Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65 Bilag 2
Offentligt
2680718_0001.png
Økonomisk Redegørelse
Marts 2023
Økonomisk Redegørelse
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0003.png
Økonomisk Redegørelse
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0004.png
Økonomisk Redegørelse
Marts 2023
I tabeller kan afrunding medføre, at tallene
ikke summer til totalen.
Denne publikationen er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
Pris:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
Mads Eneqvist, Unsplash
800
150 kr. inkl. moms
978-87-7862-376-8
Elektronisk publikation
Produktion: Aliro Docs
ISBN: 978-87-7862-377-5
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets
hjemmeside oem.dk
S
VA
N
E
M
Æ
R
KE
T
Tryksag
5041 0004
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0005.png
Forord
Det seneste år har verdensøkonomien været præget af Ruslands brutale invasion af Ukraine.
Krigen har først og fremmest ubegribelige menneskelige konsekvenser, men den lægger
også en dæmper på økonomien som følge af meget høj inflation og høje renter – i en situa-
tion, hvor verdensøkonomien i forvejen er præget af efterdønningerne fra coronapandemien.
Vi ser derfor ind i en periode med lavere vækst.
Dansk økonomi står imidlertid med et stærkt udgangspunkt med rekordhøj beskæftigelse, og
vi forventer ikke et voldsomt tilbageslag i dansk økonomi. Faktisk har danske virksomheder
vist sig særdeles modstandsdygtige trods modvind fra udlandet, og beskæftigelsen er fortsat
med at vokse.
Når dansk økonomi i dag står stærkt, trods svære tider med stor usikkerhed, skyldes det
blandt andet tidligere reformer vedtaget af skiftende regeringer. Det har været med til at sikre,
at vi i dag har en sund og robust økonomi, som er godt rustet til at modstå en periode med
lidt lavere vækst.
Mange familier og virksomheder i Danmark mærker dog et stort pres på økonomien. Det er
også baggrunden for den nye inflationshjælpepakke, som regeringen og et bredt flertal af
Folketingets partier har indgået aftale om. Vi giver blandt andet hjælp til pensionister og ud-
satte børnefamilier. Og vi giver også målrettet hjælp til nogle af de små erhvervsdrivende. På
den måde er vi også med til at skabe økonomisk tryghed for dem, der er ansat i virksomhe-
derne.
Når vi ser lidt længere frem, vil udviklingen i dansk økonomi blandt andet være påvirket af, at
antallet af danskere i den erhvervsdygtige alder ventes at falde. Samtidig må vi forvente sti-
gende udgifter til især ældrepleje og sundhed.
Regeringen har vigtige prioriteter i forhold til sikkerhed, forsvar, skat, grøn omstilling og vel-
færd. Der er allerede brede aftaler om styrket forsvar, en grøn fond samt en Ukrainefond, så
vi kan fortsætte med at støtte Ukraine. Samtidig er det finanspolitiske råderum frem mod
2030 som udgangspunkt smalt. Regeringen vil derfor gennemføre reformer med det mål at
understøtte fremdriften i dansk økonomi, så der både sikres fortsat holdbarhed af de offent-
lige finanser samt rum til investeringer.
Troels Lund Poulsen
Økonomiminister
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0006.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
Indhold
1.
Sammenfatning .............................................................................................................
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede.............................................................................
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ..........................................................
1.3 Bilagstabel ..........................................................................................................
Vending på arbejdsmarkedet ........................................................................................
2.1 De første tegn på en vending er begyndt at vise sig ..........................................
2.2 Arbejdsmarkedet kommer fra et stærkt udgangspunkt ......................................
2.3 Forskellige forløb under tidligere vendinger .......................................................
2.4 Udsving på arbejdsmarkedet rammer forskelligt på tværs af økonomien ..........
2.5 Arbejdstiden, udenlandsk arbejdskraft og lønninger tager en del af
tilpasningen .........................................................................................................
Husholdningerne ...........................................................................................................
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ..........................................................
3.2 Forbrugerpriser ...................................................................................................
3.3 Boligmarkedet .....................................................................................................
Virksomhederne ............................................................................................................
4.1 Produktion og produktivitet .................................................................................
4.2 Erhvervsinvesteringer .........................................................................................
9
9
20
29
33
34
35
38
43
53
59
59
67
73
85
85
95
2.
3.
4.
5.
Arbejdsmarkedet ...........................................................................................................
5.1 Beskæftigelsen ...................................................................................................
5.2 Ledighed .............................................................................................................
5.3 Løn ......................................................................................................................
Udenrigshandel .............................................................................................................
6.1 Eksport ................................................................................................................
6.2 Import ..................................................................................................................
6.3 Betalingsbalance og bytteforhold .......................................................................
International økonomi og finansielle markeder .............................................................
7.1 International økonomi .........................................................................................
7.2 Pengepolitik og finansielle markeder ..................................................................
7.3 Finanspolitik ........................................................................................................
7.4 Risici ...................................................................................................................
101
101
110
114
123
123
131
132
139
139
152
154
157
6.
7.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................
8.1 Den faktiske offentlige saldo.................................................................................
8.2 Den strukturelle saldo ...........................................................................................
8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner ........................................................
8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................
8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................
8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov ..............................................
Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter .....................................................................
Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo 2021-2024 ...........................................................
Bilag 8.3 Engangsforhold mv. i 2021-2024........................................................................
8.
163
164
167
175
176
183
189
195
201
205
Bilagstabeller........................................................................................................................ 207
Redaktionen er afsluttet 20. marts 2023.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0010.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0011.png
1. Sammenfatning
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
Inflationen ser ud til at have toppet på tværs af lande, og bekymringen for en global recession er fal-
det. Men inflationen er fortsat på et højt niveau, og de pengepolitiske stramninger, der allerede er
gennemført eller ventes at blive det for at bringe inflationen på niveau med de pengepolitiske målsæt-
ninger, har ført til markant højere markedsrenter. Det dæmper den økonomiske vækst.
Herhjemme er der flere tegn på, at en opbremsning er undervejs. Husholdningerne har reduceret de-
res forbrug, og virksomhederne melder i stigende grad om mangel på efterspørgsel. På boligmarke-
det er der allerede sket et markant omslag i form af færre handler og faldende priser, hvilket både af-
spejler tilpasning efter et højt handelsniveau under coronapandemien og effekten af de højere renter.
Efter pæn vækst de seneste to år skønnes BNP at vokse beskedent med 0,2 pct. i år og stige mode-
rat med 1,5 pct. i 2024, mens inflationen forventes at falde gradvist,
jf. figur 1.1 og figur 1.2.
Udsigten
til en periode med svagere vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en historisk høj beskæftigelse.
Selv med den ventede afdæmpning må der regnes med et vist kapacitetspres i økonomien og et for-
holdsvis stramt arbejdsmarked.
Selvom risici i forhold til blandt andet energiforsyning er mindsket siden efteråret 2022, er der fortsat
stor usikkerhed om forløbet for den økonomiske udvikling. Det gælder blandt andet i forhold til, hvor
hurtigt inflationen kommer ned. Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en pris-
løn-spiral, som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde inflationen oppe.
Figur 1.1
Udsigt til periode med svagere vækst
Real BNP-vækst, pct.
6
4
2
0
-2
-4
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Real BNP-vækst, pct.
6
4
2
0
-2
-4
Figur 1.2
Inflationen ventes fortsat at være forhøjet
Pct.
10
8
6
4
2
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Pct.
10
8
6
4
2
0
Anm.: Inflationen i figur 1.2 er den årlige vækst i forbrugerpriserne. Lodrette streger markerer overgang til skønsår.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
9
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0012.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Afdæmpning undervejs
Dansk økonomi har længe vist sig meget stærk og været modstandsdygtig over for stor usikkerhed
afledt af Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og bekymring for recession i Europa. Der var såle-
des fortsat fremgang i dansk økonomi gennem hovedparten af 2022, om end fremgangen var knap så
stor som i 2021, hvor politiktiltag og stærk efterspørgsel efter coronapandemien førte til markant
vækst i BNP. BNP lå i 4. kvartal 2022 godt 7 pct. over niveauet før pandemien og også noget over det
aktivitetsniveau, der normalt er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling (dvs. det strukturelle
BNP),
jf. figur 1.3.
Alene af den grund vil det være forventeligt med en afbøjning i aktiviteten.
Figur 1.3
BNP ligger nu væsentlig højere end det strukturelle niveau
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
2.400
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
2.400
2.200
2.200
2.000
2.000
1.800
1.800
1.600
2000
2002
2004
2006
BNP
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Strukturelt BNP
1.600
Anm.: Niveauet for strukturelt BNP er beregnet på baggrund af outputgabet for BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den høje BNP-vækst for året 2022 som helhed på 3,6 pct. dækker over en noget svagere udvikling
gennem året. Opgjort ved udviklingen fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2022 var væksten mere beher-
sket på 1,5 pct. Ser man desuden bort fra et ekstraordinært bidrag fra medicinalindustrien i udgangen
af 2022, ville BNP have været omtrent uændret i 4. kvartal 2022 sammenlignet med samme kvartal
året forinden,
jf. kapitel 4.1.
Tegn på opbremsning i økonomien ses også i andre nøgletal. Vurderingen af økonomien blandt virk-
somheder og husholdninger har længe peget på en forværring. Forbrugertilliden er faldet betydeligt
siden september 2021 og nåede i oktober 2022 et historisk lavpunkt, mens erhvervstilliden er faldet til
et niveau, der signalerer tilbagegang,
jf. figur 1.4.
Forværringen i tillidsindikatorerne skal ses i sam-
menhæng med, at inflationen er tiltaget til et højt niveau og har spredt sig mere bredt til flere varer og
tjenester,
jf. figur 1.5.
Inflationen ser ud til at have toppet, men de prisstigninger, der har fundet sted
det seneste år, har øget prisniveauet betydeligt, og kerneinflationen (dvs. inflationen renset for direkte
bidrag fra energi- og fødevarepriser) er endnu ikke vendt.
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0013.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.4
Tillidsindikatorer peger på tilbagegang
Nettotal
60
40
20
0
-20
-40
-60
2019
2020
2021
2022
2023
Forbrugertillid
Erhvervstillid (h. akse)
Indeks
160
140
120
100
80
60
40
Figur 1.5
Inflationen er fortsat høj
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
2019
2020
2021
2022
2023
Kerneinflation
Ændring i forbrugerprisindekset
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: I figur 1.4 svarer indeks 100 for erhvervstilliden til gennemsnitsværdien i perioden 1990-2018.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den høje inflation reducerer umiddelbart husholdningernes købekraft. Faldet i de reale indkomster for
både lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster samt usikkerhed om den økonomiske ud-
vikling trækker isoleret set i retning af mindre privatforbrug og en vis forsigtighedsopsparing. De nomi-
nelle forbrugsudgifter er dog ikke faldet, men på grund af inflationen får husholdningerne færre varer
og tjenester for pengene, hvorved det reale forbrug er faldet. Eksempelvis er detailomsætningen fal-
det betydeligt målt i mængder, mens det samme ikke gør sig gældende for omsætningen i kroner og
øre,
jf. figur 1.6.
Figur 1.6
Detailomsætningen har det seneste år haft en
faldende tendens
Indeks (2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Værdiindeks
Mængdeindeks
Indeks (2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
Figur 1.7
Industriproduktionen ekskl. medicinal-
industrien stagnerede i slutningen af 2022
Indeks (2015=100)
150
140
130
120
110
100
90
2012
2014
Industri
2016
2018
2020
2022
Industri ekskl. medicinalindustri
Indeks (2015=100)
150
140
130
120
110
100
90
Anm.: Figurerne viser 12-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
11
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0014.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Den faldende tendens i det reale private forbrug siden 4. kvartal 2021 skal desuden ses i sammen-
hæng med en normalisering efter et højt forbrugsniveau i kølvandet på coronapandemien.
Virksomhederne er generelt også udsat for stigende omkostninger, herunder som følge af energipris-
stigninger og dyrere import fra udlandet. På den baggrund har virksomhederne i et vist omfang – men
med en vis forsinkelse – hævet deres salgspriser. Industrivirksomhederne har kunnet opretholde pro-
duktionsfremgangen i 2022, især drevet af medicinalindustrien, mens fremgangen i de resterende in-
dustribrancher er stagneret i sidste del af 2022,
jf. figur 1.7.
Samtidig er der især i de konjunkturføl-
somme bygge- og anlægserhverv, men også i flere andre brancher observeret en stigende tendens til
mangel på efterspørgsel og finansielle begrænsninger. Mangel på materialer og arbejdskraft fylder til
gengæld mindre, selvom manglen fortsat er på et relativt højt niveau.
Opbremsningen i den økonomiske fremgang er grundlæggende udtryk for, at husholdningerne og
virksomhedernes efterspørgsel tilpasser sig de højere priser, der blandt andet er en konsekvens af
ændringer i energiforsyningen og andre udbudsforhold. En lavere efterspørgsel er en afgørende til-
pasningsmekanisme og en væsentlig forudsætning for, at inflationen kan komme ned igen. Normali-
sering af forhold på udbudssiden kan også bidrage hertil. Eksempelvis er de høje fragtrater på sø-
transport kommet ned igen efter forstyrrelser i de globale forsyningskæder under coronanedluknin-
gerne.
Boligmarkedet er allerede nu i klar tilbagegang. Således er omfanget af bolighandler faldet betydeligt
det seneste år, og siden priserne på ejerlejligheder og huse toppede i maj og juni sidste år, har der
ifølge Boligsiden været et prisfald på ca.11,5 pct. for ejerlejligheder og ca. 10,5 pct. for huse,
jf. figur
1.8.
Omslaget skal ses i sammenhæng med markante rentestigninger samt det høje aktivitetsniveau
på boligmarkedet under coronapandemien. Siden starten af 2022 er eksempelvis renten på lange,
fastforrentede realkreditlån steget fra under 2 pct. til knap 5 pct.,
jf. figur 1.9.
Figur 1.8
Boligpriserne er faldet markant i løbet af 2022
1.000 kr. pr. kvm.
40
35
30
25
20
15
10
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Villaer og rækkehuse
Ejerlejligheder
1.000 kr. pr. kvm.
40
35
30
25
20
15
10
Figur 1.9
Renter på realkreditlån er steget markant
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Kort rente
Lang rente
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: I figur 1.9 benyttes som obligationer henholdsvis 30-årige, fastforrentede, konverterbare obligationer (den lange
rente) og inkonverterbare stående obligationer med resterende løbetid på under 2 år, der ligger bag ydelse af
rentetilpasningslån (den korte rente).
Kilde: Boligsiden, Finans Danmark og Macrobond.
12
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0015.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Vending på arbejdsmarkedet
Der er flere tegn på, at en vending på arbejdsmarkedet er i gang. Den faldende tendens i ledigheden
siden midten af 2020 er ophørt, og stigningen i ledigheden siden maj 2022 er fortsat ind i 2023. Sam-
tidig er antallet af ledige stillinger faldet fra et højt niveau,
jf. figur 1.10.
Endvidere er beskæftigelsen
bremset lidt op i de seneste måneder efter næsten et årti med stigende beskæftigelse, når der ses
bort fra perioder med udsving under coronapandemien,
jf. figur 1.11.
Den lange periode med stigende
beskæftigelse skal blandt andet ses i sammenhæng med tilgang af udenlandsk arbejdskraft, senere
tilbagetrækning, og at flere indvandrere er kommet ind på arbejdsmarkedet. Det har bidraget til et ba-
lanceret opsving inden pandemien og hurtig økonomisk genopretning efter pandemien. Konjunktur-
vendingen slår imidlertid igennem nu, og i flere brancher, herunder i handel og transport samt bygge
og anlæg, har der allerede været væsentlige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i løbet af 2022.
Figur 1.10
Udviklingen i ledighed og ledige stillinger viser
en vending på arbejdsmarkedet
1.000 personer
200
1.000 stillinger
200
Figur 1.11
Lønmodtagerbeskæftigelsen er bremset lidt op
Mio. personer
3,2
Mio. personer
3,2
150
150
3,0
3,0
100
100
2,8
2,8
50
50
2,6
2,6
0
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Bruttoledige
Ledige stillinger (h. akse)
0
2,4
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2,4
Anm.: Ledighedsindikatoren er vist for februar 2023 i figur 1.10. Der vises sæsonkorrigerede serier i begge figurer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Vendingen på arbejdsmarkedet sker fra en situation med rekordhøj beskæftigelse, og der er fortsat
forholdsvis mange ledige stillinger pr. ledig. Det kan afføde et lønpres. Hidtil har lønvæksten været
moderat i forhold til presset på arbejdsmarkedet, og lønstigningstakten på DA-området steg kun mo-
derat i 2022 til 3,6 pct. i 4. kvartal 2022. I de konjunkturfølsomme bygge- og anlægserhverv var der
ligefrem et lille fald i lønstigningstakten i slutningen af året. De aftalte lønstigninger i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstakter i 2023 og 2024,
hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres. I prognosen er det lagt til grund, at det ikke fører
til en selvforstærkende udvikling, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hinanden.
Udsigter for de kommende år
Opbremsningen i dansk økonomi ventes at vise sig mere generelt i løbet af 2023, og for året som hel-
hed ventes en beskeden vækst i BNP og tilbagegang i beskæftigelsen. Udviklingen skal særligt ses i
sammenhæng med virkningen af den høje inflation og højere renter på privatforbrug og investeringer.
Således ventes kun svag vækst i det private forbrug og mærkbar tilbagegang i boliginvesteringerne
og erhvervsinvesteringerne i 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
13
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Hertil kommer nogle særlige forhold vedrørende lagre og medicinalindustriens produktion, som begge
bidrog forholdsvis meget til BNP-væksten sidste år. Således var der en ekstraordinært stor lagerop-
bygning i 2022, og medicinalindustrien præsterede i december 2022 et rekordhøjt produktionsniveau.
Det forudsættes, at disse forhold ikke i samme omfang vil være med til at holde væksten oppe i star-
ten af 2023, hvilket isoleret set vil dæmpe BNP i 1. kvartal. Usikkerheden omkring disse to særlige
forhold er dog betydelig, og afhængigt af gennemslaget kan de give væsentlige udsving i BNP i løbet
af 2023. Udviklingen i lagrene og medicinalindustriens produktion forventes dog ikke at have afgø-
rende betydning for vækstforløbet i resten af økonomien og for udviklingen på arbejdsmarkedet.
Efterhånden som inflationen aftager, og de reale indkomster begynder at stige igen, ventes en bed-
ring at indfinde sig. Energipriserne er allerede faldet betydeligt, og stigningstakten i producentpriserne
og forbrugerpriserne er aftagende. På baggrund af de aftalte overenskomster på arbejdsmarkedet
ventes der igen reallønsfremgang i 2023, og i løbet af 2024 kan det meste af reallønstabet i 2022
være indhentet. Husholdningernes reale indkomstfremgang begrænses dog af det ventede fald i be-
skæftigelsen. Tilbagebetalingen til de boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i årene
2011-2020, vil modsat være med til at løfte forbruget i 2024. Samtidig er det forventningen, at hus-
holdningerne vil omsætte en større andel af indkomsterne i forbrug efter faldet i forbrugskvoten i løbet
af 2022, der skal ses i sammenhæng med forsigtighedsopsparing,
jf. figur 1.12.
Den ventede frem-
gang i privatforbruget især i 2024 skal også ses i lyset af, at husholdningerne samlet set fortsat er vel-
polstrede trods faldet i formuen i 2022.
Figur 1.12
Fald i forbrugskvote og formuekvote i 2022
Andel af disponibel indkomst
1,10
Andel af disponibel indkomst
8
1,05
6
1,00
4
0,95
2
0,90
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Forbrugskvote
Nettoformuekvote (h. akse)
0
Anm.: Husholdningernes nettoformue er aktiver fratrukket gæld. Her vises den finansielle nettoformue, hvorfor
værdien af boliger fx ikke er medregnet. Pensionsformuen er opgjort før skat. Der er databrud mellem 2016 og
2017 som følge af en ny metode til opgørelse af nationalregnskabets finansielle konti. Til og med 2016 er
nettoformuekvoten opgjort årligt. Fra 2017 og frem er nettoformuen sat i relation til den annualiserede
disponible indkomst i kvartalet. I 2020 og 2021 er den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de
udbetalte indefrosne feriemidler. Der er taget et firekvartalers glidende gennemsnit af den kvartalsvise
forbrugskvote. Tal for indkomst og forbrug er sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Mens husholdningernes forbrug forholdsvis hurtigt ventes at reagere på aftagende inflation, så er det
forventningen, at investeringerne i en længere periode vil være påvirket af strammere finansielle vil-
kår, herunder højere renter. Det gælder både for erhvervsinvesteringerne og boliginvesteringerne. I
opadgående retning trækker dog behovet for investeringer i energiomstilling, herunder øget energief-
fektivitet for både virksomheder og husholdninger. I prognosen forventes investeringskvoten – dvs.
investeringers andel af værditilvæksten – i den private sektor under ét at falde fra 2022 til 2024, men
niveauet i 2024 vil ikke være lavt sammenlignet med årene før coronapandemien,
jf. figur 1.13.
Figur 1.13
Investeringskvoten i den private sektor ventes
at aftage lidt i prognoseperioden
Pct. af privat sektor BVT
32
30
28
26
24
22
20
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Pct. af privat sektor BVT
32
30
28
26
24
22
20
Figur 1.14
Udsigt til moderat vækst i eksport og
handelsvægtet BNP i 2023 og 2024
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Eksport
Handelsvægtet BNP
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Anm.: Investeringerne som andel af BVT i den private sektor i figur 1.13. I figur 1.14 er handelsvægtet BNP opgjort
ved at sammenveje væksten blandt Danmarks 36 største samhandelspartnere med deres andel af dansk eksport.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD
Economic Outlook,
juni og november 2022, IMF
World Economic Outlook Update,
januar
2023 og egne beregninger.
Også i udlandet er der tegn på, at fremgangen i den økonomiske aktivitet mister momentum i 2023.
Blandt de internationale organisationer er der dog ikke længere samme bekymring for en egentlig re-
cession som i efteråret 2022. Den mindskede bekymring er blandt andet en følge af tiltag, der har
mindsket risikoen for forsyningsknaphed af især gas, og som har bidraget til et væsentligt fald i ener-
gipriserne. Samtidig er det forventningen, at væksten i den globale økonomi i nogen grad vender til-
bage i 2024 – vel at mærke under forudsætning af, at krigen i Ukraine ikke eskalerer, og at inflations-
presset er aftaget.
En fortsat høj kerneinflation på tværs af lande giver udsigt til, at centralbankerne strammer pengepoli-
tikken yderligere på kort sigt. Samtidig anbefaler de internationale organisationer, heriblandt IMF og
OECD, at finanspolitikken understøtter pengepolitikken i forhold til at bremse inflationen, og at finans-
politikken generelt ikke lempes. Stramme finansielle vilkår og en tilbageholdende finanspolitik vil virke
i retning af mere afdæmpede vækstudsigter i både indland og udland i prognoseperioden.
Væksten på de danske eksportmarkeder under ét skønnes på den baggrund at blive lidt lavere end
det historiske gennemsnit – især i 2023,
jf. figur 1.14.
På den baggrund ventes eksporten i prognose-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
15
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
årene også kun at vokse moderat. Udenrigshandlen i 2024 understøttes dog af, at Tyrafeltet genåb-
ner i slutningen af 2023. Øget nordsøproduktion forventes at løfte BNP-væksten i 2024 med knap 0,5
pct.-point i form af øget energieksport og mindre behov for import af olie og gas.
Samlet set er det forventningen, at BNP vil vokse beskedent med 0,2 pct. i år og tiltage med mode-
rate 1,5 pct. i 2024. Udsigten til en midlertidig vækstafmatning ventes at føre til et fald i beskæftigel-
sen på knap 30.000 personer fra 2022 til 2024. Tilbagegangen i beskæftigelsen afspejler, at den ven-
tede økonomiske vækst med en normal produktivitetsudvikling ikke vil være stærk nok til at trække en
stigning i beskæftigelsen.
Faldet i beskæftigelsen begrænses imidlertid af, at virksomhederne i et vist omfang må forventes at
holde på arbejdskraften ved udsigten til et fortsat stramt arbejdsmarked. Således forventes for be-
skæftigelsen fortsat at være høj og over det strukturelle niveau i 2024,
jf. figur 1.15.
Figur 1.15
Beskæftigelsen ventes fortsat at overstige det
strukturelle niveau
Mio. personer
3,1
3,0
2,9
2,8
2,7
2,6
2,5
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Mio. personer
3,1
3,0
2,9
2,8
2,7
2,6
2,5
Figur 1.16
Bruttoledigheden ligger ligeledes under det
strukturelle niveau
1.000 personer
300
250
200
150
100
50
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk ledighed
Strukturel ledighed
1.000 personer
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: Beskæftigelse ekskl. orlovspersoner i figur 1.15.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsesudviklingen ventes at føre til en stigning i bruttoledigheden, sådan at den kommer til at
ligge lidt under det strukturelle ledighedsniveau på ca. 115.000 personer i 2024,
jf. figur 1.16.
Forventningen til udviklingen på arbejdsmarkedet indebærer samlet set en markant indsnævring af
gabene – dvs. forskellen på de faktiske og de strukturelle niveauer – på arbejdsmarkedet i de kom-
mende år. I 2024 ventes samtidig et forholdsvis lille positivt outputgab. Der ventes altså aktuelt ikke
en egentlig lavkonjunktur i dansk økonomi i prognoseperioden.
Risikobilledet er blevet mere balanceret
Ruslands invasion af Ukraine og de heraf afledte sanktioner har gennem 2022 haft store konsekven-
ser for den globale økonomi, herunder gennem påvirkningen af energi- og fødevaremarkederne.
Både energipriser og priser på uforarbejdede fødevarer er imidlertid på vej ned igen, og risici synes
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
for nuværende mere moderate end i efteråret 2022, hvor der opstod bekymring for forsyningsknaphed
på gas i Europa.
Det lykkedes de europæiske lande at få fyldt deres gaslagre til vinteren 2022-2023, så forsynings-
knaphed kunne undgås. Opbygningen af lagre har været betinget af mildt vejr og opkøb af flydende
naturgas (LNG), hvilket blandt andet blev lettere som følge af et mindreforbrug i Kina under de mas-
sive corona-nedlukninger. Det er ikke givet, at noget tilsvarende vil være tilfældet næste vinter, så risi-
koen for forsyningsknaphed rækker længere frem end blot den seneste vinter. Ifølge en vurdering fra
Det Internationale Energiagentur (IEA) vil et fuldstændigt ophør af russiske gasforsyninger til EU samt
genopretning af kinesisk import af LNG til niveauet i 2021 kunne føre til, at Europa kommer til at
mangle halvdelen af den gas, der kræves for at fylde lagre til 95 pct. kapacitet ved starten af opvarm-
ningssæsonen 2023-2024.
1
På den baggrund vil der fortsat være risiko for nye prisstigninger på
energi.
Energipriserne har haft en faldende tendens siden efteråret, og umiddelbart ser inflationen ud til at
have toppet i USA, euroområdet og Danmark. Inflationen er imidlertid fortsat høj, hvilket også gælder
for kerneinflationen som følge af afledte prisstigninger på en bred vifte af varer og tjenester. Inflations-
forventningerne er fortsat velforankrede, men generelt er forventningen blandt de internationale orga-
nisationer, at inflationen først vil være tilbage på et mere normalt leje efter 2024.
En længere periode med vedvarende høj inflation indebærer en risiko for, at høje prisstigninger indlej-
res i forventningerne, og at løn- og prisstigninger kan blive gensidigt forstærkende. Det vil så kræve
højere renter i en længere periode for at få inflationen under kontrol. Denne risiko forstærkes i lande,
hvor arbejdsmarkedet i forvejen er stramt, og øgede lønkrav forstærkes af et ønske om kompensation
for høje priser. Samtidig vil prisforvridende tiltag, der sigter mod at afbøde konsekvenser af høj infla-
tion, kunne forlænge en nødvendig tilpasning af efterspørgslen for at få inflationen ned.
Kina har opgivet sin nultolerance-politik over for covid-19, hvilket umiddelbart mindsker risikoen for
nye forstyrrelser af de globale forsyningskæder, som det har været tilfældet i forbindelse med tidligere
nedlukninger. Genåbningen kan bidrage til at sætte gang i den globale økonomi, men samtidig også
være med til at presse priserne på energi og andre råvarer i opadgående retning og dermed bidrage
til inflation på globalt plan og nødvendiggøre yderligere pengepolitiske stramninger. Forventningen er
dog aktuelt, at væksten i Kina fortsat vil være mere moderat end i årene før coronapandemien. Samti-
dig forbliver en dybere krise på boligmarkedet i Kina en stor kilde til sårbarhed med risiko for udbredte
misligholdelser af lån.
2
Siden slutningen af 2022 er der sket en bedring i erhvervstilliden i euroområdet, hvilket afspejles i en
forventning om en blødere opbremsning. Det trækker isoleret set i retning af et større prispres og der-
med behov for yderligere stramninger af pengepolitikken.
I USA har væksten i 2022 og især i slutningen af året været stærkere end forventet. Tempoet i ameri-
kansk økonomi må dog nødvendigvis gå ned på et tidspunkt, blandt andet fordi husholdningernes op-
sparing allerede ligger på et meget lavt niveau. Det er dog temmelig usikkert, om amerikansk øko-
nomi er på vej mod en blød eller en hård landing. Det vil navnlig afhænge af, om en mild afdæmpning
1
2
Se IEA (2022): Never Too Early to Prepare for Next Winter: Europe’s gas balance for 2023-2024. November 2022.
Se IMF (2023):
World Economic Outlook Update: Inflation Peaking amid Low Growth.
Januar 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
17
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
er tilstrækkelig til at få inflationen ned på et niveau, som er foreneligt med centralbankens målsæt-
ning. De nylige bankproblemer i USA kan i sig selv bidrage til en mere restriktiv udlånspolitik, der kan
trække i retning af en hårdere opbremsning.
Der knytter sig nogle særskilte risici til udviklingen på boligmarkedet herhjemme. De stigende renter
rammer boligmarkedet på et tidspunkt, hvor der allerede var en tilpasning undervejs efter et meget
højt antal handler under coronapandemien. Der kan derved opstå en selvforstærkende udvikling, hvor
boligpriserne falder hurtigt og eventuelt også forholdsvis meget. Tidligere er relativt store omslag på
boligmarkedet indtruffet sammen med store tilbageslag i økonomien generelt. Risikoen for et markant
tilbageslag på boligmarkedet mindskes dog af, at der i dag i modsætning til tidligere perioder med
store boligprisfald ikke har været væsentlige tegn på forudgående uholdbar låntagning blandt bolig-
ejerne.
Prognosen afspejler en forventning om en blød landing i dansk økonomi. Der er desuden forudsat en
blød landing blandt primære samhandelspartnere. Da den økonomiske udvikling herhjemme i høj
grad er bundet til udlandet, vil et muligt hårdere tilbageslag hos dem også vil ramme dansk økonomi.
Endelig er det en central antagelse, at der ikke opstår en pris-løn-spiral, hverken i udlandet eller her-
hjemme.
Væsentlige forudsætninger bag prognosen og ændringer siden den seneste vurdering i
Økonomisk
Redegørelse, august 2022
fremgår af boks 1.1.
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1
Prognosegrundlaget og ændringer siden sidst
Prognosen tager udgangspunkt i de seneste nationalregnskabstal, der foreligger frem til og med 4. kvartal 2022,
samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i februar. Det gælder blandt andet tal for
forbruger- og erhvervstilliden. Hertil kommer politiske beslutninger siden den seneste vurdering i august 2022, her-
under
Aftale om vinterhjælp
fra september 2022,
Aftale om inflationshjælp
fra februar 2023 samt afskaffelsen af
Store Bededag som en helligdag i 2024. Desuden afspejler prognosegrundlaget regeringens forslag til finanslov for
2023,
jf. kapitel 1.2.
Nationalregnskabstallene viser et højere niveau for både BNP og beskæftigelse i 3. og 4. kvartal 2022 end tidligere
ventet. Inflationen har i løbet af 2022 også vist sig lidt højere end vurderet i august 2022, og afledt heraf er renterne
steget mere end forventet. Sammenlignet med den seneste prognose fra august 2022 er skøn for væksten i realt
BNP justeret op i 2022 og ned i 2023,
jf. figur a.
Den skønnede forbrugerprisinflation er justeret op både i år og næ-
ste år,
jf. figur b.
Figur a
BNP-vækst
Pct.
5
4
3
2
1
0
2021
2022
August 2022
2023
2024
Marts 2023
Pct.
5
4
3
2
1
0
Figur b
Inflation
Pct.
10
8
6
4
2
0
2021
2022
August 2022
2023
2024
Marts 2023
Pct.
10
8
6
4
2
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
19
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser
Den fortsat høje aktivitet i dansk økonomi frem til nu – trods den forhøjede usikkerhed forbundet med
krigen i Ukraine og den høje inflation – afspejles også i udviklingen i de offentlige finanser gennem
høje indtægter fra skatter og afgifter og lave udgifter til ledighedsrelaterede overførselsindkomster.
Det skønnes nu, at det offentlige overskud udgjorde godt 80 mia. kr. i 2022, svarende til knap 3 pct. af
BNP,
jf. figur 1.17.
Det er en opjustering på godt 50 mia.kr. siden august-vurderingen, der navnlig skal
ses i lyset af højere indtægter fra personlige indkomstskatter – herunder aktieskat – og selskabsskat,
som blandt andet hænger sammen med det høje aktivitetsniveau. Den positive stilling på den offent-
lige saldo skønnes at vare ved i prognoseperioden, idet der også skønnes overskud i 2023 og 2024.
De offentlige overskud skønnes gradvist at blive mindre over perioden i takt med mere afdæmpede
konjunkturer, hvortil der blandt andet kommer prioriteringen af Ukrainefond i 2023 og overgangen til
det nye ejendomsskattesystem i 2024. Overgangen til det nye ejendomsskattesystem medfører dels
udbetalinger til boligejere i 2023 og 2024, der har betalt boligskat af for høje vurderinger siden 2011,
dels skatterabatter til boligejere, der ikke fraflytter deres bolig, så ingen boligejere får en stigning i de-
res boligskat ved overgangen til det nye system i 2024.
Det stærke udgangspunkt for den offentlige økonomi afspejles også i niveauet for den offentlige gæld.
Den offentlige ØMU-gæld skønnes til ca. 30 pct. af BNP ved udgangen af 2022. Det er blandt de la-
veste niveauer i EU,
jf. figur 1.18.
ØMU-gælden ventes aktuelt at holde sig på omtrent uændret ni-
veau frem mod udgangen af 2024.
Figur 1.17
Overskud på den offentlige saldo
Pct. af BNP
5
4
3
2
1
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Pct. af BNP
5
4
3
2
1
0
Figur 1.18
Den danske ØMU-gæld er blandt EU’s laveste
Pct. af BNP
200
160
120
80
40
0
Pct. af BNP
200
160
120
80
40
0
Anm.: I figur 1.18 er vist egne skøn for ØMU-gælden i 2022 for Danmark og skøn fra EU-Kommissionen for EU-
landene. For UK og USA er vist den offentlige bruttogæld i 2021. Den stiplede vandrette linje i figur 1.18
angiver grænsen for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, OECD og egne beregninger.
Under coronapandemien spillede den aktive finanspolitik en vigtig rolle i forhold til at holde hånden
under økonomien gennem blandt andet omfattende kompensationsordninger, offentlige investeringer
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
EST
BGR
LUX
DNK
SWE
LTU
LVA
CZE
IRL
ROU
NLD
POL
MLT
SVK
DEU
SVN
CRO
FIN
HRV
AUT
UK
EU
CYP
BEL
FRA
ESP
PRT
USA
ITA
GRC
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
og udbetaling af indefrosne feriemidler. Den aktive finanspolitik har medvirket til den hurtige genopret-
ning i dansk økonomi, som har været kraftigere end i mange andre lande,
jf. figur 1.19.
Det stærke
udgangspunkt er en vigtig del af baggrunden for, at der fortsat skønnes relativt høj aktivitet i dansk
økonomi i hele prognoseperioden trods den dæmpende virkning fra høj inflation, strammere finanspo-
litik og højere renter.
Det fortsatte aktivitetspres kombineret med høj inflation tilsiger en fortsat opstramning af finanspolitik-
ken for at mindske risikoen for, at inflationspresset bliver af mere vedvarende karakter.
Mens finanspolitikken var lempelig og understøttede økonomien under coronapandemien, medfører
udløbet af midlertidige støtteordninger og andre opstramninger, at finanspolitikken skønnes at have
markant dæmpende effekter på væksten i 2022 og 2023. Sidste år svarede vækstafdæmpningen til
1,6 pct.-point, og med finanslovforslaget for 2023 ventes en yderligere dæmpende effekt svarende til
0,9 pct.-point,
jf. figur 1.20.
I 2024 skønnes finanspolitikken med de aktuelle forudsætninger at være
omtrent neutral for væksten.
3
Figur 1.19
Danmark har haft høj BNP-vækst efter
coronakrisen
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
DK
NLD
NOR SWE
EU
FIN
FRA
DEU
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 1.20
Store stimuli under corona er afløst af
opstramninger sidste år og i år
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Anm.: Figur 1.19 viser realvæksten i BNP fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2022. Figur 1.20 viser, hvor meget ændringer i
finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet ift. året før målt ved den ét-årige finanseffekt. Med
Økonomisk
Redegørelse, marts 2023
er finanspolitikkens aktivitetsvirkning beregnet med afsæt i den nye makroøkonomiske
model MAKRO,
jf. kapitel 8.
Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Selvom inflationen er aftaget siden toppen i oktober 2022, er den stadig høj. Det belaster realindkom-
sten for alle grupper i samfundet, men er navnlig en udfordring for husholdninger med lave indkom-
ster og få frie midler. I februar 2023 er der indgået en
Aftale om inflationshjælp
(februar 2023), som
inkluderer målrettet hjælp til udvalgte grupper, og som kommer oven i de aftaler, der blev indgået i
2022. Aftalen om inflationshjælp er fuldt finansieret og vurderes ikke at øge inflationen.
Finanspolitikken for 2024 tilrettelægges med finanslovforslaget for 2024 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner
for 2024.
3
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
21
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Den høje økonomiske aktivitet i Danmark er afspejlet i skønnene for output- og beskæftigelsesga-
bene, som måler, hvor højt kapacitetspresset er i produktionen og på arbejdsmarkedet. For 2022
skønnes det, at gabene var positive og på et niveau, som omtrent svarede til perioden op til finanskri-
sen. Både output- og beskæftigelsesgabet skønnes at aftage gradvist i 2023 og 2024 i takt med, at
kombinationen af stram finanspolitik, højere renter og udhuling af købekraften som følge af den høje
inflation fører til en afdæmpning af efterspørgslen. I år skønnes outputgabet at aftage til under 2 pct.,
og det forudsættes at aftage yderligere i 2024,
jf. figur 1.21.
Figur 1.21
Fortsat positive konjunkturgab i prognoseårene
Pct.
4
Pct.
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Outputgab
2020
2022
2024
Beskæftigelsesgab
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den samlede finanspolitik er afspejlet i regeringens finanslovforslag for 2023. Med finanslovforslaget
strammes finanspolitikken, hvilket bidrager til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien i 2023. Samti-
dig tager finanslovforslaget inden for ansvarlige økonomiske rammer fat om en række akutte udfor-
dringer,
jf. boks 1.2.
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2
Udvalgte hovedprioriteter på finanslovforslag 2023
Etablering af Ukrainefond i 2023
Det er en hovedprioritet at støtte Ukraines frihedskamp. Danmark skal fortsat være blandt de lande, der støtter
Ukraine mest i forhold til størrelse. Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget etableret en
Ukrainefond med en samlet ramme på ca. 7,0 mia. kr. i 2023. Ukrainefonden er holdt inden for ansvarlige øko-
nomiske rammer.
Aftale om inflationshjælp
Med
Aftale om inflationshjælp
(februar 2023) er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om at
udmønte 2,4 mia. kr. til midlertidig og målrettet inflationshjælp. Midlerne skal hjælpe nogle af dem, som er hårdt
ramt af de høje priser.
Akutplan for sygehusvæsenet
Med
Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet
er Regeringen og Danske Regioner enige om at prioritere sam-
let 1,0 mia. kr. i 2022/2023 og 1,0 mia. kr. i 2024 til en akutplan. Akutplanen skal bidrage til at stabilisere og
styrke vores sygehuse på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister for
ikke-akutte behandlinger og operationer.
Den stærke udvikling i de offentlige finanser i 2022 slår igennem på skønnet for den strukturelle of-
fentlige saldo. Det strukturelle overskud skønnes for nuværende til 1,2 pct. af BNP i 2022, når der ses
bort fra ekstraordinære covid-19-udgifter og øvrige engangsforhold. Det skønnede mærkbare struktu-
relle overskud afspejler blandt andet, at de offentlige forbrugsudgifter blev noget lavere end oprinde-
ligt budgetteret, hvilket isoleret set indebærer en forbedring af den strukturelle saldo på ca. 0,3 pct. af
BNP i 2022, i forhold til
Økonomisk Redegørelse,
august 2022.
4
Hertil kommer blandt andet en opju-
stering af skønnet for den strukturelle beskæftigelse, som navnlig afspejler en stor tilgang af uden-
landsk arbejdskraft,
jf. nedenfor.
Inklusive etableringen af Ukrainefonden (med en saldovirkning på 0,2 pct. af BNP) og de øvrige bud-
getterede udgifter mv. på finanslovforslaget for 2023 skønnes den strukturelle saldo til 0,7 pct. af BNP
i 2023. Med de beregningstekniske forudsætninger, der er gjort om finanspolitikken i 2024, skønnes
der aktuelt et strukturelt offentligt overskud på 0,6 pct. af BNP næste år. I skønnet for 2024 indgår
blandt andet virkningen af rabatter til boligejere m.fl. i forbindelse med overgangen til det nye ejen-
domsskattesystem.
Usikkerheden om opgørelsen af den strukturelle saldo er særlig stor i disse år som følge af de ekstra-
ordinære forhold afledt af coronapandemien og den efterfølgende høje inflation. Helt generelt påvir-
kes den strukturelle saldo ud over ændringer i finans- og strukturpolitikken også af underliggende for-
skydninger i økonomien – fx renteændringer eller ændringer i forbrugsadfærd. De årlige bevægelser i
I den foreløbige opgørelse af det offentlige forbrug i 2022 indgår herudover yderligere merudgifter til covid-19, der be-
handles som engangsforhold. Siden august 2022 har saldoneutrale omprioriteringer endvidere isoleret set øget forbruget.
Inkl. disse forhold, som er neutrale for den strukturelle saldo, skønnes forbrugsudgifterne ca. 5¾ mia. kr. lavere end i
Øko-
nomisk Redegørelse, august 2022,
hvilket svarer til 0,2 pct. af BNP.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
23
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
den strukturelle saldo siden 2019 er i betydeligt omfang påvirket af andre forhold end de årlige æn-
dringer i finanspolitikken som målt ved opgørelsen af de direkte provenuer,
jf. nærmere i kapitel 8.
Sammenlignet med august-vurderingen er skønnene for den strukturelle saldo opjusteret væsentligt. I
2022 kan en del af opjusteringen som nævnt henføres til mindreudgifter inden for det offentlige for-
brug. Derudover kan opjusteringerne i alle tre år navnlig henføres til højere skønnet strukturel be-
skæftigelse, blandt andet som følge af at der i 2022 har været ekstraordinært stor nettoindvandring og
dermed tilgang af udenlandsk arbejdskraft,
jf. boks 1.3.
5
Dette løft af arbejdsstyrken er antaget at vare
ved frem til 2024. I 2024 afspejler opjusteringen af den strukturelle saldo endvidere opdaterede skøn
for efterlønsordningen, som peger på færre efterlønsmodtagere, hvilket også bidrager til at øge den
strukturelle beskæftigelse. I 2024 svarer opjusteringen af den strukturelle saldo siden vurderingen i
august 2022 til 0,4 pct. af BNP.
Det bemærkes, at opjusteringen af den strukturelle saldo i 2023 og 2024 til dels afspejler højere pri-
vate lønstigninger, som på kort sigt medfører øgede skatteindtægter. Over tid vil der imidlertid være
et gennemslag herfra på satsreguleringen af overførselsindkomster samt offentlige lønstigninger i
kraft af reguleringsordningen. Udgifterne hertil indtræder i hovedsagen efter prognoseårene og vil iso-
leret set trække ned i den strukturelle saldo i nogle år efter 2024.
6
5
6
Se
kapitel 8
for en nærmere gennemgang af opjusteringerne.
En samlet fremskrivning frem mod 2030 offentliggøres i løbet af foråret i
Danmarks Konvergensprogram 2023.
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.3
Stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft i 2022 bidrager til højere faktisk og strukturel beskæftigelse
I 2022 udgjorde nettoindvandringen af personer i den erhvervsaktive alder næsten 45.000 personer. Det er mere
end en fordobling i forhold til den gennemsnitlige nettoindvandring i perioden 2015-2021 og en opjustering på næ-
sten 14.000 personer i forhold til Danmark Statistik og DREAMs befolkningsprognose, som lå til grund for
Økono-
misk Redegørelse, august 2022, jf. figur a.
Den højere nettoindvandring end forudsat i august 2022 er observeret til trods for, at der er kommet lidt færre ukra-
inske flygtninge i den arbejdsdygtige alder end tidligere forudsat. Det er især borgere fra Rumænien, Polen og Tysk-
land, der har bidraget til nettoindvandringen.
Samlet set voksede antallet af udenlandske lønmodtagere med ca. 45.000 personer i 2022, hvilket var mere end
dobbelt så meget som i de forudgående år med opgangstider i perioden 2016-2019 og i 2021,
jf. figur b.
En større nettoindvandring og en opdateret efterlønsfremskrivning bidrager til, at den strukturelle beskæftigelse er
opjusteret med omkring 15.000 personer i årene 2022-2024. Højere strukturel beskæftigelse forøger kapaciteten i
dansk økonomi og bidrager dermed til, at både BNP og indtægterne fra skatter og afgifter bliver strukturelt højere.
Figur a
Nettoindvandringen af 15-66-årige var højere i
2022 end forudsat i befolkningsprognosen
1.000 personer
50
40
30
20
10
0
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
August 2022
Nyt skøn for 2022 baseret på observeret indvandring
1.000 personer
50
40
30
20
10
0
Figur b
Væksten i antallet af udenlandske
lønmodtagere var høj i 2022
1.000 personer
50
40
30
20
10
0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1.000 personer
50
40
30
20
10
0
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2022, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
25
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
I opgørelsen af den strukturelle saldo korrigeres der for en række ekstraordinære udgifter og indtæg-
ter, som vurderes at have karakter af engangsforhold. Det gælder blandt andet udgifter direkte relate-
ret til håndteringen af covid-19, herunder de midlertidige kompensationsordninger. Hvis der illustrativt
ikke korrigeres for covid-19-engangsforhold, skønnes den strukturelle saldo til henholdsvis -0,9 pct. af
BNP i 2020, -0,9 pct. af BNP i 2021 og 0,7 pct. af BNP i 2022,
jf. figur 1.22.
Figur 1.22
Strukturel saldo med og uden covid-19-engangsforhold
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
2020
2021
Strukturel saldo
2022
2023
2024
Strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
Budgetlovens underskudsgrænse
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Anm.: De røde søjler er opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktie-
skat. De stiplede linjer angiver den daværende underskudsgrænse i budgetloven på 0,5 pct. af BNP og den nye
underskudsgrænse på 1,0 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
V
æksten i det offentlige forbrug har de seneste år været kraftigt påvirket af forhold relateret til covid-
19. Efter høj vækst i 2021 faldt det reale offentlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks foreløbige kvar-
talsvise nationalregnskabsopgørelse med 2,8 pct. i 2022,
jf. figur 1.23.
Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal er de nominelle forbrugsudgifter i 2022 ca. 5¾ mia. kr. la-
vere end forudsat i
Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Med afsæt i regeringens finanslovforslag
for 2023 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2023 skønnes en realvækst i det offent-
lige forbrug på -0,3 pct. i år. Når der tages højde for ekstraordinære merudgifter i 2022 knyttet til ind-
satser vedrørende covid-19, som falder bort i 2023, skønnes der en realvækst i det offentlige forbrug
på 1,5 pct. i indeværende år.
I 2024 er der indregnet et bidrag til råderummet (og dermed beregningsteknisk det reale offentlige for-
brug) på ca. 3 mia. kr. i medfør af loven om, at store bededag gøres til en almindelig arbejdsdag. Re-
alvæksten i det offentlige forbrug skønnes rent beregningsteknisk til 1,6 pct. i 2024.
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0029.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.23
Realvæksten i det offentlige forbrug har
svinget som følge af COVID-19
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Gns.
2000-
2019
Gns.
2020-
2024
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 1.24
Offentlig beskæftigelse i forhold til
indbyggertal og samlet beskæftigelse
Pct.
32
30
28
26
24
22
20
1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 2022
Offentlig beskæftigelse som andel af strukturel beskæftigelse
Offentlig beskæftigelse pr. 100 borgere (h.akse)
Beskæftigede pr. 100 borgere
17
16
15
14
13
12
11
Anm.: De stiplede linjer i figur 1.24 angiver gennemsnitsniveauer for perioden 1982-2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Trods faldet i det reale offentlige forbrug i 2022 steg den offentlige beskæftigelse med godt 12.000
personer fra 2021 til 2022, og den offentlige beskæftigelse er historisk høj målt ved antal personer.
Størrelsen af den offentlige beskæftigelse bør dog også ses i forhold til størrelsen af den samlede be-
folkning og beskæftigelse. Antallet af offentlige beskæftigede pr. 100 borgere svarer aktuelt nogen-
lunde til det historiske gennemsnit for de seneste ca. 40 år, mens andelen af den samlede beskæfti-
gelse for nuværende ligger under det historiske gennemsnit for samme periode,
jf. figur 1.24.
Centrale nøgletal for skønnene for de offentlige finanser i perioden 2022-2024 fremgår af
tabel 1.1.
Vurderingen af de offentlige finanser er uddybet nærmere i kapitel 8.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
27
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0030.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2021
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Strukturel saldo inkl. nettoudgifter til
covid-19-engangsforhold, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Etårig finanseffekt, pct.-point
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
1,1
-0,9
3,6
12,6
36,6
3,6
2,3
0,7
2,4
1,5
2022
1,2
0,7
2,9
14,1
29,5
-2,8
0,6
-1,6
3,0
3,4
2023
0,7
0,6
1,6
16,0
31,1
-0,3
-0,5
-0,9
1,8
2,7
2024
0,6
0,5
0,8
16,3
29,9
1,6
-0,5
0,1
1,2
1,8
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputme-
toden. For 2021 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputga-
bet (niveaueffekt ift. 2019). Virkningen er inkl. bidrag fra de midlertidige hjælpepakker og udbetaling af inde-
frosne feriepenge mv.
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer
i outputgabet i et givent år.
4)
Beregnet mål for, hvor langt produktionen og beskæftigelsen er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er
positive, indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0031.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.3 Bilagstabel
Tabel 1.2
Nøgletal fra vurderingen i marts og sammenligning med skøn fra august
2022
August
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
3,1
3,4
-1,5
3,0
3,4
-1,4
2,0
2,6
-0,9
1,8
2,7
-0,8
1,2
1,8
-0,6
79
108
102
6
-28
88
118
106
12
-31
7
-8
-5
-3
15
6
-11
-9
-2
18
-14
-17
-20
3
4
0,5
0,3
0,7
-2,3
5,8
4,2
0,4
1,8
3,6
2,8
2,5
2,0
0,2
2,8
3,3
3,8
-2,5
-2,5
-2,8
-0,2
7,8
11,1
0,9
1,0
7,9
8,8
3,7
3,8
-2,3
3,6
4,4
6,0
1,1
-0,3
-0,7
2,9
-8,0
1,3
0,0
0,2
2,3
0,8
1,0
1,4
0,8
0,8
0,7
0,8
0,2
-0,2
-0,3
0,7
-9,8
-6,6
-1,2
-3,0
3,2
5,6
-0,3
-1,2
-0,5
0,2
0,5
0,3
1,4
1,7
1,6
2,5
-8,4
-1,6
0,6
1,0
3,3
3,0
2,0
2,8
2,0
1,5
1,6
0,7
Marts
2023
August
Marts
2024
Marts
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
29
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0032.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.2 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i marts og sammenligning med skøn fra august
2022
August
Stigning, pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed (årsgns.), 1.000 personer
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udland, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
231
8,5
371
13,2
208
7,5
269
9,7
264
9,2
2,7
5,5
6,9
104,3
3,0
7,1
7,1
100,8
1,7
3,3
7,3
94,1
1,1
2,3
7,0
83,2
1,8
3,0
7,0
82,2
3.230
3.153
78
2,4
3.238
3.164
76
2,3
3.237
3.145
93
2,9
3.245
3.153
93
2,9
3.231
3.136
97
3,0
32
1,2
0,3
32,2
82
2,9
1,2
29,5
22
0,8
0,4
31,4
45
1,6
0,7
31,1
24
0,8
0,6
29,9
0,4
0,9
3,4
0,9
1,5
3,7
1,4
1,2
3,7
3,8
2,7
4,7
4,0
2,7
4,6
3,1
7,3
3,6
-0,1
0,1
-0,2
7,7
3,6
1,5
0,1
-4,8
3,3
3,6
-0,2
1,7
-8,4
3,9
4,5
-1,3
1,5
-0,5
2,8
5,3
1,4
1,6
Marts
2023
August
Marts
2024
Marts
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
30
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0034.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0035.png
2. Vending på arbejdsmarkedet
Siden smittebølgen og nedlukningen i starten af 2021 er beskæftigelsen steget kraftigt og ledigheden
faldet. I denne periode er mere end 200.000 flere personer kommet i beskæftigelse. En så hurtig
fremgang på arbejdsmarkedet er ikke set før – hvilket dog skal ses i lyset af faldet i beskæftigelsen
under coronakrisen.
I mellemtiden er dansk økonomi blevet sat under pres af udefrakommende forhold i form af højere
priser, højere renter og øget usikkerhed, hvilket har dæmpet vækstudsigterne for de kommende år
betydeligt. Dette ventes også at afspejle sig på arbejdsmarkedet, hvor der forventes en afdæmpning
med færre beskæftigede og flere ledige til følge. Dette kapitel har til formål at drage erfaringer fra tidli-
gere vendinger for at belyse, hvilke dynamikker der kommer i spil, når der er udsving på arbejdsmar-
kedet, samt hvilke befolkningsgrupper der kan være særlig udsatte.
Kapitlets hovedkonklusioner er:
I starten af 2023 kommer arbejdsmarkedet fra et stærkt udgangspunkt med en historisk høj be-
skæftigelse. Der er mange ledige stillinger, hvilket kan fungere som en stødpude for den forven-
tede vending.
Der har været store forskelle på tidligere afdæmpninger – både i omfang, længde og mest påvir-
kede brancher. Sammenlignet med tidligere store og langvarige afdæmpninger på arbejdsmarke-
det i slutningen af 1980’erne og under finanskrisen ventes den kommende afdæmpning dog at
blive betydeligt mere moderat.
Det danske arbejdsmarked er både dynamisk og fleksibelt i et internationalt og historisk perspek-
tiv. Det betyder, at arbejdskraften i Danmark forholdsvis hurtigt finder vej til de brancher, hvor
den er mest efterspurgt, hvilket gør arbejdsmarkedet og økonomien mere tilpasningsdygtig.
Beskæftigelsen i nogle brancher er mere følsom over for konjunkturudsving. Særligt er beskæfti-
gede i bygge og anlæg påvirkede, når økonomien afmattes, mens personer i offentlig beskæfti-
gelse ikke i særligt omfang mister deres job under afdæmpninger. Faktisk har beskæftigelsen i
den offentlige sektor haft en tendens til at udvikle sig modsat konjunkturerne.
På tværs af demografi og uddannelse er det særligt mænd, unge, ældre, personer med ikke-
vestlig baggrund og personer med korte eller erhvervsfaglige uddannelser, der generelt har en
mere konjunkturfølsom tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan fx skyldes, at de i højere grad ar-
bejder i konjunkturfølsomme erhverv eller har en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Geogra-
fisk er der generelt størst udsving i ledigheden i landkommuner og i mindre grad i de større byer.
