Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 65
–
spørgsmål 41
I forbindelse med behandlingen af (L 65) Forslag til finanslov for finans-
året 2023 har udvalget i brev af 31. marts 2023 efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
L 65
–
spørgsmål 41:
Vil ministeren redegøre for udviklingen mellem 2022 og 2023 i den sam-
lede bevilling til hhv. VUC, AMU og TAMU?
Svar:
Den samlede bevillingsudvikling på hhv. VUC, AMU og TAMU fra
FL22 og FFL23 fremgår af tabel 1.
Bevillingerne for de almene voksenuddannelser på VUC, arbejdsmar-
kedsuddannelser (AMU) og træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser
(TAMU) udgøres af et grundtilskud (ikke-aktivitetsafhængigt) og et taxa-
metertilskud (aktivitetsafhængigt). Taxametertilskuddene til de almene
voksenuddannelser på VUC samt AMU afhænger af den forventede akti-
vitet og de tilknyttede takster. Den forventede aktivitet opgøres på bag-
grund af en prognose for aktivitetsudviklingen inkl. forudsatte effekter af
evt. politiske initiativer. Det opdaterede skøn på FFL23 fremsat i marts
2023 kan henføres til opdateret aktivitetsdata sammenlignet med det,
som lå til grund for forventningen ved finansloven for 2022. For TAMU
gælder det, at der er et aktivitetsloft, der sætter en grænse for, hvor
mange årselever, der kan udløse taxametertilskud.
VUC’erne
er en institutionsform, som har et grundtilskud på finanslo-
ven. AMU er ikke en institutionsform, men en uddannelsesaktivitet der
bl.a. afholdes af erhvervsskoler. Erhvervsskolerne modtager grundtilskud
for deres samlede uddannelsesaktivitet. Det er ikke muligt at opgøre,
hvor stor en andel af grundtilskuddet til erhvervsskolerne der knytter sig
specifikt til AMU. I det følgende henvises der derfor alene til den aktivi-
tetsafhængige taxameterbevilling på AMU.
14. april 2023
Sagsnr.: 23/06580