Mange tak for det. Jeg vil også forsøge at gøre det kort. Den her lov er ikke en, vi drøfter så meget, men det er jo en utrolig vigtig lov, for det er den, der lægger rammerne for hele den offentlige økonomi de næste 4 år, i hvert fald hvis vi ser på de to love tilsammen.
Der er tre advarselsflag, jeg gerne lige vil hejse. Det første er det, som fru Lisbeth Bech-Nielsen også var inde på, og det er, at vi står i den lidt særlige situation, at vi er ved at vedtage rammerne for dansk økonomi de næste 4 år, lige foran at vi – formentlig i næste uge – får en ny opgørelse i det såkaldte konvergensprogram, som viser, hvor mange penge der egentlig vil være i kassen. Det får vi så at vide, efter at vi har bestemt, hvad kommunerne, regionerne og staten må bruge de næste 4 år.
Det er et problem, for hvis ikke man ændrer på det – det er noget, som også de økonomiske vismænd har peget på – skaber man faktisk en bias til fordel for at sænke skatten frem for f.eks. at anvende midlerne på velfærden, fordi det ikke er i strid med udgiftslofterne at sænke skatterne, og det er der nok nogen i salen der vil være glade for. Det er jo uheldigt, hvis det ikke er det, som er planen. Så et spørgsmål til finansministeren, hvis finansministeren vil komme på talerstolen, kunne være at forholde sig til det her. Hvad sker der, når der kommer et nyt konvergensprogram, som viser, at økonomien ser anderledes ud?
Et andet advarselsflag er, at vi med den her lov jo kan se, at man ikke har tænkt sig at lægge mere ind, når man skal hæve lønnen for offentligt ansatte. Vi ved, at regeringen, og det er jo godt, planlægger at anvende 3 mia. kr. på at øge lønningerne for nogle af de lavtlønnede offentligt ansatte. Det håber vi i hvert fald; det har de i hvert fald sagt at de vil. Man kan ikke kan læse det ud af det her, men vi stadfæster – og det har regeringen jo også sagt, og det har de været ærlige omkring – at de penge skal det offentlige betale selv, om jeg så må sige. Så siger man, at det er gennem administrationsnedskæringer, og man må så håbe, at det er der, det ender. Men der er i hvert fald en risiko for – og det synes jeg bare vi skal være klar over – at det ender med, at hunden bliver fodret med sin egen hale, og at vi altså måske ikke får en højere løn, men til gengæld får dårligere arbejdsvilkår for de mennesker, der går derude.
Det sidste advarselsflag hejser jeg på baggrund af et spørgsmål, jeg har stillet. Det går på, at i de sidste 2 år har Ukraineudgifter og covid-19-udgifter været undtaget i udgiftslofterne. Men jeg har fået et svar fra finansministeren, som siger, at for 2023 – og det er jo bl.a. også det, vi vedtager udgiftslofter for nu – har man ikke undtaget de her udgifter. Jeg er lidt i tvivl om, hvad konsekvenserne af det er, men der er i hvert fald en risiko for, at konsekvenserne bliver, at kommunerne og regionerne skal spare andre steder, når de får øgede udgifter, f.eks. til ukrainske flygtninge. Så det synes jeg bare at vi skal være bevidste om. Det ville selvfølgelig være rart, hvis finansministeren kom herop; ellers kan vi måske klare det i en skriftlig dialog, ved et samråd eller andet.
Jeg har fået et svar fra finansministeren, som siger, at man sagtens kan ændre lov om udgiftslofter, hvis der sker større ændringer, f.eks. når man kommer med en 2030-plan, og det er jo betryggende, at man kan det. Spørgsmålet er selvfølgelig også, om man vil. For det er jo regeringen, der har serveretten på det, om jeg så må sige. Vi andre kan ikke gøre så meget, når først vi har stemt den her lov igennem. Så det ville være betryggende, hvis finansministeren ville oplyse os om, hvordan og hvorledes det ser ud i forhold til de tre spørgsmål. Tak for ordet.