Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 67 Spørgsmål 5
Offentligt
Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
17. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 67
Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
året 2026.
Af finansministeren (Nicolai Wammen)
Spørgsmål 5
Vil ministeren oplyse hjemlen til at fremsætte et lovforslag til fastsættelse af udgiftslofter-
ne for det nye 4. år i 2026 i marts 2023 på baggrund af en forældet mellemfristet frem-
skrivning fra august 2022, når det i bemærkningerne til budgetloven står ”Når systemet
med udgiftslofter er etableret, skal der i de efterfølgende år løbende fastlægges et loft
for det nye fjerde år, så der hele tiden er fastlagt udgiftslofter for en rullende 4-årig peri-
ode. Det skal ske på baggrund af en opdateret samfundsøkonomisk fremskrivning.”, jf.
lovforslag nr. L 174 (folketingsåret 2011-12)? I forlængelse heraf bedes ministeren, hvor
gammel en mellemfristet fremskrivning skal være for, at den ikke længere kan betragtes
som opdateret som angivet i budgetloven.
Spørgsmålet skal ikke mindst ses i lyset af, at der med offentliggørelse af Økonomisk
Redegørelse fra marts 2023, er indikationer af, at skønnet for den offentlige økonomi i
2026 er blevet forbedret siden det seneste skøn blev foretaget i august 2022. Økonomisk
Redegørelse fra marts 2023 dækker således alene perioden indtil 2024, men indebærer
en opjustering af den strukturelle beskæftigelse. Der er dermed en risiko for, at der
fastlægges for stramme udgiftslofter for 2026, hvis det fastlægges på baggrund af den
forældede mere dystre fremskrivning fra august 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 25. april 2023.
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1