem. Det kan vi se i de her uger, når regnskaberne begynder at blive offentliggjort.

Selv om lovforslaget grundlæggende er et skridt i den rigtige retning, kan man ikke kigge på det her lovforslag og ikke også være lidt ærgerlig på Danmarks vegne. Vi tog ned til EU med det klare mandat, vedtaget bredt i Folketinget, at forordningen skulle give mulighed for at omfatte mellemhandlere – det var noget, Danmark bragte til bordet – altså folk, som handler med el, og oftest er det især finansielt lignende virksomheder, som handler med el mellem virksomheder. Det er de virksomheder, som vi i de her dage hører om har medarbejderbonusser på flere hundrede millioner kroner, altså bare for en enkelt medarbejder, og som vi må forvente har meget store overskud.

Men det er ikke lykkedes Danmark at implementere det, som vi ellers kæmpede for at forordningen kunne omfatte, altså en model for mellemhandlere. Det ligger ikke i det her lovforslag, og det ærgrer vi os over i SF. Det kan jo godt være rigtigt, at det er svært at definere elhandlere og også underlægge dem et indtægtsloft, men at det skulle være en uoverkommelig opgave, synes jeg er svært at forestille sig, og at der ikke skulle være nogen veje fremad, har jeg endnu sværere ved at forestille mig. Derfor mener vi også, at indsatsen for at omfatte elhandlere af enten indtægtsloftet eller af et solidaritetsbidrag, som er i det næste lovforslag, bør fortsætte, og det står jo også i inflationsaftalen.

Samlet trækker det her lovforslag i den rigtige retning, og derfor er vi i SF positivt indstillet over for det, men vi vil fortsat forfølge en model, som kan sikre, at vi også omfatter de mellemhandlere, som har tjent styrtende på at handle med el. Det er underminerende for retfærdigheden i det her land, når få mennesker kan tjene hundredvis af millioner, mens andre må affinde sig med højere priser i supermarkedet eller på elregningen. Med det skal jeg meddele, at vi er positivt indstillet over for forslaget, men at vi i de videre forhandlinger også vil kigge på ændringsforslag, som kan omfatte elmellemhandlere.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale. SF er ligesom os i Enhedslisten lidt fortørnede over, at man ikke får omfattet en af de aktører, som nok har spundet mest guld på de her vanvittige priser, folk har betalt. Vi glæder os jo alle sammen selvfølgelig til at høre ministeren, om der lyttes til det her ønske om at omfatte mellemhandlerne. Men hvis regeringen ikke selv vil ændre på lovudkastet, er SF så indstillet på at være med til at stille et ændringsforslag til loven, som kan omfatte mellemhandlerne?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er vi i udgangspunktet indstillet på. Altså, det kan jo både gælde det her lovforslag og det næste, vi behandler, som er solidaritetsbidraget. Jeg kan umiddelbart lettere se det for mig i forhold til solidaritetsbidraget. Men vi mener, at mellemhandlere burde omfattes af den beskatning, som er her, og vi mener også, at man bør kigge på at få det ind i den her lovbehandling.

Tak. Der er ikke mere fra hr. Pelle Dragsted. Så er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak til SF's ordfører, også for debatten for lidt siden, da jeg selv stod på talerstolen. Nu har SF's ordfører både i spørgsmålet til undertegnede, men også her fra talerstolen nævnt udfordringer omkring de her bonusser i elselskaber. Jeg er selv meget enig med ordføreren i, at bonusser på et trecifret millionbeløb jo lyder – om man så må sige – meget usympatisk, i forhold til at man bare spinder guld på det. Jeg har også noteret mig, at SF har henvendt sig til nogle ministre og bedt dem om at udarbejde et stykke papir. Men et er at henvende sig til ministre, et er nævne det fra talerstolen, et er at stille spørgsmålstegn ved det, men kunne SF ikke folde lidt ud, hvordan man så i givet fald ser en sådan ordning struktureret?

Værsgo til ordføreren.

Jo, og det er ikke sikkert, at jeg kan gøre det fuldkomment her fra talerstolen. Men altså, man har jo tidligere set bonuslofter indført, bl.a. i finanssektoren efter finanskrisen, og det mener vi egentlig man bør lade sig inspirere af. Når vi har så store bonusser i nogle energiselskaber, er det noget, vi mener at man bør sætte ind over for og sætte en begrænsning på meget konkret lovgivningsmæssigt og sige: Så høje bonusser skal der ikke være mulighed for. Grunden til, at jeg bringer det op i forhold til det her lovforslag, er jo, at det viser nogle meget, meget store overskud, og at nogle få medarbejdere genererer de her meget store overskud. Når vi kigger på de her mellemhandlere, er det jo ikke virksomheder med mange medarbejdere og store overskud. Det er jo virksomheder med meget store overskud til meget få medarbejdere, og det er det, bonusordningerne også er udtryk for. Men jeg deler ambitionen om et loft.

Værsgo til hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det svar. Nu spurgte hr. Pelle Dragsted ordføreren før, om ordføreren ville være med til at støtte nogle ændringsforslag i udvalget. Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. For ordføreren bekræfter jo, at det er et forholdsvis omfattende lovarbejde, der skal gennemtænkes, hvis vi skal sætte ind i forhold til de bonusser. Så jeg vil bare høre ordføreren, om det måske ikke er lidt en kastevind at bringe det sammen med det her lovforslag, og om ordføreren vil bekræfte, at det i hvert fald ikke er de ændringsforslag, som ordføreren vil have ind i lige nøjagtig det her specifikke lovforslag, som vi behandler her i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jo, det tror jeg er rigtigt. Det er svært at forestille sig, at vi kan komme med et ændringsforslag, som konkret kan omfatte bonusordninger. Jeg kan blive klogere undervejs, men jeg tror, at det, vi skal have ind i det her lovforslag, og som vi vil arbejde med et ændringsforslag om, simpelt hen er et loft over profitterne eller en beskatning af de profitter, vi har haft i energihandlerne. Og grunden til, at jeg bringer bonusordningerne ind i det, er jo netop, at det viser de meget store profitter, ikke at vi nødvendigvis kan begrænse det med det her forslag.

Så siger vi tak til SF's ordfører og skal give ordet videre til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som er klar lige her. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her har jo, som flere har sagt tidligere, til formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 euro pr. megawatt for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 og indtil udgangen af juni i år. Det er selvfølgelig en opfølgning i forhold til nødindgrebsforordningen og implementeringen af artikel 6-8 om et obligatorisk og midlertidigt loft over indtægterne for de her typer af elektricitetsproducenter, og det er jo nogle ting, som vi i Danmarksdemokraterne naturligvis godt kan tilslutte os. Vi synes netop, at ordet nødvendighedsindgrebsforordningen, om end det er et meget langt, indviklet og snørklet ord, så i hvert fald indeholder ordet nødvendigt, og det er jo også nødvendigt i forhold til de delelementer, der er præciseret i det her fremsatte lovforslag.

Der, hvor man måske så kan hælde lidt malurt i bægret, er jo i forhold til, hvorvidt vi er i det, der hedder rettidig omhu. Flere ordførere har været inde på tidsperspektiverne i det, og jeg medgiver så sandelig også, at det er brandærgerligt, at man kun kommer i mål med et maks. over priserne fra den 1. december 2022 og ikke på de mange måneder før, hvor vi vitterlig kunne se, at energipriserne eksploderede, så hr. og fru Danmark og ikke mindst deres børn, der sad og brugte strøm på PlayStation, nærmest kunne høre taxameteret tikke, og månedslønnen allerede var væk den 20. i hver måned med de afgifter, der var, ikke mindst også på fjernvarme eller på andre typer naturgas.

Så alt i alt er det her et godt lovforslag, men det er ikke et lovforslag, der efter Danmarksdemokraternes vurdering tilnærmelsesvis når i mål med alle de udfordringer og alle de problematikker, som netop energisektoren har vist hele Europa og hele verden, havde jeg nær sagt, i forhold til markedskræfterne og den del, som ikke er så heldig, når tingene går galt og der også opstår krig og ufred i vores egen baghave. Så sådan er det. Men rettidig omhu ville det jo have været, hvis vi havde været hurtigere på aftrækkeren og havde kunnet gennemføre det med en hurtigere tidshorisont.

Så er der jo flere ordførere, der har været inde at tale om det her med bonusser og fortjenester, som i mange henseender ligger hos andre end producenterne. De ligger hos mellemhandlere, de ligger hos virksomheder, der har haft leverandørkontrakter, som har været markedsbestemte – mange af dem har været prisfastsatte for en given periode – og det er der nogle der har lukreret på, fordi de måske havde en periode, hvor de havde låste priser på både salg og levering, og andre har så haft variable priser, og de har så måttet betale ved kasse et. Så det har været meget vanskeligt, men det ændrer jo ikke på, at vi i Danmarksdemokraterne virkelig også synes, at det ville være på sin plads, hvis vi kunne komme i mål med en model, hvor man kommer efter alle de mange endnu højere fortjenester end de her 400 mio., der ligger som et muligt provenu.

I forbindelse med L 68, som vi behandler her, ligger der jo langt, langt flere penge hos forskellige mellemhandlere og andre af mere eller mindre tvivlsom karakter, der har lukreret på andres ulykke. Det vil Danmarksdemokraterne gerne være med til at se på, og det er selvfølgelig også der, hvor vi håber at regeringen og ikke mindst også skatteministeren vil være behjælpelig med, at vi får kigget på, hvad det egentlig er for nogle lovmæssige initiativer, der kan komme. Er der nogle steder, hvor man kan gøre det? Jeg er helt med på, at det her med at lave love med tilbagevirkende kraft osv., er meget svært i et demokrati, men vi må trods alt kunne få et øjebliksbillede af, hvilke alternative vi må kunne få.

Så vil jeg gerne sige, at hvis man kigger på de høringssvar, der er kommet til L 68, så er der jo bl.a. kommet et fra Dansk Erhverv, og det er jo ikke, fordi jeg skal være deres talerør som sådan, men jeg synes, at når der kommer nogle indspark, og det egentlig er meget på sin plads, så skal vi som politikere også turde favne dem og tage dem. Det, de spørger til, er jo netop det her med den fremadrettede brug af ekstraordinær beskatning, der indføres ligesom sådan en form for ad hoc-beskatning. Det medfører jo noget usikkerhed, og det gør også, at mange af de virksomheder, der investerer i vedvarende energi og andre tiltag, både ud fra det at tjene penge, men også ud fra det at gøre produktiviteten bedre eller gøre driftsomkostningerne i deres egen virksomhed mindre, måske føler sig lidt på usikker grund. Der vil jeg bare gerne have skatteministeren til at betrygge os alle sammen i, at de her virksomheder ikke skal straffes for at investere i vedvarende energi, men at de faktisk skal understøttes og hjælpes. Det er i hvert fald den tilgang, vi har til det i Danmarksdemokraterne.

Men umiddelbart er vi meget positive over for det her lovforslag, og vi vil støtte det.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Normalt kan man ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men i det her tilfælde er der jo tale om et EU-direktiv med direkte virkning, som gør, at vi faktisk kan beskatte for hele 2022, hvor de allerstørste profitter jo er optjent.

I forhold til den her bekymring for investeringer tror jeg det er meget vigtigt, at den forskning, der ligger omkring windfall taxes, ret entydigt viser, at beskatningen ikke påvirker investeringsadfærden, og det har vi også fået et klart svar på fra Skatteministeriet. Det skyldes formentlig, hvad der sker efter beskatning af de meget store overnormale profitter. Lad os se f.eks. på den britiske beskatning. De har jo lagt en skat på 25 pct. på den overnormale profit. Det vil sige, at 75 pct. af den profit, der ligger ud over normalforrentningen, får branchen altså stadig væk lov til at beholde. Det må siges at være en relativt god businesscase.

Værsgo til ordføreren.

Spørgeren har jo ret i, at den her lov har direkte virkning i medlemsstaterne, og det betyder også, at der ikke som sådan skal gennemføres noget i national ret. Så den del af det er jo fuldstændig rigtig, som hr. Pelle Dragsted også skitserer det. Men jeg synes bare ikke, at det ændrer på, at vi med det her lovforslag også kigger lidt på, hvad vi kunne have gjort, og hvad vi kan gøre, i forhold til hvad der er sket før den 1. december 2022, og det er sådan set bare den dagsorden, jeg ønsker at få ind. Det andet ser jeg mere som en kommentar fra ordføreren.

Værsgo, spørgeren.

Nu er der jo forhandlinger om det her elmarkedsdirektiv i EU, som måske kan føre til nogle forbedringer fremadrettet, så vi ikke havner i samme situation igen; det kan man i hvert fald håbe på.

Afslutningsvis vil jeg sige lidt i forlængelse af det her, at en af de ting, vi har drøftet i dag, jo er muligheden for, om de her elhandelsselskaber, som ikke er omfattet af det her lovforslag, måske kunne omfattes af det næste lovforslag, vi behandler, nemlig om skat på overnormal profit – jeg tror, de har kaldt det solidaritetsbidrag nede i EU; det må de også gerne kalde det – som jo netop er tilbagevirkende for hele 2022. Er det noget, Danmarksdemokraterne vil være villige til at kigge på?

Værsgo til ordføreren.

I Danmarksdemokraterne er vi sådan set villige til at kigge på alle gode løsninger, som kan gøre det bedre, både i forhold til forbrugersikkerheden i Danmark, og i forhold til at vi har en sikker hånd, så vores energipriser for forbrugerne ikke kører op og ned med samme fart som en galophest. Der har vi behov for noget kontinuitet, og det får vi selvfølgelig så vidt muligt bedst, ved at vi får ministeren og regeringen til at tydeliggøre, hvad vi har af muligheder. Jeg ved godt, at vi har en lægmandsfunktion som folkevalgte og også som opposition, hvilket vi jo deler med hr. Pelle Dragsted, og sådan er vilkårene, men det betyder selvfølgelig også, at vi skal bede om at få ting besvaret hos ministeren, og så vil vi tage det derfra.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF for en kort bemærkning.

Det er jo sådan med kriser, at de er svære at forudse. Hvis de var lettere at forudsige, kunne vi jo forberede os og altid undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft. Men når man snakker om at beskatte overnormale profitter, der er kommet som følge af en krise, må det nødvendigvis være med tilbagevirkende kraft, ellers kan man jo ikke gennemføre den model, vi har her.

Så jeg skal bare forstå den bekymring, som ordføreren udtrykker, og som Dansk Erhverv også udtrykker, om, at man ikke vil have ad hoc-beskatning med tilbagevirkende kraft. Det umuliggør jo sådan nogle initiativer her både nu, men også i fremtiden. Så hvad mener Danmarksdemokraterne egentlig: Bør man beskatte overnormale profitter efter pludseligt opståede kriser, eller bør man helt afstå fra at have sådan en form for beskatning?

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi har egentlig ikke noget imod, at man beskatter det særligt. Det er sådan set ikke det, der er vores ærinde i forhold til det her. Det, der har været en bekymring, er, hvad der er foregået rent prisdannelsesmæssigt og fortjenstemæssigt før den 1. december 2022, og det er jo der, hvor jeg siger jeg gerne vil have, at vi måske kunne have gjort mere. Og så er der alle de her spørgsmål og kommentarer, som selvfølgelig vil komme, i forhold til hvad man kan gøre fremadrettet og hvad man kan gøre baglæns, og der er det en balancegang at finde en model for det, for vi kan jo ikke gå ind alle mulige mærkelige steder og lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Der vil være nogle meget klart definerede begrænsninger i forhold til det.

Værsgo til spørgeren.

