Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65 Bilag 42
Offentligt
2730565_0001.png
Til Folketingets Finansudvalg
28. juni 2023
Til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg
D. 1. juni 2023 orienterede finansministeren Folketingets Finansudvalg om, at
tekstanmærkningerne på finanslovens § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet på grund af en beklagelig teknisk fejl ikke fremgik af den kundgjorte finanslov
for finansåret 2023, som blev kundgjort i Lovtidende B den 17. maj 2023.
Fejlen blev rettet forud for orienteringen, idet der den 1. juni 2023 blev kundgjort
en finanslov for finansåret 2023, der indeholdt tekstanmærkningerne på § 29.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Finansministeren oplyste i denne forbindelse, at Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet ville afdække de nærmere konsekvenser af den manglende kundgørelse af
tekstanmærkningerne på § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og at Fi-
nansministeriet ville vende tilbage herom snarest muligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har nu afdækket konsekvenserne af den
manglende kundgørelse af tekstanmærkningerne og redegjort herfor i et brev til
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. En kopi af brevet er vedlagt.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fg. finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk