Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3251
Doknr.
693084
Dato
13-04-2023
Folketingets Finansudvalg har d. 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
38 til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 38:
”Vil
ministeren uddybe, om de foreslåede bortfald af bevillinger for 2023 til hhv.
mere værdig ældrepleje, jf. konto 15.85.31, og mere omsorg og nærvær i æld-
replejen, jf. konto 15.85.69, er udtryk for nye prioriteter på finanslovsforslaget,
hvorved ældrepleje står til at miste en kvart milliard kr. i bevilling, eller om de
alene opsummerer tidligere indgåede aftaler? Der henvises til, at Finansmini-
steriet i sin betænkning alene skriver, at bevillingerne i 2023 er ”omprioriteret til
inflationshjælp”, hvorved det kan forekomme uklart, hvorvidt der er tale om ud-
møntning af en allerede indgået aftale eller nye prioriteter på selve forslaget til
finansloven for 2023.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at bevillingen i 2023 på
§ 15.85.69. Mere omsorg og nærvær i
ældreplejen
er blevet omprioriteret, mens bevillingen på
§ 15.85.31. Mere vær-
dig ældrepleje
er flyttet, således at bevillingen i 2023 er nedskrevet, mens be-
villingen i 2026 til gengæld er blevet opskrevet tilsvarende.
Jeg kan endvidere oplyse, at bevillingerne i 2023 på
§ 15.85.69. Mere omsorg
og nærvær i ældreplejen
og
§ 15.85.31. Mere værdig ældrepleje
omprioriteres
og udskydes som følge af
Aftale om ny inflationshjælp
af 10. februar 2023, hvor
regeringen og aftalepartierne har prioriteret ca. 2,4 mia. kr. på ny inflations-
hjælp til økonomiske pressede danskere, herunder ældre og børnefamilier. Af-
talen indebærer, at der gives yderligere 5.000 kr. skattefrit til de ældre, der
modtager ældrecheck, i inflationshjælp.
Det betyder, at der bliver prioriteret over 1,1 mia. kr. til de ældre, der har
mindst. Inflationshjælpen kommer oveni de 10 mia. kr. som Folketinget tidligere
har prioriteret til inflationshjælp. De ældre har tidligere modtaget sammenlagt
5.000 kr. i ældrecheck, hvoraf 2.500 kr. blev udbetalt i 2022 og 2.500 kr. bliver
udbetalt i 2023.
Omprioriteringen betyder ikke, at vi slækker på ambitionerne på ældreområdet.
Der er fortsat 259,7 mio. kr. årligt i 2024-2026 og 129,8 mio. kr. varigt fra 2027
og frem til disponering på ældreområdet. Regeringen mener, at midlerne skal
bruges på at understøtte arbejdet med en ny ældrelov med få klare værdier,
1