Det skal ses i lyset af erhvervsstrukturen i kommunerne.
Indvandrere og efterkommere, særligt med ikke-vestlig herkomst, er siden finanskrisen gradvis
blevet knyttet tættere til arbejdsmarkedet.
Den offentlige beskæftigelse, udenlandsk arbejdskraft, den gennemsnitlige arbejdstid og lønnin-
gerne er normalt med til at tage en del af tilpasningen til lavere efterspørgsel efter arbejdskraft og
kan derved dæmpe gennemslaget på beskæftigelsen og ledigheden af en økonomisk afdæmp-
ning.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
33
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0036.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
2.1 De første tegn på en vending er begyndt at vise sig
Afdæmpningen har endnu kun i meget begrænset omfang vist sig på arbejdsmarkedet. De første tegn
har dog vist sig. Antallet af ledige stillinger er faldet med godt 12.000 stillinger siden toppunktet i
marts 2022, hvilket svarer til et fald på omtrent 19 pct.,
jf. figur 2.1.
I samme periode er virksomheder-
nes meldinger om mangel på arbejdskraft også faldet kraftigt. Inden for byggeriet – som typisk er den
branche, der først vender med konjunkturerne – er andelen af virksomheder med mangel på arbejds-
kraft som en produktionsbegrænsning faldet fra knap halvdelen til under en tredjedel. Efterspørgslen
på arbejdskraft er således faldet betydeligt over det seneste år – og tendensen er nedadgående.
Både antallet af ledige stillinger og manglen på arbejdskraft er dog fortsat på høje niveauer.
Figur 2.1
Færre ledige stillinger og mindre mangel på
arbejdskraft
1.000 stillinger
70
60
50
40
30
20
10
0
2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Ledige stillinger
Mangel på arbejdskraft, byggeri (h. akse)
Pct. af virksomheder
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 2.2
Stigning i varslede afskedigelser og flere
arbejdsfordelinger
1.000 personer
7
6
5
4
3
2
1
0
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Varslede afskedigelser
Arbejdsfordelinger, tilgang
1.000 personer
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: I figur 2.1 vises den beskæftigelsesvægtede andel af virksomhederne, der melder, at mangel af arbejdskraft udgør
en produktionsbegrænsning. Egen sæsonkorrektion. Tal i figur 2.2 er vist som tremåneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
Tilsvarende er der indledende tegn på, at virksomhederne skalerer ned på den arbejdskraft, som alle-
rede er ansat. Omkring årsskiftet var antallet af varslede afskedigelser således steget til det højeste
niveau siden sommeren 2020, højere end før pandemien,
jf. figur 2.2.
Stigningen kommer efter et par
år med meget få varslede afskedigelser. Samtidig indgår flere personer i arbejdsfordeling.
1
Tilgangen
af personer til arbejdsfordeling lå således fra november til februar på niveauer, der kun er set højere i
perioden under og efter finanskrisen og under coronapandemien.
Endelig steg ledigheden med omtrent 5.700 personer fra oktober til februar, og vendingen ventes her-
fra at tage til i styrke.
1
Ved en arbejdsfordeling nedsættes medarbejdernes arbejdstid, da virksomheden ikke kan beskæftige medarbejderne i fuldt
omfang. Det er et værktøj, der kan bruges til at undgå fyringer i perioder med midlertidigt vigende efterspørgsel.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0037.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
2.2 Arbejdsmarkedet kommer fra et stærkt udgangspunkt
Arbejdsmarkedet kommer fra et særdeles stærkt udgangspunkt, og en afdæmpning af presset på ar-
bejdsmarkedet vil være uundgåeligt før eller senere,
jf. kapitel 5.
Beskæftigelsen er steget med mere
end 215.000 personer siden starten af 2021, mens ledigheden er faldet til det laveste niveau siden
overophedningen før finanskrisen,
jf. figur 2.3.
Samtidigt vurderes det, at der i 2022 var den højeste
arbejdsmarkedsdeltagelse nogensinde med historisk høje niveauer for både erhvervsfrekvensen og
andelen, der er i beskæftigelse,
jf. figur 2.4.
De seneste års ekspansion har altså bidraget til, at flere
danskere end nogensinde er deltagere på arbejdsmarkedet – heraf også mange, der tidligere har haft
mindre tilknytning, fx ikke-vestlige indvandrere,
jf. kapitel 5 og nedenfor.
Figur 2.3
Beskæftigelsen på historisk højt niveau, og
ledigheden på sit laveste siden finanskrisen
1.000 personer
3.200
1.000 personer
800
Figur 2.4
Høj vækst i andelen af befolkningen, der
deltager på arbejdsmarkedet
Pct.
86
Pct.
86
2.800
600
82
82
2.400
400
78
78
2.000
200
74
74
1.600
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Samlet beskæftigelse
Bruttoledighed (h. akse)
0
70
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Beskæftigelsesfrekvens
Erhvervsfrekvens
70
Anm.: Seneste observation i figur 2.3 er 4. kvartal 2022. Før 2008 er bruttoledigheden baseret på egen opgørelse over
nettoledige og aktiverede. I figur 2.4 vises beskæftigelsen og arbejdsstyrken som andel af middelbefolkningen i
året med en alder mellem 15 og folkepensionsalderen. Der er vist skøn for 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den kraftige genopretning efter coronakrisen og gunstige konjunktursituation har også skabt et pres
på arbejdsmarkedet i en grad, som kun er set få gange tidligere. Beskæftigelsen er betydeligt over
det strukturelle niveau, der er foreneligt med en neutral konjunktursituation,
jf. figur 2.5.
Presset er
kun delvis modgået af, at den strukturelle beskæftigelse vurderes at være øget med omtrent 71.000
personer fra 2019 til 2022. Det svarer til omtrent 45 pct. af den faktiske beskæftigelsesfremgang i pe-
rioden. Det kan blandt andet tilskrives stigende pensionsalder og andre reformer. På linje med be-
skæftigelsen er antallet af ledige også blevet bragt betydeligt under det strukturelle niveau,
jf. figur
2.6.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
35
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0038.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.5
Konjunktursituationen har skubbet den
faktiske beskæftigelse betydeligt over dens
strukturelle niveau…
1.000 beskæftigede
3.200
1.000 beskæftigede
3.200
Figur 2.6
… og tilsvarende fået ledigheden en del under
den strukturelle ledighed
1.000 personer
500
1.000 personer
500
3.000
3.000
400
400
2.800
2.800
300
300
2.600
2.600
200
200
2.400
2.400
100
100
2.200
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Negativt gab
Positivt gab
Faktisk beskæftigelse
2.200
0
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Positivt gab
Negativt gab
Strukturel ledighed
Faktisk ledighed
0
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Den faktiske beskæftigelse er målt som den samlede beskæftigelse ekskl. orlovspersoner, mens den faktiske
ledighed viser antallet af bruttoledige.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det store pres på arbejdsmarkedet har blandt andet vist sig ved, at en høj andel af virksomhederne
har meldt om mangel på arbejdskraft. I første halvdel af 2022 meldte mere end 40 pct. af virksomhe-
derne i både industrien, bygge og anlæg og serviceerhverv om mangel på arbejdskraft. Andelene er
siden faldet en del, men er stadig forholdsvis høje i alle tre hovedbrancher. Det er dog ikke første
gang, at der er så stort pres på arbejdsmarkedet. Tilsvarende har været tilfældet i slutfirserne, slut-
halvfemserne og før finanskrisen,
jf. boks 2.1.
På trods af lighederne med høje beskæftigelses- og
ledighedsgab er der dog også betydelige forskelle. Således er der det seneste år blevet meldt om be-
tydelig højere grad af mangel på arbejdskraft end i tidligere perioder – til gengæld har lønvæksten
været mere moderat, både nominelt og især realt givet de høje forbrugerprisstigninger.
Det er uundgåeligt, at det aktuelt høje pres på arbejdsmarkedet før eller senere må aftage. Den ude-
frakommende nedgang drevet af krig, høj inflation og energipriser samt stigende renter forventes dog
at bidrage til en hurtigere og mere udtalt vending på arbejdsmarkedet. Udfaldsrummet for nedgangen
er endnu meget stort og usikkert, og der findes eksempler på både bløde og hårde landinger efter tid-
ligere højkonjunkturer.
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0039.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Boks 2.1
Højt pres på arbejdsmarkedet er set før – men med forskellige karaktertræk
Siden 1980 har der været tre perioder med særlig stort pres på arbejdsmarkedet: 1) Slutfirserne fra 1986 til 1987, 2)
sluthalvfemserne fra 1998 til 1999 og 3) årene op til finanskrisen fra 2006 til 2008. Disse perioder var præget af stor
fremgang, og beskæftigelsen steg til niveauer betydeligt over det strukturelle. Tilsvarende var der store negative
ledighedsgab, og der var varierende grad af lønstigninger og mangel på arbejdskraft. Nogle indikatorer, som fx ba-
serer sig på spørgeskemabesvarelser, kan være svære at sammenligne over tid. Sammenlignes presset i de fire
perioder ikke desto mindre med hinanden på en række parametre, fremkommer en række interessante forskelle,
jf.
figur a.
Beskæftigelsesgabet vurderes at have været størst i 1986-1987 og i 2021-2022, mens ledighedsgabet var størst i
1986-1987 og før finanskrisen. Lønstigningstakterne har i de senere perioder været mere moderate, og i 2022 var
der en betydelig nedgang i de reale lønninger som følge af den høje inflation. Manglen på arbejdskraft har til gen-
gæld været højest i den nuværende periode inden for bygge og anlæg og særligt inden for industrien, som ikke tidli-
gere har haft så udbredte meldinger om mangel på arbejdskraft. Det skal dog ses i lyset af de store forskydninger
på arbejdsmarkedet under coronakrisen, som kun gradvis er blevet normaliseret.
Figur a
Sammenligning af pres på arbejdsmarkedet under tidligere højkonjunkturer
Pct.
1986-1987 1998-1999 2006-2008 2021-2022
3,1
2,3
3,0
3,3
Beskæftigelses-
gab
Mangel på
arbejdskraft, bygge
og anlæg
Beskæftigelsesgab
Ledighedsgab
-1,9
-1,2
-1,9
-1,3
Ledigheds-
gab
Real lønstigning
6,3
2,3
1,1
-3,8
Nominel lønstigning
10,5
4,8
4,6
3,6
Mangel på
arbejdskraft, industri
Real
lønstigningstakt
Mangel på
arbejdskraft,
industri
Mangel på
arbejdskraft,
bygge og anlæg
9
2
6
43
Nominel
lønstigningstakt
39
14
41
48
Lavt historisk niveau
Højt historisk niveau
1986-1987
1998-1999
2006-2008
2021-2022
Anm.: I spindelvævsfiguren indikerer midten og yderkanten hhv. det laveste og højeste pres set i forhold til historiske
værdier. For beskæftigelses- og ledighedsgab er der vist toppunktet i den givne periode. Lønstigningstakter er
baseret på den private sektor på årsbasis for det seneste år i perioden. Mangel på arbejdskraft viser andelen af
adspurgte virksomheder, der har rapporteret mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor. For
begge opgørelser er der vist den højest målte andel i perioden. Det omfatter perioderne 2. kvartal 1986, hhv. 3.
og 4. kvartal 1998, hhv. 3. kvartal 2006 og 2. kvartal 2007 samt 1. og 2. kvartal 2022. Farvekoder er baseret på
historiske niveauer, hvor blå er lavt, hvidt er moderat, og rødt er højt i et historisk perspektiv. I denne
sammenhæng betragtes ledighedsgabet med omvendt fortegn. Tal for mangel på arbejdskraft i industrien i 1986
er baseret på Larsen og Langager (1998).
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Larsen og Langager (1998):
Evaluering af arbejdsmarkedsreformen
III
og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
37
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0040.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
2.3 Forskellige forløb under tidligere vendinger
Der er et stort udfaldsrum med hensyn til både omfanget og længden af en nedgang på arbejdsmar-
kedet. Det fremkommer tydeligt ved sammenligning af tidligere vendinger på arbejdsmarkedet.
Både den faktiske og den underliggende, strukturelle beskæftigelse er siden 1980 vokset betydeligt.
Væksten er dog ikke kommet uden bump på vejen. Således har der i perioden været en række mid-
lertidige vendinger på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsesvækst er blevet afløst af nedgang af vari-
erende længde og omfang,
jf. figur 2.7.
Figur 2.7
Store forskelle på både omfang og længde af tidligere vendinger i beskæftigelsen
Pct. af beskæftigelsen på toppunktet
0
Pct. af beskæftigelsen på toppunktet
0
-2
-2
-4
-4
-6
-6
-8
Top
4 kvartaler
2022 (skitseret)
8 kvartaler
2020
12 kvartaler
2008
16 kvartaler
2002
20 kvartaler
1998
24 kvartaler
1987
-8
Anm.: I figuren vises ændring i den kvartalsvise beskæftigelse målt i forhold til det lokale toppunkt. Slutpunktet for de
enkelte grafer er tidspunktet, hvor beskæftigelsen vedvarende vendes i en positiv retning. Kvartalsdata før 1990
er interpolerede årsværdier. Toppunkterne er sat til at være 2. kvartal 1987, 4. kvartal 1998, 2. kvartal 2002, 3.
kvartal 2008, 4. kvartal 2019 og 4. kvartal 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ligesom omfanget og længden af nedgangene har de udløsende årsager til beskæftigelsesvendin-
gerne været meget forskellige:
1987-1993: ”De syv magre år” fulgte en kraftig opstramning af den økonomiske politik i Danmark
med henblik på at styrke opsparingerne i samfundet. Efter kartoffelkuren og reduktionen
af skatteværdien af rentefradraget som følge af skattereformen i 1987 kom en lang peri-
ode med lav vækst i dansk økonomi og en betydelig nedgang i beskæftigelsen, som
blev forstærket af høje renter i forbindelse med EMS-krisen. Således faldt beskæftigel-
sen med godt 130.000 personer hen over en periode på knap 7 år.
1998-1999: Efter en periode med kraftig vækst gennem 1990’erne blev den økonomiske politik
strammet med pinsepakken i 1998. Herefter fulgte en blød landing og midlertidig tilbage-
gang i økonomien og på arbejdsmarkedet med et kortvarigt fald i beskæftigelsen på om-
trent 8.000 personer fra top til bund.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0041.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
2002-2004: Den bristede it-boble i USA var startskuddet til en international nedgang, som
medførte et par år med lavkonjunktur i Danmark. Beskæftigelsen faldt i denne periode
med omtrent 55.000 personer.
2008-2013: Finanskrisen førte til en betydelig nedgang i både international og dansk økonomi. I
Danmark blev nedgangen yderligere forstærket af, at konkurrenceevnen var svækket i
årene op til krisen, og at der var opbygget en prisboble og kraftig kreditvækst på bolig-
markedet. I årene efter finanskrisen nedbragte den private sektor sin gæld, hvilket be-
grænsede den indenlandske efterspørgsel, og eurokrisen ramte, hvilket medvirkede til,
at beskæftigelsen i Danmark fortsatte med at falde helt indtil starten af 2013.
2
På dette
tidspunkt var beskæftigelsen faldet med mere end 190.000 personer.
2020:
Coronapandemien medførte en meget usædvanlig og kraftig nedgang i økonomien og
beskæftigelsen. Beskæftigelsen faldt med knap 90.000 på to kvartaler, men genåbnin-
gen og det efterfølgende kraftige opsving betød til gengæld, at beskæftigelsen var kom-
met sig allerede i foråret 2021.
Nogle af de ovenstående vendinger er blevet igangsat af stramninger af den indenlandske økonomi-
ske politik, andre blev forårsaget af udefrakommende stød som coronapandemien. Nogle har været
meget hårde og langvarige, mens andre har været milde og korte. Den vending, der ventes i progno-
sen, vil være igangsat af udefrakommende stød, særligt i form af høje energipriser, inflation og bety-
delige rentestigninger. Det er til gengæld forventningen, at vendingen bliver forholdsvis moderat i
både omfang og længde, fordi den ikke forstærkes af særlige sårbarheder i form af store makroøko-
nomiske ubalancer.
Under tidligere afdæmpninger har fald i beskæftigelsen været ledsaget af stigninger i ledigheden, dog
med betydelige forskelle på tværs af konjunkturvendinger
jf. figur 2.8.
Ofte vil det være sådan, at en
del personer, der forlader beskæftigelsen, også midlertidigt eller permanent forlader arbejdsstyrken
helt. Det kan fx være personer, der er studerende, påbegynder et studie, eller som går på pension,
førtidspension o.l. Det kan også være udenlandsk arbejdskraft, der i mindre grad kommer til Dan-
mark, eller som vælger at rejse ud af landet igen og derfor ikke optræder i ledighedsstatistikken. Un-
der tidligere vendinger er ledigheden således generelt steget mindre, end beskæftigelsen er faldet.
3
Størrelsen på arbejdsstyrken svinger således også i nogen grad i takt med konjunkturerne,
jf. figur
2.9.
Over tid har der været en tendens til, at arbejdsstyrken er blevet mere konjunkturfølsom, og at
flere beskæftigede forlader arbejdsstyrken helt snarere end at blive ledige. Det skal blandt andet ses i
lyset af den tiltagende betydning af udenlandsk arbejdskraft, og af at flere studerende er kommet i be-
skæftigelse.
2
3
Se fx
Finansredegørelsen 2014.
Under nogle af nedgangene er arbejdsstyrken steget, men det har i alle tilfælde været i mindre grad, end den strukturelle
arbejdsstyrke samtidig er øget.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
39
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0042.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.8
Beskæftigelse og ledighed udvikler sig ikke én
til én…
1.000 personer
200
1.000 personer
200
Figur 2.9
… hvilket indebærer, at arbejdsstyrken også
påvirkes af konjunkturerne
1.000 personer
3.300
1.000 personer
3.300
100
100
3.100
3.100
0
0
2.900
2.900
-100
-100
2.700
2.700
-200
1987-
1993
1998-
1999
2002-
2004
2008-
2013
2019-
2020
2022-
2024
-200
2.500
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
2.500
Bruttoledighed
Beskæftigelse
Anm.: Ledighed og arbejdsstyrke er defineret på baggrund af bruttoledigheden. Beskæftigelse og arbejdsstyrke
inkluderer også orlovspersoner. I figur 2.8 er ændringerne i ledigheden i de tre tidligste perioder opgjort på
årsniveau, hvilket også gør sig gældende for beskæftigelsen i den tidligste periode, mens de resterende perioder
er opgjort på kvartalsniveau fra bund til top på linje med perioderne i figur 2.7. I figur 2.9 indikerer skraveringer
perioder med positivt outputgab.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De tidligere vendinger i beskæftigelsen er alle kommet med en forsinkelse i forhold til afdæmpningen
af den samlede økonomiske aktivitet. Som oftest indtræffer en vending i beskæftigelsen et til fire kvar-
taler efter en vending i den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP. En del af dette kan forklares
ved såkaldt arbejdskraftshamstring (labour
hoarding):
Virksomheder er typisk tilbageholdende med at
afskedige medarbejdere i den første del af en lavkonjunktur, fx med henblik på at fastholde gode job-
match og kvalificerede medarbejdere, der igen kan være nødvendige, når efterspørgslen stiger på ny.
Korrelationen mellem væksten i den samlede aktivitet og beskæftigelsen er generelt stærkest med et
til to kvartalers forsinkelse,
jf. figur 2.10.
Korrelationen er dog fortsat høj med flere kvartalers forsin-
kelse, hvilket kan afspejle, at gennemslag fra aktivitet til beskæftigelse ofte indfinder sig gradvist. I no-
gen grad er udviklingen også selvforstærkende, da faldende beskæftigelse fordrer en lavere efter-
spørgsel, som igen har en negativ påvirkning på produktion og beskæftigelse.
40
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0043.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.10
Sammenhæng mellem udsving på arbejds-
markedet og i BNP er størst med et til to
kvartalers forsinkelse
Korrelationskoefficient med BNP
0,50
Korrelationskoefficient med BNP
0,50
Figur 2.11
Der er blevet kortere forsinkelse fra toppunkt i
aktiviteten til beskæftigelsens højdepunkt
Kvartaler mellem toppunkter for output- og beskæftigelsegab
8
8
0,25
0,25
6
6
0,00
0,00
4
4
-0,25
-0,25
2
2
-0,50
4
2
I
2
4
6
kvartaler kvartaler samme kvartaler kvartaler kvartaler
efter
efter
kvartal
før
før
før
Beskæftigelse
Bruttoledighed
-0,50
0
1986-1995 1997-2000 2000-2004 2007-2013 2019-2020
0
Anm.: Korrelationskoefficienter er målt på vækstraterne i henholdsvis beskæftigelsen og bruttoledigheden over for
BNP-væksten ved forskellige lags. Perioden er kvartaler fra 1992 til 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er generelt stor forskel mellem, hvor hurtigt gennemslaget fra aktivitet til beskæftigelse har ind-
fundet sig ved de seneste vendinger,
jf. figur 2.11.
En vending i konjunkturerne målt ved outputgabet
har slået igennem i en vending i beskæftigelsesgabet med mellem et og syv kvartalers forsinkelse si-
den 1980’erne. Der har været en aftagende tendens i denne forsinkelse, men den seneste nedgang
under coronapandemien bør vurderes separat fra de øvrige vendinger. Set i et internationalt perspek-
tiv er det danske arbejdsmarked forholdsvist fleksibelt og dynamisk, hvilket blandt andet kan tilskrives
Danmarks såkaldte
flexicurity-model, jf. boks 2.2.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
41
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0044.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Boks 2.2
Det danske arbejdsmarked er fleksibelt og dynamisk i et internationalt perspektiv
Det danske arbejdsmarked er generelt kendt for sin
flexicurity-model,
der er kendetegnet ved en høj grad af jobflek-
sibilitet, et godt sikkerhedsnet for ledige og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
4
Fleksibiliteten indebærer både, at det er
nemt for arbejdsgivere at hyre og fyre, og at det er nemt for ansatte at skifte mellem job.
Fleksibiliteten indebærer således, at arbejdsmarkedet tilpasses ændringer i efterspørgslen forholdsvis hurtigt i både
nedgangs- og opgangstider. Et mål for dette er sammenhængen mellem BNP og beskæftigelse henholdsvis ledig-
hed. På tværs af lande er der overordnet en positiv sammenhæng mellem BNP og beskæftigelse og en negativ
sammenhæng mellem BNP og ledigheden. For et enkelt land over tid kaldes denne regelmæssighed også Okuns
lov. I dette perspektiv ligger Danmark omtrent gennemsnitligt sammenlignet med andre avancerede økonomier,
jf.
figur a.
Generelt er sammenhængen mellem BNP og arbejdsmarked stærkere i Danmark end i lande som Frankrig
og Tyskland, der har en højere grad af beskyttelse af ansatte mod afskedigelser. Omvendt er sammenhængen sva-
gere end i et land som USA, hvor der generelt er stor fleksibilitet men et mindre sikkerhedsnet, eller et land som
Spanien, hvor der er mange midlertidige jobkontrakter.
5
Arbejdsmarkedet i Danmark følger altså i høj grad den sam-
lede aktivitet nedad under afdæmpninger. Tilsvarende vil en genopretning også kunne indtræffe hurtigere end i
lande med mere rigide arbejdsmarkeder.
Den store jobskiftefleksibilitet i Danmark afspejles også i, at forholdsvis mange af de beskæftigede starter i nyt job
hvert kvartal,
jf. figur b.
I gennemsnit har det i Danmark i perioden fra 1. kvartal 2009 til 2. kvartal 2022 været godt 6
pct. af de beskæftigede, hvilket i Europa kun er overgået af to andre skandinaviske lande, Sverige og Finland. An-
delen er betydeligt højere end EU-gennemsnittet, der ligger lige over 4 pct. Den høje jobomsætning kan også være
en hjælp under vendinger på arbejdsmarkedet, da arbejdskraften nemmere kan omstilles på tværs af brancher og
jobfunktioner.
Figur a
Det danske arbejdsmarked følger den samlede
økonomi i gennemsnitlig grad
Pct. ved ændring i BNP
1,0
Pct.-point ved ændring i BNP
1,0
Figur b
Jobomsætningen er høj i Danmark
Pct. startet i nyt job
8
Pct. startet i nyt job
8
0,5
0,5
6
6
0,0
0,0
4
4
-0,5
-0,5
2
2
EU
NLD
PRT
AUT
DEU
LUX
FIN
ISL
NOR
SWE
ESP
CHE
FRA
Anm.: I figur a er der vist koefficienten for årlig BNP-vækst med en lineær regression på henholdsvis pct.-vis vækst i
beskæftigelsen og ændring i ledighedsprocenten opgjort i pct.-point.
Kilde: IMF (2022):
World Economic Outlook October 2022,
Eurostat og egne beregninger.
4
5
Se fx Kreiner og Svarer (2022): “Danish Flexicurity: Rights and Duties”,
Journal of Economic Perspectives,
vol. 36, nr. 4.
For opgørelser heraf se fx Disruptionsrådet (2018): “Servicetjek af Flexicuritymodellen”, Ilsøe (2007): ”The Danish Flex-
icurity model – a Lesson for the US?” og OECD’s
Strictness of employment protection index.
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
ESP
USA
CAN
NZL
AUS
FIN
ISL
PRT
DK
SWE
NLD
ISR
DEU
NOR
ITA
CHE
BEL
UK
AUT
FRA
LUX
Beskæftigelse
Ledighedsprocent (h. akse)
BEL
ITA
DK
UK
-1,0
-1,0
0
0
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0045.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
2.4 Udsving på arbejdsmarkedet rammer forskelligt på tværs
af økonomien
En nedgangs omfang og længde vil generelt have betydning for, hvordan den rammer beskæftigelsen
og ledigheden i forskellige brancher og befolkningsgrupper. Betragtes de historiske udsving, er der
betydelige forskelle på tværs af brancher, aldersgrupper, køn, herkomst, uddannelse og landsdele.
Nogle brancher er mere konjunkturfølsomme end andre
I de fleste af de seneste nedgange på arbejdsmarkedet er det beskæftigelsen i fremstillingserhver-
vene, der er faldet mest målt i personer,
jf. figur 2.12,
hvilket dog skal holdes op imod den aftagende
tendens i fremstillingserhvervenes beskæftigelse. I 1987-1993 og under finanskrisen var der store til-
pasninger i byggeriet, mens der kun var begrænsede tilpasninger under de øvrige nedgange. Ser-
viceerhvervene var særlig hårdt ramt i 2020 under coronasmittebølgerne, der i høj grad påvirkede de-
res aktiviteter, men der var også betydelig nedgang under finanskrisen.
Offentlig administration, undervisning og sundhed udgør omtrent en tredjedel af beskæftigelsen, og
beskæftigelsen i denne branche har kun udvist meget små udsving under nedgangene. Det skal ses i
lyset af, at den offentlige beskæftigelse i høj grad er politisk bestemt, og at efterspørgslen på fx sund-
hed og undervisning ikke er særlig konjunkturafhængig. Beskæftigelsen i den offentlige sektor har hi-
storisk været kontracyklisk – det vil sige, at beskæftigelsen i sektoren har tendens til at vokse, når
BNP falder, og omvendt,
jf. figur 2.13.
Det betyder også, at den offentlige beskæftigelse tidligere har
fungeret som en stødpude for beskæftigelsen i forbindelse med tilbageslag.
Figur 2.12
Brancher er blevet påvirket meget forskelligt
på tværs af nedgangene
1.000 beskæftigede
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
1987-
1993
Landbrug
1998-
1999
Byggeri
2002-
2004
2008-
2013
Service
2020
1.000 beskæftigede
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Figur 2.13
Den offentlige beskæftigelse bevæger sig
generelt mod konjunkturerne
Korrelationskoefficient m. BNP
0,6
0,5
0,3
0,2
0,0
-0,2
-0,3
I
samme
kvartal
5
4
3
2
1
kvartal kvartaler kvartaler kvartaler kvartaler
før
før
før
før
før
Privat beskæftigelse
Korrelationskoefficient m. BNP
0,6
0,5
0,3
0,2
0,0
-0,2
-0,3
Fremstilling
Offentlig adm. mv.
Offentlig beskæftigelse
Anm.: I figur 2.12 er ændring for 1987-1993 målt på årsbasis, mens de øvrige perioder er målt på kvartalsbasis fra
beskæftigelsestop til -bund. I figur 2.13 vises korrelationskoefficienten mellem BNP og hhv. privat og offentlig
beskæftigelse. Figurerne omfatter data fra 1990 til 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
43
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0046.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Bygge og anlæg er omvendt en meget procyklisk branche, hvor beskæftigelsen er meget konjunktur-
følsom,
jf. figur 2.14 og figur 2.15.
Værdien på søjlerne i figuren er et mål for, i hvor høj grad beskæfti-
gelsen i den pågældende branche svinger sammen med konjunkturudsving i beskæftigelsen i de øv-
rige brancher. Beskæftigelsen i
bygge og anlæg
udviser således omtrent dobbelt så store konjunktur-
udsving som den øvrige beskæftigelse. Også brancher som erhvervsservice, industri samt handel og
transport er relativt konjunkturfølsomme. Omvendt er kulturlivet og landbruget kun følsomme over for
konjunkturudsving i et relativt begrænset omfang.
I den aktuelle situation er det især udhulet købekraft og højere renter, der ventes at føre til afdæmp-
ning i ind- og udland. Det forventes derfor, at det i høj grad er netop brancher som bygge og anlæg,
der er mest udsat for nedgang – dog fra et højt niveau. Bygge og anlæg beskæftigede i 4. kvartal
2022 cirka 210.000 personer, hvilket var omtrent 10 pct. mere end i slutningen af 2019.
Figur 2.14
Store brancheforskelle med hensyn til
konjunkturfølsomhed…
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
Mere konjunkturfølsom
Mindre konjunkturfølsom
Figur 2.15
… hvilket særligt kommer til udtryk inden for
byggeriet og den offentlige branche
Pct-point
4
3
2
1
0
-1
Pct.-vis afvigelse fra trend
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
I alt
Bygge og anlæg
Offentlig adm. mv.
Pct.-vis afvigelse fra trend
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
Handel og transport
Anm.: I figur 2.14 vises koefficienten fra en lineær regression mellem trendafvigelsen for den samlede beskæftigelse
ekskl. den viste branche og trendafvigelsen for den pågældende branche. Trendafvigelsen bruges som
approksimation for beskæftigelsesudsving i den pågældende branche renset for strukturelle forhold, der har stor
betydning over tid (fx tendens til lavere beskæftigelse i industri og landbrug og højere beskæftigelse i
serviceerhverv over tid). Trenden er regnet som et CF-filter for perioden 1. kvartal 1990 til 2. kvartal 2022.
Dette filter er kalibreret med en antagelse om, at konjunkturudsving kan vare mellem 1 og 10 år. I figuren er vist
de 10 største brancher målt på beskæftigelse. Figur 2.15 viser de pct.-vise afvigelser fra CF-filtret for den
samlede beskæftigelse, bygge og anlæg samt offentlig administration mv. i et tremåneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bygge- og anlægsbranchens store konjunkturfølsomhed kan også ses på de store bevægelser ud af
branchen i almindelighed og i særdeles til ledighed i starten af finanskrisen, hvilket her dækker over
perioden fra januar 2008 til januar 2009,
jf. figur 2.16 og figur 2.17.
De tilsvarende bevægelser fra fx
den offentlige branche var langt mindre.
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
Landbrug, skovbrug og
fiskeri
Ejendomshandel mv.
Offentlig adm. mv.
Bygge og anlæg
Finansiering mv.
Kultur, fritid mv.
Erhversservice
Industri
Information mv.
I alt
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0047.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.16
Der var store bevægelser på arbejdsmarkedet
efter finanskrisen…
Januar 2008
Bygge og anlæg
(23 pct.)
Offentlig adm.
(12 pct.)
Januar 2009
Tilbagetrukket
Under
uddannelse
Figur 2.17
… og der var store forskelle mellem brancher i
forhold til, hvad der blev skiftet til
Pct. af beskæftigede, primo
30
25
20
15
Pct. af beskæftigede, primo
30
25
20
15
10
5
0
Bygge og
anlæg
Offentlig adm.
mv.
Industri,
handel og
transport
Service-
erhverv
Ledig
Industri, handel
og transport
(17 pct.)
10
5
0
Offentlig
Serviceerhverv
(19 pct.)
Anden privat
branche
Tilbagetrukket
Ledig
Anden branche end off. adm. mv.
Under uddannelse
Offentlig adm. mv.
Gennemsnit 2008-2019
Anm.: I figur 2.16 angiver tal under brancherne tv. andele af de beskæftigede i branchen i januar 2008, der havde
forladt branchen i januar 2009. Bredden på den enkelte strøm fra en branche angiver, hvor stor en andel af disse
der skiftede over til de forskellige tilstande th. I figur 2.17 vises det samme, men her er alle tal i andele af
beskæftigelsen i branchen i januar 2008. I denne figur er der endvidere vist et gennemsnit for skift ud af
branchen i perioden 2008-2019. Personer, der ikke har skiftet branche, er døde, udvandret eller har forladt
arbejdsstyrken på anden vis, er ikke vist i figurerne. Figuren dækker ikke over tilgangen til beskæftigelsen i de
forskellige brancher i samme periode, og nettobevægelserne er derfor mindre.
Offentlig adm. mv.
dækker over
offentlig administration, sundhed og undervisning.
Industri, handel og transport
dækker over industri, handel,
transport og landbrug.
Serviceerhverv
dækker over kultur og fritid, information, finansiering, ejendomsshandel og
erhvervsservice. For videre beskrivelse af datagrundlag se boks 2.3.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
23 pct. af dem, der var beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen i januar 2008, var ikke længere an-
sat i samme branche et år senere, hvilket er en smule højere afgang end i et gennemsnitligt år. Heraf
var 42 pct. blevet ledige, hvilket skal ses i lyset af den markante nedgang, som branchen og resten af
økonomien gennemgik i perioden. 43 pct. skiftede branche, mens 8 pct. trak sig tilbage, og 7 pct. på-
begyndte uddannelse.
I de øvrige brancher var der også flere end vanligt, der skiftede branche, men der var betydelig færre
end i byggeriet og færre, der blev ledige. Således blev kun 11 pct. af dem, der forlod offentlig admini-
stration mv., ledige, mens andelen var 18 pct. i serviceerhverv og 29 pct. i industrien mv. Tilsvarende
var der flere i de øvrige brancher, som trak sig tilbage eller påbegyndte en uddannelse set i forhold til
bygge og anlæg.
Relativt flere i både industrien og i serviceerhvervene skiftede til den offentlige branche. Det var hen-
holdsvis 13 pct. og 23 pct. af dem, der forlod deres branche, mod blot 6 pct. i bygge og anlæg. Det
kan afspejle, at kompetencerne hos ansatte i bygge og anlæg kun i beskedent omfang er efterspurgte
inden for offentlig administration, sundhed og undervisning. Til gengæld kan det være nemmere at gå
fra et serviceerhverv til den offentlige sektor, der i høj grad også udbyder serviceydelser.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
45
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0048.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Muligheden for at skifte branche vil i øvrigt i høj grad afhænge af, hvordan en nedgang i efterspørgs-
len rammer på tværs af brancher, og derudover kan sammensætningseffekter på eksempelvis alder
og uddannelse spille en betydelig rolle.
Unge, ældre, mænd og indvandrere påvirkes mere af udsving på
arbejdsmarkedet
Uanset om det drejer sig om køn, aldersgrupper eller andet, har enkelte gruppers overordnede tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet stor betydning for, hvordan de påvirkes af udsving i økonomien. Gruppernes
eksponering over for forskellige brancher og deres alternativer til beskæftigelse spiller dog også en
stor rolle.
Generelt er der størst udsving over tid i beskæftigelsesfrekvensen for lønmodtagere i de yngste og de
ældste aldersgrupper samt for mænd og indvandrere,
jf. figur 2.18.
Figur 2.18
Lønmodtagerfrekvenser svinger på tværs af alder, køn og herkomst
Lønmodtagerfrekvens, pct.-point-afvigelse
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Lønmodtagerfrekvens, pct.-point-afvigelse
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Ikke-vestlig indvandrer
Anm.: Boksplot viser percentilerne: 10, 25, 50, 75 og 90. En percentil angiver en vis andel af observationerne.
Eksempelvis er 50-percentilen en angivelse af, at 50 pct. af observationerne (her afvigelse fra trend i
lønmodtagerfrekvensen) er under den givne værdi. Lønmodtagerfrekvenser er renset for trend ved et HP-filter
med
����
= 1600. Dette er gjort for at tage højde for strukturelle ændringer som fx ændring i pensionsalder,
integrationsgrad o.l. Der er anvendt data fra 2008 til 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
At særligt yngre og ældre har relativt store udsving i lønmodtagerfrekvensen afspejler, at de er mere
tilbøjelige end de øvrige aldersgrupper til at forlade arbejdsmarkedet under lavkonjunkturer. Det skal
blandt andet ses i lyset af deres muligheder for fx at påbegynde studie på SU eller trække sig tilbage
fra arbejdsmarkedet på fx efterløn. For unge kan en generelt mindre fast tilknytning til arbejdsmarke-
det også spille ind, givet at de overordnet har haft færre år på arbejdsmarkedet, mindre erfaring og en
højere grad af deltidsarbejde. Omvendt er udsvingene i lønmodtagerfrekvensen for aldersgrupperne
fra 30 til 60 år generelt mindre, hvilket kan tilskrives en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og
færre alternativer til ledighed.
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
Efterkom. ikke-vestlig
75 år og derover
Dansk oprindelse
Vestlig indvandrer
Efterkom. vestlig
15-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-74 år
Alder i alt
Kvinder
Mænd
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0049.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Der er generelt større konjunkturudsving i beskæftigelsesfrekvensen for mænd end for kvinder. Det
skal ses i lyset af, at mænd i højere grad er ansat i mere konjunkturfølsomme brancher som bygge og
anlæg eller industrien, mens andelen af kvinder i den offentlige sektor er høj.
På tværs af herkomst er det især indvandrere, der har størst udsving i lønmodtagerfrekvensen, mens
udsvingene er mindre udtalte for både efterkommere og personer med dansk oprindelse. De større
udsving for indvandrere er gældende for personer med både vestlig og ikke-vestlig herkomst, hvilket
blandt andet kan afspejle en generelt lavere grad af tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Konjunktursituationen har også stor indflydelse på, hvor stor en andel af de beskæftigede som hvert
kvartal overgår til ledighed, den såkaldte separationsrate, samt andelen af ledige, der overgår til be-
skæftigelse, den såkaldte ansættelsesrate.
6
Generelt falder separationsraten under højkonjunkturer
og stiger under lavkonjunkturer, mens det omvendte gør sig gældende for ansættelsesraten.
Siden 2008 har separationsraten været højest i årene efter finanskrisen, og den har siden bevæget
sig betydeligt ned, fraset coronapandemien,
jf. figur 2.19.
Særligt i 2022 har separationsraten været
lav – og således på sit laveste niveau siden starten af 2008.
Figur 2.19
Laveste separationsrate siden starten af 2008
Figur 2.20
Separationsraten svinger meget på tværs af
demografi
Separationsrate, pct. af beskæftigelse primo
Separationsrate, pct. af beskæftigede primo kvartalet
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2,5
Vestlig indvandrer
0
Vestlig efterkommer
Ikke-vestlig indvandrer
1
2
3
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Ikke-vestlig efterkommer
Dansk oprindelse
Kvinder
Mænd
55-64
35-54
25-34
18-24
0
1
2
3
Separationsrate, pct. af beskæftigelse primo
Anm.: Figur 2.19 viser andelen af beskæftigede i starten af et kvartal, der er overgået til ledighed ved slutningen af
kvartalet. For videre beskrivelse af data se boks 2.3. Figur 2.20 viser den gennemsnitlige kvartalsvise
separationsrate for forskellige befolkningsgrupper i perioden fra 1. kvartal 2008 til 3. kvartal 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ud over at svinge med konjunkturerne varierer separationsraten betydeligt på tværs af både alder,
køn og herkomst,
jf. figur 2.20.
Her fremgår det, at særligt unge samt ikke-vestlige efterkommere og
indvandrere oftere i perioden fra 2008 til 2022 er gået fra beskæftigelse til ledighed. Mænd har derud-
6
Lidt groft kan de to rater tolkes som den ubetingede sandsynlighed for hvert kvartal at overgå fra ledighed til beskæfti-
gelse og omvendt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
47
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0050.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
over også en lidt højere separationsrate, hvilket afspejler, at mænd hyppigere er beskæftiget i kon-
junkturfølsomme brancher,
jf. ovenfor.
Disse grupper er derfor som udgangspunkt også mere påvir-
kede under en vending på arbejdsmarkedet.
Modsat separationsraten er ansættelsesraten steget til meget høje niveauer de seneste år efter at
have været lav både kortvarigt under coronapandemien og i årene fra finanskrisen til 2012. En lav se-
parationsrate og en høj ansættelsesrate har båret en stor del af beskæftigelsesfremgangen de sene-
ste år. De seneste kvartaler er ansættelsesraten dog faldet, hvilket kan være en indikator for en op-
bremsning på arbejdsmarkedet. Det kan dog også afspejle, at de personer, der er ledige i slutningen
af en ekspansion på arbejdsmarkedet, typisk har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ligesom separationsraten afhænger ansættelsesraten af demografi. Generelt har der i perioden siden
2008 hvert kvartal været en højere andel af unge ledige end ældre ledige, der er gået fra ledighed til
beskæftigelse. Selvom færre ældre altså overgår fra beskæftigelse til ledighed, så har de ældre, der
gør, generelt sværere ved at komme i beskæftigelse end yngre aldersgrupper. Derudover har ansæt-
telsesraten også været højere for ledige med dansk oprindelse end for ledige med anden herkomst.
Det giver en indikation om, hvor omkostningsfuldt det kan være for de forskellige grupper, hvis de ta-
ber deres job under en kommende vending. Tab af job er altid forbundet med omkostninger for den
enkelte og samfundet, men omkostningerne er større, hvis det er svært at finde ny beskæftigelse.
Figur 2.21
Ansættelsesraten er steget kraftigt – men faldt
i 2022
Figur 2.22
Ældre og personer med ikke-vestlig herkomst
har generelt sværere ved at gå fra ledighed til
beskæftigelse
Ansættelsesrate, pct. af ledighed primo
Ansættelsessrate, pct. af ledige primo kvartalet
40
40
Vestlig indvandrer
0
Vestlig efterkommer
Ikke-vestlig indvandrer
Ikke-vestlig efterkommer
10
20
30
40
30
30
20
20
Dansk oprindelse
Kvinder
Mænd
10
10
55-64
35-54
25-34
0
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
0
18-24
0
10
20
30
40
Ansættelsesrate, pct. af ledighed primo
Anm.: Figur 2.22 viser andelen af ledige i starten af et kvartal, der er overgået til beskæftigelse ved slutningen af
kvartalet. For videre beskrivelse se anmærkning til figur 2.19 og figur 2.20.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De enkelte gruppers ansættelses- og separationsrate ændrer sig dog over tid. På tværs af alders-
grupper har separationsraten siden 2008 særligt ændret sig for de 18-24-årige,
jf. figur 2.23.
I årene
fra 2008 til 2013 var det omkring 3 pct. af de unge beskæftigede, der gik fra beskæftigelse til ledighed
hvert kvartal, mens det var 1-2 pct. for de ældre aldersgrupper. Siden da er udviklingen vendt, og de
18-24-årige er nu den gruppe, der har den laveste separationsrate.
48
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0051.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Det afslører et andet aspekt af konjunkturafhængigheden i de unges beskæftigelse: De er mere sår-
bare under lavkonjunkturer men klarer sig godt under højkonjunkturer. Generelt er der mindst udsving
i afgangsraten til ledighed for de ældre aldersgrupper, hvilket hænger sammen med, at ældre i højere
grad forlader arbejdsstyrken helt, når de går ud af beskæftigelsen, herunder på andre overførselsord-
ninger end dagpenge og kontanthjælp.
Figur 2.23
Større udsving i de unges sandsynlighed for at
gå fra beskæftigelse til ledighed
Separationsrate
Pct. af beskæftigede, primo
4
Separationsrate
Pct. af beskæftigede, primo
4
Figur 2.24
Mænd havde betydeligt højere separationsrate
end kvinder efter finanskrisen
Separationsrate
Pct. af beskæftigede, primo
4
Separationsrate
Pct. af beskæftigede, primo
4
3
3
3
3
2
2
2
2
1
1
1
1
0
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
18-24årige
25-34årige
35-54årige
0
55-64årige
0
2008
2010
2012
Mænd
2014
2016
2018
2020
2022
Kvinder
0
Anm.: For videre beskrivelse se anmærkning til figur 2.19 og figur 2.20.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
På tværs af køn synes separationsraten at svinge mere for mænd end kvinder,
jf. figur 2.24.
Særligt
var der en stor forskel i årene efter finanskrisen. Dette understøtter ligeledes billedet af, at mænds
beskæftigelse generelt er mere følsom over for udsving på arbejdsmarkedet, og at en vending derfor
vil kunne ramme mænd i højere grad. Ligesom for de unge er separationsraten for mænd nu også lidt
højere end i starten af 2022.
Separationsraten er generelt højere for indvandrere og efterkommere og særligt for personer med
ikke-vestlig herkomst,
jf. figur 2.25.
Forskellen til de andre grupper er dog svundet betydeligt siden
finanskrisen. Der er dog en risiko for, at den forbedrede tilknytning til arbejdsmarkedet, som personer
med ikke-vestlig herkomst har set de seneste to årtier, kan blive sat noget tilbage under en vending
på arbejdsmarkedet. Separationsraten for ikke-vestlige efterkommere er nu noget højere end i slut-
ningen af 2021.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
49
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0052.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.25
Betydelig forbedring i separationsraten for særligt personer med ikke-vestlig herkomst
Separationsrate, pct. af beskæftigelse primo
4
Separationsrate, pct. af beskæftigelse primo
4
3
3
2
2
1
1
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Dansk oprindelse
Ikke-vestlig efterkommer
Ikke-vestlig indvandrer
Vestlig indvandrer
Vestlig efterkommer
0
Anm.: For beskrivelse af data se anmærkning til figur 2.19 og figur 2.20.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Især kort- og erhvervsuddannede kan blive ramt af vending
Arbejdsmarkedstilknytningen varierer også betydeligt på tværs af uddannelser.
7
Særligt er der en ten-
dens til, at folk med kortere uddannelsesforløb og erhvervsfaglige uddannelser har en større risiko for
at gå fra beskæftigelse til ledighed,
jf. figur 2.26.
Figur 2.26
Kort- og erhvervsuddannede har mere følsom tilknytning til arbejdsmarkedet
Separationsrate, pct. af beskæftigelse primo
4
Separationsrate, pct. af beskæftigelse primo
4
3
3
2
2
1
1
0
2008
2009
Grundskole
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Gymnasie o.l.
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Erhvervsfaglig uddannelse
2022
0
Korte og mellemlange uddannelser
Lang videregående uddanelse, Ph.d. o.l.
Anm.: Figuren viser separationsraten på tværs af forskellige uddannelsesgrupper. Uddannelsesgrupper er defineret ud
fra personernes højest fuldførte uddannelse. For videre beskrivelse se anmærkning til figur 2.19 og figur 2.20.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
7
Her vil der også være et samspil med en række af de demografiske karakteristika.
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0053.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Oven på finanskrisen overgik beskæftigede, hvor den højest fuldførte uddannelse var grundskolen
eller en erhvervsfaglig uddannelse, hyppigere til ledighed. Personer med længere uddannelser har
generelt haft en lavere sandsynlighed for at blive ledige, og denne gruppe har over perioden været
påvirket i et betydeligt mindre omfang af konjunktursituationen. Der er sket en indsnævring mellem
uddannelsesgrupperne hen over perioden, men personer, der har grundskolen som den højest fuld-
førte uddannelse, har fortsat en løsere tilknytning til beskæftigelsen.
I forhold til en kommende nedgang må det altså igen være personer med kortere uddannelsesforløb
og erhvervsfaglige uddannelser, der har en højere sandsynlighed for at blive ledige. Dette skal også
ses i lyset af, at de i højere grad er eksponeret over for mere konjunkturfølsomme brancher som fx
bygge- og anlægsbranchen, der ligesom efter finanskrisen også ventes at være udsat i de kommende
år. Der kan også være en vis selvforstærkende effekt. Den højere separationsrate for personer med
korte uddannelsesforløb betyder, at de i gennemsnit erhverver sig færre virksomhedsspecifikke kom-
petencer, der kan være svære at genetablere, når efterspørgslen igen går frem. Arbejdsgiverne hol-
der i højere grad på medarbejdere med sådan virksomhedsspecifik humankapital. Det er et generelt
mønster – på tværs af lande og over tid.
8
De forskellige typer af bevægelser på arbejdsmarkedet beregnes på baggrund af data på individni-
veau. Individerne følges over kvartalsvise perioder, således at deres status på arbejdsmarkedet kan
følges over tid,
jf. boks 2.3.
Se fx. Cause, Luu & Abendschein (2021): “Labour market transitions across OECD countries: Stylised facts”,
OECD Eco-
nomics department working papers no. 1692.
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
51
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0054.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Boks 2.3
Datagrundlag for bevægelser på arbejdsmarkedet
Beregningerne af bevægelser på arbejdsmarkedet er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Der
er dannet en population, som består af alle i befolkningen mellem 18 og 64 år. For alle personer er der oplysninger
om deres status på arbejdsmarkedet, som er opgjort på månedsbasis fra januar 2008 til september 2022. På bag-
grund af disse oplysninger kan deres bevægelser på arbejdsmarkedet opgøres. Bevægelserne opgøres som æn-
dringen i den status, individet hovedsageligt havde på arbejdsmarkedet fra den første måned til den sidste måned i
kvartalet. For 1. kvartal vil bevægelsen således være ændringen i status på arbejdsmarkedet fra december til marts.
Hver status er kendetegnet ved, at individet i måneden opfylder nogle bestemte kriterier. I datasættet er personer i
beskæftigelse, hvis deres lønmodtagerbeskæftigelsesgrad er større end deres bruttoledighedsgrad, og hvis de ikke
er SU-berettigede i måneden. Omvendt er de ledige, hvis de har en bruttoledighedsgrad, som er højere end be-
skæftigelsesgraden. Hvis de er i beskæftigelse, opgøres deres branche som den branche, de får højest løn fra.
Med henblik på at belyse bevægelser på arbejdsmarkedet for forskellige befolkningsgrupper indhentes en række
baggrundsvariable. Disse inkluderer alder, køn, herkomst og uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet opgøres for
september hvert år. Eftersom der endnu ikke er kommet data for september 2022, sættes uddannelsesniveauet til
niveauet i september 2021.
For at komme så langt frem i tid som muligt er der i figurer, der går frem til september 2022, anvendt mindre præcis
data end i de figurer, der dækker over tidligere perioder. For disse figurer er kategorien
under uddannelse
defineret
som personer, der er indskrevet på en fuldtidsuddannelse den 15. i måneden, hvilket også inkluderer studerende,
som ikke er SU-berettigede.
Tilbagetrukne
dækker i disse figurer over personer, der har modtaget førtidspension,
efterløn, fleksydelse eller folkepension i måneden.
Kilde: Danmarks Statistik.
Større udsving i ledighed i landkommuner
Der er også forskelle på udsvingene i ledigheden på tværs af landets kommuner,
jf. figur 2.27.
Gene-
relt er der størst udsving i ledigheden i Syd-, Vest- og Midtjylland og i udvalgte landkommuner. Det er
nogle af de samme egne af landet, hvor ledigheden er lavest. Forskellene afspejler nogle af de oven-
nævnte demografiske og branchemæssige mønstre. Eksempelvis har Vestjylland og Sydjylland en
højere andel af lønmodtagere end de øvrige landsdele inden for de relativt konjunkturfølsomme bran-
cher industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Det var henholdsvis 20 og 19 pct. i 2. kvartal
2022 mod fx 3 pct. i Byen København. Til gengæld har Vestjylland og Sydjylland en mindre andel an-
sat inden for offentlig administration. Derudover kan matching-udfordringer være et større problem i
kommuner, hvor koncentrationen af virksomheder er mindre, da efterspørgslen på givne kvalifikatio-
ner i så fald vil være spredt ud på færre virksomheder.
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0055.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.27
Større udsving i ledigheden i landkommunerne end i byerne
Anm.: Figur 2.27 er baseret på ledighedens variationskoefficient i hver kommune for perioden 2007 til 2019. Baseret på
bopælskommuner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.5 Arbejdstiden, udenlandsk arbejdskraft og lønninger tager
en del af tilpasningen
Det er ikke kun beskæftigelsen, der falder, når efterspørgslen efter arbejdskraft vender. En del af til-
pasningen på arbejdsmarkedet foregår også ad andre veje, hvilket er med til at dæmpe behovet for at
afskedige medarbejdere eller neddrosle ansættelser af nye medarbejdere.
Først og fremmest er den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget generelt faldet under tidligere
vendinger. Når efterspørgslen falder, er en del af tilpasningen på arbejdsmarkedet altså sket ved, at
folk har arbejdet mindre i stedet for at blive afskediget. Det kan have været i form af mindre overar-
bejde eller ved egentlige nedsættelser af arbejdstiden, både på foranledning af arbejdstagere og ar-
bejdsgivere.
Virksomhederne har mulighed for at gøre brug af arbejdsfordelingsordninger, hvor medarbejderne får
nedsat deres arbejdstid midlertidigt til gengæld for supplerende dagpenge. Dette er altså en vej til at
fastholde medarbejdere og gode jobmatch i perioder, hvor behovet efter arbejdskraft i virksomheden
aftager.
Under tidligere vendinger er det særligt i de første kvartaler, at et fald i arbejdstiden har imødekom-
met en mindsket arbejdsefterspørgsel,
jf. figur 2.28.
I disse perioder har den gennemsnitlige arbejds-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
53
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0056.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
tid stået for størstedelen af faldet i det samlede antal præsterede timer i økonomien. Først senere un-
der nedgangen bidrager beskæftigelsen til fald i den samlede arbejdsindsats. Fald i den gennemsnit-
lige arbejdstid kan både bremse og mindske det samlede fald i beskæftigelsen under afdæmpninger.
Figur 2.28
Arbejdstiden tager typisk den første del af tilpasningen under vendinger på arbejdsmarkedet
Pct. (å/å)
2
Pct. (å/å)
2
0
0
-2
-2
-4
-4
-6
Tidlige 2000'ere
Gennemsnitlig arbejdstid
Finanskrisen
Beskæftigelse
Eurokrisen
Coronakrisen
Præsterede timer
-6
Anm.: Væksten i de præsterede timer er dekomponeret i approksimerede vækstbidrag gennem log-log-differencer. De
viste perioder dækker over 4. kvartal 2001 til 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2008 til 2. kvartal 2010, 1. kvartal 2012 til
4. kvartal 2012 og 4. kvartal 2019 til 1. kvartal 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udenlandsk arbejdskraft kan også generelt fungere konjunkturdæmpende på arbejdsmarkedet.
9
Ek-
sempelvis er væksten i udstedelsen af erhvervsopholdstilladelser kraftigt positivt korreleret med den
samlede beskæftigelsesvækst i Danmark. Således vokser udstedelsen af erhvervsopholdstilladelser
pct.-vis med ca. det tidobbelte af beskæftigelsesvæksten i et givent kvartal,
jf. figur 2.29.
Der er helt i
overensstemmelse med dette en klar positiv sammenhæng mellem konjunkturudsvingene i udstedel-
sen af erhvervsopholdstilladelser og beskæftigelsen,
jf. figur 2.30.
Dermed er udenlandsk arbejdskraft med til at dæmpe en del af presset på arbejdsmarkedet under
økonomiske ekspansioner, men en mindsket tilstrømning af beskæftigede fra udlandet kan også bi-
drage til en tilpasning til lavere efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
Se fx Knigge, Whitta-Jacobsen & Lando (2018):
Udenlandsk arbejdskraft er stabiliserende for dansk økonomi,
Adolfsen & Jensen
(2019):
EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres,
Danmarks Nationalbank, Analyse – Januar 2019 – nr. 1, Bor-
gensgaard (2022): ”Labour scarcity in Denmark: What role do foreign recruitments play?”, Danmarks Nationalbank,
Econo-
mic Memo
– Oktober 2022 – nr. 12,
Økonomisk Redegørelse, december 2017
og
Økonomisk Redegørelse, august 2022.
