Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 64 (L 65 - § 7.
Finansministeriet) af 12. april 2023 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke specifikke forbrugsudgifter, der omtales på s.
23
i Økonomisk Redegørelse, hvor det fremgår, at ”de offentlige forbrugsudgifter
blev noget lavere end oprindeligt budgetteret, hvilket isoleret set indebærer en
forbedring af den strukturelle saldo på ca. 0,3 pct. af BNP i 2022”?
Svar
I
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023 er det offentlige forbrug i 2022 opgjort sva-
rende til de foreløbige nationalregnskabstal for 1.-4. kvartal 2022, der blev offent-
liggjort af Danmarks Statistik d. 28. februar. De foreløbige nationalregnskabstal
viste et nominelt offentlige forbrug i 2022, der var ca. 5¾ mia. kr. lavere end
skønnet fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2022.
1
Det lavere opgjorte offentlige forbrug vurderes blandt andet at kunne henføres til
lavere driftsudgifter i staten, herunder i forlængelse af bevillingsnedskrivninger i
forbindelse med
lov om tillægsbevillingen for finansåret 2022
samt mindreforbrug på
regnskabet.
Fsva. bevillinger under det statslige delloft for driftsudgifter er der på lov om til-
lægsbevilling for finansåret 2022 nedskrevet bevilling på en række uforbrugte re-
server, herunder
§35.11.19 Regeringsreserve, § 35.11.04 Reserve til højt prioriterede rege-
ringsinitiativer og §35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
Det bemærkes, at forlø-
bet omkring afholdelse af folketingsvalg d. 1. november 2022 og den efterføl-
gende regeringsdannelse medførte lavere aktivitet i Folketinget, herunder fsva. be-
handling af nye udgiftsmæssige disponeringer i 2022.
Dette beløb svarer til 0,2 pct. af BNP. Når den strukturelle saldo isoleret set blev forbedret mere (dvs. med
de 0,3 pct. af BNP) som følge af ændringer vedrørende det offentlige forbrug, skal det ses i lyset af to for-
hold. For det første, at der i forbrugsudgifterne i 2022 indgik forhøjede merudgifter til covid-19, der behand-
les som engangsforhold. Det er imidlertid kun udgifterne ekskl. COVID-19-relaterede engangsudgifter, som
påvirker den strukturelle saldo. For det andet, at besluttede omprioriteringer mellem august 2022 og marts
2023 isoleret set øgede forbruget. Omprioriteringer er pr. definition saldoneutrale, og forbedringen af den
strukturelle saldo på 0,3 pct. er således regnet ekskl. virkningen af det øgede forbrug forbundet med ompriori-
teringerne.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K