Det vil jeg bare kvittere for. Det synes jeg er en god uddybning. Vi vil også gerne kigge på en model, så man i fremtiden kan identificere, hvornår der er en overnormal profit, der lige pludselig er opstået. Man har jo en definition af overnormal profit både i Europa-Kommissionen og i Finansministeriet. Dem kan man tage udgangspunkt i. Men jeg synes, det er interessant, hvis Danmarksdemokraterne også vil være med til fremadrettet at lave det arbejde med, hvornår der er overnormal profit, og hvornår man kan beskatte den.

Værsgo til ordføreren.

Det er vi egentlig meget fleksible over for, i forhold til at vi jo kigger lidt på det virkelighedsbillede, vi har i dag. Vi skal jo lave lovgivning for almindelige mennesker, og dem er der heldigvis så at sige 100 pct. af i Danmark – sådan er det jo – og det betyder også, at hvis man kigger sådan lidt med de historiske briller på, hvordan vi tidligere havde gullaschbaroner under første verdenskrig osv., hvor der var folk, der tjente på andres ulykke, kan man se, at vi altså har fået en ny type nu, altså de her energibaroner, hvoraf nogle både direkte og indirekte har stukket ganske store milliard- og millionbeløb ned i deres egne baglommer. De ting tror jeg at selv ret mange liberale her i Folketinget godt kan nikke genkendende til altså er en uskik, og det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Så det er ikke, fordi jeg ikke stadig væk er borgerlig, hvis det er det, den gode hr. Sigurd Agersnap spørger til.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Så skal vi byde velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg starter lige med en slurk vand. Jeg blev faktisk ret opløftet af den debat, vi havde til lovforslaget før, hvor vi kunne pingponge lidt om forskellige politiske filosoffer. Rousseau, Montesquieu og Fukuyama blev nævnt, og nu er mine medsammensvorne i den debat, hr. Jan E. Jørgensen og skatteministeren, desværre lige forsvundet fra salen et kort øjeblik, men det vil jeg bare kvittere for. Så jeg skyndte mig ned og prøvede febrilsk at google, hvor min ideologiske underpinning egentlig kom fra til det forslag, vi skulle have her. Det blev så Adam Smith, og det synes jeg alligevel var lidt for stereotypt, så jeg tror lige, at jeg hurtigt trækker den tilbage igen. Det behøver jeg ikke at sætte præcedens for.

Vi tror ikke på, at stater fra centralt hold skal sætte eller diktere priser, heller ikke lofter eller bunde. Det ender med at skabe mangel på markedet, hvis udbud og efterspørgsel ikke kan cleares naturligt og finde sit ekvilibrium. At det forholder sig sådan, bliver jo også erkendt i selve lovforslaget, hvor der bliver undtaget en lang række aktører med henvisning til netop forsyningssikkerhed, som der jo må siges at være mangel på. Det står der endda. Det kunne være brownouts eller blackouts, som det hedder på nydansk.

Noget helt andet er selvfølgelig også, at det praktiske behov for og intentionen bag hele det her lovforslag og forordningen fra EU har forskubbet sig ret kraftigt på det seneste – fra meget, meget forhøjede priser i kortere perioder til et mere normalt prisbillede igen. Inden jeg skulle på talerstolen, kiggede jeg faktisk lige på prisudviklingen, og i perioden fra den 1. december til nu her, hvor vi er i dag, har der faktisk kun været 4 dage, hvor vi har skullet slås med priser over det loft, som vi diskuterer. Så man kan egentlig også lidt spørge, hvor meget vi i virkeligheden står og diskuterer slag i luften her.

LA stemmer nej til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger ... Jo, der nåede hr. Pelle Dragsted lige at komme med. Værsgo.

Jeg nævnte det også over for hr. Jan E. Jørgensen. Nu siger ordføreren, at ordføreren altid er imod priskontrol, og jeg synes som sagt, at debatten nogle gange bliver lidt sort-hvid. Jeg spørger bare lige for at forstå det: Er LA f.eks. også imod, at vi har en priskontrol på de roamingpriser, vi betaler, når vi rejser rundt i Europa? Er man imod, at vi har nogen form for huslejeregulering? Er man imod, at vi har en regulering på årlige omkostninger på kviklån? Er man imod, at vi har en regulering af de priser, der må være for kreditkortindehavere? Er det bare sådan helt generelt, at man er imod det? Er man også imod det de steder, hvor der er konstateret konkurrenceudfordringer, og de steder, hvor der er konstateret problemer, hvor markedet, om man så må sige, ikke fungerer? For det er en meget vidtgående tolkning af det.

Ja, jeg når ikke at spørge om mere. Nu efterspurgte ordføreren selv lidt mere principielle diskussioner.

Værsgo til ordføreren.

Tak for at løfte den principielle diskussion; det synes jeg er interessant. Jeg tror, at Liberal Alliance står meget tæt på det, som Venstres ordfører udtalte før: at det selvfølgelig ikke er fuldstændig sort-hvidt. Der er områder, hvor det giver mere mening end andre, og her er vi ovre i et område, hvor vi ikke synes det giver nær så meget mening som på andre områder. På huslejeområdet tror jeg godt vi kunne have en længere diskussion om, hvorvidt det egentlig ikke også fører til mangel på det marked. Så nogle af de principper, der ligger bag, fastholder vi og står på mål for.

Tak. Spørgeren.

Tak for det. Den debat må vi fortsætte; den er der mange, også økonomiske, faglige, holdninger til.