9
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0057.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.29
Udstedelsen af erhvervsopholdstilladelser
svinger kraftigt med beskæftigelsen…
Årsvækst i udstedelse af erhvervsopholdstilladelser, pct.
200
200
Figur 2.30
… og det afspejler sig tydeligt i
konjunkturudviklingen
Afvigelse fra trend, pct.
40
Afvigelse fra trend, pct.
4
100
100
20
2
0
0
0
0
-100
-100
-20
-2
-200
-6
-4
-2
0
2
4
Årsvækst i beskæftigelsen, pct.
6
8
-200
-40
1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Erhvervsopholdstilladelser
-4
Samlet beskæftigelse (h. akse)
Anm.: Erhvervsopholdstilladelser er her defineret som udstedte opholdstilladelser med grundlag i enten erhverv eller
lønarbejde for EU/EØS-borgere. I figur 2.30 er udviklingerne renset for den voksende trend over tid ved an-
vendelse af et HP-filter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En tredje faktor, der kan afbøde økonomiske afdæmpningers virkning på beskæftigelsen, er lønnin-
gerne. Lønninger er en stor del af virksomhedernes omkostninger og er derfor en post, som de kan
spare betydeligt på, når efterspørgslen på deres produkter falder. Det kan de enten gøre ved at lade
medarbejdere gå, eller ved at lade dem gå ned i tid eller ned i løn. Generelt er der betydelige træghe-
der i løndannelsen, da lønninger ofte forhandles i forvejen for en given periode. Der ses i øvrigt gene-
relt sjældent
nominelle
lønnedgange. Løntrægheden i Danmark er dog relativt begrænset i internatio-
nalt perspektiv.
10
Der er således også en klar negativ sammenhæng mellem den nominelle lønudvikling og ledigheds-
gabet i Danmark,
jf. figur 2.31.
Det afspejler dog også, at det først er, når ledigheden er steget til et
højt niveau, at lønningerne bidrager til at mindske gennemslaget på beskæftigelsen.
10
Kristoffersen (2016): ”Geografisk jobmobilitet og lønfleksibilitet”, Danmarks Nationalbank,
Kvartalsoversigt, 3. kvartal,
2016.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
55
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0058.png
Kapitel 2
Vending på arbejdsmarkedet
Figur 2.31
Tæt sammenhæng mellem lønvækst og ledighedsgab
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Nominel lønvækst
Ledighedsgab
-2
Anm.: Ledighedsgabet måler forskellen på den faktiske ledighed og den strukturelle ledighed. Nominelle
lønstigningstakter ekskl. genetillæg følger DA’s strukturstatistik.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0060.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0061.png
3. Husholdningerne
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug
Det private forbrug faldt i 2022. Det skal ses i lyset af den uventet høje inflation med udhuling af hus-
holdningernes indkomster og usikkerhed om deres økonomi til følge. Indkomsterne blev dog under-
støttet af den positive udvikling i beskæftigelsen. Det og husholdningernes store reserver som følge
af konsolidering og stigende nettoformuer siden finanskrisen kan have begrænset nedgangen i for-
bruget. I slutningen af 2022 var det private forbrug faldet til et forholdsvis lavt niveau, set både i for-
hold til den historiske udvikling og til husholdningernes indkomster.
I løbet af de kommende to år er det forventningen, at købekraften af husholdningernes indkomster vil
begynde at stige igen, og at de vil mindske deres forsigtighedsopsparing, i takt med at inflationen lø-
jer af. Forbrugerpriserne ventes fortsat at være høje, men i nogen grad tilpasser husholdningerne sig
det nye prisniveau, således at det pres, som priserne udgør for deres økonomi, mindskes. Hushold-
ningerne ventes således at anvende en større andel af deres indkomst på forbrug end før pandemien,
også for at have råd til de dyrere forbrugsgoder. Beskæftigelsen ventes dog at falde og renterne at
være høje, hvilket vil begrænse fremgangen i husholdningernes nominelle, disponible indkomst. På
den baggrund ventes som udgangspunkt en meget svag vækst i det private forbrug. I nogen grad vil
husholdningernes indkomster og forbrug dog blive understøttet af inflationshjælp og tilbagebetalt bo-
ligskat.
Efter et fald på 2,5 pct. i 2022 ventes således en lille stigning i det private forbrug på 0,2 pct. i år og
en stigning på 1,2 pct. i 2024,
jf. figur 3.1.
Figur 3.1
Der ventes en svag udvikling i det private forbrug
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
59
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0062.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Forbruget er faldet fra et meget højt niveau
Siden toppen i 4. kvartal 2021 er forbruget faldet omtrent 5 pct. På daværende tidspunkt havde dan-
ske husholdninger et højt forbrug sammenholdt deres indkomster relativt til forbrugskvoten i årene før
pandemien,
jf. figur 3.2.
Det skal ses i lyset af et stort opsparet forbrugsbehov under smittebølgerne,
den store aktivitet på boligmarkedet, der kan have givet anledning til stort indkøb af varige forbrugs-
goder, og nye behov i forbindelse med pandemien, fx efter udstyr til en hjemmearbejdsplads.
Figur 3.2
I 2021 var forbruget højt relativt til husholdningernes indkomster
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af disponibel indkomst
110
105
105
100
100
95
95
90
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
90
Anm.: I 2020 og 2021 er den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler.
Der er taget et firekvartalers glidende gennemsnit af den kvartalsvise forbrugskvote. Tal for indkomst og forbrug
er sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Således anvendte husholdningerne 97,3 pct. af deres indkomst på forbrug i 2021, hvilket er væsentlig
højere end i de tre år op til pandemien, hvor forbrugskvoten var 95,6 pct.
1
Husholdningerne under ét
havde råd til et højere forbrug blandt andet på grund af store formuestigninger siden finanskrisen og
store opsparinger i 2020 som følge af lavt forbrug under smittebølgerne.
Faldet igennem 2022 afspejler i nogen grad en tilbagevenden til normalen i årene op til coronapande-
mien, hvor forbrugskvoterne ud af indkomst og formue var lave. Der indtraf også en afmatning på bo-
ligmarkedet fra det tidligere meget høje aktivitetsniveau, samtidig med at forbruget af varige forbrugs-
goder, som ofte købes i forbindelse med flytninger, faldt til et lavt leje. Husholdningernes beholdning
af varige forbrugsgoder er i øvrigt forholdsvis ny efter det høje indkøb under pandemien, og mange
har derfor ikke haft behov for udskiftning.
2
Efter Ruslands invasion af Ukraine tiltog inflationen kraftigt, hvilket medførte, at alle grupper i samfun-
det så betydelige fald i deres købekraft i 2022,
jf. figur 3.3.
Dagpengenes købekraft er således faldet
tilbage under niveauet i 2006, og den private timeløns købekraft for lønmodtagere på grundniveau er
sat tilbage til niveauet i 2015. Prisstigningerne lægger et stort pres på husholdningernes økonomi og
1
2
Disse tal er andele af den korrigerede disponible indkomst, der er beskrevet i anmærkningen til figur 3.2.
Se også
Økonomisk Redegørelse, maj 2022,
kapitel 3.1.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0063.png
Kapitel 3
Husholdningerne
dermed det private forbrug, herunder fordi det særligt er fødevarer og energi, der stiger i pris. Det er
varer, som det på den korte bane er svært at klare sig uden, selvom det til en vis grad er muligt at
substituere til billigere fødevarer og spare på energien. Det er netop sådanne adfærdsændringer,
prisstigninger er et signal til, og i nogen grad justerer husholdningerne også deres forbrugsmønster i
den retning,
jf. nedenfor.
Figur 3.3
Ruslands invasion af Ukraine har medført
store prisstigninger og købekraftstab…
Indeks (samme tidspunkt i 2006=100)
120
115
110
105
100
95
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Lønmodtager, grundniveau
Arbejdsløs
Uddannelsessøgende
Pensionist mv.
120
115
110
105
100
95
Figur 3.4
… hvilket skaber usikkerhed om
husholdningernes økonomi
Nettotal
30
15
0
-15
-30
-45
Rusland invaderer
Ukraine
Nettotal
30
15
0
-15
-30
-45
1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Familiens økonomiske situation i dag
Familiens økonomiske situation om et år
Anm.: Se
Økonomisk Redegørelse, maj 2022,
kapitel 2 for oplysninger om datakilder, metode og forbehold for udregningen
bag figur 3.3. I prognoseperioden er alle gruppers forbrugerprisindeks fremskrevet parallelt med skønnet for de
samlede forbrugerpriser. I figur 3.4 er sammenligningsgrundlaget situationen et år forinden.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Invasionen af Ukraine skabte også ny usikkerhed om husholdningernes økonomi efter pandemien.
Forbrugerne har en historisk negativ vurdering af deres egen families økonomiske situation. De to
nettotal i opgørelsen af forbrugertillidsindikatoren, der omhandler dette emne, er således aldrig op-
gjort lavere end i efteråret 2022,
jf. figur 3.4.
En del af faldet i forbruget i 2022 kan derfor også ses
som forsigtighedsopsparing. Eksempelvis kan husholdningerne ønske at bevare midler til en situa-
tion, hvor priserne fortsat er høje eller endnu højere.
I prognoseperioden skønnes efterhånden en bedring i husholdningernes købekraft, både som følge af
lavere inflation og som følge af højere lønstigninger i 2023 og 2024 end ellers set de seneste år,
jf.
afsnit 5.3.
De fortsat høje forbrugerpriser ventes alligevel at belaste husholdningernes økonomi. I no-
gen grad forventes husholdningerne dog at kunne tilpasse sig de nye priser ved at justere deres for-
brugsmønstre, således at prispresset aftager,
jf. nedenfor.
Der ventes derudover fald i boligpriser og
beskæftigelse,
jf. afsnit 3.3 og kapitel 5.
De højere renter ventes også at lægge et pres på mange
husholdningers indkomster og forbrug. På den baggrund ventes som udgangspunkt en moderat ud-
vikling i husholdningernes forbrug på et lavt niveau i de kommende to år.
Husholdningerne under ét er velpolstrede
De danske husholdninger er forholdsvis velpolstrede, og mange har store reserver, de kan trække på
i en tid med store prisstigninger. Det skal ses i lyset af relativt lavt forbrug, høj opsparing og store for-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
61
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0064.png
Kapitel 3
Husholdningerne
muestigninger siden finanskrisen,
jf. figur 3.5.
Forbrugskvoten faldt således fra 106 pct. af den dispo-
nible indkomst i 2008 til 95 pct. i 2019, og husholdningernes nettoformue ekskl. pension er steget fra
en nettogæld på omtrent 1 års indkomst i 2008 til en nettoformue på omtrent 2�½ års indkomst ved
indgangen af 2022.
Figur 3.5
Husholdningerne er velpolstrede bl.a. pga. lavt forbrug siden finanskrisen og store formuer
Pct. af disponibel indkomst
110
Andel af disponibel indkomst
3,0
105
1,5
100
0,0
95
-1,5
90
2004
2005 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012 2013
2014
2015
2016
2017
2018 2019
2020
2021
Forbrugskvote
Nettoformuekvote (h. akse)
-3,0
Anm.: Husholdningernes nettoformue er summen af deres aktiver ekskl. pension fratrukket deres gæld. Nettoformuen
inkluderer jord ejet af landbrug, der er organiseret som enkeltmandsvirksomheder. Der er databrud i 2016 som
følge af en ny metode til opgørelse af nationalregnskabets finansielle konti. I 2020 og 2021 er den disponible
indkomst korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler.
Kilde: ADAMs databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Isoleret har faldet i boligpriserne gennem 2022 mindsket husholdningernes nettoformue, men mange
boligejere med fastforrentede lån har draget nytte af muligheden for konvertering. I gennemsnit har
disse boligejere skåret 18 pct. af værdien af deres gæld.
3
Dette modgår i høj grad faldet i nettofor-
muen som følge af boligprisfaldet, og her og nu afbøder de pågældende boligejere altså noget af
presset fra højere renter og lavere boligpriser på deres finanser. De boligejere, som ikke har brugt
konverteringen til at låne op men har reduceret deres realkreditgæld og/eller bankgæld, er også ble-
vet mindre sårbare overfor yderligere rentestigninger.
Der er også mange husholdninger, der ikke har mange frie midler til rådighed. Folketinget vedtog i
2022 en række tiltag, som skal holde hånden under økonomien i husholdninger, der er hårdt ramt af
prisstigninger, herunder udbetalinger til hårdt ramte husholdninger, midlertidige afgifts- og skattened-
sættelser samt et midlertidigt huslejeloft og en indefrysningsordning for høje energiudgifter. Sammen
med ny inflationshjælp ventes dette at understøtte forbruget, fortrinsvis i 2023, ligesom tilbagebetalin-
gen af for meget betalt boligskat for nogle boligejere kan afbøde noget af presset fra de højere rente-
udgifter i år og i 2024.
3
Se Andersen, Grenestam, Læssøe, Otte & Steffensen (2023): ”Konverteringsadfærd hos boligejere i Danmark når realkre-
ditrenterne stiger”, Danmarks Nationalbank,
Economic Memo – februar 2023 – nr. 2.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0065.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Købekraften ventes at stige igen
I de kommende to år ventes stigningstakten i forbrugerpriserne gradvist at aftage,
jf. afsnit 3.2.
Sam-
menholdt med den ventede satsregulering og lønudvikling ventes på den baggrund en stigning i kø-
bekraften for lønmodtagere allerede i år, og for både lønmodtagere og modtagere af overførselsind-
komster ventes købekraften at stige næste år,
jf. figur 3.6.
De ventede private lønstigninger i 2023 og
2024 er noget højere end set de seneste år – og med tiden vil de også komme offentligt ansatte og
modtagere af overførsler til gode, da reguleringen af disse som udgangspunkt følger den private løn-
udvikling.
Figur 3.6
Udviklingen i købekraften ventes at vende
Pct.
10
8
6
4
2
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Inflation
Privat lønstigning
Regulering af kontanthjælpsydelser
Pct.
10
8
6
4
2
0
Anm.: Lønudviklingen er opgjort på baggrund af timelønnen i den private sektor i DA’s StrukturStatistik. Den viste
regulering af kontanthjælpsydelser afspejler afdæmpet regulering som følge af 2012-skattereformen og stigende
bidrag til obligatorisk pensionsopsparing. Reguleringen i 2023 er ikke et skøn.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forbrugerpriserne vil dog fortsat være på et højt niveau, relativt til hvis inflationen havde været på et
almindeligt leje omkring 2 pct. de seneste fire år. På den baggrund ventes husholdningerne i de kom-
mende to år fortsat at måtte bruge en lidt større andel af deres indkomst på nødvendigheder som fø-
devarer og energi, end de gjorde umiddelbart før corona,
jf. figur 3.7.
Andelen ventes dog at være la-
vere end i 2018, blandt andet som følge af adfærdsændringer, fx strøm- eller benzinbesparelser. An-
delen steg allerede i 2020-2021, hvor smittebølgerne medførte et højt forbrug af energi og fødevarer i
hjemmet.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
63
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0066.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.7
Andelen af indkomsten, som husholdningerne bruger på energi og fødevarer, ventes at falde
Pct.
26
Pct.
26
24
24
22
22
20
20
18
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
18
Anm.: Figuren viser danske husholdningers forbrug i Danmark af fødevarer, brændstof og elektricitet, gas mv. som
andel af den disponible indkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Husholdningerne ventes at anvende en større andel af indkomsten på forbrug
Husholdningerne ventes at forbruge en lidt større andel af deres indkomst de kommende to år som
følge af mindsket forsigtighedsopsparing og for at betale de højere forbrugerpriser. I længere per-
spektiv er en forbrugskvote af den disponible indkomst på knap 96 pct. dog ikke en høj værdi,
jf. figur
3.8.
Figur 3.8
I lyset af de høje priser ventes en stigning i forbrugskvoten
Pct.
115
110
105
100
95
90
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Forbrug i forhold til disponibel indkomst
Forbrug i forhold til kerneindkomst (h. akse)
Pct.
85
80
75
70
65
60
Anm.: Kerneindkomst består af arbejdsmarkedsindkomst tillagt overførselsindkomster fra det offentlige før skat. I
2020 og 2021 er den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0067.png
Kapitel 3
Husholdningerne
At forbrugskvoten ikke ventes at stige mere, skal ses i lyset af, at lønstigningerne i 2023 og 2024 er
højere end ellers set de seneste år, hvilket vil understøtte udviklingen i indkomsterne. Som følge af at
forbrugskvoten ventes tilbage på det niveau, der var normalt før coronapandemien, er det ikke for-
ventningen, at der dannes en stor, ekstraordinær opsparing i løbet af prognoseperioden. Det kan be-
grænse fremgangen i forbruget i 2024 eller senere. På grund det store forbrug af varige forbrugsgo-
der under coronapandemien har mange husholdninger også forholdsvis nye varige forbrugsgoder,
der ikke behøver erstatning en rum tid endnu,
jf. ovenfor.
Der regnes således kun med et lille behov
efter nye varige forbrugsgoder, hvilket også kan lægge en dæmper på forbrugsvæksten om nogle år.
Endelig ventes en stigning i ledigheden og et fald i beskæftigelsen med en gradvis stabilisering i
2024,
jf. kapitel 5,
hvilket også sænker forventningerne til det private forbrug i prognoseperioden.
Husholdningerne gør sig mindre sårbare over for de høje priser
Selvom inflationen ventes at aftage i prognoseperioden, vil forbrugerpriserne fortsat være på et højt
niveau relativt til, hvis prisudviklingen de seneste fire år havde været tættere på den Europæiske
Centralbanks inflationsmålsætning på 2 pct. De høje priser vil således fortsat belaste husholdninger-
nes økonomi. I nogen grad kan husholdningerne dog omstille deres forbrug, så de forbruger mindre
af de varer, der er steget meget i pris. Det gør husholdningerne allerede, og muligheden for at justere
forbrugsmønstret er generelt større på længere sigt, så presset fra de høje priser ventes at aftage
over de kommende to år. Alt andet lige vil det bidrage til en lidt større vækst i det private forbrug i slut-
ningen af prognoseperioden.
Det private elforbrug er fx mindsket markant, og det er forskudt væk fra de dyreste tidspunkter, hvor
strømmen er knappest. I november 2022 var elforbruget 15 pct. lavere end i samme måned året før,
jf. figur 3.9.
Det kan både skyldes aktiv omstilling i husholdningerne og det mildere vejr i november
2022. Uanset hvad sparer husholdningerne penge, når strømforbruget er lavere.
Figur 3.9
Husholdningerne har mindsket deres elforbrug og forskudt det væk fra de dyreste tidspunkter
Indeks (samme tidspunkt i november 2021=100)
100
95
90
November i alt
Indeks (samme tidspunkt i november 2021=100)
100
95
90
85
80
75
85
80
75
00:00
01:00
02:00
03:00
04:00
05:00
06:00
07:00
08:00
09:00
10:00
11:00
12:00
13:00
14:00
15:00
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
22:00
23:00
Anm.: Figuren sammenligner det gennemsnitlige, private elforbrug i Danmark i en given klokketime i november 2021
og november 2022. Den stiplede linje viser det samlede private elforbrug i november 2022 i indeksværdi af
forbruget i november 2021.
Kilde: Energi Data Service og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
65
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0068.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Husholdningerne sparer endvidere på brændstoffet. Vejtrafikken med personbiler er således mere
end 5 pct. lavere end på samme tidspunkt i 2019,
jf. figur 3.10.
Det er så meget desto mere bemær-
kelsesværdi al den stund, at beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet er steget betragteligt siden
2019, hvilket normalt ville ledsages af en stigning i vejtrafikken.
4
Det skal ses i lyset af den større ud-
bredelse af hjemmearbejde efter coronapandemien.
Figur 3.10
Der bliver kørt mindre på vejene…
Indeks (samme tidspunkt i 2019=100)
105
105
Figur 3.11
… og der køres langsommere
Gennemsnitshastighed, km/t
124
Gennemsnitshastighed, km/t
124
100
100
122
122
95
95
120
120
90
90
118
118
85
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
85
116
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
2022
2021
2020
2019
116
Anm.: I figur 3.10 vises Vejdirektoratets ugestatistik, som opgør trafikken med danske og udenlandske personbiler inkl.
påhæng opgjort på udvalgte tællestationer. Denne opgørelse er ikke direkte sammenlignelig med det månedlige
vejtrafikindeks eller med Vejdirektoratets andre opgørelser af kørte kilometer. Opgørelsen i figur 3.11 er baseret
på et gennemsnit af syv målestationer på den del af motorvejsnettet, hvor hastighedsgrænsen er 130 km/t.
Tallene dækker både over person- og varebiler i både husholdninger og erhverv. Gennemsnitshastigheden er
beregnet ud fra timehastigheden på de enkelte målestationer. Timer med usædvanlig lav hastighed (fx pga.
kødannelse, vejarbejde eller lignende) indgår ikke.
Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.
Desuden sparer bilisterne på brændstoffet ved at sænke farten på vejene. Siden april har gennem-
snitshastigheden på motorveje med en hastighedsbegrænsning på 130 km/t ligget omtrent 3 km/t la-
vere end gennemsnittet på samme tidspunkt i 2019-2021,
jf. figur 3.11.
Hastigheden er også mind-
sket på motorveje med en lavere hastighedsbegrænsning og på landeveje.
Ovenstående er eksempler på ændringer i forbrugsmønstret, der kan foretages på den korte bane.
På længere sigt kan der opnås mere varige besparelser ved større justeringer, fx med investeringer i
energieffektivitet. Selvom prisen på elektricitet er steget i 2022, er der fx stadig en betydelig og for-
mentlig varig besparelse ved at eje en elbil frem for en konventionel bil,
5
som det er tilfældet for stadig
flere husholdninger,
jf. figur 3.12.
4
5
Se fx
Klimastatus og –fremskrivning 2022,
sektornotat 4A og forudsætningsnotat 1C-Vej.
Se fx
Klimastatus og –fremskrivning 2022,
forudsætningsnotat 4A og
Økonomisk Redegørelse, august 2022,
boks 3.1.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0069.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.12
Elbiler og pluginhybrider fylder mere i
husholdningernes bilpark
Pct. af husholdningernes bilpark
4
Pct. af husholdningernes bilpark
4
Figur 3.13
Installation af ny varmepumpekapacitet var
rekordhøj i 2022
mW
200
mW
200
3
3
150
150
2
2
100
100
1
1
50
50
0
2018
2019
2020
2021
2022
Pluginhybrid
2023
Elektricitet
0
0
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
0
Anm.: Tallene i figur 3.13 omfatter varmepumper, der bruges til almindelig opvarmning af især boliger, herunder så-
kaldt store varmepumper, der typisk bruges til helårsopvarmning af huse, og luft-luft-varmepumper, der typisk
bruges i sommerhuse eller som supplement til en anden opvarmningsform. Opgørelsen følger Energistyrelsens
praksis, som beskrevet i Energistyrelsen (2022):
Varmepumper installeret fra 2014 til 4. kvartal 2022.
Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen og egne beregninger.
I 2022 er der også blevet installeret meget ny varmepumpekapacitet af den type, der typisk bruges til
almindelig opvarmning af især boliger,
jf. figur 3.13.
Også her er der en væsentlig og varig besparelse
at hente, i hvert fald for husholdninger, der hidtil har opvarmet deres bolig med fx gasfyr. På den bag-
grund ventes en del af belastningen ved de høje priser for husholdningerne at aftage over tid, selvom
prisniveauet fortsat ventes at være højt i 2024.
3.2 Forbrugerpriser
Inflationen tiltog gennem størstedelen af 2022, og for året som helhed var inflationen på 7,7 pct. Det
er den højeste siden 1982. Inflationen er siden oktober 2022 aftaget fra 10,1 pct. til 7,6 pct. i februar,
jf. figur 3.14.
Den aftagende inflationen dækker over en mere afdæmpet prisudvikling på varer, mens
prisstigningen på tjenester har haft en lidt tiltagende tendens de seneste måneder. Inflationen forven-
tes fortsat at aftage i 2023 og ind i 2024, så den efterhånden vender tilbage til et mere normalt leje.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
67
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0070.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.14
Inflationen ser ud til at have toppet i oktober sidste år
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Ændring i forbrugerpriser
Ændring i varepriser
Ændring i tjenestepriser
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
Anm.: Seneste observation er februar.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den tiltagende inflation igennem størstedelen af 2022 og den faldende tendens fra slutningen af året
skal især ses i sammenhæng med udviklingen i energipriserne og i særdeleshed med prisen på gas.
Allerede før invasionen reducerede Rusland salget af naturgas på spotmarkedet, og nye forstyrrelser
i energiforsyningen afledt af krigen fik især prisen på naturgas til at stige markant. Prisen på elektrici-
tet har fulgt samme udvikling, da marginalomkostningen ved produktion af elektricitet typisk vil være
prisen på gas. De voldsomme prisstigninger på gas og elektricitet har været afkoblet fra prisudviklin-
gen på råolie, der ikke er steget i samme omfang. Tiltag på europæisk plan og herhjemme rettet mod
at få opbygget tilstrækkelige gaslagre til vinteren 2022-2023, herunder opkøb af flydende gas (LNG),
har reduceret risikoen for forsyningsknaphed og bidraget til faldende priser på naturgas.
Prisen på råvaremarkeder viser sig med en vis forsinkelse i forbrugerpriserne, og i november faldt pri-
sen på gas i forbrugerprisindekset ganske markant. Ligeledes er andre energipriser i forbrugerprisin-
dekset faldet betydeligt,
jf. figur 3.15.
De fortsatte prisfald på naturgas på råvaremarkederne i begyn-
delsen af 2023 vil efterhånden vise sig i forbrugerpriserne. Hertil kommer, at den midlertidige lem-
pelse af elafgiften fra årsskiftet isoleret set også vil dæmpe prisudviklingen på elektricitet, men tilsva-
rende bidrage til prisstigninger, når den midlertidige lempelse bortfalder.
Mens energipriserne er på vej ned, er der tegn på, at prisstigninger for andre varer og tjenester er ved
at flade ud,
jf. figur 3.16.
Prisen på fødevarer ligger fortsat på et højt niveau efter store prisstigninger i
løbet af 2022, men den faldende tendens i de globale priser på uforarbejdede fødevarer må efterhån-
den forventes at slå igennem i forbrugerpriserne herhjemme. For en række andre varer er der mere
tydelige tegn på prisfald. Det gælder fx biler og møbler. For restauranter og hoteller har der været et
sæsonbetinget fald i prisniveauet i slutningen af sidste år efterfulgt af en stigning i starten af 2023.
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0071.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.15
Energipriserne er faldet fra et højt niveau
Figur 3.16
Prisstigninger på andre varer og tjenester er
ved at flade ud
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
2018
2019
Fødevarer
Nye biler
2020
2021
2022
2023
Boligmøbler
Restauranter og hoteller
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
Indeks (2015=100)
500
400
300
200
100
0
2018
2019
2020
2021
Gas
Indeks (2015=100)
500
400
300
200
100
0
2022
2023
Elektricitet
Brændstof
Anm.: I figur 3.15 vises energipriserne i forbrugerprisindekset.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forskelle i prisudviklingen kommer også til udtryk i forskellige varer og tjenesters bidrag til den sam-
lede prisudvikling. Således er bidraget fra energi faldet fra omkring 3�½ pct.-point til under 1�½ pct.-po-
int i starten af 2023, mens bidraget fra fødevarer og fra andre varer og tjenester har været mere uæn-
dret,
jf. figur 3.17.
Figur 3.17
Fald i inflationen skyldes primært et mindre
bidrag fra energi
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2018
2019
Andet
2020
2021
2022
2023
Energi
Fødevarer
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 3.18
Kerneinflationen er endnu ikke bøjet af
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2022
Ændring i forbrugerpriser
Kerneinflation
Anm.: Kerneinflationen i figur 3.18 angiver prisudviklingen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
69
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0072.png
Kapitel 3
Husholdningerne
De samme forhold kommer til udtryk i kerneinflationen, der måler prisudviklingen ekskl. energi og
uforarbejdede fødevarer, og som steg yderligere i februar,
jf. figur 3.18.
Den fortsatte stigning i kerne-
inflationen skal ses i lyset af afledte prisstigninger som følge af stigningen i produktionsomkostninger.
Normalt vil virksomheder være afventede med at ændre deres salgspriser, og kerneinflationen er
først steget med en vis forskydning i forhold til den samlede udvikling i forbrugerpriserne. Tilsvarende
må det forventes, at lavere energipriser først med forsinkelse slår igennem på kerneinflationen.
Målt i forhold til måneden før var prisudviklingen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer mere af-
dæmpet i slutningen af 2022. Dette er imidlertid ikke et egentlig tegn på, at kerneinflationen også er
ved at toppe. Derimod er det et normalt sæsonmønster i prisudviklingen, der afspejler, at priser på
blandt andet pakkerejser og overnatning falder fra et højere niveau i sommermånederne,
jf. boks 3.1.
Boks 3.1
Kerneinflationen er påvirket af sæsonudsving
I de sidste måneder af 2022 fladede prisindekset for de priser, der indgår i kerneinflationen, ud,
jf. figur a.
Umiddel-
bart kunne det være et tegn på, at afledte prisændringer på andre varer og tjenester end energi også kan have toppet.
Det er imidlertid et normalt mønster for kerneinflationen, at den har et mere fladt mønster i slutningen af året. Det
hænger sammen med sæsoneffekter. Således er prisniveauet på fx pakkerejser og overnatning betydeligt højere om
sommeren og noget lavere om vinteren,
jf. figur b.
Sæsonkorrigeres tidsserien for kerneinflation, fås også et bedre
indtryk af, at priserne bag kerneinflationen underliggende er fortsat med at stige i slutningen af 2022. På den måde
er der ikke tegn på, at prisstigningerne er ophørt. Målt i forhold til samme måned året før, og dermed uden sæson, er
kerneinflationen fortsat høj.
Figur a
Kerneinflation, prisindeks
Indeks (2015=100)
114
112
110
108
106
104
102
100
2018
2019
2020
Indeks for kerneinflation
2021
2022
Indeks (2015=100)
114
112
110
108
106
104
102
100
Figur b
Udvalgte komponenter med sæson
Indeks (2015=100)
220
200
180
160
140
120
100
80
2018
2019
2020
2021
2022
Pakkerejser
Overnatningsfaciliteter
Indeks (2015=100)
220
200
180
160
140
120
100
80
Sæsonkorrigeret indeks for kerneinflation
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur a på baggrund af prisudviklingen i perioden 2001-2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den aktuelt høje inflation skyldes i høj grad energi, globale fødevarer og afledte prisændringer. Der-
ved vil inflationen komme ned, i takt med at effekten fra disse forhold ophører. Importpriserne er alle-
rede fladet ud,
jf. figur 3.19.
Samtidig har der siden midten af 2022 været en faldende andel af virk-
somheder, der forventer at øge salgspriserne. Det tyder på, at en del af pristilpasningen er taget. Især
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0073.png
Kapitel 3
Husholdningerne
er andelen ved at være tilbage på normalt niveau inden for bygge og anlæg, mens der stadig er for-
holdsvis mange detailhandelsforretninger, der forventer højere priser. Andelen af industrivirksomhe-
der, der forventer at øge salgspriserne, har derimod igen været stigende på det seneste,
jf. figur 3.20.
Fra januar 2023 benytter Danmarks Statistik et nyt vægtgrundlag baseret på det estimerede forbrug i
2022 i beregningen af forbrugerprisindekset. Overgangen til et nyt vægtgrundlag har kun begrænset
betydning for den samlede årsstigning i forbrugerprisindekset. Inflationen ville i januar have været 0,1
pct.-point lavere, hvis der ikke var skiftet vægtgrundlag.
6
Figur 3.19
Importpriserne er fladet ud
Figur 3.20
Faldende andel af virksomheder forventer at
øge salgspriser
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
Andel af virksomheder, pct.
100
80
60
40
20
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Detailhandel
Industrien
Bygge og anlæg
Andel af virksomheder, pct.
100
80
60
40
20
0
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den fortsat høje inflation afspejler den prisudvikling, der har fundet sted de seneste 12 måneder. Ek-
sempelvis bidrager de betydelige prisstigninger i månederne marts-maj sidste år alene med over 3
pct.-point. til den samlede inflation,
jf. figur 3.21.
I det omfang, at priserne i år ikke stiger i samme om-
fang som i samme periode sidste år, vil det trække i retning af, at inflationen kan falde forholdsvis hur-
tigt.
6
Se Danmarks Statistik: NYT fra Danmarks Statistik: nr. 43: Forbruger og nettoprisindeks januar 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
71
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0074.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.21
Mulighed for at inflationen kan aftage forholdsvis hurtigt gennem 2023
Pct.-point
10
8
6
4
2
0
-2
Feb 23
Feb 23
Mar 23
Apr 23
Nov 22
Maj 23
Okt 22
Jun 23
Sep 22
Jul 23
Aug 22
Aug 23
Jul 22
Sep 23
Maj 22
Okt 23
Apr 22
Nov 23
Mar 22
Dec 23
Jan 24
Jan 23
Dec 22
Jun 22
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Prisstigning i alt (h. akse)
Anm.: Inflationen måles som prisudviklingen over de seneste 12 måneder. Derved vil inflationen det kommende år til
dels være bestemt af en prisudvikling, der allerede har fundet sted. Figuren viser de isolerede bidrag til
inflationen de kommende 12 måneder fra prisudviklingen de seneste 12 måneder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Muligheden for aftagende inflation skal især ses i sammenhæng med, at markedsforventninger peger
på, energipriserne forventes at forblive på et noget lavere niveau i forhold til det meget høje niveau i
midten af sidste år,
jf. figur 3.22 og figur 3.23.
Figur 3.22
Olieprisen forventes fortsat at falde
Figur 3.23
Gasprisen er faldet betydeligt og forventes at
forblive på et lavere niveau
USD pr. tønde
200
EUR pr. MWh
400
EUR pr. MWh
400
USD pr. tønde
200
150
150
300
300
100
100
200
200
50
50
100
100
0
2019
2020
Brent
2021
2022
2023
Futures
2024
0
0
2019
2020
TTF
2021
2022
2023
Futures
2024
0
Anm.: I figur 3.22 er olieprisen prisen på en tønde Brent-olie til levering i førstkommende måned opgjort på
Intercontinental Exchange. I figur figur 3.23 er prisen på naturgas opgjort ved prisen på levering i den
førstkommende måned i Holland (Dutch Title Transfer Faciility), som er den toneangivende markedspris på
naturgas i Europa. Stiplede linjer angiver markedsforventninger.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0075.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Forbliver energipriserne på det lavere niveau eller falder yderligere, vil energipriserne kunne give et
betydeligt negativt bidrag til inflationen fra slutningen af 2023 og ind i 2024 og bidrage til, at inflatio-
nen efterhånden vender tilbage til et mere normalt leje. Modsat holdes inflationen i prognoseperioden
oppe af højere lønstigninger, der blandt andet påvirker prisen på serviceydelser. Det er imidlertid for-
udsat, at der ikke opstår en pris-løn-spiral,
jf. kapitel 5.
Dette skal blandt andet ses i sammenhæng
med, at inflationen allerede er faldende, og at inflationsforventningerne stadig er velankrede.
Forventningen til faldende inflation skal også ses i sammenhæng med tilsvarende forventninger til in-
flationsudviklingen i euroområdet,
jf. figur 3.24.
Inflationen herhjemme følger i kraft af fastkurspolitik-
ken i høj grad inflationen i euroområdet.
Forbrugerpriserne skønnes at vokse med knap 4 pct. i år, og stigningstakten ventes at aftage yderli-
gere til under 3 pct. i 2024. Kerneinflationen forventes efterhånden også at komme ned, men forven-
tes i prognoseperiode at overstige den generelle prisudvikling med en skønnet stigning på henholds-
vis knap 5 pct. til godt 3 pct. i 2023 og 2024.
Figur 3.24
Inflationsforventninger for euroområdet
Pct.
8
Pct.
8
6
6
4
4
2
2
0
ECB (marts)
OECD (marts)
2023
EU (februar)
2024
Consensus
Survey of Professional
Economics (februar) forecasters (februar)
2025 eller langt sigt
IMF (januar)
0
Anm.: ECB’s Survey of professional forecasters er offentliggjort den 3. februar 2023.
Kilde: ECB, IMF og OECD.
3.3 Boligmarkedet
De højere renter og stigende leveomkostninger er slået igennem på ejerboligmarkedet, hvor lavere
efterspørgsel har ført til et markant fald i boligsalget og tilbagegang i boligpriserne siden 2. kvartal
2022. På den baggrund skønnes priserne på enfamiliehuse at falde med 8,4 pct. i 2023,
jf. figur 3.25.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
73
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0076.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.25
Udviklingen i huspriserne peger på prisfald i 2023 og 2024
Indeks (2021=100)
120
Indeks (2021=100)
120
100
100
80
80
60
60
40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Danmarks Statistik
Finans Danmark
Boligsiden
40
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Den skønnede udvikling i kontantprisen på enfamiliehuse er vist med den stiplede linje.
Kilde: Boligsiden, Danmarks Statistik, Finans Danmark, Macrobond og egne beregninger.
Selvom huspriserne igen ventes at begynde at stige i løbet af 2024 vil de betydelige prisfald i 2023
også betyde, at huspriserne for 2024 set under ét vil ligge 0,5 pct. lavere end i 2023. Samlet set er
der indregnet en tilbagegang i huspriserne fra 2. kvartal 2022 til 2. kvartal 2024 på 12,1 pct. Tages
der højde for inflationen, er der tale om et betydeligt fald i de reale boligpriser.
Udsigten til et betydeligt fald i huspriserne i 2023 skal ses på baggrund af, at de seneste nøgletal for
boligmarkedet viser en betydelig tilbagegang i huspriserne i 2. halvår af 2022 og i starten af 2023.
Således viser de seneste opgørelser fra Boligsiden, at den gennemsnitlige salgspris i februar 2023 lå
knap 9 pct. lavere end i april 2022, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. For ejerlejlighe-
der har der været tale om kraftigere prisfald, hvilket dog også skal ses på baggrund af en lidt større
stigning i 2020 og 2021 på 16 pct. Samtidig er en stor andel af ejerlejlighederne beliggende i og om-
kring København by, hvor boligkøbernes lånemuligheder i højere grad kan være blevet påvirket af hø-
jere renter som følge af et højere niveau for priserne på ejerboliger og strammere krav i reguleringen
til boligkøbernes økonomi.
Tilbagegangen på boligmarkedet skyldes hovedsageligt de kraftige stigninger i renterne som følge af
den høje inflation. Ved indgangen til 2022 var den effektive rente på fastforrentede realkreditlån om-
trent 1,8 pct., hvorimod den i midten af marts 2023 var knap 5 pct.,
jf. figur 3.26.
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0077.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.26
Stor stigning i realkreditrenterne for lån med både fast og variabel rente
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998
2000
2002
2004
2006
Kort rente
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Lang rente
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: Figuren viser renten på obligationer henholdsvis 30-årige, fastforrentede, konverterbare obligationer (den lange
rente) og inkonverterbare stående obligationer med resterende løbetid på under 2 år, der ligger bag ydelse af
rentetilpasningslån (den korte rente) som opgjort af Finans Danmark.
Kilde: Finans Danmark og Macrobond.
Dermed er den effektive lange obligationsrente steget knap 3 pct.-point, og de lange renter har i peri-
oder i løbet af det forgangne halvår været endnu højere. Renterne på realkreditlån med kort rentetil-
pasning er også steget markant. Hvor der indtil starten af 2022 var tale om en negativ rente på lån
med variabel rente, er renten i marts 2023 steget til godt 3 pct. Stigningen i realkreditrenterne skal
ses på baggrund af den strammere pengepolitik som følge af den høje inflation og forøgede usikker-
hed på de finansielle markeder,
jf. kapitel 7.
De aktuelle forventninger i obligationsmarkedet peger på, at de lange stats- og realkreditrenter forbli-
ver på omtrent det nuværende niveau i 2023 og 2024. De korte renter ventes at stige lidt yderligere
som følge af forventede pengepolitiske renteforhøjelser i 2023.
Rentestigningerne har medført en betydelig stigning i finansieringsomkostningerne for potentielle bo-
ligkøbere trods de seneste måneders boligprisfald. Således er den samlede ydelse før skat på fastfor-
rentet finansiering af køb af et almindeligt parcel- eller rækkehus steget med knap 4.300 kr. pr. må-
ned fra januar 2021 til februar 2023, hvilket er en stigning på 54 pct.,
jf. figur 3.27.
En stor del af stig-
ningen er indtruffet siden januar 2022 som følge af rentestigningerne, der mere end opvejer de fald i
boligpriserne, som har fundet sted. Hvis der i stedet tages udgangspunkt i et variabelt forrentet real-
kreditlån steg ydelsen før skat omtrent 4.035 kr. pr. måned (svarende til 57 pct.) fra januar 2021 til fe-
bruar 2023.
De højere renter medfører således, at nogle potentielle boligkøbere ikke har mulighed for at låne det
samme beløb som tidligere. Det fører til en lavere efterspørgsel efter ejerboliger ved det nuværende
prisniveau og fører derfor til et nedadgående pres på boligpriserne.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
75
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0078.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.27
Markante stigninger i finansieringsomkostninger ved køb af et gennemsnitligt hus i hele landet
1.000 kroner
15
1.000 kroner
15
10
10
5
5
0
Januar 2021
Samlet ydelse fast realkreditrente
Januar 2022
Februar 2023
Samlet ydelse variabel realkreditrente
0
Anm.: Figuren viser finansieringsomkostningerne før skat ved køb af et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus på 140
kvm. for hele landet i henholdsvis januar 2021, januar 2022 og februar 2023 med enten fast eller variabel rente
på realkreditlånet. I regneeksemplet antages en udbetaling på 5 pct. og et almindeligt realkreditlån med fast rente
og afdrag samt et tilhørende banklån til finansiering af de resterende 15 pct. Lånebeløbet er beregnet ud fra den
gennemsnitlige kvadratmeterpris fra Boligsiden. Der antages endvidere et banklån med konstante afdrag over en
20-årig periode. Der er ikke medregnet gebyrer eller udgifter til stempelafgift og tinglysning.
Kilde: Boligsiden.dk, Finans Danmark, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
I tillæg til effekten fra stigningen i finansieringsomkostningerne for boligkøberne bidrager strammere
lånevilkår også til at reducere efterspørgslen efter ejerboliger. Penge- og realkreditinstitutterne har
strammet kreditvilkårene for husholdningerne i betydelig grad i de seneste kvartaler,
jf. figur 3.28.
Figur 3.28
Betydelige stramninger af kreditvilkårene til husholdninger
Nettotal
40
20
0
-20
-40
Stramning af kreditvilkår
-60
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
-60
Lempelse af kreditvilkår
Nettotal
40
20
0
-20
-40
Anm.: Tal for 1. kvartal 2023 er kreditinstitutternes forventninger til udviklingen i kreditvilkårene.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0079.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Det skal ses på baggrund af, at højere leveomkostninger og forringede udsigter for boligmarkedet og
dansk økonomi alt andet lige øger risikoen for, at kreditinstitutterne må foretage nedskrivninger på
lån. De udbredte forventninger til faldende boligpriser fører således til, at kreditinstitutterne strammer
lånebetingelserne, fx ved at stille større krav til potentielle boligkøberes økonomi for at mindske risi-
koen for, at lån bliver kreditforringet. De fleste boligejere er dog velpolstrede, og antallet af tvangsauk-
tioner og restancer på realkreditlån er fortsat på meget lave niveauer.
Renteudviklingen har ført til, at salget af ejerboliger er gået markant tilbage efter meget høj omsæt-
ning i 2020 og 2021. Således er salget af huse nu omtrent halveret siden toppunktet i 2021 og på de
laveste niveau i næsten 8 år,
jf. figur 3.29.
Figur 3.29
Boligsalget er gået tilbage
1.000 boliger
8
1.000 boliger
8
6
6
4
4
2
2
0
2011
2012
2013
Huse
2014
2015
2016
2017
Lejligheder
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Sommerhuse
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Seneste observation er for februar 2023.
Kilde: Boligsiden og egne beregninger.
For ejerlejlighederne har salgsaktiviteten i slutningen af 2022 været omtrent 40 pct. under niveauet i
2015-2019. Opbremsningen i boligsalget har medført, at antallet af boliger udbudt til salg er steget ret
betydeligt siden februar sidste år,
jf. figur 3.30.
Udviklingen viser, at boligkøberne har fået mere at
vælge imellem, og især for lejligheder er udbuddet nu omtrent på et normalt niveau. For huse og fri-
tidshuse er udbuddet dog stadig lavere end i årene før coronapandemien.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
77
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0080.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.30
Udbuddet af boliger til salg er steget betydeligt, men er fortsat lavere end før corona
1.000 boliger
50
1.000 boliger
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Huse
Lejligheder
Fritidshuse
0
Anm.: Seneste observation er for februar 2023. Egen sæsonkorrektion. Den stiplede linje angiver det gennemsnitlige
månedlige antal boliger til salg for perioden januar 2004 til januar 2023.
Kilde: Finans Danmark og egne beregninger.
Udsvingene i boligudbuddet har været størst i og omkring København by. Således faldt antallet af
huse til salg med knap 50 pct. fra december 2019 til december 2021 i København by, mens det om-
vendt lå 116 pct. højere i december 2022 sammenlignet med samme måned året før. Faldet i udbud-
det under pandemien var særligt stærkt i de områder, hvor priserne steg mest i 2020 og 2021, herun-
der i København by, men nedgangen i salgsaktiviteten og stigningen i udbuddet igennem de seneste
12 måneder har også været stærkere i disse områder,
jf. figur 3.31.
De større udsving i boligpriserne i og omkring København by skal ses i lyset af en generelt højere
rentefølsomhed af boligpriserne. Denne større rentefølsomhed skal ses på baggrund af, at boligpri-
serne i forhold til indkomsterne er væsentlig højere, og at ændringer i renterne derfor har større be-
tydning for, hvad boligkøberne har mulighed for at finansiere. En analyse fra Nationalbanken indike-
rer, at en rentestigning på 1 pct.-point på landsplan fører til et fald i boligpriserne på 6,7 pct., mens
effekten i flere hovedstadskommuner er 9 pct. eller derover.
7
7
Bech, Hviid og Mikkelsen, Measuring household interest-rate sensitivity in Denmark,
Working Paper no. 183,
Danmarks
Nationalbank, november 2021.
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0081.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.31
Nedgangen i aktiviteten er størst i de områder, hvor fremgangen i 2020-2021 var stærkest
Stigning i antal huse til salg dec. 2021- dec. 2022, pct.
140
120
Københavns omegn
100
80
60
40
20
0
0
10
20
30
40
Fald i udbud af huse til salg dec. 2019 - dec. 2021, pct.
50
60
Vestjylland
Nordjylland
Bornholm
Østjylland
Vest- og Sydsjælland
Fyn
Sydjylland
Østsjælland
Byen København
Nordsjælland
Stigning i antal huse til salg dec. 2021- dec. 2022, pct.
140
120
100
80
60
40
20
0
Kilde: Finans Danmark og egne beregninger.
Dertil kommer, at antallet af huse i København udgør en forholdsvis lille del af det samlede boligmar-
ked. Således var der ifølge Finans Danmarks opgørelse godt 600 huse til salg i landsdelen Køben-
havn by i februar 2023 mod knap 28.000 i hele landet.
Generelt er rentefølsomheden af boligmarkedet således betydelig. En analyse fra Den Europæiske
Centralbank peger endvidere på, at følsomheden i forhold til rentestigninger kan være højere ved me-
get lave renteniveauer.
8
Det skyldes, at ydelsen alt andet lige er mere følsom ved et lavt renteniveau,
da den procentuelle ændring i ydelsen er større ved en rentestigning på 1 pct.-point.
9
Set i lyset af stigningen i renterne siden årsskiftet, den forøgede økonomiske usikkerhed og hushold-
ningernes forringede købekraft, er det sandsynligt, at boligpriserne står over for yderligere fald. Tages
der højde for udviklingen i forbrugerpriserne, er den udvikling i huspriserne, der er lagt til grund i inde-
værende prognose, på niveau med tidligere episoder med udbredte prisfald,
jf. figur 3.32.
Den generelt forøgede usikkerhed om de økonomiske udsigter og inflationsudviklingen medfører
også, at der er en højere usikkerhed omkring renteniveauet i de kommende år og udviklingen på bo-
ligmarkedet. Den højere usikkerhed betyder, at både potentielle købere og sælgere bliver mere tilba-
geholdende, hvilket vil kunne bidrage til, at aktiviteten på boligmarkedet aftager yderligere i den kom-
mende tid.
Battistini m.fl., The impact of rising mortgage rates on the euro area housing market,
ECB Economic Bulletin issue 6 box 4,
2022,
Den Europæiske Centralbank.
9
For boligejernes sårbarhed er det relevante ændringen i ydelsen, der har betydning, det vil sige ændringen i renten i pct.-
point.
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
79
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0082.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.32
Kraftige fald i huspriserne efter høj vækst i 2021
Pct.
30
Pct.
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Nominelle huspriser
Reale huspriser
-20
Anm.: De reale huspriser er beregnet ved at deflatere kontantprisen for enfamiliehuse med privatforbrugsdeflatoren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et forhold, der yderligere kan bidrage til at boligkøberne forbliver mere tilbageholdende i nogle dele af
landet, er overgangen til det nye boligskattesystem i 2024. For langt de fleste huse er der udsigt til en
lavere beskatning ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, hvilket bidrager til at under-
støtte huspriserne. For nye ejere af ejerlejligheder efter 2024 er der dog udsigt til højere boligskatter,
som følge af generelt højere grundværdier, men hvor de nye vurderinger endnu ikke er kendte for bo-
ligejerne.
Det stærke udgangspunkt for dansk økonomi med en høj beskæftigelse vil også bidrage til at under-
støtte boligmarkedet, og fornyede stigninger i de reale indkomster vil kunne bidrage til at huspriserne
set for hele landet under ét igen vil begynde at stige i løbet af 2024.
Boliginvesteringer
De seneste år har der været kraftig fremgang i boliginvesteringerne som følge af en høj omsætning
på boligmarkedet og stigende boligpriser. Samtidig er der blevet gennemført et betydeligt løft i inve-
steringerne af almennyttige boliger finansieret af Landsbyggefonden som følge af
Grøn Boligaftale
2020.
Samlet set har det ført til en vækst i boliginvesteringerne i 2020 og 2021, og boliginvesterin-
gerne har nået et højt niveau som andel af BNP,
jf. figur 3.33.
Tilbagegangen på boligmarkedet som
følge af højere renter sammen med en kraftig stigning i byggeomkostninger forventes at føre til bety-
delige fald i boliginvesteringerne i 2023 og 2024. Som følge af den meget kraftige fremgang i boligin-
vesteringerne i slutningen af 2021 og i starten af 2022 var der en pæn fremgang på 7,8 pct. for 2022
set under ét, mens der for 2023 og 2024 skønnes fald på henholdsvis 9,8 pct. og 8,4 pct.
80
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0083.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.33
Realvækst i boliginvesteringer og boliginvesteringer som andel af BNP
Pct.
30
20
10
0
-10
-20
-30
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Realvækst i boliginvesteringer
Boliginvesteringskvote (h. akse)
Pct. af BNP
8
7
6
5
4
3
2
Anm.: Den stiplede røde linje angiver gennemsnittet for boliginvesteringerne som andel af BNP fra 2000 til 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boliginvesteringerne er generelt meget konjunkturfølsomme, og perioder med fremgang afløses nor-
malt af kraftig tilbagegang. Set i et historisk perspektiv er den ventede tilpasning i boliginvesterin-
gerne ikke usædvanlig, og trods tilbagegangen er det forventede niveau fortsat relativt højt. Den for-
ventede tilbagegang skal blandt ses på baggrund af de forholdsvis voldsomme stigninger i byggeom-
kostningerne igennem 2021 og 2022,
jf. figur 3.34.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
81
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0084.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.34
Kraftige stigninger i byggeomkostninger især som følge af højere materialeomkostninger
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
I alt
Materialer
Arbejdsomkostninger
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
Kilde: Danmarks Statistik.
I 4. kvartal 2022 var materialeomkostninger ved boligbyggeri således næsten 14 pct. over niveauet i
samme periode året før. De kraftige stigninger i omkostningerne svækker alt andet lige rentabiliteten
af nogle typer af boliginvesteringer. Når der samtidig tages højde for, at finansieringsomkostningerne
også er steget markant i samme periode, vil denne udvikling alt andet lige betyde, at flere projekter
bliver udskudt, nedskaleret eller annulleret. Denne udvikling er afspejlet i en generel tilbagegang i
konjunkturbarometrene i byggebranchen. Udgangspunktet er dog stadig på et pænt niveau, og byg-
geentreprenørerne vurderede således i januar 2023, at ordrebeholdningerne var tilstrækkelige til at
dække produktionen i de næste 10 måneder og dermed på et relativt højt niveau,
jf. figur 3.35.
Figur 3.35
Ordrebeholdningen blandt byggeentreprenører er stadig på et pænt niveau
Antal måneder
14
12
10
8
6
4
2
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Antal måneder
14
12
10
8
6
4
2
0
Kilde: Danmarks Statistik.
82
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0085.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Investeringerne i energiforbedringer af de almennyttige boliger som følge af
Grøn Boligaftale
har bi-
draget til det markante løft i boliginvesteringerne i 2021 og 2022 og ventes kun gradvist at aftage.
Samtidig har de høje energipriser i 2022 ført til, at flere boligejere ønsker at udskifte energikilder med
billigere alternativer, herunder især fjernvarme og varmepumper, samt forstærker incitamenterne til
energirenoveringer, selvom energiforbedringer typisk ikke forbedrer salgsprisen af en bolig i et om-
fang, der står mål med omkostningen.
10
Investeringer i energiforbedringer ventes dermed også fortsat
at understøtte boliginvesteringerne i 2023 og 2024.
10
A. Martinello og N. F. Møller, Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen, Dan-
marks Nationalbank,
Economic Memo no. 10,
september
2022.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
83
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0086.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0087.png
4. Virksomhederne
4.1 Produktion og produktivitet
Der er tegn på, at en vending er undervejs i dansk økonomi. Virksomhederne melder i stigende grad
om manglende efterspørgsel og i vigende grad om mangel på input. Vendingen skal ses på baggrund
af flere forhold, herunder at forstyrrede energi- og råvaremarkeder – blandt andet afledt af krigen i
Ukraine – har medført stigende omkostninger og priser blandt virksomhederne og høj inflation i øko-
nomien som helhed. Centralbankernes modsvar i form af stigende renter øger ligeledes virksomhe-
dernes omkostninger og dæmper efterspørgslen generelt både herhjemme og i udlandet. På den
baggrund ventes 2023 at være præget af perioder med opbremsning i den økonomiske aktivitet.
Der er dog tegn på, at tempoet i prisstigningerne har toppet, blandt andet som følge af lavere energi-
priser sammenlignet med store dele af 2022. Centralbankerne har også sænket tempoet i rentestig-
ningerne, og vækstudsigterne for udlandet er generelt forbedret siden årsskiftet. I takt med at prisud-
viklingen gradvist nærmer sig et mere normalt niveau, og efterspørgslen fra udlandet tager til igen,
ventes der på ny at komme aktivitetsfremgang blandt danske virksomheder. Der vil dog fortsat være
modvind fra høje renter og generelt stramme finansielle forhold.
På den baggrund ventes der i år en svag vækst i BNP på 0,2 pct., mens aktiviteten i 2024 ventes at
gå mere frem, dog i et moderat tempo på 1,5 pct.,
jf. figur 4.1.
Aktivitetsfremgangen i 2024 understøt-
tes blandt andet af et ekstraordinært forhold i form af den forventede genåbning af Tyrafeltet i Nord-
søen i vinteren 2023-2024, hvilket bidrager med knap 0,5 pct.-point til væksten i BNP. Set bort herfra
er væksten i resten af økonomien således noget mindre og under den strukturelle vækst.
