Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
2697117_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (L65) af 12. april 2023
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes det skønnes at påvirke inflationen at øge
det offentlige forbrug med hhv. 1, 2, 3 og 4 mia. kr. i 2023 og 2024 ift. det foreslå-
ede niveau ved finanslovsforslaget for 2023, kvantificeret ved beregninger i hhv.
ADAM og MAKRO?
Svar
Ekspansive finanspolitiske tiltag fx øget offentligt forbrug vil øge efterspørgsels-
presset på økonomien på kort sigt. Størrelsesorden af inflationsvirkningsvirknin-
gen af ekspansive finanspolitiske tiltag vurderes generelt at afhænge af hvordan
konjunktursituationen er i udgangspunktet.
I en situation med normale konjunkturer og fastforankrede inflationsforventnin-
ger vil ekspansive finanspolitiske tiltag generelt kun have en begrænset effekt på
inflationen (dog afhængig af lempelsens karakter og størrelse). Med afsæt i model-
beregninger på MAKRO og ADAM vurderes en to-årig forøgelse af det offentlige
forbrug med hhv. 1, 2, 3 og 4 mia. kr. (2023-niveau) at have en begrænset inflati-
onsvirkning tæt på nul. Det er i beregningerne lagt til grund, at inflationsforvent-
ningerne ikke påvirkes.
Hvis konjunkturerne er bedre end normalt og inflationen er høj, kan der imidler-
tid være risiko for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflations-
virkning, herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne. I
en sådan situation kan der være risiko for, at der kan opstå en selvforstærkende
pris-løn spiral såfremt øgede inflationsforventninger medfører øgede lønkrav og
derigennem højere priser.
Den aktuelle konjunktursituation med fortsat højt kapacitetspres og høj inflation
taler for en stram finanspolitik. Med regeringens finanslovforslag for 2023 er der
således planlagt en stramning svarende til en skønnet ét-årig finanseffekt på -0,9
pct. point,
jf. Økonomisk Redegørelse,
marts 2023. Det kommer efter, at finanspolitik-
ken også blev strammet i 2022 svarende til en skønnet ét-årig finanseffekt på -1,6
pct. point.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om, hvorledes det skønnes at påvirke inflationen at øge det offentlige forbrug med 1, 2, 3 og 4 mia. kr. i 2023 og 2024
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister