Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 66 Spørgsmål 2
Offentligt
Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
17. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 66
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2025. (Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.).
Af finansministeren (Nicolai Wammen)
Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, om det indenfor budgetlovens rammer er muligt at ændre
udgiftslofterne som følge af en opdateret mellemfristet fremskrivning herunder at ændre
udgiftslofterne til maj, når der bliver offentliggjort en ny opdateret mellemfristet fremskriv-
ning? I forlængelse heraf bedes oplyst, om det er muligt at hæve lofterne, hvis det på det
tidspunkt skønnes, at udsigterne for den offentlige økonomi er bedre end antaget i den
mellemfristede fremskrivning fra august sidste år?
Spørgsmålet skal ses i lyset af, at ministeren i august 2022 forslog at hæve det statslige
delloft for driftsudgifter med hhv. 4 mia. kr. i 2023, 5,5 mia. kr. i 2024 og 4,1 mia. kr. i 2025
med henvisning til offentliggørelsen af ny mellemfristet fremskrivning i august 2022 kaldet
2030-planforløbet. Ved fremsættelse af lov om ændring af udgiftslofter fra 2022-2025, jf.
lovforslag nr. L 209 (folketingsåret 2021-22) står der således, at loftet hæves på grund
af “ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløbet”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 25. april 2023.
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1