Figur 4.1
Udsigt til svag udvikling i BNP i år og kun moderat vækst i 2024
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
85
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0088.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Prognosen indebærer en indsnævring af outputgabet – der er et mål for presset på økonomiens res-
sourcer i forhold til en konjunkturneutral situation med stabil pris- og lønudvikling – i både 2023 og
2024, men outputgabet forbliver positivt begge år. Der er således ikke udsigt til egentlig lavkonjunktur,
men i stedet en tilbagevenden til et outputgab, der minder mere om niveauet i 2019. Det indebærer,
at økonomien går fra en fase af konjunkturcyklussen, der kaldes
ekspansion
(positivt og voksende
outputgab), til en anden fase, som kaldes
afdæmpning
(positivt og aftagende outputgab),
jf. figur 4.2.
Prognosen afspejler altså en forventning om en blød landing i dansk økonomi.
Figur 4.2
Dansk økonomi på vej ind i ny fase af en typisk konjunkturcyklus, men ikke egentlig lavkonjunktur
Ændring i outputgab, pct.-point
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
-3
-2
-1
Lavkonjunktur
Kontraktion
2020
2019
2024
2023
Afdæmpning
2022
Opsving
2016
Ekspansion
Ændring i outputgab, pct.-point
2021
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
0
Outputgab, pct.
1
Højkonjunktur
2
3
Anm.: Outputgabet er opgjort i pct. af strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Aktiviteten ventes at aftage i begyndelsen af 2023
Virksomhedernes aktivitet i begyndelsen af 2023 ventes under ét at aftage sammenlignet med udgan-
gen af 2022. Det skyldes blandt andet nogle forhold, som har rod i udviklingen i løbet af 2022.
Danske virksomheder og økonomien som helhed var i 2022 påvirket af flere ekstraordinære forhold.
Coronasmitte lagde en dæmper på aktiviteten i 1. kvartal 2022, og Ruslands invasion af Ukraine, sti-
gende energipriser, højere renter og øget usikkerhed om især europæisk økonomi gav forventninger
om, at BNP i resten af året også ville udvikle sig svagt. BNP fortsatte dog med at vokse.
Væksten i 4. kvartal 2022 var særligt påvirket af en ekstraordinært kraftig stigning i industriens aktivi-
tet, som skyldes medicinalindustrien. Ses der bort fra fremgangen i industrien, faldt BNP med ca. 0,5
pct.,
jf. boks 4.1.
Den videre udvikling i medicinalindustriens aktivitet får stor betydning for BNP-væk-
sten. I prognosen er det forudsat, at medicinalindustriens produktion ikke fortsætter på det høje ni-
veau fra december 2022, men falder lidt tilbage i starten af 2023. Tal for industriproduktionen i januar
understøtter denne forudsætning, som isoleret set dæmper BNP-udviklingen i starten af 2023.
86
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0089.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.1
Medicinalindustriens produktion trak markant op i BNP-væksten i 4. kvartal 2022
Ifølge foreløbige tal i nationalregnskabet voksede BNP i økonomien som helhed med 0,9 pct. i 4. kvartal 2022. Den
stærke fremgang dækker dog primært over kraftig vækst i medicinalindustriens produktion. Ses der bort herfra, var
der et fald i aktiviteten i resten af økonomien. Medicinalindustrien, som overvejende udgøres af få store virksomhe-
der, har historisk vist store udsving i aktivitetsniveauet, og i takt med at den udgør en større og større andel af dansk
økonomi, bliver gennemslaget af disse udsving tilsvarende større. Andelen af bruttoværditilvæksten (BVT) i økono-
mien som helhed, der bliver til i medicinalindustrien, er steget fra 1,5 pct. i 2000 til 4,1 pct. i 2021. Fortolkningen af
udviklingen i fx aggregeret BVT – og BNP – skal derfor i stigende grad foretages med forbehold.
Danmarks Statistik opgør løbende udviklingen i industriproduktionen ud fra indrapporterede oplysninger om omsæt-
ning, lagerforskydninger og prisudvikling. Ifølge statistikken steg medicinalindustriens produktion med hele 45,1 pct.
i december 2022 sammenlignet med november. Med den kraftige vækst i december steg medicinalindustriens pro-
duktion 18,0 pct. i 4. kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet forinden. For den samlede industri var fremgangen
5,4 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien, faldt produktionen i den resterende industri med 0,6 pct.,
jf. figur
a.
Ifølge nationalregnskabet havde industrien et vækstbidrag på 1,4 pct.-point til fremgangen i BNP i 4. kvartal 2022,
mens de resterende vækstbidrag fra øvrige erhverv var omtrent -0,5 pct.-point,
jf. figur b.
Informationen fra industri-
produktionsstatistikken peger i retning af, at vækstbidraget fra industriens BVT til BNP overvejende kan tilskrives
medicinalindustrien. Den kraftige fremgang i medicinalindustriens mængdemæssige produktion genfindes ikke til-
svarende i opgørelsen af branchens nominelle omsætning, hvor fremgangen i december og 4. kvartal 2022 var hen-
holdsvis 26,9 pct. og 1,1 pct. Det indikerer, at der kan have været et kraftigt prisfald på medicinalindustriens produk-
tion i perioden. Medicinalindustrien adskiller sig på mange punkter fra andre brancher, fx ved at have en forholdsvis
lav lønkvote (løn som andel af BVT). Lønkvoten i medicinalindustrien er desuden faldet over tid, i takt med at bran-
chens produktion er øget. Denne udvikling er sket sideløbende med et stigende omfang af forarbejdning i udlandet,
hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have krydset den danske grænse.
1)
Udviklingen i aktiviteten i
medicinalindustrien siger derfor ikke nødvendigvis noget om, hvordan det går med resten af den danske økonomi.
Figur a
Kraftig vækst i medicinalindustriens
produktion i december 2022…
Pct. (m/m)
50
40
30
20
10
0
-10
Industri i alt
Medicinalindustri
Industri ekskl.
medicinal
Pct. (k/k)
50
40
30
20
10
0
-10
Figur b
…var primær forklaring på industriens store
bidrag til aktivitetsfremgangen i 4. kvartal 2022
Pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
BNP-vækst
Heraf industri
Heraf andre bidrag
Pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
December 2022
4. kvartal 2022 (h. akse)
Anm.: Sæsonkorrigerede tal i figur a. Vækstbidrag til BNP-væksten fra industriens BVT i figur b.
1)
For mere om produktion og salg af varer i udlandet se fx Thomsen, Anette og Dan Knudsen (2021): ”Hvordan
indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?”, DSTAnalyse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
87
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0090.png
Kapitel 4
Virksomhederne
På overfladen har aktivitetsudviklingen i løbet af 2022 været pæn. For året 2022 som helhed har der
været en høj vækst i BNP på 3,6 pct., hvilket dog skal ses i lyset af den stærke fremgang i løbet af
2021 (det såkaldte
overhæng).
Opgjort ved udviklingen fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2022 var væk-
sten mere behersket på 1,5 pct. Som nævnt ovenfor er denne udvikling kraftigt understøttet af medici-
nalindustriens produktionsstigning i december. Uden industriens bidrag i 4. kvartal 2022 ville BNP
have været omtrent uændret i forhold til samme kvartal året forinden, og opgjort på kvartaler ville BNP
desuden have været aftagende i både 3. og 4. kvartal 2022. Negativ BNP-vækst i flere kvartaler i
træk kaldes ofte
teknisk recession.
Sideløbende har der dog været en stærk fremgang på arbejds-
markedet, så der er ikke tale om en egentlig underliggende recession i dansk økonomi. Men udviklin-
gen i økonomien ekskl. industrien viser, at aktiviteten var på vej ned ved udgangen af 2022.
Et andet forhold, som gør, at væksten i 2022 skal tolkes med forbehold, er, at fremgangen i 2022 har
været markant større på tilgangssiden (virksomhedernes produktion og import) end på den del af ef-
terspørgselssiden, der udgøres af det private forbrug, offentligt forbrug, faste bruttoinvesteringer og
eksport. Lagerinvesteringerne, der kan anskues som forskellen på den samlede tilgang og de før-
nævnte efterspørgselskomponenter, var historisk store i 2022 og trak BNP-væksten op med 0,9 pct.-
point for året som helhed. Ifølge foreløbige tal i det kvartalsvise nationalregnskab var det især i 2.
kvartal 2022, der var en stor lageropbygning. Flere forhold kan forklare de store lagerinvesteringer,
blandt andet opbygning af energilagre og lageropbygning i detailhandlen,
jf. boks 4.2.
Opbygningen af energilagre i 2022 skal ses i lyset af den store usikkerhed om energiforsyningen i Eu-
ropa afledt af Ruslands invasion af Ukraine. Den resterende lageropbygning kan være tegn på, at
virksomhedernes produktion ikke har været afstemt med udviklingen i efterspørgslen. Afbøjningen i
aktivitetsniveauet i 4. kvartal 2022 (når der ses bort fra medicinalindustrien) tyder på en begyndende
tilpasning af udbuddet til efterspørgslen, som ventes at fortsætte ind i 2023.
Andre indikatorer peger også på aftagende aktivitet i starten af 2023.
Virksomhedernes vurdering af den økonomiske situation er én af disse indikatorer. Vurderingen
blandt virksomhederne af udviklingen i fx produktion og beskæftigelse sammenfattes under ét i kon-
junkturbarometrene. Konjunkturbarometrene udviklede sig i løbet af 2022 gradvist mere i negativ ret-
ning, hvilket både dækker over virksomhedernes vurdering af den løbende forretningssituation og de-
res forventninger til de kommende måneder. Konjunkturbarometrene var generelt negative i andet
halvår 2022, hvilket understøtter indtrykket af, at virksomhedernes aktivitet bremsede op i andet
halvår 2022, når der ses bort fra medicinalindustrien.
Virksomhedernes vurdering af de kommende måneder kan give et pejlemærke for, hvordan aktivite-
ten vil udvikle sig i første halvår 2023. Industriens forventninger til produktionsudviklingen de kom-
mende tre måneder har været negative siden juni 2022 og var fortsat negative i starten af 2023 (dog
kun meget lidt i februar),
jf. figur 4.3.
Tilsvarende tendenser ses for byggeriet og detailhandlens vur-
dering af fremtidig omsætning, mens serviceerhvervene har et mere neutralt syn på omsætningsud-
viklingen.
88
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0091.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.2
Historisk store lagerinvesteringer i 2. kvartal 2022 skyldes blandt andet detailhandelsvirksomheder
Lagerinvesteringer er et begreb, der beskriver ændringen i virksomhedernes lagerbeholdning siden seneste opgø-
relse. Det kan dermed forstås som en strømstørrelse, der beskriver den del af virksomhedernes produktion eller
import fra udlandet, som ikke afsættes. De væsentlige kvartalsvise variationer i lagerinvesteringerne afspejler æn-
dringer i hastigheden af lageropbygning, hvilket kan give betydelige bidrag til BNP-væksten. Negative lagerinveste-
ringer kan dermed bidrage positivt til BNP-væksten, hvis lagerinvesteringerne blot er mindre negative end i den fore-
gående periode.
Der findes generelt en positiv sammenhæng mellem den økonomiske aktivitet og lagerinvesteringerne. En stigning i
forventet afsætning kan tilskynde en stigning i lagerinvesteringer, men tilgængeligheden af input til produktionen kan
også spille en rolle. I situationer med høj efterspørgsel kan fx flaskehalse lede til, at nogle virksomheder vælger at
ophobe mere input, end de har brug for på kort sigt. Også nominelle faktorer kan påvirke lageropbygningen betyde-
ligt. En forventning om stigende priser i den nære fremtid kan fx tilskynde fremrykket opkøb.
2022 bød på positive lagerinvesteringer i de første tre kvartaler. 2. kvartal 2022 har tilmed budt på de største lager-
investeringer i det kvartalsvise nationalregnskabs historie, selv når der tages højde for prisudvikling,
jf. figur a.
Ifølge
Danmarks Statistik var de ekstraordinært store lagerinvesteringer i 2. kvartal 2022 drevet af flere forhold, herunder
lageropbygning inden for industri, engroshandel og detailhandel samt opbygning af energilagre. Lagerinvesterin-
gerne er dog opgjort med stor usikkerhed og justeres ofte betydeligt ved senere revisioner af nationalregnskabet.
Inden for detailhandlen kan stigende priser og øget tilbageholdenhed blandt husholdningerne have medført en ufri-
villig lageropbygning. Spørgeskemaundersøgelser viser, at der i februar 2023 var et kraftigt fald i andelen af detail-
handelsvirksomheder, der vurderede egne varelagre for store,
jf. figur b.
Det kan indikere, at der er taget hul på en
tilpasning, hvor detailhandlens lagre vil blive nedbragt. Andelen af virksomheder inden for detailhandlen, der melder
om forventede prisstigninger inden for de kommende tre måneder, er dog steget kraftigt siden slutningen af 2021 og
er fortsat på et højt niveau (omtrent 50 pct.). Dette indikerer, at der ikke umiddelbart er et større udsalg på vej.
Figur a
Historisk store lagerinvesteringer i 2. kvartal
2022
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
40
2. kvartal 2022
Figur b
Detailhandelens vurdering af varelagre
Pct. af virksomheder
Pct. af virksomheder
60
40
60
20
20
45
45
0
0
30
30
-20
-20
15
15
-40
1991
1996
2001
2006
2011
2016
2021
-40
0
2011
2013
2015
For stor
2017
2019
2021
For lille
2023
0
Anm.: Sæsonkorrigerede tal i figur a. Egen sæsonkorrektion i figur b.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
89
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0092.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.3
Virksomhederne forventer generelt tilbagegang i begyndelsen af 2023
Nettotal
40
2022 2023
Nettotal
40
20
20
0
0
-20
-20
-40
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Industri
Byggeri
Detailhandel
Serviceerhverv
-40
Anm.: Sæsonkorrigerede tal.
Industri
viser forventninger til produktion, mens de andre brancher viser forventninger til
omsætning de kommende tre måneder. Et negativt nettotal indikerer, at flere virksomheder venter tilbagegang.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Virksomhederne har også vurderinger af, hvilke typer forhold der begrænser deres produktion. Disse
besvarelser kan bruges som et pejlemærke for udviklingen i den økonomiske aktivitet. I perioder med
stærk fremgang – som i løbet af 2021 – er der tendens til, at virksomhederne rapporterer om mangel
på arbejdskraft og materialer. I perioder med tilbagegang er det i højere grad manglende efterspørg-
sel, virksomhederne angiver som det produktionsbegrænsende forhold.
I begyndelsen af 2023 var der fortsat et højt niveau for virksomhedernes rapporterede arbejdskraft-
mangel, men andelen har været faldende på tværs af erhverv de seneste måneder,
jf. kapitel 5.
I ste-
det ses i stigende grad meldinger om manglende efterspørgsel,
jf. figur 4.4.
Særligt inden for indu-
strien og byggeriet kan niveauet for efterspørgselsmanglen være tegn på et vist tilpasningsbehov i
virksomhedernes aktivitetsniveau.
Et andet forhold, der kan påvirke virksomhedernes produktionsmuligheder, er omfanget af konkurser.
Blandt aktive virksomheder, dvs. virksomheder med ansatte og/eller omsætning af betydning, var an-
tallet af konkurser i januar og februar blandt de højeste niveauer siden finanskrisen,
jf. figur 4.5.
Det
relativt høje antal konkurser i starten af året kommer i forlængelse af en generel stigning i løbet af
2022, hvilket skal ses i lyset af forværrede udsigter for efterspørgslen og stigende inputomkostninger,
især relateret til høje energipriser. Udviklingen skal dog også ses i lyset af ophør af støtteordninger i
forbindelse med coronapandemien, herunder tilbagebetaling af momslån. Støtteordningerne var med-
virkende til, at omfanget af konkurser i årene 2020-2021 var lave i et historisk perspektiv. Stigningen i
konkurser i løbet af 2022 er derfor i nogen grad udtryk for udskudte konkurser fra de foregående år.
Ifølge Danmarks Statistik var 43 pct. af konkurserne i 2022 blandt virksomheder, som skulle tilbage-
betale momslån.
1
Omfanget af konkurser kan stige yderligere i løbet af 2023 som følge af vigende ef-
terspørgsel, men der ventes ikke en egentlig konkursbølge, som kan true den finansielle stabilitet.
1
Danmarks Statistik, ”Højeste antal konkurser siden 2010”, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. januar 2023.
90
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0093.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.4
Flere virksomheder melder om mangel på
efterspørgsel
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Industri
Byggeri
Private serviceerhverv
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
Figur 4.5
Antal konkurser blandt aktive virksomheder er
steget fra meget lave niveauer
Antal
500
400
300
200
100
0
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Antal
500
400
300
200
100
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.4, som viser andelen af virksomheder, der svarer, at mangel på efterspørgsel
udgør et produktionsbegrænsende forhold. Figur 4.5 er et tremåneders glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremgang ventes ind i 2024
På kort sigt ventes den økonomiske aktivitet at udvikle sig svagt, men der er flere faktorer, såsom ud-
viklingen i energipriserne, der understøtter ny fremgang blandt virksomhederne ind i 2024.
Udviklingen i energipriserne er af stor betydning for udviklingen i aktiviteten, fordi energi indgår som
et centralt input i virksomhedernes produktion og direkte i husholdningernes forbrug. Allerede i 2021
steg en række energipriser, hvilket tog til i starten af 2022 i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. I
løbet af 2022 spredte prisstigningerne sig mere generelt til resten af økonomien, i takt med at virk-
somhederne overvæltede de stigende inputomkostninger i egne salgspriser. De stigende priser har
været medvirkende til at dæmpe efterspørgslen blandt husholdningerne,
jf. kapitel 3.1.
I de sidste måneder af 2022 var der dog tegn på en vending i prisudviklingen. Således begyndte pro-
ducentpriserne i industrien og energibrancherne som helhed at falde,
jf. figur 4.6.
Udviklingen afspej-
ler især en vis normalisering i energipriserne, men kan også afspejle aftagende efterspørgsel. Hertil
kommer bidrag fra transportsektoren, hvor især fragtraterne på søtransport på globalt plan nåede et
højt niveau i løbet af 2022, men efterfølgende er faldet kraftigt. På den baggrund ventes bidraget fra
søtransport til andre producentpriser også at aftage. Den igangværende normalisering af prisudviklin-
gen og inputomkostningerne ventes at fortsætte i løbet af 2023 i takt med aftagende efterspørgsel og
lavere energipriser. Lavere prispres danner således grobund for ny fremgang ind i 2024, efterhånden
som husholdningernes reale købekraft forbedres.
En anden central drivkraft i virksomhedernes omkostninger er renterne. Højere renter i løbet af 2022
har gjort det mere omkostningsfuldt for virksomhederne at låne og servicere gæld. Modvinden fra de
strammere pengepolitiske vilkår vil dog løje gradvist af i takt med et lavere tempo i centralbankernes
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
91
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0094.png
Kapitel 4
Virksomhederne
stramninger af de pengepolitiske renter,
jf. kapitel 7.2.
Et fortsat højere renteniveau vil lægge en be-
grænsning på væksttempoet i økonomien, men en stabilisering af renterne vil på sigt kunne give
plads til ny fremgang i virksomhedernes aktivitet.
Fremgang i den økonomiske aktivitet i løbet af 2024 understøttes også af strukturelle forhold. En mo-
derat udvidelse af den strukturelle arbejdsstyrke i 2023 og 2024 er med at til at understøtte mulighe-
den for vækst. Hertil kommer afskaffelsen af en helligdag i 2024, som giver en ekstra arbejdsdag.
Dansk økonomi vurderes som følge af blandt andet de høje energipriser og stigende renter fortsat at
være inde i en periode med risiko for tilbagegang i enkelte eller flere sammenhængende kvartaler. En
egentlig recession, hvor der er tilbagegang ikke bare i BNP, men også mere bredt – fx på arbejdsmar-
kedet – i en længere periode, forventes dog ikke. Aktivitetsniveauet opgjort ved BNP ventes derimod
at stabilisere sig i løbet af 2023 – på et højere niveau end før coronapandemien – og derefter vokse
moderat frem mod udgangen af 2024,
jf. figur 4.7.
Figur 4.6
Tegn på faldende producentpriser inden for
energibrancher og i industrien
Indeks (2015=100)
180
160
140
120
100
80
60
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Indeks (2015=100)
180
160
140
120
100
80
60
Figur 4.7
Prognosen indebærer kun begrænset vækst
frem mod udgangen af 2024
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
600
580
560
540
520
500
480
2019
2020
2021
2022
2023
2024
600
580
560
540
520
500
480
Anm.: I figur 4.6 vises det samlede producentprisindeks for råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning. De
stiplede linjer i figur 4.7 viser et stiliseret forløb og ikke en egentlig prognose for de enkelte kvartaler.
Fremgangen i 1. kvartal 2024 skal blandt andet ses i lyset af genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen. Prikken viser
niveauet for BNP i 4. kvartal 2022 ekskl. vækstbidraget fra industrien.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den planlagte genåbning af Tyrafeltet i Nordsøen i vinteren 2023-2024 trækker mærkbart op i aktivi-
teten i 2024, hvilket afspejles i et betydeligt vækstbidrag fra
råstofindvinding
til fremgangen i virksom-
hedernes bruttoværditilvækst (BVT) på ca. 0,6 pct.-point,
jf. figur 4.8.
Derudover indebærer progno-
sen, at det i 2024 især er serviceerhvervene (som er tæt knyttet til husholdningernes forbrug), der
trækker fremgangen i BVT. Som følge af modvind fra udlandet ventes industrien kun at bidrage be-
grænset i 2023 og 2024 efter stærk fremgang i 2022, især i medicinalindustrien. Inden for byggeriet
ventes aktiviteten at aftage i begge år som følge af især nedgang på boligmarkedet,
jf. kapitel 3.3.
92
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0095.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.8
Råstofindvinding giver mærkbart bidrag til BVT-væksten i 2024
Vækstbidrag, pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
BVT i alt
Bygge og anlæg
2023
Industri
Private
serviceerhverv
Råstofindvinding
2024
Øvrige
Vækstbidrag, pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Anm.: Figuren viser branchernes vækstbidrag til den årlige udvikling i realt BVT.
Øvrige
dækker landbrug,
forsyningsvirksomhed, boliger, søtransport samt den offentlige branche.
Kilde: ADAMs databank og egne beregninger.
Bedring af strukturelle forhold og mere afdæmpet fremgang i BNP over hele prognoseperioden inde-
bærer, at kapacitetspresset i økonomien aftager. Således er der udsigt til en indsnævring i outputga-
bet i både 2023 og 2024. Det er dog vurderingen, at økonomien fortsat vil præstere over sit struktu-
relle niveau i 2024, hvor outputgabet stadigvæk er højere end i 2019 før coronapandemien,
jf. figur
4.9.
Figur 4.9
Udsigt til indsnævring af outputgabet
Pct.
4
Pct.
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
-4
Anm.: Outputgabet er opgjort i pct. af strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
93
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0096.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Lidt højere produktivitetsvækst ventes i år og i 2024
Omstilling i økonomiens konjunkturcyklus giver typisk også udsving i produktivitetsudviklingen. I star-
ten af et tilbageslag er der tendens til, at virksomhederne holder på arbejdskraften og udskyder afske-
digelser, hvilket giver et fald i produktiviteten målt både pr. beskæftiget og pr. arbejdstime. Omvendt
gælder i starten af fremgangsperioder, at virksomhederne ofte har muligheder for at øge produktionen
(fx ved at øge kapacitetsudnyttelsen), før de begynder at ansætte nye medarbejdere, hvilket giver en
stigning i produktiviteten,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Den moderate fremgang i BNP i løbet af 2022 sammen med en meget stærk fremgang i antal præste-
rede arbejdstimer har givet sig udslag i en svag udvikling i timeproduktiviteten i den private sektor. I
resten af prognoseperioden skønnes udviklingen at vende, i takt med at de lavere forventninger til ud-
viklingen i efterspørgslen slår igennem på virksomhedernes ansættelser og fører til en faldende be-
skæftigelse. Desuden ventes den gennemsnitlige arbejdstid i 2023 at aftage lidt fra det høje niveau i
2022, mens arbejdstiden vurderes at stige en anelse i 2024,
jf. kapitel 5.1.
På den baggrund understøttes BNP-fremgangen i løbet af i år og i 2024 af, at timeproduktiviteten i
den private sektor ventes at stige pænt med knap 2 pct. i 2023 og omtrent 2�½ pct. i 2024, hvilket er
noget over det historiske gennemsnit i perioden 2000-2021 på ca. 1,3 pct. om året,
jf. figur 4.10.
Figur 4.10
Produktivitetsvæksten i den private sektor ventes at være over det historiske gennemsnit
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
-2
Anm.: Produktiviteten er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime. Ifølge det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal
2022 steg produktiviteten i den private sektor med ca. 0,3 pct. i 2022 (vist ved en prik), hvilket er ca. 0,7 pct.-
point højere end i Økonomisk Redegørelse, marts 2023. Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige årlige
vækstrate i perioden 2000-2022 på baggrund af nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udviklingen i 2024 skal dog ses i lyset af vækstbidraget fra øget produktion i Nordsøen, som betyder,
at økonomiens samlede produktivitet øges, idet råstofindvinding ikke er særligt arbejdskraftintensiv.
Når der ses bort fra råstofindvinding er produktivitetsvæksten i 2024 lidt mere moderat på knap 2 pct.,
hvilket er på linje med 2023.
94
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0097.png
Kapitel 4
Virksomhederne
4.2 Erhvervsinvesteringer
Udviklingen i erhvervsinvesteringer er præget af betydelige udsving og følger i høj grad konjunktu-
rerne. En betydelig vækst i 2021 og 2022 i forbindelse med genopretningen efter coronapandemien
ventes at blive afløst af fald i erhvervsinvesteringerne i 2023 og 2024 på henholdsvis omkring 6�½ pct.
og 1�½ pct.,
jf. figur 4.11.
Figur 4.11
Store udsving i erhvervsinvesteringerne fra år til år
Pct.
20
Pct.
20
10
Gennemsnit
1990-2022
10
0
0
-10
-10
-20
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
-20
Anm.: Erhvervsinvesteringer er faste bruttoinvesteringer ekskl. offentlige investeringer og boliginvesteringer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nedgangen i erhvervsinvesteringerne i prognoseperioden skal særligt ses i sammenhæng med en
forventning om, at rentestigningerne afledt af den ekstraordinært høje inflation vil bidrage til at
dæmpe aktiviteten i både dansk og international økonomi i den kommende tid. Det skal også ses i
lyset af, at virkningerne af pengepolitiske stramninger typisk slår fuldt igennem på aktiviteten med en
vis forsinkelse, hvorfor den fulde effekt af renteforhøjelserne gennem 2022 må forventes ikke at være
set endnu.
2
Den markante vækst i erhvervsinvesteringerne i 2022 kan især tilskrives en kraftig stigning i 4. kvartal
fra købet af et patent, som har været med til at løfte investeringerne for året som helhed betydeligt,
jf.
figur 4.12.
3
Forventningen om et markant fald i investeringerne i 2023 skal derfor særligt ses i lyset af
det meget høje udgangspunkt. På trods af forventede fald i både 2023 og 2024 ventes erhvervsinve-
steringerne fortsat at ligge højere end i samtlige år før 2022, når der ses på årsniveauer,
jf. figur 4.12.
Se fx forelæsning af Christine Lagarde: ”Monetary policy in a high inflation environment: commitment and clarity”,
Tallinn, 4. november 2022. Heri nævnes en forventet forsinkelse på 1-2 år for den fulde virkning af ændringer i pengepoli-
tikken.
3
Se fx Danmarks Statistik (2023): ”2022 gav pæn vækst i både BNP og beskæftigelse”,
Nyt fra Danmarks Statistik,
nr. 65, 28.
februar 2023.
2
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
95
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0098.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.12
Kraftig stigning i 4. kvartal 2022 har medført højt udgangspunkt for investeringerne
Mia kr. (2010-priser, kædede værdier)
400
360
320
280
240
200
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Mia kr. (2010-priser, kædede værdier)
400
360
320
280
240
200
Anm.: Den fuldt optrukne linje viser annualiserede kvartalstal, og de stiplede linjer viser gennemsnitlige årsniveauer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det forventede fald i erhvervsinvesteringerne bygger blandt andet på udviklingen i industriens kapaci-
tetsudnyttelse, som faldt betydeligt tilbage i anden halvdel af 2022 efter ellers at have ligget på et sta-
bilt højt leje siden midten af 2021,
jf. figur 4.13.
Kapacitetsudnyttelsen befinder sig dermed aktuelt på omtrent samme niveau som i årene op til co-
ronapandemien og meget tæt på gennemsnittet siden 2005. Det kan være et tegn på, at industrivirk-
somhedernes behov for at investere i en udvidelse af produktionskapaciteten er aftagende.
Figur 4.13
Kapacitetsudnyttelsen i industrien er
aftagende
Pct.
95
90
85
Gennemsnit
2005-2022
Figur 4.14
Erhvervstilliden faldt gennem 2022
Pct.
95
90
85
80
75
70
Indeks
140
120
100
80
60
40
Indeks
140
120
100
80
60
40
80
75
70
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Anm.: Erhvervstillidsindikatoren i figur 4.14 beregnes ud fra konjunkturbarometrene for industri, bygge og anlæg,
serviceerhverv samt detailhandel. Indeks 100 svarer til gennemsnittet i perioden 1990-2018.
Kilde: Danmarks Statistik.
96
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0099.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Et forhold, der kan være med til at dæmpe investeringsaktiviteten, er virksomhedernes udprægede
negative forventninger. Virksomhedernes syn på de økonomiske udsigter på kort sigt afspejles blandt
andet af udviklingen i erhvervstillidsindikatoren. Erhvervstilliden faldt til den laveste nogensinde i må-
nederne omkring den første coronanedlukning i foråret 2020, men steg efterfølgende kraftigt og nå-
ede sit højeste niveau nogensinde i efteråret 2021 i forbindelse med genopretningen af økonomien.
Derefter har blandt andet krigen i Ukraine og de medfølgende forsyningsudfordringer medført en kraf-
tig nedgang gennem 2022, som betyder, at erhvervstilliden aktuelt ligger et godt stykke under det hi-
storiske gennemsnit,
jf. figur 4.14.
Det lave niveau for erhvervstilliden kan indikere en øget tilbagehol-
denhed hos virksomhederne i forhold til at gennemføre nye investeringsprojekter i den kommende tid.
Udviklingen i investeringskvoten, dvs. de samlede erhvervsinvesteringer i løbende priser som andel
af BVT, følger normalt ændringer i økonomiens kapacitetspres – fx målt ved outputgabet. Efter i 2021
og 2022 at have ligget meget højt, forventes en delvis indsnævring af outputgabet i 2023 og 2024.
Investeringskvoten forventes overordnet at forblive på et niveau tæt på det historiske gennemsnit
gennem hele prognoseperioden,
jf. figur 4.15.
Det forholdsvis afdæmpede niveau for investeringskvo-
ten trods et betydeligt kapacitetspres i økonomien skal overvejende ses i sammenhæng med ekstra-
ordinært høje overskud inden for søtransport i 2021 og 2022, som bidrog til en kraftig stigning i bran-
chens værditilvækst, der ikke modsvares af en tilsvarende vækst i investeringerne. Betragtes i stedet
investeringskvoten for den private sektor uden søtransport ses et noget højere niveau for investe-
ringskvoten, som bedre er i overensstemmelse med den normale sammenhæng mellem investerin-
gerne og økonomiens kapacitetspres,
jf. figur 4.15.
Figur 4.15
Investeringskvoten er påvirket af ekstraordinære overskud inden for søtransport
Pct. af privat BVT
25
Pct. af strukturelt BVT
4
23
Gennemsnit
1990-2022
2
21
0
19
-2
17
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Outputgab (h. akse)
Erhvervsinvesteringer
Erhvervsinvesteringer uden søtransport
-4
Anm.: Investeringskvoten er beregnet som de nominelle erhvervsinvesteringer målt i forhold til nominelt BVT i den
private sektor ekskl. boliger. Outputgabet er et mål for afvigelsen mellem faktisk og strukturelt BVT ekskl.
råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
97
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0100.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Forventet nedgang på tværs af investeringstyper
Erhvervsinvesteringerne kan overordnet opdeles i virksomhedernes materielle og immaterielle inve-
steringer samt deres bygge- og anlægsinvesteringer. De materielle og immaterielle investeringer om-
fatter dels investeringer i fx maskiner og udstyr og dels investeringer i intellektuelle rettigheder, herun-
der udgifter til forskning og udvikling samt indkøb af software mv. I de seneste årtier er særligt inve-
steringer i intellektuelle rettigheder steget kraftigt. Den økonomiske afmatning i prognoseårene ventes
at medføre fald i virksomhedernes materielle og immaterielle investeringer på knap 8 pct. i 2023 og
godt 1 pct. i 2024, hvilket følger efter en markant vækst på knap 12�½ pct. i 2022. Den kraftige stigning
i 2022 og det efterfølgende fald i 2023 skal overvejende ses i lyset af det førnævnte køb af et patent
fra udlandet af en dansk virksomhed i 4. kvartal 2022.
Investeringer i bygninger og anlæg er generelt stærkt konjunkturafhængige. I prognoseårene 2023 og
2024 ventes fald i bygge- og anlægsinvesteringerne på omkring 2�½ pct. i begge år. Selvom høje
energipriser giver øget incitament til investeringer i fx energieffektiviseringer og grøn omstilling, som
isoleret set har en positiv effekt på investeringerne, forudsættes i prognosen, at det mere end opvejes
af de negative effekter fra blandt andet betydelige rentestigninger. Den skønnede udvikling skal desu-
den ses i sammenhæng med forventningen om en nedgang i beskæftigelsen i bygge- og anlægs-
branchen i prognoseperioden,
jf. kapitel 5.
Aftagende vækst i kapitalapparatet
Kapitalapparatet for de samlede private erhverv ventes fortsat at vokse i 2023 og 2024 på trods af for-
ventede fald i investeringsvæksten,
jf. figur 4.16.
Det skyldes, at virksomhedernes tilgang af ny kapital
fortsat vil overstige mængden af afskrevet kapital. Forventningen om en mere afdæmpet investerings-
aktivitet indebærer dog langsommere vækst i kapitalapparatet i 2023 og 2024 sammenlignet med i
2022. Det skal bemærkes, at den langsigtede udvikling i kapitalapparatet kan påvirkes af strukturelle
forhold, herunder en ændret branchesammensætning, hvor fx serviceerhvervene over tid udgør en
større andel af den samlede økonomiske aktivitet.
Væksten i kapitalapparatet medfører, at økonomiens kapitalintensitet – dvs. kapital per arbejdstime –
er voksende over tid. Den tiltagende kapitalintensitet indebærer typisk en højere produktivitet på den
lange bane. Selvom kapitalintensiteten på lang sigt er klart opadgående, er udviklingen på kort sigt
blandt andet påvirket af udsving i beskæftigelsen, idet kapitalapparatet typisk er ret stabilt på kort sigt.
Således har en stigende beskæftigelse gennem 2021 og 2022 medvirket til, at kapitalintensiteten ak-
tuelt befinder sig under den langsigtede trend,
jf. figur 4.17.
Forventede fald i beskæftigelsen i 2023
og 2024 bidrager til, at kapitalintensiteten igen vil stige og tilnærme sig den langsigtede tendens.
98
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0101.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.16
Svagere vækst i kapitalapparatet i 2023 og
2024
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
2000
2003
2006 2009
2012
2015
2018
2021
2024
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
Figur 4.17
Kapitalintensiteten ventes at stige i
prognoseperioden
Kr. pr. time
1.000
950
900
850
800
750
700
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Kr. pr. time
1.000
950
900
850
800
750
700
Anm.: Kapitalapparat for private erhverv er opgjort i kædede 2010-priser. Kapitalintensiteten er opgjort som forholdet
mellem kapitalapparat og arbejdskraft i private erhverv målt i præsterede timer. Tendenslinjen i figur 4.17 bygger
på udviklingen i 2000-2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
99
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0102.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0103.png
5. Arbejdsmarkedet
5.1 Beskæftigelsen
Der har været store udsving på arbejdsmarkedet de seneste år, og de kommende år ventes en afmat-
ning. Coronapandemien medførte i 2020 og 2021 nogle voldsomme fald i beskæftigelsen, der berørte
mange. Igennem 2021 og 2022 er beskæftigelsen dog siden steget i et historisk højt tempo, hvilket
har bragt endnu flere ind på arbejdsmarkedet, end hvad der var tilfældet før pandemien. Det har
skabt et stort pres på de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet og har ført til udbredte meldinger om
mangel på arbejdskraft.
Presset er så småt ved at aftage, og med svagere udsigter for både dansk og international økonomi
som følge af krig i Ukraine, høj inflation og højere renter er der nu udsigt til en afmatning på arbejds-
markedet. Beskæftigelsen kommer dog fra et godt udg0angspunkt, så selvom der ventes en betydelig
nedgang i beskæftigelsen de kommende år, så skønnes arbejdsmarkedet fortsat at stå stærkt i 2024.
Tidligere nedgange på arbejdsmarkedet har været meget forskellige af omfang, længde og karakter,
og de har også ramt skævt på tværs af befolkningen. Det kan der læses mere om i kapitel 2, der for-
søger at drage erfaringer fra tidligere vendinger på arbejdsmarkedet.
Set i denne historiske sammenhæng ventes den kommende nedgang at være forholdsvis moderat,
om end med betydelig effekt for mange, der i dag er beskæftigede. Samlet set skønnes det, at be-
skæftigelsen vil falde med 11.000 personer i 2023 og yderligere 17.000 personer i 2024. Faldene
kommer dog oven på en stigning på næsten 120.000 personer i 2022, hvorfor beskæftigelsen fortsat
ventes at være på et højt niveau i 2024.
Figur 5.1
Der ventes en afmatning på arbejdsmarkedet
1.000 personer
3.200
1.000 personer
3.200
3.100
3.100
3.000
3.000
2.900
2.900
2.800
2.800
2.700
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2.700
Anm.: Figuren viser beskæftigelsen inkl. orlovspersoner. Stiplede linjer angiver årsniveauer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
101
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0104.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Tegn på vending i beskæftigelsen
Beskæftigelsen er siden begyndelsen af 2021 vokset kraftigt. I december var der omtrent 175.000
flere lønmodtagere end ved udgangen af 2019. Fremgangen på arbejdsmarkedet har været drevet af
både den offentlige og særligt den private sektor,
jf. figur 5.2.
Også på tværs af underbrancher har
væksten været bredt funderet i perioden, hvor der er kommet flere beskæftigede inden for næsten
alle brancher set i forhold til tiden før corona,
jf. figur 5.3.
Særligt er beskæftigelsen i brancherne
infor-
mation og kommunikation, bygge og anlæg
samt
erhvervsservice
vokset, med stigninger på over 10
pct. i forhold til udgangen af 2019. Beskæftigelsen i landbruget er omvendt omtrent faldet tilbage til
niveauet før coronakrisen, mens beskæftigelsen inden for
kultur, fritid og anden service
ligger 3,8 pct.
højere på trods af, at den i perioder under corona har været reduceret med mere end 10 pct.
Figur 5.2
Lønmodtagerbeskæftigelsen er fladet ud
1.000 personer (forskel til december 2019)
200
150
100
50
0
-50
-100
2019
2020
2021
Privat sektor
2022
I alt
Offentlig sektor
200
150
100
50
0
-50
-100
Figur 5.3
Bredt funderet stigning i beskæftigelsen indtil
nu
Pct. i forhold til december 2019
0
5
10
15
-5
Information og kommunikation
Bygge og anlæg
Erhvervsservice
Ejendomshandel og udlejning
Industri mv.
Offentlig adm. mv.
Finansiering og forsikring
Handel og transport mv.
Kultur, fritid og anden service
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Privat sektor
Offentlig sektor
I alt
-5
0
5
10
15
Pct. i forhold til december 2019
Anm.: I figurerne dækker
offentlig sektor
over offentlig forvaltning og service, mens
privat sektor
dækker over virksom-
heder og organisationer. I figur 5.3 omfatter
industri mv.
industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.
Offentlig adm. mv.
omfatter offentlig administration, undervisning og sundhed. Figuren viser tal fra december
2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den kraftige vækst i beskæftigelsen er dog bremset lidt op og en tilbagegang ventes hen over de
kommende kvartaler. Den svagere udvikling i økonomien som helhed ventes således også at vise sig
på arbejdsmarkedet – det gennemslag kommer dog ofte med nogle kvartalers forsinkelse,
jf. kapitel
2.
Beskæftigelsen i det konjunkturfølsomme byggeri har fx været faldende siden september 2022, og
en række andre indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet er begyndt at pege nedad.
Efter en historisk stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft til Danmark i størstedelen af 2021 og
2022 er der de seneste måneder kommet tydeligt færre,
jf. figur 5.4.
Tilstrømningen af udenlandsk
arbejdskraft udviser en klar sammenhæng med konjunkturudsvingene i Danmark og bidrager til at
dæmpe disse udsving,
jf. afsnit 2.5.
På trods af de fordrevne fra Ukraine, der kom i beskæftigelse i
2022, var tilstrømningen i slutningen af året faldet til et niveau under gennemsnittet for perioden fra
2013 til 2019, som dog også var en periode med opsving og ekspansion på arbejdsmarkedet.
102
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0105.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.4
Siden starten af 2022 er tilstrømningen af udenlandske beskæftigede faldet
1.000 personer
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Gennemsnit 2013-2019
1.000 personer
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit af månedsændringen i antallet af udlændinge med lønindkomst i Danmark.
Tallene i 2022 er opjusteret på baggrund af det sædvanlige efterregistreringsmønster. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen er endvidere forværret det seneste år. Både i indu-
stri og byggeri er det nu hovedparten af virksomhederne, der forventer fald i beskæftigelsen de kom-
mende tre måneder,
jf. figur 5.5.
Generelt er der især i byggeriet en relativt tæt sammenhæng mellem
forventninger og faktisk udvikling,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2022.
De mere negative mel-
dinger kommer efter en længere periode, hvor forventningerne til beskæftigelsen har været historisk
høje – og hvor beskæftigelsen er steget meget. Også forventningerne inden for serviceerhverv er for-
værret betydeligt, men her forventer hovedparten af virksomhederne fortsat stigende beskæftigelse.
Figur 5.5
I industrien og byggeriet forventer
virksomhederne fald i beskæftigelsen
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Industri
Bygge og anlæg
Service
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
Figur 5.6
Flere virksomheder går konkurs, og det koster
på beskæftigelsen
Virksomheder
500
400
300
200
100
0
2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Konkurser i virksomheder med beskæftigede
2023
Job
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Job tabt i konkurser (tremåneders glidende gennemsnit)
Anm.: Begge serier i figur 5.6 er sæsonkorrigerede. Der er foretaget en egen sæsonkorrektion af
job tabt i konkurser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
103
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0106.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigelse er steget betydeligt de seneste måneder,
jf.
figur 5.6.
Det har resulteret i mellem 1.200 til 1.500 tabte job pr. måned de seneste måneder, hvilket
er betydeligt højere end gennemsnittet før pandemien og markant højere end de seneste par år. Stig-
ningen i konkurser skal dog også til dels ses i lyset af udløbet af de hjælpeordninger, der holdt hån-
den under mange virksomheder under coronapandemien, og som i en periode holdt antallet af kon-
kurser på et unormalt lavt niveau.
Efterspørgslen på arbejdskraft er således faldet betydeligt set over det seneste halve år, og omkring
nytår steg antallet af varslede afskedigelser til det højeste niveau siden sommeren 2020 og lå over
niveauet fra perioden før pandemien,
jf. afsnit 2.1.
Aftagende pres på arbejdsmarkedet
Det seneste år er manglen på arbejdskraft aftaget,
jf. figur 5.7.
Særligt er meldingerne om mangel på
arbejdskraft blevet mindre hyppige i industrien og byggeriet, men de seneste måneder gælder det
også serviceerhvervene. De hidtil udbredte meldinger om mangel på arbejdskraft skal i høj grad ses i
lyset af den høje vækst i efterspørgslen, der kom oven på coronapandemien. De afspejler dog for-
mentlig også midlertidige forskydninger, som følge af at arbejdskraft hurtigt skulle bevæge sig fra
nogle brancher til andre, fx til sundhedsrelaterede jobs fra andre services og tilbage igen.
Meldingerne om mangel på arbejdskraft var højest i løbet af foråret 2022 på tværs af brancher, hvor
mellem 40 og 50 pct. af virksomhederne (beskæftigelsesvægtet) angav, at mangel på arbejdskraft var
en produktionshæmmende faktor. Inden for industrien var dette faldet til 17 pct. af virksomhederne i
1. kvartal 2023, og i byggeriet og serviceerhvervene var det i februar 2023 faldet til henholdsvis 25 og
33 pct. Manglen på arbejdskraft ligger dog fortsat højt i historisk perspektiv.
Figur 5.7
Faldende grad af mangel på arbejdskraft…
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Industri
Byggeri
Serviceerhverv
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
Figur 5.8
… og færre ledige stillinger
1.000 stillinger
75
60
45
30
15
0
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Antal stillinger
Antal nyopslåede stillinger
1.000 stillinger
75
60
45
30
15
0
Anm.: I figur 5.7 vises den beskæftigelsesvægtede andel af virksomhederne, der melder, at mangel af arbejdskraft udgør
en produktionsbegrænsning. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger.
104
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0107.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Antallet af ledige og nyopslåede stillinger har tilsvarende haft en faldende tendens det seneste år,
jf.
figur 5.8,
men ligger fortsat på et forhøjet niveau. Det tyder ligeledes på, at presset på arbejdsmarke-
det er aftagende. Der er dog endnu høj efterspørgsel på arbejdskraft, og det ventes at begrænse fal-
det i beskæftigelsen den kommende tid.
Der er mange indikatorer for pres på arbejdsmarkedet på både udbuds- og efterspørgselssiden, men
de kan i sagens natur pege i forskellige retninger. I boks 5.1 er det – som supplement til Finansmini-
steriets beregninger af beskæftigelses- og ledighedsgab – forsøgt at sammenveje et udvalg af ar-
bejdsmarkedsindikatorer til et samlet indeks for pres på arbejdsmarkedet. Ligesom indikatorerne
ovenfor peger indekset på, at presset på arbejdsmarkedet er på vej ned efter at have været højt i hi-
storisk perspektiv. Særligt er det indikatorerne fra erhvervslivet, der har trukket ned de seneste måne-
der.
Presset på arbejdsmarkedet har skubbet arbejdstiden op
Den gennemsnitlige arbejdstid har taget en del af tilpasningen til det høje pres på arbejdsmarkedet de
seneste år. I 2022 var den gennemsnitlige arbejdstid i den private sektor 0,6 pct. højere end i 2019,
jf.
figur 5.9.
Det kan ses som en reaktion på den seneste tids mangel på arbejdskraft. Når det for mange
virksomheder ikke har været muligt at ansætte i det ønskede omfang, har de i stedet kunnet øge ar-
bejdstiden for allerede ansatte med henblik på at imødekomme den høje efterspørgsel.
Figur 5.9
Arbejdstiden er steget med beskæftigelsen
Timer pr. privat beskæftiget
380
370
360
350
340
330
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Timer pr. privat beskæftiget
380
370
360
350
340
330
Figur 5.10
Rekordhøj arbejdsindsats og beskæftigelse
Indeks (2012=100)
120
115
110
105
100
95
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Præsterede timer, privat
Privat beskæftigelse
Indeks (2012=100)
120
115
110
105
100
95
Anm.: Tal er ekskl. orlovspersoner. Arbejdsindsatsen er den samlede mængde præsterede timer i økonomien og lig
beskæftigelsen ganget med den gennemsnitlige arbejdstid.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I de kommende år ventes konjunkturafdæmpningen i tråd med et normalt konjunkturmønster at lægge
et nedadgående pres på den gennemsnitlige arbejdstid,
jf. også afsnit 2.5.
Loven om, at store bede-
dag gøres til almindelig arbejdsdag skønnes derimod isoleret set at bidrage til en stigning i den gen-
nemsnitlige arbejdstid på ca. 0,3 pct.-point i 2024. Dermed bliver et underliggende fald i den gennem-
snitlige arbejdstid vendt til en lille stigning næste år.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
105
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0108.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.1
Sammenvejet indikator for pres på arbejdsmarkedet peger ned i slutningen af 2022
Der findes mange indikatorer for pres på arbejdsmarkedet, og det kan være vanskeligt at få et samlet overblik. I et
forsøg på at danne et mere sammenhængende billede er der her opstillet en indikator for pres på arbejdsmarkedet
ved at sammenveje en række indikatorer. Indekset kan bruges som et værktøj til at danne et overblik over den fælles
variation i en række arbejdsmarkedsvariable. Det er opgjort ved brug af en såkaldt principalkomponentanalyse til at
reducere udsving i mange variable til en række faktorer, der fanger mest muligt af den fælles variation. Den første af
disse faktorer, den der fanger den største grad af samvariation, tolkes i denne sammenhæng som værende en indi-
kator for det samlede pres på arbejdsmarkedet.
1
Denne faktor udregnes ved at tillægge de enkelte arbejdsmarkeds-
variable forskellige vægte,
jf. figur a.
Indeksets værdier skal læses som den samlede afvigelse fra det historiske gen-
nemsnit, hvor positive værdier indikerer et forhøjet pres, mens negative indikerer, at der er ledige ressourcer.
Indekset svinger i høj grad i takt med konjunkturerne,
jf. figur b.
Særligt har presset siden 1998 været lavt i de tidlige
2000’er, efter finanskrisen og under coronakrisen. Omvendt har presset været særlig højt i årene op til finanskrisen
og de seneste år. Generelt peger bidraget fra de forskellige indikatorer i samme retning, men det er ikke altid tilfæl-
det, og til tider kan nogle dele af arbejdsmarkedet også pege mod en højere grad af pres end andre – eksempelvis i
det seneste år, hvor erhvervslivsindikatorerne har trukket indekset særligt op. De seneste kvartaler er presset be-
gyndt at aftage, særligt som følge af mindre bidrag fra erhvervslivsindikatorerne.
Figur a
Bidrag til indikator fra
arbejdsmarkedsindikatorer
Vægtning
-0,5 -0,3 -0,2 0,0 0,2
Nominel lønvækst, fremstilling
Nominel lønvækst, service
Nominel lønvækst, byggeri
Forv. beskæftigelse (aktuel)
Forv. beskæftigelse (3 mdr.)
Mangel på arbejdskraft, industri
Mangel på arbejdskraft, byggeri
Nettoledighedspct.
Nettoledige
BVT-vækst pr. beskæftiget
Erhvervsfrekvens
Erhvervsopholdstilladelser
Beskæftigelse
Beskæftigelsesfrekvens
Figur b
Sammenvejet indikator for pres på
arbejdsmarkedet
0,3
0,5
Standardafvigelse
8
Standardafvigelse
8
4
4
0
0
-4
0,3
0,5
-8
-4
-0,5 -0,3 -0,2 0,0 0,2
Vægtning
Arbejdskraft og produktivitet
Ledighedsforhold
Erhvervsliv
Lønninger
-8
1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Lønninger
Erhvervsliv
Ledighedsforhold
Arbejdskraft og produktivitet
Indeks
Anm.: I figur b er skraverede områder perioder med positivt og stigende outputgab. Beskæftigelsen er normalt en
smule forsinket i forhold til output. Indikatoren for pres på arbejdsmarkedet er beregnet ved principal-
komponentanalyse. Den første komponent er brugt til indekset. De enkelte variable er gjort stationære og
normaliseret. Enkelte variable er gjort stationære ved hjælp af et CF-båndpasfilter (se Christiano & Fitzgerald
(2003): ”The Band Pass Filter”,
International Economic Review,
2003, vol. 44 (2), s. 435-465). Dette filter er
kalibreret med en antagelse om, at konjunkturudsving kan vare mellem 1 og 10 år.
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond og egne beregninger.
1
En lignende tolkning anvendes i fx ECB (2019), ”Indicators of labour market conditions in the euro area”,
Economic
Bulletin, Issue 8/2019.
106
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0109.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Set over de sidste årtier har arbejdstiden generelt udvist en faldende tendens, herunder som følge af
fald i den aftalte arbejdstid, og fordi flere personer i grupper med lav arbejdstid er kommet i beskæfti-
gelse, fx studerende, pensionister og fleksjobbere mv. Mens beskæftigelsen de seneste årtier er vok-
set kraftigt, er den samlede arbejdsindsats således ikke vokset i samme grad,
jf. figur 5.10.
Kapacitetspresset på arbejdsmarkedet dæmpes de kommende år
Presset på arbejdsmarkedet ventes at blive dæmpet hen over de kommende år. Som følge af det for-
ventede fald i beskæftigelsen de kommende to år ventes beskæftigelsesgabet således at aftage fra
omtrent 3,3 pct. i 2022 til 1,8 pct. i 2023,
jf. figur 5.11.
Figur 5.11
Aftagende beskæftigelsesgab de kommende år
Pct. af strukturel beskæftigelse
6
4
2
0
-2
-4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Beskæftigelsesgab
Beskæftigelsesvækst (h. akse)
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Beskæftigelsesgabet angiver forskellen mellem den faktiske og den skønnede strukturelle beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I modsætning til udviklingen i årene fra 2013 til og med 2022 ventes den strukturelle beskæftigelse
kun at stige i et begrænset omfang i 2023 og 2024. Det skal blandt andet ses i lyset af, at den næste
regulering af efterløns- og folkepensionsalderen først ventes at ske i 2030. Samtidig er det lagt til
grund, at de fordrevne fra Ukraine gradvist vil vende hjem igen i 2024, når særloven, under hvilken de
er tildelt midlertidig opholdstilladelse, ophører. Det er en del af baggrunden for den forholdsvis lang-
somme nedbringelse af beskæftigelsesgabet i prognosen.
Vendingen på arbejdsmarkedet ventes ikke at blive lige så brat som efter finanskrisen, hvilket skal
ses i lyset af, at dansk økonomi i dag ikke er præget af de samme sårbarheder som dengang. Under
finanskrisen blev byggeriet overophedet, en boligboble brast, og der var et betydeligt behov for
gældsnedbringelse hos husholdningerne efter krisen. I en periode op til krisen var lønkonkurrenceev-
nen endvidere blevet svækket betydeligt. I dag er dansk økonomi ikke præget af store sårbarheder,
og husholdningerne er velkonsoliderede, blandt andet netop på grund af lavt forbrug efter finanskri-
sen,
jf. afsnit 3.1.
Der ventes derfor en blidere afmatning på linje med den tilbage i de tidligere
2000’ere, hvor dansk økonomi også gradvist bevægede sig fra en højkonjunktur til en mere neutral
konjunktursituation.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
107
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0110.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
De svækkede udsigter ventes at afspejle sig i beskæftigelses- og erhvervsfrekvenserne. Arbejdsmar-
kedsdeltagelsen er generelt steget betydeligt i år men skønnes at falde en smule tilbage de kom-
mende år,
jf. figur 5.12.
Stigningen i erhvervsfrekvensen – der er andelen af befolkningen i den ar-
bejdsdygtige alder, som er i arbejdsstyrken – har i høj grad været drevet af, at mange grupper, der
normalt ikke har høj tilknytning til arbejdsmarkedet, er kommet ind, herunder i høj grad personer med
ikke-vestlig baggrund,
jf. boks 5.2.
Den stigende erhvervsfrekvens har bidraget til, at arbejdsstyrken
er vokset til rekordhøje niveauer,
jf. figur 5.13,
hvilket har understøttet den kraftige beskæftigelses-
vækst.
Figur 5.12
Beskæftigelses- og erhvervsfrekvenserne er
steget betydeligt…
Pct. af befolkning i erhvervsaktiv alder
90
90
Figur 5.13
… og det har medvirket til en stor stigning i
arbejdsstyrken
1.000 personer
3.300
1.000 personer
3.300
85
85
3.200
3.200
80
80
3.100
3.100
75
75
3.000
3.000
70
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Beskæftigelsesfrekvens
Erhvervsfrekvens
70
2.900
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
2.900
Anm.: Beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser er henholdsvis målt som den samlede beskæftigelse og arbejdsstyrke inkl.
grænsegængere og orlovspersoner i forhold til befolkningen mellem 15 år og folkepensionsalderen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I takt med den forventede vending på arbejdsmarkedet skønnes erhvervs- og beskæftigelsesfrekven-
serne at falde. Konjunkturudsvingene i erhvervsfrekvensen skyldes blandt andet, at en del af de be-
skæftigede forlader arbejdsmarkedet under en nedgang, fx hvis de er studerende eller trækker sig
permanent tilbage.
