L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 67 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 67

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 23. marts 2023 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2026

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2026 fastsæt-

tes til 567,5 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts-

udgifter udgør 262,8 mia. kr., og det statslige delloft for

indkomstoverførsler udgør 304,7 mia. kr., jf. dog § 2, stk. 1.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2026

fastsættes til 287,8 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2026 fast-

sættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og det regionale del-

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2.

Finansministeren kan foretage en omfordeling mel-

lem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige

delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2026, i det

omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelin-

gen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsud-

gifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-

valg om omfordelinger efter stk. 1, og offentliggør oplysnin-

ger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2026.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE003052

Finansmin., j.nr. 2022–1140

L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-

året 2026, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.

Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet

efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,

der følger af budgetloven. For at understøtte, at udgifterne

holder sig inden for det planlagte, er der indført et udgifts-

politisk styringssystem, hvormed der fastsættes årlige ud-

giftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er udarbejdet på

baggrund af den seneste mellemfristede 2030-fremskriv-

ning, samt virkninger af efterfølgende politiske aftaler og

prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2023

mv.

2. Lovforslagets baggrund

Med hjemmel i budgetloven fremsætter finansministeren

samtidigt med forslaget til finanslov årligt et forslag til lov

om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for det fjerde af de følgende finansår. Fastsættelsen af

udgiftslofterne for det nye fjerde år, 2026, sker med henblik

på at skabe klarhed om de økonomiske rammer, som ligger

til grund for budgetteringen af forslagene til finanslovene

for finansårene 2023 til 2026.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-

gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft

er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til

service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof-

ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-

lingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Nærværende lovforslag bygger på den makroøkonomiske

fremskrivning i 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter

2026, august 2022. De konkrete forudsætninger for den

mellemfristede fremskrivning, der ligger til grund for lofts-

fastsættelsen, er beskrevet i 2030-planforløb: Grundlag for

udgiftslofter 2026, der findes på Finansministeriets hjem-

meside til understøttelse af Folketingets behandling af lov-

forslaget. Herudover er der taget højde for virkningen af

efterfølgende politiske aftaler og prioriteringer på forslaget

til finanslov for 2023 mv., samt for efterfølgende ændret

budgettering af indkomstoverførelser.

3. Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for finansåret 2026

3.1. Gældende ret

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse for nærmere be-

stemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5,

stk. 2.

3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Udgiftslofterne for 2026 fastsættes med afsæt i den forud-

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-

gøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-

ver, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne

for 2026 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse

med de finanspolitiske rammer i 2030-planforløb: Grundlag

for udgiftslofter 2026, august 2022. I fastsættelsen af ud-

giftslofterne er der endvidere taget højde for virkningen af

efterfølgende politiske aftaler og de politiske prioriteringer

på forslag til finanslov for 2023 mv., samt for efterfølgende

ændret budgettering af indkomstoverførelser.

3.2.1. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter

pba. den makroøkonomiske fremskrivning følger samme

principper som ved fastsættelsen af udgiftslofterne for

2014-2025. Det statslige delloft for driftsudgifter er på den

baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgetterede ud-

gifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2023, den

årlige vækst i råderummet, udviklingen i bidragene til EU

og øvrige overførsler til udlandet samt fremskrivningen af

udgifterne til forskning og udvikling. På baggrund af den

makroøkonomiske fremskrivning kan det statslige delloft for

driftsudgifter opgøres til 260,2 mia. kr. i 2026.

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts-

udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige

og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin-

delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens

§ 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter

ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-

L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med

afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-

de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-

så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 1 pct. af de bud-

getterede udgifter under det statslige delloft for indkomst-

overførsler, svarende til 3 mia. kr. Udsvingsbufferen udgør

en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige

merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det statslige

delloft for indkomstoverførsler. På baggrund af den mellem-

fristede 2030-fremskrivning kan det statslige delloft for ind-

komstoverførsler opgøres til 306,7 mia. kr. i 2026.

I fastsættelsen af udgiftsloftet for 2026 tages endvidere

højde for virkningen af efterfølgende politiske aftaler og

Tabel 1

Udgiftsloft for staten for finansåret 2026

Mia. kr. (2023 pris- og lønniveau)

politiske prioriteringer på regeringens forslag til finanslov

for 2023 mv., samt for efterfølgende ændret budgetting af

indkomstoverførelser. De konkrete virkninger fremgår af ne-

denstående tabel og kan overordnet henføres til:

– Ændringer af udgiftslofter som følge af indgåede politi-

ske aftaler, herunder Aftale om vinterhjælp mv.