Mit næste spørgsmål gik så på det, som vi har drøftet i dag, nemlig de her mellemhandlere, og hvor LA står i forhold til det. Formålet med den her lovgivning er, at man prøver at følge de penge, der ligesom er svuppet op af lommerne på danskerne, som har betalt langt, langt ud over produktionsomkostningerne, og vi ved jo, at mange af de penge, i hvert fald fra europæiske forbrugeres lommer, er landet hos de her mellemhandlere. Er det ikke et problem, når vi så vedtager den her lov, at den ikke får hevet de penge op og proppet tilbage i borgernes lommer? Skal det være dyrt at være dansker?

Værsgo til ordføreren.

Vi synes bestemt ikke, at det skal være dyrt at være dansker. Vi synes f.eks. ikke, at man skal have så gennemreguleret et energisystem, at vi med en relativt lille påvirkning af vores energisystem kan ende med at få meget, meget store udsving i priserne. Så vi vil meget gerne kigge på, hvordan man kan reformere det marked, så priserne dannes, sådan at det netop kan være billigere for danskerne.

Så deler jeg også det, som jeg mener Moderaternes ordfører anførte: at mellemhandlere har meget, meget nemt ved at kunne transportere sig selv og deres forretning hen over grænser. Så der vil også være en helt konkret problemstilling, i forhold til hvordan man overhovedet beskatter det.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Nu nåede ordføreren næsten at citere Adam Smith, men tog sig selv i det på forhånd. Jeg synes jo i hvert fald, der ligger en interessant debat i det her med overnormale profitter. Hvis man kigger på nogle af de gamle økonomiske teoretikere, også fra Adam Smiths tid, er der jo et princip om, at en overnormal profit i en sektor godt kan beskattes strukturelt. Hvad er LA's holdning til det? Mener man, at der kan findes overnormale profitter i bestemte brancher, måske også i bestemte situationer, og vil man gerne kigge på det for at effektivisere markedet?

Værsgo til ordføreren.

Tak for et godt spørgsmål. Og hvor er jeg glad for, at de her filosofiske vinkler kan komme ind i det her. Det synes jeg bare højner debatkvaliteten rigtig meget.

Når det overhovedet er nødvendigt at snakke om det her, er det jo, fordi der er opstået nogle ubalancer i nogle regulerede markeder, som vi så prøver at løse. Jeg tror, at den liberale tilgang til det her er, at vi skal prøve at lade være med at lave de her ulykker i første omgang. Jeg tror, at det, vi diskuterer nu, er, hvordan man er den bedste redningsmand ved en ulykke, vi kunne have undgået at skabe, og som i vores øjne er politisk skabt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så kan man jo ikke undgå at gøre det konkret i det her tilfælde, for det er netop en ulykke, som vi ikke har skabt, men som er skabt i Ukraine, fordi Putin og Rusland invaderede Ukraine. Derfor mener jeg også, at der kan opstå ubalancer på markederne, som ikke kun skyldes i hvert fald danske politikeres handlinger. Hvad mener Liberal Alliance? Kan man gå ind at kigge på og rette op på de ubalancer?

Værsgo til ordføreren.

Jeg anerkender til fulde, at krigen i Ukraine og dermed også Putin har en stor del af ansvaret, men det har de politiske beslutninger om pengeprintning og inflation også. Det har de politiske beslutninger, hvor man har skabt et energisystem, som er gennemreguleret og meget lidt frit, også. Så det er på balancen, vi tænker vi kunne have haft en meget mindre ulykke, hvis vi havde ført en lidt mere liberal politik.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så kan vi gå videre i ordførerrækken. Hr. Rasmus Jarlov er ikke til stede, så vi går videre til Enhedslistens fru Trine Pertou Mach som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg sad jo desperat på min plads og forsøgte at afgrænse, hvilken ideologisk ledestjerne jeg skulle trække op af hatten nu her. Jeg har et par stykker, men jeg fandt ud af, at den, der er min ledestjerne i den her diskussion, i virkeligheden er min far. For da jeg var barn, lærte han mig, at man altid skulle huske, når man traf en beslutning, hvem det var, man holdt med, og at de valg, man træffer, altid også er et fravalg af noget andet. Og det gælder i virkeligheden også i forhold til den holdning, vi har til den måde, som den her EU-forordning omkring indtægtsloftet bliver foreslået implementeret på i en dansk sammenhæng. For det er jo det, det er. Det er et lovforslag, som skal implementere en EU-forordning, og den danske regering har valgt at fremlægge en absolut minimumsversion af den implementering.

Vi er i en helt ekstraordinær tid. Uligheden er ved at stikke af, og det er den bl.a., fordi man ikke vælger at træffe de rigtige politiske beslutninger. Der er en række selskaber, som har kunnet øge deres indtjening fuldstændig vanvittigt, ikke fordi de er blevet bedre til at drive forretning, men fordi de er heldige at stå i nogle gunstige omstændigheder lige præcis for deres erhverv. På den anden side står der tusinder af ganske almindelige borgere i Danmark, i Europa og i resten af verden og må konstatere, at de har virkelig svært ved at betale deres regninger. Der er lejere, som er nødt til at flygte fra deres lejligheder i løbet af natten, fordi de simpelt hen ikke har råd til at betale deres husleje. De aner ikke, hvordan de skal finde pengene, og så stikker de af. Der er borgere, som er afhængige af medicin, og som ikke længere har råd til at betale deres medicinregninger, i hvert fald ikke hvis de også skal kunne købe mad til deres børn, betale deres varmeregninger eller betale deres husleje. Og så er der atter andre, som ikke har råd til mad eller ikke har råd til ordentlig mad, og for nogle borgere er der rent faktisk et sammenfald mellem alle de her ting. Og ingen af de her borgere er ansvarlige for årsagen til, at de står i så stram en økonomisk situation.