Der kommer også mindre udenlandsk arbejdskraft til Danmark, når beskæftigelsen falder, hvilket
dæmper behovet for at afskedige medarbejdere eller neddrosle ansættelser af nye medarbejdere,
jf.
afsnit 2.5.
Da de pågældende i så fald også forlader befolkningen, er denne tendens med til at
dæmpe konjunkturudsving i erhvervsfrekvensen.
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0111.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.2
Opsvinget har forbedret arbejdsmarkedsdeltagelsen betydeligt – særligt for ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere
Der er trådt mange ind på arbejdsmarkedet i løbet af de seneste år med opsving. Det har særligt været tilfældet for
ikke-vestlige indvandrere og i endnu højere grad deres efterkommere, der i stor grad indtrådte i arbejdsstyrken i
2021.
Der har gennem en lang årrække været et gab i arbejdsmarkedsdeltagelsen for personer med dansk herkomst og
personer med anden herkomst. Tilbage i 2015 var erhvervsfrekvensen for personer med dansk oprindelse 74,9 pct.,
hvor den var 67,6 pct. og 53,7 pct. for indvandrere med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund,
jf. figur a.
Un-
der fremgangen i økonomien siden da er disse gab dog indsnævret betydeligt. Således er erhvervsfrekvenserne
steget mere for alle typer af indvandrere og efterkommere end for personer med dansk oprindelse. Særligt er det
tilfældet for personer med ikke-vestlig baggrund, hvor erhvervsfrekvensen er steget med 3 pct.-point for indvandrere
og med hele 6,8 pct.-point for efterkommere alene i perioden fra 2019 til 2021. Givet den fortsatte fremgang på ar-
bejdsmarkedet gennem 2022 er det sandsynligt, at udviklingen er blevet forstærket yderligere.
Den betydelige forbedring skal formentlig tilskrives en blanding af konjunktur og politik. Den stærke konjunkturudvik-
ling og udbredte mangel på arbejdskraft har bidraget til, at mange personer med mindre tilknytning til arbejdsmarke-
det har været efterspurgt i produktionen. Derudover er der lavet en række politiske tiltag, der har været målrettet
disse grupper. Dette omfatter blandt andet et loft over kontanthjælpen, et styrket krav til løbende arbejde med 225-
timersreglen, styrket fokus på den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og indførelsen af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Integrationen på arbejdsmarkedet synes altså styrket betydeligt de seneste år,
jf. også kapitel 2.
Figur a
Over de seneste år er gabet i
arbejdsmarkedsdeltagelsen indsnævret
betydeligt
Pct.
100
80
60
40
20
0
Ind-
Efter-
Ind-
Efter-
Dansk
vandrere kommere vandrere kommere oprindelse
Ikke-vestlige
Niveau i 2015
Vestlige
Niveau i 2019
Niveau i 2021
Pct.
100
80
60
40
20
0
Figur b
Stor stigning i erhvervsfrekvensen for
personer med ikke-vestlig baggrund
Pct.-point (ændring siden 2019)
10
8
6
4
2
0
Ind-
vandrere
Efter-
kommere
Pct.-point (ændring siden 2019)
10
8
6
4
2
0
Ind-
vandrere
Efter-
Dansk
kommere oprindelse
Vestlige
Ikke-vestlige
Anm.: Boksen baserer sig på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, og opgørelsen er således ikke helt konsistent
med figur 5.12, der viser tal fra nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
109
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0112.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.2 Ledighed
Oven på coronapandemien faldt ledigheden kraftigt gennem 2021 til niveauer, der ikke er set siden
2008. Siden starten af 2022 har ledigheden stabiliseret sig. I de kommende år ventes en stigende le-
dighed som følge af konjunkturafdæmpningen i dansk økonomi.
Samlet set skønnes det, at bruttoledigheden vil stige til godt 93.000 fuldtidspersoner i år og godt
97.000 næste år fra 75.600 i 2022,
jf. figur 5.14.
Ledigheden i 2024 vil dog fortsat ligge lidt under ni-
veauet før pandemien, så selvom mange personer vil blive berørt af den stigende ledighed, vurderes
ledigheden som helhed ikke at blive ekstraordinært høj. Ledighedsprocenten ventes at stige fra 2,3
pct. i 2022 til 2,9 pct. i 2023 og 3,0 pct. i 2024.
2
Figur 5.14
Bruttoledigheden er faldet kraftigt, men den ventes at stige de kommende år
1.000 fuldtidspersoner
200
1.000 fuldtidspersoner
200
150
150
100
100
50
50
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
0
Anm.: Stiplede linjer angiver skønnede årsniveauer for bruttoledigheden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fortsat meget få ledige
Den lave ledighed har afspejlet sig i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere,
jf. figur 5.15.
Således var antallet af dagpengemodtagere i januar på omtrent 65.000 fuldtidspersoner, hvilket er
cirka 20.000 lavere end i udgangen af 2019 og hele 65.000 lavere, end da det lå højest under pande-
mien i maj 2020. Tilsvarende er antallet er jobparate kontanthjælpsmodtagere ekskl. modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-modtagere) faldet til godt 6.700
fuldtidspersoner, hvilket er 8.200 lavere end ved udgangen af 2019.
Hen over forårs- og sommermånederne i 2022 betød tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine, at ledig-
heden steg på ny efter 14 måneder i træk med fald. De fordrevne fra Ukraine blev umiddelbart regi-
streret som jobparate og indgik derfor i bruttoledighedsopgørelsen. Det indebar, at antallet af ledige,
der modtog SHO, steg kraftigt fra godt 3.000 til 10.000, hvilket trak den samlede ledighed op,
jf. figur
2
Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og Danmarks
Statistik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et lavere niveau.
110
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0113.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.16.
Hen over sensommeren og efteråret er tendensen dog vendt, og der er igen kommet færre
SHO-modtagere. Det skal ses i lyset af, at flere af de fordrevne fra Ukraine er kommet i beskæfti-
gelse. Således var 57 pct. af de fordrevne fra Ukraine, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, i be-
skæftigelse i januar.
3
Figur 5.15
Lav ledighed for både dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere
1.000 fuldtidsledige
200
1.000 fuldtidsledige
200
Figur 5.16
Ledigheden er blevet trukket ekstraordinært op
af fordrevne fra Ukraine
1.000 fuldtidsledige SHO-modtagere
20
20
150
150
15
15
100
100
10
10
50
50
5
5
0
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Arbejdsmarkedsparate SHO-ydelsesmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere ekskl. SHO
Dagpengemodtagere
0
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
0
Anm.: For månederne oktober 2022-januar 2023 er antallet af arbejdsmarkedsparate SHO-modtagere beregnet på
baggrund af Jobindsats’ opgørelse over fuldtidsledige SHO-modtagere samt fuldtidsaktiverede SHO-modtagere
med løntilskud.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
Ledigheden er faldet på tværs af aldersgrupper og køn,
jf. figur 5.17 og figur 5.18.
Det er særligt de
yngre og ældre aldersgrupper, der har nydt godt af fremgangen, idet ledigheden er faldet mest i deres
aldersgrupper. Samtidig er mænds ledighed faldet en smule mere end kvinders. Generelt er det dog
de 25-34-årige, der har de højeste ledighedsprocenter. Historisk har arbejdsmarkedstilknytningen
også været mest konjunkturfølsom for mænd samt de yngste og de ældste lønmodtagere,
jf. kapitel
2.
3
Jf.
Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine,
Jobindsats, 26. februar 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
111
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0114.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.17
Ledighed er faldet på tværs af alder og køn…
Pct.
8
Pct.
8
Figur 5.18
… og mest for de lidt yngre og de ældste
Pct.-point
1
Pct.-point
1
6
6
0
0
4
4
-1
-1
2
2
-2
-2
0
0
-3
-3
Mænd
I alt
16-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
Kvinder
Mænd
Kvinder
16-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
4. kvartal 2022
4. kvartal 2019
Anm.: Baseret på den registerbaserede bruttoledighedsopgørelse. Figur 5.18 viser ændringen i ledighedsprocent fra 4.
kvartal 2019 til 4. kvartal 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ledighedsgabet ventes betydeligt indsnævret over de kommende år
Den ventede afdæmpning på arbejdsmarkedet vil også afspejle sig i, at ledighedsgabet – forskellen
mellem den faktiske og strukturelle ledighed – ventes at blive indsnævret de kommende år. Ledig-
hedsgabet skønnes at have været -1,4 pct. af den strukturelle ledighed i 2022, og ledigheden vurde-
res ikke at have været så langt under det strukturelle niveau siden 2008. I takt med den ventede ven-
ding på arbejdsmarkedet forventes det, at ledighedsgabet indsnævres til -0,8 pct. i 2023 og -0,6 pct. i
2024. På trods af vendingen ventes det altså fortsat, at der i 2024 vil være et negativt ledighedsgab.
Figur 5.19
Ledighedsgabet ventes indsnævret i de kommende år
Pct. af strukturel ledighed
2
1
0
-1
-2
-3
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Pct. af strukturel ledighed
2
1
0
-1
-2
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
60+
60+
I alt
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0115.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Markant bedre overensstemmelse mellem arbejdsudbud og -efterspørgsel
Det kraftige opsving i økonomien de seneste år har medført betydelig mangel på arbejdskraft. Det
kan tydeligt ses i antallet af ledige stillinger, der er steget til meget høje niveauer – og til en grad, hvor
der undervejs har været tæt på lige så mange ledige stillinger som ledige,
jf. figur 5.20.
Således var
der 92 ledige stillinger pr. 100 ledige i marts 2022. Hvis alle ledige stillinger i denne måned var blevet
besat af ledige, så havde der kun været 5.400 ledige tilbage i Danmark. Det er naturligvis en forsim-
plet betragtning, da der altid vil være en vis grad af mismatch mellem de stillinger, der slås op, og de
ledige. Det kan være geografisk, fx hvis en stilling er i Nordjylland, mens den ledige er på Fyn, men
også fagligt, hvis der fx søges sygeplejersker, men de ledige er håndværkere.
Antallet af stillinger pr. ledig er siden marts faldet gradvist, selvom niveauet i januar fortsat var højt.
Også Beveridge-kurven, der viser sammenhængen mellem antallet af ledige stillinger og ledigheds-
procenten, tyder på bedre overensstemmelse mellem udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft,
jf.
figur 5.21.
Figur 5.20
Der har været mange ledige stillinger i forhold
til antallet af ledige siden 2021
Stillinger pr. 100 ledige
100
80
60
40
20
0
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Stillinger pr. 100 ledige
100
80
60
40
20
0
Figur 5.21
Beveridge-kurven tæt på normalisering
Ledighed i pct. af arbejdsstyrken
7
6
5
4
3
2
0,5
2019
2012
Ledighed i pct. af arbejdsstyrken
7
6
5
4
Februar 2023
Marts 2022
3
2
1
1,5
2
Ledige stillinger i pct. af arbejdsstyrken
2012-2019
2020-2023
2,5
Anm.: Antallet af ledige stillinger er sæsonkorrigeret ved egen sæsonkorrektion, mens ledigheden er Danmarks
Statistiks sæsonkorrigerede tal i seneste måned på baggrund af ledighedsindikatoren.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
Da antallet af ledige stillinger var højest i marts 2022, var det især som følge af højere efterspørgsel
fra brancher relateret til sundhed, serviceerhverv samt byggeriet,
jf. figur 5.22.
Dermed var jobsøg-
ningsvilkårene særligt forbedret for ledige, der havde kvalifikationer, som matchede stillinger i disse
brancher. Relativt til 2019 var der dog flere ubesatte job i alle brancher. Siden marts 2022 har faldet i
antallet af ledige stillinger været bredt funderet i erhvervene. Særligt er antallet faldet inden for hotel,
restauration, rengøring samt salg, indkøb og markedsføring. Antallet af ubesatte job relateret til sund-
hed er også faldet betydeligt.
På tværs af kommuner har der generelt også været mange ledige stillinger pr. ledig. Særligt har det
dog været tilfældet i Syd- og Vestjylland, hvor der gennem 2022 i gennemsnit har været flere ledige
stillinger end ledige i en stor andel af kommunerne. Det kan indikere en vis grad af geografisk mis-
match. Generelt har ledige i hele landet dog haft gunstige jobsøgningsmuligheder, hvilket også har
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
113
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0116.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
afspejlet sig i en ledighed, der har været faldende på tværs af alle landets kommuner set i forhold til
2019.
Figur 5.22
Nogle erhverv har haft betydeligt større
stigning i beskæftigelsen end andre
1.000 stillinger
6
4
2
0
-2
1.000 stillinger
6
4
2
0
-2
Figur 5.23
Mismatch mellem arbejdsudbud og -efter-
spørgsel var særlig stort i Syd- og Vestjylland
Sundhed mv.
Hotel og restauration
mv.
Pædagogisk arbejde
mv.
Salg, indkøb og
markedsføring
Industriel produktion
Ledelse
Bygge og anlæg
Transport mv.
Marts 2022 ift. 2019-gns.
Rengøring mv.
Februar 2023 ift. 2019-gns.
Anm.: I figur 5.23 vises 2022-gennemsnittet for ledige stillinger pr. ledig for hver kommune.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
5.3 Løn
Den aktuelle situation med høj beskæftigelse, lav ledighed og ekstraordinært høj inflation lægger et
opadgående pres på lønningerne på det private arbejdsmarked. Det afspejles også i prognosen for
de kommende års lønudvikling, hvor lønstigningerne forventes at ligge på 4,5 pct. i 2023 og 5,3 pct. i
2024,
jf. figur 5.24.
De forventede lønstigninger er dermed betydeligt højere end den gennemsnitlige
årsvækst på knap 3 pct. siden 2000. Set i forhold til den seneste tids meget kraftige forbrugerprisstig-
ninger har lønningerne hidtil udviklet sig forholdsvis afdæmpet, hvilket har medført en markant tilba-
gegang i reallønnen i 2022.
De høje lønstigninger i prognoseårene forventes sammen med en aftagende forbrugerprisinflation at
bidrage til, at det meste af reallønstabet bliver indhentet i prognoseperioden. Aftagende aktivitet i øko-
nomien og stigende ledighed vil dog i sig selv have en afdæmpende effekt på lønudviklingen.
114
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
Øvrige
Elever
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0117.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.24
Forventning om betydeligt højere lønstigningstakter i 2023 og 2024
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
KonjunkturStatistik
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Årsstigningstakt på DA-området ekskl. genetillæg fra DA’s StrukturStatistik frem til 2021. For 2022 er
årsstigningstakten beregnet som et gennemsnit af kvartalsvise årsstigningstakter ekskl. genetillæg ifølge DA’s
KonjunkturStatistik.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Lønudviklingen i prognoseårene 2023 og 2024 afhænger blandt andet af resultaterne fra de igangvæ-
rende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (OK23). Der er indtil videre indgået
forlig på langt størstedelen af DA/FH-området, herunder de to gennembrudsforlig på minimallønsom-
rådet og normallønsområdet, som sætter rammen for alle øvrige aftaler. De foreløbige resultater tyder
på betydelige lønstigninger i den toårige overenskomstperiode,
jf. boks 5.3.
Det endelige resultat af
forhandlingerne udestår dog fortsat.
I det omfang lønstigningerne giver anledning til anden-runde-effekter, hvor lønstigninger fører til yder-
ligere prisstigninger, indebærer lønudviklingen en risiko for, at perioden med forhøjet inflation forlæn-
ges. Prognosen i
Økonomisk Redegørelse, marts 2023
forudsætter, at der ikke er en skadelig pris-
løn-spiral under opsejling, men det vil fortsat udgøre en risiko. En pris-løn-spiral indebærer, at pris- og
lønstigninger bliver gensidigt forstærkende som følge af skred i inflationsforventningerne. Den sene-
ste tid har der været tegn på, at inflationen er på vej ned. Desuden er inflationsforventninger i euro-
området fortsat velforankrede,
jf. kapitel 3.
Det vurderes derfor, at de markante lønstigninger i over-
enskomstperioden skal ses som en engangsreaktion, der vil medføre en gradvis genopretning af real-
lønnen og ikke som udtryk for en forventning fra arbejdsmarkedets parter om en vedvarende høj infla-
tion. Dertil kommer en mere generel forventning om et aftagende kapacitetspres i økonomien i den
kommende tid, hvilket i sig selv vil have en afdæmpende virkning på pris- og lønudviklingen. Bliver
lønstigningerne i den næste overenskomstperiode dog tilsvarende høje, indebærer det imidlertid en
stor risiko for, at pris- og lønudviklingen bliver gensidigt forstærkende, og at inflationen vil bide sig fast
i længere tid.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
115
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0118.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.3
Overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (OK2023)
I foråret 2023 fornyes overenskomsterne på DA/FH-området. Overenskomstfornyelserne omfatter direkte omkring
600.000 lønmodtagere, men vil også få stor betydning for lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked, herunder for
de offentlige lønninger, som følger den private lønudvikling gennem reguleringsordningen. De foreløbige aftaler
dækker en toårig overenskomstperiode, som går fra 1. marts 2023 til 28. februar 2025. Resultaterne indtil videre ser
ud til potentielt at give anledning til de største lønstigninger på det danske arbejdsmarked siden 1980’erne og vil
sandsynligvis medføre, at nedgangen i lønmodtagernes realløn stort set indhentes i overenskomstperioden.
Minimallønsområdet dækker omtrent 60 pct. af DA/FH-området og omfatter blandt andet industriens overenskom-
ster. I disse overenskomster er angivet en mindstebetalingssats, mens resten af lønnen forhandles lokalt på den
enkelte virksomhed.
På normallønsområdet, som dækker omkring 20 pct. af DA/FH-området og blandt andet omfatter transportområdet,
er lønnen derimod i højere grad fastsat centralt i overenskomsten. Der kan dog være resultatløn i de enkelte virk-
somheder.
De resterende ca. 20 pct. af medarbejderne på DA/FH-området er ansat på overenskomster, som ikke indeholder
en mindstelønsats eller en centralt aftalt lønsats.
Hovedpunkter i de foreløbige aftaler på minimallønsområdet
Mindstebetalingssatsen stiger med 4,5 kr. pr. år til 136 kr. pr time i 2024. Det svarer i sig selv til en lønstigning
på godt 6 pct. i overenskomstperioden til lønmodtagere, der modtager den sats. Tillæg for overarbejde mv.
stiger med 3,5 pct. i 2023 og 3,0 pct. i 2024. Øvrige genebetalinger stiger med 4,5 pct. i 2023 og 3,5 pct. i
2024.
Arbejdsgivers pensionsbidrag ændres pr. 1. juli 2023 fra 8 pct. til 10 pct., mens medarbejderbidraget ændres
fra 4 pct. til 2 pct. Den samlede pensionsindbetaling er fortsat på 12 pct.
Fritvalgsbidraget stiger med 2 pct.-point pr. 1. marts 2024, hvor det kommer til at udgøre 9 pct. af den feriebe-
rettigede løn. Medarbejderen kan selv vælge, om bidraget skal udbetales som højere løn, eller om bidraget
skal udmøntes i form af fx ekstra feriefridage, pensionsindbetaling mv.
Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
Tillidsrepræsentanter får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater
hjem ved de lokale forhandlinger.
På
normallønsområdet
er det aftalt, at normallønssatsen forhøjes med 6 kr. i 2023 og 5,75 kr. i 2024. Derudover
indeholder aftalerne omtrent de samme elementer som forligene på minimallønsområdet, herunder stigningerne i
arbejdsgivers pensionsbidrag samt fritvalgsbidraget.
Kilde: Forlig om Industriens Overenskomst mellem DI og CO-industri og Fællesoverenskomsten mellem DI og 3F
Transport.
116
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0119.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Kombinationen af meget høj forbrugerprisinflation og en relativt afdæmpet lønudvikling medførte en
markant nedgang i reallønnen på 3,8 pct. i 2022. I 2023 ventes en svagt stigende realløn, mens mere
afdæmpede prisstigninger sammen med højere lønstigninger i 2024 betyder, at reallønnen stiger med
2,4 pct.,
jf. figur 5.25.
Dermed forventes størstedelen af reallønstabet at blive indhentet i løbet af
prognoseperioden. Set over hele overenskomstperioden, som fortsætter ind i begyndelsen af 2025,
ventes en fuld genopretning af lønmodtagernes købekraft. På længere sigt må der ventes en stigende
realløn, da den langsigtede udvikling overvejende følger produktiviteten, som er stigende over tid. I
perioden siden 2000 er reallønnen i gennemsnit vokset med godt 1 pct. om året.
Figur 5.25
Størstedelen af reallønstabet forventes indhentet i prognoseperioden
Indeks (2000=100)
140
130
120
110
100
90
80
70
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Niveau
2020
2022
2024
Årlig vækst (h. akse)
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Reallønnen i 2000-2021 beregnes på baggrund af lønudviklingen ekskl. genetillæg ifølge DA’s StrukturStatistik
og forbrugerprisindekset. For reallønen i 2022 er anvendt et gennemsnit af de kvartalsvise årsstigningstakter
ekskl. genetillæg fra DA’s KonjunkturStatistik.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
De største lønstigninger har siden 2015 fundet sted inden for
bygge og anlæg,
som generelt er den
mest konjunkturfølsomme af de tre hovedbrancher, der også omfatter
fremstilling
og
service, jf. figur
5.26.
Det kommer fx til udtryk ved, at virksomhederne i byggeriet også har haft de største rekrutte-
ringsudfordringer i omtrent den samme periode,
jf. kapitel 5.1.
I 4. kvartal 2022 faldt lønstigningstak-
ten i byggeriet dog til 3,9 pct., hvilket er det laveste niveau siden 2. kvartal 2021 og kun en smule hø-
jere end lønstigningstakten inden for fremstilling, som var 3,7 pct. i 4. kvartal 2022. For lønmodtagere
ansat i servicevirksomheder var lønstigningstakten 3,5 pct. i 4. kvartal.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
117
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0120.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.26
Mindre forskel i lønudviklingen på tværs af hovedbrancher i 4. kvartal 2022
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
2005
2006
2007
I alt
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Service
2021
2022
Fremstilling
Bygge og anlæg
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Lønstigningstakter ekskl. genetillæg.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
Virksomhedernes mangel på arbejdskraft har generelt været aftagende på tværs af hovedbrancher
gennem 2022, om end den fortsat ligger på et højt niveau. Et aftagende pres på arbejdsmarkedet kan
medvirke til at lægge en dæmper på den lokale løndannelse i prognoseårene.
At lønudviklingen overordnet følger presset på arbejdsmarkedet kommer også til udtryk ved en histo-
risk tæt sammenhæng mellem lønstigningstakten og ledighedsgabet,
jf. figur 5.27.
Det ses tydeligt, at
når ledighedsgabet er negativt – dvs. når den faktiske ledighed er lavere end den strukturelle ledig-
hed – ligger lønstigningstakten typisk forholdsvis højt og omvendt. Udviklingen på arbejdsmarkedet
forventes at medføre en indsnævring af ledighedsgabet i 2023 og 2024. Det er en udvikling, som nor-
malt hænger sammen med aftagende lønstigninger, hvilket dog ikke vurderes at blive tilfældet i 2023
og 2024, hvor lønudviklingen i stedet ventes at tiltage betydeligt. Når den normale sammenhæng ikke
gør sig gældende i prognoseperioden, skal det helt overvejende ses i lyset af, at det er forbrugerpris-
stigningerne og genopretningen af reallønnen snarere end situationen på arbejdsmarkedet, som bli-
ver den drivende kraft for lønudviklingen i de kommende år.
118
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0121.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.27
Normalt tæt sammenhæng mellem udviklingen i løn og ledighedsgab
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Nominel løn
Ledighedsgab (h. akse)
Pct. af arbejdsstyrken
3
2
1
0
-1
-2
-3
Anm.: Ledighedsgabet måler forskellen på den faktiske ledighed og den strukturelle ledighed. Lønstigningstakter ekskl.
genetillæg ifølge DA’s StrukturStatistik.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Lønkvoten i den private sektor påvirkes af ekstraordinære forhold
Bevægelser i lønkvoten – defineret som lønsummen som andel af BVT i den private sektor – følger
normalt konjunkturerne. En højkonjunktur vil ofte være forbundet med et opadgående lønpres og der-
med en stigende lønkvote, mens en lavkonjunktur på den anden side typisk medfører et fald i lønkvo-
ten. Til trods for markant vækst og stor efterspørgselsfremgang i økonomien i 2021 og 2022 i forbin-
delse med genopretningen efter coronapandemien, ramte lønkvoten for den samlede private sektor et
historisk lavt niveau i 2022,
jf. figur 5.28.
Denne udvikling skal dog i høj grad ses i lyset af, at flere er-
hverv, herunder særligt søtransport og energiforsyning, har realiseret usædvanligt store overskud i
den samme periode. Ses der bort fra netop de to brancher ved beregningen af lønkvoten fås et mere
normalt billede med en svagt stigende lønkvote i 2021 og 2022, som er bedre i overensstemmelse
med konjunktursituationen,
jf. figur 5.28.
Et opadgående lønpres og en mere afdæmpet udvikling i den økonomiske aktivitet ventes at trække
lønkvoten for den samlede private sektor op i både 2023 og 2024, mens lønkvoten fraregnet søtrans-
port og energiforsyning omvendt ventes at falde. Sidstnævnte skal især ses i sammenhæng med, at
både fragtrater og energipriser er faldet markant tilbage i andet halvår af 2022.
Industriens lønkvote har fulgt en kraftigt nedadgående tendens i de seneste årtier og er faldet fra et
niveau omkring 65 pct. i midten af 2000’erne til ca. 45 pct. i 2022,
jf. figur 5.29.
Den faldende tendens
i industriens lønkvote kan blandt andet kædes sammen med en stigende eksport af varer produceret
af danske virksomheder på udenlandske fabrikker, og som dermed aldrig krydser Danmarks grænse.
Denne type vareeksport bidrager til dansk BVT, mens aflønningen af blandt andet de udenlandske
produktionsmedarbejdere omvendt ikke medregnes i lønsummen for danske lønmodtagere. Udviklin-
gen er derfor med til at presse industriens lønkvote ned.
4
Derudover ses en tendens til, at værditil-
væksten i særligt industrien i stigende grad koncentreres hos store virksomheder med isoleret set
4
Se fx Danmarks Nationalbank (2019): ”Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne”.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
119
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0122.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
høje avancer og lave lønkvoter,
jf. kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Det påvirker lige-
ledes lønkvoten negativt. Flere ting peger derfor i retning af, at sammenhængen mellem økonomiens
løndannelse og produktivitet over tid er blevet mindre tydelig.
Figur 5.28
Lavt niveau for lønkvoten i den private sektor
skyldes overvejende udviklingen i enkelte
brancher
Pct.
75
70
65
60
55
50
45
40
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Lønkvote
Lønkvote uden søtransport
Lønkvote uden søtransport og forsyning
Pct.
75
70
65
60
55
50
45
40
Figur 5.29
Industriens lønkvote reduceres som følge af
handel uden for Danmarks grænser
Pct.
75
70
65
60
55
50
45
40
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Lønkvote i industrien
Ekskl. eksport i udlandet
Pct.
75
70
65
60
55
50
45
40
Anm.: Lønkvoten er lønsummen i forhold til nominelt BVT, hvor der korrigeres for, at selvstændige bidrager til
bruttoværditilvæksten, men ikke aflønnes af lønsummen. For mere om opgørelsen af eksport som aldrig krydser
grænsen se Danmarks Statistik (2018): ”Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet”.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlige lønninger
De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo set over en længere periode,
jf. figur 5.30.
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årseffekten på de of-
fentlige lønninger af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv. samt skøn for udmøntning af
reguleringsordningen. Budgetvirkningen er dermed afhængig af udmøntningstidspunktet for en given
lønstigning. Det betyder, at en lønstigning, der fx udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en
vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det efterfølgende år.
120
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0123.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.30
Lønudvikling i den offentlige og private sektor
Indeks (2005=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
2005
2006
2007
2008
Privat
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Stat
Kommuner og regioner
Indeks (2005=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De gældende offentlige overenskomster (OK21) dækker perioden fra 1. april 2021 til 31. marts 2024.
Budgetvirkningen på det samlede offentlige område beregnes med afsæt i de aftalte lønstigninger i
OK21-forliget. I foråret 2024 skal der forhandles nye overenskomster på de offentlige områder, hvilket
indebærer, at skønnet for budgetvirkningen i 2024 alene er baseret på beregningstekniske forudsæt-
ninger. Skønnet for budgetvirkningen af den offentlige lønudvikling er således ikke et udtryk for ram-
merne for de offentlige lønstigninger i den kommende OK-periode.
Budgetvirkningen er opgjort til 1,9 pct. i 2022 og skønnes at udgøre 2,4 pct. i 2023. I 2024 er budget-
virkningen beregningsteknisk opgjort til 4,1 pct.,
jf. tabel 5.1.
Tabel 5.1
Offentlige lønstigninger
2022
Stigning i pct.
Timefortjeneste ekskl. genetillæg (offentlige sektor)
Budgetvirkning (offentlig sektor)
Satsreguleringsprocent
2,4
1,9
1,2
-
2,4
2,7
-
4,1
3,3
2023
2024
Anm.: For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks
Statistiks implicitte lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for
udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på overenskomstmæssigt
aftalte lønstigninger i OK21 inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skønnet for
den private lønstigningstakt. For 2024 er budgetvirkningen baseret på beregningstekniske forudsætninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
121
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0124.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0125.png
6. Udenrigshandel
6.1 Eksport
Eksporten steg markant i 2022 på trods af store pris- og rentestigninger hos størstedelen af Dan-
marks handelspartnere. Fremgangen i eksporten på 7,9 pct. for 2022 som helhed skal ses i lyset af
en høj vækst i eksporten ved udgangen af 2021,
jf. figur 6.1.
Således lå eksporten i 4. kvartal 2022
blot 4,4 pct. over eksporten i samme periode året før.
Der var vækst i både vare- og tjenesteeksporten i 2022. Tjenesteeksporten voksede med 11,5 pct.,
hvilket var drevet af en genopretning efter et stort fald i forbindelse med pandemien. Tjenesteekspor-
ten indbefatter blandt andet turisme, lufttransport samt bygge- og anlægstjenester, som er brancher,
hvor eksporten har været stærkt begrænset af de globale smittebegrænsende nedlukninger. Derud-
over indbefatter tjenesteeksporten også eksporten af søtransportydelser, som nominelt har været høj
i 2022 grundet høje søfragtrater. Væksten i tjenesteeksporten afspejlede hovedsageligt en fremgang
fra 4. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022, og tjenesteeksporten faldt med 5,1 pct. i 4. kvartal 2022. Vareek-
sporten voksede med 5,4 pct. i 2022.
Væksten i eksporten ventes at være mere afdæmpet i 2023 og 2024, hvor den skønnes at blive 3,2
pct. og 3,3 pct.,
jf. figur 6.2.
Det afspejler blandt andet, at væksten ikke i samme grad som i 2021 og
2022 vil blive trukket op af genopretning efter pandemien. Derudover presser de globale stramninger
af pengepolitikken i stadig højere grad den internationale efterspørgsel. Genåbningen af Tyra-feltet i
Nordsøen vil til gengæld trække vareeksporten op i 2024. Vareeksporten ventes at vokse med hen-
holdsvis 3,6 pct. og 4 pct. i år og næste år, og tjenesteeksporten med 2,8 pct. og 2,2 pct.
Figur 6.1
Væksten i dansk eksport bremsede op i 2022
Pct.
12
Pct.
12
Figur 6.2
Afdæmpet vækst i eksporten de næste to år
Vækstbidrag, pct.-point
12
Pct.
12
6
6
6
6
0
0
0
0
-6
-6
-6
-6
-12
2020
Kvartalsvækst
2021
2022
Vækst ift. 4. kvartal 2019
-12
-12
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Vareeksport
Tjenesteeksport
-12
Eksport (h. akse)
Anm.: Vækstrater er baseret på kædede værdier i 2010-priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
123
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0126.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Forudsætningerne for eksport forværres af inflation og stram pengepolitik
Væksten i dansk eksport var i 2022 understøttet af høj importvækst hos Danmarks handelspartnere,
og eksportmarkedet voksede med 7,1 pct.,
jf. figur 6.3.
Fremgangen i den internationale økonomi var
understøttet af genopretning efter nedlukninger og forbrugsbegrænsninger som følge af coronapan-
demien. Den høje eksportmarkedsvækst afspejlede især en høj importvækst i EU-landene, heraf
navnlig Tyskland. Derudover voksede importen i de andre nordiske lande samt USA også markant.
Det handelsvægtede BNP voksede i 2022 med 3 pct., hvilket i høj grad var drevet af vækst i EU-lan-
dene ekskl. nordiske lande,
jf. figur 6.4.
De højere renter og den fortsat høje inflation vil svække husholdningernes forbrugsmuligheder og
virksomhedernes investeringer på tværs af lande, og der skønnes derfor en markant afdæmpning af
de danske eksportvirksomhederes forudsætninger i 2023. Det handelsvægtede BNP skønnes at
vokse med 1,1 pct., og eksportmarkedsvæksten skønnes til 2,3 pct. i 2023. Husholdningernes høje
opsparinger og stramme arbejdsmarkeder i flere store økonomier kan agere stødpude, og der skøn-
nes derved ikke en decideret tilbagegang i den internationale økonomi. Derudover bidrager genåbnin-
gen af den kinesiske økonomi efter ophævelsen af den omfattende nul-covid-politik med over en fjer-
dedel af den ventede vækst i handelsvægtet BNP.
Væksten i det handelsvægtede BNP og eksportmarkedsvæksten skønnes at stige lidt i 2024 til hen-
holdsvis 1,8 pct. og 3,0 pct., hvilket afspejler en forventning om gradvist aftagende inflationsrater og
forbedring af realindkomsterne. Især ventes højere aktivitet i de andre EU-lande at bidrage positivt til
væksten i 2024.
Figur 6.3
Vækstudsigterne hos Danmarks handels-
partnere er afdæmpede i 2023 og 2024
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Handelsvægtet BNP
Eksportmarkedsvækst
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Figur 6.4
Høj importvækst i EU og Norden trak
eksportmarkedsvæksten op i 2022
Pct.
8
6
4
2
0
-2
2022
2023
2024
2022
2023
2024
Handelsvægtet BNP
Nordiske lande
Storbritannien
Kina
Pct.
8
6
4
2
0
-2
Eksportmarkedsvækst
EU ekskl. nordiske lande
USA
Andre lande
Anm.: Handelsvægtet BNP-vækst er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste
samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport. Eksportmarkedsvæksten er opgjort som et
vægtet gennemsnit af vareimporten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes andel
af dansk industrivareeeksport.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD Economic Outlook november 2022, IMF World Economic Outlook Update januar
2023 og egne beregninger.
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0127.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Den høje efterspørgsel på varer koblet med pandemirelaterede logistiske udfordringer har siden pan-
demiens udbrud præget international varehandel og hævede priserne på søfragt til meget høje ni-
veauer. Presset på de globale forsyningskæder er dog faldet betydeligt, siden det toppede ved ud-
gangen af 2021, og priserne på søtragt er faldet,
jf. kapitel 7.
Et lavere pres på forsyningskæderne og
mindskning af flaskehalse i 2023 vil betyde, at danske virksomheder både har nemmere ved at skaffe
nødvendige mellemprodukter fra udlandet og levere deres produkter til udlandet.
Generelt er risikobilledet blevet mere balanceret siden efteråret 2022. Det lykkedes de europæiske
lande at fylde deres gaslagre til vinteren 2022-2023, energipriserne er faldet og risikoen for yderligere
pres på de globale forsyningskæder er mindsket efter Kina har opgivet nultolerance-politikken over for
covid-19,
jf. kapitel 1.
Risikobilledet er dog stadig farvet af flere faktorer som krigen i Ukraine og forsy-
ningsusikkerheden, som kan medføre energiprisstigninger i vinteren 2023-2024. Et større tilbageslag
end forventet blandt Danmarks største handelspartnere vil potentielt kunne betyde lavere internatio-
nal efterspørgsel på danske varer og tjenester og dermed afføde en svagere udvikling i eksporten,
end der er lagt til grund i prognosen.
Samtidig er dansk vareeksport relativt modstandsdygtig over for konjunkturudsvingninger, da en stor
del af eksporten udgøres af varer som medicin, fødevarer og vindmøller, der kun i mindre grad påvir-
kes af udsving i økonomien.
1
Dette var en væsentlig faktor bag, at dansk eksport klarede sig relativt
godt og vandt betydelige markedsandele under pandemien. Det lægges til grund, at dette fortsat vil
støtte den danske vareeksport, som skønnes at vokse relativt meget på trods af de forværrede ud-
landsforudsætninger.
Faldende søfragtrater tyngede eksportindtægterne ved udgangen af 2022
Den nominelle eksport af både varer og tjenester steg kraftigt i 2022. Eksporten af søtransportydelser
har siden udgangen af 2021 trukket den danske tjenesteeksport op på høje niveauer, hvilket hoved-
saligt afspejlede høje søfragtrater. Den nominelle eksport af tjenester steg i 2022 med 48,9 pct.,
hvoraf mere end to tredjedele kan tilskrives eksport af søtransportydelser,
jf. figur 6.5.
Blandt de øv-
rige former for eksport af tjenester bidrog især turismen, hvor indtægterne mere end fordobledes i for-
hold til 2021. Eksporten af turisme har været stærkt begrænset af både danske og udenlandske re-
striktioner under pandemien, som mestendels var ophævede i 2022.
Eksporten af tjenester faldt i 4. kvartal 2022 med 12,1 pct., hvilket hovedsaligt var trukket af et dyk på
omtrent en femtedel i eksporten af søtransportydelser. Dette skal ses i lyset af udviklingen i prisen på
søfragt, som faldt igennem 2022. En yderligere tilbagegang i den danske tjenesteeksport som følge af
de faldende søfragtrater må forventes i de første kvartaler af 2023.
Vareeksporten steg på årsbasis 17,0 pct. i forhold til 2021, hvoraf en fjerdel af væksten kan tilskrives
større indtægter fra varer, der ikke krydser grænsen,
jf. figur 6.6.
Blandt vareeksport, der krydser den
danske grænse, bidrog industrivarer, og herunder især medicinaleksporten, mest til væksten. Indtæg-
terne fra eksport af medicinalprodukter, der krydser grænsen voksede 11,5 pct. i 2022. Derudover
vurderes medicinaleksport at udgøre en betydelig del af eksporten af varer, der ikke krydser græn-
sen, og bidrog således med en væsentlig del af væksten i eksporten af varer i 2022.
1
Se fx kapitel 6 i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
125
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0128.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.5
Tjenesteeksporten faldt fra et højt niveau i 4.
kvartal 2022
Vækstbidrag, pct.-point
100
80
60
40
20
0
-20
-40
2020
Søtransport
Turisme
Andre tjenester
2021
Pct. ift. 2019
100
80
60
40
20
0
-20
-40
2022
Luft- og anden transport
Bygge og anlæg
Nominel eksport (h. akse)
Figur 6.6
Varer, der ikke krydser grænsen, trak
vareeksporten op i 2022
Vækstbidrag, pct.-point
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Industri- og råvarer eksl. medicin
Kemikalier og kemiske produkter
Vareeksport (h. akse)
Pct. ift. 2019
50
40
30
20
10
0
-10
-20
2020
2021
Varer, der ikke krydser grænsen
Fødevarer mm.
2022
Anm.: Dansk vareeksport i figur 6.6 er vist ekskl. skibe, fly og brændsler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Indtægter fra turisme oversteg niveauet før pandemien i 2022
Dansk eksport af turisme mere end fordobledes i 2022 i forhold til 2021 og kom derved over niveauet
før pandemien efter at have været stærkt underdrejet af de globale rejserestriktioner,
jf. figur 6.7.
Genopretningen af turismeeksporten kan også ses på antallet af udlændinges overnatninger, som lå
mere end 15 pct. over gennemsnittet fra 2015 til 2019 i 2022,
jf. figur 6.8.
Figur 6.7
Dansk turismeeksport overgik niveauet før
pandemien i 2022
Pct. ift. 2015-2019
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
2020
Forretningsrejser
2021
Ferierejser
2022
Rejseindtægter
Pct. ift. 2015-2019
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Figur 6.8
Flere udlændinge overnatter i Danmark end før
pandemien
Pct. ift. 2015-2019
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
2020
Hoteller
Camping
I alt
2021
Feriehuse
Vandrerhjem
Pct. ift. 2015-2019
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
2022
Feriecentre
Lystbådehavne
Anm.: I figur 6.7 vises indtjeningen fra turisme i forhold til samme kvartal i 2015-2019. I figur 6.8 vises udviklingen i
antallet af overnatninger fra andre nationaliteter end dansk i forhold til gennemsnittet i 2015-2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
126
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0129.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Stigningen i overnatninger i forhold til 2021 kommer især fra feriehuse og hoteller, og antallet af ud-
lændinges overnatninger i danske feriehuse var 18,1 pct. over gennemsnittet i 2015-2019.
Flere industrivirksomheder melder om svagere indgang af eksportordrer
Væksten i dansk vareeksport skønnes at aftage i 2023. Det afspejles i industrivirksomhedernes aktu-
elle vurdering af deres eksportordreindgang, som er markant forværret siden starten af 2021.
I 1. kvartal 2022 meldte 40 pct. af industrivirksomhederne om forbedret eksportordreindgang, hvilket
er den højeste andel siden statistikkens start i 2005. Til gengæld meldte blot 11 pct. af virksomhe-
derne om en forbedret eksportordreindgang i 4. kvartal 2022, hvilket er den laveste andel siden 2009.
Sideløbende er andelen af virksomheder, der melder om forringet eksportordreindgang, steget med
13 pct.-point fra 1. kvartal til 4. kvartal i 2022. Det resulterede sammenlagt i det laveste nettotal for
eksportordreindgangen ved udgangen af 2022 ud over finanskrisen og pandemiens indtog i 2020,
jf.
figur 6.9.
Figur 6.9
Industrivirksomhedernes faktiske og forventede eksportordreindgang faldt i 2022
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Faktisk (aktuelt kvartal)
Forventet (følgende kvartal)
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
Anm.: Nettotallet er forskellen på andelen, der melder om henholdsvis forringet og forbedret eksportordreindgang.
Kilde: Danmarks Statistik.
Værst står det til i træ- og papirindustrien samt fremstillingsvirksomheder, der laver elektrisk udstyr.
For begge industrier gælder det, at over halvdelen af virksomhederne i seneste undersøgelse meldte
om forringet eksportordreindgang, hvilket er en markant forværring i forhold til starten af 2022. Til
gengæld meldte kun 8 pct. af kemiske industrivirksomheder og 1 pct. af medicinalvirksomhederne om
forringet eksportordreindgang, hvilket taler for, at medicinalindustrien fortsat vil være en vækstmotor
for dansk vareeksport i 2023.
En stadig større del af danske eksport krydser ikke landets grænser
Eksport af
varer, der ikke krydser grænsen,
omfatter varer fra danske virksomheder, som bliver solgt
til udlandet, uden at varen passerer den danske grænse. Danmarks eksport uden for landets grænser
er vokset fra omtrent 10 pct. af vareeksporten i 2010-2013 til i udgangen af 2022 at stå for mere end
19 pct. af indtægterne fra dansk vareeksport,
jf. figur 6.10.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
127
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0130.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Væksten i indtægterne fra vareeksport, der ikke krydser grænsen, har været trukket af øgede indtæg-
ter fra USA i de seneste år. Indtægterne fra eksport af varer, der ikke krydser grænsen, er vokset
med henholdsvis 11,8 pct. og 26,6 pct. i 2021 og 2022, hvoraf eksport til USA har stået for langt stør-
stedelen af væksten,
jf. figur 6.11.
Varer, der ikke krydser grænsen, udgjorde i 2022 mere end halv-
delen af dansk vareeksport til USA, hvilket er en markant større andel end i den generelle vareek-
sport, hvor det udgjorde 16,6 pct.
Figur 6.10
Andelen af vareeksport, der ikke krydser
grænsen, er steget
Pct. af vareeksport
25
20
15
10
5
0
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Merchanting
Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning
Varer der ikke krydser grænsen
2022
Pct. af vareeksport
25
20
15
10
5
0
Figur 6.11
Væksten i varer, der ikke krydser grænsen, i
2021-2022 afspejlede øget salg til USA
Vækst, pct.
30
20
10
0
-10
-20
2017
2018
2019
2020
2021
Varer, der ikke krydser grænsen
USA (h. akse)
Resten af verden (h. akse)
2022
Vækstbidrag, pct.-point
30
20
10
0
-10
-20
Anm.: I figur 6.10 udelades kategorien
Øvrige,
og underkomponenterne summer derfor ikke til
varer der ikke krydser
grænsen.
I figur 6.11 vises væksten i eksport af varer, der ikke krydser den danske grænse, og bidraget til væksten
fra eksport til henholdsvis USA og resten af verden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Eksport uden for landets grænser opdeles primært i varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning (proces-
sing)
og varer solgt videre uden videre forarbejdning (merchanting). Merchanting er udbredt blandt
multinationale virksomheder og kan eksempelvis forekomme, hvis en dansk virksomhed køber en
vare af et udenlandsk datterselskab for derefter at sælge varen videre til en udenlandsk virksomhed.
Varen vil i dette tilfælde kunne sendes direkte fra datterselskabet til kunden uden at krydse den dan-
ske grænse.
Når danske selskaber lader virksomheder stå for forarbejdningen af råvarer, som de selv leverer (og
ejer), betegnes det som
varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning.
Det kan for eksempel forekomme,
hvis en dansk virksomhed i stedet for at købe varen fra sit udenlandske datterselskab, som de ville
gøre i forbindelse med merchanting, køber råvarer fra en anden udenlandsk virksomhed, leverer dem
til datterselskabet, som udfører en forarbejdning af råvaren, hvor moderselskabet derefter kan sælge
varen til udlandet, uden at den krydser den danske grænse.
2
2
Se Danmarks Statistik (2022): ”Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere” for en nærmere beskri-
velse af danske eksport uden for landets grænser.
128
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0131.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
På trods af at disse varer ikke produceres på danske fabrikker, indgår en del af værditilvæksten i
dansk eksport og derved i det danske BNP, fordi danske virksomheders produktionsfaktorer, fx vi-
denskapital, er med til at skabe værdien. Stigningen i danske virksomheders produktion og salg uden
for landets grænser har øget industriens timeproduktivitet og reduceret lønsummens andel af værditil-
væksten, da de danske virksomheders overskud fra udlandet indgår i de danske tal for værditilvækst,
hvorimod de udenlandske ansattes timer ikke indgår i de danske timetal. Det komplicerer fortolknin-
gen af disse tal, da de ikke nødvendigvis afspejler en udvikling relateret til resten af den danske øko-
nomi.
Globaliseringen af vareproduktion har været en vækstmotor for mange lande, men den har også tilført
visse sårbarheder, som har været synlige de seneste tre år. Ved udbruddet af covid-19-pandemien
gik den internationale handel kraftigt tilbage, og de globale værdikæder var efterfølgende hårdt pres-
sede af, at husholdningernes forbrug blev skubbet mod varer, samt logistiske hindringer som følge af
de smittenedsættende restriktioner. Faldet i global varehandel var størst for industrier, der var relativt
mere afhængige af de globale værdikæder. De industrier, der var mest afhængige af de globale vær-
dikæder, var dog også de hurtigste til at genoprette niveauet.
3
Mens størstedelen af verden kunne reducere omfanget af smittedæmpende restriktioner, fortsatte
Kina i det meste af 2022 sin nul-covid-politik. Det ledte til nedlukninger af millionbyer som Shanghai,
Shenzhen og Ningbo, der har tre af verdens fem største havne. Ud over Kinas egen eksport har de
kinesiske nedlukninger dæmpet andre landes eksport, der er afhængige af kinesiske mellemproduk-
ter eller leverer produkter til kinesisk produktion og forbrug. Selvom den kinesiske nul-covid-politik
blev ophævet i slutningen af 2022, indebærer potentielle større smittebølger samt problemer fra det
kinesiske bolig- og finansmarked fortsat sårbarheder for resten af verden,
jf. kapitel 7.
Mens danske eksportvirksomheder kun i moderat grad er afhængige af kinesisk værdiskabelse, er de
i højere grad end gennemsnittet i EU rettede mod kinesisk efterspørgsel,
jf. boks 6.1.
Fremadrettet
taler det for, at genåbningen af den kinesiske økonomi i højere grad vil bidrage positivt til efterspørg-
sel efter danske varer og tjenester. Til gengæld eksponeres dansk eksport for de førnævnte aktuelle
sårbarheder i den kinesiske økonomi.
3
Se fx kapitel 4 af IMF World Economic Outlook, April 2022.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
129
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0132.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.1
Dansk eksport er i højere grad rettet mod kinesisk efterspørgsel end det gennemsnitlige EU-land
Danmark havde i 2018 blandt EU-landene den tredjestørste andel af sin eksport, som gik til Kina. Knap 7 pct. af
dansk eksport gik til Kina, hvilket i EU kun var overgået af Malta og Tyskland. Andelen af dansk værditilvækst, som
gik til endelig anvendelse i Kina, var 7,1 pct., hvilket var den sjettehøjeste andel blandt EU-landene. Der er dog ikke
en markant forskel på dansk eksport og nabolandene Tyskland og Sverige i denne henseende
jf. figur a.
Blandt de ti største eksportbrancher er det i særdeleshed transportindustrien, hvor en større del af omsætningen er
salg til Kina. Knap 13 pct. af eksporten af transport og oplagring gik i 2018 til Kina, og Kina stod for at aftage godt 12
pct. af den danske værditilvækst i udenlandsk endelig efterspørgsel,
jf. figur b.
Dette trækkes i høj grad af søtrans-
porten, hvoraf næsten 16 pct. af den danske værditilvækst i udenlandsk endelig efterspørgsel gik til det kinesiske
marked i 2018. Som det største eksportland i verden er det forventeligt, at kinesiske virksomheder har en stor efter-
spørgsel på transporttjenester. Herudover leverer dansk industri og landbrug de største andele af deres værditil-
vækst til kinesisk endelig efterspørgsel blandt eksportbrancherne på omkring 7 pct.
Dansk eksport er til gengæld i mindre grad afhængig af kinesisk værditilvækst, som udgør 1,5 pct. af dansk eksport,
hvilket ligger en smule under gennemsnittet blandt EU-landene på 1,7 pct. Andelen af dansk eksport, som eksporte-
res videre fra Kina, er 0,7 pct., hvilket også er moderat sammenlignet med resten af EU. Sammenlagt er dansk del-
tagelse i de globale værdikæder associeret med Kina på niveau med gennemsnittet blandt EU-landene på 2,2 pct.
Dansk eksport er dermed ikke mere udsat for problemer med forsyningskæderne i Kina end resten af EU.
Figur a
Mere af dansk eksport afsættes på det
kinesiske marked end gennemsnittet i EU
Kinesisk andel, pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
DNK EU
Eksport
DEU SWE USA NOR GBR FRA NLD
Kinesisk andel, pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur b
Især transportindustrien er afhængig af
kinesisk efterspørgsel
Andel til Kina, pct.
16
12
8
4
0
Andel til Kina, pct.
16
12
8
4
0
Transport og
oplagring
Engros- og
detailhandel
Andre
erhvervstjenester
Information og
kommunikation
Finans og forsikring
Fremstilling
Råstofindvinding
Indenlandsk værditilvækst i udenlandsk endelig efterspørgsel
Eksport
Dansk værditilvækst i udenlandsk endelig efterspørgsel
Anm.: Tallene er fra 2018.
Kilde: OECD TiVA (2021) og egne beregninger.
130
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
Offentlig adm. mm.
Skov- og landbrug
Restauration
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0133.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6.2 Import
Den danske økonomis samlede efterspørgsel voksede i 2022, hvilket afspejlede fremgang i eksporten
og investeringerne. Det smittede af på den del af tilgangen, der kom fra import af varer og tjenester,
som voksede med 3,8 pct.,
jf. figur 6.12.
Importen af tjenester trak især væksten og voksede med
13,7 pct. i 2022. En betydelig del af væksten i tjenesteimporten stammer fra én dansk virksomheds
køb af et patent i 2022. Derudover indeholder importen af tjenester blandt andet danskernes forbrug i
udlandet i forbindelse med turisme, hvor fremgangen skal ses på baggrund af et lavere udgangspunkt
som følge af pandemien og den relaterede lavere rejseaktivitet i 2021. Importen af varer bidrog nega-
tivt til væksten i import og faldt med 1,4 pct. i 2022. Vareimport indeholder blandt andet energi,
hvorpå importprisindekset steg med mere end 100 pct. i 2022 i forhold til året før.
Den samlede efterspørgsel og importvæksten forventes at udvikle sig svagt på grund af den høje in-
flation og de høje renter i 2023. Det skønnes, at importen på årsbasis vil falde med 1,2 pct. i 2023. En
stor del af faldet afspejler dog af, at tjenesteimporten var ekstraordinært høj ved udgangen af 2022 på
grund af købet af et patent, og importen skønnes omtrent at holde niveauet fra 2022, hvis man ser
bort fra patentkøbet.
I takt med at inflationspresset forventes at lette, skønnes både den samlede efterspørgsel og impor-
ten at stige i 2024. Importen skønnes at stige med 2,8 pct. i 2024, hvilket afspejler vækst i både vare-
og tjenesteimporten.
Figur 6.12
Lavere vækstrater i importen de kommende år
Vækstbidrag, pct.-point
15
10
5
0
-5
-10
-15
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Vareimport
Tjenesteimport
Turismeimport
Samlet import (h. akse)
Samlet efterspørgsel (h. akse)
Vækst, pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Anm.: Vækstrater er baseret på kædede 2010-priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Vareimporten faldt realt med 2,3 pct. i 2022. Den nominelle import af fødevarer og energi er steget
med henholdsvis 21,1 pct. og 82,9 pct., men det er i høj grad en effekt af de store prisstigninger. I
mængder har danskerne nedbragt forbruget af flere varegrupper, som er steget i pris,
jf. kapitel 3.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
131
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0134.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Blandt andet lå danske virksomheder og husholdningers forbrug af elektricitet, som indeholder en be-
tydelig importandel, konsekvent under 2021-niveauet i 2022,
jf. figur 6.13.
Også forbruget af hovedsa-
ligt importeret naturgas er blevet sænket og lå i februar mere end 40 pct. lavere end det gennemsnit-
lige forbrug i samme måned fra 2019 til 2021,
jf. figur 6.16.
Faldet i forbruget af energi skal ses i lyset
af en lavere efterspørgsel grundet høje priser og diverse foranstaltninger.
4
Det er også påvirket af, at
2022 var et af de varmeste år i nyere tid.
Figur 6.13
Danske husholdninger og virksomheder
nedbragte deres forbrug af elektricitet…
GW pr. dag
130
120
110
100
90
80
70
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
2023
2022
2021
GW pr. dag
130
120
110
100
90
80
70
Figur 6.14
… og naturgas i 2022
Pct. ift. 2019-2021
20
0
-20
-40
-60
-80
Pct. ift. 2019-2021
20
0
-20
-40
-60
-80
Jan
Jun
Feb
Jan
Nov
2022
Lagerbeholdning
Dec
Aug
Sep
2023
Forbrug
Anm.: Figur 6.13 viser månedlige gennemsnit for det daglige forbrug af elektricitet i Danmark i 2021 og 2022. Figur
6.14 viser forbruget og lagerbeholdningen af naturgas i Danmark i forhold til gennemsnittet i samme måned i
2019-2021.
Kilde: ENTSO-E, Danmarks Statistik og egne beregninger.
6.3 Betalingsbalance og bytteforhold
Danmark har gennem en længere årrække haft et stort overskud på betalingsbalancens løbende po-
ster. I 2022 var overskuddet ekstraordinært højt, hvor det nåede op på 13,2 pct. af BNP,
jf. figur 6.15.
Det skyldes især en stigning i overskuddet på tjenestehandlen, som udgjorde 7,4 pct. af BNP, hvilket
især afspejler en høj nominel eksport af søtransportydelser.
De høje fragtrater faldt dog gennem 2022, hvilket afspejledes i et brat fald i tjenestebalancen i de sid-
ste måneder af 2022. Det er navnlig derfor, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for-
ventes at vende tilbage til et niveau tættere på de foregående år i 2023 og 2024, hvor det skønnes at
blive henholdsvis 9,7 pct. og 9,2 pct. af BNP.
