L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 66 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 66

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 23. marts 2023 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for

stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

(Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.)

§1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr.

437 af 12. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 885 af

21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

ændres »523,9« til: »548,5«, »229,6« ændres

til: »242,0«, og »294,3« ændres til: » 306,5«.

§2

I lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 885 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

ændres »528,2« til: »552,3«, »231,7« ændres

til: »249,5«, og »296,5« ændres til: »302,8«.

§3

I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

ændres »536,6« til: »560,3«, »238,5« ændres

til: »257,0«, og »298,1« ændres til: »303,3«.

§4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

AE003051

Finansmin., j.nr. 2022–1140

L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-

årene 2023, 2024 og 2025, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne afspejler, at der i forlængelse af folketings-

valget og regeringsskiftet er foretaget ændringer i den øko-

nomiske politik, herunder for så vidt angår prioriteringer

på finanslovsforslaget for 2023 mv. Derudover afspejler æn-

dringerne virkninger af indgåede politiske aftaler, ændringer

af den mellemfristede planlægning forud for folketingsval-

get mv.

2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2023-2025

2.1 Gældende ret

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren

i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om æn-

dring af de love, der nævnes i stk. 1, om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen

tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de

tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de

samlede offentlige udgifter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige

tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at

gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folke-

tingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folke-

Tabel 1

Forslag til ændring af udgiftslofter for stat for 2023-2025

2023

Statsligt delloft for driftsudgifter

(mia. kr.)

Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)

Gældende delloft for driftsudgifter inkl. administrative korrektio-

ner på FFL23 (mia. kr.)

Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.)

- heraf korrektioner som følge af øvrige prioriteringer på regeringens

forslag til finanslov for 2023 m.v.

- heraf korrektioner som følge af mellemfristet planlægning

- heraf korrektioner som følge af politiske aftaler

- heraf korrektioner som følge af afskaffelse af store bededag som

helligdag

- heraf korrektioner som følge af etablering af en ukrainefond

Forslag til nyt delloft for driftsudgifter (mia. kr.)

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

(mia. kr.)

229,6

5.891,6

235,4

6.504,0

-1.045,9

4.000,0

-2.050,1

0,0

5600,0

242,0

294,3

2024

231,7

5.683,3

237,4

12.096,7

831,2

5.500,0

2.625,5

3.140,0

249,5

296,5

2025

238,5

5893,0

244,4

12.628,6

-728,7

4.100,0

6.117,3

3.140,0

257,0

298,1

tingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk beslut-

tede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk frem-

skrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættel-

se. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved

væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås at ændre de gældende statslige udgiftslofter

for 2023-2025. De samlede forslag til ændringer af udgifts-

lofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstå-

ende tabel og kan overordnet henføres til:

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af prioriteringer

på regeringens forslag til finanslov for 2023.

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af ændrede mel-

lemfristede rammer, jf. 2030-planforløb (august 2022),

samt korrektioner som følge af efterfølgende ændret

budgettering af indkomstoverførelser.

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af indgåede poli-

tiske aftaler.

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af afskaffelsen af

store bededag som helligdag.

– Ændringer af udgiftslofterne som følge af Aftale om

etableringen af Ukrainefond.

Tabel 1 viser de samlede ændringer (inkl. administrative

korrektioner på regeringens forslag til finanslov for 2023).

L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)

Gældende delloft for indkomstoverførsler inkl. administrative kor-

rektioner på FFL23 (mia. kr.)

Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.)

- heraf korrektioner som følge af mellemfristet planlægning, samt kor-

rektioner som følge af efterfølgende ændret budgettering af indkomst-

overførelser.

- heraf korrektioner som følge af politiske aftaler

- heraf korrektioner som følge af øvrige prioriteringer på regeringens

forslag til finanslov for 2023 m.v.

-heraf korrektioner som følge af afskaffelse af store bededag som hel-

ligdag

Forslag til nyt delloft for indkomstoverførsler (mia. kr.)

Kommunalt udgiftsloft på FL22 (mia. kr.)

Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)

Gældende kommunalt udgiftsloft inkl. administrative korrektioner

på FFL23 (mia. kr.)

Regionalt delloft for sundhedsudgifter på FL22 (mia. kr.)

Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)

Gældende regionalt delloft for sundhedsudgifter inkl. administrati-

ve korrektioner på FFL23 (mia. kr.)

Regionalt delloft for udviklingsopgaver på FL22 (mia. kr.)

Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)

Gældende regionalt delloft for udviklingsopgaver, inkl. administra-

tive korrektioner på FFL23 (mia. kr.)

7864,0

302,2

4.333,3

974,0

3.359,3

0,0

306,5

275,6

12.147,6

287,8

7914,2

304,5

-1.652,6

-1.667,0

- 42,4

-3,2

60,0

302,8

275,6

12.147,6

287,8

7951,7

306,0

-2.674,8

-2.686,3

- 42,4

-6,1

60,0

303,3

275,6

12.147,6

287,8

124,2

5.203,7

129,4

124,2

5.203,7

129,4

124,2

5.203,7

129,4

2,7

156,5

2,9

2,7

156,5

2,9

2,7

156,5

2,9

Anm. :

Udgiftslofterne er ændret efter finansloven for 2022 ved lov nr. 885 af 21. juni 2022.

Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet ”Kor-

rektioner af gældende udgiftslofter”, der er offentliggjort på

Finansministeriets hjemmeside.

2.2.1. Korrektioner som følge af regeringens forslag til fi-

nanslov for 2023 m.v.

Regeringens finanslovforslag for 2023 indeholder en ræk-

ke prioriteringer med betydning for de fastsatte udgiftslof-

ter, herunder håndtering af udgifter til fordrevne ukrainere

som følge af Ruslandskrisen, indbudgettering af reserve til

håndtering af udfordringer som følge af COVID-19 mv., ny

udbyttepolitik for TV2 mv. og annullering af en forudsat

ændring i reglerne for beskatning af selskabers ejendomsa-

vancer.

På baggrund af prioriteringerne foreslås det, at delloft for

drift nedjusteres med 1.045,9 mio. kr. i 2023, opjusteres med

831,2 mio. kr. i 2024 og nedjusteres med 728,7 mio. kr. i

2025. Endvidere nedjusteres delloft for indkomstoverførsler

med 3,2 mio. kr. i 2024 og 6,1 mio. kr. i 2025.

2.2.2. Korrektioner som følge af

ændrede mellemfristede

rammer, jf.

2030-planforløb (august 2022), samt korrektio-

ner som følge af efterfølgende ændret budgettering af ind-

komstoverførelser

De statslige udgiftslofter ændres som følge af den mellem-

fristede planlægning i 2030-planforløb (august 2022), hvor

de finans- og udgiftspolitiske rammer med lovforslaget af-

spejles i udgiftslofterne. På baggrund af 2030-planforløbet

er der desuden foretaget en genfastsættelse af det statslige

delloft for indkomstoverførsler for 2023-2025. Denne gen-

fastsættelse justeres endvidere i forlængelse af efterfølgen-

de ændringer i budgetteringen af indkomstoverførelser. Her-

med fastsættes det statslige delloft for indkomstoverførsler, i

overensstemmelse tidligere praksis, med en buffer på 1 pct.

af det budgetterede bevillingsniveau.

På den baggrund foreslås det, at delloftet for driftsudgifter

opjusteres med 4.000,0 mio. kr. i 2023, 5.500,0 mio. kr. i

2024 og 4.100 mio. kr. i 2025.

På den baggrund foreslås det endvidere, at delloftet for

indkomstoverførsler opjusteres med 974,0 mio. kr. i 2023 og

L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

nedjusteres med 1.667,0 mio. kr. i 2024 og -2.686,3 mio. kr.

i 2025.

2.2.3. Korrektioner som følge af politiske aftaler

Der er mellem folketingets partier indgået aftaler om kri-

minalforsorgens økonomi 2022-2025, aftale om kompensa-

tion af borgere for stigende energipriser, klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022, aftale om nedbringelse af dan-

skernes gæld til det offentlige, aftale om justering af beskat-

ningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som

fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt med-

finansiering af ladestandere i boligforeninger mv., aftale om

grøn skattereform for industri mv., aftale om etablering af

en grøn fond samt aftale om kilometerbaseret vejafgift for

lastbiler, aftale om initiativer til modvirkning af store husle-

jestigninger, aftale om vinterhjælp, aftale om løft af FGU,

VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i 2023

og aftale om inflationshjælp.

I Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er

der aftalt et løft af kriminalforsorgens driftsøkonomi i

2022-2025, der bl.a. finansieres af nedsættelse af rentekom-

pensation i udbyttesager.

I Aftale om kompensation af borgere for stigende energi-

priser er der aftalt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget,

lempelse af elafgiften, en ældrecheck på 5.000 kr., engangs-

beløb til personer på tilbagetrækningsydelser, forhøjelse af

SU-fribeløbet og engangsbeløb til SU-handicaptillægsmod-

tagere og enlige forsørgere, der bl.a. finansieres af nedjuste-

ring af rammen til offentlige investeringer.

I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 er der aftalt

initiativer til fremme af havvind og vedvarende energi samt

initiativer til udfasning af gas, der bl.a. finansieres af ompri-

oritering af puljer, disponering fra en grøn fond og salg af

VE-andele.

I Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offent-

lige er der aftalt en række initiativer, der tilvejebringer et

varigt merprovenu, der disponeres til indsatser på Skattemi-

nisteriets og det grønne område.

I Aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in

hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el til oplad-

ning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere

i boligforeninger mv., er det aftalt at medfinansiere ladestan-

dere i boligforeninger m.v., der finansieres af ændringer af

skatteregler for fri bil og el til opladning på arbejdspladser.

I Aftale om grøn skattereform for industri mv. er det aftalt

at oprette en fond til grøn omstilling, der bl.a. finansieres

af ændringer i skattesystemet, nedjustering af rammen til

offentlige investeringer mv.

I Aftale om etablering af en grøn fond er det aftalt at

forhøje grænsen for indbetaling til aldersopsparing, der til-

vejebringer et provenu frem til 2040.

I Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler er der

aftalt en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der til-

vejebringer et provenu, der bl.a. disponeres til udgifter til

vejslid, administrative omkostninger mv.

I Aftale om initiativer til modvirkning af store huslejestig-

ninger, er der bl.a. aftalt et loft over huslejestigninger, der

medføre statslige mindreindtægter fra skatter og afgifter fra

2023 og frem.

I Aftale om vinterhjælp er der aftalt en række afbøden-

de tiltag for husholdninger og virksomheder i lyset af pris-

stigninger på særligt energi, herunder midlertidig lempelse

af elafgifter, etableringen af indefrysningsordninger for hus-

holdninger og virksomheder, samt forhøjelse af børne- og

ungeydelse. Aftalen finansieres af generelle reserver, frem-

rykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt

udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft, om-

prioriteringer i staten ved henholdsvis en rammereduktion

og udskydelse af vedligehold mv. på vej og baneområdet,

samt indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske

stater. Aftalen medfører et finansieringsoverskud fra 2024

og frem.

I Aftale om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddannel-

ser i udkantsområder i 2023 er det aftalt at tilføre midler

til en række forskellige uddannelsesinstitutioner, som bl.a.

finansieres ved en reduktion af de selvejende institutioners

investeringsrammer.

I Aftale om inflationshjælp er der aftalt en række initiati-

ver for at kompensere borgere og virksomheder, herunder

ekstra ældrecheck, midler til udsatte borgere og familier,

kulturinstitutioner og erhvervsliv, tilskud til medicinudgifter,

afkoblingsordning og fjernvarmepulje samt mulighed for

udskydelse af skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbetalinger

og forhøjelse af standardfradraget for dagplejere. Aftalen

finansieres bl.a. af yderligere skatteindtægter som følge af

gennemførelsen af et nyt indtægtsloft og solidaritetsbidrag

foreslået af EU og af generelle reserver mv.

På baggrund af aftalerne foreslås det, at delloftet for

driftsudgifter samlet set nedjusteres med 2.050,1 mio. kr.

i 2023 og opjusteres med 2.625,5 mio. kr. i 2024 og 6.177,3

mio. kr. i 2025. Det statslige delloft for indkomstoverførsler

opjusteres med 3.359,3 mio. kr. i 2023 og nedjusteres med

42,4 mio. kr. årligt i 2024-2025.

2.2.4. Korrektioner som følge af afskaffelse af store bededag

som en helligdag

Det er ved lov nr. 214 af 6. marts 2023 om konsekvenser

ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, vedtaget,

at store bededag fra 1. januar 2024 anses som en almindelig

arbejdsdag. Afskaffelsen af store bededag som helligdag

tilvejebringer et provenu, der styrker den strukturelle offent-

lige saldo med ca. 3.200 mio. kr. i 2024 og 2025, hvoraf en

del anvendes til udgifter knyttet til sygedagpenge.

På den baggrund foreslås det, at delloft for drift opjusteres

med 3.140 mio. kr. i 2024 og 2025.

På den baggrund foreslås det endvidere, at delloftet for

indkomstoverførsler opjusteres med 60,0 mio. kr. i 2023 og

2024.

2.2.5. Korrektioner som følge af etablering af Ukrainefond

I aftale om etablering af Ukrainefond er det aftalt at eta-

L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

blere en Ukrainefond i 2023 til afholdelse af ekstraordinære

udgifter i forbindelse med støtte til Ukraine. Midlerne i 2023

afsættes finansieret svarende til en finanspolitisk lempelse

på ca. 0,2 pct. af BNP.

