Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (L 67) af 17. april 2023
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig med vismændene i, at budgetloven giver et incitament til at
prioritere udgifter udenfor udgiftslofterne, så som skattenedsættelser eller udgifter
til anlæg, som det fremgår af vismændenes efterårsrapport, hvor der står: ”Det
kan potentielt forvride prioriteringen, da kassebeholdningen i stedet kan bruges på
eksempelvis anlæg eller skattenedsættelser”, jf. De Økonomiske råd (2022):
Dansk Økonomi, efterår 2022?
Spørgsmålet skal ikke mindst ses i lyset af, at Finansministeriet i deres publikation
fra april 2022 ”Erfaringer med budgetloven
2014-2020”
vurderede, at
Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo i gennemsnit er opjusteret
betragteligt i den pågældende periode, idet den strukturelle saldo i gennemsnit i
perioden 2014-2019 er blevet opjusteret med ca. 0,6 pct. af BNP fra skønnet ved
indgåelsen af de årlige finanslove til den seneste opgørelse i Økonomisk
Redegørelse, december 2021. Det er vigtigt, da det er finansministeriets skøn for
den strukturelle saldo, der ligger til grund for den løbende finanspolitik, herunder
f.eks. opgørelsen af det finanspolitiske råderum og udgiftslofterne.
Svar
Bemærkningen i Formandsskabet for De Økonomiske Råds rapport
dansk økonomi
efterår 2022
vedrører regler og praksis for forbrug af opsparing i den offentlige
sektor. Der er i forbindelse med publikationen
Erfaringer med budgetloven 2014-2020
(april 2022)
gennemført en række faglige analyser af erfaringerne med budgetloven.
Det fremgår blandt andet af rapporten, at de enkelte offentlige delsektorer
–
sta-
ten, kommunerne og regionerne
–
inden for budgetloven kan lave opsparingsord-
ninger på myndigheds- og institutionsniveau, så længe de samlede økonomiske
rammer for delsektoren overholdes. Rapportens opgørelser og analyser peger på,
at fleksibiliteten til at forbruge opsparing anvendes i både kommuner, regioner og
stat.
For eksempel viser rapporten, at tendensen er, at muligheden for at nogle kom-
muner kan have højere serviceudgifter end budgetteret, mens andre kommuner
bruger færre (og dermed sparer op) er blevet brugt i stigende grad i årene efter
indførelsen af sanktionsmekanismer bl.a. i lyset af en større koordinationsindsats
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K