Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 66 Bilag 7
Offentligt
Finansministeriet
Niklas Thejlman Brodersen
Høringssvar vedrørende lovforslag om fastsættelse af udgiftslof-
ter for stat, kommuner og regioner (L 66 og L 67)
KL har modtaget to lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner i hhv. 2023-2025 (L 66) og 2026 (L 67) i høring.
KL tager til efterretning, at et bredt flertal i Folketinget med budgetloven
har vedtaget, at der skal indføres fireårige udgiftslofter. KL har derfor in-
gen grundlæggende bemærkninger til den del af de to lovforslag.
Begge lovforslag afspejler den indgåede økonomiaftale mellem regerin-
gen og KL om kommunernes økonomi for 2023.
KL forholder sig kritisk til og tager forbehold for, at regeringsgrundlaget
og forslag til finanslov for 2023, lægger op til meget snævre rammer for
kommunerne, og hvor den borgernære velfærd ikke prioriteres, selvom
prognoserne for dansk økonomi er positive. Tilmed lægger regeringen op
til at finansiere ambitionerne ved besparelser på kommunernes admini-
stration.
KL bemærker, at kommunernes udgifter, siden økonomiaftalens indgå-
else, er kommet under pres fra en ekstraordinær inflation, ligesom udgif-
terne til bl.a. det specialiserede socialområde fortsat er stigende.
Når de kommunale udgiftslofter, på trods af den usædvanlige pris- og
lønudvikling i 2022, afspejler en uændret serviceramme, vil kommunerne
skulle gennemføre besparelser på velfærden i 2023 og frem. Til trods for
at vi er tidligt på året, er flere kommuner allerede i gang med at genåbne
budgettet.
KL bemærker endvidere, at der i 2023 fortsat er et behov for løbende dia-
log mellem KL og Finansministeriet omkring udgifterne i relation til krigen
i Ukraine, så det sikres, at velfærdsområderne ikke fortrænges af de eks-
traordinære udgifter hertil.
Dato: 2. april 2023
Sags ID: SAG-2023-01564
Dok. ID: 3321053
Direkte: 3370 3902
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilsen
Kristian Vendelbo