På den baggrund foreslås det, at delloft for drift opjusteres

med 5.600 mio. kr. i 2023.

Økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principper-

ne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for

dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Sammenfattende skema

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da ændringerne af de gældende udgiftslofter

blandt andet følger af beslutninger, der er truffet i februar

2023. Dertil kommer, at forslaget endvidere tager højde for

de administrative korrektioner i medfør af budgetlovens §

8, der medtages på finanslovforslaget. Det har således ikke

tidsmæssigt været muligt at sende lovforslaget i høring in-

den fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 23. marts

sendt i høring med frist den 29. marts 2023 hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks National-

bank, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, For-

mandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser /merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved lov nr.

885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2023, at det samlede

statslige udgiftsloft er 523,9 mia. kr., det statslige delloft for

driftsudgifter er 229,6 mia. kr. og det statslige delloft for

indkomstoverførsler er 294,3 mia. kr. i finansåret 2023.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige

udgiftsloft fra 523,9 mia. kr. til 548,5 mia. kr., det statslige

delloft for driftsudgifter fra 229,6 mia. kr. til 242,0 mia. kr.

samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 294,3

mia. kr. til 306,5 mia. kr. for finansåret 2023.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at

det samlede statslige udgiftsloft bliver 548,5 mia. kr., at det

statslige delloft for driftsudgifter bliver 242,0 mia. kr. og

at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 306,5

mia. kr. for finansåret 2023.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fast-

sættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2024, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022

om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for finansåret 2024, at det samlede statslige udgiftsloft er

528,2 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 231,7

mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er

296,5 mia. kr. i finansåret 2024.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige

udgiftsloft fra 528,2 mia. kr. til 552,3 mia. kr., det statslige

delloft for driftsudgifter fra 231,7 mia. kr. til 249,5 mia. kr.

samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 296,5

mia. kr. til 302,8 mia. kr. for finansåret 2024.

Den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 1,

vil medføre, at

det samlede statslige udgiftsloft bliver 552,3 mia. kr., at det

statslige delloft for driftsudgifter bliver 249,5 mia. kr. og

at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 302,8

mia. kr. for finansåret 2024.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fast-

sættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2025, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022

om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for finansåret 2025, at det samlede statslige udgiftsloft er

536,6 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 238,5

mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er

298,1 mia. kr. i finansåret 2025.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige

udgiftsloft fra 536,6 mia. kr. til 560,3 mia. kr., det statslige

delloft for driftsudgifter fra 238,5 mia. kr. til 257,0 mia. kr.

samt det statslige delloft indkomstoverførsler fra 298,1 mia.

kr. til 303,3 mia. kr. for finansåret 2025.

Den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 1,

vil medføre, at

det samlede statslige udgiftsloft bliver 560,3 mia. kr., at det

statslige delloft for driftsudgifter bliver 257,0 mia. kr. og

at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 303,3

mia. kr. for finansåret 2024.

Til § 4

Det foreslås i §

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans-

ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl-

dende udgiftslofter for 2023-2025 samt forslaget til udgifts-

lofter for det nye fjerdeår 2026 til grund for budgetteringen

af forslagene til finanslove for finansårene 2023 til 2026.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig

med finansloven for 2023, så de på finansloven indeholdte

udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Det foreslås, at loven ikke vil gælde for Færøerne og

Grønland, idet hovedlovene ikke gælder for Færøerne og

Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land.

L 66 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr.

437 af 12. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 885 af

21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 2. ---

Stk. 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2023 fast-

sættes til 523,9 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for

driftsudgifter udgør 229,6 mia. kr. og det statslige delloft

for indkomstoverførsler udgør 294,3 mia. kr.

I § 1, stk. 1, ændres »523,9« til: »548,5«, »229,6« ændres

til: »242,0«, og »294,3« ændres til: »306,5«.

§2

I lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 885 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 3. ---

Stk. 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2023 fast-

sættes til 528,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for

driftsudgifter udgør 231,7 mia. kr. og det statslige delloft

for indkomstoverførsler udgør 296,5 mia. kr.

I § 1, stk. 1, ændres »528,2« til: »552,3«, »231,7« ændres

til: »249,5«, og »296,5« ændres til: »302,8«.

§3

I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 4. ---

Stk. 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2024 fast-

sættes til 536,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for

driftsudgifter udgør 238,5 mia. kr. og det statslige delloft

for indkomstoverførsler udgør 298,1 mia. kr.

I § 1, stk. 1, ændres »536,6« til: »560,3«, »238,5« ændres

til: »257,0 «, og »298,1« ændres til:»303,3«.