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af prioriteringer

på regeringens forslag til finanslov for 2023.

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af afskaffelsen af

store bededag som en helligdag.

– Ændringer som følge af ændret budgettering af ind-

komstoverførelser. Hermed fastsættes loftet, i overens-

stemmelse tidligere praksis, med en buffer på 1 pct. af

det budgetterede bevillingsniveau.

Tabel 1 viser de samlede virkninger.

2026

260,2

2.551,5

893,3

-781,8

2.440,0

262,8

306,7

-1.953,1

10,3

6,00

-2.023,4

304,7

statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer

af udgifter:

– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til f.eks. en virksomhed. Denne

type tilskud indgår under det statslige delloft for ind-

komstoverførsler.

– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan-

ge ydelser under Kulturministeriets område.

– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat-

ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,

indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men

som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

Statsligt delloft for driftsudgifter,

jf. 2030-planforløb

(mia. kr.)

Samlet virkning af politiske aftaler mv. (mio. kr.)

- heraf som følge af politiske aftaler

- heraf som følge af øvrige prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.

- heraf som følge af afskaffelse af store bededag som helligdag

Forslag til delloft for driftsudgifter (mia. kr.)

Statsligt delloft for indkomstoverførsler,

jf. 2030-planforløb

(mia. kr.)

Samlet virkning af politiske aftaler mv. (mio. kr.)

- heraf som følge af politiske aftaler

- heraf som følge af afskaffelse af store bede dag som helligdag

- heraf som følge af ændret budgettering af indkomstoverførelser

Forslag til delloft for indkomstoverførsler (mia. kr.)

På den baggrund udgør det statslige delloft for driftsud-

gifter 262,8 mia. kr. i 2026, mens det statslige delloft for

indkomstoverførsler udgør 304,7 mia. kr. i 2026.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret

i ”Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2026”, der er

offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

3.2.1.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for blandt andet de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlo-

vens § 9, stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin-

gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-12, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse

heraf, er der lagt yderligere præciserende forudsætninger

om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af

delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det

L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter blandt andet statens ydelses-

støtte til alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der

er knyttet direkte hertil, herunder blandt andet ungdomsbo-

ligbidrag, tilskud til opførelse af servicearealer i forbindelse

med ældreboliger og Landsbyggefondens bidrag til finan-

siering af alment nybyggeri. Hertil er hensættelser knyttet

til ovennævnte udgifter og indtægter ikke omfattet af det

statslige delloft for driftsudgifter. Hensættelser knyttet til

tidligere støtteordninger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn,

vedrørende almene boliger, støtte til andelsboliger, byforny-

else mv., er desuden uden for det statslige delloft for drifts-

udgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-

gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2026

Mia kr. (2023 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2026 er fastsat med ud-

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2023, som fastsat

på forslag til finanslov for 2023.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

af regionernes sundhedsvæsen samt udgifter til overførs-

ler og budgetgaranterede områder, jf. Folketingstidende

2011-12, A, L 174 som fremsat, side 20. De kommunale net-

todriftsudgifter til service omfatter de samlede nettodriftsud-

gifter på det specialiserede socialområde opgjort eksklusive

Tabel 3

Udgiftsloft for regioner for finansåret 2026

Mia kr. (2023 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder

lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-

sen. Undtaget herfra er dog udgifter til ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne

driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrela-

terede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5. Det

er forudsat, at det statslige delloft for indkomstoverførsler

ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker løntil-

skud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af kontant-

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfælde, hvor

der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene vedrører

udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter til ef-

teruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftigede, er

bevillingen under det statslige delloft for indkomstoverførs-

ler. Herunder hører eksempelvis udgifter til jobrotationsord-

ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er

eksempelvis bevillinger til mentorer, befordringsgodtgørel-

se og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område,

under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevil-

lingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kon-

tanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

3.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret, jf. budget-

lovens § 10. Det kommunale udgiftsloft for 2026 udgør

287,8 mia. kr.

2026

287,8

indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre

enkeltsager.