Se fx Energistyrelsen (2022):
Nødforsyningsplan for det danske gastransmissionssystem,
kapitel 2A for en liste af foranstaltninger,
der skal reducere gasforbruget i Danmark.
4
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
Feb
Mar
Maj
Okt
Apr
Jul
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0135.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.15
Betalingsbalanceoverskuddet skønnes at falde fra historisk højt niveau
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Varebalancen
Tjenestebalancen
Løn- og formueindkomst
Løbende overførsler
Løbende poster i alt
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En anden måde at anskue betalingsbalancen er som forskellen mellem bruttoopsparingen og de in-
denlandske investeringer. Ud fra dette perspektiv afspejler det høje betalingsbalanceoverskud, at op-
sparingen i dansk økonomi er højere end de samlede investeringer. Stigningen i betalingsbalancen i
2022 stammede fra øgede opsparingsoverskud for husholdningerne og de ikke-finansielle virksomhe-
der,
jf. figur 6.16.
De ikke-finansielle virksomheder udgjorde i 2022 mere end halvdelen af den danske
økonomis opsparingsoverskud, mens forskellen på husholdningernes opsparinger og investeringer
steg fra omtrent 0 pct. af BNP i 2021 til 2,4 pct. af BNP i 2022.
Figur 6.16
Stigningen i overskuddet på betalingsbalancen i 2022 afspejlede opsparingsoverskud hos de ikke-
finansielle virksomheder
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
-8
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Finansielle selskaber
Ikke-finansielle selskaber
Husholdninger
Offentlig sektor
Nettofordringserhvervelse
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
-8
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
133
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0136.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Det høje overskud på tjenestebalancen fra søtransport kunne indikere, at det høje opsparingsover-
skud fra de ikke-finansielle selskaber i 2022 i hvert fald i nogen grad var drevet af shippingselskaber
og deres høje indtægter i 2022. Husholdningernes øgede opsparingsoverskud afspejlede en stigning i
den disponible indkomst uden en tilsvarende stigning i husholdningernes forbrug og investeringer.
Opsparingsoverskuddet skønnes at falde i 2023 og 2024, hvilket især afspejler fald på de ikke-finan-
sielle selskabers opsparingsoverskud.
Udsigt til tilbagegang i bytteforholdet som følge af faldende søfragtrater
Bytteforholdene for varer og tjenester har udviklet sig meget forskelligt over de seneste to år. De sti-
gende priser på dansk tjenesteeksport trak igennem det meste af 2022 det danske bytteforhold op,
mens de stigende priser på vareimport trak ned. Mens de høje priser på vareimport stadig trækker
bytteforholdet ned, faldt prisniveauet for dansk tjenesteeksport med næsten 16 pct. i 4. kvartal 2022.
Udviklingen i prisen på tjenesteeksporten har i høj grad afspejlet udviklingen i prisen på søtransport,
som gennem 2022 er faldet fra et ekstraordinært højt niveau. Faldet i prisen på dansk tjenesteeksport
i 4. kvartal 2022 resulterede i et bytteforhold på niveau med gennemsnittet før corona-pandemien,
jf.
figur 6.17.
Figur 6.17
Bytteforholdet faldt i 4. kvartal 2022
Indeks (2010=100)
150
140
130
120
110
100
90
80
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Varer
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Bytteforhold
Tjenester
Indeks (2010=100)
150
140
130
120
110
100
90
80
Anm.: Bytteforhold er målt som den relative udvikling i eksport- og importdeflatorerne i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De faldende søfragtrater tyder på, at der i de kommende kvartaler vil komme yderligere fald i priserne
på dansk tjenesteeksport. Udviklingen i prisen på dansk tjenesteeksport har over de seneste år af-
spejlet udviklingen i søfragtraterne med omtrent et halvt års forsinkelse,
jf. figur 6.18.
Til gengæld lægges det til grund i prognosen, at energipriserne forbliver relativt høje. Dermed forven-
tes det danske bytteforhold at falde markant over de næste to år, hvilket også afspejles i skønnet for
betalingsbalancen. Påvirkningen af bytteforholdet på betalingsbalancen er allerede sket i mange eu-
ropæiske lande, der ikke som Danmark har haft ekstraordinære prisstigninger på deres eksport. Hvor
Danmark havde et højt overskud på betalingsbalancens løbende poster i 2022, har forværrede bytte-
forhold ledt til fald i de fleste EU-lande,
jf. boks 6.2.
De europæiske økonomier har som følge af de
134
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0137.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
høje energipriser fået et større handelsunderskud i forhold til eksportører af den dyre energi, herunder
fx Norge og Rusland.
Boks 6.2
Fald i varebalancen trak betalingsbalanceoverskuddet ned i det meste af EU i 2022
De europæiske lande var som helhed stærkt påvirkede af prisstigningerne på råvarer som konsekvens af Ruslands
invasion af Ukraine i 2022. Især gaspriserne steg ekstraordinært, og eftersom prisen på elektricitet sættes efter mar-
ginalprisen på produktionen, og europæisk produktion af elektricitet i stigende grad har baseret sig på naturgas frem
for fx kul, forplantede de høje naturgaspriser sig i elpriserne.
Effekten af energiprisændringer på et lands betalingsbalance afhænger blandt andet af, om landet er nettoimportør
eller -eksportør af energi. Danmark har været nettoimportør af energi siden 2017, og den danske betalingsbalance
påvirkes dermed negativt i relation til stigende energipriser. Frankrig, som ellers har været den største nettoekspor-
tør af elektricitet i Europa, oplevede i 2022 nedlukninger af størstedelen af landets atomkraftværker, og den franske
betalingsbalance blev derfor også trukket ned af de høje energipriser. Ud over effekten fra generelle ændringer i
energipriserne, kan betalingsbalancen også påvirkes af sammensætningen af energiformer, hvor fx Tyskland har
oplevet et stort fald i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på trods af status som nettoeksportør af
energi, blandt andet på grund af afhængighed af den relativt dyre naturgas.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP faldt i gennemsnit med 2,4 pct. i 2022 blandt EU-
landene. Dette var for mange af landene trukket af et fald i varebalancen, der kom, i takt med at råvarepriserne steg.
Litauen og Slovenien oplevede de største fald i betalingsbalanceoverskuddet på omkring 10 pct.-point med tilsva-
rende høje fald i varebalancen,
jf. figur a.
Danmark oplevede den største stigning i betalingsbalanceoverskuddet
blandt EU-landene på 3,8 pct.-point, hvilket var drevet af det store overskud på tjenestebalancen. Adskillige lande i
EU som Spanien, Portugal og Kroatien oplevede i 2022 store fald i varebalancen men relativt små fald i betalingsba-
lancen, hvilket skal ses i lyset af de genoprettede turismeindtægter i kølvandet på coronapandemien.
Figur a
EU-landenes betalingsbalancer var hårdt ramte af reducerede varebalancer i 2022
Pct.-point
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
DK EST LUX MAL AUT BUL ESP PRT HRV POL ROU NLD LVA SWE FRA GRC DEU ITA BEL FIN CZE HUN IRL LTU SVN
Ændring i betalingsbalance
Heraf varebalance
Pct.-point
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
Anm: Figuren viser ændringen i betalingsbalancen og varebalancen for 25 EU-lande i pct. af BNP (manglende data for
varebalancen for Cypern og Slovakiet) fra 2021 til 2022. For lande, hvor der ikke er data for alle måneder, er der
anvendt middelværdier for de tilgængelige måneder.
Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
135
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0138.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.18
Faldet i søfragtrater tyder på yderligere fald i prisen på dansk tjenesteeksport
Pct. ift. 2019
800
600
400
200
0
-200
Pct. ift. 2019
100
75
50
25
0
-25
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2019
Tjenesteeksportpriser (h. akse)
2020
SCFI (6 m. lag)
2021
Harpex (6 m. lag)
2022
2023
Baltic Dry (6 m. lag)
Anm.: SCFI, Harpex og Baltic Dry er indeks for priser på søfragtrater. De er vist med en forsinkelse på seks måneder i
figuren. Eksempelvis svarer værdien vist i 4. kvartal 2022 til prisen i 2. kvartal 2022. Tjenesteeksportpriser er
deflatoren for tjenesteeksport i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond og egne beregninger.
Det forværrede bytteforhold for varer i 2022 kom ikke udelukkende fra energiprisstigninger. Ifølge
Danmarks Statistiks prisindeks for
C33 Fremstillingsindustri ekskl. forarb. af kød og fisk samt ekskl.
fremst. af tobak, koks og raffinerede mineral olieprodukter,
der tilnærmelsesvist afspejler industrivare-
grupperne, steg priserne på dansk industrivareimport med 12,9 pct. i 2022, mens eksportpriserne
steg med bare 2,6 pct.,
jf. figur 6.19.
Det er forventeligt, at ændringer i energipriser har et relativt lavt gennemslag i dansk vareeksport, ef-
tersom dansk vareeksport kun i begrænset omfang er afhængig af energi og råvarer sammenlignet
med andre europæiske lande,
jf. kapitel 6 i Økonomisk Redegørelse, maj 2022.
Især den danske me-
dicinalindustri har en relativt lav energiintensitet. Priserne på dansk industrivareeksport steg således i
markant lavere grad end priserne på industrivareimport, hvilket afspejledes i det forværrede danske
varebytteforhold.
Deflateret med prisindekset for
C33 Fremstillingsindustri ekskl. forarb. af kød og fisk samt ekskl.
fremst. af tobak, koks og raffinerede mineral olieprodukter
steg industrivareeksporten i mængder med
11,8 pct. i 2022, mens industrivareimporten blot steg 3,3 pct.,
jf. figur 6.20.
Den danske eksport af in-
dustrivarer steg således markant i mængder i 2022, mens importen af industrivarer steg mere i pris.
136
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
2. kvt.
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0139.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.19
Industrivarer solgt i Danmark er steget mere i
pris end dansk industrivareeksport
Indeks (2019=100)
130
125
120
115
110
105
100
95
2019
2020
2021
2022
2023
Import
Hjemmemarked
Eksportmarked
Indeks (2019=100)
130
125
120
115
110
105
100
95
Figur 6.20
I mængder steg eksporten af industrivarer i
2022, mens importen faldt
Indeks (2019=100)
150
140
130
120
110
100
90
80
2019
2020
Eksport
2021
2022
Import
2023
Indeks (2019=100)
150
140
130
120
110
100
90
80
Anm.: Figur 6.19 viser udviklingen i prisindekset for varekategorien
C33 Fremstillingsindustri ekskl. forarb. af kød og fisk
samt ekskl. fremst. af tobak, koks og raffinerede mineral olieprodukter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
137
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0140.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0141.png
7. International økonomi og
finansielle markeder
7.1 International økonomi
Der var forholdsvis pæn fremgang i den internationale økonomi i 2022 blandt andet på grund af gen-
opretning efter nedlukninger og begrænsninger i forbruget som følge af coronapandemien. Højere
renter og den lavere købekraft hos forbrugerne som følge af den høje inflation svækker husholdnin-
gernes forbrugsmuligheder og virksomhedernes investeringer. Derfor forventes der forholdsvis svag
vækst i 2023, men husholdningernes opsparinger samt et stærkt udgangspunkt for arbejdsmarke-
derne er med til at forhindre et kraftigt tilbageslag. Samtidig medfører genåbningen af den kinesiske
økonomi efter omfattende nedlukninger på grund af pandemien et positivt vækstbidrag til den interna-
tionale økonomi, hvorimod udviklingen i USA og Europa vil være svag. I 2024 forventes højere vækst
i takt med, at inflationen gradvist aftager og realindkomsterne igen begynder at stige,
jf. figur 7.1.
Risikoen for et mere betydeligt tilbageslag i den internationale økonomi ser ud til at være mindsket i
de seneste måneder. Det skal blandt andet ses på baggrund af flere tegn på, at inflationen har top-
pet, samt faldet i energipriserne siden starten af efteråret 2022. Der er dog fortsat negative risikofak-
torer, som præger konjunkturbilledet. Især vil en mere sejlivet inflation end ventet, med yderligere ren-
testigninger til følge, kunne føre til en svagere udvikling i både 2023 og 2024.
Figur 7.1
Udsigt til svag vækst i den internationale økonomi i 2023
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Verden
2020
2022
2024
Handelsvægtet BNP
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Det handelsvægtede BNP er opgjort ved at sammenveje væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere
med deres andel af dansk eksport. De stiplede linjer angiver gennemsnittene for 2000-2020.
Kilde: Danmarks Statistik,
IMF World Economic Outlook update januar 2023, OECD Economic Outlook november 2022,
samt
egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
139
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0142.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Tegn på opbremsning i den internationale økonomi
Væksten i både euroområdet og USA var forholdsvis robust gennem 2022 på trods af høj inflation,
høje energipriser og stigning i renterne,
jf. figur 7.2 og figur 7.3.
Der har dog været begyndende tegn
på en afmatning, da erhvervstilliden, målt ved PMI-indekset, for fremstillingserhvervene i de seneste
måneder har været på et niveau, der normalt indebærer stagnerende aktivitet.
Figur 7.2
BNP-vækst og erhvervstillid i euroområdet
Pct. (k/k)
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2010
BNP-vækst
2013
2016
2019
2022
Services (h. akse)
Fremstilling (h. akse)
Indeks
80
70
60
50
40
30
20
10
Figur 7.3
BNP-vækst og erhvervstillid i USA
Pct. (k/k)
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2010
BNP-vækst
2013
2016
2019
2022
Services (h. akse)
Fremstilling (h. akse)
Indeks
80
70
60
50
40
30
20
10
Anm.: Figuren viser erhvervstilliden (PMI) i henholdvis fremstillingserhvervene og serviceerhvervene fra Markit for
Euroområdet og fra ISM for USA. Et PMI-indeks over 50 indikerer stigende aktivitet, mens et indeks-niveau
under 50 er forbundet med aftagende aktivitet. For bedre at illustrere den normale samvariation mellem BNP og
erhvervstilliden er skalaen på venstreaksen afkortet. Det betyder, at det store BNP-fald og den efterfølgende
genopretning i 2. og 3. kvartal 2020 under coronapandemien ikke kan aflæses på figuren. BNP-faldet i 2. kvartal
2020 udgjorde 8,5 pct. i USA og 11,5 pct i euroområdet, mens BNP-fremgangen i 3. kvartal 2020 udgjorde 7,9
pct. i USA og 12,4 pct. i euroområdet.
Kilde: Macrobond.
Erhvervstilliden i serviceerhvervene har dog været forholdsvis robust, hvilket afspejler, at privatforbru-
get i USA og euroområdet har udviklet sig bedre end forventet på trods af den høje inflation og stig-
ningen i renterne. Det skal ses på baggrund af høj opsparing under coronapandemien, som har bety-
det, at husholdningerne har haft en stødpude til at modgå effekten af lavere reale indkomster. Det er
dog stadig forventningen, at væksten i det private forbrug vil blive svagere. Det skal navnlig ses i lyset
af, at forbrugertilliden fortsat er på meget lave niveauer trods en lille fremgang i de seneste måneder,
jf. figur 7.4 og figur 7.5.
Den lave forbrugertillid skyldes især svagere forventninger til udviklingen i økonomien i de kommende
12 måneder. Samtidig giver husholdningerne i euroområdet udtryk for, at det aktuelt er et dårligt tids-
punkt at anskaffe varige forbrugsgoder. Det peger på, at husholdningernes forbrug bliver dæmpet af
højere renter og faldende realløn.
140
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0143.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.4
Forbrugertilliden i USA er fortsat meget lav
Indeks
120
110
100
90
80
70
60
50
40
1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
Indeks
120
110
100
90
80
70
60
50
40
Figur 7.5
Det samme er tilfældet i euroområdet
Indeks
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
-40
1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
Indeks
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
-40
Anm.: Den stiplede linje i begge figurer angiver gennemsnittet fra januar 1985-februar 2023. Forbrugertilliden i USA er
opgjort af University of Michigan, mens forbrugertilliden i euroområdet er opgjort af EU-Kommissionen (DG
ECFIN).
Kilde: Macrobond.
Udsigten til en svagere udvikling i det private forbrug kan også ses af udviklingen i husholdningernes
opsparingstilbøjelighed. Som andel af indkomsterne er husholdningernes løbende opsparing nu på et
lavt niveau i USA,
jf. figur 7.6.
Det betyder, at de amerikanske forbrugere fremover i højere grad må
lade forbruget følge udviklingen i indkomsterne.
Figur 7.6
Husholdningernes opsparingskvote er faldet og ligger lavt i USA
Pct. af bruttoindkomst
30
25
20
15
10
5
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
USA
Euroområdet
Pct. af bruttoindkomst
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: Niveauerne er ikke sammenlignelige på grund af metodeforskelle.
Kilde: Macrobond.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
141
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0144.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I euroområdet er opsparingstilbøjeligheden fortsat lidt over før-pandemi-niveauet, men set i lyset af at
inflationen har toppet senere i euroområdet samt faldende reale lønninger, er der også her udsigt til
en svag udvikling i det private forbrug. I både Tyskland og Frankrig var der i 4. kvartal 2022 tilbage-
gang i det private forbrug med fald på henholdsvis 1,0 pct. og 1,2 pct.
Effekten af højere renter og svagere købekraft er også tydelig på boligmarkederne i mange lande. Ef-
ter en kraftig fremgang under coronapandemien er der nu prisfald i de fleste lande. Det gælder ikke
mindst i Sverige, hvor huspriserne i februar lå knap 14 pct. under toppen fra marts 2022,
jf. figur 7.7.
Figur 7.7
Tilbagegang på boligmarkederne i mange lande
Indeks (2019=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
2019
DK
SWE
2020
NOR
2021
NLD
DEU
2022
GBR
2023
USA
Indeks (2019=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
Kilde: Macrobond.
Tilbagegangen på boligmarkederne påvirker husholdningernes formuer negativt, ligesom det også
reducerer husholdningernes lånemuligheder. Derved får det betydning for husholdningernes forbrug,
herunder køb af varige forbrugsgoder. Samtidig fører det til fald i boliginvesteringerne, både som
følge af en lavere byggeaktivitet og et fald i boligsalget, hvilket er tilfældet i Danmark,
jf. kapitel 3.
Inflationspresset er fortsat højt
Inflationen nåede i løbet af 2022 det højeste niveau siden 1980’erne i mange lande, men den er afta-
get i de seneste måneder, navnlig på baggrund af lavere priser på energi samt såkaldte basiseffekter.
Basiseffekterne skyldes, at prisstigningstakten opgøres i forhold til samme måned året før. Eftersom
prisniveauet i mange lande allerede havde fået et betydeligt løft i starten af 2022 betyder det, at pris-
stigningstakten aftager i starten af 2023, selvom prisniveauet fortsat er højt relativt til de foregående
år og i forhold til indkomsterne.
I USA nåede inflationen målt ved stigningen i deflatoren for det private forbrug 7 pct. i juni sidste år,
men er siden aftaget til 5,4 pct. januar på baggrund af lavere priser på energi og fødevarer,
jf. figur
7.8.
Kerneinflationen er også aftaget lidt til 4,7 pct. i januar, og der er udsigt til, at den vil aftage yderli-
gere. Det skyldes forventningen om svagere vækst i økonomien og stigende ledighed. Forventningen
om aftagende kerneinflation skal også ses i lyset af udviklingen i huslejerne. I 2021 steg huslejerne
markant som følge af fremgangen på boligmarkedet. Disse stigninger har en forsinket virkning på de-
flatoren for privatforbruget, og der er derfor aktuelt et betydeligt bidrag fra huslejer mv. til inflationen,
142
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0145.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
jf. figur 7.9.
Men stigningstakten i huslejerne er aftaget og sammen med udviklingen i boligpriserne
tyder det på, at bidraget til kerneinflationen herfra vil blive mindre.
Selvom inflationspresset målt ved kerneinflationen er aftaget lidt de seneste måneder, er det stadig
på et niveau, der er meget højere end den amerikanske centralbanks inflationsmålsætning. I kombi-
nation med det fortsat høje kapacitetspres i økonomien og lønudviklingen øger det risikoen for, at
selvforstærkende forventninger om højere pris- og lønstigningstakter slår rod.
Figur 7.8
Inflationspresset i USA har toppet, men er
fortsat højt og relativt bredt
Pct. (å/å)
8
6
4
2
0
-2
2000
2003
2006
Inflation
2009
2012
2015
2018
2021
Kerneinflation
Pct. (å/å)
8
6
4
2
0
-2
Figur 7.9
Bidraget fra stigende huslejer til
kerneinflationen i USA ventes at falde
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Prisindeks for boligforbrug
Huslejer (Zillow)
Huslejer (Apartment list)
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
Anm.: Inflationen i USA er opgjort ved privatforbrugsdeflatoren, som er den amerikanske centralbanks foretrukne
inflationsmål. Kerneinflationen er udviklingen i privatforbrugsdeflatoren ekskl. fødevarer og energi.
Kilde: Macrobond.
I euroområdet nåede inflationen målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks over 10 pct. i løbet
af efteråret 2022, men også her er inflationen aftaget i de seneste måneder og udgjorde 8,6 pct. i ja-
nuar,
jf. figur 7.10.
I modsætning til inflationen i USA er inflationen i euroområdet i højere grad drevet af stigninger i pri-
serne på energi og fødevarer, og kerneinflationen er ikke steget i samme grad. Men kerneinflationen
er endnu ikke begyndt at aftage og er fortsat på et meget højt niveau set i forhold til ECB’s pengepoli-
tiske målsætning om en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt. Trægheden i kerneinflationen i de eu-
ropæiske lande skal også ses på baggrund af, at gennemslaget af højere energipriser i nogle lande
kan være mere forsinket end i andre, blandt andet på grund af regulering og midlertidige støttetiltag
for at afskærme husholdninger og virksomheder. Lavere og mere stabile energipriser i forhold til star-
ten af efteråret samt det lavere pres på forsyningskæder ventes sammen med lavere efterspørgsel at
bidrage til, at den underliggende inflation aftager.
Der er stor forskel på tværs af lande i Europa i forhold til, hvor høj kerneinflationen er,
jf. figur 7.11.
De hårdest ramte er generelt de østeuropæiske lande, der har været mest afhængige af importeret
energi fra Rusland. Men der kan også være forskelle på tværs af lande i forhold til, hvor lang tid det
tager højere energipriser at slå igennem på priser på andre varer og tjenesteydelser. Der kan blandt
andet være forskelle i typen af kontrakter mellem forsyningsvirksomheder og andre virksomheder
samt forbrugere. Dertil kommer, at forskelle i støttetiltag også kan have spillet en rolle.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
143
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0146.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.10
Inflation i euroområdet har været drevet af
energipriser, men kerneinflationen er også høj
Pct. (å/å)
16
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
2000
2003
2006
Inflation
2009
2012
2015
2018
2021
Kerneinflation
Pct. (å/å)
16
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 7.11
Stor forskel på kerneinflationen på tværs af
lande i Europa i februar
Pct. (å/å)
18
16
14
12
10
8
6
4
2
GBR
CHE
IRL
LUX
FRA
FIN
CYP
DEU
ESP
ITA
PRT
EA
DK
BEL
ISL
MLT
NOR
GRC
SWE
NLD
SVN
AUT
ROU
SRB
BGR
LVA
HRV
SVK
POL
LTU
EST
CZE
HUN
Pct. (å/å)
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
0
Anm.: Inflationen i euroområdet er opgjort som stigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks.
Kerneinflationen er opgjort som udviklingen i forbrugerprisindekset ekskl. fødevarer, energi, alkohol og tobak.
Kilde: Macrobond.
De stigende leveomkostninger påvirker husholdningerne i stort set alle lande. Der er dog betydelige
forskelle på tværs af lande i forhold til sammensætningen af energiforbruget og størrelsen af energi-
importen. Samtidig er der i nogle lande brancher, der har nydt godt af gode afsætningsmuligheder og
stigende eksportpriser. I flere store europæiske økonomier er bytteforholdet (forholdet mellem prisen
på eksporten og importen af varer og tjenester) forværret i betydelig grad,
jf. figur 7.12.
Det skyldes
især stigninger i energipriserne, som har gjort vareimporten dyrere i mange lande.
Figur 7.12
Bytteforholdet forværredes betydeligt i flere store europæiske økonomier i 2022
Pct. ift. 4. kvartal 2019
30
20
10
0
-10
-20
-30
2019
Tyskland
Frankrig
2020
Italien
Spanien
2021
Sverige
Danmark
2022
Canada
Pct. ift. 4. kvartal 2019
30
20
10
0
-10
-20
-30
Anm.: Bytteforholdet viser forholdet mellem eksport- og importpriser.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
144
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0147.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Modsat har råvareproducerende lande som Canada og Norge set en fremgang. Såfremt ændringerne
i bytteforholdet skyldes mere permanente stød, fx som følge af strukturelle ændringer på energimar-
kederne efter Ruslands invasion af Ukraine, kan det betyde, at de lande, der har set en større ned-
gang i bytteforholdet, vil opleve et mere vedvarende fald i købekraften og dermed velstandsniveauet.
Pres på arbejdsmarkederne og lønvæksten er tiltaget
Den hurtige genopretning i 2021 og 2022 efter tilbageslaget som følge af coronapandemien har ført til
øget kapacitetspres på arbejdsmarkederne med mange virksomheder, der har rapporteret mangel på
arbejdskraft som en faktor, der har begrænset produktionen. Kapacitetspresset har også vist sig ved
et meget højt antal ledige stillinger pr. ledig i både USA og euroområdet,
jf. figur 7.13 og figur 7.14.
Figur 7.13
Antallet af ledige stillinger er højt, og
ledigheden er meget lav i USA
Ledige stillinger, pct.
8
Ledige stillinger, pct.
8
Figur 7.14
Det samme er tilfældet i euroområdet
Ledige stillinger, pct.
4
4. kvt. 2022
Ledige stillinger, pct.
4
6
4. kvt. 2022
6
3
3
4
1. kvt. 2006
2
2. kvt. 2020
4
2
2. kvt. 2020
2
2
1
1. kvt. 2006
1
0
0
2
4
6
8
Ledighed, pct.
10
12
14
0
0
6
7
8
9
10
Ledighed, pct.
11
12
13
0
Anm.: Ledige stillinger måles i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Figurerne viser den såkaldte
Beveridge-kurve
for
arbejdsmarkedet i USA og euroområdet. Jo længere mod nordøst kurven befinder sig, jo mindre effektivt bliver
stillinger som udgangspunkt besat.
Kilde: OECD og Macrobond.
Især i USA er der endvidere tegn på, at effektiviteten på arbejdsmarkedet i forhold til at opnå et match
mellem jobsøgende og virksomheder, der søger medarbejdere, fortsat er forringet efter pandemien.
Således er antallet af ledige stillinger for et givet niveau af ledigheden højere end i årene før pande-
mien, og dermed er der større forskel mellem de arbejdssøgende og de stillinger, arbejdsgiverne slår
op.
I et betydeligt antal lande har det også ført til, at beskæftigelsen nu vurderes til at være væsentligt
over det strukturelle niveau. Det gælder foruden Danmark også en række Vesteuropæiske lande som
Frankrig, Holland og Sverige,
jf. figur 7.15.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
145
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0148.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.15
Beskæftigelsen er over det estimerede strukturelle niveau i mange lande
Pct. af strukturel beskæftigelse
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
Pct. af strukturel beskæftigelse
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
KOR
ISR
AUT
PRT
ISL
GRC
SVN
NOR
CAN
TUR
SWE
HUN
DEU
USA
CHE
MEX
AUS
POL
IRL
JPN
FIN
NLD
FRA
LUX
LTU
ITA
DK
ESP
SVK
UK
EST
LVA
BEL
NZL
Anm.: Beskæftigelsesgabet for Danmark er egne beregninger.
Kilde: OECD
Economic Outlook november 2022
og egne beregninger.
Presset på arbejdsmarkederne og den høje inflation har i mange lande endnu ikke resulteret i en kraf-
tig lønvækst i udlandet, men lønvæksten er generelt taget til i løbet af 2022. Således var lønvæksten i
udlandet vægtet i forhold til andelene i den danske eksport steget til 4,8 pct. i 4. kvartal,
jf. figur 7.16.
Andre indikatorer peger også på højere lønvækst. Et mål fra den irske centralbank viser, at lønninger
i euroområdet i jobannoncer i december 2022 lå 4,8 pct. over niveauet samme måned året før.
1
Figur 7.16
Lønvækst i industrien i udvalgte lande
Pct. (å/å)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2010
2012
2014
2016
Tyskland
2018
2020
Sverige
2022
USA
Udlandet, vægtet
Pct. (å/å)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Figur 7.17
Forskellige mål for lønvæksten i USA
Pct. (å/å)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Lønninger
Gns. timeløn
Median løn, Atlanta Fed
Pct. (å/å)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: I figur 7.16 er
Udlandet, vægtet
lønvæksten i fremstillingserhvervene i en række avancerede økonomier
sammenvejet med vægtene i Nationalbankens effektive kronekursindeks.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik og Macrobond.
1
P. Adrjan og R. Lydon (2022):”Wage growth in Europe: evidence from job ads”,
Economic Letter, 2022 no. 7,
Central Bank
of Ireland.
146
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
CHL
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0149.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I USA har lønningerne i endnu højere grad afspejlet presset på arbejdsmarkedet,
jf. figur 7.17.
Såle-
des var den gennemsnitlige timeløn i den private sektor i januar 4,4 pct. over samme måned året før,
mens medianlønningerne som opgjort af den amerikanske centralbanks afdeling i Atlanta i januar lå
6,1 pct. over samme måned året før. Selvom lønvæksten i USA er aftaget en smule siden sommeren
2022, er den således fortsat på et forhøjet niveau.
Energipriserne er fortsat væsentlig højere end før coronapandemien
Energipriserne var allerede før Ruslands invasion af Ukraine på et højt niveau både som følge af
stærk efterspørgsel og negative forhold på udbudssiden,
jf. figur 7.18.
Blandt andet medførte den hur-
tige økonomiske genopretning efter coronapandemien og den høje efterspørgsel efter varer en højere
energiefterspørgsel. Samtidig betød stigende efterspørgsel efter naturgas som følge af udfasning af
kul- og atomkraftværker kombineret med lavere russisk eksport til Europa, at prisen på naturgas i Eu-
ropa var steget markant allerede inden Ruslands invasion af Ukraine,
jf. Økonomisk Redegørelse, de-
cember 2021, boks 7.1.
Men prisen på naturgas har især været påvirket af krigen i Ukraine som følge af, at tilførslen af natur-
gas fra Rusland til Europa er stærkt reduceret. Den lavere tilførsel af naturgas fra Rusland var med-
virkende til meget voldsomme prisstigninger på naturgas i 2022. Det gav også anledning til højere el-
priser, da naturgasfyrede anlæg ofte er den marginale elproducent, når produktionen fra vedvarende
energikilder ikke dækker efterspørgslen.
Figur 7.18
Energipriserne vil stadig være på et højt niveau i 2023 og 2024, selvom de ser ud til at have toppet
EUR pr. MWh
400
USD pr. tønde
400
300
300
200
200
100
100
0
2019
2020
Elpris, Norden
2021
Naturgas Europa
2022
2023
Olie, Brent (h. akse)
2024
0
Anm.: Elprisen er Nordic Power Base fra Nordpool. Naturgas i Europa er futuresprisen på levering i førstkommende
måned i Dutch Title Transfer Facility. Olieprisen er futuresprisen på Brent til levering i førstkommende måned.
De stiplede linjer er futurespriser fra Intercontinental Exchange (ICE).
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Siden sensommeren 2022 har der imidlertid været et fald i energipriserne. Det gælder især prisen på
naturgas, selvom eksporten af naturgas fra Rusland til Europa er næsten udfaset. Det skal blandt an-
det ses på baggrund af, at EU-landene lykkedes at opbygge lagrene af naturgas inden vinteren 2022-
2023 trods et lavt udgangspunkt, og at lagerbeholdningerne fortsat er på et forholdsvist højt niveau i
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
147
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0150.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
februar 2023,
jf. figur 7.19.
De høje naturgaslagre kan blandt andet tilskrives forholdsvis milde tempe-
raturer i slutningen af efteråret og starten af vinteren 2022-2023.
Figur 7.19
Naturgaslagrene i EU er på et højt niveau
Pct.
100
80
60
40
20
0
Jun
Jul
Aug
2022-2023
Sep
Okt
Nov
Dec
2021-2022
Jan
Feb
Mar
2020-2021
Apr
Maj
Pct.
100
80
60
40
20
0
Kilde: Macrobond.
Samtidig har de europæiske virksomheder og husholdninger i betydelig grad reduceret brugen af na-
turgas. Forbruget af naturgas i EU-landene var således 19,3 pct. lavere i perioden august 2022 til ja-
nuar 2023 sammenlignet med samme periode året før.
Elpriserne har også fulgt naturgasprisen ned og er nu væsentlig under niveauet i sensommeren 2022.
Men elprisen er fortsat betydelig højere end i 2019, og bedømt ud fra priserne på futuresmarkederne
er der ikke forventninger om yderligere fald frem mod udgangen af 2024.
Olieprisen er faldet siden sommeren, hvilket skal ses på baggrund af lavere internationale vækstud-
sigter samt den lavere usikkerhed om betydningen af Ruslands invasion af Ukraine for oliemarkedet.
Olieprisen forudsættes på baggrund af den sædvanlige metode, som indregner futurespriser og de
seneste scenarier fra Det Internationale Energiagentur, at ligge omtrent konstant på ca. 81 dollar pr.
tønde i 2023 og 2024,
jf. boks 7.1.
Dermed er der udsigt til, at olieprisen fortsat vil være på et højere
niveau end i årene før coronapandemien.
148
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0151.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.1
Fremskrivning af oliepriser med IEA's forskellige scenarier
De senere år har der været markante udsving i prisen på råolie, hvilket især kan henføres til coronapandemien og
sidenhen Ruslands invasion af Ukraine. Siden sommeren 2022 er olieprisen faldet, især som følge af forventning
om lavere efterspørgsel på grund af udsigterne til svagere økonomisk vækst. Olieprisen skønnes til 81,6 dollar pr.
tønde på årsbasis i 2023 og 80,8 dollar pr. tønde i 2024,
jf. figur
a.
Skønnet for olieprisen er udarbejdet efter den sædvanlige metode på baggrund af den aktuelle oliepris, den seneste
udvikling i markedsforventningerne til olieprisen (futurespriser) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) seneste
fremskrivning af olieprisen i Stated Policies-scenariet fra
World Energy Outlook 2022.
I de første 5 måneder baseres
skønnet på futurespriserne, mens der i fremskrivningen herefter tillægges lige vægt til futurespriser og IEA’s scena-
rie. Sammenvejningen af futurespriser og IEA’s scenarie afspejler hensynet til dels at inddrage markedsinformation,
dels relevant information fra IEA’s fremskrivning af udbud og efterspørgsel på længere sigt. På lang sigt forudsættes
olieprisen at vokse med vækstraterne fra IEA’s Stated Policies-scenarie, men fra niveauet bestemt af sammenvej-
ningen mellem futurespriser og IEA’s niveau fra Stated Policies-scenariet.
IEA’s
World Energy Outlook 2022
indeholder scenarier for den globale energisektor, som blandt andet beskriver
udviklingen i energiforbrug, CO
2
-udledninger og olieprisen på længere sigt. I forhold til IEA’s rapport fra efteråret
2021 er udgangspunktet for olieprisen markant højere (2021-prisen), mens fremskrivningen for olieprisen i 2030 i
Stated Policies-scenariet er ca. 5 dollar højere. Stated Policies-scenariet afspejler udviklingen med den nuværende
politik inkl. udmeldte konkrete politiske initiativer. Det gælder fx EU-Kommissionens
Fit for 55-pakke
fra juli 2021,
som blandt andet indeholder forslag til at nå 2030-mål om CO
2
-reduktioner.
Ud over Stated Policies-scenariet indeholder IEA’s rapport en fremskrivning med alternative scenarier. Announced
Pledges-scenariet er et nyt scenarie, hvor det antages, at alle regeringers udmeldte klimamål overholdes, herunder
også langsigtede målsætninger om nettoudledninger på nul. Net Zero Emissions by 2050-scenariet afspejler en ud-
vikling, hvor den globale nettoudledning af CO
2
er nul i 2050, og scenariet opfylder centrale FN-målsætninger. Un-
der disse scenarier udfases energi fra fossile brændstoffer hurtigere end i Stated Policies-scenariet, og olieprisen
ligger derfor lavere,
jf. figur b.
Figur a
Olieprisfremskrivning i Økonomisk
Redegørelse
US dollar pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
US dollar pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
Figur b
Olieprisfremskrivning med IEA's forskellige
scenarier
US dollar pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
2019
2021
Stated Policies
2023
2025
US dollar pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
2027
2029
Net Zero Emissions by 2050
Announced Pledges
Anm.: Nominelle oliepriser.
Kilde: Macrobond, IEA:
World Energy Outlook 2022
og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
149
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0152.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Mindre pres på forsyningskæder
De globale forsyningskæder har i de seneste år været under hårdt pres, og priserne på containerfragt
har været meget høje. For det første forårsagede de globale smittenedsættende nedlukninger en om-
lægning af forbrugernes efterspørgsel fra tjenester mod varer, hvilket øgede efterspørgslen på fragt af
varer og de nødvendige mellemvarer til produktionen heraf. Desuden har udbuddet af fragtkapacitet
været udfordret af logistiske hindringer og flaskehalse, som i høj grad også var relateret til pande-
mien.
Presset på forsyningskæderne har været afspejlet i et betydeligt antal fragtskibe, der har ligget stille i
fem af verdens største havneområder,
jf. figur 7.20.
I 2022 steg andelen af handelsskibe, der lå stille i
Nordsøen ved de tyske, hollandske og belgiske havne i perioder, hvilket blandt andet skyldes øgede
leverancer af flydende gas og handelssanktionerne mod Rusland. Andelen af den globale fragtkapa-
citet, som lå i Nordsøområdet og hverken kunne lastes eller losses, faldt dog betydeligt i årets sidste
måneder, i takt med at udenrigshandlen i EU gik tilbage.
Både presset på de globale værdikæder og containerfragtraterne faldt betydeligt i løbet af 2022 og i
starten af 2023,
jf. figur 7.21.
Det mindsker prispresset og reducerer risici for yderligere negative kon-
sekvenser herfra. En analyse fra IMF finder, at en stigning i priserne på containerfragt på 22 pct. gen-
nemsnitligt øger den indenlandske inflation med 0,15 pct.-point.
2
Samtidig tyder resultaterne på, at
inflationspres fra skibsfragt bygger op over 12 måneder, mens virkningen på inflationen af stød til olie-
priser og fødevarer topper efter henholdsvis fire og syv måneder. Faldene i priserne på containerfragt
gennem 2022 kan dermed have en forsinket nedadgående effekt på inflationen.
Figur 7.20
En betydelig del af verdens handelsskibe har
ligget stille i havnene
Pct. af verdens handelsflåde
6
5
4
3
2
1
0
2020
2021
Georgia og South Carolina
Nordsøen
Shanghai og Zhejiang
Pct. af verdens handelsflåde
6
5
4
Figur 7.21
Presset på de globale forsyningskæder og
søfragtraterne faldt betydeligt i 2022
Indeks (2018=100)
1.000
800
Indeks (2018=100)
1.000
800
600
3
400
2
1
0
2022
2023
Hong Kong og Guangdong
Sydcalifornien
200
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Harpex
Pres på forsyningskæderne
Baltic Dry
600
400
200
0
SCFI
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Se Carriere-Swallow et al. (2023): ”Shipping costs and inflation”,
Journal of International Money and Finance 130.
Det bør dog
nævnes, at inflationen har en markant lavere elasticitet ift. søfragtrater end ift. olie- og fødevarepriser. Søfragtraterne er
mere volatile, hvilket betyder, at en ændring på én standardafvigelse i søfragtraterne (22 pct.-point) er betydeligt større end
en ændring på én standardafvigelse i olie- og fødevarepriserne (henholdsvis 11 og 3 pct.-point).
2
150
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0153.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I løbet af 2022 havde de omfattende nedlukninger i Kina konsekvenser for de globale forsyningskæ-
der. Den amerikanske centralbanks afdeling i New Yorks indeks for pres på de globale forsyningskæ-
der faldt fra et højt niveau i løbet af 2022, men normaliseringen bremsede op i årets tre sidste måne-
der. Det kan især tilskrives forværrede forsyningsforhold i Kina, som også har smittet af på de tilgræn-
sende handelspartnere.
3
Genåbningen af den kinesiske økonomi vil derfor forventeligt bidrage til min-
dre pres på forsyningskæderne.
Forbedrede vækstudsigter i Kina
Den økonomiske aktivitet i Kina blev i 2022 påvirket af flere store udbrud af COVID-19 i Beijing og an-
dre tætbefolkede områder, og væksten faldt i 4. kvartal til 0 pct.,
jf. figur 7.22.
Udbruddene blev be-
kæmpet med fornyede nedlukninger, indtil restriktionerne blev lempet i november og december. Det
resulterede samlet i en BNP-vækst i 2022 på 3,1 pct., hvilket er markant lavere end den officielle mål-
sætning på 5,5 pct. Derudover er det første gang i mere end 40 år, at væksten i Kina ligger under det
globale gennemsnit.
Væksten forventes at tage til i Kina i 2023 i lyset af den fulde genåbning samt penge- og finanspoliti-
ske lempelser. Erhvervstilliden for serviceerhvervene viser allerede tegn på, at genåbningen har ført
til fremgang,
jf. figur 7.23.
Fremgangen i aktiviteten i serviceerhvervene er navnlig en følge af, at hus-
holdningerne har mulighed for at indhente noget af det forbrug, der er blevet udskudt på grund af co-
ronarestriktioner.
Figur 7.22
Væksten i Kina aftog i 2022…
Figur 7.23
… men ventes at tage til på grund af
genåbning og stimulus
Indeks
60
55
50
45
40
35
30
25
20
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Indeks
60
55
50
45
40
35
30
25
20
Indeks (4. kvartal 2019=100)
125
120
115
110
105
100
95
90
85
Indeks (4. kvartal 2019=100)
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4
2019
2020
Vækst (h. akse)
2021
2022
Indeks
Fremstilling
Service
Anm.: I figur 7.23 vises erhvervstilliden (PMI) som opgjort af Caixin. Seneste observation er februar 2023.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Endvidere har myndighederne indført nye initiativer til at støtte færdiggørelsen af ufærdige ejendoms-
projekter samt indført lempelser i kreditgivningen ved blandt andet at sætte mål for udlånsvæksten og
nedsætte bankernes reservekrav.
3
Se Federal Reserve Bank of New York (2023):
Global Supply Chain Pressure Index: The China Factor.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
151
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0154.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Tiltagende vækst i den kinesiske økonomi vil bidrage positivt til vækstudsigterne for den internatio-
nale økonomi, ligesom det reducerede pres på forsyningskæderne som følge af lempelsen af nul-co-
vid-politikken bidrager positivt som følge af et større udbud.
7.2 Pengepolitik og finansielle markeder
Den høje inflation har ført til, at centralbankerne verden over har sat renterne op i det højeste tempo i
flere årtier. Den amerikanske centralbank har forøget den pengepolitiske rente med 4�½ pct.-point si-
den starten af 2022, og markederne forventer yderligere stigninger i de kommende måneder,
jf. figur
7.24.
Figur 7.24
De pengepolitiske renter i USA er sat hurtigere op, end markedet forventede
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Federal Funds Target Rate (midten af bånd)
Futures 28. februar 2023
Futures 10. august 2022
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Futures 17. marts 2023
Kilde: Macrobond.
Tempoet for renteforhøjelserne har været betydeligt højere, end markedet forventede i august 2022.
Markedsforventningerne toppede i slutningen af februar og starten af marts, hvor de pegede på, at
renten vil toppe på knap 5,75 pct. i slutningen af 2023, hvorefter renterne forventes at blive sat grad-
vist ned. Disse forventninger skal ses på baggrund af den fortsat høje kerneinflation samt vedvarende
pres på arbejdsmarkedet i USA. I midten af marts har markedsuro affødt af problemer i banksektoren
i USA og problemer for Credit Suisse imidlertid ført til forventninger om snarlige pengepolitiske rente-
nedsættelser.
Den amerikanske centralbank har også igangsat en nedbringelse af beholdningerne af stats- og real-
kreditobligationer, såkaldte kvantitative stramninger. Siden efteråret har centralbanken nedbragt be-
holdningerne af obligationer med 95 mia. dollar månedligt (svarende til 0,4 pct. af BNP). Dermed på-
virker centralbanken også markedsrenterne i opadgående retning, eftersom udbuddet af obligationer
stiger. Effekten af de kvantitative stramninger kan dog i en periode blive modgået af, at loftet for den
føderale gæld i USA ikke er blevet forhøjet, hvorfor det amerikanske finansministerium siden januar
ikke har kunnet udstede gæld til at dække det løbende underskud
jf. nedenfor.
152
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0155.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Den europæiske centralbank (ECB) har også strammet pengepolitikken i løbet af efteråret og vinte-
ren. På rentemødet den 16. marts forhøjede ECB endnu engang de pengepolitiske renter med 0,5
pct.-point, så indlånsrenten nu er på 3,0 pct., en stigning på 3,5 pct.-point i forhold til midten af juli
2022,
jf. figur 7.25.
ECB har endvidere også påbegyndt en reduktion i beholdningen af opkøbte obli-
gationer for 15 mia. euro månedligt frem til juni 2023.
Figur 7.25
Kraftige stigninger i de pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet siden juli 2022
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Indskudsbevisrente
Indlånsrente ECB
-2
Kilde: Macrobond.
Danmarks Nationalbank har i medfør af fastkurspolitikken også forhøjet de pengepolitiske renter, men
i et lidt mindre omfang end ECB som følge af en tendens til styrkelse af kronen. Således forhøjede
Nationalbanken kun renten med 0,35 pct.-point den 2. februar, men fulgte ECB’s renteforhøjelser på
0,5 pct.-point efter rentemødet den 16. marts. Samlet har Nationalbanken således forøget renten på
indskudsbeviser med 3,2 pct.-point siden juli 2022. Spændet mellem indlånsrenterne i ECB og Natio-
nalbanken er således forøget til 0,4 pct.-point.
Den strammere pengepolitik påvirker økonomien med en forsinkelse. Den økonomiske litteratur peger
på, at gennemslaget på aktiviteten i økonomien typisk topper inden for 1-1�½ år, mens effekten på in-
flationen er mere træg og kan tage op til 3-4 år.
4
Der er betydelig usikkerhed om størrelsesordenen af
effekten af pengepolitiske stramninger. For den amerikanske økonomi peger litteraturen på en effekt
af en rentestigning på 1 pct.-point på BNP på mellem 0,5 pct.-point og godt 2,0 pct.-point. For euro-
området viser en analyse fra ECB, at den maksimale effekt på BNP af en renteforhøjelse på 1,0 pct.-
point er mellem 0,5 pct.-point og 1,25 pct.-point.
5
4
Jf. blandt andet O. Coibion, Are the effects of monetary policy shocks big or small,
American Economic Journal:
Macroeconomics,
2021, V. Ramey, Macroeconomic Shocks and their propagation,
Chapter 2, Handbook of Macroeconomics, Elsevier
2016,
og M. Bauer og E. Swanson, A Reassessment of Monetary Policy Surprises and High-Frequency Identification,
NBER Working Paper 29939, april 2022.
5
Philip Lane, ECB, The euro area hiking cycle: an interim assessment, ECB, tale ved National Institute of Economic and
Social Research, 16. februar 2023. Nogle modelestimater peger endvidere på en større BNP-effekt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
153
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0156.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Udsigten til strammere pengepolitik blev hurtigt indregnet i markedsrenterne. Hvor renten på danske
statsobligationer med 10-årig løbetid ved indgangen til 2022 havde en effektiv rente på omtrent 0,0
pct., er renten steget til 2,4 pct. i midten af marts 2023,
jf. figur 7.26.
Figur 7.26
Strammere pengepolitik har ført til højere renter på 10-årige statsobligationer
Pct.
8
6
4
2
0
-2
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Danmark
Tyskland
USA
Japan
Pct.
8
6
4
2
0
-2
Kilde: Macrobond.
Rentestigningerne og den øgede usikkerhed som følge af inflationen har også medvirket til, at risiko-
præmierne på finansielle aktiver generelt er steget. Det har blandt andet medført en stigning i den ef-
fektive rente på fastforrentede realkreditobligationer på 3 pct.-point siden starten af 2022, hvilket har
ført til faldende boligpriser,
jf. kapitel 3 og ovenfor.
De lange renter er dog lavere end ved toppunktet i efteråret, hvilket skal ses på baggrund af, at inflati-
onen er aftaget i de seneste måneder. Samtidig har uro på de finansielle markeder i midten af marts
2023 affødt af problemer i banksektoren i USA og Credit Suisse ført til, at de lange renter er faldet.
Det kan skyldes forventninger i markedet om, at uroen omkring bankerne vil betyde, at de pengepoliti-
ske renteforhøjelser snart er tilendebragt, og at centralbankerne i stedet vil begynde at sætte renterne
ned.
7.3 Finanspolitik
Efter de kraftige lempelser i finanspolitikken under coronapandemien har der i 2022 været en stram-
ning i takt med bortfald af coronatiltag. Overordnet er finanspolitikken dog fortsat lempelig med bety-
delige strukturelle underskud,
jf. figur 7.27.
Generelt anbefaler de internationale organisationer, heriblandt IMF og OECD, at finanspolitikken bør
understøtte pengepolitikken i forhold til at bremse inflationen, og at finanspolitikken generelt ikke bør
lempes. De anbefaler dog samtidig, at der gives midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og
virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigningerne.
154
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0157.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Blandt EU-landene tegner der sig overordnet en tendens til en lille stramning af finanspolitikken i år
trods stigende udmøntning af midlerne fra genopretningsfonden og tiltag til at støtte borgere og virk-
somheder i forhold til at afbøde konsekvenserne af høje energi- og fødevarepriser. Der er imidlertid
stor forskel i omfanget af støttetiltag, og særligt lande i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Malta og
Spanien) har vedtaget tiltag i et relativt større omfang. Derimod har de nordiske lande, herunder Dan-
mark, vedtaget tiltag med mindst omfang.
Figur 7.27
Udviklingen i den strukturelle saldo i udvalgte økonomier
Pct. af strukturelt BNP
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Avancerede økonomier
Euroområdet
USA
Vækstøkonomier
Pct. af strukturelt BNP
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
Kilde: Macrobond og
IMF World Economic Outlook,
oktober 2022.
Således har lande med et dårligere konjunkturmæssigt udgangspunkt i form af en beskæftigelse un-
der landets strukturelle niveau i 2022 i gennemsnit vedtaget et større omfang af støttetiltag end lande
med et mere gunstigt udgangspunkt,
jf. figur 7.28.
Denne sammenhæng afspejler, at lande med et
svagere konjunkturmæssigt udgangspunkt har et mindre kapacitetspres i økonomien og dermed
bedre mulighed for at vedtage understøttende tiltag og finanspolitiske stimuli, uden at det øger inflati-
onen indenlandsk. Der vil dog stadig kunne være en afsmittende virkning på andre lande.
De internationale organisationer har i forhold til eventuelle støttetiltag anbefalet, at støtten bør være
indkomstrettet, som fx direkte overførsler eller skattelettelser, frem for prisrettede tiltag, som fx ned-
sættelse af moms og afgifter på energi samt lofter over energipriser for husholdninger. Disse anbefa-
linger skal ses i lyset af, at prisrettede tiltag kan indebære en svækket tilskyndelse til at reducere
energiforbruget. Generelt har EU-landene dog brugt ikke-målrettede og prisrettede tiltag,
jf. figur 7.29.
Det kan blandt andet skyldes, at sådanne tiltag kan være nemmere administrativt at implementere og
virker målrettede i forhold til, at støtten gives i forhold til, hvordan de højere energipriser har påvirket
husholdninger og virksomheder.
6
6
Holland og Tyskland anvender en såkaldt todelt støttemodel (two-tier models). En todelt støttemodel indebærer, at en
andel af husholdningerne og virksomhedernes merudgifter til energi kompenseres, men kun op til et vist niveau (fx 50 pct.
af forbruget i 2021), således at incitamentet til at reducere forbruget ud over dette niveau ikke påvirkes.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
155
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0158.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.28
Lande med svagere konjunktursituation har
ydet større inflationshjælp
Støttetiltag i pct. af BNP
6
5
4
3
POL
2
1
0
-2
LVA
ESP
DEU
ROU
ITA
PRT
2
1
DK
4
0
FRA
NLD
LTU
AUT
HUN
LUX
HRV
EST
BEL
SVK SVN
IRL
SWE FIN
GRC
BGR
Støttetiltag i pct. af BNP
6
5
4
3
Figur 7.29
Prisrettede tiltag udgjorde størstedelen af
støtteordningerne i 2022 i EU
-1
0
1
2
3
Beskæftigelsgab i pct. af strukturel beskæftigelse
Målrettede / Prisrettede tiltag
Målrettede / Ikke-prisrettede tiltag
Ikke-målrettede / Prisrettede tiltag
Ikke-målrettede / Ikke-prisrettede tiltag
Anm.: Beskæftigelsesgabet for DK er egen beregning.
Kilde: Bruegel,
OECD Economic Outlook november 2022
og egen tilvirkning.
Trods betydelige strukturelle underskud er der udsigt til, at den offentlige gæld stabiliseres. Set i for-
hold til 2019 er der ikke udsigt til en markant forøgelse i den offentlige gæld som andel af BNP frem
mod 2024. For en række lande med høj gæld, især lande som Grækenland, Portugal og Cypern, er
der udsigt til at den offentlige gæld i 2024 vil udgøre en mindre andel af BNP end i 2019,
jf. figur 7.30.
Figur 7.30
Ændring i offentlig gæld i pct. af BNP,
2019-2024
Ændring 2019-2024, pct. af BNP
30
20
10
0
-10
-20
-30
Ændring 2019-2024, pct. af BNP
30
20
Figur 7.31
Bidrag fra snebold-effekt til reduktion af den
offentlige gæld i forhold til BNP
Pct. af BNP
40
Pct. af BNP
40
30
10
0
-10
10
-20
-30
0
20
30
20
10
GRC
IRL
CYP
PRT
SWE
HRV
DK
SVN
LUX
LTU
AUT
NLD
EU
BGR
EUR
DEU
LVA
FIN
ITA
POL
SVK
HUN
BEL
ROU
FRA
EST
ESP
CZE
MLT
Anm.: Figur 7.31 viser størrelsen af den akkumulerede ”snebold”-effekt fra 2019 til 2024, som bestemmes af forskellen
mellem den nominelle rente på gælden og den nominelle BNP-vækst ganget med gælden som andel af BNP.
Kilde: EU-Kommissionen,
European Economic Forecast Autumn 2022.
156
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
GRC
IRL
HUN
BEL
SVN
LTU
CYP
HRV
POL
ROU
SVK
AUT
PRT
FRA
EUR
EU
LVA
DEU
FIN
MLT
NLD
CZE
ESP
BGR
SWE
LUX
EST
DK
ITA
0
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0159.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
En væsentlig årsag til den udvikling skal findes i den høje vækst i 2021 og 2022, som i nogen grad
har opvejet for stigningen i den offentlige gæld i pct. af BNP i 2020 under coronapandemien. Denne
såkaldte snebold-effekt har virket i en favorabel retning, da renten på gælden har været væsentligt
lavere end den nominelle BNP-vækst,
jf. figur 7.31.
Stigningen i nominelt BNP (nævneren) mere end
opvejer de løbende rentebetalinger. Det er dog værd at bemærke, at den samlede effektive rente på
den offentlige gæld kun gradvist ændres, i takt med at gælden refinansieres. Når de højere renter er
slået fuldt igennem, vil snebold-effekten igen bidrage til at øge gældsbyrden.
I USA har den amerikanske føderale gæld nået gældsloftet. Det betyder, at det amerikanske finans-
ministerium ikke kan optage ny gæld til at finansiere det løbende underskud, før gældsloftet er forhø-
jet. Det amerikanske finansministerium har en række muligheder for at håndtere denne begrænsning
indtil starten af juni og måske længere, men disse muligheder vil være udtømte i løbet af sommeren.