I forbindelse med finanslovsdebatten må vi også konstatere, at der er truffet et politisk valg, der drejer sig om, at man fra regeringens side ikke ønsker at hjælpe de virkelig trængte kommuner, som også står og overvejer, om de skal lave velfærdsnedskæringer – ja, faktisk overvejer de det nok ikke; de er tvunget til det på grund af den måde, som økonomien ser ud på.

Så vi er helt klart i en helt ekstraordinær tid, hvor uligheden vil stikke af, hvis ikke man handler politisk på det. Derfor er det fair og derfor er det nødvendigt med politisk handling, også når det gælder de høje prisstigninger på energi. Og det mener regeringspartierne jo heldigvis også, både før valget, men også i dag. Desværre er forslaget, der ligger foran os, og som er det, vi diskuterer, en meget vag udgave af, hvad man rent faktisk ville kunne politisk, hvis man havde den politiske vilje til det. Det er rigtig ærgerligt, at regeringen ikke vælger at gå længere for at beskatte de meget store overskud, som er tilvejebragt i hele energisektoren i 2022. Og det er jo bedst eksemplificeret ved det, som vi har diskuteret så meget indtil nu, nemlig mellemhandlerne, som har tjent styrtende. Nogle har ovenikøbet haft nogle virkelig høje bonusser. Men de er ikke omfattet af det lovforslag, vi diskuterer lige nu, altså mellemhandlerne – faktisk heller ikke bonusserne, som min kollega hr. Sigurd Agersnap har været inde på.

Det er absurd. Og det er meget svært at forstå, hvorfor det ikke har været muligt for ministeriet at finde en model, som kan afgrænse mellemhandlerne. Og når man dykker ned i høringssvarene – det har jeg nemlig også gjort – vil man bl.a. kunne se, at fagbevægelsen præcis påpeger, at det er forunderligt, at man ikke også er i stand til at fange mellemhandlerne med det her lovforslag. Fagbevægelsen påpeger også, at de overskud, der er i elsektoren, må forventes at være markant usædvanlige og ekstraordinære, og at det derfor også kan retfærdiggøres, at man laver lovgivning, som er anderledes end det, vi gør i almindelig tid, hvor vi kan forudsige, hvordan udviklingen ser ud. Så derfor er det nødvendigt med et indgreb i en begrænset periode, også noget, der kan være det, man normalvis ville kalde med tilbagevirkende kraft.

Hvis man kigger på, hvad andre lande har gjort, må man konstatere, at mange andre lande i Europa har valgt at gå længere i deres implementering af indtægtsloftet. Så det er altså et politisk valg, at man fra dansk side vælger at gå til det, man gør, med det konkrete lovforslag.

Vi kommer i Enhedslisten til at støtte det her forslag. Vi synes, det er rigtig vigtigt. Ud over at vi er tvunget til det, fordi det er en EU-forordning, synes vi også, det er rigtigt at gøre det, og vi kommer til at bakke op om det forslag, der ligger. Men det er et politisk valg at gøre det i en minimal version, og vi kommer til at bruge kræfterne i udvalgsarbejdet på at få strammet forslaget op, så det politiske valg kommer til at favne noget mere af det, der reelt er mulighed for med den forordning, der ligger. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg. Han afstår. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Vi kan gå videre i ordførerrækken, og fru Samira Nawa er ikke til stede, og derfor kan jeg gå videre til Dansk Folkepartis hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslagets hensigt er jo, som andre også har påpeget, at supplere og gennemføre bestemmelser om et loft over markedsindtægter for elektricitet i perioden fra december 2022 til den 30. juni 2023, og man foreslår ganske enkelt, at elproducenterne angiver deres markedsindtægter over indtægtsloftet to gange fordelt over perioden, og at de så opgør dem på månedsbasis. Derudover foreslår man også at forhøje indtægtsloftet for produktionsanlæg og undtage en række produktionsanlæg af hensyn til forsyningssikkerhed og administrerbarhed. Så er der også en lille del administration mellem skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der giver et lille provenu på 400 mio. kr.

I Dansk Folkeparti støtter vi at lægge et loft over overnormale profitter, som energiselskaber har tjent i løbet af den seneste tid. Vi mener, at pengene bør føres tilbage til danskerne, så de får en hjælpende hånd igennem den høje inflation, der især har betydet ekstraordinært store elregninger, og vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak. Der er indtil videre et enkelt ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Jeg er jo glad for at høre, at Dansk Folkeparti også er glade for det her lovforslag og det her princip. Derfor vil jeg bare høre Dansk Folkeparti, om man ikke også er glad for, at EU har taget det her initiativ. Det er jo netop et sted, hvor det er godt med overnationale beslutninger, sådan at man ikke har det her problem med, at virksomheder flytter ud af landet, og de har handlet ret resolut.

Så jeg vil bare høre ordføreren, om det her var også en af de situationer, hvor man kunne få Dansk Folkeparti til at rose EU-indsatser.

Ordføreren.

Blind høne finder også korn.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er skatteministeren. Velkommen.

Tak for det. Hvis det var en reference, hr. Alex Ahrendtsen havde til sig selv, så vil jeg nu sige at der ikke er nogen grund til at sætte sit lys under en skæppe.

Jeg vil gerne takke for modtagelsen og debatten i dag omkring det her lovforslag. Vi behandler jo to lovforslag, der gennemfører forordningen om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Formålene med forordningen er at afbøde virkningerne af de høje energipriser og undgå langvarige økonomiske skadevirkninger af den energikrise, som bl.a. situationen i Ukraine har medført. Derfor skal det provenu, der kommer fra indtægtsloftet, også bruges til at kompensere de borgere og virksomheder, som er ramt af de fortsat høje priser. Provenuet kommer til at finansiere de gode initiativer, der jo indgår i den aftale om inflationshjælp, som regeringen og aftalepartierne blev enige om.

Konkret betyder forordningen, at elproducenter skal indbetale den del af deres indtægter, der overstiger 180 euro pr. MWh. Det gælder for elektricitet, som produceres fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023. Den del ligger fast fra EU's side.

Derudover giver forordningen medlemsstaterne et vist spillerum til at supplere og gennemføre indtægtsloftet, og det er netop, hvad det aktuelle lovforslag skal. Der findes i dag ikke et indtægtsloft eller en tilsvarende regulering for elproducenterne. I den model, regeringen foreslår, er der derfor lagt vægt på, at indtægtsloftet skal kunne implementeres inden for relativt kort tid, og at det skal være til at administrere både for virksomheder og for myndigheder. Samtidig skal indtægtsloftet implementeres under hensyntagen til forsyningssikkerheden.

Med lovforslaget skal elproducenter angive de af deres indtægter, der overstiger indtægtsloftet, og indbetale 90 pct. af dem til staten. Ved opgørelsen af indtægtsloftet skal der tages hensyn til prissikringsaftaler, og for de producenter, der indgår i en koncern, skal angivelse af indtægter over indtægtsloftet først ske ved første salg ud af koncernen.

Lovforslaget indfører desuden et forhøjet indtægtsloft for anlæg, der producerer elektricitet fra faste biomassebrændsler og olieprodukter.

Endelig undtager lovforslaget visse produktionsanlæg fra ordningen. Det sker af hensyn til administrerbarhed og forsyningssikkerhed. Kommissionen vil senest i slutningen af april 2023, altså i år, tage stilling til, om indtægtsloftet skal forlænges, og regeringen følger naturligvis det arbejde.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at forordningen også giver mulighed for at begrænse uafhængige mellemhandleres profit over det normale. Det er ingen hemmelighed, at jeg meget gerne havde set, at vi også havde en beskatningsmodel, vi kunne bruge over for denne gruppe, som jo må siges netop at have opnået en profit over det normale, hvilket debatten i dag også afspejler. Derfor har jeg også sat Skatteministeriet til at se på mulige modeller for at øge beskatningen af elmellemhandlere, så det kan anvendes, hvis vi igen står i en lignende situation.

Jeg vil gerne sige tak for ordet, og jeg ser frem til de spørgsmål, jeg næsten kan fornemme er der.

Jeg kan bekræfte, at der i hvert fald er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Jeg er jo glad for at høre, at ministeren igen bekræfter det her med, at man vil arbejde videre med mellemhandlerne, og det har jeg noteret mig med glæde ministeren også har sagt i pressen. Det, jeg gerne vil høre om, er tidshorisonten for det arbejde. Nu siger ministeren, at det kommer til at være ved fremtidige situationer, og at det ikke vil være i den her situation, men hvad er tidshorisonten for det arbejde? Derudover vil jeg også gerne spørge ministeren om, hvordan det kan være, at man i Skatteministeriet ikke er lykkedes med at få en model i den her omgang.

Ministeren.

Jeg havde gerne set, vi havde en model, og jeg vil endda også gå så langt som til at sige, at jeg faktisk var rimelig frustreret over, at vi ikke havde en model. Forordningen åbner for en mulighed, men anviser ikke en konkret model, og mig bekendt er der ikke andre lande, der har en konkret model i spil specifikt i forhold til mellemhandlerne. Og noget af det, jeg er blevet forklaret, er, at det er svært at afgrænse den her gruppe, for vi kan jo godt stå og sige mellemhandlere, men det kan i virkeligheden være en kategori, der spænder over mange forskellige typer af virksomheder – nogle internt i en koncern, andre små og andre igen store.

Hvad er så tidshorisonten for at lave en model? Det mener jeg sådan set vi skal gøre, og tidshorisonten er, at vi har en model inden sommer, så vi, hvis vi står i den her situation en gang til, ikke bare kan gå til Kommissionen og sige, at vi sådan set gerne vil have muligheden, men at vi faktisk også har en konkret model, vi kan bringe i anvendelse. Og så må man jo træffe en politisk beslutning på det tidspunkt, hvis den her mulighed opstår, i forhold til om vi så skal gøre det. Så det er tidshorisonten i det.

Spørgeren.

Man kan jo være meget bekymret for, om man fik omfattet for mange af en model, men man kunne også anlægge det princip i Skatteministeriet, at det var okay, at man fik for mange med, fordi det, man beskattede, var overnormal profit, og dem, der ikke havde overnormal profit, ville jo så ikke opleve en beskatning. Derfor vil jeg bare høre, om det er udtryk for, at Skatteministeriet har haft en meget begrænset tilgang til, hvem der kunne omfattes af det her direktiv, i stedet for at tage det lidt bredere perspektiv og sige, at man beskattede bredere i forhold til overnormale profitter.