3.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-

udgifter for 2026 udgør 129,4 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2026 udgør 2,9 mia. kr.

2026

129,4

2,9

L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Delloftet for sundhedsområdet for 2026 er fastsat med

udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2023, som

fastsat på forslag til finanslov for 2023.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og

udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den

autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy-

stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel

af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.

fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af

renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter

driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres

på henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i henhold

til den autoriserede regionale kontoplan. Delloftet omfatter

dermed blandt andet hele sygehusområdet, medicintilskud

og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2026 er

tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi-

onale udviklingsområde i 2023, som fastsat på forslag til

finanslov for 2023.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på

hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto-

plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter

(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto 4

og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra ho-

vedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter fra-

trukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto og

statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regionale

kontoplan. Delloftet omfatter dermed blandt andet tilskud til

kollektiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.

3.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgif-

ter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-

lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, fastsætter i

forlængelse heraf, at finansministeren administrativt kan fo-

retage en omprioritering mellem de to statslige dellofter,

såfremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen

af udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås blandt andet ændringer

som følge af udmøntning af reserver, der er placeret under

det statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som

følge af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgifts-

fordelingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvings-

buffer under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet

for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9,

stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 174 som fremsat,

side 18.

Endvidere vil bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2,

fastsætte, at finansministeren orienterer Folketingets Finans-

udvalg om ændringer i fordelingen mellem det statslige del-

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-

overførsler samt offentliggør oplysninger herom på Finans-

ministeriets hjemmeside.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principper-

ne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for

dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo-

vens § 6, stk. 1, samtidig med forslag til finanslov kan

fremsætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for

stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende

finansår. I henhold til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærk-

ninger til budgetloven, jf. Folketingstidende 2011-2012, A,

L 174 som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en

opdateret samfundsøkonomisk fremskrivning.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 23. marts

sendt i høring med frist den 29. marts 2023 hos følgende

myndigheder, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank,

Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd,

KL og Rigsrevisionen.

L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at det statslige udgiftsloft for

finansåret 2026 fastsættes til 567,5 mia. kr., hvoraf det stats-

lige delloft for driftsudgifter udgør 262,8 mia. kr., og det

statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 304,7 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at

det statslige udgiftsloft udgør 567,5 mia. kr., at det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 262,8 mia. kr., og at det

statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 304,7 mia. kr.

for finansåret 2026.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at det kommunale udgiftsloft for

finansåret 2026 fastsættes til 287,8 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil medføre, at

det kommunale udgiftsloft udgør 287,8 mia. kr. for finans-

året 2026.

Det foreslås i

§ 1, stk. 3,

at det regionale udgiftsloft for

finansåret 2026 fastsættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det re-

gionale delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr.,

og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver

udgør 2,9 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, vil medføre, at

det regionale udgiftsloft udgør 132,3 mia. kr., det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og at det

regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør

2,9 mia. kr. for finansåret 2026.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3, skal ses i sammen-

hæng med budgetlovens § 6, stk. 1, hvoraf det følger, at

finansministeren samtidigt med forslaget til finanslov kan

fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende

finansår, som er 2026. For nuværende findes der ikke fast-

satte udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2026.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.2.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at finansministeren uanset

lovforslagets § 1 kan foretage en omfordeling mellem det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for

indkomstoverførsler for finansåret 2026, i det omfang det er

begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter

omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det stats-

lige delloft for indkomstoverførsler.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at

finansministeren kan foretage en omfordeling mellem det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for

indkomstoverførsler for finansåret 2026.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at finansministeren orienterer

L 67 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for

indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på

Finansministeriets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre,

at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om

omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter

og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentlig-

gør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.3.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, vil medføre,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af Lovti-

dende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans-

ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl-

dende udgiftslofter for 2023-2025 samt forslaget til udgifts-

lofter for det nye fjerdeår, 2026, til grund for budgetteringen

af forslagene til finanslove for finansårene 2023 til 2026.

Det fastsættes i

§ 3, stk. 2,

at loven har virkning for

finansåret 2026.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil medføre, at

loven har virkning for finansåret 2026.

Det er således nødvendigt, at den foreslåede lov træder

i kraft samtidig med finansloven for 2023, så de på finans-

loven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgifts-

lofter.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, da budgetloven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.