Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
2682508_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 til L 65 af 23. marts
2023
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 23. marts 2023 om Økono-
misk Redegørelse, jf. FIU alm. del - samrådsspm. D?
Svar
Talepapir til samråd 23. marts 2023 er vedlagt i bilag 1.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/3-23 om Økonomisk Redegørelse
Side 2 af 7
Bilag 1
–
Økonomiministerens talepapir til samråd i FIU den 23. marts 2023
Tak fordi jeg i dag må komme og redegøre for Øko-
nomisk Redegørelse.
De seneste år har verdensøkonomien været præget af
først coronapandemien og så Ruslands invasion af
Ukraine. Det er ikke først og fremmest økonomiske
kriser. Krigen i Ukraine har ubegribelige menneskelige
konsekvenser.
Men både pandemien og Ruslands invasion af Ukraine
har medført store forskydninger i økonomien.
Arbejdskraften har skullet finde vej fra for eksempel
nedlukkede erhverv til sundhedsbranchen og tilbage
igen.
Og flere gange er de globale værdikæder blevet omlagt
som følge af flaskehalse, nedlukninger og nu krigen i
Ukraine.
Det er store kræfter, der er på spil. Og det er en på-
mindelse om, at der er betydelig usikkerhed om det vi-
dere forløb.
Herhjemme har vi på bagkant af pandemien været
igennem en tid med meget kraftig fremgang i den øko-
nomiske aktivitet, og der er fortsat stort pres på øko-
nomiens ressourcer, for eksempel i form af mangel på
arbejdskraft. Alene af den grund vil det være forvente-
ligt med en afbøjning i aktiviteten.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/3-23 om Økonomisk Redegørelse
Side 3 af 7
Der er samtidig flere kræfter på spil, i Danmark og i
verden, der trækker fart ud af økonomien.
Det seneste års energi- og fødevareprisstigninger har
spredt sig til andre varer og tjenester.
Centralbankerne har strammet pengepolitikken for at
få bugt med inflationen. Det gør det dyrere at låne til
investeringer, forbrug og boligkøb.
Renten på et fastforrentet realkreditlån er steget fra 1
til 5 pct. over det seneste 1�½ år. For mange helt almin-
delige, danske familier er det blevet dyrere at være bo-
ligejer.
Og de højere renter presser boligpriserne ned. Vores
forventning er, at de største fald i boligpriserne ligger
bag os. Vi vurderer, at huspriserne allerede er faldet 8-
9 pct., og vi forventer yderligere 3-4 pct. i fald.
Og de høje forbrugerpriser har mindsket købekraften,
hvilket afspejler sig i et stort fald i forbruget i 2022 og
lav forbrugertillid.
De samme kræfter er i øvrigt på spil hos Danmarks
vigtigste handelspartnere, hvilket også mindsker efter-
spørgslen efter vores virksomheders produkter.
Blandt de internationale organisationer er der dog ikke
længere samme bekymring for en egentlig recession i
udlandet som for et halvt år siden.
Det er blandt andet en følge af tiltag, der har mindsket
risikoen i Europa for forsyningsknaphed af især gas.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/3-23 om Økonomisk Redegørelse
Side 4 af 7
Også husholdningerne er blevet mere energibevidste.
Det har bidraget til et væsentligt fald i energipriserne
siden efteråret.
Umiddelbart ser inflationen nu ud til at have toppet i
USA, euroområdet og Danmark.
På den baggrund er det forventningen blandt de inter-
nationale organisationer, at der vil være vækst i udlan-
det de kommende to år, om end den ikke vil være høj
–
og vel at mærke under forudsætning af, at krigen i
Ukraine ikke eskalerer, og at inflationspresset aftager.
Vi har på den baggrund udsigt til en periode, hvor
dansk økonomi går ned i tempo efter to år i høj fart.
Vi forventer dog heller ikke et voldsomt tilbageslag i
Danmark.
