Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 66 Spørgsmål 3
Offentligt
2691587_0001.png
Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
17. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 66
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2025. (Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.).
Af finansministeren (Nicolai Wammen)
Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvorledes det indenfor rammerne af budgetloven var muligt
at fremsætte et forslag om at hæve det statslige delloft for driftsudgifter med hhv. 4 mia.
kr. i 2023, 5,5 mia. kr. i 2024 og 4,1 mia. kr. i 2025 i august sidste år med henvisning
til “ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløbet”? Ministeren bedes begrunde,
hvorfor det var et særligt tilfælde at hæve lofterne med de ovenfor nævnte beløb, idet
det ifølge budgetloven kun er muligt at ændre lofterne i særlige tilfælde. Det bemærkes
i den forbindelse, at de mellemfristede rammer indtil 2025 var uændrede, idet målet om
balance på den strukturelle saldo i 2025 ikke var revideret og udgiftslofterne allerede var
hævet i maj 2022 som følge af indgåelse af Nationalt kompromis.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 25. april 2023.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1