Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
2690291_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3250
Doknr.
692956
Dato
14-04-2023
Folketingets Finansudvalg har d. 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
35 (ad L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor bevillingen på konto 15.75.24.40 Midler til
behandlingspsykiatrien i regionerne til samarbejdsfora ophører?”
Svar:
Bevillingen på § 15.75.24.40. Styrket indsats til personer med senfølger efter
seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen falder med 2,2 mio. kr. i
2022 til 0,0 mio. kr. i 2023.
Bevillingsfaldet skyldes udløb af bevilling til Region Hovedstaden, Region
Syddanmark og Region Midtjylland til etableringen af tre samarbejdsfora
mellem senfølgecentrene og behandlingspsykiatrien, der oprindeligt blev afsat
med Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 af november 2018. Midlerne
blev udmøntet ved udmøntning af handlingsplan på senfølgeområdet.
Bevillingen udløber i overensstemmelse med aftalen.
Det bemærkes, at der med Aftale om udmøntningen af reserven på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 er prioriteret 1,5 mio. kr. i
2023 til, at behandlingspsykiatrien i regionerne kan fortsætte samarbejdet i
samarbejdsfora med senfølgecentrene i 2023. Dispositionen indarbejdes på
finanslovsforslaget ifm. ændringsforslagene.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1