Vores vurdering er, at dansk økonomi lægger an til en
blød landing med en vækst i BNP på 0,2 pct. i år og
1,5 pct. næste år.
Vi regner endvidere med, at inflationen over de kom-
mende år gradvis vil aftage til et mere almindeligt leje
omkring 2 pct.
–
og at der altså ikke opstår en skadelig,
indenlandsk pris-løn-spiral.
På baggrund af forventningen om en blød landing reg-
ner vi også med, at beskæftigelsen fortsat vil være på et
højt niveau i 2024.
Opbremsningen i dansk økonomi ventes at betyde, at
30.000 færre personer vil være i beskæftigelse i 2024
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/3-23 om Økonomisk Redegørelse
Side 5 af 7
end i 2022. Men det skal ses i lyset af, at beskæftigelsen
i dag er næsten 170.000 personer højere end i 2019.
Og det er forventningen, at beskæftigelsen i 2024 sta-
dig vil være betydeligt over det niveau, der vurderes at
være foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling.
Der vil altså fortsat være pres på arbejdsmarkedet, og
lønstigningerne ser ud til at blive noget højere end i de
seneste år.
Derfor er det også rettidig omhu, når regeringen fx
styrker virksomhedernes muligheder for at rekruttere
kvalificeret, international arbejdskraft.
Det pågældende lovforslag bliver vedtaget her i dag,
og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke et flertal
i Folketinget for opbakning i sagen.
Det store pres på de ledige ressourcer er også bag-
grund for, at regeringen med finanslovforslaget stram-
mer finanspolitikken både i år og næste år. Den offent-
lige sektor skal ikke lægge beslag på mere kapacitet end
nødvendigt.
Samtidig anbefaler de internationale organisationer,
heriblandt IMF og OECD, at finanspolitikken under-
støtter pengepolitikken i forhold til at bremse inflatio-
nen.
Samlet set strammes finanspolitikken for 2023 sva-
rende til, at der hives aktivitet ud af økonomien for op
mod 1 pct. af BNP.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/3-23 om Økonomisk Redegørelse
Side 6 af 7
Samtidig har vi fortsat et stort fokus på at hjælpe
Ukraine i krigen med Rusland. Jeg vil i dag også gerne
takke det store flertal i Folketinget, der indgik aftalen
om Ukrainefonden. Danmark skal stå bag Ukraines
frihedskamp sammen med resten af den frie verden.
Danmark har et godt udgangspunkt til at tilrettelægge
vores finanspolitik, både nu, hvor der er pres på øko-
nomiens ledige ressourcer, og i den afdæmpning, der
tegner sig forude. Det skyldes blandt andet, at de of-
fentlige finanser overordnet er sunde
–
med solide
overskud og lav gæld.
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo var på
næsten 3 pct. af BNP i 2022. Og der er også udsigt til
overskud i år og næste år.
Det gælder også på den strukturelle saldo, hvor vi reg-
ner med overskud på i omegnen af �½ pct. af BNP
både i år og næste år.
Samtidig er den danske ØMU-gæld
blandt EU’s lave-
ste. Vi forventer, at gælden forbliver lav de kommende
år. Og Danmark har en offentlig nettoformue, fordi vi
har flere finansielle aktiver end passiver.
Til slut må jeg sige, at baggrunden for, at dansk øko-
nomi står godt, er de mange reformer, som ansvarlige
regeringer fra begge sider af folketinget har gennem-
ført de seneste årtier.
Det er et spor denne regering vil arbejde videre i. Vi
vil ikke lade stå til. Tværtimod. Vi vil sigte og stile højt.
Vi er en reformregering.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/3-23 om Økonomisk Redegørelse
Side 7 af 7
Vi har vigtige prioriteter i forhold til sikkerhed, for-
svar, skat, grøn omstilling og velfærd.
Vi skal ruste os, så Danmark også i fremtiden kan stå
stærkt og stabilt gennem svære tider.
Tak for ordet.