Derefter vil en delvis nedlukning af den føderale regering kunne komme på tale, såfremt der ikke bli-
ver indgået en aftale. Siden finanskrisen har der været tre episoder med nedlukning af den føderale
regering i USA. Varigheden heraf har været forskellig, på henholdsvis 3 dage i januar 2018, 16 dage i
oktober 2013 og 35 dage i december 2019. En nedlukning vil kunne reducere væksten i den ameri-
kanske økonomi i 2023 men vil formentlig ikke få stor betydning for vækstudsigterne, medmindre den
bliver meget langvarig.
7.4 Risici
En række af de nedadrettede risici, som blev fremhævet i
Økonomisk Redegørelse, august 2022,
har
ikke materialiseret sig. De europæiske lande har fyldt naturgaslagrene, hvilket sammen med mildt vin-
tervejr har ført til lavere priser på naturgas, og til at frygten for forsyningsvanskeligheder foreløbigt er
aftaget. Risikoen for en yderligere eskalering af konsekvenserne af krigen i Ukraine er dog stadig til
stede. Forsyningssituationen i vinteren 2023-2024 kan blive mere udfordrende, hvis den bliver meget
kold, og energiefterspørgslen fra Kina stiger kraftigere end ventet som følge af genopretning af øko-
nomien. En sådan situation vil kunne føre til kraftige stigninger i prisen på naturgas og det vil kunne få
betydelige konsekvenser for den europæiske økonomi og verdensøkonomien,
jf. boks 7.2.
En anden væsentlig risikofaktor vedrørende konjunkturvurderingen er udviklingen i inflationen, og der
er fortsat risiko for, at inflationen viser sig at være mere sejlivet end forventet. Denne risiko skal ses
på baggrund af, at fortsat stramme arbejdsmarkeder i mange avancerede økonomier øger risikoen for
et højere lønpres, hvilket vil kunne føre til, at inflationen ikke aftager i samme grad som forventet.
Risikoen for, at inflationen bider sig fast, kan blandt andet ses i husholdningernes inflationsforventnin-
ger, der på kort sigt er forhøjede i både USA og euroområdet,
jf. figur 7.32.
Det kan blandt andet bi-
drage til et vedvarende lønpres som følge af, at lønmodtagerne søger at undgå en reallønsnedgang.
I USA er husholdningernes forventninger til inflationen fem år frem dog lidt lavere ved udgangen af
2022 end i starten af året og på et niveau, der ikke overstiger inflationsmålsætningen meget.
De markedsbaserede forventninger til inflationen faldt markant i løbet af 2022 til et niveau tæt på de
ønskede 2 pct., men er i starten af 2023 steget lidt igen, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det
vedvarende inflationspres,
jf. figur 7.33.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
157
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0160.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.2
Naturgasmangel i EU vil kunne føre til lavere BNP-vækst og højere prisstigninger
OECD har i sin seneste prognose fra november 2022 lavet en modelberegning af et negativt scenarie, hvor der i
Europa vil være mangel på naturgas. I scenariet antages stigninger i naturgas-, olie- og gødningspriser på
henholdsvis 50 pct., 10 pct. og 25 pct. i 2023 og 2024 som resultat af øget efterspørgsel på naturgas fra de
europæiske lande på det globale marked. Foruden prisstigninger antages manglen på naturgas i risikoscenariet at
udmønte sig i højere usikkerhed og strammere finansielle vilkår samt kræve midlertidige perioder med tvungne
reduktioner i virksomhedernes gasforbrug i begyndelsen af 2023 og 2024. Konkret antages der en stigning på 1
pct.-point i husholdningernes opsparingskvote, virksomhedernes kapitalomkostninger og risikopræmien på
investeringer i alle EU-landene samt Storbritannien. Derudover modelleres behovet for rationering af naturgas ved,
at der indregnes et fald på 3 pct. i den potentielle produktion i 1. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024.
Samlet estimeres disse chok at reducere væksten i de europæiske økonomier med næsten 1�½ pct.-point i 2023 i
forhold til basisniveauet og øge inflationen med over 1¼ pct.-point,
jf. figur a og figur b.
Det ville skubbe flere lande
ud i et fald i BNP i 2023. Væksten vil tilmed blive svækket i 2024 med omkring ¾ pct.-point i Europa, og inflationen
forøges med 0,9 pct.-point. For verdensøkonomien vil effekten være mindre, men stadig betydelig, med et fald i
BNP på �½ pct. i 2023 og ¼ pct. i 2024, og en forøgelse af inflationen med 0,6 pct.-point i 2023 og 0,4 pct.-point i
2024.
Figur a
Mangel på naturgas vil have alvorlige
konsekvenser for væksten…
Pct.-point
0,0
Pct.-point
0,0
Figur b
… og inflationen i både Europa og resten af
verden
Pct.-point
1,5
Pct.-point
1,5
-0,5
-0,5
1,0
1,0
-1,0
-1,0
0,5
0,5
-1,5
2023
OECD Europa
2024
Verden
-1,5
0,0
2023
OECD Europa
2024
Verden
0,0
Anm.: Figurerne i boksen viser forskellen i det negative scenarie i forhold til grundforløbet i OECD’s prognose.
Kilde:
OECD Economic Outlook,
november 2022.
158
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0161.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.32
Husholdningernes forventninger til inflationen
er stadig forhøjede
Pct.
10
8
6
4
2
0
Jul
Jan
Jan
Jul
Nov
Nov
Mar
Mar
Sep
Sep
Jan
Maj
Maj
Figur 7.33
Markedets inflationsforventninger er tæt på
inflationsmålsætningen
Pct.
4
3
2
1
0
-1
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
USA
Tyskland
Pct.
4
3
2
1
0
-1
Pct.
10
8
6
4
2
0
2021
USA, 1 år frem
USA, 3 år frem
USA, 5 år frem
2022
Euroområdet, 1 år frem
Euroområdet, 3 år frem
Anm.: Figur 7.32 viser medianen af husholdningernes forventninger til inflationsniveauet 1, 3 og 5 år fremme. Den
markedsbaserede inflationsforventning for USA er den såkaldte five-year-five-forward break-even inflation, som
er den inflation på fem til ti års sigt, der giver samme afkast på ikke-inflationsindekserede forwardkontrakter
som på inflationsindekserede forwardkontrakter. For Tyskland vises den break-even-inflation, der giver samme
afkast af inflationsindekserede statsobligationer som ikke-inflationsindekserede statsobligationer for alle
løbetider. Seneste observation er 17. marts.
Kilde: Macrobond.
Hvis inflationen viser sig mere sejlivet, vil det indebære yderligere pengepolitiske stramninger, end
der er indregnet, og dermed endnu højere renter. Det vil dæmpe efterspørgslen fra husholdningerne
og virksomhederne, både som følge af strammere finansielle vilkår og på grund af højere usikkerhed
om de økonomiske udsigter, og det vil dermed føre til lavere global vækst.
De markante stigninger i renterne indebærer også fortsat risici for, at der opstår uro på de finansielle
markeder, hvilket kan indebære stramninger i de finansielle vilkår. I midten af marts har der eksem-
pelvis været en betydelig stigning i volatiliteten på de finansielle markeder affødt af uro omkring bank-
sektoren i USA. Det kan blandt andet bidrage til en mere restriktiv udlånspolitik fra bankerne i USA,
der kan trække i retning af en hårdere opbremsning. Det vil kunne mindske behovet for yderligere
pengepolitiske renteforhøjelser. Markedet har på den baggrund allerede indregnet i sine forventnin-
ger, at der bliver mindre behov for yderligere pengepolitiske renteforhøjelser,
jf. afsnit 7.2.
Usikkerheden i den kinesiske økonomi påvirker stadig risikobilledet for den globale økonomi. Ophæ-
velsen af coronarestriktioner i Kina vil alt andet lige indebære et positivt skub til den internationale
økonomiske aktivitet i 2023, men størrelsen heraf er usikker, blandt andet som følge af at de kinesi-
ske husholdninger i højere grad har oplevet en indkomstnedgang under nedlukningerne, end hvad
der var tilfældet i Europa i 2020 og 2021.
Derudover er en stadig dybere krise på det kinesiske boligmarked fortsat en væsentlig sårbarhed. I et
årti har de kinesiske boliginvesteringer udgjort mere end 8 pct. af BNP, hvilket er mere end dobbelt så
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
159
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0162.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
meget som fx USA,
jf. figur 7.34.
En kombination af strengere regler for boligudviklernes finansiering
og coronanedlukninger har resulteret i markante fald i både boligbyggeriet og -priserne,
jf. figur 7.35.
Figur 7.34
Boliginvesteringer udgør stadig en stor del af
den kinesiske økonomi
Pct. af BNP
10
8
6
4
2
0
1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Kina
USA
Pct. af BNP
10
8
6
4
2
0
Figur 7.35
Ejendomsbyggeriet og -priserne faldt markant i
2022
Pct. (å/å)
60
40
20
0
-20
-40
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Ejendomme under opførelse
Påbegyndt byggeri
Boligpriser (h. akse)
Pct. (å/å)
12
8
4
0
-4
-8
Anm.: Boligpriserne i figur 7.34 er et gennemsnit af priserne på beboelsesejendomme på det sekundære marked i 70
kinesiske byer.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
En forværring af situationen vil potentielt kunne føre til omfattende misligholdelse af gæld af de kinesi-
ske boligudviklere og deraf følgende effekter på husholdningerne som følge af manglende færdiggø-
relse af ejendomme og byggeaktiviteten.
160
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0164.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0165.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8. Offentlige finanser og
finanspolitik
Dansk økonomi går ind i den kommende tid fra et stærkt udgangspunkt. Men samtidig er økonomien
ramt af høj inflation og forhøjede renter, som dæmper udsigterne. Hermed skønnes kapacitetspresset
gradvist at aftage, men ikke forsvinde, i de kommende år.
I lyset af den høje inflation og fortsat kapacitetspres strammes finanspolitikken i 2023. Det kommer
efter, at finanspolitikken også blev strammet i 2022. I 2023 skønnes finans- og strukturpolitikken at
virke dæmpende på outputgabet med 0,9 pct.-point målt med den ét-årige finanseffekt. I 2024 skøn-
nes finanspolitikken med de nuværende beregningstekniske forudsætninger at være omtrent neutral
for udviklingen i kapacitetspresset.
Regeringen har i februar sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en
Aftale om inflations-
hjælp
(februar 2022), som giver målrettet hjælp til udvalgte grupper i lyset af den høje inflation. Hjæl-
pen kommer oven i de tidligere indgåede aftaler, som giver støtte til håndtering af høje priser. Aftalen
om inflationshjælp er fuldt finansieret og vurderes ikke at øge inflationen. Finanspolitikken bidrager
således samlet set til, at inflationen falder tilbage mod et normalt niveau, samtidig med, at der gives
målrettet og midlertidig inflationshjælp til udvalgte grupper.
I kølvandet på de seneste par års højkonjunktur skønnes overskuddet på den faktiske offentlige saldo
at have været i størrelsesordenen 82 mia. kr., svarende til 2,9 pct. af BNP, i 2022. I takt med blandt
andet mere afdæmpede konjunkturer ventes aftagende overskud i prognoseperioden. I 2023 og 2024
skønnes overskud på henholdsvis 1,6 pct. af BNP og 0,8 pct. af BNP.
Den strukturelle offentlige saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2022, og i 2023 og 2024 skønnes den til
henholdsvis 0,7 og 0,6 pct. af BNP. Det er en forbedring i forhold til
Økonomisk Redegørelse,
august
2022, som blandt andet skal ses i lyset af en opjustering af skønnet for den strukturelle arbejdsstyrke,
der især kan tilskrives en høj tilgang af arbejdskraft fra udlandet. Hertil kommer blandt andet et stats-
ligt mindreforbrug i 2022 i forhold til det budgetterede og planlagte niveau.
Den offentlige ØMU-gæld ventes fortsat at ligge på et lavt niveau i prognoseårene og skønnes til i
størrelsesordenen 30 pct. af BNP i 2022-2024. Det er væsentligt under grænsen for ØMU-gæld i Sta-
bilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP. Den offentlige finansielle nettoformue skønnes svagt sti-
gende.
Det sunde udgangspunkt for de offentlige finanser skal dog vurderes i forhold til de udfordringer, Dan-
mark står overfor på mellemfristet og langt sigt. Det gælder blandt andet i forhold til Danmarks forsvar
og sikkerhed, den grønne omstilling, den demografiske udvikling og investeringer i at udvikle velfær-
den. Hertil kommer behovet for at sikre en god indflyvning til perioden med stigende demografisk pres
på de offentlige finanser frem mod 2040-2050. Det er den såkaldte hængekøjeperiode, hvor der med
de beregningstekniske antagelser om finanspolitikken er udsigt til strukturelle underskud, som er
større end grænsen i budgetloven, jf. den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
163
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0166.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.1 Den faktiske offentlige saldo
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo i 2021 er ifølge Danmarks Statistiks reviderede national-
regnskabstal (september 2022) opgjort til godt 91 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. Det opgjorte
overskud er dermed ca. 26 mia. kr. større end i Danmarks Statistiks tidligere opgørelse (juni 2022).
Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske politik skøn-
nes et offentligt overskud på ca. 82 mia. kr. (2,9 pct. af BNP) i 2022, ca. 45 mia. kr. (1,6 pct. af BNP) i
2023 og ca. 24 mia. kr. (0,8 pct. af BNP) i 2024,
jf. tabel 8.1.
Tabel 8.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2019
Offentlig saldo, mia. kr.
Offentlig saldo, pct. af BNP
95,5
4,1
2020
5,0
0,2
2021
91,0
3,6
2022
82,1
2,9
2023
44,7
1,6
2024
24,3
0,8
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skønnene for den faktiske offentlige saldo i 2022-2023 er opjusteret i forhold til det seneste skøn i au-
gust-redegørelsen. Opjusteringen i 2022 og 2023 kan primært tilskrives højere forventede indtægter
fra blandt andet kildeskatter, selskabsskat og pensionsafkastskat,
jf. også nedenfor.
Hertil kommer
lavere offentlig udgifter i 2022 målt i forhold til det planlagte og skønnede niveau. I 2023 trækker
Ukrainefonden i modsat retning med en nettovirkning på den offentlige saldo på 5,6 mia. kr. efter fi-
nansieringsbidrag.
Skønnet for de offentlige finanser i 2024 er baseret på beregningstekniske forudsætninger om udgifts-
og finanspolitikken. Finanspolitikken i 2024 vil blive tilrettelagt i løbet af 2023 i forbindelse med økono-
miaftalerne med kommuner og regioner for 2024 og finansloven for 2024.
I forhold til den mellemfristede fremskrivning fra august er der lagt en ny forventet profil for tilbagebe-
taling af ejendomsskatter til grund, som isoleret set bidrager til højere skønnet overskud i 2023 og et
lavere skønnet overskud i 2024.
Den faktiske saldo i Danmark er særdeles følsom over for konjunkturbevægelser og udsving i en
række særlige budgetposter, som kan svinge meget fra år til år. Skønnene er derfor behæftet med
betydelig usikkerhed, og usikkerheden er generelt større i perioder med væsentlige omslag og risici i
forhold til den økonomiske udvikling. Forudsætningerne vedrørende skønnene for de offentlige finan-
ser er beskrevet i boks 8.1.
164
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0167.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.1
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023
Den aktuelle vurdering af den faktiske saldo i perioden 2022-2024 er baseret på det opdaterede konjunkturgrundlag,
som er beskrevet i kapitel 1-7.
For 2022 er skønnene for de offentlige finanser derudover baseret på finansloven for 2022 og efterfølgende oplys-
ninger om de statslige, kommunale og regionale udgifter i 2022, herunder både foreløbige regnskabsoplysninger og
virkningen af efterfølgende indgåede politiske aftaler (Aftale
om vinterhjælp
(september 2022) mv.). De offentlige
udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer i 2022 er baseret på foreløbige kvartalsvise nationalregn-
skabstal for 2022. Danmarks Statistik har ikke offentliggjort regnskabstal for de samlede offentlige finanser i 2022.
I 2023 er skønnene for de offentlige finanser baseret på regeringens finanslovforslag for 2023 samt de indgåede
aftaler om kommunerne og regionernes økonomi for 2023 mv., der afspejler de politiske prioriteter i 2023.
I 2024 er skønnene for de offentlige finanser blandt andet baseret på de dele af de indgåede aftaler, der rækker ind i
2024, og beregningstekniske forudsætninger for blandt andet det offentlige forbrug, de offentlige investeringer mv.
Finanspolitikken for 2024 vil blive fastlagt i løbet af 2023 i forbindelse med finansloven for 2024 samt økonomiafta-
lerne med kommuner og regioner for 2024.
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2022-2023
De skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo i 2022 og 2023 er samlet set opjusteret med
henholdsvis godt 50 mia. kr. og knap 23 mia. kr. sammenlignet med vurderingen i
Økonomisk Rede-
gørelse,
august 2022,
jf. tabel 8.2.
De skønnede indtægter fra kildeskatterne er opjusteret med ca. 15 mia. kr. og 18¼ mia. kr. i hen-
holdsvis 2022 og 2023, hvilket primært kan henføres til opjusterede skøn for beskæftigelsen og løn-
udviklingen (lønsummen) samt for de samlede skattepligtige indkomstoverførsler i 2023.
Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opjusteret med ca. 4¾ mia. kr. i 2022 og 3�½ mia. kr. i 2023
som følge af justerede skøn for omfanget af afkastgarantiordninger og konservative investeringsprofi-
ler.
Indtægterne fra aktieindkomstskatten er opjusteret med 13¾ mia. kr. i 2022, hvilket navnlig afspejler
særligt store udbyttebetalinger fra danske selskaber sidste år. I 2023 er der ikke forudsat en fortsæt-
telse heraf, og indtægterne fra aktieindkomstskatten er nedjusteret med ca. 1¼ mia. kr.
Indtægterne fra selskabsskatten er opjusteret med omtrent 5�½ mia. kr. i både 2022 og 2023. Opjuste-
ringen i 2022 kan blandt andet henføres til en større fremgang i bruttoværditilvæksten (BVT) i 2022
end tidligere forudsat. Tendensen til høje selskabsskatteindtægter ventes at fortsætte i 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
165
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0168.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
De nominelle offentlige forbrugsudgifter er nedjusteret med ca. 5¾ mia. kr. i 2022 og 3 mia. kr. i 2023.
I 2022 – hvor udgiftsniveauet er baseret på foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal fra Danmarks
Statistik – vurderes det lavere opgjorte udgiftsniveau navnlig at afspejle et mindreforbrug i staten. I
2023 afspejler nedjusteringen af udgifterne primært, at der som led i
Aftale om vinterhjælp
(septem-
ber 2022) indgik finansieringsbidrag fra den afsatte reserve til håndtering af stigende priser og en ge-
nerel rammereduktion af driftsbevillinger i staten.
1
Tabel 8.2
Ændret skøn for den faktiske offentlige saldo i 2022-2023 sammenlignet med
Økonomisk
Redegørelse,
august 2022
Mia. kr.
Ændring i faktisk offentlig saldo
heraf ændringer i
- Kildeskatter (ekskl. aktieskat)
- Pensionsafkastskat
- Aktieindkomstskat
- Selskabsskatter (ekskl. Nordsø)
- Offentligt forbrug
- Indkomstoverførsler
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter (Ukrainefond)
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter
15,0
4,8
13,7
5,4
5,7
0,1
0,0
5,7
18,2
3,5
-1,1
5,6
2,9
-4,4
-5,6
3,7
2022
50,4
2023
22,9
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter
eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af
lavere indtægter eller højere udgifter.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2022 og egne beregninger.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler skønnes omtrent uændrede i 2022 sammenlignet med
august-vurderingen, men er ca. 4�½ mia. kr. i 2023. Opjusteringen i 2023 afspejler blandt andet nye
politiske prioriteringer i form af ekstra økonomisk støtte, herunder et skattefrit engangsbeløb til modta-
gere af ældrechecken mv. Hertil kommer højere skønnede udgifter til blandt andet sygedagpenge,
ressourceforløbsydelse og seniorpension, der delvist modgås af en nedjustering af de ventede udgif-
ter til blandt andet efterløn.
Endeligt bidrager øvrige udgifts- og indtægtsposter til en forbedring af den faktiske saldo i 2022, der
blandt andet kan henføres til lavere faktiske udbetalinger til erstatninger til minkavlere i 2022 end be-
regningsteknisk forudsat i august-vurderingen samt lavere udgifter til EU-bidraget end forventet.
1
Den afsatte reserve til håndtering af udfordringer i lyset af Ruslandskrisen mv., herunder stigende priser, blev beregnings-
teknisk indregnet som offentligt forbrug i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
august 2022. Udmøntning af reserven til
andet end offentligt forbrug mindsker således isoleret set det offentlige forbrug.
166
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0169.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
I 2023 bidrager de øvrige udgifts- og indtægtsposter også til en forbedring af den offentlige saldo. Det
afspejler blandt andet en ny forudsat profil for tilbagebetaling af ejendomsskatter, hvor en del af tilba-
gebetalingen forventes udbetalt i 2024 i stedet for 2023. I modsat retning trækker merudgifter på netto
ca. 5,6 mia. kr. som følge af afsatte midler på finanslovforslaget for 2023 til oprettelse af en Ukraine-
fond med henblik på militære donationer mv.
8.2 Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved
den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo søgt renset for
indvirkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor et mere retvisende mål
for den underliggende stilling på de offentlige finanser.
Den strukturelle saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2022, 0,7 pct. af BNP i 2023 og 0,6 pct. af BNP i
2024. I forhold til seneste skøn i august-vurderingen er den strukturelle saldo opjusteret med 0,9 pct.
af BNP i 2022, 0,3 pct. af BNP i 2023 og 0,4 pct. af BNP i 2024,
jf. tabel 8.3.
Det bemærkes, at opju-
steringen af den strukturelle saldo i 2023 og 2024 delvist afspejler højere private lønstigninger, som
på kort sigt medfører øgede skatteindtægter. Over tid vil der imidlertid være et gennemslag herfra på
satsreguleringen af overførselsindkomster samt offentlige lønstigninger i kraft af reguleringsordnin-
gen. Udgifterne hertil indtræder i hovedsagen efter prognoseårene og ventes isoleret set at trække
ned i den strukturelle saldo i nogle år efter 2024.
2
I årene 2022-2024 kan opjusteringen af den strukturelle saldo særligt henføres til højere skøn for den
strukturelle beskæftigelse. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der i 2022 har været
ekstraordinært stor nettoindvandring og dermed tilgang af udenlandsk arbejdskraft,
jf. kapitel 1.
Dette
løft af arbejdsstyrken er antaget at vare ved frem til 2024. I 2024 afspejler opjusteringen af den struk-
turelle saldo endvidere opdaterede skøn for efterlønsordningen, som peger på færre efterlønsmodta-
gere, hvilket også bidrager til at øge den strukturelle beskæftigelse.
Herudover er der en række andre forklaringsbidrag på ændringerne i skønnene for den strukturelle
saldo. Forbedringen af skønnet for den strukturelle saldo i 2021 – som følge af en revision af ind-
komstskatterne i forhold til det, der lå til grund i august-vurderingen – fører delvist med ud i de efter-
følgende år.
3
I 2022 bidrager også et offentligt mindreforbrug til forbedringen af den strukturelle saldo,
mens højere offentlige investeringer trækker modsat. I 2023 er det som led i etableringen af en Ukra-
ine-fond besluttet at lempe finanspolitikken med 0,2 pct. af BNP, hvilket isoleret set svækker den
strukturelle saldo. Hertil kommer bidrag fra en række øvrige forhold under ét.
2
3
En samlet fremskrivning frem mod 2030 offentliggøres i løbet af foråret i Danmarks Konvergensprogram 2023.
I forbindelse med Danmarks Statistiks revision af de foreløbige nationalregnskab i september 2022 er de offentlige ind-
tægter revideret betydeligt op i 2021. I august-redegørelsen var der i opgørelsen af den strukturelle saldo allerede delvist
taget højde for de højere offentlige indtægter i 2021, der nu er afspejlet i Danmarks Statistiks nationalregnskabstal.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
167
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0170.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.3
Forklaringsbidrag til forbedring af den strukturelle saldo i 2021-2024 ift. august-vurderingen
Pct. af BNP
1. Strukturel saldo, august 2022
2. Strukturel saldo, marts 2023
3. Ændring i skøn for strukturel saldo (2-1)
Heraf virkning på strukturel saldo af ændrede skøn for output- og beskæftigelses-
gab som følge af ændrede strukturelle niveauer (strukturel beskæftigelse mv.)
1)
Heraf revision af indtægtssiden i 2021 ift. det forudsatte i august-vurderingen
Heraf virkning på strukturel saldo af revideret offentligt forbrug i 2022
2)
Heraf virkning på strukturel saldo af reviderede offentlige investeringer i 2022
Heraf lempelse af finanspolitik i 2023 som led i etablering af Ukraine-fond
Heraf øvrige bidrag (residualt beregnet)
0,0
0,2
2021
0,7
1,1
0,4
0,1
0,3
2022
0,3
1,2
0,9
0,4
0,1
0,3
-0,1
-0,2
0,1
-0,2
2023
0,4
0,7
0,3
0,3
0,1
2024
0,2
0,6
0,4
0,5
0,1
I 2022-2024 er den beregnede virkning på den strukturelle saldo approksimativt opgjort ud fra ændringen i
strukturel beskæftigelse i forhold til august-vurderingen. Opgjort ekskl. afskaffelse af store bededag i 2024, idet
merprovenuet udmøntes til større råderum og dermed samlet set er neutralt for den strukturelle saldo.
2)
I den foreløbige opgørelse af det offentlige forbrug indgår herudover yderligere merudgifter til covid-19, der
behandles som engangsforhold, samt saldoneutrale omprioriteringer, der isoleret set øger forbruget. Inkl. disse
forhold, som er neutrale for den strukturelle saldo, skønnes forbrugsudgifterne ca. 5¾ mia. kr. lavere end i
Øko-
nomisk Redegørelse, august 2022,
hvilket svarer til ca. 0,2 pct. af BNP.
Anm.: Den strukturelle saldo er opgjort afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2022 og egne beregninger.
1)
I Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo korrigeres der for en række ekstraordinære
udgifter og indtægter, der vurderes at have karakter af engangsforhold. Det gælder blandt andet ud-
gifter direkte relateret til håndteringen af covid-19, herunder de midlertidige kompensationsordninger.
Hvis der illustrativt ikke korrigeres for covid-19-engangsforhold, skønnes den strukturelle saldo til -0,9
pct. af BNP i 2020, -0,9 pct. af BNP i 2021 og 0,7 pct. af BNP i 2022,
jf. figur 8.1.
168
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0171.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.1
Strukturel saldo med og uden covid-19-engangsforhold
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
2020
2021
Strukturel saldo
2022
2023
2024
Strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
Budgetlovens underskudsgrænse
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Anm.: De røde søjler er opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og
aktieskat. De stiplede linjer angiver den daværende underskudsgrænse i budgetloven på 0,5 pct. af BNP og den
nye underskudsgrænse på 1,0 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres for de
udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold. Det drejer
sig blandt andet om udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluktuerer ganske me-
get fra år til år, og udsving i indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrigeres den faktiske offentlige
saldo for en række engangsforhold, der kan have en betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Den
strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller underskud ville
have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt
høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo beregnes til 0,7 pct. af BNP i 2023 med udgangspunkt i skønnet for den fakti-
ske offentlige saldo på 1,6 pct. af BNP,
jf. tabel 8.4
(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2023 (målt ved et
sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsituation, skal den fakti-
ske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive konjunkturgab
indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca. 1,7 pct. af
BNP i 2023 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række særlige ind-
tægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2023 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra selskabsskat-
ten at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensionsafkastskatten vur-
deres at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korrigeres der for i beregnin-
gen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9 til -0,9 pct. af BNP i 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
169
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0172.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være særlige
engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende karakter, som påvir-
ker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den underliggende stilling på de of-
fentlige finanser,
jf. bilag 8.3.
170
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0173.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.4
Fra faktisk til strukturel saldo
2021
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
1)
2022
2023
2024
3,6
2,9
1,6
0,8
1,3
1,4
-0,1
0,3
1,3
-0,1
0,0
-0,2
-1,4
-1,9
0,6
1,1
6)
5)
2,3
0,7
-0,2
0,5
-0,7
-0,1
-0,2
-0,1
-0,5
-0,5
0,0
1,2
0,7
1,7
0,5
-0,2
0,0
-0,9
-0,1
0,2
-0,4
0,1
0,0
0,0
0,7
0,6
1,1
0,2
-0,2
0,0
-0,8
0,1
0,3
-0,5
0,0
0,0
0,0
0,6
0,5
8. Nettorentebetalinger og udbytter
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
Heraf covid-19-relaterede tiltag
Heraf skatteindtægter knyttet til udbetaling af feriepenge
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
Illustrativ strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
-0,9
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofter-
ne justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved
loftfastsættelsen. Herudover justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af
Aftale om
inflationshjælp
(februar 2023).
3)
Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af covid-19 i 2021-2024. I
2022-2024 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryghed om
boligbeskatningen
(maj 2017). I 2022 er der korrigeret for udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med
Aftale om
ny ret til tidlig pension
(oktober 2020). I 2022 er der desuden korrigeret for ekstraordinære bødeindtægter. I 2024 er
der i de specielle budgetposter korrigeret for skønnet for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes for
2024 i forbindelse med budgetlægningen som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023 siden maj 2022.
4)
Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 i 2021-2024. Hertil
kommer engangsindtægterne fra personskatterne i 2021 knyttet til udbetalingen af indefrosne feriepenge. I 2021
og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. I 2023 og
2024 er der i øvrige forhold korrigeret for skønnet for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes i
forbindelse med budgetlægningen som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023 siden maj 2022. Der er
endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den
strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i
tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
171
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0174.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.2
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 8.3
Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Figur 8.4
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
Figur 8.5
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
0,0
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
0,0
Figur 8.6
Pensionsafkastskat
Figur 8.7
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra
Nordsøfonden)
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
172
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0175.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.8
Nettorenter og udbytter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
Figur 8.9
Specielle budgetposter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
-3
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
År-til-år-ændring i den strukturelle saldo
Der er usikkerhed forbundet med skønnet for både niveauet for den strukturelle saldo i et givet år
samt ændringen i den strukturelle saldo fra år til år. En skønsmæssig dekomponering af år-til-år-æn-
dringerne baseret på separate ”bottom-up”-bidrag til udviklingen i den strukturelle saldo fremgår af
tabel 8.5. De beregnede bottom-up-bidrag omfatter navnlig bidrag fra ændringer i finanspolitikken (ba-
seret på de direkte provenuer, der indgår i beregningen af finanseffekten) og ændringer i de struktu-
relle provenuer fra de særlige poster.
Fra 2019 til 2024 skønnes den strukturelle saldo at blive svækket med 0,4 pct. af BNP – om end der
er tale om strukturelle overskud i hele den betragtede periode. Finans- og strukturpolitikken bidrager
isoleret set til en forværring på 0,2 pct. af BNP (opgjort ekskl. diskretionære finanspolitiske tiltag, der
konteres på en række særlige poster). Det dækker blandt andet over store modsatrettede bidrag i
2020 og 2022. Hertil kommer blandt andet virkningen af rabatter til boligejere m.fl. i forbindelse med
overgangen til det nye ejendomsskattesystem i 2024.
Forværringen af den strukturelle saldo fra 2019 til 2024 afspejler også aftagende strukturelle indtæg-
ter fra registreringsafgiften, der blandt andet kan tilskrives
Aftale om grøn vejtransport
(december
2020). I modsat retning bidrager blandt andet stigende strukturelle indtægter fra nettorentebetalinger
mv. isoleret set til en forbedring af den strukturelle saldo.
Usikkerheden om opgørelsen af den strukturelle saldo er særlig stor i disse år som følge af de ekstra-
ordinære forhold afledt af coronapandemien og den efterfølgende høje inflation. Usikkerheden viser
sig endvidere i store residualer i dekomponeringen af de årlige ændringer i struktursaldoen i 2020
samt 2022-2024 (dvs. den del af ændringen, der ikke forklares af finanspolitikken og øvrige konkrete
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
173
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0176.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
bidrag i tabel 8.5). For den samlede udvikling i skønnet fra 2019 til 2024 er residualen dog begrænset
og svarer numerisk til i gennemsnit under 0,05 pct. af BNP pr. år.
4
Tabel 8.5
År-til-år-ændring i den strukturelle offentlige saldo
2019
Pct. af BNP
Strukturel saldo
Ændring i strukturel saldo
1,0
0,8
-0,2
1,1
0,3
1,2
0,1
0,7
-0,5
0,6
-0,1
-0,4
2020
2021
2022
2023
2024
2019-
2024
Bidrag til ændring:
Provenuer fra finanspolitikken og virkning fra
strukturreformer ekskl. engangsforhold mv.
1)
Selskabsskat (ekskl. provenuer fra finanspolitik)
Pensionsafkastskat
Nordsøindtægter
Nettorentebetalinger
Registreringsafgift
Aktieskat
Specielle budgetposter
Overførsler til udlandet
Overførsler fra udlandet (EU-indtægter)
Andre forhold (residual)
2)
-0,7
0,0
0,0
-0,2
0,2
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,6
0,1
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,2
-0,1
0,7
0,0
-0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,4
0,0
-0,8
0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
-0,1
-0,3
-0,5
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,4
-0,2
0,0
0,0
-0,1
0,3
-0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,2
Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle
beskæftigelse. De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomst-
overførsler er opgjort efter skat. Diskretionære ændringer i selskabsskatten er inkluderet i provenuerne fra
finanspolitikken og indgår således ikke i den seperate række for selskabsskat.
2)
Kan blandt andet afspejle ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og
udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Helt generelt påvirkes den strukturelle saldo ud over ændringer i finans- og strukturpolitikken også af
underliggende forskydninger i økonomien – fx renteændringer, tilgang af udenlandsk arbejdskraft eller
tidsforskydninger mellem private lønstigninger, satsreguleringen og de offentlige lønninger. De årlige
Udviklingen fra år til år peger i store træk på en ikke-forklaret forbedring af den strukturelle saldo i corona-årene 2020 og
2021, som falder bort i 2022, og derefter forskydninger mellem 2023 og 2024, som tilsammen er neutrale for niveauet i
2024. Med ”ikke-forklarede ændringer” menes her de ændringer, som ikke forklares af de konkrete elementer i tabellen, og
som blandt andet skal ses i lyset af de store omsving og usædvanlige forhold i økonomien de senere år. Det bemærkes der-
udover, at fx ændringer i skøn for den strukturelle beskæftigelse (herunder fx som følge af tilgang af udenlandsk arbejds-
kraft) generelt ikke ændrer på residualerne i år-til-år opgørelsen, idet de direkte provenuer for finanspolitikken er målt i for-
hold til strukturel vækst mv.
4
174
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0177.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
bevægelser i den strukturelle saldo siden 2019 er således i betydeligt omfang påvirket af andre for-
hold end de årlige ændringer i finanspolitikken som målt ved opgørelsen af de direkte provenuer.
8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Sammen med finanslovforslaget for 2023 er der fremsat lovforslag om ændring af de gældende ud-
giftslofter for 2023-2025 samt lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år 2026. Med lovforslaget
om ændrede udgiftslofter for 2023-2025 justeres udgiftslofterne i forlængelse af, at der i forbindelse
med folketingsvalget og regeringsskiftet er foretaget ændringer til den økonomiske politik, herunder
for så vidt angår finanslovforslaget for 2023 mv. Derudover afspejler ændringerne virkninger af indgå-
ede politiske aftaler samt ændringer som følge af
2030-planforløbet: Grundlag for udgiftslofter for
2026,
august 2022 mv.
Fastsættelsen af udgiftslofterne for 2026 er ligeledes baseret på udgiftsvæksten i den seneste mel-
lemfristede fremskrivning (2030-planforløbet fra august 2022, der blandt andet afspejler et strukturelt
saldomål i 2030 på -0,5 procent af BNP) samt virkninger af efterfølgende politiske aftaler og priorite-
ringer på regeringens finanslovforslag for 2023 mv.
I forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for 2023 er der desuden foretaget administra-
tive korrektioner til de gældende udgiftslofter for 2023-2025. Korrektionerne afspejler blandt andet
virkningen af pris- og lønopregningen samt det tiltrådte bloktilskudsaktstykke om kommunernes og
regionernes økonomi i 2023. Udgiftslofterne på finanslovforslaget for 2023 fremgår af tabel 8.6.
Tabel 8.6
Udgiftslofter på finanslovforslaget for 2023
Mia. kr. (2023-pl)
Statsligt delloft for driftsudgifter
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Kommunalt udgiftsloft
Regionalt delloft for sundhedsudgifter
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
2023
242,0
306,5
287,8
129,4
2,9
2024
249,5
302,8
287,8
129,4
2,9
2025
257,0
303,3
287,8
129,4
2,9
2026
262,8
304,7
287,8
129,4
2,9
Kilde: Finanslovforslaget for 2023.
Med finanslovforslaget for 2023 og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2023 hol-
des finans- og udgiftspolitikken inden for rammerne af udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner,
jf. tabel 8.7.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
175
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0178.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.7
Loftbelagte udgifter i 2023
Statslige dellofter
Mia. kr. (2023-pl)
Udgiftsloftet
FFL23 og ØA23
Driftsudgifter Indkomstoverførsler
242,0
241,9
306,5
303,5
Kommunalt loft
Serviceudgifter
287,8
287,8
Regionale dellofter
Sundhedsudgifter Udviklingsopgaver
129,4
129,4
2,9
2,9
Anm.: Der er foretaget afrundinger.
Kilde: Finanslovforslaget for 2023 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2023.
8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Efter en markant stigning i det offentlige forbrug i 2021 viser Danmarks Statistiks foreløbige kvartals-
vise nationalregnskabstal for 2022 en realvækst i det offentlige forbrug på -2,8 pct. (målt ved inputme-
toden)
5
. Udviklingen i det offentlige forbrug har i de seneste år været påvirket af ekstraordinære mid-
lertidige udgifter relateret til covid-19.
Baseret på finanslovforslaget for 2023 og de kommunale og regionale budgetter for 2023 skønnes
realvæksten i det offentlige forbrug til -0,3 pct. i 2023. Korrigeret for ekstraordinære udgifter relateret
til covid-19 skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 1,5 pct. i 2023,
jf. figur 8.10.
I 2024 er realvæksten i det offentlige forbrug beregningsteknisk forudsat at udgøre 1,6 pct. Det kan
blandt andet henføres til, at merprovenuet fra afskaffelse af store bededag som helligdag er indregnet
i det offentlige forbrug (det finanspolitiske råderum).
Efter en længere periode, hvor det offentlige forbrug har udgjort en faldende andel af BNP (bortset fra
2020 og 2021 i forbindelse med coronapandemien), forventes forbruget at vokse som andel af den
samlede økonomi fra 2022 til 2024,
jf. figur 8.11.
Udviklingen i det offentlige forbrugs andel af BNP
påvirkes ofte ganske kraftigt af udsving i konjunkturerne.
Det reale offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden er et udtryk for, hvor mange ressourcer (korrigeret for pris- og
lønudviklingen), som anvendes til offentligt forbrug. Det reale offentlige forbrug opgjort ved outputmetoden søger at af-
spejle den reale udvikling i mængden af producerede ydelser, som kan henføres til offentligt forbrug.
5
176
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0179.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.10
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
Gns.
2000-2010
Gns.
2011-2022
2023
2024
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
Figur 8.11
Det offentlige forbrug i pct. af BNP
Pct. af strukturelt BNP
28
27
26
25
24
23
22
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Pct. af strukturelt BNP
28
27
26
25
24
23
22
Anm.: I figur 8.10 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Over perioden 2019-2023 – som under ét ikke påvirkes af midlertidige udgifter til covid-19 – udgør
den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug ca. 0,6 pct. Det svarer omtrent til den gen-
nemsnitlige vækst i den forudgående historiske periode, men sammensætningen af væksten på hen-
holdsvis offentlig beskæftigelse og køb af varer og tjenester er markant forskellig fra det historiske
mønster,
jf. boks 8.2.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
177
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0180.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.2
Udvikling i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse, 2019-2023
Set over perioden fra 2019 til 2023 – som samlet set ikke påvirkes af ekstraordinære midlertidige udgifter knyttet til
håndtering af covid-19 i 2020-2022 – skønnes det offentlige forbrug at vokse med i gennemsnit 0,6 pct. om året,
jf.
tabel a.
Den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) har således været på linje med
gennemsnittet i perioden 2008-2019. Realvæksten i 2008-2019 skal ses i lyset af særlig høj udgiftsvækst i 2008 og
2009. I perioden 2020-2023 er realvæksten i det offentlige forbrug primært drevet af en høj realvækst i lønsummen,
mens nettovarekøbet i gennemsnit er reduceret en anelse over perioden. Det er et brud på tendensen i den foregå-
ende tiårige periode, hvor forbrugsvæksten primært var drevet af realvækst i varekøbet,
jf. figur a og figur b.
Tabel a
Udvikling i det offentlige forbrug (opgjort ved input-metoden), 2008-2023
Gns. vækst pr. år, pct.
Realvækst i offentligt forbrug (ekskl. afskrivninger)
Lønsum
Nettovarekøb
Prisvækst i offentligt forbrug (ekskl. afskrivninger)
Lønsum
Nettovarekøb
2008-2019
0,7
0,0
2,6
1,8
2,2
0,8
2019-2023
0,6
1,0
-0,1
3,0
2,1
5,2
Det er som udgangspunkt op til de enkelte offentlige institutioner og beslutningstagere, hvordan udgiftsrammerne
hvert år fordeles. De lokale beslutninger vil blandt andet kunne være påvirket af den relative prisudvikling. I perioden
2020-2023 er prisen på nettovarekøbet gennemsnitligt steget med over 5 pct. om året, hvilket er markant højere end
i perioden fra 2008-2019. Samtidig har prisen på offentlig beskæftigelse (lønsum) været omtrent på linje med den
gennemsnitlige udvikling i den forudgående periode. Den højere gennemsnitlige prisudvikling på nettovarekøbet i
2020-2023 kan således have bidraget til substitution fra nettovarekøb til offentlig beskæftigelse i de senere år.
Figur a
Udvikling i offentlig beskæftigelse, 2008-2023
1.000 personer
880
870
860
850
840
830
820
810
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
1.000 personer
880
870
860
850
840
830
820
810
Figur b
Udvikling i det reale nettovarekøb, 2008-2023
Mia. kr. (2010-priser)
160
150
140
130
120
110
100
90
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Mia. kr. (2010-priser)
160
150
140
130
120
110
100
90
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
178
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0181.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Det af Danmarks Statistik foreløbigt opgjorte nominelle offentlige forbrug på ca. 620 mia. kr. i 2022 er
ca. 5¾ mia. kr. lavere end skønnet i august-redegørelsen. Det vurderes blandt andet at kunne henfø-
res til et mindreforbrug i staten.
De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes at udgøre ca. 637 mia. kr. i 2023, hvilket er en ned-
justering på ca. 3 mia. kr. i forhold til august-redegørelsen. Nedjusteringen afspejler primært, at der i
forbindelse med
Aftale om vinterhjælp
(september 2022) indgik finansieringsbidrag fra udmøntningen
af den afsatte reserve til håndtering af udfordringer i lyset af stigende priser og en generel rammere-
duktion af driftsbevillinger i staten.
6
Tabel 8.8
Skøn for det offentlige forbrug
2022
Realvækst, pct.
August-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring i forhold til august-redegørelse, pct.-point
0,7
-2,8
-3,5
-0,7
-0,3
0,4
-
1,6
-
2023
2024
Mia. kr., årets priser
August-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring i forhold til august-redegørelse
625,8
620,1
-5,7
639,8
636,9
-2,9
-
670,2
-
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den lavere opgjorte
realvækst i 2022 skal – ud over mindreforbruget i staten – blandt andet ses i lyset af, at Danmarks Statistik har
ændret den statistiske behandling vedrørende hjemsendte medarbejdere under coronapandemien, samt at der er
opgjort højere pris- og lønstigninger end tidligere forudsat.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2022 og egne beregninger.
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2023 skønnes til -0,3 pct., hvilket svarer til en opjustering på 0,4
pct.-point sammenlignet med august-redegørelsen. Opjusteringen skal ses i lyset af, at lavere forven-
tede nominelle forbrugsudgifter i 2023 mere end modsvares af lavere forbrugsudgifter i 2022, hvortil
kommer et opjusteret skøn for pris- og lønudviklingen i 2023.
I 2024 forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug beregningsteknisk at udgøre 1,6 pct., hvilket
svarer til en opjustering på 1,1 pct.-point sammenlignet med
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslof-
ter 2026,
august 2022. Den højere forbrugsvækst i 2024 afspejler blandt andet nedjusteringen af de
nominelle offentlige forbrugsudgifter i 2023, samt at merprovenuet fra afskaffelse af store bededag
Den afsatte reserve til håndtering af udfordringer i lyset af Ruslandskrisen mv., herunder stigende priser blev beregnings-
teknisk indregnet som offentligt forbrug i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
august 2022. Udmøntning af reserven til
andet end offentligt forbrug mindsker således isoleret set det offentlige forbrug.
6
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
179
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0182.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
som helligdag beregningsteknisk er indregnet i det offentlige forbrug (råderummet). Finanspolitikken
for 2024 vil blive fastlagt i løbet af 2023 i forbindelse med finansloven for 2024 og økonomiaftalerne
med kommunerne og regionerne for 2024.
Offentlig beskæftigelse
Den offentlige beskæftigelse er foreløbigt opgjort til ca. 866.800 personer i 2022, hvilket svarer til en
stigning på ca. 12.400 personer sammenlignet med årsniveauet i 2021. Den offentlige beskæftigelse
er steget markant siden udbruddet af covid-19 i starten af 2020, og den er samlet set steget med ca.
42.000 personer fra 1. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022
jf. figur 8.12.
I 2023 skønnes den offentlige beskæftigelse til 864.800 personer, svarende til et fald på 2.000 perso-
ner i forhold til 2022,
jf. tabel 8.9.
Den forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse i 2023 skal
ses i sammenhæng med et skønnet fald i det reale offentlige forbrug, som forventes at bidrage til en
vis tilpasning i beskæftigelsen efter de senere års kraftige vækst, som blandt andet har været relate-
ret til coronapandemien.
I 2024 skønnes den offentlige beskæftigelse til 867.800 personer, svarende til en stigning på 3.000
personer i forhold til 2023. Den forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse skal ses i sammen-
hæng med den beregningsteknisk forudsatte reale forbrugsvækst på 1,6 pct. i 2024.
Figur 8.12
Offentlig beskæftigelse i nationalregnskabet
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
2001
2004 2007
Inkl. orlov
2010 2013
Ekskl. orlov
2016 2019 2022
Skøn, ØR marts
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
Tabel 8.9
Skøn for offentlig beskæftigelse (inkl. orlov)
1.000 personer
Ændring ift. året før
August-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring
2022
2023
2024
6,0
12,4
6,4
-3,0
-2,0
1,0
-
3,0
-
Niveau i aktuel vurdering
866,8
864,8
867,8
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2022 og egne beregninger.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse i de seneste år vurderes både at være påvirket af midlerti-
dige covid-19-relaterede aktiviteter såsom test, vaccination og smitteopsporing samt en underlig-
gende stigning i den offentlige beskæftigelse, herunder i lyset af tiltag til styrket kvalitet i den offentlige
service og håndtering af den demografiske udvikling.
I perioden fra 1. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022 kan ca. 25 pct. af den samlede stigning i den offentlige
beskæftigelse henføres til offentlig beskæftigede inden for sundhedsvæsen, som i høj grad varetages
180
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0183.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
i regionerne. Derudover kan ca. 35 pct. af stigningen henføres til offentligt beskæftigede inden for so-
cial beskyttelse, som blandt andet omfatter pædagogisk personale i dagsinstitutionerne og social- og
sundhedspersonale,
jf. figur 8.13.
Derudover har der været en vækst i beskæftigelsen inden for generelle offentlige tjenester, som
blandt andet afspejler flere medarbejdere i forbindelse med genopretningen af skattevæsenet, herun-
der også de nye ejendomsvurderinger og øget skattekontrol.
Figur 8.13
Offentlig fuldtidsbeskæftigelse efter formålsopdeling, 1. kvartal 2020-4. kvartal 2022
Pct. af stigningen
40
Pct. af stigningen
40
30
30
20
20
10
10
0
Generelle
offentlige
tjenester
Forsvar
Miljø-
Offentlig Økonomiske
orden og anliggender beskyttelse
sikkerhed
Boliger og
offentlige
faciliteter
Sundheds- Fritid, kultur Undervisning
Social
væsen
og religion
beskyttelse
0
Anm.: Figuren viser ændringen i antallet af fuldtidsbeskæftigede inden for offentlig forvaltning og service fra 1. kvartal
2020 til 4. kvartal 2022 fordelt efter COFOG-klassifikationen, som er en opdeling af den offentlige beskæftigelse
efter formål. Data er sæsonkorrigeret. Lønmodtagerstatistikken kan ikke direkte sammenlignes med
nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlige investeringer
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal for 1.-4. kvartal 2022 er udgifterne til nomi-
nelle offentlige investeringer opgjort til ca. 90 mia. kr. (3,2 pct. af BNP) sidste år, mens realvæksten er
opgjort til ca. -0,2 pct. På dette foreløbige grundlag var investeringsudgifterne i 2022 således godt 3
mia. kr. højere end skønnet i august sidste år, hvilket vurderes at afspejle højere anlægsudgifter på
tværs af både stat, kommuner og regioner.
en længere årrække har de offentlige investeringers andel af BNP ligget på et højt niveau, når der
sammenlignes med niveauet i 1990’erne og den første halvdel af 2000’erne. Det høje udgiftsniveau
ventes opretholdt i de kommende år. De offentlige investeringsudgifter skønnes således at udgøre
knap 3�½ pct. af BNP i 2023 og 2024, hvilket er betydeligt over det historiske gennemsnit for perioden
1990-2007,
jf. figur 8.14.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
181
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0184.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv., mens
investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre – om end stadig betydelig – del af de samlede
offentlige investeringer,
jf. figur 8.15.
Figur 8.14
Offentlige investeringer som andel af BNP
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
Figur 8.15
Offentlige investeringer fordelt på område
Mia. kr. (2023-priser)
120
100
80
60
40
20
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Bygninger og anlæg
Forskning og udvikling
Mia. kr. (2023-priser)
120
100
80
60
40
20
0
Gennemsnit 1990-2007
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De samlede udgifter til offentlige investeringer skønnes aktuelt at udføre ca. 93�½ mia. kr. i 2023,
jf.
tabel 8.10.
Det er en opjustering med ca. 1�½ mia. kr. sammenlignet med august-redegørelsen, som
primært afspejler opdaterede skøn for levering af materiel og kampfly på forsvarsområdet samt højere
skønnede udgiftsafløb for blandt andet letbaneprojektet Ring 3, Femern Landanlæg og Nordhavns-
tunnellen. I modsat retning trækker blandt andet en nedskrivning af anlægsbevillinger for ca. �½ mia.
kr. på transportområdet som led i
Aftale om vinterhjælp
(september 2022).
Med afsæt i det reale niveau for de offentlige investeringer i den seneste mellemfristede fremskrivning
i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og opdaterede prisskøn forudsættes
de nominelle offentlige investeringer beregningsteknisk at udgøre godt 99 mia. kr. i 2024.
Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed. Det afspejler blandt
andet forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem de enkelte år, fx i forbindelse med de kvalitets-
fondsstøttede sygehusbyggerier og større anlægsprojekter på transportområdet.
182
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0185.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.10
Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP
2021
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
85,3
63,3
22,0
0,4
1,3
-2,2
3,4
2,5
0,9
2022
90,0
67,5
22,4
-0,2
0,7
-2,8
3,2
2,4
0,8
2023
93,6
68,9
24,7
0,7
-1,5
7,0
3,4
2,5
0,9
2024
99,0
73,5
25,5
2,5
3,6
-0,4
3,5
2,6
0,9
1)
Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er
dermed ikke direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanseffekterne viser finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesgabene. Fi-
nans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres ved den ét-årige og den
flerårige finanseffekt.
Den ét-årige finanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt ved ændrin-
gerne i finanspolitikken i et givet år sammenlignet med året forinden. Den flerårige finanseffekt måler
virkningen på output- og beskæftigelsesgabet af den førte finanspolitik i både det pågældende år og
de forudgående år. Den flerårige finanseffekt måles med 2019 som basisår – et år, hvor økonomien
endnu ikke var påvirket af coronapandemien, og hvor økonomien ikke var langt fra en neutral kon-
junktursituation. Dermed medtages virkningerne af den førte finanspolitik i årene 2020-2022 samt den
planlagte politik for 2023 og frem i beregningen af den flerårige effekt.
Med
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023 opgøres finanseffekterne for første gang med afsæt i den
makroøkonomiske model MAKRO,
jf. boks 8.3 sidst i afsnit 8.5.
Hidtil har finanseffekterne været
skønnet på baggrund af standardmultiplikatorer beregnet på den makroøkonomiske model ADAM.
Overgangen til MAKRO ændrer ikke på den overordnede vurdering af virkningen af finanspolitikken i
de senere år, og overgangen påvirker kun i begrænset omfang størrelsen af de skønnede virkninger
af den aktive finanspolitik.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
183
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0186.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet: ét-årige finanseffekter
Finanspolitikken understøttede økonomien i 2020 og 2021 med positive aktivitetsvirkninger på hen-
holdsvis 1,7 pct.-point og 0,7 pct.-point målt ved den ét-årige finanseffekt,
jf. tabel 8.11.
Aktivitetsvirk-
ningen kan primært tilskrives en række midlertidige stimuli-tiltag og kompensationsordninger, som
blev gennemført for at holde hånden under økonomien under coronapandemien, herunder udbetalin-
gen af indefrosne feriepenge samt
Aftale om grøn skattereform
(juni 2020) og
Aftale om stimuli og
grøn genopretning
(december 2020).
I takt med det efterfølgende kraftige opsving blev finanspolitikken strammet op i 2022, herunder i kraft
af udløb af midlertidige tiltag og tilbagerulning af tidligere lempelser. Finans- og strukturpolitikken i
2022 skønnes at dæmpe kapacitetspresset med ca. 1,6 pct.-point, målt ved den ét-årige finanseffekt.
7
Den realiserede opstramning i 2022 er blevet forstærket af et mindreforbrug i staten i forhold til de
budgetterede driftsudgifter.
Finanslovforslaget for 2023 indebærer en yderligere stramning af finanspolitikkens aktivitetseffekt i
2023, idet kapacitetspresset dæmpes med 0,9 pct.-point målt ved den ét-årige finanseffekt. Det med-
virker til at dæmpe det indenlandske inflationspres. Virkningen kan blandt andet tilskrives en fortsat
negativ realvækst i det offentlige forbrug samt en reduktion i de offentlige investeringer. Det bemær-
kes endvidere, at forudsætningerne om udbetalingen af boligskat i forbindelse med
Aftale om tryghed
om boligbeskatningen
(maj 2017) er ændret, således at en betydelig del af udbetalingerne er udskudt
fra 2023 til 2024. Det dæmper isoleret set aktivitetsvirkningen i 2023 i forhold til det forudsatte i
Øko-
nomisk Redegørelse,
august 2022. Det lavere udgangspunkt for det offentlige forbrug i 2022 trækker i
modsat retning på den ét-årige effekt i 2023.
Finanspolitikken i 2024 vil blive tilrettelagt i løbet af 2023 i forbindelse med økonomiaftalerne med
kommuner og regioner for 2024 og finansloven for 2024. Med de nuværende beregningstekniske for-
udsætninger skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024 at have en omtrent neutral virkning på kapa-
citetspresset målt ved den ét-årige finanseffekt. Heri indgår en række modsatrettede faktorer. Skatte-
rabatten for eksisterende boligejere i forbindelse med
Aftale om tryghed om boligbeskatningen
(maj
2017) øger isoleret set efterspørgslen, mens udfasningen af den midlertidige lempelse af elafgiften i
2023 trækker i modsat retning. Hertil kommer, at tilbagebetalingen til boligejere, der har betalt bolig-
skat af for høje vurderinger siden 2011, forudsættes at være større i 2024 end i 2023, hvilket har en
positiv virkning på den ét-årige finanseffekt i 2024.