Ministeren.

Det tror jeg faktisk ikke rigtig jeg er i stand til at svare på. Hvis du spørger mig om, hvad det er, der er sket nede i Skatteministeriet, vil jeg sige, at det, jeg er blevet tilvejebragt, er, at man har kigget på det her, og at det har været svært at afgrænse det og blive klog på, hvad forretningsmodellen var, også fordi mange af dem her opererer med prisaftaler og leveranceaftaler og alt muligt andet i mange forskellige former. Jeg har selv også haft anledning til at mødes med nogle af dem her i den kategori, også for at blive klogere på forretningsmodellen. Så jeg tror ikke, jeg kan svare præcist på det spørgsmål.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg har to spørgsmål. Kunne man lade mellemhandlerne omfatte af solidaritetsbidraget inden for lovgivningen, som jo er en skat på overnormal profit, mere klassisk kaldet windfall profit? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er bare en opklaring. Du siger, at det kun er de uafhængige mellemhandlere, der ikke bliver omfattet af det her. Betyder det, at de selskaber, som vi har hørt en del om i medierne på det seneste, som er en del af koncerner, som er forbrugerejede, som f.eks. Energi Danmark og Norlys – jeg kan ikke huske, hvad deres tradingbureau hedder – faktisk er omfattet af det her, eller hvad?

Ministeren.

Nu kommer vi også til at behandle solidaritetsbidraget, og så kan vi jo også fortsætte debatten der. Men solidaritetsbidraget i forordningen handler alene om de fossile selskaber, og det vil jo så sige, at det at bruge solidaritetsbidraget i forhold til nogle selskaber, der ikke er fossile, vil ligge uden for forordningen. Men man kan jo altid godt nationalt vedtage lovgivning i forhold til beskatning.

Hvis jeg skal nå at svare på det andet, må jeg ligesom begrænse det til det, og så må hr. Pelle Dragsted jo spørge igen, når vi kommer hen til det næste lovforslag. Jeg vil meget nødig gå ind i de konkrete selskaber. Der er nogle links, der gør, at noget af det er omfattet, og at noget af det ikke er omfattet, men jeg vil meget nødig stå her og skære det sådan helt til på det enkelte selskab.

Spørgeren.

Nu er det længe siden, jeg læste mig grundigt ned i det, men det er vel kun den handel, der foregår inden for selskabet. Så den handel, et selskab, der er en del af en koncern, har lavet ud mod markedet, vil vel stadig væk ikke være omfattet af den her skat. Det er vel sådan, det skal forstås. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jo, altså, det omfatter de mellemhandlere, der er interesseforbundne med de elproducenter, som har indtægter over indtægtsloftet, og det er derfor, der er den yderligere definition af det. Så kan man sige, at det ikke anvendes på de uafhængige elproducenter, som har indtægter, der er omfattet af indtægtsloftet. Og det er derfor, jeg skelner mellem de interesseforbundne og de uafhængige. Men i forhold til de enkelte selskaber og konstruktionen af det er der noget af det, der er koncerner, og der er noget, der ikke er koncerner.

Fru Trine Pertou Mach, værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt fortsætte lidt i samme spor, for sidste efterår oprettede Folketinget en garantiordning på omtrent 100 mia. kr., en garantiordning for de danske elselskaber, og der var man jo i stand til at finde en eller anden form for afgrænsning.

Mener ministeren ikke, at man kan bruge noget af det som inspiration? Eller er det noget af det, man har kigget på i Skatteministeriet indtil udkommet af det her lovforslag, og som man har forkastet som noget, man kan bruge som inspiration? Eller kunne det være en model at prøve at kigge på det, ikke for at lave en kopi, men for at lade sig inspirere af den model og den tilgang til afgrænsninger?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om Skatteministeriet har kigget på den model i forhold til garantiordningen. Men jeg vil gerne sige, at jeg er klar til at kigge på alle modeller, inklusive det i forhold til at hente inspiration. Jeg ville da have foretrukket, at vi havde haft en model, og jeg vil gerne udvikle en model, så vi også fremadrettet har muligheden for at bringe den i anvendelse.

Spørgeren.

Tak. Det er rigtig positivt. Men kernen af det, ministeren svarer, er jo fremadrettet. Det vil sige: Er ministeren ikke indstillet på at prøve at finde en model inden for den periode, hvor vi i forvejen skal behandle det her lovforslag?

Ministeren.

Jo, men det, der er vanskeligt her – og det er også lidt i relation til det, jeg svarede hr. Pelle Dragsted – er, at solidaritetsbidraget handler om den fossile sektor, og at indtægtsloftet handler om elproducenterne, og at vi så taler om en kategori omkring nogle mellemhandlere, som sådan set ikke er beskrevet i forordningen. Og det er det, der gør det vanskeligt.

I princippet kan vi jo altid lave national lovgivning, og det er dybest set også det, forordningen åbner mulighed for. Men vi bestemmer jo selv i Danmark, hvordan vi beskatter. Vi kan jo beskatte meget mere end det, der ligger i forordningen. Så derfor er det ikke så enkelt bare lige at binde det op på et indtægtsloft eller et solidaritetsbidrag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.