7
Det bemærkes, at det for enkelte tiltag er år-til-år-væksten i den flerårige virkning, der indgår i den ét-årige finanseffekt.
Det følger hidtidig praksis og gælder tiltag, hvor det ikke er meningsfuldt at foretage en isoleret ét-årig beregning. Dette
gælder investeringsvinduet, som netop sigtede på at tilskynde en tidsmæssig forskydning af investeringer mellem årene,
samt udbetalingen af indefrosne feriepenge, hvor den umiddelbare forbrugsimpuls af udbetalingen i slutningen af 2020
både dengang og nu blev forudsat at fordele sig over årene 2020 og 2021. For disse tiltag behandles aktivitetsvirkningen
således ens i de ét-årige og de flerårige finanseffekter. Derudover bemærkes, at der ikke længere inkluderes aktivitetsvirknin-
ger af beslutninger om ændrede investeringsrammer i regi af Landsbyggefonden mv. i finanseffekterne. Disse investeringer
er ikke en direkte del af de offentlige finanser.
184
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0187.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.11
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen i økonomien (outputgab)
2020
Pct.-point
Ét-årig finanseffekt
Virkning på outputgab (flerårige effekter)
Memo: vækst i flerårig finanseffekt
1,7
1,6
1,6
0,7
2,3
0,7
-1,6
0,6
-1,6
-0,9
-0,5
-1,1
0,1
-0,5
0,0
2021
2022
2023
2024
Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet beskriver finanspolitikkens bidrag til outputgabet i det
enkelte år inkl. virkningen af udbetaling af indefrosne feriepenge mv. og virkningen af de midlertidige
kompensationsordninger. Beregningen er opgjort ekskl. virkningen af offentligt initierede investeringer i regi af
Landsbyggefonden mv., som tidligere har været inkluderet i finanseffekterne. Beregningen af finans- og
strukturpolitikkens aktivitetsvirkning afspejler stød i modellen MAKRO,
jf. boks 8.3.
Beregningerne beskriver
også i coronaårene virkningen af aktiv finanspolitik, som den ville være i en normalt fungerende økonomi.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Flerårige finanseffekter
Når der ses på den samlede indvirkning af finans- og strukturpolitikken på kapacitetsudnyttelsen i
økonomien siden 2019 (dvs. siden året før coronapandemien), har finanspolitikken understøttet aktivi-
teten med henholdsvis 1,6 og 2,3 pct.-point i 2020 og 2021 målt ved de flerårige finanseffekter. Det
afspejler som nævnt den ekspansive økonomiske politik, der blev ført under coronapandemien, her-
under hjælpepakker, udbetaling af indefrosne feriepenge, sundhedsindsatsen mv.
Med udløbet af midlertidige ordninger og andre opstramninger blev det positive bidrag til aktivitetsni-
veauet reduceret til 0,6 pct.-point i 2022 målt ved de flerårige finanseffekter, og med finanslovforsla-
get for 2023 mindskes bidraget yderligere. Dermed skønnes finans- og strukturpolitikken siden 2019
samlet set at dæmpe kapacitetspresset i 2023 med 0,5 pct. af BNP. Det skyldes både udløb af mid-
lertidige tiltag, øvrige opstramninger samt eftervirkningerne af tidligere lempelser.
8
De finanspolitiske opstramninger i 2022 og 2023 bidrager således til at dæmpe det nuværende kapa-
citetspres i økonomien for derigennem at understøtte en tilbagevenden til lavere inflation.
Med de beregningstekniske antagelser om finanspolitikken i 2024 skønnes et fortsat negativt bidrag til
kapacitets- og inflationspresset fra den flerårige finans- og strukturpolitik, der anslås på samme ni-
veau som i 2023. Den førte finanspolitik siden 2019 bidrager dermed isoleret set til at reducere out-
putgabet i 2023 og 2024 i forhold til en situation med neutral finanspolitik,
jf. figur 8.16.
Det samme gælder i forhold til presset på arbejdsmarkedet, hvor finans- og strukturpolitikken skønnes
at dæmpe manglen på arbejdskraft med ca. 0,3 pct.-point i både 2023 og 2024 målt ved den flerårige
Målt ved ændringen i den flerårige finanseffekt har den samlede finanspolitik en dæmpende virkning på ca. 1,1 pct.-point i
2023, hvilket er ca. 0,2 pct.-point mere end den ét-årige finanseffekt. Det skal ses i lyset af, at den finanspolitiske opstram-
ning i 2022 også dæmper kapacitetspresset i 2023 samtidig med, at de forsinkede effekter af lempelserne i 2020 og 2021
gradvist aftager.
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
185
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0188.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
virkning på beskæftigelsesgabet. Den finanspolitiske opstramning bidrager således til at dæmpe pres-
set på arbejdsmarkedet i den nuværende prognose med høje lønstigninger og fortsat, omend afta-
gende, mangel på arbejdskraft.
Afdæmpningen kommer efter en årrække, hvor den førte finanspolitik spillede en vigtig rolle i at un-
derstøtte beskæftigelsen, idet beskæftigelsesgabet samlet set blev øget med i størrelsesordenen 1,9
pct.-point i 2020 og 2,1 pct.-point i 2021,
jf. figur 8.17.
Den store beskæftigelsesvirkning i de nævnte
år skal blandt andet ses i lyset af, at personer på den midlertidige lønkompensationsordning i de to år
medregnes i beskæftigelsen i nationalregnskabet.
Figur 8.16
Outputgab
Pct.
4
Pct.
4
Figur 8.17
Beskæftigelsesgab
Pct.
4
Pct.
4
2
2
2
2
0
0
0
0
-2
-2
-2
-2
-4
2020
2021
2022
2023
Outputgab i fravær af finanspolitik
Outputgab med besluttet politik
2024
-4
-4
2020
2021
2022
2023
2024
Beskæftigelsesgab i fravær af finanspolitik
Beskæftigelsesgab med besluttet politik
-4
Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelses-
gabet i et enkelt år (inkl. udbetaling af indefrosne feriepenge mv. og midlertidige kompensationsordninger mv.).
Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2022 skønnes finans- og strukturpolitikkens virkning på beskæftigelsesgabet at være reduceret til
0,5 pct.-point, herunder i takt med at kompensationsordningerne er blevet udfaset,
jf. tabel 8.12.
Tabel 8.12
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen i økonomien (beskæftigelse)
2020
Pct. point
Virkning på beskæftigelsesgab (flerårige effekter)
1,9
2,1
0,5
-0,3
-0,3
2021
2022
2023
2024
Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på beskæftigelsesgabet beskriver finanspolitikkens bidrag til
beskæftigelsesgabet i de enkelte år. Beregningen er foretaget i modellen MAKRO.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
186
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0189.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.3
Beregning af finanseffekter på MAKRO sammenlignet med ADAM
Finansministeriets opgørelse af finanseffekterne har hidtil været baseret på beregninger på den makroøkonomiske
model ADAM,
jf. Opdaterede finanseffekter: dokumentationsnotat
(2017), www.fm.dk. Med
Økonomisk Redegø-
relse,
marts 2023 er Finansministeriets opgørelse af finanseffekterne for første gang baseret på beregninger på den
nye makroøkonomiske model, MAKRO. Med udgangspunkt i samme direkte provenuer (der måler hvor meget fi-
nanspolitikken lempes eller strammes i forhold til en situation med uændret finanspolitik fra år til år eller i forhold til
et givet basisår) er der foretaget beregninger af finanseffekterne på både MAKRO og ADAM. Finanspolitikkens akti-
vitetsvirkning i både MAKRO og ADAM er som nævnt i afsnit 8.5 desuden opgjort ekskl. virkning af offentligt initie-
rede investeringer i regi af Landsbyggefonden mv.
Helt overordnet viser beregningerne af finanseffekterne på MAKRO og ADAM det samme grundlæggende billede af
finans- og strukturpolitikkens aktivitetsvirkning, dvs. at der blev ført en ekspansiv finanspolitik i 2020-2021 for at un-
derstøtte økonomien under coronapandemien efterfulgt af en stramning af finanspolitikken i 2022-2023.
De ét-årige finanseffekter er således positive i 2020-2021 og negative i 2022-2023 i både MAKRO og ADAM. Der
skønnes omtrent samme niveau for de ét-årige finanseffekter på de to modeller, dog med mindre forskelle i de en-
kelte år,
jf. figur a.
I 2023 skønnes den ét-årige finanseffekt til -0,9 pct. point på MAKRO svarende til skønnet fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2022. I ADAM er den ét-årige finanseffekt i 2023 lidt mindre stram end i august-
vurderingen, herunder idet en del af stramningen er fremrykket til 2022 som følge af det statslige mindreforbrug.
Overgangen fra ADAM til MAKRO ændrer således ikke på den overordnede vurdering af, at finanspolitikken stram-
mes markant i 2022 og 2023.
Figur a
Ét-årige finanseffekter på MAKRO og ADAM
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
ADAM
2021
MAKRO
2022
2023
2024
MAKRO: Vækst i flerårig finanseffekt
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Figur b
Flerårige finanseffekter på MAKRO og ADAM
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
2020
2021
ADAM
2022
2023
MAKRO
2024
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
I tillæg til den ét-årige finanseffekt opgøres også væksten i den flerårige finanseffekt i MAKRO, som måler år-til-år-
virkningen af den førte finanspolitik. Modsat den (traditionelle) ét-årige finanseffekt – der kun viser virkningen af fi-
nanspolitikken i det pågældende år – tager væksten i den flerårige finanseffekt også højde for virkninger af finans-
og strukturpolitikken, der kan have effekter over en årrække. Væksten i den flerårige finanseffekt i MAKRO skønnes
til -1,1 pct.-point i 2023 sammenlignet med den ét-årige finanseffekt på -0,9 pct.-point. Forskellen dækker blandt
andet over, at væksten i den flerårige finanseffekt medtager den gradvist aftagende effekt af de lempelser, der blev
gennemført under coronapandemien. De to opgørelser ligger tilsvarende tæt på hinanden i de øvrige år.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
187
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0190.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.3 (fortsat)
Beregning af finanseffekter på MAKRO sammenlignet med ADAM
De flerårige finanseffekter målt i niveau er generelt mindre i MAKRO end i ADAM, især i 2021 og frem. Det afspejler
blandt andet, at virkningen af kortvarige finanspolitiske tiltag under coronapandemien – herunder udbetaling af inde-
frosne feriepenge mv. – har mindre virkning på kapacitetspresset i de efterfølgende år i MAKRO end i ADAM,
jf.
figur b.
Generelt skal forskellene mellem MAKRO og ADAM blandt andet ses i sammenhæng med, at husholdninger
og virksomheder er fremadskuende i MAKRO og ikke i ADAM.
Forskellen mellem finanseffekterne på MAKRO og ADAM afspejler også, at der i opgørelsen af aktivitetsvirkningen
af covid-19-kompensationsordningerne i MAKRO er taget særskilt højde for, at kompensationsordningerne medvir-
kede til at dæmpe risikoen i økonomien, hvormed de har en større aktivitetsvirkning end en kortvarig traditionel fi-
nanspolitisk lempelse. Effekten på risikoen er nærmere beskrevet i
Dokumentation: Risikopræmiestød i beregningen
af finanseffekter,
www.fm.dk.
Håndtering af fremadskuende forventninger i beregningen af finanseffekter på MAKRO
Finanspolitiske tiltag kan have forskellig virkning afhængig af, om tiltagene er midlertidige eller varige. Eksempelvis
vil husholdningerne bruge en større andel af en varig indkomstfremgang end en midlertidig. Det indebærer, at kort-
sigtsvirkningen af finanspolitiske tiltag generelt afhænger af husholdninger og virksomheders forventninger til varig-
heden af et givent tiltag. Dette forhold er afspejlet i MAKRO, hvor husholdninger og virksomheder er fremadsku-
ende.
Der er imidlertid usikkerhed om, hvad agenterne forventer om varigheden af finanspolitiske stød, herunder om even-
tuelle fremtidige modgående justeringer. Typisk vil der i forbindelse med en finanspolitisk ændring blive meldt en
varighed ud. Det gælder eksempelvis i forbindelse med indfasninger af skattereformer, fremrykning af offentlige in-
vesteringer mv. Typisk vil der også blive meldt en finansieringsprofil ud, således at tiltag er finansierede inden for de
givne mellemfristede rammer.
Det er dog ikke givet, at agenternes forventninger svarer én-til-én til det udmeldte. Det kan der være flere grunde til.
Eksempelvis kan et tiltag som udbetaling af indefrosne feriepenge i 2020 rejse forventninger hos nogle om yderli-
gere udbetalinger i 2021. Mere generelt kan en midlertidig lempelse for at modgå en konjunktursvækkelse potentielt
rejse forventninger om, at der med en vis sandsynlighed kommer yderligere tiltag med samme formål, hvis konjunk-
turtilbageslaget viser sig at være mere persistent. Omvendt vil midlertidige lempelser også kunne føre til forventnin-
ger om fremtidige stramninger for at genoprette den strukturelle saldo og vende tilbage til den planlagte sti.
For andre typer politiske tiltag – fx en parallel forhøjelse eller sænkning af skatter og udgifter – vil en regering typisk
beslutte og udmelde disse som en varig prioritering. Men agenterne i økonomien er samtidig klar over, at regeringer
kan skifte over tid, og at der senere kan blive ændret i modsat retning fx under et andet folketingsflertal. Derudover
kan forskellige agenter have forskellige forventninger, herunder som følge af forskelle i graden af opmærksomhed
om politiske udmeldinger eller forskelle i opfattelse af troværdigheden om en udmeldt sti.
I beregningen af de flerårige finanseffekter i MAKRO er der forudsat, at agenterne
i gennemsnit
har en forventning,
der svarer til den udmeldte/planlagte politik. Det vil sige, at selv om forskellige agenter kan have forskellige forvent-
ninger, så antages det, at de i gennemsnit ikke begår systematiske fejl. Agenternes forventninger baseres på den
udvikling i de direkte provenuer, der er skønnet i de Økonomiske Redegørelser. Det betyder eksempelvis, at agen-
ternes forventninger i 2020 svarer til den finanspolitik, der var udmeldt og lå til grund for
Økonomisk Redegørelse,
december 2020. For det indeværende og fremadrettede år baseres forventningerne på de direkte provenuer i den
nyeste Økonomiske Redegørelse. I praksis implementeres beregningen gennem sekventielle stød til MAKRO, hvor
agenterne i økonomien løbende opdaterer deres forventninger i henhold til den udmeldte/planlagte politik.
188
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0191.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.3 (fortsat)
Beregning af finanseffekter på MAKRO sammenlignet med ADAM
Beregning af ét-årige finanseffekter og robustheden heraf
Beregningen af de ét-årige finanseffekter i MAKRO baseres på standardmultiplikatorer ligesom i de eksisterende
ADAM-beregninger. Idet agenterne er fremadskuende i MAKRO, skal der tages stilling til varigheden af de stød, der
lægges til grund for beregningen af standardmultiplikatorerne. I beregningen af de ét-årige finanseffekter på MA-
KRO er der forudsat en relativt persistent varighed af stødene (svarende til en autoregressiv proces med en persi-
stens på 0,9).
De ét-årige finanseffekter for de aktuelle år er overordnet set robuste over for den forudsatte varighed af stødene,
der lægges til grund for standardmultiplikatorerne. Robustheden er illustreret i figur c, der viser et spænd for opgø-
relsen af de ét-årige finanseffekter afhængigt af om der benyttes relativt kortvarige eller mere langvarige stød (auto-
regressiv proces med varierende grad af persistens fra 0,1 til 0,9). Som standard vælges som nævnt en relativt høj
grad af persistens baseret på historiske erfaringer.
Det begrænsede spænd for den ét-årige finanseffekt afspejler dog også, at virkningen for en række særskilt bereg-
nede tiltag som tidligere nævnt er opgjort ud fra væksten i den flerårige finanseffekt og dermed ikke varierer på
tværs af den forudsatte persistens for de standardberegnede tiltag. Hertil kommer, at førsteårs-multiplikatoren i MA-
KRO er relativt ens på tværs af den forudsatte persistens for blandt andet stød til offentligt varekøb, offentlig be-
skæftigelse og offentlige investeringer.
Figur c
Robusthed af opgørelsen af ét-årige finanseffekter i MAKRO afhængig af forudsat varighed af stød
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
Persistens = 0,1
2021
Persistens = 0,5
2022
2023
Persistens = 0,75
2024
Persistens = 0,9
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – faldt fra 36,6 pct. af BNP ultimo 2021 til 29,5
pct. af BNP ved udgangen af 3. kvartal 2022. Det skyldes blandt andet et betydeligt overskud på sta-
tens finanser (DAU-saldoen) og en høj vækst i nominelt BNP. ØMU-gælden ventes at udgøre ca.
29�½ pct. af BNP ultimo 2022, hvorefter den skønnes at stige til godt 31 pct. af BNP i 2023 og dernæst
falde tilbage til knap 30 pct. af BNP i 2024,
jf. tabel 8.13.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
189
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0192.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Den forventede stigning i ØMU-gælden som andel af BNP fra 2022 til 2023 sker til trods for et forven-
tet overskud på DAU-saldoen i 2023, som ellers isoleret set vil medføre et fald i ØMU-gælden. Stig-
ningen i ØMU-gældskvoten skyldes dels et forventet fald i BNP-deflatoren og dermed nominelt BNP i
2023, dels at statens udstedelsesomfang forventes fastholdt i 2023 blandt andet som følge af den po-
litiske aftale om at udskyde en del virksomhedernes skattebetalinger fra 2023 til 2024. I 2024 skøn-
nes ligeledes et overskud på DAU-saldoen, hvilket sammen med vækst i nominelt BNP giver anled-
ning til et skønnet fald i ØMU-gældskvoten.
ØMU-gælden skønnes således i hele prognoseperioden at holde god afstand til grænsen i EU’s Sta-
bilitets- og Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Det er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den
økonomiske politik gennem en længere årrække, som har været afgørende for, at Danmark er blandt
de få lande, der har den højeste kreditvurdering, AAA, hos samtlige toneangivende kreditvurderings-
bureauer. Den høje kreditvurdering er medvirkende til, at den danske stat eksempelvis betaler en la-
vere rente på 10-årige statsobligationer end lande med en lavere kreditvurdering,
jf. figur 8.18.
Tabel 8.13
Oversigt over offentlig gæld, ultimo året
Figur 8.18
Sammenhæng mellem kreditvurdering og
tiårig statsobligationsrente for eurolande
mv.
2024
Tiårig statsrente, pct.
4,5
4,0
Tiårig statsrente, pct.
4,5
ITA
CYP
MLT
SVN
FIN BEL
AUT FRA IRL
ESP
PRT
GRC
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
2021
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Statsgæld
Offentlig nettogæld
Memopost: Faktisk
offentlig saldo
36,6
17,5
-12,6
2022
2023
29,5
11,4
-14,1
31,1
11,2
-16,0
29,9
8,2
-16,3
3,5
3,0
2,5
3,6
2,9
1,6
0,8
NLD
2,0 DK
1,5
DEU
Kreditrating
Anm.: Renterne er angivet som et to-måneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på
statsobligationer handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år. Data
er hentet d. 7. marts 2023. Tallene for 2022 i tabel 8.13 har karakter af skøn (bortset fra statsgælden), idet
Danmarks Statistik ikke har offentliggjort 2022-tal for ØMU-gælden, faktisk offentlig saldo og nettogælden.
Kilde: Macrobond Financial, Eurostat, Statistikbanken og egne beregninger.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens og vurderingen af
finanspolitikkens langsigtede holdbarhed
jf. boks 8.4.
Ved udgangen af 3. kvartal 2022 havde den of-
fentlige sektor en finansiel nettoformue (dvs. større aktiver end passiver) svarende til 14,7 pct. af
BNP. Frem mod udgangen af 2024 ventes nettoformuen at stige,
jf. tabel 8.13.
Skønnene for netto-
gælden i 2022, 2023 og 2024 er forbundet med særlig stor usikkerhed, idet udviklingen i nettogælden,
ud over udviklingen på den offentlige saldo, også afhænger af kursreguleringer på det offentliges akti-
ver og passiver.
190
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0193.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld. Udviklingen i statsgælden (målt i kroner) fra år til år
svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetsef-
fekten af statens budget. Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af
skatter, afgifter mv., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet
af et givet år, herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden faldt fra 17,5 pct. af BNP i
2021 til 11,4 pct. af BNP i 2022 og skønnes at falde til 11,2 pct. af BNP i 2023 og 8,2 pct. af BNP i
2024.
Boks 8.4
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og stats-
gælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgrænsningen af
den offentlige sektor:
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede finansielle
passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og fonde. ØMU-
gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige bliver modregnet. Så-
ledes modregnes statens kontoindestående i Nationalbanken ikke i ØMU-gælden. ØMU-gælden bruges i forbin-
delse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gældens andel af BNP ikke må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbar-
hed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver og er
dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de andre gældsdefinitioner
opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af sta-
tens indestående i Nationalbanken, statens beholdning af almene boligobligationer samt værdipapirbeholdninger
i de statslige fonde (Innovationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder National-
banken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår, som gælder for de underlig-
gende statsobligationer, herunder rente og løbetid tillagt en provisionsbetaling til staten. Genudlån tillader selska-
berne at benytte statens høje kreditvurdering, således at offentlige opgaver finansieres billigst muligt. Da selska-
berne betaler afdrag og renter, og der afsættes finansiering til at dække statens kreditrisiko, er det saldoneutralt for
staten. Genudlån øger statsgælden og ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet medreg-
nes i aktivsiden.
Finansieringsbehovet
Med den stærke udvikling i dansk økonomi i 2022 udgjorde statens nettofinansieringsbehov -128,7
mia. kr. i 2022. Dette er en betydelig forbedring i forhold til de -76,3 mia. kr., der blev skønnet i au-
gust,
jf. tabel 8.14.
Forbedringen af nettofinansieringsbehovet skyldes, at DAU-overskuddet i 2022
blev ca. 77 mia. kr. større end ventet i august. De højere opgjorte statslige indtægter på 43,6 mia. kr.
skal hovedsageligt ses i lyset af markant højere indtægter fra personskatter, herunder aktieskat, end
der blev skønnet i august. De lavere opgjorte statslige udgifter på 29,6 mia. kr. kan blandt andet hen-
føres til lavere renteudgifter, tilbagebetaling fra Vækstfonden i forbindelse med covid-19 garantiord-
ning, en korrektion af hensættelser vedrørende den almene boligsektor samt et mindreforbrug på den
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
191
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0194.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
statslige drift mv. I modsat retning trækker lavere tilbagebetaling af rentefri lån i forbindelse med co-
vid-19 end skønnet i august.
Nettofinansieringsbehovet skønnes til -17,0 mia. kr. i 2023, hvilket er en forbedring på godt 11 mia. kr.
i forhold til august-redegørelsen. Det afspejler primært, at der på finanslovforslaget budgetteres med
et DAU-overskud på 57,5 mia. kr. i 2023, hvilket som følge af en generel opjustering af de forventede
skatteindtægter er mærkbart større end det DAU-overskud, der fremgik af den tidligere regerings fi-
nanslovforslag for 2023. Omvendt påvirker udskudte skattebetalinger i medfør af
Aftale om inflations-
hjælp
statens likviditet negativt i 2023, hvilket isoleret set øger nettofinansieringsbehovet i 2023.
Statens samlede finansieringsbehov udgjorde 90,7 mia. kr. i 2022 og ventes aktuelt at udgøre 92,4
mia. kr. i 2023. Skønnet for statens samlede finansieringsbehov i 2023 er dermed nedjusteret med
35,5 mia. kr. siden august. Nedjusteringen i 2023 afspejler – ud over den allerede nævnte forbedring
af nettofinansieringsbehovet – lavere skønnede afdrag på statens kortfristede og langfristede gæld.
Statens nettokassesaldo svarer til statens nettofinansieringsbehov med omvendt fortegn. Ud over
nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligationer og statslige
fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse delposter angiver
det samlede finansieringsbehov for staten i det givne år. Det samlede finansieringsbehov dækkes ved
at udstede statsobligationer eller ved at trække på statens indestående hos Nationalbanken.
Tabel 8.14
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
2022
Mia. kr.
1. DAU-saldo
2. Genudlån mv. (§ 40)
3. Beholdningsbevægelser og
periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af almene boligobligationer
Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)
August-
redegørelse
109,3
10,0
-23,0
76,3
-76,3
120,6
63,6
0,3
23,5
131,8
Regnskab
186,1
7,5
-49,9
128,7
-128,7
132,7
63,6
0,2
23,0
90,7
2023
August-
redegørelse
13,5
19,0
11,1
5,7
-5,7
80,3
35,0
-0,2
18,5
128,0
Marts-
redegørelse
57,5
26,6
-14,0
17,0
-17,0
74,7
16,3
-0,0
18,4
92,4
Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2022, Statsregnskabet for 2022 og egne beregninger.
192
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0196.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0197.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilag 8.1 De offentlige udgifter
og indtægter
Dette bilag beskriver udviklingen i BNP-andelene for de forskellige udgifts- og indtægtskategorier i
prognosen. Det bemærkes helt overordnet, at BNP-andelene for de fleste poster er stærkt påvirket af
udsving i konjunkturerne samt de senere års prisudsving, hvor blandt andet høje energipriser og inter-
nationale fragtrater medfører store udsving i nominelt BNP. Endvidere er mange udgifts- og indtægts-
poster påvirket af særlige forhold i forbindelse med covid-19, navnlig i 2020 og 2021, men i væsentlig
grad også i 2022.
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter udgjorde ca. 50 pct. af BNP i 2021. Udgifternes andel af BNP skønnes
at falde til ca. 47 pct. i 2024,
jf. bilagstabel 8.1.
Udgiftsudviklingen skal helt overordnet ses i sammen-
hæng med de betydelige ekstraordinære udgifter vedrørende covid-19, som ventes reduceret. Hertil
kommer, at for et fastholdt niveau for de offentlige udgifter, vil de udgøre en mindre del af BNP, når
BNP vokser.
Bilagstabel 8.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
Offentlige udgifter
1)
Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
2)
- Indkomstoverførsler
3)
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
2020
52,5
52,0
24,8
3,6
16,6
3,3
3,7
0,6
2021
49,7
49,2
24,3
3,4
15,5
2,5
3,5
0,6
2022
43,9
43,2
22,0
3,2
13,7
1,4
2,9
0,8
2023
46,5
45,9
23,0
3,4
14,7
1,3
3,4
0,6
2024
46,9
46,4
23,4
3,5
14,8
1,4
3,4
0,5
1)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.
Udgifterne som andel af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle
delelementer af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i
form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
2)
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision
af nationalregnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og
udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
195
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0198.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 24¾ pct. af BNP i 2021. Frem mod 2024 forventes det of-
fentlige forbrugs andel af BNP reduceret til 23�½ pct. Reduktionen i det offentlige forbrugs andel af
BNP fra 2021 til 2024 skal ud over BNP-udviklingen blandt andet ses i lyset af udfasningen af midler-
tidige udgifter til myndighedsopgaver relateret til covid-19 mv.
De offentlige investeringers
andel af BNP udgjorde ca. 3�½ pct. af BNP i 2021 og forudsættes at ud-
gøre omtrent samme andel frem mod 2024.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde 15�½ pct. af BNP i 2021 og skønnes at falde til
14¾ pct. af BNP i 2024. Udviklingen i de skønnede udgifter til indkomstoverførsler afspejler blandt
andet virkningerne af en række politiske aftaler, herunder den mindreregulering som indgår i
Aftale
om skattereform
(juni 2012), ændret regulering af folkepension mv. i medfør af
Aftale om ny regule-
ring af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
(november
2018) samt virkningerne af
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020).
Subsidierne
udgjorde 2�½ pct. af BNP i 2021 og skønnes reduceret til ca. 1�½ pct. af BNP i 2022 og
frem. Den forventede reduktion i udgifterne til subsidier afspejler blandt andet, at udgiftsniveauet har
været midlertidigt højt som følge af kompensationsordningerne til erhvervslivet mv. som følge af co-
vid-19. Hertil kommer lavere forventede udgifter til VE-støtte som følge af højere energipriser.
De offentlige renteudgifter
udgjorde ca. �½ pct. af BNP i 2021. Renteudgifterne skønnes tilsvarende at
udgøre ca. �½ pct. af BNP i 2024.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 53,4 pct. af BNP i 2021 og skønnes at falde til 47,8
pct. af BNP i 2024,
jf. bilagstabel 8.2.
Udviklingen skyldes primært bortfald af de ekstraordinære per-
sonskatteindtægter knyttet til udbetalingen af indefrosne feriepenge i 2021, en normalisering af sel-
skabsskatten fra et højt niveau i 2021, og at der i 2022-2024 ventes lavere indtægter fra pensionsaf-
kastskatten. Det faktiske skattetryk skønnes dermed at falde fra godt 48 pct. af BNP i 2021 til knap 43
pct. af BNP i 2024.
Personskatteindtægterne
er opgjort til ca. 542,6 mia. kr. i 2021 svarende til 21,7 pct. af BNP. Det for-
holdsvis høje niveau for personskatterne i 2020 og 2021 skal blandt andet ses i lyset af de ekstraordi-
nære indtægter fra personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag, der fulgte udbetalingen af
tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 og de resterende to uger i 2021. Personskatteindtægterne for-
ventes at udgøre 20,4 pct. af BNP i 2023 og 2024.
Provenuet fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 112,2 mia. kr. i 2021 svarende til 4,5 pct. af
BNP. Provenuet skønnes at udgøre ca. 4,2 i 2022 og 4,4 pct. af BNP i 2023 og 2024.
Provenuet fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 63,8 mia. kr. svarende til 2,5 pct. af BNP i 2021.
De ekstraordinært høje indtægter i 2021 skal primært ses i lyset af høje afkast på tværs af aktiemar-
kederne. Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at falde til 0,3-0,4 pct. af BNP i 2022-2024
som følge af, at stigende renter forventes at indebære et negativt afkast fra obligationer og rentederi-
vater som følge af kurstab, samt lave afkast fra aktier og andre aktiver, som generelt også er faldet i
værdi. Pensionssektoren forventes endvidere at have negativ skat til gode fra 2022, som udnyttes i
2023 og 2024.
196
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0199.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagstabel 8.2
De offentlige indtægters sammensætning
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- Øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Offentlige indtægter
6)
2020
22,0
4,6
2,1
2,9
0,0
2,9
10,0
6,1
0,2
47,7
0,9
4,3
-0,1
52,7
2021
21,7
4,5
2,5
3,7
0,0
3,7
10,0
5,9
0,1
48,4
1,0
4,1
-0,1
53,4
2022
20,0
4,2
0,4
3,1
0,1
3,1
9,4
5,1
0,0
42,3
1,0
3,7
-0,1
46,9
2023
20,4
4,4
0,3
3,0
0,0
3,0
9,7
5,2
0,0
43,2
1,2
3,8
-0,1
48,1
2024
20,4
4,4
0,4
2,8
0,1
2,8
9,7
5,0
0,0
42,8
1,3
3,8
-0,1
47,8
Memopost: Nordsøindtægter
7)
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i
offentlige selskaber mv. Medielicensen er gradvist blevet udfaset frem mod 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale
for 2019-2023
og
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler
fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorest-
indkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og
statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket,
men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet
henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af
de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er
modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises
i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
197
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0200.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Udsving i renterne kan have relativt stor betydning for det faktiske skattetryk og den faktiske offentlige
saldo i enkeltår, blandt andet via pensionsafkastskatten. Det påvirker dog ikke den strukturelle saldo,
at indtægterne fra pensionsafkastskatten flyttes mellem årene. De realøkonomiske konsekvenser af
de ofte stærkt fluktuerende indtægter fra pensionsafkastskatten er også yderst begrænsede,
jf. bilag
8.1 i Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Indtægterne fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og kulbrin-
teskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til 93,5 mia. kr. i 2021 svarende til 3,7 pct. af BNP.
I 2021 var de realiserede indtægter høje, og de forventes gradvist at normaliseres i 2022, 2023 og
2024, hvor indtægterne ventes at udgøre henholdsvis 3,1, 3,0 og 2,8 pct. af BNP.
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 250,0 mia. kr. i 2021 svarende til 10,0 pct. af BNP. Momsindtæg-
terne skønnes at udgøre en omtrent tilsvarende andel af BNP i perioden 2022-2024.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter,
afgifter på nydelsesmidler. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra registreringsaf-
giften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften
og tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er samlet set opgjort til ca. 147,4
mia. kr. i 2021 svarende til 5,9 pct. af BNP og skønnes at falde gradvist til omtrent 5 pct. af BNP i pe-
rioden 2022-2024.
Nordsøindtægterne
er opgjort til knap 0,2 mia. kr. i 2021 svarende til 0,0 pct. af BNP. Udviklingen i
statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i produktionen og i
olieprisen (opgjort i kroner). Nordsøindtægterne skønnes at stige til 0,1 pct. af BNP i 2022 og 2023
som følge af et højere olieprisskøn. I 2024 skønnes Nordsøindtægterne at udgøre 0,2 pct., hvilket
blandt andet skal ses i lyset af, at produktionen forventes at genåbne gradvist i Tyra-feltet.
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 24,5 mia. kr. i 2021 svarende til 1,0 pct. af BNP. De of-
fentlige renteindtægter skønnes at udgøre 1,0-1,3 pct. af BNP i 2022-2024.
198
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0202.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0203.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2020-2022
Bilag 8.2 Beregning af strukturel
saldo 2021-2024
Bilagstabel 8.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2021
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
3,6
2,9
1,6
0,8
2022
2023
2024
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
2,4
1,5
1,8
0,74
0,98
1,3
3,0
3,4
3,2
0,74
0,97
2,3
1,8
2,7
2,3
0,73
0,98
1,7
1,2
1,8
1,6
0,73
0,99
1,1
Selskabsskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
3. Korrektion for selskabsskat
3,7
2,4
1,4
3,1
2,4
0,7
3,0
2,5
0,5
2,8
2,6
0,2
Registreringsafgift
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
4. Korrektion for registreringsafgift
0,7
0,7
-0,1
0,4
0,7
-0,2
0,5
0,7
-0,2
0,4
0,7
-0,2
Aktieskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for aktieskat
1,4
1,1
0,3
1,6
1,1
0,5
1,1
1,1
0,0
1,1
1,1
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
201
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0204.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2021-2024
Bilagstabel 8.3 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2021
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
6. Korrektion for pensionsafkastskat
2,5
1,2
1,3
0,4
1,1
-0,7
0,3
1,2
-0,9
0,4
1,2
-0,8
2022
2023
2024
Nordsøprovenu
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nordsøprovenu
0,0
0,2
-0,1
0,1
0,2
-0,1
0,1
0,2
-0,1
0,2
0,1
0,1
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
8. Korrektion for nettorenter og udbytter
0,5
0,5
0,0
0,3
0,5
-0,2
0,7
0,5
0,2
0,8
0,5
0,3
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning
af strukturelt provenu,
jf. bilagstabel 8.4
Strukturelt provenu
9. Korrektion for specielle budgetposter
-0,7
-0,6
-0,5
-0,2
-0,7
-0,6
-0,5
-0,1
-0,9
-0,5
-0,5
-0,4
-1,0
-0,6
-0,5
-0,5
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)
- Heraf covid-19-engangsforhold
- Heraf engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne fe-
riepenge
-1,4
-1,9
0,6
-0,5
-0,5
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
1,1
1,2
0,7
0,6
202
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0206.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0207.png
Bilag 8.3 Engangsforhold mv. i
2021-2024
Bilagstabel 8.4
Engangsforhold mv. der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19 (inden for de specielle budgetposter)
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
Udbetaling af efterlønsbidrag
Korrektion for forventet budgetkorrektion som følge af ændrede prisskøn
1)
Ekstraordinære engangsbødeindtægter
2021
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2022
0,0
-0,1
0,0
-0,1
0,0
0,2
2023
-0,4
-0,2
-0,2
0,0
0,0
0,0
2024
-0,4
-0,1
-0,3
0,0
0,0
0,0
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19
- Heraf som overførsler til husholdninger
- Heraf som subsidier
- Heraf som offentligt forbrug
- Heraf som momsindtægter
- Heraf som tilbageløb via skatter
2)
- Heraf som bidrag til EU
Engangsskatteindtægter knyttet til udbetaling af indefrosne feriepenge
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
3)
Korrektion for forventet budgetkorrektion som følge af ændrede prisskøn
1)
Omregning til strukturelt BNP
-1,4
-1,9
-0,1
-1,0
-1,0
0,0
0,2
0,0
0,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,5
-0,5
0,0
-0,1
-0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
-0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,1
0,0
1)
2)
3)
Afspejler skøn for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes for 2023 og 2024 i forbindelse med
budgetlægningen som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023 siden maj 2022.
Omfatter ikke tilbageløb på selskabsskat og aktieskat i forbindelse med engangsforhold.
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende
investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
205
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0208.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
209
210
211
212
212
213
214
215
216
217
217
218
218
219
220
221
221
222
223
225
226
227
228
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0210.png
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0211.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2022
2023
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efter-
spørgsel
Eksport af varer og tjenester
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
1.196
620
90
172
387
2.468
33
2.502
1.920
4.421
1.603
2.819
334
2.485
1.568
2.905
1.245
637
94
162
380
2.523
-1
2.522
1.882
4.404
1.638
2.765
336
2.429
1.628
2.831
1.298
670
99
154
382
2.607
16
2.623
1.969
4.592
1.726
2.866
350
2.516
1.682
2.931
2024
2022
2023
2024
2022
2023
2024
Mængder, pct.
-2,5
-2,8
-0,2
7,8
11,1
0,1
0,9
1,0
7,9
3,7
3,8
3,6
-1,5
4,4
6,0
0,2
-0,3
0,7
-9,8
-6,6
-1,6
-1,2
-3,0
3,2
-0,3
-1,2
0,2
-1,7
0,5
0,3
1,4
1,6
2,5
-8,4
-1,6
0,4
0,6
1,0
3,3
2,0
2,8
1,5
1,0
1,6
0,7
Priser, pct.
7,4
4,9
5,6
6,0
5,6
6,3
3,9
3,0
3,4
4,6
5,1
3,9
2,8
3,6
3,1
3,4
2,2
3,0
6,5
19,1
11,6
17,3
8,6
3,3
9,4
1,8
3,9
-5,0
-0,1
3,5
-2,1
2,4
-2,7
3,5
3,0
1,3
2,3
2,5
2,1
3,1
2,0
2,6
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved outputmetoden, og inkl. afskrivninger. I 2023-2024 er den
offentlige forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen
af de offentlige investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
209
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0212.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
654,2
745,4
102,9
628,7
743,7
102,9
707,9
744,0
101,9
697,2
743,8
103,4
697,2
743,8
103,4
41,8
273,2
70,7
444,4
100,8
713,4
83,2
579,9
82,2
573,3
2020
0,5
0,7
0,9
0,0
-0,4
-0,2
-0,6
-0,2
-0,5
-0,4
1,1
0,3
2021
0,3
0,2
1,4
0,0
-0,4
-0,4
-0,6
-0,2
-0,5
-0,1
1,5
0,4
2022
1,9
2,4
3,0
0,6
0,4
1,2
0,0
0,6
0,9
1,5
3,7
2,0
2023
5,5
5,6
3,9
3,4
3,4
2,5
2,9
3,6
3,8
2,7
4,7
3,7
2024
5,2
5,6
4,0
3,5
3,6
2,6
3,1
3,7
4,0
2,7
4,6
3,7
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
-4,7
-3,7
10,2
5,2
7,1
3,0
2,3
1,1
3,0
1,8
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 28. februar 2023. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de
pengepolitiske renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og
markedsforventningerne. For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene
udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige
realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til
henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente. Skøn for valutakurser
opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gennemsnitlige
værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af Det
Internationale Energiagentur,
World Energy Outlook oktober 2022,
og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor
vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2020.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse
landes andel af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2020.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur,
IMF World Economic Outlook update januar 2023,
OECD Economic Outlook november 2022
og egne beregninger.
210
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0213.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2020
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked
1)
- Støttet beskæftigelse
2)
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
5.831
3.103
2.973
2.883
90
131
119
2.729
93
191
3
48
951
977
466
5.857
3.151
3.046
2.949
96
106
94
2.706
85
199
11
52
947
974
438
5.884
3.238
3.164
3.133
105
76
64
2.645
82
205
17
47
944
961
389
5.904
3.245
3.153
3.041
112
93
76
2.659
85
205
23
35
941
968
401
5.923
3.231
3.136
3.021
116
97
80
2.692
84
204
29
27
940
983
424
2021
2022
2023
2024
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse,
hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er
opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl.
arbejdsmarkedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
211
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0214.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2020
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
- Offentlig sektor
2.973
1.556
194
303
68
833
3.046
1.595
203
307
67
854
3.164
1.687
211
316
67
867
3.153
1.691
199
315
66
865
3.136
1.683
191
312
66
868
2021
2022
2023
2024
Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2020
1.000 personer
Bruttoledighed
- Pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
AKU-ledighed (pct.)
131
4,2
119
5,6
106
3,4
94
5,1
76
2,3
64
3,9
93
2,9
76
4,5
97
3,0
80
4,5
2021
2022
2023
2024
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og
Danmarks Statistik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et
lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
212
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0215.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2020
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse
5)
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
2021
2022
2023
2024
101
85
24
3
210
3
36
48
0
3
3
76
51
18
12
674
318
992
1.124
2.116
90
2.206
82
75
22
3
218
12
33
52
0
3
2
84
52
16
10
664
315
979
1.116
2.095
96
2.191
52
66
23
2
225
19
38
47
7
3
2
83
51
13
15
645
301
946
1.099
2.045
105
2.150
61
68
27
2
225
25
38
35
14
3
1
74
52
14
20
660
302
962
1.110
2.072
112
2.184
67
71
30
2
224
32
38
27
18
2
1
74
53
15
10
666
300
966
1.128
2.094
116
2.209
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælps-
modtagere.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er
omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af
sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der
er længere end 30 dage, samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i
løntilskud.
6)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob
.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
213
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0216.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2022
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på type:
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle investeringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle investeringer
172
89
387
99
288
9,1
14,1
1,2
-5,1
3,7
9,9
0,3
6,3
7,9
5,6
7,8
-1,2
11,1
7,6
12,3
-9,8
2,6
-6,6
-2,7
-7,9
-8,4
1,5
-1,6
-2,5
-1,3
321
328
4,7
5,6
8,9
3,6
6,5
10,2
-5,7
-6,7
-4,8
-1,0
649
5,1
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
6,2
8,3
-6,2
-2,9
1)
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af
de offentlige investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
214
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0217.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2020
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
780
675
105
893
814
79
1.043
947
96
1.113
966
147
1.180
1.017
164
2021
2022
2023
2024
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
496
454
42
601
501
100
877
655
221
769
673
96
788
709
79
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
147
6,3
179
7,1
317
11,3
244
8,8
243
8,5
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
EU-betalinger til Danmark, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
Nettooverførsler fra udlandet i alt
85
-14
-16
-20
36
98
-14
-16
-20
47
99
-16
-11
-19
53
79
-17
-16
-22
25
80
-17
-18
-23
21
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
183
7,9
226
9,0
371
13,2
269
9,7
264
9,2
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
- Pct. af BNP
1.626
70,0
1.928
77,0
2.736
97,1
3.319
120,0
3.941
137,5
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
215
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0218.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2022
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
1)
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
1.043
143
788
112
877
527
286
1.920
-0,8
1,0
0,5
-14,8
-14,2
-5,4
-13,2
-6,3
11,4
5,6
10,9
31,4
2,6
5,8
-1,1
8,0
5,4
-2,0
8,8
-9,5
11,5
0,5
16,0
7,9
3,6
0,0
5,6
-5,9
2,8
1,0
5,5
3,2
4,0
1,7
3,0
16,8
2,2
1,0
4,2
3,3
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
Import
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
2)
Tjenester i alt
I alt
947
107
590
251
655
1.603
-0,7
-5,6
2,3
-6,3
-7,6
-3,6
10,5
6,0
12,1
7,7
4,2
8,0
-2,3
-3,8
-2,6
-0,5
13,8
3,8
-0,5
3,2
-0,5
-2,1
-2,2
-1,2
2,0
3,8
4,0
-4,9
3,9
2,8
Memo
Basisvareeksport
3)
972
0,5
Nominel vækst, pct.
10,6
15,9
9,2
5,2
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
-
-
-
-2,9
0,0
9,2
5,9
-
-
-
-1,5
3,9
0,5
2,8
18,0
8,4
Ændring, pct.
10,8
30,9
19,1
3,0
-14,6
-5,0
2,0
0,3
1,3
19,0
15,0
2,4
4,9
3,2
1,5
1)
2)
3)
Kilde:
Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.
Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.
Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
216
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0219.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2022
Mia. kr.
Forbrug i alt
Detailomsætning
- Fødevarer m.m.
- Øvrige varer
Bilkøb
Brændsel m.m.
Benzin og lignende
Boligbenyttelse
Øvrige tjenester
Turistudgifter
1.196
396
175
221
43
70
34
271
408
37
-1,4
6,2
4,1
7,9
0,9
-0,7
-9,3
1,4
-12,5
-47,2
4,2
5,0
3,3
6,3
0,3
5,1
3,3
1,1
4,6
26,8
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
-2,5
-5,0
-8,0
-2,6
-18,1
-8,8
-0,4
1,6
7,2
12,9
0,2
-2,7
0,1
-4,9
1,8
1,9
2,7
1,8
0,7
15,0
1,4
0,0
1,0
-0,8
3,6
4,1
-0,5
1,4
1,6
5,0
2023
2024
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2020
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
- Ikke finansielle selskaber
- Finansielle selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
177
35
143
106
37
5
182
138
-8
146
89
57
91
229
289
66
223
189
34
82
371
225
48
176
156
20
45
269
241
67
173
145
28
24
265
2021
2022
2023
2024
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo.
Nettofordringserhvervelsen i alt svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til
saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf. tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
217
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0220.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2022
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. rå-
stofindvinding
Private byerhverv
1)
100
18
82
80
63
-2,4
-4,2
-2,0
-1,7
-2,2
5,1
3,3
5,5
5,5
6,1
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
4,4
1,1
5,2
5,3
6,0
0,5
-0,1
0,6
0,7
0,3
1,6
1,0
1,7
1,0
0,7
2023
2024
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 1998-2022
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,0
0,5
1,2
1,4
1,3
0,6
-2,2
1,4
1,6
1,3
1,2
0,7
1,2
1,2
1,4
-0,1
-0,4
-0,4
-0,4
0,1
1,5
0,2
1,9
2,0
1,5
2,0
0,3
2,5
1,9
1,6
2020
2021
2022
2023
2024
Anm.: Timeproduktiviteten er bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statik og egne beregninger.
218
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0221.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2020
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
2)
Bidrag, pct.-point
Lønsum
3)
Indkomstoverførsler
Indkomstskatter
Nettorenteindkomst
Aktieudbytter
4)
Pensionsbidrag
Udbetalinger fra pensionsordninger
5)
Andet
6)
1,1
1,7
-2,4
-0,7
-0,8
0,6
0,0
0,5
3,6
-0,5
-2,0
0,2
0,2
-0,7
-0,6
-0,8
-0,2
-2,5
1,7
-0,4
2,3
1,2
1,2
-1,7
-1,0
0,5
1,6
-0,5
-2,8
-0,4
0,3
1,0
1,8
0,4
-0,6
-1,3
0,5
-0,1
0,2
0,4
0,0
-0,5
1,5
-1,3
1,4
2021
2022
2023
2024
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).
Herunder selvstændige.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
219
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0222.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2020
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
2)
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
3)
Nettokapitaloverførsler
4)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
5)
Nettofordringserhvervelse
6)
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
-3,5
3,0
-9,3
-0,7
-5,7
5,3
-5,8
3,7
-4,9
5,0
1.142
1.074
111
4
-40
75
35
1.159
1.142
123
-2
-108
100
-8
1.263
1.196
140
0
-72
139
66
1.295
1.245
132
6
-75
124
48
1.350
1.298
126
9
-66
133
67
2021
2022
2023
2024
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel
mv. i enkeltmandsvirksomheder.
4)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve
til håndtering af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af
efterlønsbidrag.
5)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p).
6)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
3)
220
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0223.png
Bilagstabeller
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2020
Pct.
Ændring i prisen
1)
på omsatte enfamiliehuse
Boliginvesteringer, realvækst
4,8
9,1
10,5
9,9
-0,2
7,8
-8,4
-9,8
-0,5
-8,4
2021
2022
2023
2024
1)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2020
Lønkvoter, pct.
Privat sektor
Hele økonomien
59,0
64,0
57,4
62,6
53,2
58,8
56,8
61,9
57,4
62,4
2021
2022
2023
2024
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
1)
2,5
2,5
2,0
1,2
1,3
2,0
2,4
1,9
1,2
-
2,4
2,7
-
4,1
3,3
1,9
2,9
3,6
4,5
5,3
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige.
For den private sektor er lønstigningstakterne i 2020-2021 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk
Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik, mens 2022 er baseret på et simpelt gennemsnit af kvartaler ifølge Dansk
Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik ekskl. genetillæg. For den offentlige sektor er stigningstakterne i
timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner
og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor.
Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra
reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for
reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes.
1)
For satsreguleringsprocenten fremgår de bekendtgjorte satsreguleringsprocenter for 2020-2024.
Satsreguleringsprocenten for 2024 er et foreløbigt skøn.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
221
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0224.png
Bilagstabeller
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2020
Ændring, pct.
Nettoprisindeks
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
0,4
0,0
0,4
1,5
0,5
1,9
7,7
0,0
7,7
4,3
-0,4
3,9
2,6
0,3
2,8
2021
2022
2023
2024
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen.
Udviklingen i prisen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om
afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
222
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0225.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2020
Mia. kr.
Offentligt forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
Offentlig primær saldo
8)
575,4
385,8
83,9
12,8
75,6
86,9
1.220,4
510,3
106,3
48,2
66,6
231,6
142,4
4,0
20,3
98,8
-3,1
1.225,4
5,0
-7,5
-2,5
608,4
388,0
85,3
14,1
63,3
86,6
1.245,7
542,6
112,2
63,8
93,6
250,0
147,4
2,8
24,5
103,5
-3,7
1.336,7
91,0
-10,4
80,6
620,1
385,4
90,0
21,5
40,8
80,7
1.238,5
563,2
118,3
11,3
88,2
265,7
144,4
1,0
28,4
103,6
-3,6
1.320,6
82,1
-6,9
75,1
636,9
406,8
93,6
16,3
37,3
94,8
1.285,7
564,3
121,7
9,1
84,2
269,2
144,9
1,0
34,4
105,3
-3,6
1.330,4
44,7
-18,0
26,7
670,2
423,4
99,0
14,2
38,8
98,6
1.344,3
585,5
126,7
10,3
83,4
277,5
143,1
1,0
36,0
108,9
-3,8
1.368,6
24,3
-21,8
2,6
2021
2022
2023
2024
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
223
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0226.png
Bilagstabeller
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx
indekstillæg, befordring mv.
2)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland,
udviklingsbistand samt bidrag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket
er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige
forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer
og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og
gaveafgift samt andre personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og
kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både
bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra
overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen,
rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt
andet henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til
udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort
inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i
opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
224
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0227.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
- Energi (inkl. PSO)
- Miljø
- Nydelsesmidler
- Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
- Bundskat
- Topskat
- Sundhedsbidrag
- Begrænset skattepligtige
- Kommuneskat i alt
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
2)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Medielicens
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
3)
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
2020
371,0
231,6
18,7
68,8
37,3
3,5
12,6
15,4
31,6
3,9
16,3
727,3
488,1
172,7
151,6
18,8
0,0
2,3
263,0
15,0
37,5
48,2
66,6
8,3
2,7
7,2
106,3
1,4
6,7
3,1
1.109,4
2.323,9
47,7
2021
393,7
250,0
16,4
71,7
37,6
3,7
13,2
17,1
32,4
4,0
19,3
806,8
520,5
182,3
159,8
20,2
0,0
2,4
277,9
14,2
46,2
63,8
93,6
8,1
1,2
7,3
112,2
1,5
6,6
3,7
1.212,4
2.504,2
48,4
2022
406,5
265,7
11,6
66,9
35,3
3,7
11,2
16,7
35,4
4,0
22,9
775,3
542,4
189,8
165,6
21,7
0,0
2,4
284,2
14,0
54,5
11,3
88,2
7,7
0,0
7,3
118,3
1,0
5,8
3,6
1.192,2
2.818,8
42,3
2023
410,4
269,2
13,2
63,2
30,5
3,7
12,1
16,8
36,3
4,0
24,5
773,8
543,8
196,7
171,1
23,0
0,0
2,7
292,7
14,2
40,2
9,1
84,2
7,5
0,0
7,4
121,7
1,0
5,5
3,6
1.194,4
2.765,2
43,2
2024
416,9
277,5
12,2
70,1
37,1
3,7
12,2
17,0
27,3
4,2
25,6
800,4
565,3
205,1
177,6
24,8
0,0
2,8
304,0
14,2
42,0
10,3
83,4
7,0
0,0
7,7
126,7
1,0
5,5
3,8
1.227,5
2.866,2
42,8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
225
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0228.png
Bilagstabeller
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2022. For 2023-
2024 benyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
3)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2020
2021
2022
Mia. kr.
August 2019
December 2019
Maj 2020
August 2020
December 2020
Maj 2021
August 2021
December 2021
Maj 2022
August 2022
Marts 2023
1.033,8
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,8
2,9
-1,1
4,3
5,6
5,3
5,1
5,7
5,7
5,7
5,7
-
3,6
4,5
-0,9
0,7
0,9
1,6
2,8
3,5
6,8
6,4
2023
2024
2020
2021
2022
Pct.
-
-
-
-
1,5
1,4
0,6
0,9
0,3
-1,2
1,9
-
-
-
-
-
-
-
4,5
3,8
2,3
2,7
4,0
2023
2024
1.035,9 1.073,4
997,6 1.042,7
1.054,6 1.044,9
1.063,6 1.070,7 1.087,2
1.060,5 1.070,3 1.085,6
1.058,3 1.075,5 1.081,7
1.064,4 1.094,1 1.104,2 1.153,8
1.064,4 1.102,1 1.105,9 1.148,2
1.064,4 1.136,4 1.122,8 1.148,8
1.064,4 1.132,9 1.154,2 1.185,7 1.233,2
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende
års skattegrundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
226
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0229.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2020
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
21,2
26,4
0,7
44,1
6,3
8,5
0,6
14,1
12,0
15,4
14,8
24,6
20,9
144,6
31,5
385,8
209,7
188,8
17,7
26,9
0,6
46,3
5,8
8,9
0,5
16,2
12,1
15,5
14,9
22,0
21,0
146,2
33,5
388,0
208,3
187,4
11,3
28,2
0,4
47,2
6,7
8,0
0,4
15,4
11,8
15,6
14,9
23,7
20,1
145,6
36,1
385,4
203,7
183,6
13,8
31,7
0,3
49,0
6,7
5,7
0,3
14,6
12,6
16,2
15,9
25,7
20,8
154,2
39,3
406,8
213,3
192,5
16,2
33,4
0,4
50,4
7,0
4,6
0,3
15,1
13,2
16,9
16,3
23,2
21,4
162,5
42,7
423,4
218,3
196,9
2021
2022
2023
2024
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg,
befordring mv.
Anm.: Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
227
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0230.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Maj
2021
2021
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2022
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2023
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2024
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,5
97
2,8
264
24
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,1
77
1,8
174
20
1,9
87
1,8
160
5
0,8
93
3,3
208
22
0,2
93
3,9
269
45
3,6
115
1,5
182
-16
2,8
104
1,5
175
10
2,8
78
2,2
186
25
3,4
86
5,2
170
17
2,8
78
7,3
231
32
3,6
76
7,7
371
82
2,4
122
1,1
160
-74
3,8
114
1,3
165
-47
3,9
107
1,8
181
-5
4,7
106
1,9
206
59
4,9
106
1,9
219
65
4,9
106
1,9
226
91
Aug.
2021
Dec.
2021
Maj
2022
Aug.
2022
Mar.
2023
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
228
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Marts 2023
 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023 L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, marts 2023
2680718_0232.png
Økonomisk Redegørelse
Marts 2023
oem.dk